24.07.2013 Views

Psykolog - Elbo

Psykolog - Elbo

Psykolog - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Psykoterapi Af Ken Vagn Hansen<br />

bende bestræbelse på at etablere den optimale balance mellem<br />

det symbolske og det konkrete, mellem det nye og det<br />

gamle objekt. Kun på den måde er terapi levende og dynamisk<br />

forandrende. (jf. vignetartiklen om ”Det optimale spændingsfelt”,<br />

<strong>Psykolog</strong> Nyt 5/2010)<br />

Det terapeutiske rum bør således være et sted, hvor terapeutiske<br />

erfaringer (herunder overføringsoplevelser) kan genereres,<br />

og hvor mening kan skabes og leges med.<br />

I den ”terapeutiske leg” kan terapeuten ikke tage udgangspunkt<br />

i forud fastlagte rutiner og forholdemåder, fordi det vil<br />

gøre interaktionen med klienten ikke-legende, spændingsfeltet<br />

vil gå tabt, og rummet vil blive forudsigeligt og ”dødt”.<br />

Terapeuten må vove noget af sig selv og forlade sin trygge<br />

forudsigelige professionelle rolle, således at terapirummet bli-<br />

FAKTA Artikelserie<br />

I en række vignetagtige artikler, bragt siden september 2009,<br />

søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens<br />

centrale aspekter. Nærværende artikel er den næstsidste i serien,<br />

der afsluttes med <strong>Psykolog</strong> Nyt 12/2010.<br />

ver et sted, hvor to mennesker prøver at være levende sammen.<br />

G. Gabbard og T. Ogden udtrykker det ved at påpege:<br />

”It has been our experience that, when the analyst is off balance,<br />

he does his best work.”<br />

Det modsatte af legen er ikke alvoren, men realiteterne.<br />

For den klient, der ikke kan lege (dvs. bruge det potentielle<br />

rum), eller hvis overføringsoplevelser bliver for virkelige, vil<br />

det terapeutiske rum derfor ændre sig fra et legende, potentielt<br />

rum til et konkret udlevende rum.<br />

Hvis klienten ikke kan lege i terapien, må noget gøres, så<br />

han bliver i stand til det. Hvis terapeuten ikke kan lege, er han<br />

ikke egnet til at være terapeut.<br />

Om at skabe liv<br />

Ligesom leg må terapi være en særlig form for koncentreret,<br />

kreativt udviklende ”liv”. Liv skabes og udleves i relationer<br />

mellem mennesker, og livet i det terapeutiske rum opstår i<br />

mødet mellem det liv, som klienten inducerer med sin patologi,<br />

og terapeutens evne til at komplementere det, så der opstår<br />

et udviklende fælles liv.<br />

Her vil jeg igen minde om Winnicotts indsigtsfulde formulering,<br />

at terapeutens primære bestræbelse i det terapeutiske<br />

rum er at holde sig i live, rask og vågen i mødet med klienten.<br />

Det betyder, at terapeuten må bestræbe sig på at skabe et<br />

fælles udviklende liv, når klienten kommer med tidligt funderede<br />

forstyrrelser i form af angst for nihilering og ikkeeksi<br />

stens og med en manglende personlig afgrænsning. Terapeuten<br />

må holde sig rask og vågen ved at undgå patologiske<br />

forholdemåder og bevare sit nærvær og sin autenticitet,<br />

når terapeuten bliver udfordret med vanskelige følelser og<br />

udelukkelser fra klienten side.<br />

Psykoterapi er i den forståelse en særlig form for koncentreret<br />

liv, som opstår ved, at terapeuten etablerer en bestemt<br />

ramme omkring mødet med klienten, og hvor de sammen<br />

oplever, gennemlever og udforsker de livsaspekter, som aktiveres<br />

i et sådant potentielt rum.<br />

Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog<br />

<strong>Psykolog</strong> nyT • 10 • 2010 29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!