Psykolog - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Hvis klienten ikke kan lege i terapien, må noget gøres, så han bliver i stand til det Terapi og leg Det er et eksistentielt grundforhold, at vi som mennesker lever og udvikler os i et dialektisk forhold mellem det indre og det ydre, dvs. mellem vores mentale subjektive verden og de ydre realiteter. De to sider af vores tilværelse betinger hinanden og er hinandens forudsætning, og den dialektiske balance mellem dem er forudsætninger for vores psykiske trivsel. Spædbarnets gradvise erkendelse af en ydre verden, ikkemig, og dermed af differentieringen mellem mig og ikke-mig er en forudsætning for barnets erkendelse af subjektet og objektet. En sådan differentiering skaber oplevelsen af en individuel eksistens. Overgangsrum og overgangsobjekt D.W. Winnicott introducerede overgangsrummet og overgangsobjektet som fænomener, der beskriver, hvilke processer barnet gennemløber. Overgangsrummet og overgangsobjektet er grundlæggende for barnets mentale udvikling. Når barnet lever i og med disse overgangsfænomener, indebærer det en fundamental strukturel ændring af barnets psyke. Overgangsrummet (potential space) udmønter sig som et dialektisk spændingsfelt mellem det indre og det ydre – en slags overgang eller dialektisk forbindelse mellem disse to aspekter af barnets tilværelse. Subjektivitet og evnen til at bruge symboler udvikles i sådanne dialektiske spændingsfelter, og de skaber forudsætningerne for, at erfaringer får mening frem for blot at få karakter af at være enkeltstående facts, som der skal handles på. De er forudsætninger for, at der kan være en fortid, nutid og fremtid. Mennesker, som på grund af tidlige mangelfulde erfaringer ikke har udviklet evnen til at være i og bruge overgangsrummet, er enten fanget i fantasiens verden og dens projektive fordrejning af realiteterne, eller de mangler forestillingens og fantasiens kreative kraft, og de er nødt til at leve et ensidigt ”livløst” liv uden at kunne udnytte spændingsfeltets kreative kraft. 28 Psykolog nyT • 10 • 2010 leg og kreativitet Leg, i winnicottsk forstand, er i sig selv et potentielt rum, hvor barnet lader sig opsluge af en spontan aktivitet, som ikke har noget formål i sig selv ud over sig egen proces. Barnets vil ikke noget bestemt med legen, men lader sig opsluge af den som et indefra kommende behov. Et behov, der handler om en afklaring af grænsen mellem det indre og det ydre, mellem mig og ikke-mig, mellem det symbolske og det symboliserede. Forhold, som er afgørende for barnets egen individuationsproces og evne til at kunne forholde sig kreativt til livet. Psykopatologi kan handle om, at den evne er gået tabt og må genetableres gennem terapien. Leg er derfor også karakteriseret ved en fastholdelse af et særligt spændingsfelt, som opnås ved ”som-om-handlinger”, dvs. handlinger, der ligner rigtige handlinger, men som alligevel ikke er det. Det er vigtigt for legen, at et sådant spændingsfelt hele tiden opretholdes. Alle, der har leget med et barn, ved, at legen går i stå, hvis det bliver for konkret (fx gør ondt), eller hvis det bliver for ukonkret og dermed ikke har forbindelse til noget, som kan ske. Går legen på den måde i stå, må spændingsfeltet genetableres. leg og terapi Hvis vi på den måde opfatter psykopatologi som udspringende af et misforhold mellem det ydre og det indre, må psykoterapi nødvendigvis beskæftige sig med sådanne misforhold. Det terapeutiske rum må være et potentielt rum, hvor klienten og terapeuten kan interagere med hinanden omkring disse fænomener. I den forstand må der være en grundlæggende lighed mellem leg og terapi. Ligesom legen må terapi handle om det dialektiske spændingsfelt mellem det indre og det ydre (symbolet og det symboliserede). Begge aktiviteter foregår inden for en ramme. Begge indeholder budskaber, som har en særlig relation til ”virkeligheden”. Ligesom pseudokampen i en drengeleg ikke er en rigtig kamp, så er pseudokærligheden og pseudohadet i terapi heller ikke rigtig kærlighed og had (det handler om overføring). Psykoterapi må ligesom legen bero på en fortlø-
Psykoterapi Af Ken Vagn Hansen bende bestræbelse på at etablere den optimale balance mellem det symbolske og det konkrete, mellem det nye og det gamle objekt. Kun på den måde er terapi levende og dynamisk forandrende. (jf. vignetartiklen om ”Det optimale spændingsfelt”, Psykolog Nyt 5/2010) Det terapeutiske rum bør således være et sted, hvor terapeutiske erfaringer (herunder overføringsoplevelser) kan genereres, og hvor mening kan skabes og leges med. I den ”terapeutiske leg” kan terapeuten ikke tage udgangspunkt i forud fastlagte rutiner og forholdemåder, fordi det vil gøre interaktionen med klienten ikke-legende, spændingsfeltet vil gå tabt, og rummet vil blive forudsigeligt og ”dødt”. Terapeuten må vove noget af sig selv og forlade sin trygge forudsigelige professionelle rolle, således at terapirummet bli- FAKTA Artikelserie I en række vignetagtige artikler, bragt siden september 2009, søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspekter. Nærværende artikel er den næstsidste i serien, der afsluttes med Psykolog Nyt 12/2010. ver et sted, hvor to mennesker prøver at være levende sammen. G. Gabbard og T. Ogden udtrykker det ved at påpege: ”It has been our experience that, when the analyst is off balance, he does his best work.” Det modsatte af legen er ikke alvoren, men realiteterne. For den klient, der ikke kan lege (dvs. bruge det potentielle rum), eller hvis overføringsoplevelser bliver for virkelige, vil det terapeutiske rum derfor ændre sig fra et legende, potentielt rum til et konkret udlevende rum. Hvis klienten ikke kan lege i terapien, må noget gøres, så han bliver i stand til det. Hvis terapeuten ikke kan lege, er han ikke egnet til at være terapeut. Om at skabe liv Ligesom leg må terapi være en særlig form for koncentreret, kreativt udviklende ”liv”. Liv skabes og udleves i relationer mellem mennesker, og livet i det terapeutiske rum opstår i mødet mellem det liv, som klienten inducerer med sin patologi, og terapeutens evne til at komplementere det, så der opstår et udviklende fælles liv. Her vil jeg igen minde om Winnicotts indsigtsfulde formulering, at terapeutens primære bestræbelse i det terapeutiske rum er at holde sig i live, rask og vågen i mødet med klienten. Det betyder, at terapeuten må bestræbe sig på at skabe et fælles udviklende liv, når klienten kommer med tidligt funderede forstyrrelser i form af angst for nihilering og ikkeeksi stens og med en manglende personlig afgrænsning. Terapeuten må holde sig rask og vågen ved at undgå patologiske forholdemåder og bevare sit nærvær og sin autenticitet, når terapeuten bliver udfordret med vanskelige følelser og udelukkelser fra klienten side. Psykoterapi er i den forståelse en særlig form for koncentreret liv, som opstår ved, at terapeuten etablerer en bestemt ramme omkring mødet med klienten, og hvor de sammen oplever, gennemlever og udforsker de livsaspekter, som aktiveres i et sådant potentielt rum. Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog Psykolog nyT • 10 • 2010 29
Page 1 and 2: 4. juni 2010 64. årgang Dansk Psyk
Page 3 and 4: Til kamp for den lige adgang Adgang
Page 5 and 6: Der mangler ressourcer At være med
Page 7 and 8: fast struktur. Efteruddannelsesøns
Page 9 and 10: Ta’ på ferie med RUNA Tør du re
Page 11 and 12: ER VI STADIG I PPR? vi vil gerne sl
Page 13 and 14: Helhedsorienteret analyse af barnet
Page 15 and 16: Evidensbaseret praksis og ADHD fors
Page 17 and 18: sker med samme type problemer eller
Page 19 and 20: Jon G. Allen. Peter Fonagy. Anthony
Page 21 and 22: - et formelt og rigtig godt forsøg
Page 23 and 24: En dag begyndte Mimer således med
Page 25 and 26: store diskussioner mere, så man gl
Page 27: vand. Dernæst ryger der en plade M
Page 31 and 32: en dødsdrift i sig, fordi samfunde
Page 33 and 34: KREDSE Kreds Ribe Generalforsamling
Page 35 and 36: Kreds København-Frederiksberg Sår
Page 37 and 38: inpraxis 2011 TILBYDER FØLGENDE UD
Page 39 and 40: Dansk Psykodrama Selskab inviterer
Page 41 and 42: Uddannelsesafdelingen, Århus Unive
Page 43 and 44: Behandlingshjemmet Stutgården Beha
Page 45 and 46: Kan du begejstre, og ser du ”oste
Page 47 and 48: 2 fuldtidsstillinger til besættels
Page 49 and 50: Psykolog • Asylcentre til uledsag
Page 51 and 52: Adjunkt/lektor til vikariat på Soc
Page 53 and 54: Her ser vi dig søger autoriseret p
Page 55 and 56: Dansk Psykolog Forening stockholmsg

Psykolog - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?