Budget 2013 til 1. behandling - Bind 2 - Faxe Kommune

Budget 2013
Bind 2 - bemærkninger
Version til 1. behandling

Indhold
Drift 3
Teknik- og Miljøudvalget 3
Uddannelsesudvalget 19
Børn- og Familieudvalget 34
Erhverv- og Kulturudvalget 49
Økonomiudvalget 58
Omsorgsudvalget 65
Social- og Sundhedsudvalget 76
Beskæftigelsesudvalget 89
Anlæg 108
Teknik- og Miljøudvalget 108
Uddannelsesudvalget 112
Børn- og Familieudvalget 115
Erhverv- og Kulturudvalget 117
Økonomiudvalget 120
Omsorgsudvalget 124
Social- og Sundhedsudvalget 125
Renter 126
Balanceforskydning 128
Langfristet gæld 129
Finansiering 130

Teknik- og Miljøudvalget
Center for Ejendomme
Mio. kr. Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter
Regnskab
2011
Opr.
budget
2012 2013 2014 2015 2016
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger 18,0 73,4 71,8 71,3 71,3
Faste ejendomme 13,2 68,5 66,9 66,4 66,4
Fritidsområder 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
Naturbeskyttelse 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Vandløbsvæsen 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Transport og infrastruktur 42,1 42,9 44,1 44,1 44,1
Fælles funktioner (Vejvæsen) 9,4 8,1 8,1 8,1 8,1
Kommunale veje 32,47 34,8 36,1 36,1 36,1
Fælles udgifter og administration 7,0 3,8 3,8 3,9 3,9
Administrationsbygninger/kantinedrift 7,0 3,8 3,8 3,9 3,9
Center for Ejendomme i alt 67,1 120,0 119,7 119,3 119,3
Center for Teknik og Miljø
Mio. kr. Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter
Regnskab
2011
Opr.
budget
2012 2013 2014 2015 2016
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger 1,5 2,4 2,3 2,3 1,7
Faste ejendomme 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2
Naturbeskyttelse 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8
Miljøbeskyttelse m.v. 0,6 1,4 1,4 1,4 0,7
Transport og infrastruktur 15,7 15,8 15,9 16,1 16,4
Kommunale veje 1,3 1,1 1,1 1,4 1,7
Kollektiv trafik 14,4 14,7 14,7 14,7 14,7
Center for Teknik & Miljø i alt 17,2 18,2 18,2 18,5 18,1
Teknik- og Miljøudvalget Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter (Mio. kr.)
Opr.
Regnskab budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Teknik- og Miljøudvalget i alt
66,6 84,3 138,2 137,9 137,8 137,4
1. Udvalgets hovedopgaver
Teknik- og Miljøudvalget serviceres af i 2 centre: Center for Ejendomme og Center for Teknik og
Miljø.
Center for Ejendommes hovedopgaver er, at koordinere og planlægge drift og vedligeholdelse
af kommunens bygninger, veje, grønne områder, naturområder, strand, vandløb mm. Herudover
står centeret for drift af brandstationerne som ligger under økonomiudvalget.
3

Teknik- og Miljøudvalget
Center for Teknik og Miljøs hovedopgaver omfatter myndighedsmæssig behandling af byggesager
og brandtekniske tilsyn, sager efter lov om offentlige veje, privatvejsloven mv. på trafikområdet,
trafikhandlingsplan og forebyggende indsatser. Centeret varetager også planlægning og
koordinering af den kollektive trafik i kommunen. På natur- og miljøområdet varetages behandling
af henvendelser og sager efter lovgivningen efter natur- og miljøbeskyttelsesloven,
vandforsyningsloven, lov om forurenet jord, vandløbsloven, lov om kvalitetsstyring på natur &
Miljøområdet m.fl.
Endelig varetager og bidrager centeret til større og tværgående projekter så som affaldsplan,
klimahandlingsplan, planstrategi, kommuneplan m.fl.
Center for Ejendomme
2. Politiske målsætninger
Faste ejendomme
Ejendomsdriften er samlet i kommunen i et ejendomscenter: Center for Ejendomme.
Center for Ejendomme vil kunne udnytte stordriftsfordele og muligheden for tværgående
prioritering - herunder opbygge en ensartet administration for en bedre udnyttelse af den faglige
ekspertise, der er til stede i kommunen.
Effektivisering af ejendomsdriften er indbygget i budgettet med følgende besparelser: 4,5 mio. kr. i
2013, 5,5 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr. i 2015.
De opgaver, der er henlagt til ejendomscentret er bl.a.:
• Al bygningsdrift - indvendig og udvendig vedligeholdelse, samt drift af tekniske installationer,
belægninger mv.
• Ansvar for service - og rengøring i alle kommunale bygninger, institutioner mm.
• Energioptimering - herunder økonomi til energiforbrug i alle kommunale ejendomme.
• En samlet administration af serviceaftaler.
• Udarbejdelse af forslag til nye serviceniveauer.
Byrådet har vedtaget en målsætning om, at vedligeholdelsen af den kommunale bygningsmasse -
som minimum – skal sikre bevarelse af bygningernes værdi. Kommunale bygninger skal opføres og
vedligeholdes med henblik på sunde og sikre miljøer. Byrådet har endvidere besluttet, at
nybyggerier skal opføres således, at der sikres et lavt energiforbrug (min. Kl. 1 – byggeri – jf.
bygningsreglement) og der skal arbejdes mod CO2 – neutralt byggeri.
Der skal ske en forebyggende vedligeholdelse, hvor der gribes ind på et så tidligt tidspunkt, at der
ikke sker skader på bygningerne, der senere medfører store genopretningsomkostninger.
Der skal fortsat være fokus på handicaptilgængelig adgang til kommunens bygninger både ved
nybyggeri og ved ombygningsarbejder.
Fritidsområder
Der ønskes et varieret udbud af offentligt tilgængelige grønne områder, der sikrer borgernes
adgang til forskellige typer af friluftsaktiviteter såsom idrætsudøvelse, motion, naturoplevelser, stille
rekreation m.v. Disse områder skal holdes i passende stand i forhold til deres formål.
4

Teknik- og Miljøudvalget
I naturprægede områder kan dyrehold indgå som både vedligeholdelsesforanstaltning og
attraktion. Kommunen benytter ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse, bortset fra i helt særlige
situationer.
Stranden skal bevare sit naturpræg og status som lokalt natur- og rekreationsområde.
Naturbeskyttelse
På naturområdet skal det være målsætningen at skabe en rigdom og alsidighed i natur, landskab
og kulturhistorie, således at der skabes attraktive omgivelser og oplevelsesmuligheder i det åbne
land. Naturområder og deres bestande af vilde dyr og planter skal beskyttes – og landskabelige og
kulturhistoriske værdier sikres.
Der foretages pleje af vandområder og natur, der sikrer en god miljøtilstand for overfladevand,
grundvand og naturområder og deres bestande af vilde planter og dyr.
Miljøbelastningen fra virksomheder skal forebygges og reduceres således, at væksten kan ske på et
bæredygtigt grundlag. Der arbejdes mod at fremme renere teknologi i dialog med virksomheder
og kommunens borgere.
Vandløbsvæsen
Vandløbene vedligeholdes i henhold til regulativer og vandløbslovgivningen. Regulativer og
lovgivning er indrettet på at skabe bedst mulig vandkvalitet kombineret med at
vandafledningsbehovene tilgodeses.
Kommunale veje
Af kommunens Plan- og Agenda 21-strategi fremgår nogle målsætninger, der berører udviklingen
af infrastrukturen herunder kommunens veje:
1. Infrastrukturen skal udbygges, så kommunen hænger bedre sammen internt og så
forbindelserne udadtil styrkes.
2. Nettet af cykelstier i kommunen skal udbygges og skoleveje skal være sikre, så børn kan cykle i
skole og mulighederne for fysisk aktivitet øges.
3. Kommunen skal samarbejde med nabokommunerne for en udbygning af de regionale veje på
tværs af kommunen mod Stevns og Næstved.
Samtidig prioriteres afviklingen af biltrafikken (fremkommeligheden) højst på de overordnede veje.
På boligveje skal trafikken i højere grad afvikles på de lette trafikanters betingelser. Tung trafik søges
afviklet på det overordnede trafikvejnet.
Administrationsbygninger / kantinedrift
Administrationsbygninger med kantiner drives efter de givne budgetter. Servicen tager
udgangspunkt i de funktioner og aktiviteter, som hører til i administrationsbygningerne.
3. Budgetforudsætninger
3.1. Faste ejendomme
3.1.1. Aktivitet
I forbindelse med Byrådets beslutning om at placere ansvaret for al vedligeholdelse af de
kommunale bygninger i Center for Ejendomme, er der foretaget en omplacering så opgaverne og
midlerne nu er placeret i Center for Ejendomme.
Opgaverne:
opgaver, der er henlagt til ejendomscentret er bl.a.:
5

Teknik- og Miljøudvalget
• Al bygningsdrift - indvendig og udvendig vedligeholdelse, samt drift af tekniske installationer,
belægninger mv.
• Ansvar for service - og rengøring i alle kommunale bygninger, institutioner mm.
• Energioptimering - herunder økonomi til energiforbrug i alle kommunale ejendomme.
• En samlet administration af serviceaftaler.
• Udarbejdelse af forslag til nye serviceniveauer.
3.1.2. Serviceniveau
Der er vedtaget en rengøringsstandard som al rengøring udføres efter.
De øvrige områder er der endnu ikke faste servicebeskrivelser for. Dog foretages udbedring af akut
opstående skader inden for en meget kort tid af hensyn til minimering af eventuelle følgeskader på
bygninger, inventar m.v.
3.1.3. Kvalitet
Målet for vedligeholdelsen af kommunens bygninger skal være – ud fra et overblik over den
enkelte bygnings vedligeholdelsesbehov – at sikre den bedst mulige vedligeholdelse indenfor de
givne økonomiske rammer.
Kommende nybygnings – og renoveringsopgaver skal leve op til Byrådets ønske om lavt
energiforbrug, bæredygtighed og CO2 – reduktion.
Det skal endvidere være målet at nedbringe antallet af akut opståede skader ved en effektiv
styring af den ordinære vedligeholdelse.
Der skal fortsat være fokus på forbedring af tilgængelighed og handicapvenlighed i forhold
kommunens bygninger – herunder undersøge alternative muligheder for finansiering af projekter
med dette mål.
3.2 Fritidsområder
Fritidsområder omfatter kommunens grønne områder, naturområder, stranden, cirkuspladser og
kolonihaver.
De grønne områder og naturområder vedligeholdes forskelligt afhængigt af områdets placering
og karakter.
Stranden renholdes efter behov for menneskeskabt affald og i begrænset omfang for tang.
Cirkuspladserne danner rammen om flere arrangementer hvert år.
Den kommunale aktivitet omkring kolonihaver omfatter udlejning.
3.2.1 Aktivitet
Faxe Kommune har 5 cirkuspladser, som kan lejes. Lejen fremgår af takstbladet. Cirkuspladserne
ligger i Faxe, Faxe Ladeplads, Haslev, Karise og Rønnede.
Der udlejes et antal kommunale nyttehaver.
3.2.2 Serviceniveau
Vedligeholdelsen er indenfor den økonomiske ramme tilpasset til områdernes funktion og
karakteristika.
6

Teknik- og Miljøudvalget
3.2.3 Kvalitet
Vedligeholdelsen er indenfor den økonomiske ramme tilpasset til områdernes funktion og
karakteristika.
3.3 Naturbeskyttelse
3.3.1 Aktivitet
Naturbeskyttelsesområdet omfatter pleje af privatejede og kommunale fredede arealer samt
naturgenopretning, herunder bekæmpelse af bjørneklo ved hjælp af får.
3.3.2 Serviceniveau
Pleje af naturområder foretages af markpersonale og konsulenter på baggrund af aftaler og
kontrakter.
3.3.3 Kvalitet
Vedligeholdelsen er indenfor den økonomiske ramme tilpasset til områderne - der sigtes mod et
minimum af pleje.
3.4 Vandløbsvæsen
3.4.1 Aktivitet
Området omfatter følgende:
vandløbsvedligeholdelse - tilsyn og vedligeholdelse og restaurering af vandløb,
sagsbehandling efter vandløbsloven, det vil sige tilladelser og dispensationer i forbindelse
med broer, bortpumpninger, spærringer, 2 meter bræmmer o.l., administrationen af dige-
og pumpelag,
udarbejdelse af regulativer,
administration af ca. 175 km åbne vandløb samt 1 pumpelag,
bekæmpelse af bjørneklo langs vandløbene Stevns Å og Faxe Å, som foretages af
markpersonale.
Myndighedsbehandling på spildevandsområdet, spildvandsplaner mv.
3.4.2 Serviceniveau
Vedligeholdelse foretages på samtlige ca. 180 kommunale vandløb i forhold til retningslinjer i
regulativer for de enkelte vandløb. Endvidere føres tilsyn med de private vandløb og sikre korrekt
udledning af spildevand fra husholdninger og industri i Faxe Kommune.
3.4.3 Kvalitet
Der arbejdes inden for et kvalitetsstyringssystem for områdets lovgivningsmæssige aktiviteter, som
løbende tilpasses målsætninger, funktionerne og aktiviteter for området. Dette omfatter
sagsbehandling og tilsyn i henhold til lovgivning og regulativer, hvor vedligeholdelsen udføres
således at vandløbene kan aflede overfladevand, renset spildevand og drænvand.
Vedligeholdelsen skal ligeledes medvirke til en forbedring af vandkvalitet og forbedring af fysiske
forhold i vandløb og søer.
3.5 Kommunale veje
3.5.1 Aktivitet
Der er i Faxe kommune ca. 680 km. kommuneveje, hvoraf ca. 100 km. er overordnede veje med
store trafikmængder. Derudover er der kommunens stier, som sikrer de lette trafikanters færdsel i og
mellem byer.
Vejområdet er økonomistyringsmæssigt opdelt i:
7

Teknik- og Miljøudvalget
Fællesfunktioner som dækker løn, materiel og bygninger
Vejdrift som omfatter vejbelysning, skiltning, ukrudtsbrænding, fejning, renhold,
vejafvanding, rabatter, fortove, vejregulering (striber og lysreguleringer), lossepladsudgifter,
springvand og lapning af huller i veje og stier m.v.
Vejbelægninger som omfatter asfalteringer af veje og stier m.v.
Vintertjeneste, som omfatter snerydning og glatførebekæmpelse (saltning) på offentlige
veje og stier i henhold til kommunens regulativ på området
3.5.2 Serviceniveau
Asfaltbelægninger
Asfaltering af vejnettet er udliciteret i langtidskontrakter til asfaltfirmaerne NCC og Colas. Denne
vedligeholdelse omfatter også lapning af huller og regulering af rabatter,
Asfaltering af fortove og stier udføres indenfor de økonomiske rammer, ved indhentning af bud på
de enkelte strækninger.
Øvrig vejdrift
Vejbelysning: Aftalen med Seas Nve, som passer kommunen vej- og stibelysningsanlæg, er
gennemgået og der er reduceret i udgifter til vedligehold af vejbelysning og strøm mm. bl.a. ved
anvendelse af LED-belysning. Reduktionerne er gennemført på en måde så det nuværende
serviceniveau og de planlagte udskiftninger af lamper er fastholdt.
Vejbelysningen vedligeholdes i kontrakt med SEAS-NVE. Denne indeholder dels almindelig
vedligehold af eksisterende belysning og dels udskiftning af gamle belysningsanlæg.
Vejbelysningen er slukket om natten. Under dette område afholdes også udgifter til kommunens 11
lysreguleringer.
Skiltning omfatter udskiftning af udtjente vejskilte samt trafikskadede skilte.
Ukrudtsbrænding omfatter brænding af ukrudt langs kantsten, på fortove(der hvor der ikke er
grundejere der skal ordne det) på pladser og stier.
Fejning og renhold og lossepladsudgifter omfatter dels fejning langs kantsten i byer med maskine
og dels manuelt renhold herunder tømning af affaldsbeholdere m.v. Og det omfatter alle
lossepladsudgifter der er forbundet med renhold, fejning og brøndsugning m.v.
Rabatter omfatter regulering af rabatter, ilægning af kantfyld, klipning af græs mv.
Fortove og lapninger omfatter reparationer af fortovsbelægninger og lapning af huller i
kommunens asfalterede veje og stier.
Vejreguleringer omfatter afstribning af veje og stier.
Springvand omfatter vedligehold af springvand samt strøm og vandafgifter m.v.
Vintertjeneste
Vintertjeneste omfatter snerydning og saltning på kommunens offentlige veje og stier. Opgaverne
løses i henhold til kommunens vinterregulativ. Det er besluttet at sænke beredskabet, så der ikke er
så mange ressourcer at trække på ifm. med snevejr – det kan betyde, at nogle veje ryddes senere
afhængigt af vejrsituationen.
8

Teknik- og Miljøudvalget
3.5.3 Kvalitet
Asfalten på vejnettet har en gennemsnitslevealder på ca. 10 år, hvis man ser bort fra små
boligveje. Vedligeholdelsen af asfalt er billigst at udføre i tide. Venter man for længe, nedbrydes
vejen yderligere med store genopretningsudgifter til følge.
Kvalitetsniveauet differentieres således, at vigtige veje såsom hovedlandevejene holdes i en god
stand mens der på små og svagt trafikerede veje accepteres et lavere vedligeholdelsesniveau.
Vej- og stinettet skal vedligeholdes og sikres således at risikoen for uheld reduceres og således at
bløde trafikanter kan færdes trygt. Vedligeholdelsen skal udføres på en sådan måde, at den
investerede anlægskapital ikke forringes.
3.6 Administrationsbygninger / kantinedrift
3.6.1 Aktivitet
Der er 4 administrationsbygninger i Faxe Kommune: Frederiksgade og Tingvej i Haslev, Industrivej i
Rønnede og på Rådhusvej i Faxe. Derudover er der enkelte andre lokaliteter.
Kantinerne i de 4 hovedadministrationsbygninger er budgetmæssigt og administrativt underlagt de
respektive bygninger.
Administrationsbygningerne administreres af Teknisk service- og rengøringsfunktionen. Derudover
har Teknik- og Miljøudvalget en pulje til udvendigt bygningsvedligehold for den samlede
kommunale bygningsmasse, herunder administrationsbygningerne.
Der er afsat 3,8 mio. kr. til drift og vedligehold af administrationsbygninger og kantinerne.
3.6.2 Serviceniveau
Der foreligger servicedeklarationer og kvalitetsstandarder på de fleste af kommunens
serviceområder, der beskriver det konkrete serviceniveau på et givent område. Der arbejdes fortsat
med at udarbejde politikker, samt servicedeklarationer og kvalitetsstandarder for alle kommunens
serviceområder. Deklarationerne og standarderne påvirker i varierende grad den administrative
organisation.
3.6.3 Kvalitet
Se ovenfor
4. Udviklingstendenser
Faste ejendomme
Målet for servicen og vedligeholdelsen af kommunens bygninger skal være – ud fra et overblik over
den enkelte bygnings vedligeholdelsesbehov – at sikre den bedst mulige vedligeholdelse indenfor
de givne økonomiske rammer.
De kommende års arbejde – i forhold til faste ejendomme – skal dels sikre en fastholdelse af den
indskudte kapital, dels fokusere på en minimering af energiforbrug i bygningerne.
Kommende nybygnings – og renoveringsopgaver skal leve op til Byrådets ønske om lavt
energiforbrug, bæredygtighed og CO2 – reduktion.
Det skal endvidere være målet at nedbringe antallet af akut opståede skader ved en effektiv
styring af den ordinære vedligeholdelse.
9

Teknik- og Miljøudvalget
Der skal fortsat være fokus på forbedring af tilgængelighed og handicapvenlighed i forhold
kommunens bygninger – herunder undersøge alternative muligheder for finansiering af projekter
med dette mål.
Fritidsområder
Faxe Kommune er en grøn kommune. Dette er til stor glæde for alle, som på forskellig vis anvender
områderne. Brugerne er meget forskellige og har som følge deraf meget forskellige opfattelser af,
hvorledes områderne skal holdes.
Der er stor fokus på områdernes vedligeholdelse, hvilket er glædeligt og viser, at områderne har sin
berettigelse.
For at skabe de rette forventninger til områdernes udseende, indretning og vedligeholdelse er der
dialog med brugere og naboer om vedligeholdelsen.
Naturbeskyttelse
Der vil i de kommende år være fokus på udarbejdelse og gennemførelse af Vand og Natura2000planerne.
Da flere af de nugældende regulativer for de offentlige vandløb i kommunen er af ældre dato, vil
en kommende opgave i forbindelse med administration og drift af vandløbsområdet være
udarbejdelse af nye regulativer i overensstemmelse med vandløbslovens formål og
kommuneplaner samt landsplandirektivernes målsætninger. Det vil være nødvendigt at reetablere
gode varierede forhold i vandløbene, for at målsætningerne kan opfyldes.
Der skal i de kommende år arbejdes med udvikling af en vandplan for hele kommunen, herunder
skal der skabes et vidensgrundlag, for at kunne træffe beslutning om indsatsområder.
Vandløbsvæsen
Der er nye regler på vej som kan ændre på hvordan vandløb kan vedligeholdes, dette kan for
konsekvenser for afvandingen.
Administrationsbygninger / kantinedrift
Der arbejdes på en professionalisering af al facility management.
5. Ændrede budgetforudsætninger for Teknik- og Miljøudvalget
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform, hvilke ændringer der er foretaget i budget 2013 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012 (2013 priser). De
indarbejdede ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Teknik- og Miljøudvalget 2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013 priser) 89,1 90,5 90,5 90,5
Reduktioner -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
Budgettilpasninger 3,0 3,0 3,0 3,0
DUT (Lov- og cirkulæreprogram) 0,7 0,7 0,7 0,0
Tekniske korrektioner 45,8 44,1 43,7 43,7
Afledt drift af anlæg 0,1 0,1 0,4 0,7
Budget 2013 138,2 137,9 137,8 137,4
10

Center for Teknik & Miljø
2. Politiske målsætninger
Faste ejendomme
Teknik- og Miljøudvalget
Der er i budget 2013 afsat kommunale midler til at sikre byfornyelse i visse private lejeboliger, hvor
der myndighedsmæssigt er en risiko forbundet med at anvende boligen til beboelse. Der er
endvidere mulighed for at få dækket 50 % af udgiften i disse sager via Velfærdsministeriet.
Naturbeskyttelse
På naturområdet er målsætningen at skabe en rigdom og alsidighed i natur, landskab og
kulturhistorie, således at der skabes attraktive omgivelser og oplevelsesmuligheder i det åbne land.
Naturområder og deres bestande af vilde dyr og planter beskyttes, og landskabelige og
kulturhistoriske værdier – samt adgangen til naturen - sikres.
Gennemføre genopretning og pleje af vandområder og natur, der sikrer en god miljøtilstand for
overfladevand og grundvand samt en gunstig tilstand for naturområder og deres bestande af vilde
planter og dyr.
Vandløbsvæsen
Vandløbene forvaltes, så regulativerne overholdes, og natur- og miljøhensyn varetages gennem
tilsyn, sagsbehandling og vejledning af borgere.
Miljøbeskyttelse
Miljøbelastningen fra virksomheder skal forebygges og reduceres således, at væksten kan ske på et
bæredygtigt grundlag.
Medvirke til at skabe et rent og sundt miljø – forebygge at der opstår skader, afværge yderligere
ødelæggelser og medvirke til at fjerne bestående trusler og skader.
Tilgodese befolkningens og erhvervslivets behov for vand, både kvalitet og mængde.
Udnyttelsen af råstoffer sker ud fra en samlet vurdering, således at samfunds-, natur- og
miljømæssige hensyn tilgodeses.
Kommunale veje
Af kommunens Plan- og Agenda 21-strategi fremgår nogle målsætninger, der berører udviklingen
af infrastrukturen herunder kommunens veje:
1. Infrastrukturen skal udbygges, så kommunen hænger bedre sammen internt og så
forbindelserne udadtil styrkes.
2. Nettet af cykelstier i kommunen skal udbygges og skoleveje skal være sikre, så børn kan cykle i
skole og mulighederne for fysisk aktivitet øges.
3. Kommunen skal samarbejde med nabokommunerne for en udbygning af de regionale veje på
tværs af kommunen mod Stevns og Næstved.
Samtidig prioriteres afviklingen af biltrafikken (fremkommeligheden) højst på de overordnede veje.
På boligveje skal trafikken i højere grad afvikles på de lette trafikanters betingelser. Tung trafik søges
afviklet på det overordnede trafikvejnet.
11

Teknik- og Miljøudvalget
Kollektiv trafik
I kommunens Plan- og Agenda 21-strategi lægges vægt på sammenhængskraft. Alting skal
koordineres og hænge sammen i en helhed – på tværs af geografi og sociale og kulturelle skel.
Sammenhængskraften er det, der binder det hele sammen. Det gælder den sociale såvel som den
fysiske sammenhængskraft.
Rejsekortet blev indført i Movia område Syd i efteråret 2011. Rejsekortet har gjort det væsentligt
billigere at rejse på tværs i kommunen, og bør sammen med en nyoprettet aftenbus mellem Haslev
og Faxe medvirke til et forbedret socialt og kulturelt samvær på tværs af de gamle
kommunegrænser.
På det fysiske plan er vi en kommune, der dækker et stort geografisk areal. Det betyder, at
afstandene ind imellem føles store. Vi vil arbejde for, at borgerne i højere grad får adgang til
offentlig transport, så alle får mulighed for at komme rundt.
Den kollektive trafik skal være stærk og veludbygget.
Køreplaner for den kollektive trafik skal i størst muligt omfang tilpasses erhvervslivet,
uddannelsesinstitutionerne og fritidsaktiviteterne.
Flex-trafik skal udvikles og udbygges, så alle borgere selv kan transportere sig på tværs af
hele kommunen.
Det er i den forbindelse ønsket, at tilbuddet til den enkelte borger skal være så bredt som muligt
dog naturligt underlagt de økonomiske rammer, der er opstillet og et bæredygtigt sigte. Den
kollektive trafik skal kunne bringe borgeren til arbejde eller i skole og retur, men også kunne byde
den handicappede borger en passende service.
3. Budgetforudsætninger
3.1. Faste ejendomme
3.1.1. Aktivitet
Hvert år konstateres der i en række ejendomme problemer med indeklimaet. I en del af disse sager
konstateres der ved ekspertvurdering skimmelsvamp. I andre sager kan der være andre årsager til
indeklimaproblemer. som et særligt område har Byfornyelsesfonden afsat midler til at sikre indsatser
i private udlejningsejendomme.
3.1.2. Serviceniveau
Der er ikke fastlagt et bestemt serviceniveau for de beskrevne opgaver. Dog foretages udbedring
af akut opstående skader inden for en meget kort tid af hensyn til minimering af eventuelle
følgeskader på bygninger, inventar m.v. For at kunne gennemføre en ensartet og rationel
sagsbehandling i forbindelse med skimmelsager er der lavet et sæt byggestyringsregler, der skal
sikre en præcis ansvarsfordeling. Herudover vil der være fokus på samarbejde og dialog med de
berørte parter i hele forløbet.
3.1.3. Kvalitet
Kvaliteten af det udførte arbejder skal svare til den kvalitet, der kræves i forhold til ansøgning om
midler fra Byfornyelsesloven samt byggeloven omkring sikring af forsvarligt indeklima.
12

3.2 Naturbeskyttelse
Teknik- og Miljøudvalget
3.2.1 Aktivitet
Området omfatter vand- og Natura 2000-planlægning, naturadministration (plejeaftaler m.m.) og
naturprojekter.
Aktiviteterne omfatter bl.a. følgende:
opfølgning på kommunale vandhandle- og Natura 2000-planer,
plejeaftaler for private arealer (fredede arealer, § 3-naturbeskyttede arealer,
kogræsningslaug)
opfølgning på bjørnekloindsatsplan
registrering af og tilsyn med beskyttede naturtyper, og
naturgenopretning.
Vand- og Natura 2000-handleplaner
Forslag til vandhandleplan for Faxe Kommune - og forslag til Natura 2000-handleplan for de fem
Natura 2000-områder, som helt eller delvist er beliggende i kommunen – blev vedtaget af Byrådet i
2012.
Vandhandleplanen indebærer, at kommunen for de fastlagte vandløbsindsatser skal udarbejde og
gennemføre projekter om ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning af rørlagte strækninger,
fjernelse af faunaspærringer og udlægning af sten og grus (restaureringer).
Natura 2000-handleplanerne indebærer, at lodsejerne for de fastlagte indsatser skal søge om
tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. Kommunens opgave
er at virke som facilitator i forsøget på at få indsatserne gennemført.
Kommunen skal foretage myndighedsbehandling i forbindelse med både vandløbsindsatser og
Natura 2000-indsatser.
Budgetbeløbet anvendes bl.a. til konsulentbistand i forbindelse med vandløbs- og Natura 2000projekter
og tilhørende sagsbehandling.
Plejeaftaler
Kommunen har indgået plejeaftale med privat lodsejer om pleje af fredede arealer.
Projekter
Naturprojekter omfatter Naturrum Præstø Fjord, Naturpark Præstø Fjord, Faxe Å-dal og
Naturvejleder Faxe.
Naturrum Præstø Fjord.
Projektet er et formidlingsprojekt, der gennemføres i samarbejde med Vordingborg og Næstved
Kommune og i tæt samarbejde med lodsejerne i området. Formålet er at øge tilgængeligheden i
området og give øgede muligheder for oplevelse af de mange naturværdier, der findes på stedet.
Samtidig er der i projektet forudsat en højnelse af standarden på ubemandede formidlingsposter.
Projektet er afsluttet i 2012. Fremadrettet vil der være udgifter til drift og vedligeholdelse af
formidlingsposterne m.m.
Naturpark Præstø Fjord
Projektet søges gennemført i samarbejde med nabokommunerne og de større jordbesiddere i
området – og skal i det væsentlige bidrage til en øget tilgængelighed og oplevelse af de
13

Teknik- og Miljøudvalget
naturrigdomme, der findes – under stor opmærksomhed på en samtidig beskyttelse af naturen.
Projektet forsøges finansieret og startet i 2013.
Faxe Ådal
Der etableres – som et væsentligt element i Faxe Ådals-projektet – et stisystem ved Faxe Å, der
derved gøres tilgængelig for offentligheden. I forbindelse med projektet foretages bekæmpelse af
bjørneklo omkring åsystemet. Endvidere foretages der genslyngning af åen.
Naturvejleder Faxe
Faxe Kommune har ansat en naturvejleder, der indgår i forskellige naturprojekter – herunder
varetager en række formidlingsopgaver – bl.a. i forhold til naturrumsprojektet og Blå-flag-
arrangementer.
3.2.2 Serviceniveau
For myndighedsbehandling er der fastsat mål for sagsbehandlingstider i Natur & Miljø.
For vand- og Natura 2000-indsatser samt projekter lægges der stor vægt på tidlig inddragelse af
lodsejere og løbende dialog.
3.2.3 Kvalitet
Den ønskede kvalitet for kommunens myndighedsbehandling er fastlagt i kommunens
kvalitetsstyringssystem.
3.3 Vandløbsvæsen
3.3.1 Aktivitet
Center for Teknik & Miljø varetager sagsbehandling i henhold til vandløbsloven i forbindelse med
kommunale og private vandløb.
Området omfatter følgende:
sagsbehandling efter vandløbsloven, det vil sige tilladelser og dispensationer i forbindelse
med broer, bortpumpninger, spærringer, 2 meter bræmmer o.l., administrationen af dige-
og pumpelag,
udarbejdelse af regulativer,
sagsbehandling vedrørende ca. 175 km åbne kommunevandløb samt 1 pumpelag.
Opstart af revision af regulativer forventes først at ske i 2015, hvorfor der ikke er afsat budget for
2013.
3.3.2 Serviceniveau
Sagsbehandling sker i henhold til de fastsatte mål for sagsbehandlingstider i Natur & Miljø.
3.3.3 Kvalitet
Den ønskede kvalitet for kommunens myndighedsbehandling er fastlagt i kommunens
kvalitetsstyringssystem.
3.4 Miljøbeskyttelse
3.4.1 Aktivitet
Området omfatter miljøbeskyttelse generelt, jord, affald, virksomheder og landbrug, badevand,
grundvand og drikkevand samt spildevand.
14

Teknik- og Miljøudvalget
Jord
Jordforureningsområdet omfatter sagsbehandling vedrørende bortskaffelse og genanvendelse af
forurenet jord og slagger, påbud om oprydning af jordforurening, og tilladelse til byggeri eller
ændring af arealanvendelse på arealer, der er kortlagt efter jordforureningsloven.
Faxe Kommune har i henhold til miljøbeskyttelsesloven fastlagt gebyr for håndtering af forurenet
jord.
De budgetterede indtægter og udgifter anvendes bl.a. til konsulentbistand.
Affald
Kommunerne skal i borgernes nærhed have indsamlingsordninger for bærbare batterier og
akkumulatorer. Udgifterne dækkes af producenter og importører. Kommunerne bliver DUTkompenseret
for udgifterne.
Driften af indsamlingsordningen varetages af Faxe Forsyning (Faxe Affald A/S).
Budgetbeløbet dækker udgiften til indsamlingsordningen.
Virksomheder og landbrug
Opgaverne omfatter udarbejdelse af miljøgodkendelser og tilladelser, revurdering af ældre
godkendelser og tilsyn med virksomheder og landbrug, vindmøller og deponeringsanlæg.
Omfanget af tilsyn med virksomheder og landbrug er fastlagt i aftale mellem KL og Miljøministeriet,
som indeholder aftale om minimumsfrekvens, der afhænger af virksomhedstyper.
For visse virksomhedstyper er kommunens tilsyn og sagsbehandling brugerfinansieret.
De budgetterede indtægter og udgifter anvendes hovedsageligt til konsulentbistand i forbindelse
med meddelelse af godkendelser og tilladelser samt behandling af klagesager.
Badevand
Kommunerne foretager tilsyn med badevand og fører kontrol med badevandskvaliteten. I Faxe
Kommune er der ni badesteder, hvor der udtages badevandsprøver. Budgetbeløbet anvendes til
bl.a. udtagning og analyse af badevandsprøver.
Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning
Kommunerne skal på baggrund af statens grundvandskortlægning udarbejde konkrete
indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Arbejdet med indsatsplanerne er brugerfinansieret.
Budgettet til finansiering af udgifter og indtægter til indsatsplaner er nulstillet på baggrund af en
beslutning i Byrådet den 13. oktober 2011.
Fremtidigt arbejde med indsatsplaner forventes finansieret ved en tillægsbevilling, når statens
grundvandskortlægning foreligger, og der hermed er skabt et overblik over opgavens omfang.
Arbejdet forventes opstartet i 2015.
Spildevand
Forslag til ny spildevandsplan 2012-2015 for Faxe Kommune blev vedtaget af Byrådet i 2012.
Forslaget indebærer, at mindst 708 ejendomme i det åbne land skal forbedre
spildevandsrensningen. Grundejerne vil få påbud herom. Endvidere indebærer planen bl.a., at
Vindbyholt og Faxe Ladeplads renseanlæg nedlægges.
15

Teknik- og Miljøudvalget
Budgetbeløbet anvendes hovedsageligt til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af
tillæg til spildevandsplanen og arbejdet med forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land.
Kvalitetsstyringssystem
Kommunerne skal i henhold til kvalitetsstyringsloven indføre og anvende et kvalitetsstyringssystem,
som skal medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i kommunens
sagsbehandling på natur- og miljøområdet samt til at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og
tilfredshed med sagsbehandlingen.
Faxe Kommune anvender et edb-system i forbindelse med kvalitetsstyringssystemets procedurer
m.m.
Budgetbeløbet anvendes til drift af systemet.
3.4.2 Serviceniveau
Sagsbehandling sker i henhold til de fastsatte mål for sagsbehandlingstider i Natur & Miljø.
Tilsyn udføres således, at Miljøstyrelsens minimumsfrekvenser overholdes.
3.4.3 Kvalitet
Den ønskede kvalitet for kommunens myndighedsbehandling er fastlagt i kommunens
kvalitetsstyringssystem.
3.5 Kommunale veje
3.5.1 Aktivitet
Center for Teknik & Miljø er myndighed på offentlige veje og private fællesveje. Benyttelse af
vejarealer til andre formål kræver myndighedens tilladelse. Regulativer omkring eksempelvis
renholdelse og vintervedligeholdelse, parkering ol. forberedes i Center for Teknik & Miljø, som også
står for afholdelse af vejsyn på private fællesveje.
En væsentlig del af indsatserne på området er helliget trafiksikkerhedsfremmende tiltag, herunder
vejledning og behandling af telefoniske og skriftlige henvendelse fra borgere, virksomheder og
institutioner.
Center for Teknik og miljø har i samarbejde med Rambøll A/S udarbejdet en revideret
trafikhandlingsplan, som beskriver en række trafiksikkerhedsfremmende projekter, der bør udføres
på kommunens vejnet i de kommende år.
Disse projekter igangsættes i den rækkefølge, som ventes at have størst trafiksikkerhedsmæssig
effekt og i det omfang, som budgettildelingerne muliggør.
Vejafvandingsbidrag
For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen i henhold til betalingsloven betale et
årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet på højst otte procent af udgifterne til
kloakledningsanlæggene.
I Faxe Kommune er der for 2013 fastsat et vejbidrag på ½ %.
Forsyningssekretariatet har i afgørelse af 19. juni 2012 vedrørende årene 2007-2010 vurderet, at
vejbidraget generelt skal være 8 %. Fastsættelse af en lavere bidragsprocent skal ske på et
kvalificeret grundlag, dvs. oplysninger om vejvandets forholdsmæssige andel af den samlede
mængde spildevand fra kloaknettet.
16

Teknik- og Miljøudvalget
Det afsatte budgetbeløb er ikke tilstrækkeligt vurderet på baggrund af bl.a.
Forsyningssekretariatets afgørelse.
Faxe Kommune har rettet henvendelse til KL med henblik på videre rådgivning i sagen.
3.5.2 Serviceniveau
Trafikhandlingsplanen gennemføres med forbehold for ændringer i trafikafviklingen og under
hensyntagen til den økonomiske bevilling til området. Der afholdes cyklistkurser samt gennemføres
kampagner i samarbejde med Rådet for sikker trafik.
Ansøgninger myndighedsbehandles løbende. Foreninger der ønsker at disponere over offentlige
vejarealer vejledes og får tilladelse på få dage. Myndighedsopgaver på private fællesveje løses i
forhold til øvrige opgaver.
3.5.3 Kvalitet
Center for Teknik og Miljø arbejder løbende med at forbedre trafiksikkerheden og trafikafviklingen
på kommunens veje. Der gennemføres løbende trafikmålinger, trafikrevisioner og uheldsanalyser
mm., som skal være med til at sikre størst mulig nytteværdi af investeringerne på
trafiksikkerhedsområdet.
3.6 Kollektiv trafik
3.6.1. Aktivitet
Kontoområdet dækker den kollektive trafik med busser i Movia-regi, som kører internt i Faxe
Kommune med et transporttilbud særligt tilpasset skolesøgende, men også arbejdspladserne i
kommunen og sidst men ikke mindst en fast rute mellem kommunens administrationsbyer.
Derudover afholdes udgifter til åben flex-kørsel og handicapkørsel for visiterede borgere visiteret af
socialområdet.
3.6.2 Serviceniveau
Omfanget af kollektiv trafik aftales årligt mellem trafikselskabet Movia og kommunen med respekt
for de kontrakter med vognmænd, som trafikselskabet indgår - her senest fra medio 2010 og 6 år
frem.
I august 2013 foretages ændringer i skolebusruterne, så der bliver bedst mulig sammenhæng i
transporten mellem de respektive distriktsskoler.
I december 2013 forventes bybussen i Haslev at udgå, idet kørselsbehovet dækkes af de omlagte
skolebusruter.
Aftenbussen fik ny rute den 3. august 2012, idet de hidtidige ruter Haslev-Faxe og Haslev-Karise
havde meget dårlige passagertal. Hvis den ny rute med timedrift på strækningen Haslev-Dalby-
Rønnede-Faxe ikke fremviser væsentlig bedre passagertal, påtænkes ruten nedlagt. ”Rejsekortet”
forventes at kunne levere valide tal til brug ved denne beslutning.
Flextur til reduceret takst er blevet positivt modtaget, og har ikke medført større udgiftsforøgelse
end ventet, hvorfor ordningen videreføres.
17

Teknik- og Miljøudvalget
3.6.3 Kvalitet
Den kollektive trafik skal være stærk og veludbygget.
Udbuddet af kollektiv trafik er delt mellem busser i fast køreplan og tilbud om Flextur, hvor borgeren
for en delvis egenbetaling kan blive fragtet fra dør til dør efter bestilling til centralt bestillingskontor
hos Movia. Ordningen er fra 2012 blevet billigere for brugerne som følge af øget kommunalt tilskud.
Flextrafik anvendes også til andre af kommunens kørselsopgaver, og på sigt forventes at indebære
økonomiske fordele.
Budgettet dækker både den almindelig kollektive trafik og de tilbud, der stilles til rådighed som
Flextur og handicapkørsel. Sidstnævnte er reguleret i lovgivningen og skal stilles til rådighed, hvis
borgeren opfylder kriterierne herfor.
Faciliteterne omkring stoppestederne søges løbende forbedret med reparation eller udskiftning af
gamle buslæskure. Bedre ventefaciliteter øger trygheden og fremmer kvalitetsfornemmelsen ved
offentlig transport.
4. Udviklingstendenser
Vi arbejder i en tid, hvor vi er underlagt hyppige forandringer, nye opgaver kommer til og der skal
kontinuerligt ses på nye, enklere og mere effektive måder at tilrettelægge arbejde og samarbejde
på inden for teknik- og miljøområdet. Her er digitalisering og de muligheder vi giver borgere og
erhverv på hjemmesiden et væsentligt fokusområde i 2012 og 2013. Her er blandt andet den
digitale byggesag en indsats.
Vi har også fokus på flere kompetencer i det faglige arbejde, synlig sagsbehandling, fokus på
sagsbehandlingstider, sagsstyring og prioritering af sager. Der er også i 2013 fortsat fokus på
tværgående koordinering og projektledelse omkring de opgaver og indsatser, som går på tværs af
centrene i Faxe Kommune.
De mange indsatser og nyudviklede områder inden for Center for Teknik & Miljø formidles løbende
via hjemmeside og presse.
5. Ændrede budgetforudsætninger for Teknik- og Miljøudvalget
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform, hvilke ændringer der er foretaget i budget 2013 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012 (2013 priser). De
indarbejdede ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Teknik- og Miljøudvalget 2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013 priser) 89,1 90,5 90,5 90,5
Reduktioner -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
Budgettilpasninger 3,0 3,0 3,0 3,0
DUT (Lov- og cirkulæreprogram) 0,7 0,7 0,7 0,0
Tekniske korrektioner 45,8 44,1 43,7 43,7
Afledt drift af anlæg 0,1 0,1 0,4 0,7
Budget 2013 138,2 137,9 137,8 137,4
18

Uddannelsesudvalget
Mio. kr. Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Undervisning og kultur 314,2 311,4 285,4 281,8 280,0 279,0
Folkeskolen m.m. 300,1 301,2 275,5 271,9 270,1 269,1
Ungdomsuddannelser 1,0 1,3 1,4 1,4 1,4 1,4
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.
Sociale opgaver og beskæftigelse
13,1 8,9 8,5 8,5 8,5 8,5
m.v
Tilbud til børn og unge med særlige
-0,1 4,1 3,5 3,5 3,5 3,5
behov 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5
Arbejdsmarkedsforanstaltninger -0,1 0 0 0 0 0
Uddannelsesudvalget i alt 314,1 315,5 288,8 285,2 283,4 282,4
1 Udvalgets hovedopgaver
På Uddannelsesudvalgets område afholdes udgifter til drift af folkeskoler, skolefritidsordninger,
elevtransport, specialundervisning og vidtgående specialpædagogisk bistand (den tidligere amts
opgave), elever på Frie grund- kost- og efterskoler, Faxe Ungdomsskole m.v.
2 Politiske målsætninger
Uddannelse
- Din fremtid
I fremtidens globalt orienterede verden, bliver der stadig større krav til kompetencer og
uddannelse. Der er derfor behov for at have fokus på livslang læring. Med de samfundstendenser
vi ser, vil der i fremtiden blive færre arbejdspladser til ufaglærte. Vi må altså anerkende
betydningen af uddannelse, og skabe interesse herfor, så 95 % af en ungdomsårgang som
minimum gennemfører en ungdomsuddannelse.
Alle skal have mulighed for at få en uddannelse. Vi skal undgå frafald undervejs i skoleforløbet og
støtte samarbejde og fælles ansvar. Vi skal blive endnu bedre til den tidlige indsats og fokusere
mere på forebyggelse af manglende uddannelse, sociale problemer og kriminalitet.
Nøglen til at lykkes med at give børn og unge de bedste vilkår senere i livet, ligger i et frugtbart og
konstruktivt forældresamarbejde. Det er derfor vigtigt at have alle forældre med så tidligt som
muligt. Forældre og skoler skal i fællesskab samarbejde om børns udvikling og læring.
Vi vil skabe bedre overgange og samarbejde mellem institutionstyper, og det skal være attraktivt
både at benytte, og arbejde i, Faxe Kommunes skoler, SFO’er og institutioner.
Alle elever skal tilbydes alsidige læringsmiljøer lige fra daginstitution til skole, og læringsmiljøerne må
gerne bygge på forskellige tilgange. Skoler og institutioner skal på hver deres egen måde skabe
motivation og kreative tilgange til læring. Det kan blandt andet ske ved at tilbyde alternative
undervisningsformer i udskolingsmiljøer ud fra den enkelte skoles profil, kompetencer og traditionelle
kernefag.
Det betyder blandt andet, at vi vil opkvalificere ledere og medarbejdere, så de i endnu højere
grad kan understøtte forskellige læreprocesser, sådan at undervisningen udvikles, så flest mulige
19

Uddannelsesudvalget
børn udvikler deres kompetencer. Vi vil udvikle projekter med og i lokalsamfundet, med henblik på
at styrke børn og unges udvikling og læring.
Vi satser på en bæredygtig folkeskole – der skal være sammenhæng mellem faglighed, metodisk
udvikling og økonomi - og på at stimulere børnene i ind- og udskolingen. Vi medtænker de
muligheder, der er for at bevare og udvikle, for eksempel i Campus Haslev for ungdomsuddannelser.
Vi ønsker udbredt involvering af de unge. Derfor vil vi understøtte en ungekultur til de unge efter
skole - og styrke ungepolitikken.
Det handler i høj grad om at forbedre uddannelsesmiljøerne for de unge, for eksempel ved
etablering af ungdomsboliger og trafikal infrastruktur. Der skal være bedre sammenhæng mellem
studiemiljø og fritidsmiljø. Job, miljø og kultur skal indtænkes i studiemiljøet, så de unge bliver i, eller
vender tilbage til kommunen.
3 Budgetforudsætninger
Budget 2013 er indenfor de fleste områder baseret på faktuelle og vurderede aktivitetstal. Det vil
sige de aktivitetsbaserede budgetposter er genberegnet i forhold til tidligere budgetår.
Derudover er forudsætningerne udarbejdet i henhold til de ændringer, der sker for udvalgsområder
i henhold til op- og nedprioriteringer, demografi m.v. jf. tabel 5.1.
Tabel 3.1: Overordnede planlægningstal
Skoleåret
2010/2011
Skoleåret
2011/2012
Skoleåret
2012/2013
Faktiske tal Faktiske tal Forventet
(Antal) (Antal) (Antal)
A. Antal folkeskoler 11 11 3
B. Antal normalklasser: 196 189 172*
C. Antal elever i
normalklasser
(Børnehaveklasse, 1.-10.
klasse) 4045 3920 3882
D. Elever på Faxe
Kommunes egne
specialskoler: Skolen v.
Skoven, Øen og
Centerklasserne 57 73 72
E. Samlet antal elever
(Børnehaveklasse, 1.-10.
klasse inkl. Specialskoler
m.v.) 4102 3993 3990
F. Antal elever i frie
grundskoler (Privatskoler)
Heraf elever i SFO
537
204
648
247
G. Antal frie grundskoler
geografisk beliggende i
kommunen (Privatskoler) 3 3 3
20
700
266

Uddannelsesudvalget
*Hertil kommer specialklasser og læseklasser: 11 klasser
Tabel 3.2: Demografisk udvikling 6 – 16 årige
Kilde: Faxe Kommune Udviklingsafdelingen prognose 2011.
3.1 Folkeskolen m.v.
NB: Nogle aktivitetstal i det efterstående er fra skoleåret 2011/12, idet tal for
skoleåret 2012/13 først er tilgængelige medio september 2012.
Budget: 275,5 mio. kr.
Folkeskoleområdet dækker over den almindelige folkeskole, skolefritidsordninger, kommunale
specialskoler, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler samt specialpædagogisk bistand.
3.1.1 Folkeskoler
Budget: 168,7 mio. kr.
3.1.1.1 Aktivitet
Der er 3 folkeskoler i Faxe Kommune.
Skole Afdelinger Specialskoler
Østskolen Hylleholt Skole
Karise Skole
Rolloskolen
Centerklasserne i Karise
Midtskolen Bavneskolen
Skolen ved Skoven
Møllevangsskolen
Sofiendalskolen
Aktivet (10. klasse del af
Campus Haslev)
Øen
Vestskolen Nordskovskolen
Terslev Skole
Vibeengskolen
21

Uddannelsesudvalget
Tabel 3.3: Elev- og klasse- tal for skoler i Faxe Kommune
Øst‐
skolen
Antal
0 kl. 1 kl. 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. 9 kl.. 10 kl.
elever
Antal
107 104 115 110 121 120 119 112 148 141
klasser
kvotie
4 6 6 6 6 6 6 4 6 6
nt 27 17 19 18 20 20 20 28 25 24
spec.
Kl.
Læse‐
klasse
Midt‐
spec. Læse‐
skolen
Antal
0 kl. 1 kl. 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. 9 kl.. 10 kl. Kl. klasse
elever
antal
125 117 145 117 103 120 125 161 147 148 100 75 8
klasser
kvotie
5 6 6 6 6 6 6 6 6 6 4
nt 25 20 24 20 17 20 21 27 25 25 25
Vest‐
spec. Læse‐
skolen
Antal
0 kl. 1 kl. 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. 9 kl.. 10 kl. Kl. klasse
elever
Antal
122 141 133 137 122 126 116 106 97 89 5
klasser
Kvotie
5 7 7 7 7 6 6 4 4 4
nter 24 20 19 20 17 21 19 27 24 22
Alle
skoler
Antal
0 kl. 1 kl. 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. 9 kl.. 10 kl.
elever
Antal
354 362 393 364 346 366 360 379 392 378 100
klasser
Kvotie
14 19 19 19 19 18 18 14 16 16 4
nter 25 19 21 19 18 20 20 27 25 24 25
Den enkelte folkeskole tildeles budget til undervisningsdelen således eleverne kan få
Undervisningsministeriets vejledende timetal. For indskolingen (bh. Kl. – 3. kl.) er tildelingen dog
opjusteret til 25 ugentlige timer.
Udover selve folkeskoledriften budgetteres bl.a. også ”frit skolevalg” under dette kontoområde:
”Grænsekrydsere” ind: 45 (+ 4 anbragte børn)
”Grænsekrydsere” ud: 69 (+ 13 anbragte børn *)
22
spec.
Kl.
Læse‐
klasse

Uddannelsesudvalget
* Konteres under ”032208 Kommunale specialskoler…”
3.1.1.2 Serviceniveau
Ud over tildeling til Undervisningsministeriets vejledende timetal er følgende serviceniveau fastsat:
specialundervisning
Parametre
0,1 Ugentlig lekt. Pr. elev
Holddeling 0,045 Ugentlig lektion pr. elev
lejrskole/hytteture 15 Timer pr. klasse pr. år
Vikar 0,06 % af lønsum til fagpersonale
Skolebibliotek 0,035 Ugentlig lekt. Pr. elev
Særlige funktioner
antal Art beløb
Uddannelse og medarbejder udg. 405.000
Profil skoler 300.000
2 IT koordinatorer 135.000
2 Biblioteks koordinatorer 135.000
1 Kommunal læsevejleder 36.000
1 kommunale matematikvejleder 36.000
1 Kommunal sprogvejleder 36.000
1 Fællestillidsmand 63.000
1 SektorMED 12.000
1 HovedMED 43.000
1 SekormMED 12.000
1 TR Skolelederne 95.000
44 Aldersreduktioner
Regulering kommunale
1.800.000
tjenestemænd 495.000
TR i skoler og afdelinger 644.094
Modtage hold 860.000
Ledelse:
Ledelse
En fuldtidsleder pr. 205 elever
Administration:
Norm HK tid pr. skole pr elev
pr.
specialelev
Grundtakst 900 4 10
23

Uddannelsesudvalget
I Faxe Kommune udarbejdes kvalitetsrapporter for de enkelte folkeskoler i kommunen, samt en
kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende
handlingsplan er for skoleåret 2006/2007.
Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner, der er
indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed.
Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål
for folkeskoleområdet, og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne
arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt
evaluering af disse.
Fra og med kvalitetsrapport nummer 3 er der disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere
rapporter. Dette betyder to ting:
At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten.
De politiske mål på området er samlet under nedenstående tre overskrifter. Dette for at
undgå gentagelser.
De tre overskrifter er:
Vi gør afstanden kort til… undervisning af høj kvalitet.
Vi gør afstanden kort til… lige muligheder for alle.
Vi gør afstanden kort til… afprøvning af nye ideer.
Der er obligatoriske nationale test i folkeskolen. De obligatoriske tests er it-baserede og adaptive –
det vil sige, at sværhedsgraden tilpasses den enkelte elev.
Der er nationale tests i udvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6.
og 8. klasse, i matematik i 3. og 6. klasse, i engelsk i 7. klasse samt i fysik/kemi, geografi og biologi i 8.
klasse. Det vil sige, at eleverne testes 10 gange i alt i løbet af ni års skolegang. Resultaterne af de
enkelte tests er fortrolige og må ikke offentliggøres.
Alle elever skal have en elevplan, som skal indeholde oplysninger om elevens aktuelle faglige
niveau og en opfølgning herpå.
Folkeskolens afgangsprøver er obligatoriske. Det betyder, at alle elever skal aflægge skriftlige
prøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal
eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning blandt prøvefagene (idræt,
billedkunst og musik er ikke prøvefag).
3.1.1.3 Kvalitet
Alle elever skal udfordres fagligt
Eleverne skal under hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer, både
på skolerne og udenfor
Karaktergennemsnittet skal efter 9. kl. udvise en stigende tendens
Antallet af elever der tager en ungdomsuddannelse, skal have en stigende tendens
Målsætninger er at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.
3.1.2 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen
Budget: 2,2 mio. kr.
3.1.2.1 Aktivitet
Området dækker:
svømmeundervisning
24

skoleskov
akut sygekørsel (bl.a. til skadestue).
Uddannelsesudvalget
3.1.2.2 Serviceniveau
Eleverne på 4. og 5. klassetrin tilbydes 2 timers svømmeundervisning ugentligt (inkl.
omklædning og transport). Svømmeundervisning er en del af idrætsundervisningen.
Faxe kommune har lejet færdsels- og brugsret til skov ved Haslev og Vemmetofte, der frit
kan benyttes af kommunens skoler.
Kommunen sørger for transport ved akut tilskadekomst.
3.1.3 Syge- og hjemmeundervisning
Budget: 0,1 mio. kr.
3.1.3.1 Aktivitet
Der er på området budgetteret med 150 timers undervisning.
Beløbet dækker undervisning på sygehuse beliggende i andre kommuner.
3.1.3.2 Serviceniveau
Kommunen er forpligtet til at tilsikre undervisning af børn, der er ramt af fravær i forbindelse med
længerevarende sygdomsforløb. Undervisning kan finde sted såvel hjemme som på sygehus.
3.1.4 Skolefritidsordninger (SFO)
Budget: 19,9 mio. kr.
3.1.4.1 Aktivitet
Budgettet er fordelt på 2 hovedområder:
Centrale konti -14,4 mio. kr. (forældrebetaling, fripladser, udgifter til SFO i andre kommuner,
m.m.)
Institutioner 34,3 mio. kr.
Der findes i alt 9 SFO’er, hvor der er budgetlagt med i alt 1.089 pladser.
Tabel 3.4: SFO’er i Faxe Kommune, antal pladser
Budgetforudsætninger 3 – 5 årige 6 – 9 årige 10 – 13 10 – 13 Ungd.-klub I alt
2013
Frit.klub Jun.klub
SFO Hyllen 136 136
Svalereden 13 27 28 68
SFO Tandhjulet (I + II +
III)
120 50 20 70* 260
SFO Nordlyset 185 52 237
Grønærten 45 20 65
SFO Pastinakken 106 106
SFOdin 145 145
SFO Hvepsereden 135 135
SFO Rollingen 150 150
I alt 13 1049 150 20 70 1289
*)Budgetteret til 70. Antallet af unge kan variere i årets løb.
25

Uddannelsesudvalget
Personalenormeringen bygger på følgende forudsætninger:
- børnetallet,
- institutionens åbningstid,
- en belastningsfaktor (svarende til skolernes klassekvotient)
- vikartimer,
- tid til ledelse,
- tid til administration,
- tid når nye børnehavebørn modtages før sommerferien,
- tid til SFO/skolesamarbejde.
Personalenormering, rammebeløb m.v. svarer nogenlunde til tilsvarende tilbud på
daginstitutionsområdet.
Budget til drift af bygninger m.v. (”faste udgifter”) er ikke aktivitetsbestemt.
Udover driften af SFO’er budgetteres også følgende indenfor dette kontoområde:
Forældrebetaling i forhold til gældende takstblad – herunder også søskenderabat og
fripladser
Budgetforudsætningen er, at 90 % af årgangene 0. – 3. klassetrin forventes at benytte SFOtilbuddet.
Udgifter og indtægter ved brug af ”SFO særlige dagtilbud”.
3.1.4.2 Serviceniveau
SFO’erne arbejder ud fra kommunens overordnede politiske målsætninger samt den vedtagne
børnepolitik.
Der er pasningsgaranti for børn i SFO, fra børnene begynder i børnehaveklasse til og med 3. klasse.
Åbningstiderne er fra og med 2011 reduceret med 1 time ugentligt, og der er indført 10 årlige
lukkedage.
3.1.5 Befordring af elever i grundskolen
Budget: 4,9 mio. kr.
3.1.5.1 Aktivitet
Faxe Kommune tilbyder befordring af elever i henhold til folkeskoleloven. Der er indgået
fastprisaftale med kommunens Ungdomsskoles Befordringsafdeling til en samlet udgift på 3,7 mio.
kr. Derudover budgetteres udgifter til elevers buskort og sygekørsel.
3.1.5.2 Serviceniveau
Faxe Kommune sikrer - jf. folkeskoleloven - befordring af elever, der har længere end:
2,5 km. hvis de går i bh.klasse – 3. klasse
6 km. hvis de går i 4. – 6. klasse
7 km. hvis de går i 7. – 9. klasse og
9 km. hvis de går i 10. klasse.
Afstandskravene er udelukkende gældende, hvis barnet benytter distriktsskolen. Er det ikke
tilfældet, skal forældrene selv sørge for transporten. Afstandskravene er ikke gældende, hvis den
vej barnet skal tilbagelægge, betragtes som trafikfarlig - elevens alder og udviklingstrin og evt.
andre konkrete omstændigheder tages i betragtning.
26

Uddannelsesudvalget
Endvidere skal kommunen sørge for befordring af elever, der på grund af sygdom eller handicap
(invaliditet) kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis eleven
befordres til og fra skole. Eleven henvises oftest til at benytte den for skolens øvrige elever etableret
befordringsordning eller offentlige transportmidler, såfremt eleven ikke derved får længere ventetid
end sammenlagt 60 minutter. Er der tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende
selv kan befordre sig til og fra skole, kan skolen forlange en udtalelse herom fra skolelægen,
kommunelægen eller PPR.
Der ydes ikke særskilt befordring mellem skolefritidsordningen og hjemmet.
3.1.5.3 Kvalitet
Ventetiden på skolen må ikke overstige 60 min. før og efter skoletid, og der skal til stadighed
arbejdes med at forkorte transporttiden.
3.1.6 Specialundervisning i regionale tilbud
Budget: 1,3 mio. kr.
3.1.6.1 Aktivitet
Børn på Institutionerne Marjatta (4 børn) og Kastaniely (1 barn) budgetteres her.
Derudover budget til objektiv finansiering af regionale pladser.
Øvrige forhold som under 3.1.7.1.
3.1.6.2 Serviceniveau
Se 3.1.7.2.
3.1.7 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2 og 5
Budget: 45,8 mio. kr.
3.1.7.1 Aktivitet
Budgettet er fordelt på 2 hovedområder:
Centrale konti 26,8 mio. kr. (eksterne tilbud, inklusionspulje m.m.)
Institutioner 19 mio. kr.
Specialundervisning og vidtgående specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Formålet med vidtgående specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med
særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at
eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig
beskæftigelse eller anden beskæftigelse.
På området budgetteres endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med transport af elever i
specialtilbud herunder anbragte børn inden- og udenfor Faxe Kommune.
Der er indgået fastprisaftale med kommunens Ungdomsskoles ”transportafdeling” til en samlet
udgift på 2 mio. kr. dækkende hovedparten af transportbehovet på området.
Tabel 3.5: Skole/behandling
2010 2011 2012 2013
Elever i fremmede kommuner 38 27 20 25
Behandlingsdelen budgetteres under pkt. 3.5.1 ”Forebyggende foranstaltninger for børn og unge”
27

Uddannelsesudvalget
Tabel 3.6: Antal § 20.2 elever i egne og fremmede kommuner
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Elever i fremmede kommuner 54 47 52 57 57 44 42
Elever fra fremmede
kommuner
18 8 8 10 10 7 4
Tabel 3.7: Støttet undervisning i forbindelse med anbringelser
2010 2011 2012 2013
Elever i fremmede kommuner 36 36 33 33
Elever fra fremmede
kommuner
7 7 4
4
Undervisningsdelen budgetteres under pkt. 3.1.1 ”Folkeskoler”
Inklusion
I takt med at udgifterne til specialundervisning, specialskoler samt specialiserede tilbud er steget,
har Center for Undervisning de sidste år haft fokus på de inkluderende perspektiver. Hvordan kan
folkeskolerne arbejde med inklusion? I den forbindelse er antallet af enkelt integrerede elever
forsøgt nedbragt og erstattet med gruppeordninger på nogle afdelinger. Dette har betydet, at
skolerne har fået en af forvaltningens inklusionspædagoger tilknyttet eller en lønsum ud på skolen.
Endvidere har forvaltningen støttet skolerne fagligt samt uddannelsesmæssigt gennem projekt
PALS. Her har flere skoler fået muligheden for at arbejde med inklusion på en ny og anderledes
måde.
Tabel 3.8: Egne specialtilbud
Antal Antal Antal Antal
elever elever elever elever
Tilbud Skole
2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013
Skolen ved skoven Midtskolen 21 24 23 23
ADHD-tilbud 1) Midtskolen 6 4 6 6
AU-tilbud, Øen Midtskolen 8 16 16 20
Centerklasser 2) Karise skole 15 17 20 20
"Hold 8" Svalebækskolen 5 7 8 0
E-klasser Ungdomsskolen 25 16 12 12
Q-klassen (pigeklassen) Ungdomsskolen 7 7 6 8
D-klassen (drengeklassen) Ungdomsskolen 7 6 7 8
Egne tilbud i alt 3) 94 97 98 97
1): Overgået fra Rolloskolen fra og med 2011/12
2): Klasser fra Hylleholt Skole overgået fra og med 2011/12
3): Heraf elever fra andre kommuner: 3
Derudover er der modtagerhold og hold for børn med dansk som fremmedsprog på Hylleholt
Skole.
Der tildeles årligt et aktivitetsbestemt budget ud fra en drift af klasser og elevmateriale pr. elev
28

Uddannelsesudvalget
3.1.7.2 Serviceniveau
Specialpædagogisk bistand til elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse omfatter:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig
betydning for elevens udvikling
2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse
med undervisningen af eleven
3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen
til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter
specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens
særlige behov
4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at
afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske
funktionsvanskeligheder
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i
forbindelse med skolegangen
6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.
3.1.8 Bidrag til statslige og private skoler
Budget: 25,5 mio.
3.1.8.1 Aktivitet
Bidrag til private og statslige skoler dækker over det kommunale tilskud til elever fra Faxe
Kommune, der modtager undervisning på private skoler.
Tabel 3.9: Antal elever på statslige og privat skoler
2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012
Elever 440 452 455 457 562 678
SFO elever 149 161 146 140 218 280
3.1.8.2 Serviceniveau
Kommunen er jf. folkeskoleloven forpligtiget til at yde tilskud til elever, der vælger et statsligt eller
privat tilbud.
3.1.9 Efterskoler og ungdomsskoler
Budget: 6 mio. kr.
3.1.9.1 Aktivitet
Efterskoler og ungdomsskoler omfatter udgifter til det kommunale bidrag til staten for elever fra
Faxe Kommune, der vælger at gå på efterskole.
Tabel 3.10: Antal elever på efterskoler og ungdomsskoler
2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013
Elever 201 190 174 208 195 178 190
3.1.9.2 Serviceniveau
Kommunen er jf. folkeskoleloven forpligtiget til at yde tilskud til elever, der vælger at gå på efter -
/ungdomsskole.
29

Uddannelsesudvalget
3.1.10 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen
Budget: 1,1 mio. kr.
3.1.10.1 Aktivitet
På området budgetteres udgifter og indtægter vedrørende socialpædagogisk bistand til børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen, herunder betaling til regionerne for opretholdelse af
socialpædagogiske tilbud for småbørn.
Antal visiterede børn: 28
3.1.10.2 Serviceniveau
Kommunen er jf. folkeskolelovens § 4 forpligtiget til at yde socialpædagogisk bistand.
3.2 Ungdomsuddannelser
Budget: 1,4 mio. kr.
3.2.1 Erhvervsgrunduddannelser
Budget: 1,4 mio. kr.
3.2.1.1 Aktivitet
Den 23. juni 2010 indgik Faxe Kommune en partnerskabsaftale med Handelsskolen Sjælland Syd,
Køge Handelsskole, EUC Sjælland, SOSU Næstved, Midtsjællands Gymnasieskoler Haslev, UU
Sjælland Syd og Faxe Erhvervsråd om etableringen og udviklingen af
Ungdomsuddannelsescampus Haslev.
Ved budget 2010 blev der bevilget 1 mio. kr. i årlig drift, der er disponeret således:
360.000 kr. årligt i husleje til EUC for placeringen af Ak10vet
160.000 kr. årligt til rengøring og forbrugsudgifter
550.000 kr. årligt til løn til campuskoordinator.
130.000 kr. årligt til drift og aktiviteter
Drift og aktiviteter dækker markedsføring af campus (hjemmeside, kampagnemateriale, events
osv.), samt en række forskellige arrangementer, der understøtter etableringen af det sociale liv, der
skal knytte uddannelserne sammen.
3.2.1.2 Serviceniveau
Der tilføres drifts- og anlægsressourcer således at Faxe Kommune synligt og markant påtager sig
ansvaret for det unikke samarbejde i henhold til at partnerskabsaftalen realiseres.
3.2.1.3 Kvalitet
Formålet med partnerskabsaftalen er at tiltrække flere ungdomsuddannelser til Faxe Kommune,
således at Faxe Kommune med langt større sandsynlighed kan leve op til Folketingets målsætning
om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.
3.3 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (Ungdomsskolen m.v.)
Budget: 8,4 mio. kr.
30

3.3.1 Ungdomsskolevirksomhed
Budget: 8,2 mio. kr.
Uddannelsesudvalget
3.3.1.1 Aktivitet
Ungdomsskolerne drives under folkeoplysningsloven. Ungdomsskolerne tilbyder undervisning til unge
mellem 14 og 18 år i de fag, de unge efterspørger. Det kan f.eks. være:
almen undervisning (fx sprog, kreative og tekniske fag)
prøveforberedende undervisning (folkeskolens afgangsprøver)
specialundervisning for unge handicappede (fx dansk og regning)
indvandrerundervisning (dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold)
Ungdomsrådet.
I Faxe kommunale Ungdomsskole er der på årsbasis omkring 100 ansatte, fortrinsvis timelærere. 14
er ansat i månedslønnede stillinger som kombinationsansat, i flexjob eller som fuldtidsansatte.
Ungdomsskolens undervisning er placeret spredt over hele kommunen og foregår som
udgangspunkt på 6 af kommunens folkeskoler. Dette er for at give flest mulige elever en reel
mulighed for at benytte Ungdomsskolens tilbud. Ungdomsskolen tilbyder eleverne gratis transport til
langt de fleste af Ungdomsskolens tilbud. Transporten tilbydes med udgangspunkt i byer med 7. – 9.
/ 10. kl. skoler.
Ungdomsskolen tilbyder fritidsundervisning til unge i Faxe Kommune fra 7. kl. til 18 år.
Ungdomsskolen tilbyder hvert år ca. 60 forskellige holdaktiviteter.
Undervisningen omfatter boglige, kreative, værksteds- og idrætsfag samt kørerkort til knallert,
traktor og speedbåd. Herudover deltager ca. 200 unge i skolerejser.
Pr. år er ca. 1.300-1.400 unge tilmeldt et eller flere hold, hvilket medfører ca. 2.500 årlige holdelever.
Ungdomsskolen har desuden 2 erhvervsklasser og en pige- og en drengeklasse for skoletrætte
unge.
Fra 2012 har Ungdomsskolen 1 erhvervsklasse og en pige- og en drengeklasse for unge, der i en
periode har brug for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb.
Ungdomsskolen afholder en uges sommerskole i sommerferien for alle skolesøgende. Og en uges
sommeraktiviteter ved stranden under overskriften, ”Vild, Våd, Sejl”.
Udover egentlig ungdomsskolevirksomhed varetager Ungdomsskolen også opgaver vedrørende
persontransport for Faxe Kommunes forvaltninger. En afdeling der beskæftiger 26 personer i deltids,
flexjob eller fuldtidsstillinger til drift af dette område.
31

Uddannelsesudvalget
3.3.1.2 Serviceniveau
Undervisningen er gratis for deltagerne, og foregår for det meste på kommunens skoler.
På flere af Ungdomsskolens udgående aktiviteter er der egenbetaling.
Der betales dog lovpligtigt gebyr for knallertkørekort
3.3.1.3 Kvalitet
Ungdomsskolen skal give de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem
forståelse og dygtiggøre dem til samfundslivet, og bidrage til at give deres tilværelse forøget
indhold samt udvikle deres interesser for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”
I Faxe kommunale Ungdomsskole søges dette opnået ved:
At de unge med baggrund i deres behov og forudsætninger, anspores til at yde deres
bedste
At de unge støttes i deres udvikling frem mod personlig succes
At de unge får styrket og udviklet deres selvværd
At de unge får udvidet deres interesseområder, fagligt og kulturelt
At der i Ungdomsskolen tages højde for de unges forskelligheder og udviklingen af disse
At de unge lærer at tage ansvar for egne handlinger
At de unge i undervisningen møder engagerede voksne, som kan skabe undervisning der
giver:
o En positiv oplevelse - en ny oplevelse - en lærerig oplevelse - en aha oplevelse!
At medvirke til at give de unge demokratiske værdier, sociale kompetencer og ballast til et
godt ungdoms - og voksenliv.
3.3.2 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende institutioner
Budget: 0,2 mio. kr.
3.3.2.1 Aktivitet
På dette område budgetteres kommunale tilskud til elevers deltagelse i kurser på godkendte
folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter lov om frie kostskoler. Endvidere
konteres her andre kommunale tilskud til særlig tilrettelagte uddannelsesforløb m.v. på statsligt
finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, fx landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler m.v.
Samt betaling af tilskud for avu-forløb på voksenuddannelsescentre for unge under 18 år.
Derudover budgetteres befordring af midlertidigt syge til ungdomsuddannelser (f.eks. Gymnasier)
efter § 10 i Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. her.
3.4 Tilbud til børn og unge med særligt behov
3.4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
Budget: 3,5 mio. kr.
32

Uddannelsesudvalget
3.4.2.1 Aktivitet
Budgettet dækker behandlingsdelen af et skole/behandlingstilbud.
Se også under 3.1.7 Kommunale specialskoler.
4 Udviklingstendenser
I de kommende år arbejdes der med følgende temaer:
Implementering af ny skolestruktur
Inklusion (fokusering) på potentialet i de kompetencer, livssyn og ideer, der i sin
mangfoldighed skaber dynamik i samfundet) er et komplekst begreb, ligesom de praktiske
og konkrete indfaldsvinkler er yderst sammensatte, og kræver nytænkning på alle niveauer
af skolens virksomhed
Campus Haslev
Kvalitetssikringen af det samlede skolevæsen, herunder bygning af Vibeengskolen i Haslev
Internationalt samarbejde og den internationale dimension
Elevdemokrati og ungedemokrati
Efter/videre uddannelse af lærere, pædagoger og skoleledelser
Implementering af kompetencecentre
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer der er foretaget i budget 2013 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012.
De indarbejdede ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Uddannelsesudvalget 2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013-priser) 316,7 315,7 312,9 312,9
Opprioriteringer 2,8 0,4 0,4 0,4
Inspirationsliste 1,4 2,9 2,9 2,9
Demografi 2,3 0,5 1,0 0,0
Tekniske korrektioner -34,4 -34,3 -34,3 -34,3
Afledt drift af anlæg 0,4 0,4
Budget 2013 288,8 285,2 283,4 282,4
33

Børne- og Familieudvalget
Mio. kr. Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1
Faste ejendomme 0,4 0,1 0,1 0,1 0,1
Undervisning og kultur 8,2 8,5 7,7 7,7 7,7 7,7
Folkeskolen m.m. 8,2 8,5 7,7 7,7 7,7 7,7
Sundhedsområdet 16,9 17,1 17,9 17,9 17,9 17,9
Sundhedsudgifter m.v.
Sociale opgaver og beskæftigelse
16,9 17,1 17,9 17,9 17,9 17,9
m.v. 248,7 233,5 215,2 211,1 209,1 207,7
Central refusionsordning -2,5 -3,6 -3,6 -3,6 -3,6
Dagtilbud til børn og unge
Tilbud til børn og unge med særlige
165,1 153,3 135,6 131,5 129,5 128,1
behov 76,1 75,4 75,6 75,6 75,6 75,6
Rådgivning 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Kontante ydelser 7,4 7,0 7,3 7,2 7,2 7,2
Børn og familie i alt 273,7 259,4 240,9 236,8 234,8 233,4
1. Udvalgets hovedopgaver
Fra bevillingen afholdes udgifter til:
Den kommunale sundhedstjeneste og tandplejen
Dagpleje- og daginstitutioner, fritidshjem og klubber for børn og unge,
Tilbud til børn og unge med særlige behov
Kontante ydelser
2. Politiske målsætninger
Børnepolitikken er gældende for hele området og tager udgangspunkt i et helhedssyn, der er
forankret i et positivt menneskesyn, samt i anerkendende principper og relationer.
Børn er fra fødslen kompetente individer, der er i stand til at sanse og lære.
De kan give udtryk for deres behov og for deres ressourcer, og de er i stand til at samarbejde.
De overordnede visioner og målsætninger vil tage udgangspunkt i denne kendsgerning, og i at vi i
Faxe Kommune arbejder med mennesker – ikke sager.
I Faxe Kommune gør vi afstanden kort mellem behov og handling.
Børn og unge børn er aldrig bare en sag i det kommunale system. Hjælpen skal føles
nærværende og vedkommende.
Vi vil arbejde med mennesker, og tager individuelle hensyn til individuelle behov.
Vi vil gennem fælles ansvar med forældrene skabe helhed i børns og unges liv.
I alt arbejde med børn, unge og deres familier tager vi afsæt i at se på ressourcer hos dem
selv, deres familie og deres netværk.
Børn og unges sundhedstilstand skal have en særlig prioritering i dagtilbud og skoler.
Der arbejdes tværfagligt, og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i
institutioner og sektorer.
Der skal skabes rammer, hvorunder der kan handles hurtigt i forhold til igangsættelse af
konkrete nødvendige tiltag så tidligt som muligt.
34

Børne- og Familieudvalget
I Faxe Kommune vil vi gennem inklusion sikre, at flest mulige børn og unge inkluderes i
kommunens almene tilbud via tilstedeværelse, deltagelse og læring.
I Faxe Kommune vil vi inddrage børn og unge i beslutninger, der har betydning for dem og
deres hverdag.
I Faxe Kommune skal det prioriteres, at der er et varieret tilbud af kultur- og fritidsaktiviteter
for børn og unge.
Børne- og Familieudvalgets politiske målsætninger på dagtilbudsområdet:
Social inklusion som fælles pædagogisk og læringsmæssig referenceramme. Inklusion
defineres ved, at det enkelte barn/den enkelte unge skal sikres fysisk tilstedeværelse,
meningsfuld deltagelse og læring. Alle dagtilbud arbejder med social inklusion i relation til
de pædagogiske læreplaner, i relation til overgangsarbejdet og ved at bidrage til det
tværfaglige perspektiv omkring børn i udsatte positioner.
Børns overgange mellem dagtilbud og skole. Dagtilbuddene arbejder fortsat med at
implementere de politisk godkendte retningslinjer, der skal sikre kommunikation med
forældre, institutionstyper/skoler imellem, skriftlighed og dokumentation i forbindelse med
børns overgang fra børnehave til skole og nyt fritidstilbud.
Ungepolitik. I forbindelse med godkendelsen af ungepolitikken pr. 22. juni 2011 blev der
nedsat en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra Center for Kultur, Frivillighed &
Borgerservice, Center for Undervisning, Center for Beskæftigelse og Omsorg og Center for
Børn og Familie, som har udarbejdet forslag til flere konkrete tiltag og aktiviteter vedr. unge
og ungdomslivet i Faxe Kommune.
Formålet med en samlet ungepolitik i Faxe Kommune er:
At antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, viser en stigende
tendens
At så mange børn som muligt bliver fastholdt i nærmiljøet
At gruppen af unge styrkes, således at gruppen af stærke unge bliver større.
Planstrategiens indsatsområder:
Planstrategi 2012-2015 har Sundhed, Uddannelse og Erhverv som indsatsområder, hvor der skal
arbejdes med sammenhængskraften mellem disse områder.
Som følge af de nævnte indsatsområder i Planstrategien vil Dagtilbudsområdet forsat prioritere en
indsats med:
Det sundhedspædagogiske arbejde i dagtilbuddene
At skabe en sammenhæng i overgangen mellem tilbud (dagtilbud, skole, fritidstilbud o.s.v.),
der er karakteriseret ved at være inklusionsfremmende og skabe pædagogisk kontinuitet.
At styrke forældresamarbejde med henblik på tidlig indsats og forebyggelse
At arbejde med alsidige læringsmiljøer i dagtilbuddene, der skal fremme alle børns
udvikling og læring
35

Børne- og Familieudvalget
Disse indsatsområder udbygges med de af Børne- og Familieudvalget vedtagne fokusområder:
Sproglig udvikling, hvor der i 2013 udbygges et fagligt netværk af sprogpædagoger, der via
løbende vidensdeling og opkvalificering vil sikre kontinuerlig fokus på og aktiv handlen i
forhold til børns sproglige udvikling.
Forebyggende alkoholindsats, hvor der arbejdes med implementering af den vedtagne
alkoholpolitik samt udvikles pædagogiske metoder, der sigter mod forebyggelse og tidlig
indsats på dette område.
Øvrige indsatsområder på Dagtilbudsområdet:
Udvikling af kvalitetsstyring. Af Kommuneaftalen 2010 fremgår det, at der fra 2012 skal
forelægge faglige kvalitetsoplysninger på Dagtilbudsområdet. Forvaltningen samarbejder
med dagtilbudslederne omkring udvikling og implementering af faglige kvalitetsoplysninger
på tværs af dagtilbudsområdet. De faglige kvalitetsoplysninger vil sætte større fokus på
kvalitetsstyring i de enkelte dagtilbud og på tværs af dagtilbudsområdet. Den første
kvalitetsrapport på området forventes at foreligge i 1. kvartal 2013.
Digitalisering. Der vil arbejdes med at afsøge, hvilke muligheder for digitalisering, der er i
dagtilbuddene. En øget digitalisering kan skabe mere smidige og effektive arbejdsgange,
som kan imødekomme arbejdspresset hos ledere og pædagoger. Børn i dag er fra en tidlig
alder vante til at håndtere it, hvorfor det er relevant at undersøge mulighederne for at
arbejde pædagogisk med it og medier i dagtilbuddene. Digitalisering i dagtilbuddene skal
også kunne imødekomme den stadig stigende digitalisering af børnefamiliernes dagligdag,
således at mulighederne for f.eks. elektronisk kommunikationen mellem dagtilbud og
forældre udvides.
3. Budgetforudsætninger
3.1 Undervisning og kultur
Budgettet på området udgør 7,7 mio. kr. og vedrører Familiecenteret og PPR.
3.2 Sundhedsudgifter m.v.
Sundhedsudgifter under Børne- og Familie Udvalget omhandler Sundhedsplejen og Tandplejen.
3.2.1 Sundhedsplejen
Budgettet for 2013 udgør 5,5 mio. kr.
3.2.1.1 Aktivitet
Sundhedsplejen er organiseret i Center for Børn og Familie og har lokaler på Tingvej.
Sundhedsplejen tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende
indsats, dels en individ- orienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der
specielt tager sigte på børn med særlige behov.
Sundhedsplejerskerne arbejder primært distriktsopdelt i forhold til vedtagne skoledistrikter.
Sundhedsplejerskerne arbejder i kombineret ordning, dvs. sundhedsplejerskerne arbejder både
med distriktets spædbørnsfamilier og skolebørn. Nogle af sundhedsplejerskerne har ”specialiseret”
sig inden for faget og har derfor nogle særlige opgaver med særlige kompetencer.
3.2.1.2 Serviceniveau
Nedenstående beskrivelse er for overskuelighedens skyld opdelt i de hovedområder, som
sundhedsplejen beskæftiger sig med.
36

Børne- og Familieudvalget
Spædbørn og småbørn.
Alle familier med børn i alderen 0 – 8 mdr. får tilbud om sundhedspleje
Sundhedsplejersken undersøger, og observerer, barnet og giver gode råd og vejledning om
barnets behov, familiens trivsel og forældrenes rolle i forhold til at være småbarnsfamilie. Familier
med vanskeligheder i at forstå deres barn og dets behov tilbydes Marte Meo forløb.
Sundhedsplejersken udøver sin praksis i hjemmebesøg, ved café arrangementer,
sundhedsplejekonsultationer, mødregruppevirksomhed for særlige målgrupper, samt mail og
telefonrådgivning.
Tidlig Indsats: Sundhedsplejen, familiecenter og Børn og Unge samarbejder om at give et
”skræddersyet” ydelse til familier med psykosociale udfordringer. Her vil vi så tidligt som muligt i
graviditeten tilrettelægge et forløb, således familien rustes bedst muligt til det kommende
forældreskab.
Unge mødre med ovenstående problemstilling tilbydes ligeledes at deltage i mødregruppe, som
afholdes ugentlig. Dette er et samarbejde mellem Sundhedspleje og Familiecenter.
Sidste graviditetsbesøg gives i otte måneders alderen, og der gives færre hjemmebesøg i tiden fra
fødsel til 8 mdrs. alderen. I henhold til Fødeplan og Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør
sundhedsplejersken se nyfødte på 3. og 5. dagen efter fødslen, når de er født ambulant. Børn der
ikke er født ambulant (udskrevet efter 6 timer fra fødslen) skal have kontakt med sundhedsplejerske
inden 7 dage efter fødslen. Sundhedsplejen er med den nuværende normering og organisering
ikke i stand til at efterkomme gældende retningslinjer på dette punkt. Der forgår pt. på landsplan
en revurdering af området.
Alle familier der har født på Næstved sygehus er velkomne på barselsambulatoriet/fødegang
døgnet rundt de første 14 dage efter fødslen til blandt andet vægtkontrol, ammevejledning og
almen rådgivning i barselspleje. Emner som er kernekompetencer i sundhedsplejen. Hver
sygeplejekonsultation koster Faxe kommunes sundhedsafdeling 1800 kr.
Skolebørn
Sundhedsplejen arbejder med alle børn og unge i den skolepligtige alder.
Sundhedsplejen er med til at støtte det enkelte skolebarn i at træffe sunde valg og derved skabe
mulighed for et godt liv. Sundhedsplejerskerne vejleder forældre og børn om sundhed og trivsel, og
er opmærksom på de vilkår og sammenhænge, der har betydning for barnets dagligdag i
familien, i skolen og i fritiden.
Sundhedsplejen tilbyder rygestop til alle elever i folkeskolens store klasser.
Faxe kommunes sundhedspleje har pligt til at servicere alle skolebørn uanset om skolen er
kommunal eller privat.
3.2.1.3 Kvalitet
Sundhedsplejen skal både tilgodese de svageste børnefamilier med behovssundhedspleje, men
også varetage sundhedsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, som en generel
individorienteret indsats for alle børn og familier.
Rådgivende og vejledende opgaver til andre professionelle
Sundhedsplejerskerne er faste deltagere i Faxe kommunes 8 distriktsteam, på henholdsvis småbørn
og skoleområdet. Sundhedsplejerskerne er tovholdere for Faxe kommunes 5 sundhedsnetværk for
daginstitutioner, hvor der arbejdes med generelle sundhedstiltag og udfordringer.
37

Børne- og Familieudvalget
Projekter
”Klar til barn” er et forskningsbaseret initiativ fra socialministeriet, men finansieres af kommunerne.
Dette er et voksenpædagogisk tilbud, der tilbydes til alle kommende forældrepar i Faxe kommune.
Formålet med kurset er at forberede de kommende forældre til den nye opgave/rolle, da forskning
beskriver at jo bedre forberedt, jo bedre og større sandsynlighed for at familien og det lille barn får
en god start. Sundhedsplejen samarbejder med boligselskabet Lejerbo og Landsbyggefonden og
får hermed materialer og ”husly” finansieret.
3.2.2 Tandplejen
Budgettet for 2013 udgør 12,4 mio. kr.
3.2.2.1 Aktivitet
Tandplejen er organiseret på fem klinikker, som er beliggende på skoler i kommunen. Klinikkerne har
fra to til seks klinikrum svarende til 14 klinikrum i alt. Tandreguleringen samledes pr. 01.09.2012 på
tandklinikken på Rolloskolen, hvorfor den almindelige tandundersøgelse og behandling er henvist til
kommunens øvrige klinikker.
Tandplejen har elektroniske patientjournaler (TM) og digital røntgen på alle klinikker.
3.2.2.2 Serviceniveau
Aktiviteter i henhold til Sundhedsloven, Bekendtgørelsen og vejledningen:
Mødrecafé sammen med Sundhedsplejen
Første undersøgelse finder sted, når barnet er 3 år.
Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilstand.
Rammeundersøgelsesintervallerne er mellem 12 måneder og 18 måneder.
Individuel forebyggelse, herunder oplysning af den enkelte samt forældre
Behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen og
tandregulering i overensstemmelse med de, i bekendtgørelsen, angivne regler
Almen forebyggelse, herunder oplysningsvirksomhed m.v. er reduceret til et minimum.
Omsorgstandpleje udføres på egne klinikker, hos privat tandlæge eller købes i Regionen.
Specialtandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. (Denne ydelse købes i
Regionen)
Fritvalg
Børn og unge mellem 0 og 18 år kan vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud hos en
privatpraktiserende tandlæge. For de 0-15 årige yder kommunen et tilskud på 65 %, mens tilskuddet
for de 16-17 årige stadig er på 100 %.
Valget gælder det samlede tandplejetilbud. Reglerne for og omfanget af kravene til børne- og
ungdomstandplejen er de samme hvad enten tandplejen ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende
tandlæge.
Udslusningsprocedurer
Når de unge fylder 18 år slutter tilbuddet fra den kommunale tandpleje. Ved overgang til privat
praksis, videresendes de relevante oplysninger til den valgte tandlæge, med henblik på at hjælpe
de unge til at fortsætte regelmæssig tandpleje.
Ansøgninger om hjælp til tandbehandling
Overtandlægen er konsulent for Ydelseskontoret vedr. hjælp til tandbehandling ifølge
pensionslovgivningen og de sociale love.
Fokusområder
Samle tandplejen på én klinik
Harmonisere tandplejetilbuddet i kommunen og forbedre forebyggelsen med ønske om tidlig
indsats allerede ved 1½ års alderen.
38

Børne- og Familieudvalget
3.2.2.3 Kvalitet
Der er vedtaget kvalitetsstandard på omsorgstandplejen.
3.3 Dagtilbud til børn og unge
3.3.1 Aktivitet
Området omfatter:
fælles formål
dagpleje
børnehaver
aldersintegrerede daginstitutioner
fritidshjem
klubber
særlige dagtilbud og særlige klubber
tilskud til privatinstitutioner
Fælles formål
Budgettet på området udgør 6,8 mio. kr., som dækker over følgende udgifter:
søskendetilskud
særlig støtte i daginstitutioner – støttepædagogudgifter
konsulenter
fælles institutionsudgifter
udgifter i forbindelse med overholdelse af pasningsgarantien - demografimidler
udgifter til privat pasning
Dagplejen
Budgettet på området udgør 38,1 mio. kr. til pasning af 420 børn.
Der foretages regulering efter ”pengene følger barnet” princippet således, at der er budget
svarende til det antal børn, der er indmeldt i dagplejen.
Der er 3 gæstehuse – i Faxe, Dalby og Haslev – hvor børnene kommer ved planlagt fravær og ved
dagplejernes sygdom. Gæstehusene anvendes også som legestue for dagplejegrupperne.
Daginstitutioner
Budgettet på området udgør 90,6 mio. kr., som dækker drift af 4 børnehaver, 13 aldersintegrerede
daginstitutioner og 5 fritids/ungdomsklubber.
Der foregår løbende kapacitetsjusteringer på dagtilbudsområdet for at sikre sammenhæng mellem
behov og antallet af pladser, både i antal og art.
Alle forældre med børn fra 0-6 år i dagtilbud betaler 25 pct. af bruttodriftsudgifterne for en
dagtilbudsplads. De forældre/institutioner der tager imod tilbuddet om et sundt frokostmåltid
betaler yderligere den fulde pris for maden.
Ifølge dagtilbudsloven forpligtes kommunen til at give tilbud om et sundt frokostmåltid til alle børn i
alderen 0-6 år.
Forældrebestyrelsen skal beslutte følgende:
39

Børne- og Familieudvalget
1. Om dagtilbuddet, eller en afdeling i dagtilbuddet, ønsker at deltage i den kommunale
frokostordning.
2. Om dagtilbuddet, eller en afdeling i dagtilbuddet, ønsker at tilrettelægge en
forældrearrangeret frokostordning.
3. Om dagtilbuddet fravælger en frokostordning og børnene medbringer madpakker
hjemmefra.
De fleste dagtilbud i Faxe Kommune har fravalgt frokostordningen.
Følgende har i 2011 valgt:
Kommunal frokostordning:
Frøgårdens børnehaveafdeling
Dalby Børnehuses vuggestueafdeling
Møllens vuggestueafdeling
Forældrearrangeret frokostordning:
Regnbuens vuggestueafdeling
Frøgårdens vuggestueafdeling
Budgetændringer
Godkendelse af budget 2013 indeholder følgende budgetreduktioner og inspirationsforslag, som vil
blive udmøntet snarest muligt:
Strukturelle tilpasninger. Netto -700.000 kr. fra 2013 og frem til 2016.
Klubstrategi 2013. Netto -6 mio. kr. fra 2013 og frem til 2016.
Tidligere start i børnehave. Netto -1 mio. kr. fra 2013 og frem til 2016.
Ændret ledelsesstruktur og harmonisering af serviceniveauet for klubben i Faxe Ladeplads,
Faxe By og Kongsted. Netto -450.000 kr. i 2013 og netto -550.000 kr. fra 2014 og frem til 2016.
Annullering af reduktion i åbningstid. Netto 1.7 mio. kr. fra 2013 og frem til 2016.
40

Børne- og Familieudvalget
Tabel 3.1: Daginstitutioner i Faxe Kommune
Antal pladser
VuggestueBørnehaveFritidshjemFritidsklubJuniorklub
I alt
Børnehaver (5.13): 221 221
Humlebo 40 40
Børnehaven Lillebo 80 80
Valmuen 63 63
Sct. Georgs Gårdens Børnehave – Rønnede 38 38
Aldersintegrerede daginst. (5.14): 317 945 295 20 1577
Karise Børnehus 24 100 124
Børnehuset Mælkevejen 30 100 130
Myredal 32 104 136
Førslev Børnehus 24 40 64
Frøgården 41 84 125
Regnbuen 20 40 60
Maglegården 20 40 60
Terslev Børnehus 18 60 66 144
Haslev Menigheds Daginstitutioner 40 229 20 289
Kridthuset 12 44 56
Møllen 32 95 127
Dalby Børnehuse 44 138 182
Småfolket 20 60 80
Fritidsklubber (med evt. juniorklub) (5.16): 425 189 614
Bakkedal 75 25 100
Sømandshjemmet 70 25 95
Klub Tingvej 92 70 162
Klub Dalby 108 44 152
Klub Møllen 80 25 105
I alt 317 1210 295 445 189 2.412
3.3.2 Serviceniveau
Der er pasningsgaranti for børn i alderen 26 uger til afslutning af 3. klasse. Pasningsgarantien
betyder, at et barn med behov for plads, tilbydes plads senest 3 måneder efter ansøgning om
optagelse. Der er ikke pasningsgaranti for børn og unge i fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub.
Der ydes tilskud til privat pasning for børn der er blevet tilbudt institutionsplads og er i alderen fra 24
uger og indtil 3 år. Det betyder, at forældre kan finde en anden person til at passe deres barn og få
tilskud til lønnen. Der gives et tilskud på 75 pct. af udgiften til børnepasning, dog maksimalt et
beløb, som fremgår af kommunens takstblad.
Forældre kan vælge dagtilbud i andre kommuner. De har således ret til at tage et tilskud med til
brug for dagtilbud i andre kommuner.
Dagplejen har en åbningstid på 48 timer ugentlig. Daginstitutioner har en ugentlig åbningstid på
mellem 51,5 og 56,25 timer. Alle børnehaver har heltidspladser og max. 5 pct. deltidspladser.
Der er i 2010 truffet politiske beslutning om 12 lukkedage årligt i alle dagtilbud. Der tilbydes
nødpasning til børn i alderen 0-9 år.
Der ydes søskendetilskud, således at der betales fuld pris for den dyreste plads og 50 pct. af taksten
for øvrige pladser. Der ydes ikke søskendetilskud til pladser i klubber.
3.3.3 Kvalitet
Tilbuddene på dagpasningsområdet har følgende kvalitetsmål:
41

Børne- og Familieudvalget
Inklusion: Er det samlede dagtilbudsområdes overordnede tema. Den inkluderende
pædagogik skal medvirke til, at alle børn deltager i meningsfulde sammenhænge og
aktiviteter, der understøtter deres udvikling i sociale fællesskaber. Der er i dagtilbuddene
metodefrihed indenfor rammerne af inklusionsfremmende pædagogik.
Læreplanernes 6 temaer: Udgør det primære grundlag for den pædagogiske
opgaveløsning. Temaerne er; alsidig personlighedsudvikling, sociale kompetencer, sproglig
udvikling, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier samt naturen og
naturfænomener. Vurdering af det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø er en integreret
del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Via dokumentation og evaluering
inddrages forældrene, og forældrebestyrelserne medvirker til at formulere mål og
handlinger for læreplanstemaerne og børnemiljøet.
Klubberne: arbejder med den opsøgende, relationsdannende pædagogik. Klubstrategien
lægger op til den matrikelløse organisering, hvor de unge møder voksne i et forpligtende og
tillidsvækkende miljø.
Sprog: Reglerne vedr. sprogvurderinger er afbureaukratiseret. Den gældende praksis består
nu, af at det er børn, som man formoder kan have behov for særlig sprogstimulering, der
sprogvurderes. Der er dannet sprogpædagogiske netværk bestående af sprogpædagoger
fra daginstitutionerne. Disse netværk udgør et forum for erfaringsudveksling, inspiration og
samarbejde på tværs af daginstitutionerne.
Dagtilbuddenes sundhedspædagoger sikrer fokus på sundhed, fysisk bevægelse og
sundhedsfremmende aktiviteter.
I første kvartal 2013 foreligger den første Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Med
Økonomiaftalen for 2010 forpligtiger kommunerne sig til hvert andet år at offentliggøre faglige
kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Hvert dagtilbud udarbejder som erstatning for
virksomhedsplanerne en dagtilbudsrapport ud fra en standard skabelon der har fokus på
kvalitetsperspektiver på dagtilbuddet. Kvalitetsrapporten skal bidrage til en systematisk
kvalitetsudvikling på tværs af dagtilbudsområdet. Som følge af Kvalitetsrapporten vil der udpeges
indsatsområder til en handleplan for dagtilbudsområdet.
I den politisk vedtagne kvalitetskontrakt er der for dagtilbudsområdet fokus på områderne:
Social inklusion som fælles pædagogisk og læringsmæssig referenceramme.
Overgange mellem dagtilbud og skole.
Det er hensigten, at indsatsen og prioriteringerne på disse områder skal have en målbar effekt.
Med budget 2013-2016 arbejdes der videre med at:
Støttekorpset: Ændre på vægtningen mellem støtte omkring enkeltbørn og konsultativ
bistand, således at der anvendes en større del af ressourcerne til konsultativ bistand og
støtte til dagtilbuddenes daglige arbejde med inklusionsfremmende pædagogik. Ligeledes
skal en større andel af ressourcerne fortsat bruges til at arbejde ”flere sammen om flere
børn”. Til understøttelse af dette blev der i 2010 etableret den første skærmede gruppe for
3-6 årige. Som følge af gode resultater blev der i 2012 etableret yderligere 1 skærmet
gruppe, og det er hensigten, at der skal etableres en tredje. Udviklingen i Støttekorpsets
måde at yde støtte på vil afspejle sig af Kvalitetsrapporten. Her vil det fremgå, hvor mange
børn der modtager de forskellige typer af støtte. Herudover er Støttekorpset i gang med at
videreudvikle samarbejdet med særligt Dagplejen og Sundhedsplejen i forhold til støtte,
vejledning og overgange for premature børn og deres forældre. Støttekorpset er også i
gang med et udvidet samarbejde med klubområdet i forhold til støtte og vejledning
omkring unge med særlige behov.
Den pædagogiske indsats i børnehaverne skal sammen med et tværfagligt samarbejde
præget af inklusionsfremmende pædagogik og pædagogiske kontinuitet medvirke til en
sammenhængende og tryg overgang fra dagtilbud til skole. Indsatsen skal medvirke til at
sænke andelen af børn på en årgang, der får skoleudsættelse. I Kvalitetsrapporten
42

Børne- og Familieudvalget
evalueres der på dagtilbuddenes arbejde med overgang til skolen. Ligeledes opgøres antal
skoleudsættelser i Kvalitetsrapporten, således at der fremadrettet følges op på udviklingen i
skoleudsættelser.
3.4 Tilbud til børn og unge med særlige behov
3.4.1 Børn og Unge Afdelingen (B & U)
B & U udfører myndighedsopgaver i forbindelse med udsatte børn og unge samt støtte til familier
med handicappede og alvorligt syge børn. Afdelingen har siden 1.1.2010 også varetaget
kommunens SSP-konsulentfunktion.
Arbejdet udføres inden for rammerne af servicelovens kapitel 10 og 11 om kontante ydelser til
handicappede og om særlig støtte til børn og unge. SSP-arbejdet foregår indenfor rammerne af
retsplejeloven.
Størstedelen af Børn og Unge afdelingens medarbejdere er uddannet som socialrådgivere eller
socialformidlere (18 medarbejdere, heraf en del på nedsat arbejdstid). Hertil kommer 1 pædagog,
1 forsorgsassistent (SSP-konsulenten) og 2 kontorassistenter. Afdelingen har derudover tilknyttet
juridisk, psykologisk og lægefaglig konsulentbistand på timebasis.
3.4.1.1 Aktivitet
Afdelingen behandler løbende ca. 380 sager om socialt udsatte familier og ca. 250 sager med
familier med handicappede børn.
Afdelingen er i 2011 omorganiseret, så de enkelte team af sagsbehandlere er organiseret ud fra
den opgaveløsning, der skal varetages. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde med familierne, de
professionelle, som i daglige omgås børnene i skoler og daginstitutioner og de ansatte i
kommunens behandlingstilbud.
Handicapteamets arbejdsopgave er, at støtte forældre med handicappede børn i form af
dækning af nødvendige merudgifter som følger af handicappet og evt. tabt arbejdsfortjeneste til
forældre som i perioder er nødt til at passe barnet i hjemmet. Se afsnittet om ”økonomiske ydelser”
for en nærmere beskrivelse af aktiviteterne.
Anbringelsesteamet har til opgave at varetage anbringelser, opfølgning og støtte til anbragte
børn, deres forældre og anbringelsessteder. Herunder at opdyrke og opkvalificere plejeforældre,
føre tilsyn med anbragte børn, lave handleplaner for børn og forældre og sikre den nødvendige
opfølgning af forløbet.
Småbørns-teamet behandler sager med bekymring for udsatte børn i alderen 0-11 år. Teamet
gennemfører børnefaglige undersøgelser og samarbejder tæt med sundhedsplejersker, dagtilbud,
skoler, samt Familie- og PPR-enheden.
Labyrint-teamet er en del af kommunens nye Labyrint-projekt og er fysisk placeret på Ungecenter
Solhjem. Her gennemfører de børnefaglige undersøgelser i et tæt samarbejde med forældrene,
familiekonsulenter, psykologer, ungemedarbejdere og med en udbygget kontakt til skole- og
fritidsmuligheder. Labyrint-projektet løber over 4 år og blev igangsat 1.1.2012. SSP-konsulenten
indgår i Labyrint-teamet.
3.4.1.2 Serviceniveau
Der vil i 2013 være et fortsat højt prioriteret fokus på at sikre den vigtige balancegang mellem
kvalitet, økonomi og faglighed. Der vil i den forbindelse være fortsat fokus på at styrke den lokale
43

Børne- og Familieudvalget
indsats for børn, unge og familier – der arbejdes på, at ideerne og de foreløbige erfaringer fra
Labyrint-projektet også kan anvendes på arbejdet med de yngste børn.
Der arbejdes på, at der også i 2013 kommer et fald i antallet af børn og unge, der anbringes uden
for eget hjem, og at den forebyggende indsats udvikles således at børnenes behov kan
imødekommes lokalt og i tæt samarbejde med familien.
Udviklingen fra 2008-2012 viser også en nedadgående tendens, som det kan ses af nedenstående
tabel.
Tabel 3.2: Antal unge døgnanbragte i Faxe Kommune (skraverede felter er skønnet antal)**
septem
novem decem
januar februar marts april maj juni juli august ber oktober ber ber
2008 114 117 116 120 122 123 119 122 123 131 134 131
2009 126 125 130 130 131 139 136 130 126 128 127 126
2010 126 125 126 123 123 124 123 105 105 106 110 110
2011 106 110 109 106 107 105 105 102 103 104 102 102
2012 98 104 103 102 100 100 100 100 100 100 100 100
2013 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
** tallet angiver antallet af anbragte, hvor Faxe Kommune er betalingskommune.
3.4.1.3 Kvalitet
Børn og ungeafdelingen arbejder ud fra kvalitetsmålet om social inklusion. Dette betyder, at
indsatsen for at sikre udsatte børn og unges personlig udfoldelse, udvikling, sundhed og
uddannelse understøttes i det lokale miljø, og at børn og unge derfor tilstræbes fastholdt i deres
nærmiljø, deres etablerede relationer og så vidt muligt i deres egen familie.
3.4.2 Familiecenteret
Familie & PPR – Enheden er organiseret i Center for Børn og Familie og har lokaler i såvel Faxe som
Haslev by.
Familie & PPR – Enheden tilbyder en forebyggende og en behandlende indsats ved at fremme
trivsel og udvikling, hos børn og unge i alderen 0 – 18 år samt det ufødte barn, i de sociale
fællesskaber som påvirker børn og unge. Indsatser knytter an til familie, dagpasning og skole, idet
trivsel og udvikling er afhængig af samspillet i disse fællesskaber. Enheden tilbyder samarbejde om
løsninger via rådgivning, behandling, konsultation, edukation og undersøgelse.
Familie & PPR – Enheden arbejder ud fra forskellige lovgivninger primært Serviceloven og lovgivning
knyttet til skole og dagpasningsområdet.
3.4.2.1 Aktivitet
Lav tærskel indsatser.
Familie & PPR Enheden har i det kommende år (2013) fokus på en mere forebyggende og tidlig
indsats. Der er etableret flere ”lav tærskel” indsatser, hvor brugers adgang til rådgivning er øget.
Nedenfor ses indsatser og fælles for disse er, at adgangen til den forebyggende indsats er
lettilgængelig og kortvarig.
Åben anonym forældrerådgivning.
ungeRÅDgivning
Anonym familieorienteret alkoholrådgivning
44

Børne- og Familieudvalget
Det overvejes, hvordan forældrerådgivning knyttet konkret til dagpasning og skole kan organiseres
og dermed videreudvikle arbejdet med en mere forebyggende og tidlig indsats.
Tidlig forebyggelse af skoleelevers fravær er et af de områder, som vil få øget fokus i 2013.
Behandlende og fokuserede indsatser
Familie & PPR Enheden har en vigtig rolle i udvikling af Labyrint, og tilbyder i denne sammenhæng
ligeledes en tidlig og hurtig indsats knyttet til nye opgaver i Labyrint. Indsatser hvor familier med en
etableret kontakt til Labyrint har mulighed for rådgivning via familiekonsulent og/eller psykolog.
Labyrint konceptet forventes i 2013 at blive afprøvet på andre målgrupper end Labyrint
målgruppen.
Der er fortsat fokus på udvikling af den behandlende indsats hvor gruppeindsatser implementeres.
På nuværende tidspunkt i form af et gruppeterapeutisk tilbud til unge i alderen 12 – 18 år og
gruppe for mødre med spædbørn. Nye grupper i form af kortvarige gruppeforløb til unge knyttet til
et skoleområde, samt udvikling af et gruppekoncept til forældre med handicappede børn er nye
initiativer.
Evidensteamet
Enheden vil i 2013 råde over 2 PALS vejledere (skoleområdet) og 3 PMTO terapeuter. I 2013 vil det
på denne baggrund være muligt at tilrettelægge en blivende struktur, hvor vejledning,
undervisning, forældregruppe og behandling bindes sammen. Målet er at implementere en
struktur, som knytter an til såvel en forebyggende som en behandlende indsats.
Nye initiativer
Ligeledes vil der i 2013 være udviklingsprocesser som knytter an til tale – høre området og den
prioritering af det sproglige område, som Faxe kommune prioriterer.
Efterspørgselsorienteret praksis knyttet til PPR – Området.
Enheden har i efteråret 2012 taget initiativer til udvikle en efterspørgselsorienteret praksis. Enheden
har fokus på de nye præmisser, som er skabt via nye bestemmelser på
specialundervisningsområdet.
Præmisserne giver mulighed for ny – specialisering og ny udvikling af Enhedens arbejdsområde
knyttet til dagpasning og skoleområdet.
På baggrund af en område-scanning knyttet til skole og dagpasningsområdet sætter Enheden
fokus på, hvilke indsatser Enheden skal udvikle og/eller videreudvikle. Hermed lægges der op til en
aktiv dialog om indsatsen, og dermed en mere fleksibel anvendelse af ressourcerne i Familie & PPR
– Enheden, hvilket anbefales af KL som følge af ændringerne på specialundervisningsområdet.
Denne omgivelses scanning og fleksible brug af Enheden vil indgå i de udviklingsprocesser, som
foregår og vil blive implementeret i løbet af 2013. Det er i dette felt, at der er fokus på inklusion og
Enhedens understøttende rolle i forhold til fagpersonalet i dagpasning og skoler.
Enhedens medarbejder indgår allerede i opkvalificering af personale på skoleområdet, hvilket er et
af de områder som vægtes i de kommende år. Det er i relation hertil en målsætning at udvikle
medarbejdernes kompetencer og undervisningsmæssige færdigheder, da kurser, formidling af
viden knyttet til børn og unge efterspørges.
Serviceniveau
Familie og PPR – Enheden har på baggrund af de politiske beslutninger knyttet til budget 2012
fortsat en besparelsesopgave i 2013. Dette indebærer, at der ligeledes i 2013 skal skabes balance
mellem ressourcer og serviceniveau.
45

Børne- og Familieudvalget
Udviklingsmål
Familie & PPR – Enheden arbejder fortsat med integration af ” to gamle afdelinger” og har fokus på
innovation og udvikling knyttet til det nye fællesskab.
Omdrejningspunkt er synlighed, faglig kvalitet, fokuserede indsatser, let tilgængelighed,
kundskabsbaseret viden, formidling og tidlig indsats. Enheden ønsker at være på ”forkant” og en
værdsat samarbejdspartner i forhold til af børn og unges trivsel og udvikling.
3.4.3 Ungecenter Solhjem (UsC)
3.4.3.1 Aktivitet
Ungecenter Solhjem (UsC) blev byrådsvedtaget pr. 13. oktober 2011 og er taget i brug pr. 3. januar
2012.
UsC arbejder med 2 med to kerneområder:
1. Placering af børn og unge udenfor hjemmet
2. Fast kontaktperson for barnet/den unge
Ad1.
UsC er et 4. årligt forsøgsprojektet, der drives på Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unges
ejendom (KFBU).
Forsøgsprojektet er organiseret som en fondsorganisering, hvor der er en driftsoverenskomst med
Faxe Kommune ud fra et rammebeløb.
Ad2.
Det tidligere støttekontaktpersonkorps er fysisk flyttet til UsC, med fastholdelse af de eksisterende
økonomiske rammer og organisering. Støttekontaktpersonordningen bliver sammen med dele af
Børn og Ungeafdelingen og enkelte personaler fra Familiecenteret samlet i en
samarbejdskonstruktion om én samlet daglig leder. Denne konstruktion benævnes Labyrint.
Målgruppen er unge i alderen 12-18 år, der er hjemmeboende i Faxe Kommune, unge placeret på
eget værelse eller unge på eget værelse. Disse har behov for særlig støtte, enten fordi forældrenes
støtte ikke er tilstrækkelig, eller fordi de unge er involveret i problemer.
UsC giver mulighed for:
fastholdelse i et uddannelsesforløb
positivt samvær med andre, unge som voksne
selvstændiggørelse, herunder at blive i stand til at tage hånd om eget liv
fastholde traditioner, fødselsdage, højtideligheder
oplevelser, fællesture, socialt samvær
værdier, forståelse for andre
fritidsaktiviteter, sport
Projekter
Igangværende projekter:
Opkvalificering af medarbejder, gennem et internt kursusforløb. Dette er opbygget gennem
moduler, der tilgodeser alle medarbejdergrupper.
Udvikling af samarbejde til de eksterne samarbejdspartnere specifikt skoleområdet.
Udvikling af Kvisten, der er en intern beboelses mulighed for 8-9 unge på UsC. Kvisten kan
blive en mulighed for udslusning fra døgnanbringelser som næste step på vejen. Ligeledes
kan Kvisten give mulighed for kortere anbringelser, hvor forældrene kan aflastes medens,
der terapeutisk arbejdes med familien.
Uddannelse af medarbejdere til debriefere.
46

Børne- og Familieudvalget
Omstrukturering af ledelsen i døgnafdelingerne Huset & Haven til 2 separate
ledelsesfunktioner.
3.5 Kontante ydelser
Området dækker:
merudgifter vedrørende børn og unge med nedsat funktionsevne
tabt arbejdsfortjeneste til familier med handicappede børn
aflastning, ledsageordning og andre sociale tilbud til familier med handicappede børn.
3.5.1 Aktivitet
Det er et bærende princip for bestemmelserne i serviceloven om tilbud til børn og unge med
nedsat funktionsevne, at de i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsatte
funktionsevne. Barnet og dets familie skal kunne fungere så normalt som muligt med de
ekstraordinære belastninger, der følger af barnets handicap.
Reglerne administreres af socialrådgivere i Børn og Ungeafdelingen. Beslutninger om fuld dækning
af tabt arbejdsfortjeneste, de dyreste merudgifts-sager, samt beslutning om aflastning på
institutioner træffes i visitationsudvalget i Center for Børn og Familier.
3.5.2 Serviceniveau
231 familier modtager hjælp efter reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til familier
med handicappede børn. 84 forældre modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste – nogle af
dem får dækket nogle få dage om måneden til f.eks. sygehusbesøg og behandlinger, mens andre
er hjemmegående på fuld tid og kompenseres for tabet af deres almindelige månedsløn. 147
familier modtager løbende kompensation for udgifter forbundet med deres barns handicap – det
er typisk dækning af udgifter til medicin, ekstra kørsel, særligt tøj osv.
I Faxe Kommune bestræber vi os på at følge den lovgivning og den retspraksis, der er på området.
Især retspraksis er meget omfattende, da det er et felt, hvor der traditionelt har været mange
ankesager.
De seneste år har vi arbejdet på at bringe aktivitetsniveauet i overensstemmelse med det
økonomiske grundlag, hvor det lovgivningsmæssigt er muligt og fagligt er forsvarligt. Blandt andet
er der indført et fælles serviceniveau for omfanget af aflastning til familier med meget
handicappede børn.
3.5.3Kvalitet
Der er her tale om økonomiske kompensationer. Oplevelsen af kvalitet er derfor særligt bundet til
spørgsmålet om, familiernes forventninger og hvorvidt man får bevilliget det ansøgte eller får
afslag.
I 2012 er der etableret et netværk i kommunen for forældre til handicappede børn. Dette netværk
består af forældre, der kan støtte hinanden og være med i udviklingen af området. Netværket har
været understøttet af et par tilknyttede medarbejdere, men det er forældrene selv, der driver
initiativet fremad.
47

Børne- og Familieudvalget
4. Udviklingstendenser
Der forventes et mindre fald i befolkningstallet i 2013 og 2014, og herefter en svag vækst, der
skyldes en forventning om forbedrede konjunkturer. Dette vil alt andet lige påvirke den samlede
kapacitet samt budgettet på området.
Dagtilbudsområdet:
Der er en fortsat efterspørgsel på vuggestuepladser, hvilket medtages i en vurdering af den
samlede kapacitet på området.
Budgetforudsætningerne og ressourcetildelingen vil skærpe fokus på:
o bæredygtighed
o organisering og ressourceudnyttelse
o faglig kvalitet såvel pædagogisk som ledelsesmæssigt.
5. Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2013 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Børne- og Familieudvalget 2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013-priser) 264,6 263,0 262,9 262,9
Reduktioner -8,2 -8,3 -8,3 -8,3
Budgettilpasninger 0,0 0,0 0,0 0,0
Demografi -4,2 -7,2 -9,0 -10,4
DUT (lov og cirkulæreprogram) -3,4 -3,4 -3,4 -3,4
Tekniske korrektioner -9,7 -9,5 -9,5 -9,5
Inspirationsliste 1,7 1,7 1,7 1,7
Afledt drift af anlæg 0,0 0,4 0,4 0,4
Budget 2013 240,9 236,8 234,8 233,4
48

Erhvervs- og Kulturudvalget
Mio. kr. Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter
Regnskab
2011
Opr.
budget
2012 2013 2014 2015 2016
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger 9,3 9,6 9,8 10,0 10,0 10,0
Faste ejendomme -0,3 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2
Fritidsfaciliteter 9,5 9,8 10,0 10,2 10,2 10,2
Undervisning og kultur 30,4 31,4 30,5 31,0 31,0 31,0
Folkebiblioteker 15,2 15,5 14,2 14,2 14,2 14,2
Kulturel virksomhed 6,1 6,9 6,9 7,2 7,2 7,2
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter
mv. 9,2 9,1 9,4 9,6 9,6 9,6
Fællesudgifter og administration mv. 1,1 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Erhvervsudvikling, turisme og
landdistrikter 1,1 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Erhvervs- og Kulturudvalget i alt 40,7 42,0 41,2 42,0 42,0 42,0
1. Udvalgets hovedopgaver
Udvalgets hovedopgaver er:
Erhvervsudvikling
Planlægning
Borgerservice
Fritidsfaciliteter
o Hallerne
o Idrætsanlæg/boldbaner
Biblioteker
Musikskole
Kulturstøtte
Folkeoplysning
Turisme
2. Politiske mål
Plan- og Agenda 21 strategien udtrykker sammen med Kultur- og fritidspolitikken, Folkeoplysningspolitikken,
Erhvervsstrategien, kommuneplanen de væsentligste, overordnede mål for kultur-, fritids-,
og erhvervsområdet.
3. Budgetforudsætninger
Budgettet er baseret på budgetforudsætningerne for 2012 samt den registrerede faktiske udvikling i
2011.
49

3.1 Faste ejendomme
Erhvervs- og Kulturudvalget
3.1.1 Aktivitet
Drift af kommunale bygninger, der benyttes af det frivillige foreningsliv som klub- og mødelokaler.
3.1.2 Serviceniveau
Bygningerne drives og vedligeholdes, så de så vidt muligt modsvarer behovene for de foreninger
og klubber, der anvender lokalerne. Indsatsen gennem flere år med at samordne kvalitets- og
serviceniveauer på området er stort set tilendebragt. Udover kommunale ejendommes byggetekniske
vurderinger, blev der primo 2011 udarbejdet en facilitetsudviklingsplan, som sammenfatter
vurderinger og ønsker fra klubber, foreninger og andre daglige brugere af kommunale bygninger.
Oplægget indgår i forbindelse med planer for den fremtidige udvikling af ejendomme og fritidsfaciliteter
(se 3.2).
3.2 Fritidsfaciliteter
3.2.1 Aktivitet
Drift og vedligeholdelse af kommunale foreningshuse samt udendørs idrætsbaner og
idrætsanlæg i forbindelse med det frivillige foreningslivs brug.
Indkøb af mål, net og andre materialer på idrætsbaner og idrætsanlæg.
Drift af Haslev Svømmehal og driftstilskud til Faxe Hallerne, Terslev Foreningshus, Roholte
aktivitets- og foreningscenter samt Haslev-Hallerne.
3.2.2 Serviceniveau
En stor del af området vedrører haller i kommunen, såvel kommunale som selvejende. Faxe
Kommune har i alt 11 haller (inkl. selvejende), heraf 2 svømmehaller og 56-58 fodboldbaner.
Foreningerne anvender for tiden de kommunale fritidsfaciliteter i et omfang, svarende til 60.000
timer om året (excl. boldbaner). De offentlige tider i svømmehallerne er fordelt med Faxe 27
timer/uge og Haslev 25,5 timer/uge i gennemsnit.
For yderligere informationer kan der henvises til www.faxehallerne.dk, www.haslevhallerne.dk og
www.faxekommune.dk.
3.2.3 Kvalitet
Fritidsfaciliteterne drives og vedligeholdes, så de, så vidt muligt, modsvarer behovene for de
foreninger, klubber, brugere og borgere, der anvender faciliteterne. Via retningslinier for anvendelse
af kommunale lokaler og dialog med foreninger, brugere, serviceledere m.fl. er
samordningen af serviceniveauer og kvalitet på det folkeoplysende område nået ganske langt. I
forhold til andre frivillige aktiviteter og forestår der en ajourføring og harmonisering af retningslinierne
for lokaleanvendelse.
Booking af de kommunale faciliteter, lokaler og udendørs anlæg sker via et elektronisk lokalebookingsystem,
der gør det mere overskueligt og enklere for foreninger at booke ledige faciliteter til
fx yderligere træning eller enkelt arrangementer. Det er blandt andet målet at sikre en bedre
udnyttelse af faciliteterne i Faxe kommune, velvidende at der i forvejen er et højt niveau og at fx
sene træningsmuligheder sjældent kan bruges af børn og unge.
50

3.3 Folkebiblioteker
Erhvervs- og Kulturudvalget
3.3.1 Aktivitet
Faxe kommune har 3 biblioteker i Haslev, Faxe og Dalby.
I Haslev og Faxe blev der i august 2011 åbent åbne/selvbetjente biblioteker, der tillige indeholder
personalebetjening i forhold til såvel borgerservice som biblioteksopgaver de to steder. I
skrankefunktionen er der i den betjente åbningstid mulighed for assistance i forhold til såvel
bibliotek som borgerservice og ”med-betjening”, hvor borgere/lånere hjælper sig selv, med råd og
vejledning fra biblioteks- og borgerservicemedarbejdere i fornødent omfang. Dalby fortsætter
uændret som betjent biblioteksfilial.
Bibliotekerne havde i 2011 et samlet udlån på ca. 372.000 enheder, fordelt på 9.300 aktive lånere.
For udlån er der tale om en pæn fremgang i forhold til 2010, hvilket i nogen grad må tilskrives
etableringen af de åbne biblioteker, som åbnede i august 2011. Hvad angår antallet af aktive
lånere er der tale om en beskeden tilbagegang i forhold til tidligere år. Udover udlån er der
brugere der kommer og bruger biblioteket aktivt, bl.a. via læsesal og anvendelse af de digitale
tilbud. Disse indgår ikke i statistikkerne.
Foruden formidling af materialer, publikumsaktiviteter m.m. på de fysiske biblioteksadresser,
udbyder biblioteket en række services via hjemmesiden www.faxebibliotek.dk. Endelig
samarbejder Bibliotekerne med institutioner, plejehjem, skoler, m.fl. om materialer, aktiviteter,
undervisning m.m.
En borgergruppe har i samarbejde med Brugsen i maj 2011 etableret et bibliotekspunkt (kaldet
mikrobibliotek) i Karise. Her er det muligt at bestille, afhente og aflevere bøger og andre biblioteksmaterialer.
Tilsvarende er der i Rønnede etableret et mikro-bibliotek i samarbejde med SuperBest.
Rønnede åbnede i oktober 2011. Forsøgene er støttet med midler fra Erhvervs- og Kulturudvalgets
mødesteds- og kulturpulje. Forsøgene skal evalueres i slutningen af 2012 og der skal tages stilling til
om de to mikrobiblioteker skal fortsætte på en mere permanent basis.
3.3.2 Serviceniveau
Serviceniveauet på biblioteksområdet kan blandt andet udtrykkes via åbningstiderne. Fra 30.
januar 2012 er åbningstiden for de åbne/selvbetjente biblioteker i Faxe og Haslev udvidet til at
omfatte søndage. Tiderne er nu mandag-fredag fra kl. 7 til kl. 21, og lørdag-søndage fra kl. 7 til kl.
17. På de to steder er der tillige personlig betjening, med mulighed for assistance i forhold til såvel
biblioteksspørgsmål som en række borgerserviceopgaver (se også borgerservice afsnit 3.7). Den
personlige betjeningstid evalueres i november 2012.
I Dalby er der åbent, med mulighed for betjening 16 timer om ugen, fordelt på 4 dage.
Bibliotekets hjemmeside er tilgængelig døgnet rundt.
3.3.3 Kvalitet
For at matche brugernes ønsker og bibliotekets forpligtelser, arbejder biblioteket løbende på at
sikre et bredt, hensigtsmæssigt og kvalitativt materialeudvalg, herunder at øge de elektroniske/
digitale services. Med henblik på at sikre kvaliteten bliver bibliotekets hjemmeside regelmæssigt
opdateret, ligesom der bliver koblet nye services til, i takt med de bliver tilgængelige og mulige
indenfor de økonomiske rammer.
Det er målet som minimum at fastholde det nuværende udlån og antallet af aktive lånere på hhv.
enheder og personer.
51

3.4 Kulturel virksomhed
Erhvervs- og Kulturudvalget
3.4.1 Aktivitet
Museer
Budget udgør 1.5 mio. kr.
Faxe kommune yder tilskud til det statsanerkendte Østsjællands Museum. Det sker via en
samdriftsaftale mellem Stevns og Faxe Kommuner.
Østsjællands Museum har i Faxe Kommune opgaven såvel i forhold til Haslev Stationsbymuseum
som Geomuseum Faxe, beliggende i kulturhuset Kanten i Faxe.
Biografer
Budget udgør 0,4 mio. kr.
Faxe Kommune har indgået forpagtnings- henholdsvis lejeaftale med Haslev Bio og biografen
Kanten. Aftalerne indebærer støtte til driften af de to biografer. For Biografen Kanten handler det
om at biografen holder til i Kanten, der er en kommunal bygning. I Haslev ejer Faxe Kommune såvel
bygning som fremvisningsudstyr.
Teatre
Budget udgør 0,1 mio. kr.
Tilskud til opsøgende teater, herunder opsøgende børneteater. Der ydes 50 pct. refusion fra staten
til opsøgende børneteater. Det kommunale bidrag på dette område har været meget forskelligt
gennem de seneste 4-5 år, der ikke gør det muligt at tale om et niveau herfor.
Musikarrangementer
Budget udgør 2,5 mio. kr. (plus statstilskud).
Faxe Musikskole er et tilbud til børn og unge i Faxe Kommune. For tiden deltager ca. 240 instrumentelever
og ca. 180 elever i sammenspil og kor, i alt ca. 420 aktivitetselever deltager i musikskolens
virksomhed. I forhold til tidligere er ventelisten reduceret en smule. Dette skyldes et lidt vigende
antal tilmeldinger, men der er dog stadig en venteliste på ca. 55 elever.
Udover en musikskoleleder og en souschef underviser ca. 16 lærere på musikskolen. I alt svarer det
ca. 7 årsværk, inkl. en deltids sekretær. Undervisningen finder sted i musikskolens lokaler i Haslev og i
lokaler ved VUC Faxe samt på skolerne.
Andre kulturelle opgaver
Budget udgør 2,3 mio. kr.
Området omfatter tilskud til kulturelle foreninger samt kulturaktiviteter, iværksat af såvel
foreninger/organisationer som af kommunen og Faxe Kommunes Lokalhistoriske Arkivs aktiviteter.
I 2011 er der etableret en særlig mødesteds- og kulturpulje til støtte af aktiviteter og arrangementer,
primært i Karise, Faxe Ladeplads og Rønnede, hvor der frem til årsskiftet 2010/2011 var
biblioteksfilialer.
Hertil kommer tværkommunale aftaler, hvor kommunerne i Kulturregion Storstrøm er gået sammen
om at bidrage til Storstrøms Symfoniorkester og Storstrøms Kammerensemble aftaler der løber frem
til 2013. Til Symfoniorkestret hhv. Kammerensemblet bidrager Faxe kommune med for tiden ca.
65.000 kr. og 1,80 kr. pr. indbygger (pris- og lønreguleres). Aftalerne forudsætter at begge orkestre
afvikler koncerter og arrangementer i Faxe Kommune hvert år.
En ny kulturaftale for Kulturregion Storstrøm (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Stevns
og Faxe Kommuner) forventes indgået med Kulturministeriet omkring årsskiftet 2012/2013 for en
periode på 2, eventuelt 4 årig periode. Aftalen skal afløse en aftale for perioden 2008 – 2011, inkl.
forlængelse for 2012. Faxe kommune bidrager med ca. 4,30 kr. pr indbygger til fælles kulturprojekter.
52

Erhvervs- og Kulturudvalget
3.4.2 Serviceniveau
Med de omtalte aktiviteter tilbyder og støtter kommunen en bred vifte af kulturelle aktiviteter til
gavn og glæde for kommunens borgere, jf. de ovenfor omtalte aktiviteter.
3.4.3 Kvalitet
Der fokuseres løbende på kvalitet og mangfoldighed i oplevelser og tilbud på området. Blandt
andet er det målet at fastholde antallet af elever, der er aktive i musikskolen og, om muligt at øge
antallet af frivillige i forbindelse med Lokalhistorisk Arkiv og besøgstal på museer og i biograferne.
3.5 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.
3.5.1 Aktivitet
Kommunen skal ifølge den netop ændrede folkeoplysningslov fortsat afsætte midler til
folkeoplysende voksenundervisning og til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge
under 25 år.
Loven, der trådte i kraft august 2011 stiller også krav om en kommunal folkeoplysningspolitik.
Politikken har fra 1. januar 2012 beskrevet rammerne for det folkeoplysende arbejde, dialogen
mellem kommune og aktører på det folkeoplysende område og tilskud, herunder en lovbunden
udviklingspulje.
Lokaletilskud ydes, på nuværende tidspunkt, med 85 pct. af de støtteberettigede udgifter til
medlemmer under 25 år og en procentvis fordeling af den resterende del af budgettet til de
folkeoplysende foreningers medlemmer over 25 år. Der er tillige afsat til aktivitetstilskud til
foreningsarbejde for børn og unge under 25 år.
De folkeoplysende foreninger modtager tillige et aktivitetstimetilskud til aktive medlemmer under 25
år.
Under folkeoplysningsområdet er også afsat en udviklingspulje på ca. 490.000 kr., som aftenskoler,
folkeoplysende foreninger og ikke organiserede initiativtagere kan søge til nye aktiviteter, kurser og
større materialeanskaffelser.
3.5.2 Serviceniveau
Faxe Kommune påskønner det store engagement på området – og har derfor prioriteret området,
så det er muligt at støtte foreningerne på et højere niveau end folkeoplysningslovens minimum, fx
85 pct. i lokaletilskud til medlemmer under 25 år, hvor loven angiver et minimum på 65 pct. for den
samme gruppe. Udover at der skal være en udviklingspulje, stiller den nye folkeoplysningslov ikke
krav om puljens størrelse.
3.5.3 Kvalitet
Med de omtalte midler på dette område støtter kommunen en bred vifte af folkeoplysende
aktiviteter, foreninger og voksenundervisning til gavn og glæde for kommunens borgere.
Ordningerne for lokale- og aktivitetstimetilskud samt udviklingspulje er udformet, så de i princippet
bruges fuldt ud hvert år.
Det er blandt andet målet med den kommunale støtte til foreningerne, som minimum, at fastholde
antallet af aktive medlemmer – der for de folkeoplysende foreningerne samlet set er opgjort til ca.
15.000 personer.
53

Erhvervs- og Kulturudvalget
3.6 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
3.6.1 Aktivitet
Der gives tilskud til drift af turistkontoret i Faxe og en afgrænset turismefunktion i Haslev, som
varetages af biblioteket. Faxe Kommune har givet tilbud til Faxe Turistbureau og Business Faxe om,
at de kan flytte ind i lokalerne på Industrivej 2, Rønnede.
På erhvervsområdet er der i 2012 indgået en samarbejdsaftale mellem Faxe Kommune og Faxe
Erhvervsråd om udførelse af erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter, som løber frem til 31.
december 2013. Denne aftale beskriver de aftalte aktiviteter, opgaveniveauer med videre. Aftalen
tager blandt andet afsæt i kommunens Planstrategi, så erhvervsrådets arbejde medvirker til at
gennemføre strategiens målsætninger.
24. februar 2012 åbnede dørene til kommunens nye vækstfabrik på Industrivej 2 i Rønnede.
Formålet med vækstfabrikken er at understøtte vækstiværksættere og mindre vækstvirksomheder,
ved at skabe et særligt vækstfremmende udviklingsmiljø.
3.6.2 Serviceniveau
På turistområdet videreføres de senere års niveau for turistaktiviteter, herunder drift af turistbureauet,
serviceydelser via turistbureauet, synlighed via markedsføring og projektdeltagelse med mere.
Første etape af projekt ”Synlighed på internettet” er afsluttet i foråret 2012, og anden etape af
projektet kører videre indtil april 2013. Projektets målsætning er at bidrage til at gøre turistrelaterede
virksomheder i kommunen mere synlige hhv. at turister får nemmere ved at finde frem til Faxe
Kommune.
I løbet af 2013 vil organiseringen på erhvervsområdet i kommunen blive analyseret, med henblik på
at danne grundlag for en ny flerårig samarbejdsaftale om udførelse af erhvervsservice- og
erhvervsudviklingsaktiviteter.
I forbindelse med kommunernes overtagelse af Væksthusets finansiering pr. 1. januar 2011 indgås
der en årlig aftale mellem KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) om fælles mål for Væksthusene.
Endelig indgås der en aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland, der tager afsæt i det
regionale/lokale niveau.
3.6.3 Kvalitet
På erhvervsområdet afholdes løbende dialogmøder på det administrative niveau. Endvidere
afholdes der en gang årligt et møde med Erhvervs- og Kulturudvalget og Faxe Erhvervsråds
bestyrelse, hvor bestyrelsen gør rede for, hvorledes de har arbejdet med de enkelte mål, som
samarbejdsaftalen indeholder, og hvad resultatet har været af dem.
På turistområdet afholdes ligeledes tilbagevendende dialogmøder hvor kvaliteten i arbejdet
drøftes. Herudover evalueres de enkelte projekter særskilt, med fokus på opnåelsen af de ønskede
resultater.
54

3.7 Borgerservice
Erhvervs- og Kulturudvalget
3.7.1 Aktivitet
De opgaver, der er placeret i de 2 borgerservice- og bibliotekscentre i hhv. Faxe og Haslev (se
også afsnit 3.3 om biblioteker) tager udgangspunkt i de serviceydelser, som borgerne oftest retter
henvendelse om. Det betyder, at borgerne som oftest kun behøver at henvende sig ét sted, uanset
om de skal have fornyet kørekort, melde flytning eller søge boligstøtte.
Borgerservice løser følgende opgaver:
Boligsikring, boligydelse, indskudslån, lån til betaling af ejendomsskat, venteliste til akutbolig.
Børnetilskud og børnefamilieydelser, børnebidrag, barselsdagpenge.
Folkeregister, vielser, sundhedsbeviser, lægevalg, begravelseshjælp, tilskud til læge- og
tandbehandling i udlandet, udbetaling af sygesikringens tilskud til fodbehandling.
Ændring af skattekort, vejledning og information om årsopgørelser, opkrævning af
kommunale krav.
Pas, kørekort og Id-kort til unge.
Kropsbårne hjælpemidler og ortopædisk fodtøj, udlevering af batterier til høreapparat.
Kontrolgruppe der skal forhindre misbrug af offentlige ydelser.
Listen over borgerservice ydelser og vejledningsopgaver er længere, og ændres gradvist i takt med
ny eller ændret lovgivning m.m.
Borgerservice vejleder og sætter borgerne i kontakt med andre afdelinger i den kommunale
forvaltning, når opgaverne ikke umiddelbart kan løses her.
Borgerservices kontrolgruppe varetager indsatsen mod misbrug af sociale ydelser. Kontrolgruppens
opgave er både at forebygge og stoppe misbrug af sociale ydelser, når og hvis der opstår
mistanke om uberettiget udbetaling af sociale ydelser.
Budgettet til Borgerservice er placeret under Økonomiudvalget, mens de budgetterede udgifter til
de enkelte ydelser er placeret under de relevante fagudvalg.
Fra oktober 2012 og frem til marts 2013 overgår en række opgaver til den nye myndighed Udbetaling
Danmark. Det drejer sig om folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og
familieydelser. Dog bliver en række vejledningsopgaver vedr. de nævnte ydelser tilbage i den
kommunale Borgerservice, mens Udbetaling Danmark skal varetage den konkrete sagsbehandling.
I takt med opgavernes overgang til Udbetaling Danmark reduceres den kommunale Borgerserviceorganisation.
3.7.2 Serviceniveau
Borgerservice og biblioteker bemander i fællesskab en fælles velkomst-/skrankefunktion. Der er for
tiden 61 ugentlige betjente timer til rådighed i Haslev og Faxe tilsammen. Fordelingen m.m. af de
betjente timer evalueres i november 2012. Set i forhold til fordelingen af borgernes henvendelser
kan der blive tale om tale om justeringer af fordelingen og samlet timetal pr uge. Herudover kan
borgerne via kommunens hjemmeside, herunder Strax-svar og borger.dk hente vejledning og
betjene sig selv 24 timer i døgnet.
3.7.3 Kvalitet
Servicedeklarationen for borgerservice beskriver generelt serviceniveau og kvalitet.
Med udbredelsen af Nem-id og medarbejdernes konstante fokus på at informering af borgerne om
de digitale løsninger, arbejder borgerservice målrettet på at forøge den relative andel af digitale
henvendelser.
I forhold til antallet af personlige henvendelser udgør de digitale henvendelser i dag ca. 15 %.
55

Erhvervs- og Kulturudvalget
4. Udviklingstendenser
I forhold til erhvervsudviklingen arbejdes der videre med de politiske ønsker om at etablere et nyt
erhvervsområde centralt beliggende nordvest for Rønnede midtby ud mod motorvejen.
Etableringen af erhvervsområdet er iværksat ved bl.a. jordkøb, og der er i 2013 afsat midler til det
videre arbejde med etableringen af erhvervsområdet.
Administrationen har, i samarbejde med 2 arbejdsgrupper bestående af blandt andet borgere,
virksomheder og interesseorganisationer, udarbejdet strategi for Haslevs udvikling 10…20…30.
Strategien vil fokusere på blandt andet spørgsmål om anvendelsen af tiloversblevne bygninger,
udvikling af midtbyen, byrum/sociale rum, byens udviklingsretning mm. Bystrategien bliver fulgt op
af en eller flere handlingsplaner, en række lokalplanprojekter, samt en bevarings- og
udviklingslokalplan for midtbyen.
Befolkningsudvikling med betydning for kommunens udvikling og planlægning
De seneste tal for udviklingen i befolkningstal kan være en indikator for, hvilket aktivitets- og
udviklingsniveau, der kan forventes efterspurgt.
Faxe kommunes befolkningstal faldt i 2011 fra 35.279 indbyggere ved årets begyndelse til 35.106
indbyggere ved årets slutning. I alt er befolkningstallet i Faxe kommune faldet med 173 indbyggere
i 2011.
Prognosen viser, at befolkningstallet vil stige fra 35.106 personer pr. 1.1. 2012 til 35.430 personer pr. 1.
1. 2019. Dette svarer til en stigning i befolkningstallet på 324 eller 0,9 % over de syv år.
Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene 2003-2011. Fra 2004-2008 har der
generelt været tale om befolkningsvækst, men fra 2009 vendte udviklingen, og herefter er
befolkningstallet faldet. Den primære årsag til væksten i de første år har været flere tilflyttere end
fraflyttere (helt op til 475 nettotilflyttere på et enkelt år), mens faldet i væksten efter 2009 har været
på baggrund af både et fald i flyttebalancen og et fald i fødselsbalancen. I prognoseårene ventes
tilflytningsoverskuddet at vende tilbage, dog i begrænset omfang i prognosens første år.
Den samlede befolkningsprognose tager udgangspunkt i, at fødselsbalancen påvirker
befolkningstallet negativt, mens flyttebalancen bidrager til en positiv befolkningsvækst. Den
samlede udvikling hvert år afhænger af flyttebalancens størrelse, som veksler med
udbygningshastigheden.
56

Erhvervs- og Kulturudvalget
Befolkningens aldersfordeling
Samlet set forventes folketallet at stige med 0,9 % frem til 2019, men udviklingen varierer ganske
meget, når der ses på de forskellige aldersgrupper. Størst stigning ventes i aldersgruppen 65-79 år,
hvor væksten vil være hele 21,8 %. Den kraftige stigning skyldes, at der er relativt store årgange på
vej op i denne aldersgruppe, hvilket øger forsørgerbyrden for de erhvervsaktive.
Af nedenstående tabel fremgår det, at der forventes at ske en markant forskydning af
befolkningens alderssammensætning de kommende år. Det forventes således, at aldersgruppen
65+ og 80 og der over står for en kraftig stigning, mens den erhvervsaktive aldersgruppe falder lidt i
antal. Den demografiske udvikling stiller derfor Faxe Kommune med nogle udfordringer de
kommende år, hvor forsørger byrden bliver større og antallet af erhvervsaktive er faldende.
Derudover er det værd at bemærke at aldersgruppen fra 3-5 år forventes at falde med mere end
17 % fra 2012 til 2019.
5. Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen neden for fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2013 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Erhvervs- og Kulturudvalget
2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013-priser) 42,2 42,2 42,2 42,2
Opprioriteringer 0,3 0,5 0,5 0,5
Tekniske korrektioner -1,5 -1,5 -1,5 -1,5
Inspirationsliste 0,2 0,2 0,2 0,2
Afled drift af anlæg 0 0,5 0,5 0,5
Budget 2013 41,2 42,0 42,0 42,0
57

Økonomiudvalget
Mio. kr. Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
16,0 7,6 8,7 8,7 8,7 8,7
Jordforsyning -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
Faste ejendomme 8,9 0,4 1,7 1,7 1,7 1,7
Fritidsområder -0,1 -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Brand og Redning 7,4 7,5 7,4 7,4 7,4 7,4
03 Undervisning og kultur 1,2 1,1 1,1 1,1 1,1
22 Folkeskolen m.m.
Sociale opgaver og beskæftigelse
1,2 1,1 1,1 1,1 1,1
m.v 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Tilbud til ældre og handicappede 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Fællesudgifter og administration m.v 224,0 231,5 229,2 230,4 229,0 229,0
Politisk organisation 7,8 8,2 8,3 8,3 8,3 8,3
Administrativ organisation
Erhvervsudvikling, turisme og
190,6 185,2 187,4 183,0 183,0 183,0
landdistrikter 3,1 3,6 3,5 3,5 3,0 3,0
Lønpuljer m.v. 22,5 34,6 30,1 35,7 35,7 35,7
Økonomiudvalget i alt 240,8 241,0 239,8 241,0 239,6 239,6
1. Udvalgets hovedopgaver
Økonomiudvalget er ansvarligt for følgende områder: Brand & Redning, den politiske organisation,
den administrative organisation, en del af midlerne til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
samt forsikringsområdet.
2. Politiske målsætninger
Det er til stadighed en målsætning at vurdere og at reducere de administrative og politiske omkostninger
for at frigøre ressourcer til andre aktiviteter.
Der er derfor løbende politisk bevågenhed på at effektivisere administrationen.
3. Budgetforudsætninger
Budgettet er baseret på budgetoverslag 2013 i budget 2012 korrigeret for de ændringer, der fremgår
af tabel 5.1 samt de generelle bemærkninger.
3.1 Jordforsyning
3.1.1 Aktivitet
Budgettet omfatter forpagtningsindtægter på jord, som endnu ikke er solgt. Der er budgetteret
med indtægter på 0,3 mio. kr.
58

3.1.2 Serviceniveau
Ingen
Økonomiudvalget
3.1.3 Kvalitet
Forpagtningsindtægterne opkræves i henhold til de indgåede aftaler.
3.2 Faste ejendomme
Økonomiudvalgets andel af området vedrører:
Kommunens hærværkspulje
Byfornyelse
Driftssikring af boligbyggeri
3.2.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 1,7 mio. kr.
Hærværkspuljen anvendes til akut udbedring af skader som følge af hærværk.
Konti, vedrørende byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri, er ligeledes placeret her. Kommunens
andel af udgifter til ydelsesstøtte afholdes også her.
3.2.2 Service
Der leveres den service, der fremgår af de respektive aftaler. Der udestår fortsat en egentlig harmonisering
af området.
3.2.3 Kvalitet
Det er målet at levere den kvalitet, der fremgår af de respektive aftaler.
3.3 Brand & Redning
3.3.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 7,4 mio. kr.
Faxe Brand & Redning løser opgaver, rådgiver, vejleder og fører tilsyn i kommunen indenfor følgende
områder:
Brandtekniske byggesagsområde
Brandsluknings-, og redningsopgaver
Beredskabsplanlægning
Øvelser
Undervisning
Skorstensfejerembedet
3.3.2 Serviceniveau
Alle kommuner skal lave en risikoanalyse og basere sit beredskab ud fra denne analyse. Byrådet
vedtog den risikobaserede dimensionering i efteråret 2012. Risikoanalysen og dimensioneringen har
ført til at kommunen nu har et indsatslederområde mod tidligere to.
59

Økonomiudvalget
Faxe Kommune har etableret eget bådberedskab. Båden er placeret på Brandstationen i Faxe,
som blev opført med et fag beregnet til en redningsbåd. Responstiden ved udkald til Faxe bugt vil
hermed blive klart forbedret.
Faxe Brand & Redning skal kunne yde en forsvarlig indsats ved skader på personer, ejendom og
miljøet ved ulykker og katastrofer.
Faxe Brand & Redning skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre
nødstedte.
3.3.3 Kvalitet
Faxe Brand & Redning arbejder med at implementere mål for enhedens drift, under overskriften
”Faxe Kommune skal være et sikkert sted at bo”
Hvor der blandt andet findes målsætninger om at:
Faxe Brand & Redning hvert år gennemfører samtlige lovpligtige brandsyn på virksomheder
og institutioner
Faxe Brand & Redning via dialog baseret adfærd inspirerer virksomheder og institutioner til
aktivt at medvirke til at højne sikkerheden
Faxe Brand & Redning gennemfører forebyggelseskampagner, undervisning og øvelser for
interne og eksterne samarbejdspartnere
3.4 Tilbud til ældre og handicappede
3.4.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 0,7 mio. kr.
Aktiviteten indeholder den kommunale udgift til ydelsesstøtte til ældreboliger ejet af almennyttige
boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser.
3.5 Politisk organisation
3.5.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 8,3 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsen består af 27 medlemmer, og er ved budgetvedtagelsen organiseret i Økonomiudvalget
og 8 stående udvalg. Budgettet dækker honorar til borgmester, viceborgmester,
udvalgsformænd og byrådsmedlemmer. Derudover indgår udgifter til rejser, uddannelse, møder
m.v.
Budgettet udgør 7,3 mio. kr. Året efter valgår er der afsat yderligere 1,2 mio. kr. til at dække efterindtægter
til borgmester og udvalgsformænd, som eventuelt ikke fortsætter i embedet.
Kommissioner, råd og nævn
Budgettet er på 0,5 mio. kr., og dækker udgifter til kommissioner, råd og nævn. I budgettet er der
afsat midler til hegnssyn, huslejenævn, folkeoplysningsudvalg, beboerklagenævn, klageråd, handicapråd
og bygningsforbedringsudvalg.
Valg
Posten dækker udgifter til kommunalvalg, ældrerådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og
folkeafstemninger.
60

Økonomiudvalget
Der vil derfor være stærkt svingende udgifter fra år til år, og budgettet skal derfor ses over en 4-årig
periode.
Der er i 2013 afsat budget til 1 valg svarende til 0,5 mio. kr. Eventuelle uforbrugte beløb fra tidligere
år overføres.
I 2013 er der kommunalvalg og ældrerådsvalg og i 2014 valg til EU-parlamentet.
3.6 Administrativ organisation
3.6.1 Aktivitet
Budgettet til den administrative organisation udgør samlet set 187,4 mio. kr. Beløbet inkluderer en
budgettilpasningspulje på 13,6 mio. kr.
Budgettet er opdelt på følgende områder:
1) Sekretariater og forvaltninger
2) Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre
Sekretariater og forvaltninger
I forbindelse med budget 2012 ændredes den administrative organisation sig fra forvaltningsstruktur
til direktions/centerstruktur, og i den forbindelse blev der indlagt besparelser på 3,0 mio. kr. i 2013 og
3,5 mio. kr. i 2014 og fremadrettet (12-priser).
Faxe kommunes administrative organisation består af en direktion på 4 medlemmer(kommunaldirektør
og 3 direktører), 3 stabscentre, samt 7 fag centre. Nedenfor vises organisationsdiagram:
3.6.2 Serviceniveau
Der er for administrationen fastsat åbnings- og telefontider og en række politikker for bl.a. sagsbehandlingstid
og svar tider på telefoniske henvendelser.
61

Økonomiudvalget
Derudover er der servicedeklarationer og kvalitetsstandarder på de fleste af kommunens serviceområder,
der beskriver det konkrete serviceniveau på et givent område. Der arbejdes fortsat med
at udarbejde politikker, samt servicedeklarationer og kvalitetsstandarder for alle kommunens serviceområder.
Deklarationerne og standarderne påvirker i varierende grad den administrative organisation.
3.7 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter
3.7.1 Aktivitet
Budgettet til området udgør 3,5 mio. kr.
Aktiviteterne vedrører tilskud til Faxe Erhvervsråd/Business Faxe, betaling til Væksthus Sjælland, EUkontor
og Fehmern Bælt projekt.
I 2012 er der indgået en samarbejdsaftale mellem Faxe Kommune og Faxe Erhvervsråd/Business
Faxe om udførelse af erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter, som løber frem til 31. december
2013. Denne aftale beskriver de aftalte aktiviteter, opgaveniveauer med videre. Aftalen
tager blandt andet afsæt i kommunens planstrategi, så erhvervsrådets arbejde medvirker til at
gennemføre strategiens målsætninger.
Det årlige tilskud til drift af Faxe Erhvervsråd/Business Faxe er nedsat i 2012 med 250.000 kr. årligt i
forhold til år 2011. Derudover er der i 2013 afsat budget på kr. 0,5 mio. kr. til vækstfabrik beliggende
i Faxe komme.
Ud over tilskud til driften af Faxe Erhvervsråd betaler Faxe Kommune sammen med de andre kommuner
i regionen for driften af Væksthus Sjælland. Betalingen er ca. 600.000 kr.
3.7.2 Serviceniveau
Abonnementsbaserede udgifter.
3.7.3 Kvalitet
Kvaliteten måles iht. indgået aftale med Faxe Erhvervsråd.
3.8 Lønpuljer m.v.
3.8.1 Aktivitet
Området omfatter primært barselsudligning, tjenestemandspensioner og udgifter til forsikring i alt
for 30,1 mio. kr. i 2013.
Barselsudligning.
Budgettet udgør 5,8 mio. kr.
Puljen er en intern forsikringsordning, hvor de enkelte afdelinger og institutioner efter en model kan
få dækket udgifter i forbindelse med, at medarbejdere er på barsel. Puljen er finansieret ved at
reducere alle lønkonti. Barselsudligningspuljen er som nævnt baseret på et forsikringsprincip, hvorfor
underskud skal finansieres gennem højere bidrag fra afdelinger og institutioner, ligesom et eventuelt
mindreforbrug tilbageføres.
Tjenestemandspensioner
Budgettet udgør 15,9 mio. kr.
Udgiften vedrører forpligtelser over for pensionerede tjenestemænd, hvor kommunen enten helt
eller delvist har været selvforsikret.
62

Økonomiudvalget
Faxe kommune har 42 kommunale tjenestemænd med en gennemsnitalder på 56 år. Disse tjenestemænd
er genforsikret hos Sam-pension, hvor vi hidtil har indbetalt en selvvalgt præmie på 38 %
af deres lønudgift. For 2013 er budgettet reduceret med kr. 5.1 mio., hvilket vil betyde højere tjenestemandspensionsudgifter
fremover, da tjenestemændenes pensionsudgift vil være højere end
den tilbagebetaling, som vi får udbetalt fra Sampension, når en tjenestemand er genforsikret, og
går på pension.
Herudover har vi 104 tjenestemandpensionister og 19 ægtefællepensionister med en gennemsnitalder
på 71,6 år. Selvom 109 af disse pensionister er genforsikret har Faxe kommune en netto udgift
på kr. 8 mio. årligt.
Der er 4 tjenestemandspensionister, der tidligere var ansat som pantefoged eller skattemedarbejdere,
hvor vi skal betale til Staten, idet de i 2005 blev virksomhedsoverdraget til SKAT, men hvor vi
skal betale vores andel af tjenestemandspensionen. Udgiften til disse udgør kr. 0,2 mio. årligt.
Endelig har vi pensionsudgiften på 16 afskedigede lærer i den lukkede gruppe (statstjenestemænd),
hvor vi skal betale pensionen til lærerens 63½ fyldte år. Udgiften til disse er ca. kr. 3,8 mio.
kr. årligt.
Da levealderen er stigende, og da genforsikringspræmie ikke er dækkende, når tjenestemændene
bliver pensioneret, vil der ses stigende udgifter til tjenestemandspensioner. Samtidig har der ikke
været nogen genforsikring på de overtagne amts tjenestemænd, hvorved vi får en stor nettoudgift
på disse, når de går på pension.
Forsikring
Budgettet udgør 7,6 mio. kr.
Området dækker udgifter til forsikringspræmier og skadesudbetalinger på tingskader vedrørende
bygning, løsøre, biler og ansvarsskader på alle kommunens institutioner/centre.
Herudover er der selvforsikring vedrørende arbejdsulykker, hvor der sker udbetalinger i forbindelse
med behandlingsudgifter, mén og erhvervsevnetab.
Ud af budgettet betales endvidere tiltag til risikostyringsprojekter med henblik på nedbringelse af
skader.
Området har indtil budget 2011 ligget under den administrative organisation og ligger nu på området
lønpuljer.
3.8.2 Service
Centrale puljer administreres i henhold til overenskomstresultater, regler og interne retningslinjer.
3.8.3 Kvalitet
Jf. ovenfor.
4 Udviklingstendenser
På administrationsområdet kan der forventes et fortsat pres for effektivisering. Faxe Kommune imødegår
dette ved en decentraliseret beslutningskompetence, med det formål at sikre, at alle aktiviteter
iværksættes og gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde. Ligesom de enkelte direktører
og chefer løbende optimerer deres respektive områder, vurderer kommunaldirektøren løbende
den administrative organisering.
63

5 Ændrede budgetforudsætninger
Økonomiudvalget
Af tabellen neden for fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2013 i forhold
til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012. De indarbejdede ændringer
er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio.kr.
Økonomiudvalget 2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013 priser) 225,3 226,3 225,2 225,2
Reduktioner -1,7 -1,7 -1,7 -1,7
Budgettilpasninger 2,1 1,4 1,4 1,4
Opprioriteringer 1,1 1,1 1,1 1,1
DUT (Lov- og cirkulæreprogram) -0,6 -0,7 -1,4 -1,4
Tekniske korrektioner 12,5 13,5 13,9 13,9
Inspirationsliste 1,2 1,2 1,2 1,2
Budget 2013 239,8 241,0 239,6 239,6
64

Omsorgsudvalget
Mio. kr.
Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter Regnskab Opr. 2013 2014 2015 2016
Byudvikling, bolig- og
2011 budget
2012
miljøfor-anstaltninger 0,3 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2
Faste ejendomme 0,3 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2
Undervisning og kultur 9,8 12,4 12,6 12,6 12,6 12,6
Folkeskolen m.m. 5,2 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0
Ungdomsuddannelser
Sociale opgaver og
4,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6
beskæftigelse m.v
Central refusionsordning
107,7 104,7 107,8 109 110,5 110,5
Tilbud til ældre og
-5 -4,4 -4,4 -4,4 -4,4
handicappede 29,0 27,2 23,2 23,3 24,2 24,2
Rådgivning
Tilbud til voksne med
1,4 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7
særlige behov 76,6 80,2 86,9 88 88,6 88,6
Kontante ydelser
Støtte til frivilligt socialt
arbejde og øvrige
0,3 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8
sociale formål
Omsorgsudvalget i alt
0,4
117,8
0,6
117,5
0,6
120,6
0,6
121,8
0,6
123,3
0,6
123,3
1 Udvalgets hovedopgaver
STU
Socialpsykiatri, husvilde, behandling for misbrug af alkohol og rusmidler
Handicapkompenserende ydelser
Botilbud, dagaktivitets- og beskæftigelsestilbud
Indsats for synshandicappede og hørehæmmede
Specialrådgivning af personer med betydelig nedsat funktionsevne,
Drift af og anvisning til almene kommunale boliger, handicapboliger, beskyttet beskæftigelse,
aktivitetstilbud, mv.
Frivilligt, socialt arbejde
2 Politiske målsætninger
Omsorgsudvalget vil fortsat arbejde for at Faxe Kommune har tidsvarende boliger,aktivitets-
tilbud, væresteder m.v. til såvel psykisk syge som handicappede borgere.
I 2013 arbejdes der med akkreditering af områderne længerevarende boligtilbud § 108, midlertidige
botilbud § 107, Beskyttet beskæftigelse § 103 samt Aktivitets- og samværstilbud § 104.
I 2013 udarbejdes der kvalitetsstandard for alkoholrådgivning.
Vedrørende reduktionsforslag er følgende indarbejdet i budget 2013-2016
Forslag (1.000 Kr.) 2013 2014 2015 2016
R03 Synscentralen -200 -200 -200 -200
R04 Midlertidige botilbud -600 -600 -600 -600
R06 Paraplyen -84 -168 -252 -333
65

3 Budgetforudsætninger
3.1 Faste ejendomme
Omsorgsudvalget
3.1.1 Aktivitet
Områdets budget fordeler sig således: udgifter 0,4 mio. kr. og indtægter -0,1 mio. kr.
I Omsorgsudvalgets regi forefindes der et antal udlejningsboliger (sociale boliger) og som følge heraf
også drift af disse samt huslejeindtægter.
De sociale boliger er ikke opført med ydelsesstøtte fra staten.
Området vedrører hovedsageligt støtte til boligplacering, drift samt dækning af tabt huslejeindtægt
i forbindelse med manglende udlejning af sociale boliger i kommunen.
3.2 Folkeskolen – undervisning og specialpædagogisk bistand til voksne
3.2.1 Aktivitet
Områdets budget udgør 6,0 mio. kr.
Undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk eller psykisk handicap efter undervisningspligtens
ophør.
Området er omfattet af objektiv finansiering i henhold til ”rammeaftalen og principperne for kommunernes
finansiering af de mest specialiserede regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud”.
Objektiv finansiering betyder, at finansieringen deles mellem regionens kommuner
efter en objektiv nøgle som f.eks. indbyggertal.
Specialundervisning for høre- og talebesværede varetages i henhold til leverandøraftale med
Næstved Kommune af Videnscenter for specialpædagogik i Næstved (VISP).
Der forestås ligeledes kompenserende specialundervisning i forbindelse med den beskyttede beskæftigelse
på Faxe Vandrerhjem. Denne er omfattet af leverandøraftalen med Videnscenter for
Specialpædagogik i Næstved.
3.2.2 Serviceniveau
Der ydes støtte til tale- og hørebesværede.
3.2.3 Kvalitet
Bistå tale- og hørebesværede borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig
livsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.
3.3 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Områdets budget udgør 6,7 mio. kr.
Den 1. august 2007 trådte Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) i kraft.
Baggrunden for loven er, at udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der på
grund af deres handicap ikke kan gennemgå det traditionelle ungdomsuddannelsessystem, skal
have krav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter endt grundskole, uanset hvor i landet de har
bopæl.
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov giver en ensartet og landsdækkende
ramme for, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i hele landet kan få
tilbud om et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb efter fastsatte formål og med et fastlagt omfang.
66

Omsorgsudvalget
3.3.1 Aktivitet
Målgruppen er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen 16-25 år.
Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap,
multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske
lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der
ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes den unge
specialpædagogisk støtte.
Antal visiterede til STU
2008 2009 2010 2011 2012 2013
Visiterede 7 15 23 20 25 25
3.3.2 Serviceniveau
Udgifterne omhandler udgifter til undervisning, afklaringsforløb, vejledertimer samt transport. Endvidere
kan der være udgifter til socialpædagogisk behandling, individuel støtte. Hertil kommer boligudgift,
hvis dette indgår.
Den gennemsnitlige månedlige udgift udgør 20.000 kr. Budget 2013 er beregnet således: 25 helårspersoner
gange 240.000 kr.
3.4 Central refusionsordning
Området vedrører statsrefusion. Fra budget 2012 er samtlige refusionskonti på Omsorgsudvalgets
område placeret under denne funktion (052207). Formålet er, at diverse indrapportering til staten
gøres nemmere når refusionskonti er samlet under en og samme funktion.
De fleste af refusionsbeløbene vedrører særligt dyre enkeltsager.
Område(i mio. kr.) Indtægter
Funktion 053232 Tilskud til ansættelse af hjælpere Serviceloven § 96 0,5
Funktion 053233 Bostøtte til personer § 85 0,8
Funktion 053842 Botilbud til personer med særlige sociale problemer 0,7
Funktion 053850 Længerevarende botilbud 2,5
Funktion 053852 Midlertidige botilbud 0,3
Funktion 055772 Sociale formål § 100 0,3
I alt 5,1
3.4.1 Aktivitet
På området konteres samtlige refusionsbeløb vedrørende omsorgsudvalgets område.
3.4.2 Serviceniveau
Indrapporteringer til staten gøres mere enkle.
3.5 Tilbud til ældre og handicappede
Området omfatter følgende:
Ældreboliger
Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Serviceloven § 96)
Bostøtte til personer med betydelig nedsat funktionsevne (Serviceloven § 85)
Budget på området fordeler sig således:
Område (i mio. kr.) Udgifter Indtægter
Ældreboliger 4,4 16,3
Tilskud til ansættelse af hjælpere Serviceloven § 96 14,8 4,1
Bostøtte til personer med betydelig nedsat funktionsevne § 85 37,4 13,0
I alt 56,6 33,4
67

3.5.1 Ældreboliger
3.5.1.1 Aktivitet
Omsorgsudvalget
Ydelsesstøtte ved opførelse af private ældre- og plejeboliger.
Lejetab ved manglende udlejning af de boliger kommunen har anvisningsret til.
Almindelige driftsudgifter af de kommunale ældreboliger samt huslejeindtægterne.
3.5.1.2 Serviceniveau
Faxe Kommune råder over anvisningsretten til godt 300 ældreboliger.
Boligerne administreres af et alment boligadministrationsselskab.
3.5.1.3 Kvalitet
Boligerne drives efter loven om almene ældreboliger - beboerne har derfor ret til medindflydelse
på boligernes drift.
3.5.2 Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Serviceloven § 96)
3.5.2.1 Aktivitet
Der ydes et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse
til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau,
som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
3.5.2.2 Serviceniveau
Udgangspunktet for udmålingen af tilskuddet er en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp
ud fra en individuel vurdering. Det er Visitationsenheden som visiterer til ordningen.
3.5.2.3 Kvalitet
Der tages udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et
almindeligt liv som andre ikke handicappede, både i og uden for hjemmet.
Budgetforudsætningen er 7 borgere i Faxe kommune samt 1 borger i anden kommune, hvor vi er
betalingspligtige.
Nettoudgifterne budgetteres til 10,7 mio. kr. Region Sjælland refunderer en del af udgifterne til respiratorbehandling.
3.5.3 Bostøtte til personer med betydelig nedsat funktionsevne (Serviceloven § 85)
3.5.3.1 Aktivitet
Der tilbydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer,
der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer.
Budgetforudsætninger:
Nettoudgiften budgetteres til at udgøre 24,4 mio. kr.
Det forventes, at der gives bostøtte til ca. 150 borgere. Heraf er 15 borgere fra andre kommuner,
som opkræves for ydelsen.
Faxe Kommune har 33 borgere i andre kommuner, hvortil der foretages mellemkommunal betaling.
Der leveres ca. 22.000 timer til borgere fra andre kommuner samt ca. 59.000 timer til egne borgere i
Faxe Kommune. Faxe Kommune køber ca. 43.500 timer til Faxe borgere boende i andre kommuner.
68

Omsorgsudvalget
3.5.3.2 Serviceniveau
Visitationen på omsorgsområdet visiterer borgerne til bostøtte efter en konkret og individuel vurdering
af borgerens behov.
3.5.3.3 Kvalitet
Bostøtten udføres af medarbejderne ansat i decentrale bostøtteteams. Der afregnes direkte til de
decentrale enheder med en fast timepris pr. visiteret time. Der er således en direkte sammenhæng
mellem den visiterede hjælp og personaleressourcer til løsning af opgaverne.
3.5.4 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
Budgettet udgør 0,7 mio. kr.
3.5.4.1 Aktivitet
Specialundervisning for synshandicappede varetages i henhold til leverandøraftale med Vordingborg
Kommune af Synscentralen i Vordingborg.
Der ydes vejledning, rådgivning, undervisning i kommunen til alle voksne, som er svagtseende og
blinde samt deres pårørende.
Derudover ydes vejledning, rådgivning og undervisning til alle svagtseende og blinde børn og unge
i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, samt til forældre og pårørende.
3.5.4.2 Serviceniveau
Bistå blinde og svagtseende borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig livsførelse,
herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.
3.6 Tilbud til voksne med særlige behov
Området omfatter:
Botilbud for personer med særlige sociale problemer (Serviceloven § 109 og § 110)
Alkoholmisbrugsbehandling
Behandling af stofmisbrugere
Botilbud til længerevarende og midlertidige ophold (Serviceloven § 108 og § 107)
Kontaktperson- og ledsageordninger
Beskyttet beskæftigelse
Aktivitets- og samværstilbud
Budget på området fordeler sig således:
Område Udgifter Indtægter
Botilbud til personer med særlige sociale problemer
2,1
Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede
3,6 0,1
Behandling af stofmisbruger 3,1 0,5
Botilbud til længerevarende ophold 86,0 46,7
Botilbud til midlertidigt ophold 29,6 11,9
Kontaktperson- og ledsageordninger 0,9 0,2
Beskyttet beskæftigelse 9,4 1,1
Aktivitets- og samværstilbud 21,4 8,1
I alt 156,1 68,6
69

Omsorgsudvalget
3.6.1 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (Serviceloven § 109 og § 110)
3.6.1.1 Aktivitet
Ophold efter §109 er til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under
opholdet omsorg og støtte.
Ophold efter §110 er til personer med særlige sociale problemer, som ikke har, eller ikke kan opholde
sig i, egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og
efterfølgende hjælp.
Budgettet er en fremskrivning af budget 2012. Forudsætningerne baseres på tidligere års forbrug
med henvisning til ovenstående.
3.6.1.2 Serviceniveau
Faxe Kommune har ikke oprettet sådanne boformer, men benytter tilbud i andre kommuner.
3.6.1.3 Kvalitet
Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Lederne af botilbuddet træffer afgørelse om optagelse.
3.6.2 Alkoholmisbrugsbehandling og behandling af stofmisbrugere
Budgettet fordeler sig således: Alkoholmisbrugsbehandling: netto 3,5 mio. kr. og stofmisbrugsbehandling:
netto 2,6 mio. kr.
Vedrørende alkoholbehandling indeholder budgettet 700.000 kr. til som vedrører opprioriteringsforslaget
fra 2012: Forankring af alkoholindsatsen i Faxe Kommune.
3.6.2.1 Aktivitet
Alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen er samlet i én organisation, benævnt Misbrugsrådgivningen.
Der tilbydes ambulantbehandling, dagbehandling og visitation til døgnbehandling. Herudover tilbydes
der sociale aktiviteter uden visitation.
3.6.2.2 Serviceniveau
Tilbuddet til alkoholmisbrugere består af råd og vejledning, antabusbehandling, samtale med lægekonsulent,
samtalebehandling såvel personlige som familiesamtaler.
Tilbuddet til stofmisbrugere består af råd og vejledning, abstinensbehandling, stoffri og skadereducerende
behandling, samtale med lægekonsulent, samtalebehandling både personligt og for pårørende.
3.6.2.3 Kvalitet
Borgerne har krav på et behandlingstilbud inden 14 dage.
Overordnet er det kommunens mål at støtte misbrugeren, lette tilværelsen og forbedre livskvaliteten.
Formålet med tilbuddet er gennem samtaler at afdække og behandle misbruget og forebygge
tilbagefald.
3.6.3 Botilbud til længerevarende og midlertidige ophold (Serviceloven § 108 og § 107)
3.6.3.1 Aktivitet
Området er omfattet af rammeaftalen mellem Regionsrådet i Region Sjælland og dennes kommuner.
Faxe Kommune råder over 94 boliger til varigt ophold og 8 boliger til midlertidigt ophold. I disse
boliger bor Faxe Kommunes egne borgere eller borgere fra andre kommuner.
Andre kommuner betaler for deres borgere i Faxe Kommunes tilbud, hvor der betales en godkendt
døgntakst, afhængig af hvilken bolig borgeren har ophold i.
70

Omsorgsudvalget
Ligeledes betaler Faxe Kommune andre kommuner for de af kommunens borgere, som er bosiddende
i andre kommuners tilbud.
Budgettet fordeler sig således:
Længerevarende botilbud (§108): udgifter 86,0 mio. kr. og indtægter 46,7 mio. kr.
Midlertidige botilbud (§107): udgifter 29,6 mio. kr. og indtægter 11,9 kr.
Vedrørende længerevarende botilbud § 108 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn Antal pladser Takst 2013 i kr.
Boligerne Kildebakken 14 1.762
Førslev 8 1.767
Bo og Netværk Faxe 10 1.964
Tycho Brahes Vej 4 41 1.653
Bovangen 15 2.023
Hertelsvej 16 6 1.745
Hertelsvej 60 21 1.264
Ovenstående tilbud budgetteres med 0, da det er det takstfinansierede område, og eventuelt
overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså i dette tilfælde i år 2015.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb på egne institutioner, 14 pladser til en gennemsnitspris af 620.000 kr.
Køb i andre kommuner, 45 pladser til en gennemsnitspris af 675.000 kr.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
Salg af pladser til andre kommuner, 71 pladser til en gennemsnitspris af 620.000 kr.
Udover køb og salg af pladser bogføres der udgifter til IT- systemer, PAU-elever, administration samt
diverse projekter på denne funktion.
Vedrørende midlertidige botilbud § 107 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn Antal pladser Takst 2013 i kr.
Kildebo 8 3.540
Ovenstående tilbud budgetteres ligeledes med 0, da det ligeledes er det takstfinansierede område,
og eventuelt overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså i dette tilfælde i år
2015.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb i egen og andre kommuner, 42 pladser til en gennemsnitspris af 600.000 kr.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
Salg af pladser til andre kommuner, 8 pladser til en gennemsnitspris af 1.292.000 kr.
3.6.3.2 Serviceniveau
Formålet med disse tilbud er, at skabe rammer således, at der kompenseres for den fysiske
og/psykiske funktionsnedsættelse og derved skaber livs- og udviklingsmuligheder ud fra den enkelte
borgeres præmisser.
3.6.3.3 Kvalitet
Overordnet er det Faxe Kommunes mål at støtte borgerne, lette dennes daglige tilværelse og forbedre
livskvaliteten.
71

3.6.4 Kontaktperson- og ledsageordninger
Omsorgsudvalget
3.6.4.1 Aktivitet
Der tilbydes op til 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes
alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, personer som er
døvblinde samt til personer med sindslidelser.
Område Udgifter Indtægter
Kontaktperson- og ledsageordning 0,9 0,2
3.6.4.2 Serviceniveau
Kontakt og ledsagelse udføres af medarbejdere i kommunens kontaktpersonskorps. Det er Visitationsteam
Handicap, som visiterer borgerne til ordningen.
Budgetforudsætningen er 23 borgere i egen kommune. 10 borgere i andre kommuner samt
6 borgere fra andre kommuner.
3.6.4.3 Kvalitet
At sikre større livskvalitet for de omfattede borgere.
3.6.5 Beskyttet beskæftigelse
3.6.5.1 Aktivitet
Faxe Kommune tilbyder beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden
lovgivning.
Faxe Kommune har et beskyttet værksted som er normeret til 25 personer i aldersgruppen 20-59 år.
Herudover har Faxe Kommune indgået driftsoverenskomst med Faxe Vandrerhjem, hvor der er aftale
om at de skal udbyde beskyttet beskæftigelse til 22 personer.
Budgettet fordeler sig således: udgifter 9,4 mio. kr. og indtægter 1,1 mio. kr.
Vedrørende Beskyttet beskæftigelse § 103 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn Antal pladser Takst 2013 i kr.
Faxe Vandrehjem 22 493
SETA 25 425
Ovenstående tilbud budgetteres med 0, da det er det takstfinansierede område, og eventuelt
overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså i dette tilfælde i 2015.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb på egne institutioner: 30 pladser til en gennemsnitspris af 155.000 kr.
Køb i andre kommuner: 17 pladser til en gennemsnitspris af 170.000 kr.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
Salg af pladser til andre kommuner, 5 pladser til en gennemsnitspris af 155.000 kr.
3.6.5.2 Serviceniveau
Overordnet er det kommunes mål at støtte borgeren, lette dennes daglige tilværelse og forbedre
livskvaliteten for borgeren. Formålet er at give borgeren mulighed for at få beskæftigelse på vilkår,
der ligner det almindelige arbejdsmarked.
72

Omsorgsudvalget
3.6.5.3 Kvalitet
Arbejdstilbuddet er hovedsageligt placeret i dagtimerne på hverdage. Borgeren får efter vurdering
af kommunens Visitationsteam Handicap tilbudt en del- eller fuldtidsbeskæftigelse.
3.6.6 Aktivitets- og samværstilbud
3.6.6.1 Aktivitet
Faxe Kommune tilbyder aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og
psykisk funktionsevne.
Kommunens aktivitets- og samværstilbud er beliggende i sammenhæng til eller i umiddelbar nærhed
af kommunens botilbud. Der er normeret plads til 72 personer.
Budgettet fordeler sig således: udgifter 21,4 mio. kr. og indtægter 8,1 mio. kr.
Vedrørende Aktivitets- og samværstilbud § 104 har Faxe Kommune følgende tilbud.
Tilbuddets navn Antal pladser Takst 2013 i kr.
Kernen/Søndergård 31 471
Aktivitetscentret Tycho Brahes Vej 4 41 496
Ovenstående tilbud budgetteres med 0, da det er det takstfinansierede område, og eventuelt
overskud eller underskud reguleres i taksten 2 år efter, altså i dette tilfælde i år 2015.
Budgetforudsætninger vedrørende køb af pladser er:
Køb på egne institutioner, 12 pladser til en gennemsnitspris af 172.000 kr.
Køb i andre kommuner, 38 pladser til en gennemsnitspris af 172.000 kr.
Budgetforudsætningerne vedrørende salg af pladser er:
Salg af pladser til andre kommuner, 55 pladser til en gennemsnitspris af 172.000 kr.
3.6.6.2 Serviceniveau
Aktiviteten kan have karakter af aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i dagligdags
funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter.
Der tilbydes en bred vifte af forskellige aktiviteter. Disse er typisk placeret i dagtimerne, inden for
tidsrummet kl. 8.00-16.00
3.6.6.3 Kvalitet
Formålet med aktivitets- og samværstilbud er at medvirke til, at personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer har mulighed for at komme
hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med
andre og deltage i et socialt fællesskab.
3.7 Kontante ydelser
3.7.1 Aktivitet
Borgerne kan modtage hjælp efter § 100 i Lov om social service, til dækning af nødvendige merudgifter
ved den daglige livsførelse, til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne
og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Der er 50 pct. statsrefusion på området som
fremgår af funktion 052207 central refusionsordning.
Der budgetteres i 2013 med at 32 personer vil komme til at modtage hjælp efter §100 og den årlige
gennemsnitsudgift pr. person er budgetteret til 25.000 kr.
Til området udgør udgiftsbudgettet 0,8 mio. kr.
73

Omsorgsudvalget
3.7.2 Serviceniveau
Alle borgere der opfylder betingelserne herfor, kan ansøge om ydelsen.
3.7.3 Kvalitet
Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, fx.
merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr.
år.
3.8 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål
3.8.1 Aktivitet
Støtte efter § 18 kan gives til frivillige, som af egen drift og på eget initiativ udfører socialt, forebyggende
og sundhedsfremmende arbejde til gavn for borgerne i Faxe Kommune.
Formålet med den økonomiske støtte fra kommunen er at medvirke til at fastholde og udvikle det
frivillige sociale arbejde. Tilskud kan ydes til organisationer, foreninger, projekter, grupper og enkeltpersoner.
Budgettet udgør 0,6 mio. kr. I dette budgetbeløb indgår 200.000 kr. vedrørende opprioriteringsforslaget
fra 2012: Pulje til frivilligindsatsen.
3.8.2 Serviceniveau
Der er fastsat tildelingskriterier for støtte efter § 18 og ansøgninger behandles og bevilges af fagudvalget.
Kriterierne bygger på intentionen i frivilligpolitikken om, at den frivillige indsats skal gavne borgere i
eller finde sted i Faxe Kommune. Den bygger på aktiviteter, lavet af lokale frivillige grupper, herunder
at kommunen stiller lokaler til rådighed og betaler driften af disse samt støtte til specielt tilrettelagte
individuelle lokale aktiviteter. Ligeledes stilles der lokaler til rådighed for landsdækkende
organisationer ved arrangementer i kommunen.
3.8.3 Kvalitet
De frivillige organisationer har mulighed for 1 gang årligt at søge kommunen om støtte.
4 Udviklingstendenser
I 2013 arbejdes der med akkreditering af områderne længerevarende boligtilbud § 108, midlertidige
botilbud § 107, Beskyttet beskæftigelse § 103 samt Aktivitets- og samværstilbud § 104.
I 2013 udarbejdes der kvalitetsstandard for alkoholrådgivning.
74

Omsorgsudvalget
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2013 i forhold
til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012. De indarbejdede ændringer
er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Omsorgsudvalget
2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013-priser) 126,5 127,7 129,4 129,4
Reduktioner - 0,9 - 1,0 - 1,1 - 1,1
DUT (Lov- og cirkulæreprogram) 0,1 0,1 0,1 0,1
Tekniske korrektioner - 5,1 - 5,0 - 5,0 - 5,0
Budget 2013 120,6 121,8 123,4 123,3
75

Social- og sundhedsudvalget
Mio. kr. Årets priser 2013 pris- og lønniveau
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Sundhedsområdet 91,1 141,0 146,4 146,9 146,9 146,9
Sundhedsudgifter m.v. 91,1 141,0 146,4 146,9 146,9 146,9
Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 215,6 243,5 236,1 239,6 242,7 245,5
Tilbud til ældre og handicappede 215,6 243,5 236,1 239,6 242,7 245,5
Social- og Sundhedsudvalget i alt 306,8 384,4 382,5 386,5 389,6 392,4
1. Udvalgets hovedopgaver
Hjemmehjælp og pleje
Hjemmesygepleje
Kommunale madordninger
Plejevederlag ved pasning af døende
Hjælpemidler, lån til invalidebiler og boligændringer
Borgerrettet (og patientrettet) forebyggelse og sundhedsfremme
Forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år
Special- og omsorgstandpleje
Genoptræning og vedligeholdelsestræning
Tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Dagcentre
Sundhedsaftaler med Region Sjælland, sammenhængende forløb
Medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen
2. Politiske målsætninger
Det er Faxe Kommunes mål at fremme borgernes muligheder for at klare sig selv, og / eller at lette
den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgerne.
I 2012 blev igangsat en ny vision for hjemmerehabilitering, den såkaldte ”Faxe-Model”. Visionen
tager udgangspunkt i, at borgeren er i centrum, og at der altid tages afsæt i den enkeltes borgers
egen formåen. Der sættes fokus på det borgeren kan, og der fokuseres på den positive formåen.
Der skabes herved en helhed omkring borgeren, hvilket sikrer at støtte- og hjælpeindsatsen bliver
bedst for den enkelte borger. Målet er, at alle borgere i løbet af 2013 er omfattet af den nye måde
at tænke hjemmerehabilitering på.
Ydermere arbejdes med indsatser som KOL-rehabilitering, tobaksforebyggelse, kost- og
motionsvejledning, overvægtsforebyggelse samt patientuddannelse.
Det er Faxe Kommunes mål at kunne tilbyde ældre og/eller handicappede borgere en
hensigtsmæssig bolig, der er tilpasset den enkeltes fysiske og/eller psykiske handicap. Ældreboliger
og plejeboliger er en del af det samlede tilbud til ældre/pensionister i Faxe kommune. Der er
bygget 40 nye plejeboliger i Haslev, hvor der har været indflytning medio august 2012. Samtidig
nedlægges de nedslidte boliger på Teestrup Demenscenter, som ikke længere er tidssvarende.
Faxe Kommune vil arbejde for at fremme og styrke borgernes og medarbejdernes sundhed samt
ansattes sundhed på virksomheder i det private erhvervsliv. Sundhedspolitikken, røgpolitik,
alkoholpolitik samt politik for mad, måltider og bevægelse, sætter en fælles ramme for tiltag, som
iværksættes af kommunen.
76

Social- og sundhedsudvalget
For personalet på rådhusene afvikles der i 2011 til 2013 et projekt ”Sund, sjov og grøn”. Projektet har
til formål at sætte fokus på sundhed og aktivitet hos de administrative medarbejdere.
Afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse er ansvarlig for projektet, som er finansieret med
midler fra Forebyggelsesfonden.
3. Budgetforudsætninger
3.1 Sundhedsudgifter m.v.
3.1.1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet
Budgettet til området udgør 123,8 mio. kr.
3.1.1.1 Aktivitet
Fra 2012 trådte en ny medfinansieringsmodel på sundhedsområdet i anvendelse. I hovedtræk gik
ændringen ud på, at grundbidraget afskaffedes. Grundbidraget var en fast sats, afregnet ud fra
antallet af indbyggere i kommunen.
Den kommunale medfinansiering bliver fremover afregnet udelukkende på baggrund af
aktiviteten.
Den aktivitetsbestemte medfinansiering omfatter både ydelser fra det somatiske og psykiatriske
sygehusvæsen samt fra de privatpraktiserende sundhedspersoner under sygesikringen. Kommunen
skal medfinansiere på baggrund af aktiviteten, kommunen betaler en fastsat takst pr. ydelse
leveret af det regionale sundhedsvæsen.
Faxe kommune har på kort sigt, relativt få muligheder for at påvirke den aktivitetsbestemte
medfinansiering, idet den fastsættes på grundlag af borgernes forbrug af sundhedsydelser på
sygehus og hos praktiserende læger m.fl.
3.1.1.2 Serviceniveau
Da området alene omfatter betalinger til regionen, er der ikke noget særskilt serviceniveau.
3.1.1.3 Kvalitet
Da området alene omfatter betalinger til regionen, er der ikke noget særskilt kvalitetsniveau.
3.1.2 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Budgettet til området udgør 10,4 mio. kr.
3.1.2.1 Aktivitet
Området omfatter den kommunale træning, kørsel af borgere til den kommunale træning samt
betaling til regionen for den specialiserede genoptræning og kørsel til denne. Den specialiserede
genoptræning foregår på sygehuset. Kommunens træningsafdeling yder genoptræning og
vedligeholdelsestræning i henhold til servicelovens § 86 samt i henhold til sundhedslovens § 140.
Som det fremgår af nedenstående tabel har antallet af modtagne genoptræningsplaner i henhold
til Sundhedsloven været stigende, denne stigende tendens forventes at fortsætte i 2013, blandt
andet på baggrund af overdragelse af træningsplaner, som tidligere har været udført på
sygehusene.
Antallet af borgere der modtager genoptræning efter serviceloven, forventes at ligge på samme
niveau som i 2012. Over årene har borgere der modtager træning efter servicelovens § 86 været
stigende.
I 2012 blev ”Faxe-modellen” indført, med fokus på forløb med aktiv støtte til forbedring af fysisk
funktionsniveau. Modellen medfører øget træning af borgeres funktioner og færdigheder.
77

Social- og sundhedsudvalget
Træningen skal foretages i borgernes eget hjem, med henblik på at udskyde behovet for
hjemmehjælp.
Tabel 3.1.1 Antal borgere der modtager træning efter serviceloven § 86
2010 2011 2012 Forventning 2013 Forventning
Antal borgere 105 138 170 170
Tabel 3.1.2 Genoptræningsforløb i henhold til Sundhedsloven. Antal modtagne
genoptræningsplaner i alt.
2010 2011 2012 Forventning 2013 Forventning
Almene 850 960 1000 1025
Specialiserede 127 152 150 150
3.1.2.2 Serviceniveau
Målgruppen for kommunal genoptræning efter Sundhedsloven er borgere i alle aldre, der efter
endt sygdoms- eller skadesbehandling i sygehusregi har et midlertidigt genoptræningsbehov.
Borgeren bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan, som kommunen skal realisere.
Målgruppen for kommunal genoptræning efter Serviceloven vil typisk være ældre borgere, der
efter sygdom, som ikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidig svækket og vurderes at have et
behov.
Vedligeholdelsestræning efter serviceloven defineres som målrettet træning for at forhindre
funktions tab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter
vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.
Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov herfor.
Kommunen yder kørsel til træning efter sundhedsloven, der varetages træning af borgere både i
Faxe og Haslev.
3.1.2.3 Kvalitet
Sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan inden den kommunale træningsafdeling kan
iværksætte den nødvendige træning. Som hovedregel tages udgangspunkt i træning med
dokumenteret effekt.
3.1.3 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut
Budgettet til området udgør 5,4 mio. kr.
3.1.3.1 Aktivitet
Kommunerne overtog pr 1. august 2008 det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for den
vederlagsfri fysioterapi, herunder også vederlagsfri ride fysioterapi. Formålet med træningen er at
forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. Fysioterapien skal
rettes mod den aktuelle funktionsnedsættelse.
Målgruppen for vederlagsfri fysioterapi er patienter med et varigt svært fysisk handicap, og
patienter med funktionsevnenedsættelse som følge af progressiv sygdom.
(Ride fysioterapi indgår ikke som et tilbud til borgere med progressiv sygdom)
Opgaven varetages udelukkende af privatpraktiserende fysioterapeuter efter henvisning fra
praktiserende læge.
78

Social- og sundhedsudvalget
Tabel 3.1.3 Antal borgere, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi
2010 2011 2012 Forventning 2013 Forventning
Antal borgere pr. år 369 392 360 374
3.1.4 Kommunal tandpleje
Budgettet til området udgør 0,7 mio. kr.
3.1.4.1 Aktivitet
Specialtandpleje
Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl.,
der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Faxe Kommune har indgået aftale med
Region Sjælland om varetagelse af tilbuddet om specialtandpleje.
Hvert år indmelder vi til regionen, hvor mange pladser vi ønsker at gøre brug af i det kommende år.
Til den regionale specialtandpleje er der for året 2013 indmeldt et forventet behov på 12 pladser til
personer under 18 år og 47 pladser til personer over 18 år.
Der tilbydes ikke kørsel til specialtandpleje.
Omsorgstandpleje
Kommunen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af
nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de
almindelige tandplejetilbud.
Hvert år indmelder vi regionen, hvor mange pladser vi ønsker at gøre brug af i det kommende år. Til
den regionale omsorgstandpleje, er der for året 2013 indmeldt et forventet behov på 36 pladser
Til omsorgstandplejen, til behandling på egne klinikker er der i august 2012 visiteret 74 personer.
Borgerne kan modtage omsorgstandpleje på to måder. Som hovedregel vil det foregå på
tandklinikker, der har de nødvendige klinikfaciliteter til at udføre tandpleje. En anden mulighed er,
at borgerne bliver behandlet i deres eget hjem, plejebolig eller ældrebolig. Dette sker kun i de
tilfælde, hvor visitator vurderer, at borgeren ikke kan klare transporten til klinikken.
Faxe Kommune varetager selv en del af omsorgstandplejen. Derudover har kommunen indgået
aftale med Region Sjælland om varetagelse af omsorgstandpleje. Det er også muligt at få leveret
omsorgstandpleje gennem en privat udbyder, der er godkendt af Faxe Kommune. Private og
offentlige udbydere skal efterleve de samme krav og retningslinjer for levering af tandplejen.
Tabel 3.1.4. Antal borgere visiteret til omsorgstandpleje i 2012
Antal borgere
Egne klinikker 74
Regionen 42
Private klinikker i kommunen 6
Total 122
3.1.4.2 Serviceniveau
Borgere der tilbydes specialtandpleje eller omsorgstandpleje indkaldes senest 2 måneder efter
tilmelding. Akutte gener søges afhjulpet så hurtigt som muligt. Hyppigheden af undersøgelser og
behandlinger afhænger af den enkelte borgers behov. Som minimum tilbydes to årlige
undersøgelser. I omsorgstandplejen dog én årlig undersøgelse ved protese.
79

Social- og sundhedsudvalget
Det er muligt at tilmelde sig kørselsordning til omsorgstandplejen, ordningen omfatter et fast
månedligt beløb i egenbetaling.
3.1.4.3 Kvalitet
Alt personale, både tandplejere, tandlæger og tandklinikassistenter er alle fagligt opdaterede. De,
der varetager opgaverne, er ansvarlige for, at der løbende finder kvalitetssikring og videns
opsamling sted, og at driften er effektiv.
Klinikkerne skal opfylde kravene om handicapvenlig adgang, at der forefindes digitalt
røntgenudstyr samt at sterilisations- og hygiejnekrav er opfyldt.
3.1.5 Sundhedsfremme og forebyggelse
Budgettet til området udgør 2,7 mio. kr.
3.1.5.1 Aktivitet
Området omfatter sundhedskonsulenters løn og projekter, der iværksættes i Afdelingen for
Sundhedsfremme og Forebyggelse. Arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Faxe
kommune finansieres både af egne budgetmidler og ved at ansøge eksternt om projektmidler fra
en række forskellige puljer. Der er i dag iværksat en række projekter, og der vil fortsat blive forsøgt
iværksat nye tiltag. Afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse arbejder blandt andet med:
Udvikling og igangsættelse af indsatser fx vedr. kost- og motionsvejledning samt KOLrehabilitering
Patientuddannelsesprogrammet ”Lær at leve med kronisk sygdom” og café-eftermiddage
for kronisk syge
Generel sundhedsfremmende og forebyggende rådgivnings- og oplysningsvirksomhed fx i
forhold til hygiejne, motion, kost mv.
Aktiviteter planlægges og metodeudvikles via blandt andet medlemskab af Sund By
Netværket
Tobaksforebyggelse
Indsats for administrative medarbejderes sundhed og trivsel - Projektet ”sund, sjov og grøn”
MRSA-enhed, medfinansiering af tværkommunalt tiltag i Region Sjælland.
Kræftrehabilitering, jfr. Kræftpakke 3.
Aktiviteter gennemføres i vidt omfang i samarbejde med kommunens øvrige områder, blandt
andet daginstitutioner, skoler og ældreområdet. Målet er, at integrere sundhed i alle kommunens
aktiviteter.
Sundhedskonsulenterne placeres fremadrettet på Faxe Sundhedscenter, hvorfra der skal arbejdes
som en integreret del af miljøet.
Sundhedscenteret skal levere sundhedsrelaterede ydelser på tværs af sektorer og være et
tværfagligt udviklings- og videnscenter, som kan levere ydelser centralt i Faxe Kommune.
Sundhedscenteret skal bl.a. understøtte sammenhængende patientforløb mellem sygehus, praksis
og kommune.
3.1.5.3 Kvalitet
Politik for Mad, måltider og bevægelse
Fremme livskvaliteten mærkbart for borgere og ansatte ved at fremme lysten og mulighederne for
at spise sundt og bevæge sig.
Rehabiliteringsforløb for borgere med hjertesygdomme. Type2-diabetes og Kronisk Obstruktiv
Lungesygdom (KOL)
Målet med at tilbyde kommunens borgere rehabiliteringsforløb er, at borgerne skal opleve øget
livskvalitet og opnå en bedre fysisk funktionsevne.
80

Social- og sundhedsudvalget
Rehabiliteringsforløbene vil være dels træning, dels undervisning og praktisk madlavning.
Tobaksforebyggelse blandt børn og socialt udsatte
Faxe Kommune har gennem flere år arbejdet for at forebygge rygestart, bistå rygestop og fremme
røgfrie miljøer. Indsatserne har været rettet mod unge, voksne og arbejdspladser.
3.1.6 Andre sundhedsudgifter
Budgettet til området udgør 3,4 mio. kr.
3.1.6.1 Aktivitet
Området omfatter plejetakst for færdigbehandlede patienter, køb af pladser for hospice ophold,
begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse for kørsel til læge og speciallæge.
Tabel 3.1.5 Antal borgere, der har ventet på hjemtagning fra sygehus -SOMATIK
2012
2013
2010 2011 Forventning Forventning
Borgere 41 56 48 48
Sengedage pr. borger 6,5 6,3 6,3 5,8
Tabel 3.1.6 Antal borgere, der har ventet på hjemtagning fra Sygehus - PSYKIATRI
2012
2013
2010 2011 Forventning Forventning
Borgere 4 3 2 2
Sengedage pr. borger 37,5 16,7 17 16,5
Tabel 3.1.7 Antal borgere indlagt på Hospice
2012
2013
2010 2011 Forventning Forventning
Borgere 17 18 15 15
Dage pr. borger 18,2 23,2 22,8 23,4
3.1.6.2 Serviceniveau
Ydelserne udbetales i henhold til gældende regler.
3.1.6.3 Kvalitet
Tiltagene skal styrke livskvaliteten for Faxe Kommunes indbyggere.
Borgere der er færdigbehandlede skal hjem fra sygehuset hurtigst muligt. Såfremt det ikke er muligt
at komme direkte til eget hjem, skal der kunne tilbydes en aflastningsplads.
3.2 Tilbud til ældre og handicappede.
Faxe kommune er organiseret efter en Bestiller-Udfører Model (BUM-modellen), hvilket betyder, at
borgerne skal visiteres for at få tildelt hjemmeplejeydelse, sygeplejeydelse, dagcenterplads, mad
udbringning, aflastningsophold samt pleje- og ældrebolig. Visitationen foretages af kommunens
visitationsenhed.
Visitationen er organiseret uafhængigt af kommunens hjemmepleje.
Hjælpen gives i henhold til kommunes kvalitetsstandarder ud fra en konkret individuel faglig
vurdering.
81

Social- og sundhedsudvalget
I august 2012 er 10 private firmaer godkendt til at levere hjemmeplejeydelser til borgere, som ikke
bor på et plejecenter. Borgerne har derfor mulighed for at vælge mellem Faxe kommunes
hjemmepleje eller et af de private firmaer som leverandør af ydelsen.
Det forventes, at antallet af private firmaer, der søger om godkendelse, vil stige i fremtiden.
3.2.1 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede
Budgettet til området udgør 202,6 mio. kr.
3.2.1.1 Aktivitet
Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende praktisk bistand og personlig pleje til
visiterede borgere, hjemmesygepleje og socialpædagogisk støtte, omsorg, forebyggende og
aktiverende tilbud. Derudover omfatter området driftsudgifter til dagcentre, mad udbringning samt
administrationslokaler til hjemmesygepleje og social- og sundhedspersonale.
Plejeområdet
Faxe kommunes hjemmepleje yder personlig og/eller praktisk bistand til borgere, der midlertidig
eller varigt har behov for hjælp.
Hjemmeplejens kerneydelser er personlig pleje, hjælp til rengøring, indkøb og tøjvask.
Den udekørende hjemmepleje er at betragte som et hjemmeplejedistrikt i den daglige
planlægning.
Hjemmeplejen vil dog fortsat være opdelt i 3 grupper med egen leder. Hjemmeplejen vil have
location i Haslev, Rønnede og Faxe.
Tabel 3.2.1. Antal modtagere af praktisk bistand og personlig pleje
2011 2012
Forventning i
2013
Forventes i
2014
Antal personer der modtager
praktisk hjælp
Antal personer der modtager
952 973 990 1.016
Personlig pleje 611 625 637 654
Det forventes, at antallet af +65 årige vil stige med 1.400 borgere fra 2012 til 2019. I 2012 er der 6.490
+65 årige borgere og i 2019 forventes der 7.868 +65 årige borgere.
Udfra en demografisk betragtning, alt andet lige, kan det forventes at ældreområdet må blive
mere økonomisk belastet i årene fremover.
Tabel 3.2.2. Antal kommunale plejeboliger
Antal
plejeboliger
Nyt plejecenter pr. 15.8.12 40
Dalby Ældrecenter 22
Frederiksgadecentret 38
Antal
demens-
plejeboliger
Antal
Screeningspladser
Grøndalshusene 20 30
Hylleholtcentret 33
Kongsted Ældrecenter 13 2
Lindevejscentret 41
Solhavecentret 33
Total 227 43 2
82

Social- og sundhedsudvalget
Udover kommunens plejecentre er der indgået driftsoverenskomst med den selvejende institution
Søndervang plejecenter. Søndervang plejecenter råder over 31 plejeboliger samt 2
aflastningspladser. Faxe kommune har visitationsretten til boligerne og aflastningspladserne.
Søndervang har ligeledes ældreboliger, som kommunen også har visitationsretten til.
Demensområdet
Demente borgere skal have bolig- og personalemæssige rammer, der lever op til denne gruppe
borgers særlige behov. Der er derfor på baggrund af denne viden udarbejdet og besluttet en
demensplan, der trådte i kraft i 2012. Der vil blive oprettet 2 screeningpladser samt 4
aflastningsplader. Ved oprettelsen af screeningspladserne, er det Faxe kommunes ønske at kunne
målrette de rigtige boligtilbud til de borgere, hvor der er tvivl omkring, hvor de bedst vil profiterer at
være. Det drejer sig om borgere, der allerede har en demens diagnose eller en demenslignende
adfærd, der medfører, at borgernes grundlæggende behov ikke kan imødekommes med
eksisterende tilbud på et somatisk plejecenter eller i eget hjem. Disse borgere har behov for en
særlig demensfaglig indsats.
Kommunens demenskoordinator foretager en vurdering af borgere med særlige behov.
Demenskoordinatoren skal være opmærksom på, om vores rammer lever op til dette mål og skal
ind rapportere, hvis dette ikke er tilfældet.
Hjemmesygepleje
Budgettet rummer udgiften forbundet med lægeordineret sygepleje. Alle sygeplejersker er samlet
under én ledelse i hjemmeplejen. Sygeplejerskerne yder sygepleje i borgernes hjem eller på
kommunens sygeplejeklinikker beliggende i Haslev og Faxe. Der leveres ydelser som bl.a. sårpleje,
kompressionsbehandling, medicindosering samt rådgivning og vejledning. Sygeplejerskerne
fungerer også som rådgiver/konsulenter for hjemmeplejens øvrige personale i komplekse
situationer.
Madservice
Faxe Kommunes madservice er organiseret i en samlet køkkenorganisation. Køkkenet leverer mad
til borgere bosat på kommunens plejecentre samt til visiterede borgere i egen bolig. Formålet med
madservice er at medvirke til, at borgeren får en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med
anbefalingerne i den danske institutionskost.
I 2012 er det besluttet, at madservice til borgere i eget hjem, omfattet af fritvalgsordningen skal
udliciteres. Det må derfor påregnes, at mad til denne målgruppe i løbet af 2013 fuldt og helt
overgår til levering fra en ekstern leverandør.
Produktion af mad til borgere på plejecentrene produceres fortsat i Kommunens
køkkenorganisation.
Dag- og aktivitetsområdet
Formålet med ydelsen er, at borgerne får mulighed for socialt samvær og aktiviteter med henblik
på at opretholde og skabe livskvalitet. Der sondres mellem åbent dagtilbud og visiteret dagtilbud.
Der er visiterede dagtilbud på Æblehaven, Dalgården og på Grøndalscentret. Grøndalscentret
fungerer som dagcenter for dagligt 16 visiterede borgere.
Dalgården tilbyder dagligt plads til 14,6 borgere med demenssygdom.
Æblehaven har dagcenteraktiviteter dagligt for 18 visiterede borgere. Dagcentertilbuddene er
omorganiserede således, at de svarer til det aktuelle behov. Det samlede antal af pladser udgør
gennemsnitligt 48,6 pladser pr. dag.
3.2.1.2 Serviceniveau
Hjælp til personlig pleje kan iværksættes den førstkommende hverdag efter hjælpen er visiteret.
83

Social- og sundhedsudvalget
Ved akut opstået behov vil hjælpen dog straks iværksættes.
Kommunen kan ikke aflyse hjælp til den personlige pleje. Hjælp til personlig pleje tilbydes fra én
gang om ugen til flere gange i døgnet.
Hjælp til praktisk bistand iværksættes inden for 10 hverdage efter hjælpen er visiteret, for så vidt
angår rengøring og tøjvask. Hjælpen gives på hverdage i dagtimerne. Hjælp til praktisk bistand,
såsom rengøring ydes som udgangspunkt hver 3. uge men kan dog i enkelte tilfælde tildeles
hyppigere. Udgangspunktet for tildelingen tages ud fra en individuel vurdering. Hjælp til indkøb
gives hver uge.
Der er etableret sygeplejeklinik på Grøndalscentret i Haslev og på sundhedscentret i Faxe. På
sygeplejeklinikkerne har borgerne mulighed for at få sygeplejebehandlinger på faste åbningsdage.
Borgerne vil modtage besøg i eget hjem, hvis de ikke møder til aftalt tidspunkt på klinikken.
Det er politisk vedtaget, at der skal nedsættes bruger- og pårørende råd på alle kommunens
plejecentre.
Kommunen afholder udgiften til kørsel af borgere, der er visiteret til dagtilbud.
3.2.1.3 Kvalitet
Den visiterede hjælp vurderes ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau, som er beskrevet i
kvalitetsstandarden for hjemmeplejeydelser. Kvalitetsstandarden er offentliggjort på kommunens
hjemmeside.
Hjælpen som tilbydes sker ud fra en individuel, konkret faglig vurdering af borgerens aktuelle
behov. Vurderingen er et resultat af et samarbejde mellem borgeren og visitator.
Årligt vurderes borgernes aktuelle behov, hvilket kan betyde en re-visitering af hjælpen.
Menuerne i madservice er sammensat efter anbefalinger for den danske institutionskost, energitæt
kost og normalkost for ældre. Der produceres også kost efter lægeordinerede diæter.
3.2.2. Forebyggende indsats for ældre og handicappede
Budgettet til området udgør 6,3 mio. kr.
3.2.2.1 Aktivitet
Forebyggende hjemmebesøg
Kommunen skal, jfr. Lovgivningen tilbyde et årligt forebyggende hjemmebesøg til borgere, der er
fyldt 75 år.
Ved forebyggende hjemmebesøg, forstås besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte
den pågældendes aktuelle livssituation, trivsel og tryghed.
Målgruppen er borgere, som ikke i forvejen modtager praktisk og personlig hjælp samt borgere der
udelukkende modtager praktisk hjælp.
Målgruppen forventes at bestå af ca. 1774 borgere, der ikke modtager nogen former for hjælp
samt 255 borgere, der udelukkende modtager praktisk hjælp.
Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte
Kommunen yder støtte til aktiviteter, der har et aktiverende og forebyggende sigte. Støtten ydes
efter § 79 i Lov om social service.
Der er åbne aktivitetstilbud i Æblehaven, Faxe Kommune har driftsoverenskomst med den
selvejende institution ”aktivitetscentret Æblehaven”.
84

Social- og sundhedsudvalget
Der er åbne tilbud på aktivitetscentret Tingvej, Terslev Aktivitetscenter, Førslev Aktivitetscenter,
Dalgården og i FDF-huset i Dalby. Administrationen vedr. disse åbne tilbud er i forbindelse med ny
centerstruktur overgået til Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice.
Afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold
Faxe kommune råder over 23 aflastningspladser og 2 screeningspladser, som ligger på kommunens
plejecentre. Aflastning benyttes blandt andet i forbindelse med aflastning af ægtefælle, der passer
en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Aflastning kan også tilbydes personer, der i en periode har særligt behov for omsorg og pleje uden
for hjemmet.
Screeningspladserne skal benyttes for at kunne målrette de rigtige boligtilbud til de borgere, hvor
der er tvivl omkring, hvor de bedst vil profiterer at være. Det drejer sig om borgere, der allerede har
en demens diagnose eller en demenslignende adfærd, der medfører, at borgernes
grundlæggende behov ikke kan imødekommes med eksisterende tilbud på et somatisk
plejecenter eller i eget hjem. Disse borgere har behov for en særlig demensfaglig indsats.
Desuden tilbydes der aflastning for borgere, som er færdig behandlet fra sygehusene.
Tabel 3.2.3. Antal kommunale aflastningspladser
Antal
Aflastningspladser
Dalby Ældrecenter 4
Frederiksgadecentret 9
Hylleholtcentret 2
Antal
Screenings-
pladser
Kongsted Ældrecenter 4 2
Lindevejscentret 2
Solhavecentret 2
Total 23 2
3.2.2.2 Serviceniveau
Borgere over 75 år har ret til tilbud om - mindst en gang årligt - at få et forebyggende
hjemmebesøg. Kommunens besøg omfatter ikke beboere på plejehjem.
Det er målet, at ca. 60 % af borgere benytter tilbuddet. I 2011 var besøgsprocenten på ca. 57 %
Der er fastsat tildelingskriterier for støtte efter § 79 og ansøgninger behandles i Center for Kultur,
Frivillighed og Borgerservice og bevilges af Social- og Sundhedsudvalget. Lokale
pensionistforeninger og ældreklubber, der er beliggende og har aktivitet i Faxe Kommune kan søge
tilskud til dagcenterlignende tilbud, oplysning / udvikling, motionstilbud og underholdning.
Kørsel til åbne uvisiterede dagtilbud betales og organiseres af borgeren selv.
Der tilbydes aflastningsophold til borgerne efter endt sygehusophold eller såfremt der er brug for
aflastning fra hjemmet.
3.2.2.3 Kvalitet
Det er Faxe Kommunes målsætning, at de borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg,
oplever denne som kompetent, og at de forebyggende hjemmebesøg medvirker til at styrke
borgernes generelle trivsel og sundhedstilstand.
85

Social- og sundhedsudvalget
3.2.4 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring
Budgettet til området udgør 25,1 mio. kr.
3.2.4.1 Aktivitet
Kommunen yder støtte om hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsniveau. Støtten ydes så hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af
den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Støtten gives ud fra en faglig vurdering, der til tider underbygges af en lægelig vurdering
Hjælpemiddelområdet kan opdeles i følgende områder:
støtte til invalidebil
genbrugshjælpemidler
kropsbårne hjælpemidler
boligindretning.
Genbrugshjælpemidler er hjælpemidler som kørestole, rollatorer samt senge m.v., som skal leveres
tilbage til kommunen, når brugerne ikke længere har behov for hjælpemidlet.
Kropsbårne hjælpemidler er høreapparater, arm- og benproteser, støttekorsetter, parykker,
brystproteser, stomihjælpemidler og lignende.
Vedligeholdelse af høreomsorg (skift af batterier, rensning af slanger og høreapparater) foregår på
aktivitetscentret Æblehaven samt i kommunens borgerservice.
Tabel 3.2.4. Antal cpr. nr., som har modtaget en ydelse fra hjælpemiddel området
Forventning i Forventes i
2010 2011
2012
2013
Antal personer
2.765 2.680 2.040 2.100
Forventningen til 2012 er baseret ud fra, hvor mange personer der har modtaget en ydelse i 2012
pr. 31.7.2012.
3.2.4.2 Serviceniveau
Det er kommunens hjælpemiddelteam, der visiterer til hjælpemidler. Bevilling træffes på baggrund
af en faglig vurdering af borgerens individuelle situation og specifikke behov.
3.2.4.3 Kvalitet
Faxe kommune sikrer, at borgerne får det hjælpemiddel, der er behov for og at hjælpemidlet har
en kvalitet, kommunen kan stå inde for.
3.2.5 Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler o.lign.
Budgettet til området udgør 1,8 mio. kr.
3.2.5.1 Aktivitet
En person har mulighed for at søge plejeorlov til pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem. Der har i årene 2007-2011 været en stigende tendens for ansøgninger om plejeorlov. Denne
kurve ses at være for nedadgående i 2012.
86

Social- og sundhedsudvalget
Tabel 3.2.5 – Antal borgere der modtager pasning i eget hjem
Forventning i Forventes i
2011 2012
2013
2014
Bevilling af plejeorlov 22 15 15 15
3.2.5.2 Serviceniveau
Borgerne har et retskrav på plejevederlag, når betingelserne i loven er opfyldt. Plejevederlaget
udgør 1,5 gange dagpengesatsen, men kan dog ikke overskride borgerens nuværende løn.
Der er store udsving i, hvor længe borgeren modtager pasning i eget hjem.
3.2.5.3 Kvalitet
Faxe Kommune har ingen selvstændig indflydelse på kvaliteten.
4. Udviklingstendenser
Antallet af borgere vil stige i de kommende år, og det forventes at få afsmittende virkning på
udgiftsniveauet på social- og sundhedsområdet, især på de store udgiftsposter som
medfinansiering til sygehusvæsenet, ældreplejen og hjælpemiddelområdet. Nedenfor ses en
prognose, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Faxe Kommune og Cowi A/S.
Tabel 4.1. Befolkningsprognose – samlet antal borgere i Faxe Kommune
Primo Befolkningsprognose Faxe Kommune
År
2013-2019
2013 35.033
2014 34.994
2015 35.026
2016 35.091
2017 35.197
2018 35.316
2019 35.430
Væksten i den samlede befolkning frem til år 2019 svarer til en stigning på 1,12 pct.
Andelen af ældre i aldersgruppen 64-79 år vil stige forholdsvis meget, idet de store årgange slår
igennem og denne gruppe vil fra 2013 til 2019 vokse med 14 pct. Gruppen af borgere på 80 år og
derover forudses at stige med 17 pct. i perioden 2013 til 2019.
Tabel 4.2. Ældreprognose 2013-2019, Faxe Kommune
År 64-79 årige +80 årige
2013 5.816 1.460
2014 5.984 1.459
2015 6.184 1.491
2016 6.321 1.536
2017 6.445 1.587
2018 6.547 1.648
2019 6.634 1.715
87

Social- og sundhedsudvalget
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2013 i
forhold til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012. De indarbejdede
ændringer er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Social- og Sundhedsudvalget 2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013-priser) 399,8 407,8 413,0 413,0
Reduktioner -5,9 -5,9 -5,9 -5,9
Budgettilpasninger 2,7 2,7 2,7 2,7
Demografi -13,2 -18,1 -20,3 -17,5
DUT (Lov- og cirkulæreprogram) 0,7 0,7 0,7 0,7
Tekniske korrektioner -2,3 -2,2 -2,2 -2,2
Inspirationsliste 0,8 1,5 1,5 1,5
Afledt drift af anlæg 0,0 0,2 0,2 0,2
Budget 2013 382,5 386,5 389,5 392,4
88

Beskæftigelsesudvalget
Mio. kr.
Årets priser 2013 pris og lønniveau
Nettoudgifter Regnskab Opr. 2013 2014 2015 2016
Byudvikling, bolig- og
2011 budget
2012
miljøforanstaltninger 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Faste ejendomme 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Undervisning og kultur 6,1 8,5 8,4 8,4 8,4 8,4
Folkeskolen mm. 4,1 4,3 4,1 4,1 4,1 4,1
Ungdomsuddannelser 2 4,2 4,3 4,3 4,3 4,3
Sociale opgaver og beskæftigelse mv. 430 459,1 484,7 484,7 484,7 484,7
Tilbud til ældre og handicappede 0,6 0,6 0,6 0,6
Tilbud til udlændinge 0,6 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5
Førtidspensioner og personlige tillæg 111,6 119,6 121,3 121,3 121,3 121,3
Kontante ydelser 220,5 212,7 244,6 244,6 244,6 244,6
Revalidering 56,8 58,3 59,2 59,2 59,2 59,2
Arbejdsmarkedsforanstaltninger
Støtte til frivilligt socialt arbejde/øvrige
40,3 63,8 54,2 54,2 54,2 54,2
sociale formål 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Fællesudgifter og administration mv. 0,1 0 0 0 0 0
Administrativ organisation 0,1 0 0 0 0 0
Beskæftigelsesudvalg i alt 436,5 468,2 493,7 493,7 493,7 493,7
1 Udvalgets hovedopgaver
Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om:
overordnede planer og andre sektorplaner indenfor beskæftigelsesområdet,
udviklingsplaner indenfor udvalgets område,
hvilke politikker der skal udarbejdes på udvalgets område som led i udviklingen og styringen
af kommunen
Beskæftigelsesudvalget har områderne:
Jobcenteret, der varetager opgaver som jobformidling og vejledning, kontaktforløb,
virksomhedsservice og beskæftigelsesfremmende tilbud. Desuden varetager Jobcentret
områderne sygedagpenge, integration, revalidering samt opfølgning i forbindelse med
ledighed.
Ydelseskontoret udbetaler ydelser til kontanthjælp, sygedagpenge, lønrefusioner, fleksydelser
og øvrige sociale ydelser.
Kilden – Center for afklaring forestår aktivering af ledige
Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder unge (12-25 år) til uddannelse eller job.
2 Politiske målsætninger
Beskæftigelsesmål 2013
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret udarbejder hvert år en plan, som indeholder
de vigtigste indsatsområder for det kommende år. Formålet med planen er at sikre kontinuitet og
89

Beskæftigelsesudvalget
sammenhæng mellem de nationale, regionale og lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer, mål
og prioriteringer.
De mål og prioriteringer, som indgår i planen, udspringer af:
Faxe Kommunes vision på beskæftigelsesområdet om at gøre afstanden mellem virksomheder
og arbejdssøgende så kort som muligt.
Faxe Kommunes formulerede erhvervspolitik, som indeholder et mål for tiltrækning af
nye virksomheder, tiltrækning af ny arbejdskraft, indsats for allerede eksisterende virksomheder
og generel udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer.
Temadagen den 19. april 2012 mellem Det Lokale BeskæftigelsesRåd og Beskæftigelsesudvalget.
Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for år 2013.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands vurdering af arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesudvalgets mål for 2013 i Beskæftigelsesplanen for 2013. Ny proces for 2013 bevirker
at målene først bliver offentliggjort i løbet af januar 2013.
Udfordring Mål og resultatkrav
Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse
Resultatmålet fastsættes i januar 2013
Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp
til ledige på kanten af arbejdsmarkedet
– færre personer på førtidspension
Resultatmålet fastsættes i januar 2013
Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes
Resultatmålet fastsættes i januar 2013
Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog
med de lokale virksomheder
90
Uddannelsesgraden for unge uden uddan-
nelse i jobcenteret skal i december 2013 (år
til dato) være på X pct, svt. en stigning på X
procentpoint fra december 2011 til decem-
ber 2013.
Tilgangen af personer til førtidspension skal
begrænses til X personer i december
2013 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra
december 2011 til december 2013.
Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der
har været ledige i min. 80 pct. af tiden in-
den for de seneste 52 uger - skal begrænses
til X personer (antal personer) i december
2013, svt. et fald på X pct. fra december
2011 til december 2013.
1)Andel af arbejdssteder i kommunen med
min. 2 ansatte og mindst én borger i løntilskud
eller virksomhedspraktik skal øges til en
samlet andel på 13 % i 2013 for henholdsvis
a-dagepenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)Antallet af partnerskabsaftaler skal øges til
60 aftaler i december 2013.

Beskæftigelsesudvalget
Målene i beskæftigelsesplanen er som udgangspunkt identiske med indholdet i Kvalitetskontrakten
gældende for Beskæftigelsesudvalgets område. Kvalitetskontrakten for 2013 udarbejdes på baggrund
af Byrådets godkendte beskæftigelsesplan for 2013.
3 Budgetforudsætninger
Budgettet er udarbejdet på baggrund af
Budgetterne for 2012 tillagt pris- og lønfremskrivning
Registreret faktisk udvikling i 2012
Vedtagne lovændringer med betydning for beskæftigelsesområdet
Mål og strategier i Beskæftigelsesplan 2013
Øvrige ændringer (se tabel 5.1)
Skønnene er baseret på den forventede ledighedsudvikling jf. prognoser fra Finansministeriet og
beskæftigelsesregionen. Fordelen ved at anvende de ministerielle prognoser, der er udarbejdet på
kommuneniveau med afsæt i kommunespecifikke forhold, er, at der derved sikres en parallelitet til
finansieringssiden. Derved skulle det også gerne sikres, at eventuelle afvigelser på Beskæftigelsesudvalgets
område modsvares af en tilsvarende udvikling i tilskud og udligning.
Endvidere er der som konsekvens af den generelle konjunkturudvikling regnet med en øget aktivitet
på fleksjobområdet, idet der forventes flere borgere på ledighedsydelse.
Fra budget 2013 regnes der på store dele af budgetområdet med helårspersoner i stedet for antal
sager, som tidligere har været anvendt, på de områder vil tabellerne vedrørende aktivitet kun indeholde
tal for 2012 og 13. Endvidere er budgettet blevet mere aktivitetsbaseret, således at der til
hver helårsperson er regnet med en gennemsnitspris.
Samlet set vil der være næsten det samme antal på beskæftigelsesområdet i 2012. Målt på udviklingen
fra 2010 forventes der at være en stigning på 6 pct. til 2013. I helårspersoner (på nær førtidspension
som er opgjort i antal sager) afspejler det en udvikling fra 4.167 helårspersoner i 2010 til
4.398 helårspersoner i 2013. Tallene dækker dog også over udsving på de forskellige områder, idet
der på nogle områder ventes fald i 2013 mens der ventes stigninger på andre, dertil kommer, at der
ikke er parallelitet mellem antal helårspersoner og udgiftsniveauerne i de forskellige år, idet der har
været refusionsændringer og på f.eks. området for arbejdsløshedsdagpenge har kommunens
medfinansiering været stigende henover årene, da karensperioden (perioden hvor staten finansiere
100 %) er blevet afkortet hvert år.
Tabel 3.1: Årspersoner på de forskellige ydelse (helårspersoner).
Ydelse 2010 2011 2012** 2013
Førtidspension* 1.176 1.186 1.175 1.190
Introduktionsydelse 50 59 65 74
Sygedagpenge 625 590 555 555
Kontanthjælp 718 807 835 824
A-dagpenge 880 882 932 899
Revalidering 123 140 130 130
Fleksjob og ledighedsydelse 458 488 514 529
Løntilskud 137 204 197 197
I alt 4.167 4.356 4.403 4.398
INDEKS 100 105 106 106
* Statistikken er opgjort i antal sager og ikke helårspersoner.
** Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
91

3.1 Faste ejendomme
3.1.1. Boligplacering af flygtninge
Beskæftigelsesudvalget
3.1.1.1 Aktivitet
I forbindelse med modtagelsen af flygtninge afholdes udgifter til midlertidig boligplacering og
flygtninges egenbetaling på denne funktion. Udgifterne vil blandt andet være til huslejedækning,
udover flygtningenes egenbetaling, samt til renovering af boliger, så disse kan bruges som midlertidigt
boligplaceringssted. Satserne for flygtningenes egenbetaling ved brug af midlertidig boligplacering
er reguleret ved lov.
Området forventes fortsat ind i 2013 at have en stigende udgiftstendens, som kan begrundes med
at størstedelen af de modtagne flygtninge de seneste år har været enlige. Således har det været
nødvendigt, at gøre brug af midlertidig boligplacering i højere grad end tidligere, idet der ikke har
været den fornødne kapacitet af 1 værelses lejligheder, stillet til rådighed af de almene boligselskaber
i Faxe Kommune.
Budgetudvikling skal endvidere ses i sammenhæng med beskrivelser under funktion 05.46.60-61
”Tilbud til udlændinge”.
Integrationskvoten for 2013 forventes først udmeldt i september/oktober 2012, men budgetskønnet
tager udgangspunkt i kvoten for 2012 med 35 flygtninge. Derudover modtager Faxe Kommune
familiesammenføringer til flygtninge og familiesammenførte til herboende borgere typisk selvforsørgere,
hvilket antal heraf ikke kan forudses.
3.1.1.2 Serviceniveau
Som udgangspunkt modtager kommunen flygtninge jfr. tildelt integrationskvote. Serviceniveauet
på området er afhængig af hvorledes modtagne flygtninge fordeles på enlige/familier og således
hvorvidt de skal midlertidigt boligplaceres.
3.1.1.3 Kvalitet
Det skal sikres, at den enkelte flygtning placeres i permanent bolig hurtigst muligt.
3.1.2 Driftssikring af boligbyggeri
3.1.2.1 Aktivitet
Udgifter til istandsættelse, når flygtninge fraflytter anviste boliger samt udgifter til lejetab m.v., herunder
manglende udlejning vedrørende andre end flygtninges flytning, afholdes via denne funktion
(undtaget er dog lejetab og lejeindtægter i forbindelse med ældreboliger).
Når kommunen gør brug af sin anvisningsret til at disponere over typisk hver 4. ledige lejlighed i de
almene boligbyggerier, har kommunen en pligt til at sikre betalingen af istandsættelse og evt. lejetab
ved fraflytning. Kommunen skal/kan herefter gøre udgiftskravet gældende overfor borgeren,
som derved får en gæld til kommunen.
Budgettet er P/L fremskrevet, idet der forventes uændret aktivitet.
3.1.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.1.2.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning
92

Beskæftigelsesudvalget
3.2 Folkeskolen m.v. - Ungdommens Uddannelsesvejledning
3.2.1 Aktivitet
Faxe Kommune har for opgaven vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning indgået et fælleskommunalt
samarbejde med Næstved og Vordingborg kommuner. Der udarbejdes årligt et
budget. Udgifterne fordeles forholdsmæssigt imellem kommunerne efter befolkningstallene for de
unge mellem 15 og 24 år.
Budgettet for 2012 er P/L fremskrevet, idet der forventes uændret aktivitet.
3.2.2 Serviceniveau
Vejledningen skal bidrage til, at de unges frafald fra uddannelserne begrænses mest muligt, og at
den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt
udbytte.
Ved frafald fra skole eller job vil de unge blive kontaktet af en ungdomsvejleder. Ligesom vejlederne
har en løbende kontakt med de unge, der er i job, som dog endnu ikke har fået et tilfredsstillende
forløb.
3.2.3 Kvalitet
UU’s vejledning skal medvirke til;
At 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse (regeringens målsætning for
2015).
At sikre, at den unge og dennes familie har let og hurtig adgang til vejledning og opbakning til uddannelse.
At sikre, at de unge får en koordineret indsats – både hvad angår de 15-17-årige og i forhold til
overgangen, når den unge fylder 18 år.
3.3 Ungdomsuddannelser
3.3.1 Produktionsskoler
3.3.1.1 Aktivitet
Tabel 3.3.1: Samlet aktivitet på Produktionsskoler
Budget år Aktivitetsår Under 18 år Over 18 år I alt
2011 2010 18,14 19,45 37,59
2012 2011 23,00 25,28 48,28
2013 Skøn 2012* 28,31 35,85 64,16
*Skøn er på baggrund af 1. kvartal 2012, fremskrevet med forventet aktivitetsstigning.
De kommunale bidrag i 2012 pr. årselev udgør 33.800 kr. for unge under 18 år og 58.204 for unge på
18 år og derover. Produktionsskoleaktiviteten i 2012 bevirker kommunal udgift i 2013.
Det vurderes at flere unge kan have gavn af et produktionsskoleophold, i stedet for at tilmelde sig
kontanthjælp. Der sættes derfor fokus på, at de unge indenfor målgruppen, og som ikke har haft
op til et år på produktionsskolen, henvises til UU for vejledning om produktionsskoleophold – når de
møder op i jobcenteret for at søge kontanthjælp.
93

Beskæftigelsesudvalget
I 1. halvår af 2012 er der sket en stigning af elever på produktionsskoleophold set i forhold til 1. halvår
2011. Stigningen udgør 59 % for unge under 18 år, og 25 % for unge på 18 år og derover. Den
øgede aktivitet forventes at fortsætte i hele 2012.
3.3.1.2 Serviceniveau
Kommunen stiller det antal forløb til rådighed, som skønnes nødvendigt.
3.3.1.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.3.2 Erhvervsgrunduddannelser
3.3.2.1 Aktivitet
Tabel 3.3.2: Aktivitet for EGU-forløb
2011 2012* 2013
Antal personer i EGU forløb pr. 31/12
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
7 10 15
På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser.
Området indeholder udgifter til skoleydelse, med 65 % refusion.
Undervisningsudgifter og supplerende tilskud som mentorvejledning i forbindelse med skoleundervisning,
med 50 % refusion.
Ovenstående områder er endvidere reguleret af maksimumbeløb for statsrefusion og omfattet af
budgetgarantien.
Det kan nævnes, at udgifter til praktik på værkstedsskoler og transport ikke er omfattet af hverken
refusions- eller budgetgarantiordningen.
Der forventes en aktivitet på cirka 15 elever. For at fremme muligheden for at også de svageste
unge får en uddannelse og derved sikrer sig selvforsørgelse på længere sigt, forsøges det fortsat at
øge tilgangen til EGU.
Faxe Kommune har indgået aftale med Produktionsskolen Klemmenstrupgård om, at de forestår
EGU forløbene, inklusiv at skaffe praktikpladser til eleverne. Imidlertid skal der være indgået en
praktikpladsaftale, før der kan oprettes et EGU-forløb og på samme vilkår som for de ordinære lærlinge-/elevuddannelser,
står EGU eleverne overfor udfordringer med at skaffe praktikplads.
Skønnet bygger på en forventning om et højere aktivitetsniveau end i 2012.
3.3.2.2 Serviceniveau
Kommunen stiller det antal forløb til rådighed, som skønnes nødvendigt.
3.3.2.3 Kvalitet
Forløbene er udformet således, at borgerne har mulighed for at sikre sig de kompetencer, der er
med til at øge chancerne for, at de kan finde sig et lønnet arbejde.
94

3.4 Tilbud til udlændinge
Beskæftigelsesudvalget
3.4.1 Aktivitet
Tabel 3.4.1: Kvotefordeling (ekskl. eventuelt kvotetillæg) for flygtninge
År kvote Modtaget
2007 9 *
2008 15 *
2009 15 28
2010 29 28
2011 28 22
2012 35 11**
2013
* Modtaget flygtninge er ikke opgjort.
** Modtaget flygtninge pr. august 2012.
Skøn 35
Integrationsområdet omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og udlændinge udenfor
EU, som er gift med herboende danskere eller udlændinge. For disse borgergrupper kan der hjemtages
diverse statstilskud, dækkende grundtilskud, resultattilskud og statsrefusion.
Herudover omfatter integrationsområdet borgere med AU pair tilladelse samt EU-borgere med erhvervs-
og/eller studie opholdstilladelse. Udgifterne til danskundervisning/integrationsprogram
dækkes, indenfor et beregnet rådighedsbeløb, med 50 pct. statsrefusion.
Kommunens opgaver i henhold til Integrationsloven omfatter 3-årige introduktionsprogrammer,
udbetaling af introduktionsydelse m.v. samt samordning af den almindelige integrationsindsats i
kommunen.
Der er en generel usikkerhed i antallet af modtagne flygtninge i forhold til flygtningekvoten og evt.
tillæg dertil. Endvidere er der en usikkerhed i hvilke typer af flygtninge vi modtager, da der kan være
tale om enlige, familier med og uden børn samt uledsagede flygtningebørn. Herudover er der
en del enlige flygtninge, som efter ankomsten til kommunen søger om og får godkendt familiesammenføring.
Nettotilvæksten - jævnt fordelt i 2013 - forventes at udgøre 23 flygtninge, hvilket medfører højere
udgifter til integrationsprogram og introduktionsydelse. Budgettet er beregnet ud fra en forventning
om, at de modtagne kvoteflygtninge vil være omfattet af integrationsforpligtelsen. Det er uvist
hvornår på året vi modtager de enkelte flygtninge, hvorfor nettotilvæksten på 23 flygtninge ikke vil
svare til 23 helårspersoner set over året for 2013. Nettotilvæksten består af en skønnet kvote på 35
flygtninge i 2013 fratrukket skønnet afgang af 12 flygtninge i løbet af 2013, som overgår fra den 3årige
integrationsforpligtelse til egen- eller anden forsørgelsesydelse.
Tabel 3.4.2: Aktivitetsfordeling flygtninge/integranter
2010 2011 2012* 2013**
Gns. antal personer på introduktionsydelse
Gns. antal selvforsørgende, hvor
50 59 65 74
kommunen har integrationsforpligtelsen
40 41 30 25
Gns. antal uledsagede flygtningebørn
3 8 3 3
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
93 108 98 102
** Antal er på baggrund af skønnet kvote på 35 personer, endelig kvote udmeldes først i løbet af efteråret 2012.
95

3.4.2 Serviceniveau
I henhold til lovgivning.
Beskæftigelsesudvalget
3.4.3 Kvalitet
Det skal sikres, at flest mulige er i ordinært arbejde eller uddannelse efter det 3-årige introduktionsprogram.
3.5 Førtidspensioner og personlige tillæg
3.5.1 Personlige tillæg
3.5.1.1 Aktivitet
Budgettet er P/L fremskrevet, idet der forventes uændret aktivitet.
3.5.1.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.5.1.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.5.2 Førtidspension
3.5.2.1 Aktivitet
Tabel 3.5.1: Aktivitet for førtidspension
2010 2011 2012* 2013
Gns. netto
budget 2013
Gns. antal førtidspensionister med 50
pct. refusion, tilkendt før 1/1-1999
297 278 250 231 6.351
Gns. antal førtidspensionister med 35
pct. refusion, tilkendt før 1/1-2003
358 346 327 309 6.640
Gns. antal førtidspensionister med 35
pct. refusion, tilkendt efter 1/1-2003
521 562 598 650 9.934
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
1.176 1.186 1.175 1.190
Skøn for til- og afgang på de ”gamle” førtidspensioner sker på baggrund af tidligere års statistiske
udvikling. Tilgangen består af tilflytninger og afgangen består af fraflytninger, overgang til folkepension
samt naturlig afgang.
De ”nye” tilkendelser af førtidspension sker på kommunens månedlige visitationsudvalgsmøder
samt ved tilflytninger fra andre kommuner. Skøn for tilgangen sker på baggrund af tidligere års statistiske
udvikling, korrigeret for historiske større ”sagsoprydninger”.
Tabel 3.5.2: Behandlede førtidspensionsansøgninger i Faxe Kommune
2008 2009 2010 2011 2012 1.kvt.
Bevilget 115 83 70 61 5
Afslag 16 10 24 9 2
I alt 131 93 94 70 7
Kilde: Ankestyrelsen; Førtidspensionsstatistik – Kommunale førtidspensionsafgørelser efter område, afgørelse,
pensionstype.
96

Beskæftigelsesudvalget
Nedenstående diagram viser den procentvise fordeling mellem tilkendelser og afslag af førtidspensionsansøgninger
i Faxe Kommune sammenlignet med udviklingen for Region Sjælland, for årene
2008 til 1. kvartal 2012.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Faxe Tilkendelse Region Sjælland Tilkendelse Faxe Afslag Regions Sjælland Afslag
2008 2009 2010 2011 1.kvt. 2012
Kilde: Ankestyrelsen; Førtidspensionsstatistik – Kommunale førtidspensionsafgørelser efter område, afgørelse,
pensionstype.
3.5.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.5.2.3 Kvalitet
Beslutningsgrundlaget i forhold til førtidspension skal altid være af højeste kvalitet. Det betyder at
alle muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet er søgt og vurderet udtømte, og der skal
være et tværfagligt samarbejde således at ingen indsatser er udeladt.
3.6 Kontante ydelser
3.6.1 Sygedagpenge
3.6.1.1 Aktivitet
Tabel 3.6.1: Aktivitetsfordeling sygedagpenge (helårspersoner)
2012* 2013
Gns. antal personer på passiv sygedagpenge
mellem 5 og 8 uger, 50 pct. refusion
Gns. antal personer på passiv sygedagpenge
94 94
samt aktiv sygedagpenge, mellem 9 og 52 uger,
30 pct. refusion
265 265
Gns. antal personer mellem 9 og 52 uger på aktiv
sygedagpenge, 50 pct. refusion
51 51
Gns. antal personer over 52 uger, uden refusion 62 62
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
470 470
97

Beskæftigelsesudvalget
Efter gældende regler er en sygemeldt lønmodtager berettiget til sygedagpenge fra kommunen,
når lønmodtageren har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommen
med mindst 240 timers beskæftigelse, denne regel blev gældende fra 2. juli 2012
Der udbetales desuden ikke sygedagpenge på søgnehelligdage.
Ovenstående lovændringer er budgettilpasset jævnfør prognosen for den forventede aktivitet på
området.
3.6.1.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2013.
3.6.1.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, men det skal sikres, at sygedagpenge er en korttidsydelse, som
hurtigst muligt skal afløses af enten en raskmelding eller andet helbreds- og beskæftigelsesfremmende
initiativ.
3.6.2 Sociale formål
3.6.2.1 Aktivitet
På denne funktion registreres udgifter vedrørende samværsret med børn, udgifter til sygebehandling
og hjælp til enkeltudgifter og flytning. Desuden udgifter i forbindelse med efterlevelseshjælp.
Budget er P/L fremskrevet, idet der forventes uændret aktivitet.
3.6.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning
3.6.2.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning
3.6.3 Kontanthjælp og aktivering
3.6.3.1 Aktivitet
Tabel 3.6.2: Aktivitetsfordeling gældende for kontanthjælpsmodtagere (helårspersoner)
2012* 2013
Gns. antal personer på passiv kontanthjælp 586 578
Gns. antal aktiverede kontanthjælpsmodtagere,
30 pct. refusion
91 86
Gns. antal aktiverede kontanthjælpsmodtagere,
50 pct. refusion
110 102
Gns. antal aktiverede kontanthjælpsmodtagere
på forrevalidering, 50 pct. refusion
4 4
Gns. antal løntilskud, 50 pct. refusion 44 54
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
835 824
Umiddelbart vil niveauet på andelen af kontanthjælpsmodtagere ligne år 2012, men der vil være
et lille fald, selvom der må forventes en lille stigning blandt de personer, som forventes at være
98

Beskæftigelsesudvalget
berettiget til kontanthjælp pr. 1. januar 2013 – hvor de mister deres ret til A-dagpenge på grund af
lovændringer.
Herudover vil det stadige fokus på virksomhedsrettet aktivering, øge antallet af aktiverede med høj
refusion, heri er der taget højde for de ændrede krav til aktiveringsindsatsen (gentagen aktivering,
varighedskrav mv.)
3.6.3.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2013.
3.6.3.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor det skal sikres, at flest mulige borgere undgår langtidsledighed
og kommer hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
3.6.4 Boligstøtte
3.6.4.1 Aktivitet
Tabel 3.6.3: Aktivitetsfordeling for Boligstøtte
2010 2011 2012* 2013
Gns. antal modtagere af boligydelse 1.839 1.834 1.790 1.791
Gns. antal modtagere af boligsikring 893 935 953 959
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
2.732 2.769 2.743 2.750
Udover den forventede aktivitet jfr. ovenstående, er der indregnet en ekstra nettoudgift på 600.000
kr. i budget 2013. Udgiften er beregnet på baggrund af en forventning om øgede udgifter i forbindelse
med cirka 40 personers indflytning i handicap- og plejeboligerne på Tycho Brahes Vej i Haslev.
3.6.4.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.6.4.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.6.5 Dagpenge forsikrede ledige
3.6.5.1 Aktivitet
Tabel 3.6.4: Aktivitetsfordeling for forsikrede ledige (helårspersoner)
2012* 2013
Antal personer med 100 pct. medfinansiering 39 0
Gns. antal personer på passiv dagpenge, 70
pct. medfinansiering
476 539
Gns. antal personer på aktiv dagpenge og
uddannelsesydelse, 70 pct. medfinansiering
44 56
Gns. antal personer på aktiv dagpenge, 50
pct. medfinansiering
58 72
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
617 667
99

Beskæftigelsesudvalget
Aktiviteten vedrørende forsikrede ledige udgør nettoledighed målt i antal helårspersoner. Herudover
skal blandt andet medtages den samlede aktivitet under gr. 05.68.91 – Beskæftigelsesindsats
(forsikrede ledige). Både ydelsen og driftsudgifterne til forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet
fra staten.
Pr. 1. januar 2013 ændrer karensperioden fra 8 til 4 uger, hvilket betyder at kommunen skal afholde
en større udgift til dagpenge til forsikrede ledige. I budgetberegningerne for 2013 forventes ændringen
at give kommunen en netto merudgift på cirka 9 mio. kr.
Fra kommunerne i 2010 overtog medfinansieringen af udgifter til forsikrede ledige, blev der samtidig
indført strafrefusion i forbindelse med manglende rettidighed til aktive tilbud, hvilket vil sige at
kommunen i disse tilfælde skulle medfinansiere 100 % af ydelsen. Denne regel suspenderes midlertidighed
i en 2 årig periode fra 1. januar 2013, hvilket der er taget højde for.
I forbindelse med regeringens aftale om genopretning af dansk økonomi tilbage i 2010, vedtog
regeringen en lovændring, som betød, at forsikrede ledige, der begynder en dagpengeperiode
den 1. juli 2010 eller senere, får en dagpengeperiode på 2 år indenfor 3 år. Før lovændringen var
dagpengeperioden på 4 år inden for 6 år. I forbindelse med Finanslovsvedtagelsen for 2012 blev
det imidlertid vedtaget at udskyde nedsættelsen af dagpengeperioden til 1. januar 2013.
I forbindelse med budgetberegninger 2013 er det forudsat, at lovændringen kan få betydning for
53 helårspersoner jfr. Jobindsats - antal helårspersoner med ledighedsperiode udover 2 år, opgjort
pr. marts 2012. Baseret på tidligere erfaringer med dagpengeperiodereduktioner, forventes det, at
afgangen af disse helårspersoner vil fordele sig således:
28 udgår af ydelse og vil i en eller anden form blive selvforsørgende,
13 vil overgå til sygedagpenge,
12 vil overgå til kontanthjælp.
Det forventes at ledighedsaktiviteten i 2013 vil blive lidt mindre end i 2012, men at relativt flere forsikrede
ledige vil være i aktive virksomhedsrettede tilbud, herunder offentlige løntilskud.
3.6.5.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2013.
3.6.5.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor det sikres, at flest mulige borgere undgår langtidsledighed
og kommer hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
100

3.7 Revalidering
3.7.1 Revalidering
3.7.1.1 Aktivitet
Beskæftigelsesudvalget
Tabel 3.7.1: Aktivitetsfordeling for revalidering (helårspersoner)
2012* 2013
Gns. antal personer på revalideringsydelse,
30 pct. refusion
20 20
Gns. antal personer på revalideringsydelse,
50 pct. refusion
80 80
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct.
refusion
9 9
Gns. antal personer på revalideringsydelse,
65 pct. refusion
21 21
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
130 130
Revalidering er et værktøj, der kan opkvalificere ledige og sygemeldte til at genvinde et stabilt
og varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Jobcentret har haft fokus på revalidering, som et godt værktøj for at bringe så mange borgere
som muligt ud på arbejdsmarkedet, det gælder både de borgere som har været sygemeldt og
dem som gennem længere tid har modtaget kontanthjælp.
3.7.1.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.7.1.3 Kvalitet
Flest mulige kan blive opkvalificeret til selvforsørgelse.
3.7.2 – Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger samt modtagere af
ledighedsydelse
3.7.2.1 Aktivitet
Tabel 3.7.2: Aktivitetsfordeling for løntilskud
2012* 2013
Gns. antal personer i fleksjob 354 354
Gns. antal personer på ledighedsydelse
udover 18 måneder, uden refusion
74 74
Gns. antal personer på passiv ledighedsydelse,
30 pct. refusion
59 71
Gns. antal personer på aktiv ledighedsydelse,
30 pct. refusion
7 8
Gns. antal personer på aktiv ledighedsydelse,
50 pct. refusion
20 22
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
514 529
101

Beskæftigelsesudvalget
Fleksjob giver mulighed for, at personer med varigt nedsat arbejdsevne kan komme i beskæftigelse,
idet der tages visse skånehensyn på arbejdspladsen. Ledighedsydelse udbetales til borgere,
der er godkendt til fleksjob, men endnu ikke ansat.
Der er en aktivitetsstigning på området i forhold til ledighedsydelse. Flere borgere, som har søgt
førtidspension modtager afslag herpå, men bliver i stedet tilkendt fleksjob. Dette skønnes som en
god løsning for borgeren, idet denne således fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der foregår et skarpt ledelsestilsyn på området i forhold til tilkendelser af fleksjob, herunder at
tilkendelseskriterierne er opfyldt.
3.7.2.2 Serviceniveau
De politiske målsætninger fastsættes i januar 2013.
3.7.2.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor flest mulige fastholdes på arbejdsmarkedet for at undgå
overgang til permanent passiv forsørgelse.
3.8 Sociale opgaver og Beskæftigelse
3.8.1 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats
3.8.1.1 Aktivitet
Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats,
varetaget af jobcentret eller en anden aktør.
Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering
af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge
og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse.
Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt til udgifter til deltagerbetaling til deltagere
i uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft.
Driftsudgifter til ordinær uddannelse
Grupperingen anvendes til driftsudgifter til ordinær uddannelse eller personer som får opkvalificering
i forbindelse med ansættelse uden løntilskud.
Som eksempler på uddannelser, der har hjemmel i lovgivning, kan på Undervisningsministeriets område
nævnes AMU-kurser, SOSU-uddannelser, erhvervsuddannelser samt korte, mellemlange og
lange videregående uddannelser o.lign.
Øvrige driftsudgifter
Grupperingen anvendes til øvrige driftsudgifter til vejledning og opkvalificering, fx særligt tilrettelagte
projekter, herunder Kilden – Center for afklaring samt uddannelsesforløb, herunder praktik i uddannelsesforløbet
og danskundervisning, flyttehjælp, undervisningsmateriale efter §§ 76-77, udgifter
til partnerskabsaftaler, opkvalificering, eller personer som får opkvalificering i forbindelse med ansættelse
uden løntilskud.
Driftsudgifter for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse
Grupperingen anvendes til driftsudgifter til vejledning og opkvalificering, der deltager i seks ugers
selvvalgt uddannelse. Det prisloft der blev indført gældende fra 2011, blev ophævet pr. 1. april
2012. De uddannelser, man kan deltage i, svarer til de uddannelser, man kan deltage i efter reglerne
om VEU-godtgørelse og SVU-støtte. For kurser på videregående niveau gælder der fortsat et
prisloft, som betyder, at prisen for et kursus på videregående niveau ikke må overstige 3.601,50 kr.
pr. fuldtidsuge (2012-priser).
102

Beskæftigelsesudvalget
Tabel 3.8.1: Aktivitet for 6 ugers selvvalgt uddannelse(helårspersoner)
2012* 2013
Gns. antal personer i seks ugers selvvalgt
uddannelse
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
15 20
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen nedenfor ”Generelt om det fælles driftsloft”.
Det fælles driftsloft
Fra 1. januar 2012 blev der indført et fælles driftsloft på 14.097kr. pr. helårsperson for driftsudgifter til
aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, a-dagpenge-modtagere, sygedagpenge-
og ledighedsydelsesmodtagere samt deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten
refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering inden for loftet. Antallet af helårspersoner fastlægges
ud fra den faktiske ledighed det enkelte år.
Der er i budget 2013 beregnet et driftsloft på kr. 36.426.648 kr., svarende til 2.584 helårspersoner.
Udgifter under det fælles driftsloft er beregnet til 41.753.159 kr., hvilket med det beregnede driftsloft
vil betyde udgifter på 5.326.511 kr., som der ikke ydes refusion i forhold til.
Tabel 3.8.1: De budgetterede udgifter som er indeholdt i driftsloftet for budget 2012 fordeler sig således:
Funktion Gruppering Tekst Beløb
03.38.77 001 Daghøjskoler 0
05.57.75 007 Godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere 1.117.600
05.68.90 001 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for dagpenge 1.860.037
05.68.90 002 Øvrige driftsudgifter for dagpenge 3.582.770
05.68.90 003 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for kontanthjælp 2.318.082
05.68.90 004 Øvrige driftsudgifter for kontanthjælp 12.088.913
05.68.90 005 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for revalidender / forrevalid 8.698.366
05.68.90 006 Øvrige driftsudgifter for revalidender / forrevalidender 2.026.216
05.68.90 007 Driftsudgifter til ordinære uddannelse for sygedagpenge 0
05.68.90 008 Øvrige driftsudgifter for sygedagpenge 1.387.285
05.68.90 009 Øvrige driftsudgifter for ledighedsydelse 762.762
05.68.90 010 Driftsudgifter for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse 5.341.129
3.8.1.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.1.3 Kvalitet
Der arbejdes efter at få større succesrate med indsatserne end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion
Sjælland og Hovedstaden.
103

3.8.2 Beskæftigelsesindsats (forsikrede ledige)
3.8.2.1 Aktivitet
Beskæftigelsesudvalget
Tabel 3.8.2: Aktivitetsfordeling for løntilskud forsikrede ledige
2012* 2013
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion -
statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende
institutioner
16 7
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion -
private arbejdsgivere
33 42
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion -
forsikrede ledige over 55 år
Gns. antal personer i løntilskud med 50 pct. refusion -
11 7
kommunale arbejdsgivere (de samlede bruttoudgifter
til løntilskudsansættelse i en kommune)
93 87
Aktivitet i alt
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
204 289
Politikken med øget brug af løntilskud og virksomhedspraktik fortsættes i 2013. Der vil således fortsat
være fokus på området, det forventede fald skyldes forventning om et fald i ledigheden.
Erstatninger
I forbindelse med ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for ledige ydelsesmodtagere, har Faxe
Kommune ansvaret for diverse erstatninger i forbindelse med blandt andet persontilskadekomst, og
skader som personer forvolder under deltagelse i opkvalificering, vejledningstilbud og virksomhedspraktik
i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
Kommunerne har altid haft dette ansvar i forhold til områderne for kontanthjælp, revalidering og
ledighedsydelse. For forsikrede ledige har kommunerne først overtaget ansvaret pr. 1. januar 2010.
Der er ikke ved tidligere budgetter blevet taget stilling til de økonomiske konsekvenser i forbindelse
med denne forpligtelse, men som noget nyt er der afsat budget til at imødekomme udgifter i forbindelse
med erstatningskrav.
3.8.2.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.2.3 Kvalitet
Der arbejdes efter at få større succesrate med indsatserne end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion
Sjælland og Hovedstaden.
3.8.3 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner
3.8.3.1 Aktivitet
Tabel 3.8.3: Aktivitetsfordeling for løntilskud forsikrede ledige i kommunal beskæftigelse
2012* 2013
Gns. antal personer med løn til forsikrede ledige
med løntilskud
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
93 87
104

Beskæftigelsesudvalget
Aktiviteten skal ses i sammenhæng med den kommunale løntilskudsaktivitet på gr. 05.68.91 Beskæftigelsesindsats
3.8.3.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.3.3 Kvalitet
Der arbejdes efter at få større succesrate med indsatserne end gennemsnittet i Beskæftigelsesregion
Sjælland og Hovedstaden.
3.8.4 Servicejob
3.8.4.1 Aktivitet
Tabel 3.8.4: Aktivitet for servicejob
2010 2011 2012* 2013
Gns. antal personer i servicejob
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
2 22 1 1
På funktionen registreres tilskud til ansættelse af personer i servicejob jf. lov om ophævelse af lov
om servicejob. Ved ansættelse af personer i servicejob udbetaler staten et tilskud.
3.8.4.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.4.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.5 Seniorjob
3.8.5.1 Aktivitet
Tabel 3.8.5: Aktivitet for seniorjob
2010 2011 2012* 2013
Gns. antal personer i seniorjob
* Antal er i forhold til budgetskøn 31/5 2012.
2 2 5 12
Et seniorjob er en fastansættelse i en kommunal virksomhed (i bopælskommunen) for personer
over 55 år, som har opbrugt deres dagpengeret og som er medlem af efterlønsordningen. Løn-
og arbejdsvilkår følger gældende overenskomst på området eller tilsvarende arbejde. Kommunen
modtager et årligt tilskud til ansættelsen på cirka 129.939 kr. (2012 sats) pr. helårsperson.
I 2013 forventes en tilgang af personer til seniorjobordningen bl.a. som konsekvens af den afkortede
dagpengeperiode, som træder i kraft 1. januar 2013 (udskudt fra 1. juli 2012 pga. konjunkturerne).
3.8.5.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
105

Beskæftigelsesudvalget
3.8.5.3 Kvalitet
Det søges at give tilbud indenfor den enkeltes kompetenceområder.
3.8.6 Beskæftigelsesordninger
3.8.6.1 Aktivitet
Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og
uddannelsesindsats for unge mellem 15 og 17 år. Desuden udgifter til mentor, udgifter til hjælpemidler
til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, jobpræmie til enlige forsørgere mv. samt lønudgifter
ved løntilskudsjob i kommunale virksomheder.
Endvidere konteres Kildens udgifter og indtægter på funktionen.
I forbindelse med ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for ledige ydelsesmodtagere, har Faxe
Kommune ansvaret for diverse erstatninger i forbindelse med blandt andet persontilskadekomst, og
skader som personer forvolder under deltagelse i opkvalificering, vejledningstilbud og virksomhedspraktik
i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
Udgifter til erstatninger konteres som noget nyt på funktionen.
3.8.6.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.6.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning, hvor indsatsen understøtter, at den enkelte ledige kommer i beskæftigelse
eller uddannelse.
3.8.7 Øvrige sociale formål
3.8.7.1 Aktivitet
Her registreres udgifter til tinglysningsafgift pålagt kommunen i forbindelse med lån til ejendomsskatter
og boligydelseslån.
Vilkårene for lån til betaling af ejendomsskat er ikke længere så gunstige som tidligere p.g.a. rentevilkårene.
3.8.7.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.8.7.3 Kvalitet
I henhold til gældende lovgivning.
3.9 Fællesudgifter og administration - Politisk organisation (LBR)
3.9.1 Aktivitet
Politisk organisation – Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR)
Funktionen benyttes til tilskud fra puljen til LBR for forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme
af særlige virksomhedsrettede lokale revaliderings- og arbejdsmarkedsinitiativer mv.
106

Beskæftigelsesudvalget
LBR skal i samarbejde med Jobcenteret, bevilge støtte til lokale projekter. Hvis det årlige tilskud fra
Beskæftigelsesregionen ikke benyttes fuldt ud, skal tilskuddet tilbagebetales, dog undtaget 25 % af
den årlige bevilling, som kan overføres til det efterfølgende år.
3.9.2 Serviceniveau
I henhold til gældende lovgivning.
3.9.3 Kvalitet
Fastlægges af LBR.
4 Udviklingstendenser
Beskæftigelsesområdet har gennem de senere år løbende gennemgået en række forandringer.
En del af ændringerne har været organisatoriske, hvor kommunerne har
overtaget en stadig stigende andel af opgaveporteføljen. En del af ændringerne har
omhandlet ændrede incitamentsstrukturer i form af ændrede refusionsregler. Sidstnævnte
har bl.a. betydet, at det fra 2011 ikke har været økonomisk fordelagtigt, at anvende
afklaringsforløb – en aktiveringsform, der til og med 2010 var hyppigt anvendt. I
Faxe Kommune blev tilbuddet blandt andet givet på Kilden – Center for afklaring.
I løbet af 2012 blev der vedtaget nogle ændringer som havde betydning for omfanget af aktiveringsindsatsen
f.eks. gentagen aktivering, varighedskrav mv.
Det må forventes, at der også i de kommende år vil ske en række ændringer på beskæftigelsesområdet.
Dette vil øge det i forvejen store incitament til at arbejde for at fastholde borgerne på
arbejdsmarkedet.
Endvidere er der indgået aftale om reformer på førtidspensions- og fleksjobområdet, hvor det endnu
ikke står klart, hvilke økonomiske konsekvenser det får for kommunen ligesom den aftalte ungepakke
endnu ikke er økonomisk beregnet. Endvidere forventes også en fremtidig reform på kontanthjælpsområdet.
Antallet af borgere med en ikke-vestlig baggrund forventes fortsat at stige i de kommende år. Det
vil betyde, at Beskæftigelsesområdet skal udvikle indsatsen over for den målgruppe.
5 Ændrede budgetforudsætninger
Af tabellen nedenfor fremgår i oversigtsform hvilke ændringer, der er foretaget i budget 2013 i forhold
til udgangspunktet, som er budgetoverslag 2013 i budget 2012. De indarbejdede ændringer
er nærmere specificeret i de generelle budgetbemærkninger.
Tabel 5.1: Ændrede budgetforudsætninger i mio. kr.
Beskæftigelsesudvalget 2013 2014 2015 2016
Oprindeligt budget (2013-priser) 474,7 474,7 474,7 474,7
Budgettilpasninger 18,5 18,5 18,5 18,5
Afledt drift af anlæg 0,6 0,6 0,6 0,6
Budget 2013 493,7 493,7 493,7 493,7
107

Oversigt over anlæg
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Bygningsvedligeholdelse 750 8.700 8.700 8.700
Restaurering af vandløb 530 530 530 530
Pulje til trafikhandleplan 210 1.061 1.061 1.061
Østervejs forlængelse 0 0 4.668 0
Cykelstier 0 1.152 2.122 2.122
Trafiksanering Rønnede 0 9.064 0
Omfartsvej Nordøst om Rønnede 0 0 41.200 0
Støjafskærmning ved Rosenvænget i Haslev 0 0 3.399 0
Klimatilpasningspulje 1.030 1.030 1.030 1.030
Anlæg i alt 2.520 21.537 62.710 13.443
010051 Vedligeholdelse af kommunale bygninger
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 750 8.700 8.700 8.700
Indtægter 0 0 0 0
I alt 750 8.700 8.700 8.700
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Med udgangspunkt i foreliggende vedligeholdelsesplaner – suppleret med fornyet vurdering –
foretages en prioritering af de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder af de kommunale
bygninger.
Vedligeholdelsespuljen anvendes primært til vedligeholdelse af bygningernes klimaskærm.
Forventet anlægsperiode
2013-2016.
071080 Restaurering af vandløb
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 530 530 530 530
Indtægter 0 0 0 0
I alt 530 530 530 530
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Teknik & Miljø
Projektbeskrivelse
Midlerne vil blive anvendt til forbedring af de fysiske forhold i kommune- og private vandløb.
Forbedringerne består af åbning af rørlagte strækninger, fjernelse af faunaspærringer,
genslyngning af vandløb og udlægning af sten og grus.
Formålet er at forbedre levevilkårene for dyr og planter.
108

Forventet anlægsperiode
2013 - 2016
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
211021 Pulje til trafikhandleplan
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 210 1.061 1.061 1.061
Indtægter 0 0 0 0
I alt 210 1.061 1.061 1.061
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Teknik og Miljø
Projektbeskrivelse
Teknik & Miljø udarbejdede i 2012 en trafikhandlingsplan, der omhandler trafiksikkerhed, tryghed,
trafikafvikling og vejklassificering. Med fokus på tryghed og trafiksikkerhed blev der udarbejdet en
prioriteret handleplan/prioriteringsliste for perioden 2013 - 2016. Prioriteringslisten er afstemt med
konkrete trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger samt behovet for at udbedre disse.
Prioriteringslisten skal være med til at sikre, at de steder, hvor behovet for forbedringer er størst,
også prioriteres først.
Forventet anlægsperiode
2013 - 2016
212057 Østervejs forlængelse
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 0 4.668 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 0 4.668 0
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Det anførte beløb i 2015 anvendes til 1. etape af en videreførelse af Østervej til Køgevej.
Forventet anlægsperiode
2015.
222002 Cykelstier
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 1.152 2.122 2.122
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 1.152 2.122 2.122
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Ejendomme
109

Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
Projektbeskrivelse
Etablering af cykelstier i Faxe Kommune sker i henhold til kommunens samlede trafikhandlingsplan.
Cykelstierne skal binde kommunen og ikke mindst kommunens byer bedre sammen for de bløde
trafikanter. Ligeledes medvirker det til at øge grundlaget for bevægelse og øget sundhed for
borgerne. Budgettet for 2013 er fremrykket til 2012 til cykelsti mellem Faxe og Rønnede.
Forventet anlægsperiode
2014 – 2016.
222081 Trafiksanering Rønnede
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 9.064 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 9.064 0 0
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Anlægget omfatter etablering af rundkørsler i krydsene Faxevej/Dyssevej og Faxevej/Dalgårdsvej,
samt anlæg af rundkørsler i krydsene Vordingborgvej/Ny Næstvedvej og Vordingborgvej/Faxevej.
Forventet anlægsperiode
2014.
222082 Omfartsvej Nordøst om Rønnede
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 0 41.200 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 0 41.200 0
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Anlægget vedrører etablering af en omfartsvej nordøst om Rønnede fra Dalgårdsvej til
Vordingborgvej med forbindelse til det kommende erhvervsområde nordvest for Rønnede.
Målet er at sikre en bedre trafikafvikling i området omkring Rønnede – herunder aflaste de
nuværende veje i Rønnede.
Forventet anlægsperiode
2015.
222083 Støjafskærmning ved Rosenvænget i Haslev
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 0 3.399 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 0 3.400 0
110

Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Ejendomme
Anlæg - Teknik- og Miljøudvalget
Projektbeskrivelse
Anlægget omfatter etablering af en støjafskærmning ved Rosenvænget langs Vestre Ringvej i
Haslev på strækningen mellem jernbanen og Lysholm Alle.
Målet er at opnå en støjdæmpning for ejendommene ved Rosenvænget og bagvedliggende
ejendomme.
Forventet anlægsperiode
2015.
089080 Klimatilpasningspulje
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 1.030 1.030 1.030 1.030
Indtægter 0 0 0 0
I alt 1.030 1.030 1.030 1.030
Ansvarlig enhed
Direktøren for Teknik & Miljø
Center for Teknik og Miljø
Projektbeskrivelse
Byrådet har afsat midler til gennemførelse af foranstaltninger, der skal medvirke til at imødegå og
forebygge gentagne oversvømmelser som følge af kraftig nedbør. De konkrete tiltag tager afsæt i
kortlægning gennemført i 2012, hvor de områder der er mest udsatte er identificeret.
Forventet anlægsperiode
2013 - 2016
111

Oversigt over anlæg
Anlæg - Uddannelsesudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
IT på Uddannelsesområdet 0 2.266 2.266 2.266
Interaktive tavler 0 927 927 927
Renovering af faglokaler 0 361 1.107 1.107
Vedligehold af store gulvarealer 0 412 412 0
Ny skole - Vibeengskolen 72.247 0 0 0
Ungdomsuddannelsescampus 515 1.061 1.061 0
I alt 72.762 5.027 5.773 4.300
301085 IT på Uddannelsesområdet
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 2.266 2.266 2.266
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 2.266 2.266 2.266
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
Aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2012 betyder, at kommunerne
frem mod 2014 forpligter sig til at sørge for, at alle elever har adgang til den nødvendige
it-infrastruktur blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig
kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. (målakitektur) Investering er også nødvendig for at
sikre og fastholde en fornuftig IT standard på folkeskolerne, er det nødvendigt fortsat at udskifte
skolernes IT-udstyr.
Forventet anlægsperiode
Investeringen forventes udført i 2014-2015.
301086 Interaktive tavler
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 927 927 927
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 927 927 927
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
Etablering af interaktive tavler i klasseværelser, er en epokegørende forbedring af undervisningens
muligheder. De nye tavler giver optimale betingelser for projektarbejder, tværfaglige
sammenhænge, inddragelse af anden teknologi og evaluering. Investeringen skal ses i
sammenhæng med aftalen mellem regering og KL om opprioritering af IT i folkeskolen og udvikling
af digitale læremidler
Forventet anlægsperiode
Investeringen forventes udført i 2014-2015.
112

301087 Renovering af faglokaler
Anlæg - Uddannelsesudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 361 1.107 1.107
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 361 1.107 1.107
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
En lang række faglokaler på kommunes skoler kan dateres tilbage til skolens opførelse. Disse lokaler
fremstår i dag som nedslidte og utidssvarende. En renovering af naturfagslokaler,
hjemkundskabslokaler og lokaler til billedkunst er påkrævet.
Forventet anlægsperiode
Investeringen forventes udført i 2014-2015.
301088 Vedligehold af store gulvflader
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 412 412 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 412 412 0
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
Gulvbelægninger på en del skoler stammer er fra skolens opførelse. Udskiftning af belægninger på
gangarealer og store fællesrum er nogle steder stærkt påkrævet.
Forventet anlægsperiode
Investeringen forventes udført i 2014-2015.
301090 Ny skole – Vibeengskolen
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 72.247 0 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 72.247 0 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
Byrådet har berammet, at der skal opføres en ny skole i Haslev. Den nye skole skal rumme
klassetrinene 0. – 6. klasse. Eleverne fra Svalebækskolen, Grøndalsskolen og Lysholm Skole skal
overførers til den nye skole. Byggeriet forventes færdigt til indflytning i oktober 2013.
Projektet har udover anlægssummen modtaget tilsagn om støtte på 2 mio. kr. fra Lokale- og
anlægsfonden. Støtten er givet til et særskilt projekt med henblik på at forbedre fritidsbrugere og
andre borgeres brug af udearealerne ved Vibeengskolen som mødested og rekreativt område.
Gennemførte faser til og med 2012:
113

Anlæg - Uddannelsesudvalget
Arkitektkonkurrence
Tilpasning af vinderprojekt
Køb af skovareal
Geo - og miljøtekniske undersøgelser
Arkæologiske undersøgelser
Licitation på storentrepriser
Rydning
Jord- og kloakarbejder - påbegyndt
Bygningsbasis – påbegyndt
Primære konstruktioner - påbegyndt
Jord- og kloakarbejder - færdiggørelse
Bygningsbasis – færdiggørelse
Primære konstruktioner – færdiggørelse
Komplettering – hoveddel
El og VVS – hoveddel
Planlagte faser 2013
Komplettering – færdiggørelse
El og VVS – færdiggørelse
Terrænarbejder
Inventar, PC- og AV-udstyr
Aflevering og ibrugtagning
Forventet anlægsperiode
2010 - 2013
344080 Ungdomsuddannelsescampus
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 515 1.061 1.061 1.061
Indtægter 0 0 0 0
I alt 515 1.061 1.061 1.061
Ansvarlig enhed
Center for Undervisning
Projektbeskrivelse
engangsudgifter ved flytning af 10. kl. - centeret Ak10vet fra Sofiendalskolen til enten
Gymnasiet eller EUC (flytning, etablering af IT, nødvendigt inventar o.lign.),
udgifter til etablering af ungdomsmiljø med Caféfaciliteter o.lign.,
en mindre anlægspulje til løbende behov for at supplere, således at der hele tiden kan
handles på de behov, der over årene opstår, når læringsmiljøet skal være attraktivt
Forventet anlægsperiode
Etableringen herunder flytning af Ak10vet forventes gennemført i 2011-2014. Herefter supplerende
efter behov.
114

Oversigt over anlæg
Anlæg – Børne- og Familieudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Gæstehus i dagplejen 0 2.122 0 0
Udbygning af Møllen 0 11.413 0 0
Forbedring af legepladser 0 530 530 0
Nyt klubtilbud i Haslev by 0 11.352 0 0
Anlæg i alt 0 25.417 530 0
511080, Gæstehus i dagplejen:
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 2.122 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 2.122 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Børn & Familie
Projektbeskrivelse
Etablering af et yderligere gæstehus i Haslev.
Pt. råder dagplejen over gæstehuse i Dalby, Faxe og 1 i Haslev.
Børne- og Familieudvalget har vedtaget, at der skal gives mulighed for gæstehus- og
legestueaktiviteter i hele kommunen.
Med den nuværende kapacitet i Haslev er det ikke muligt at sikre, at alle dagplejere kan være
tilknyttet et gæstehus og legestue. Vurderingen af det fremtidige behov vil, på baggrund af det
faldende børnetal, afhænge af den aktuelle udvikling i dagplejens kapacitet.
Gæstehusene anvendes også som legestue for dagplejegrupperne og bidrager dermed til en
mere hensigtsmæssig organisering af dagplejernes fælles aktiviteter.
Forventet anlægsperiode
Arbejdet forventes at løbe frem til 2015.
514070, Udbygning af Møllen:
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 11.413 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 11.413 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Børn & Familie
Projektbeskrivelse
Befolkningsprognosen viser et svagt fald i børnetal i Kongsted/Rønnede-området. Møllen er
primær aftager af børnene i distriktet.
Ad åre har kapacitetspres i området nødvendiggjort midlertidige løsninger i Møllen for at
Faxe Kommune har kunnet opfylde pasningsgarantien.
I institutionen er der 6 toiletter til 100 børnehavebørn og 2,3 kvm. pr. barn – hvilket er det
laveste i Faxe Kommune. Bygningsreglementet peger på et minimum på 2,0 kvm. pr. barn –
og Dansk Center for Undervisningsmiljø anbefaler 7,5 kvm pr. barn.
115

Anlæg – Børne- og Familieudvalget
Møllen udbygges med ca. 450 kvm inkl. toiletter ekskl. legeplads.
Det giver mere plads til de børn der allerede er i institutionen samt yderligere 40 børn fra
ventelisten.
Denne udvidelse af Møllen bringer, med udgangspunkt i befolkningsprognosen og tidligere
års erfaringer, pladskapacitet og efterspørgsel i balance.
Det er en forudsætning, at grunden ikke er forurenet eller vandskadet, at lokalplanen
tillader en sådan udbygning, og at der ikke er andre uforudsete vilkår, der får væsentlig
betydning på anlægsarbejdet.
Forventet anlægsperiode
Arbejdet forventes at løbe frem til 2015.
514084, Forbedring af legepladser:
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 530 530 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 530 530 0
Ansvarlig enhed
Center for Børn & Familie
Projektbeskrivelse
Første prioritet er at fortsætte renoveringen af legepladserne ud fra et sikkerhedsmæssigt
perspektiv. Ydermere skal legepladserne tilpasses børnesammensætningen aldersmæssigt, der
løbende ændres i takt med områdets omstrukturering.
Forventet anlægsperiode
Arbejdet forventes at løbe frem til 2014.
516080, Nyt klubtilbud i Haslev by:
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 11.352 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 11.352 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Børn & Familie
Projektbeskrivelse
Implementeringen af klubstrategien indeholder et nyt samlet klubtilbud i Haslev By. Målet er at
opnå en serviceudligning på tværs af kommunen for klubområdet.
Forventet anlægsperiode
Arbejdet forventes at løbe frem til 2014
116

Oversigt over anlæg
Anlæg – Erhvervs- og Kulturudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Belysning fodboldbaner 0 515 515 515
Anlægspulje til fritidsbrugere 1.245 1.545 3.090 3.090
Madpakkehus 300 0 0 0
Pulje til forsamlingshuse 206 206 206 206
Kulturhus Haslev 0 2.060 0 0
I alt 1.751 4.326 3.811 3.811
031087 Belysning af fodboldbaner
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 515 515 515
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 515 515 515
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
I slutningen af 2012 etableres nye anlæg i Haslev og Rønnede. Herudover er der behov for yderligere
renovering og udskiftning af eksisterende, gamle belysningsanlæg på 8 – 10 fodboldbaner,
fordelt udover kommunen.
Løsningen i overslagsårene knytter sig til en option i Faxe Kommunes aftale om gadebelysning, der
giver mulighed for at tilkøbe banebelysning, så SEAS står for etablering og vedligeholdelse af
belysningsanlæggene. Herefter betaler kommunen anlægget over 20 år. Den årlige betaling pr
belysningsanlæg andrager 35 - 40.000 kr. Belysning giver mulighed for at anvende fodboldbanerne
en større del af året, såvel efterår som tidligt forår.
Forventet anlægsperiode
Projektet er planlagt til at starte i 2014 og slutte i takt med at anlæggene er betalt.
031088 Anlægspulje til fritidsbrugere
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 1.245 1.545 3.090 3.090
Indtægter 0 0 0 0
I alt 1.245 1.545 3.090 3.090
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten ”Kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter – status, ønsker og
perspektiver 2011” (januar 2011) har der vist sig et behov for midler til fritidsbrugernes udstyr i haller,
gymnastiksale og andre lokaler, der anvendes af fritidsbrugere og foreninger samt mindre
bygningsændringer og tilsvarende, der falder i grænselandet mellem fx skolernes bygningsdrift og
Folkeoplysningsudvalgets ansøgningspulje.
Forventet anlægsperiode
117

Fra 2013 og fremover.
Anlæg – Erhvervs- og Kulturudvalget
031089 Madpakkehus
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 300 0 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 300 0 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
Byrådet har godkendte en ny helhedsplan for Kulturstrøget i Faxe. Et element i byrådets beslutning
er, at der skal etableres et madpakkehus på arealet mellem Danhostel og Kanten, samt at der skal
arbejdes på at sikre adgang til offentlige toiletter for husets brugere.
Brugerne af madpakkehuset vil være børnehaver, skoleklasser og andre besøgende til kalkbruddet
og geomuseum. Tanken er, at huset gerne skal kunne rumme to skole klasser, dvs. ca. 60 personer
Arkitekten bag helhedsplanen anbefalede at arealet mellem Danhostel og Kanten så vidt muligt
friholdes for byggeri. Det er derfor vigtigt at madpakkehuset placeres rigtigt og arkitektonisk
tilpasses området.
Forventet anlægsperiode
2013
035080 Pulje til forsamlingshuse
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 206 206 206 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 206 206 206 0
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
Projektbeskrivelse
Der er etableret en pulje til at støtte anlægsopgaver vedr. forsamlingshusene i Faxe kommune.
Ansøgningsvilkår og kriterier for støtte blev godkendt at Erhvervs- og Kulturudvalget den 5. marts
2012.
Forventet anlægsperiode
Fra 2012 og fremover
364082 Kulturhus Haslev
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 2.060 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 2.060 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice
118

Anlæg – Erhvervs- og Kulturudvalget
Projektbeskrivelse
Formålet er at skabe et levedygtigt og aktivt kulturhus i Haslev, der bidrager til sammenhængskraft,
identitetsskabelse og udvikling af det kulturelle miljø.
Forventet anlægsperiode
Forventes at kunne anlægges i år 2014.
119

Oversigt over anlæg
Anlæg - Økonomiudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
ECO-park Rønnede 7.000 10.000 11.000 0
Køb/Salg af småarealer 0 0 0 0
Områdefornyelse Haslev 500 2.400 2.400 2.400
Udvidelse af Faxe Ladeplads Lystbådehavn 0 1.931 1.931 0
Køb af sygehus 0 22.660 0 0
Anlægspulje alle udvalg 0 0 0 30.000
Energifond 9.655 5.305 5.305 5.305
Energifond Elena 5.150 5.150 0 0
I alt 22.305 47.446 20.636 37.705
00309802 ECO-park Rønnede (byggemodningsomkost. inkl. T-kryds)
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 7.000 10.000 11.000 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 7.000 10.000 11.000 0
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
Byggemodningsomkostninger, herunder anlæg af vej og etablering af offentlig forsyning.
Etape I udføres i årene 2013-2015. Etape II er planlagt til påbegyndelse i 2017. I 2011 er der
påbegyndt jorderhvervelse til etape I, herunder vejudlæg, og denne fortsætter og afsluttes i 2012.
Forventet anlægsperiode
Etape I: 2013-2015
005079 Køb/Salg af småarealer
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 100 100 100 1000
Indtægter -100 -100 -100 -100
I alt 0 0 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
For at smidiggøre behandlingen af mindre ejendomshandler afsættes en pulje til at købe og sælge
faste ejendomme. Her er tale om små arealer f.eks. køb og salg af mindre ubenyttede arealer,
gadejord, servitutter i forbindelse med forsyningsselskabers anlæggelse af forsyningsledninger hen
over kommunal grund osv. Udgifter og indtægter er forbundet med en vis usikkerhed.
Forventet anlægsperiode
2013-2016
120

015080 Områdefornyelse Haslev
Anlæg - Økonomiudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 750 3.600 3.600 3.600
Indtægter -250 -1.200 -1.200 -1.200
I alt 500 2.400 2.400 2.400
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
Projektbeskrivelse
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har reserveret 5 mio. kr. til områdefornyelse i Haslev under
forudsætning af, at Faxe Kommune bidrager med minimum 10 mio. kr., så der samlet vil være 15
mio. kr. til områdefornyelsen i Haslev. De 10 mio. kr., kommunen skal stille med, opnås der samtidig
en særskilt låneramme til på op til 95 % via lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Faxe Kommune skal i løbet af efteråret 2012 udarbejde et byfornyelsesprogram, der beskriver de
initiativer, kommunen ønsker at igangsætte i byen. Programmet fremlægges til godkendelse i
byrådet december 2012 og skal afleveres til ministeriet ultimo januar 2013.
Områdefornyelsen skal gennemføres inden 5 år efter programmets godkendelse. Anvendes en del
af de samlede 15 mio. kr. til områdefornyelse i 2013, vil det belaste kommunens samlede
anlægsramme, vi er omfattet af fra 2013.
Nedenstående aktiviteter for 2013 har deres udspring af Bystrategi Haslev og ligger inden for
rammerne af ministeriets foreløbige godkendelse, jf. reservationen:
Forsøg med ensretning af Jernbanegade
Legeredskaber og mobile blomsterkummer til Torvet
Udendørs fitness-redskaber i Lunden bag biblioteket
Skiltning af parkeringsmulighederne i Haslev bymidte
Konsulentydelser til udarbejdelse af program
I budget 2013 foreslås det, at Faxe Kommune afsætter 500.000,- kr. Ministeriet yder herefter et
tilskud på 250.000,- kr., hvorfor der i alt kan anvendes 750.000, til områdefornyelse i 2013.
Kommunens samlede anlægsramme i 2013 belastes med de 750.000 kr. selvom de 250.000 kr.
finansieres af staten.
De øvrige midler afsættes jævnt over de resterende 4 år, men en reel fordeling af disse vil blive
fastlagt i forbindelse med udarbejdelse og endelig vedtagelse af byfornyelsesprogrammet.
Forventet anlægsperiode
2013-2017
241080 Udvidelse af Faxe Ladeplads Lystbådehavn
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 1.931 1.931 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 1.931 1.931 0
Ansvarlig enhed
Center for Udvikling
121

Anlæg - Økonomiudvalget
Projektbeskrivelse
Der er i dag en større efterspørgsel efter havnepladser i Faxe Ladeplads i forhold til, hvor mange
pladser der er til rådighed, hvorfor man har arbejdet med en evt. udvidelse. Under arbejdet er der
blevet gennemført beregning vedrørende eventuelle problemer med støj og emission fra
nærliggende industri. Resultaterne viser et behov for en yderligere afklaring af disse spørgsmål,
hvorfor det videre arbejde med en planlægning af en mulig udvidelse af lystbådehavnen afventer
en afklaring af dette. Tilsynsmyndighederne har desuden afgjort at kommunen ikke kan låntage til
en udvidelse af lystbådehavnen medmindre der er tale om at den kommunale havn er en del af
den kommunale forvaltning og administreres på linje med anden kommunale virksomhed. Der har
tidligere været arbejdet med modeller med både blandet offentligt og privat ejerskab og drift,
hvorfor dette forhold skal genvurderes for at sikre en model der er optimal organisatorisk og
finansielt.
Forventet anlægsperiode
Forventes igangsat primo 2014 og afsluttet i løbet af 2015.
488080 Køb af sygehus
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 22.660 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 22.660 0 0
Ansvarlig enhed
Udviklingsenheden
Projektbeskrivelse
Køb af sygehusejendommen i Faxe, Præstøvej 78, matr.nr. 103f og 103c, Faxe by, Faxe, undtagen
kapellet. Købspris for Faxe Kommune er 22 mio. kr. til overtagelse 1.1.2014.
Der er ikke indarbejdet eventuelle fremtidige udgifter og indtægter ved ejendommens
videreudvikling, samt eventuelle fremtidige udgifter vedrørende forhold, som ikke er
tilbundsgående undersøgt.
Forventet anlægsperiode
2014
651080 Anlægspulje alle udvalg
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 0 0 30.000
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 0 0 30.000
Ansvarlig enhed
Projektbeskrivelse
Anlægspulje til fordeling mellem alle udvalg i år 2016.
Forventet anlægsperiode
2016
122

65108201 Energipulje
Anlæg - Økonomiudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 9.655 5.305 5.305 5.305
Indtægter 0 0 0 0
I alt 9.655 5.305 5.305 5.305
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Der kan via denne pulje finansieres energibesparende og CO2 – reducerende tiltag, som er under
ejendommenes energimærker. Provenu af besparelserne er indbygget under Center for
Ejendommes driftsbudget under Teknik og Miljøudvalget.
Forventet anlægsperiode
2013 - 2016
65108202 Elena - Energiprojekt
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 5.150 5.150 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 5.150 5.150 0 0
Ansvarlig enhed
Center for Ejendomme
Projektbeskrivelse
Faxe Kommune har sammen en række øvrige kommuner i i Region Sjælland ansøgt om støtte via
EU`s Elena-ordning. Ordningen giver kommunerne mulighed for at få støttemidler til teknisk
rådgivning i forbindelse med energieffektiviseringer (energibesparelser og vedvarende
energianlæg), der gennemføres på de kommunale ejendomme.
Forudsætningen er, at Faxe Kommune i årene 2012 - 2014 samlet anvender 26,3 mio. kr. til
energiforbedringer i bygninger m.v. Midlerne kan lånefinansieres.
Forventet anlægsperiode
2012-2014
123

Oversigt over anlæg
Anlæg - Omsorgsudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Boliger til handicappede 8.487 0 0 0
Handicap- og plejeboliger Bråbyvej
(flytteomk., inventar og huslejetab) 834 0 0 0
I alt 9.321 0 0 0
532083 Boliger til handicappede
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 10.291 0 0 0
Indtægter 1.804 0 0 0
I alt 8.487 0 0 0
Ansvarlig enhed
Omsorg og Beskæftigelse
Projektbeskrivelse
Der afsættes midler på anlægsbudgettet til videreførelse af byggeri af boliger til handicappede og
psykisk syge etape 2. Hvor etape 1 er etablering af 40 plejeboliger og 21 handicapboliger. Etape 2
er etablering af yderligere 20 handicapboliger ved siden af. Etape 1 forventes at stå indflytningsklar
2012, mens etape 2 forventes at stå indflytningsklar primo 2013.
Iværksættelse af etape 2 er godkendt i Byrådet den 14. oktober 2010.
Forventet anlægsperiode
Byggeriet forventes færdigt 2013.
532097 Handicap- og plejeboliger Bråbyvej (flytteomk., inventar og huslejetab)
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 834 0 0 0
Indtægter 0 0 0 0
I alt 834 0 0 0
Ansvarlig enhed
Omsorg og Beskæftigelse
Projektbeskrivelse
I forbindelse med flytning af borgere til de nye handicap- og plejeboliger på Bråbyvej i Haslev vil
der være følgende yderligere anlægsudgifter:
Flytteomkostninger som dækker udgifter til flyttefirma, transport, installationer, flytning af telefoner
m.v.
Udgiften skønnes til 10.000 kr. pr. lejlighed. I år 2013 vil udgiften udgøre 206.000 kr.
Inventar til servicearealer i form af møbler, gardiner, planter m.v. forventes at udgøre en udgift på
515.000 kr. i år 2013.
Huslejetab da det ikke vil være muligt at flytte alle borgerne ud af nuværende bolig og ind i ny
bolig den samme dag, vil der være en måned med dobbelt husleje som ikke kan pålægges borgeren.
Udgiften er beregnet til 5.645 kr. x 20 = 113.000 kr. i 2013.
Forventet anlægsperiode
2013
124

Oversigt over anlæg
Anlæg – Social- og Sundhedsudvalget
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Digitalisering af E-sundhed 0 1.339 1.236 1.236
Velfærdsteknologi ældreområdet 0 1.000 1.000 1.000
I alt 0 2.339 2.236 2.236
Digitalisering af E-sundhed
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 1.339 1.236 1.236
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 1.339 1.236 1.236
Ansvarlig enhed
Direktør for Center for Sundhed og pleje
Centerchef for Center for sundhed og pleje
Projektbeskrivelse
I den nye sundhedsaftale mellem kommunerne og regionen for perioden 2010-2014, er der
beskrevet en række initiativer, der gør investering i nye standarder uomgængelige. Faxe kommune
har med implementeringen af Rambøll Care i ældre- og sundhedsområdet allerede foretaget en
del af de nødvendige investeringer, og har nu yderligere et investeringsbehov i relation til
Sundhedsaftalen.
Forventet anlægsperiode
Fra 2014 til 2016
Velfærdsteknologi ældreområdet
(1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016
Udgifter 0 1.000 1.000 1.000
Indtægter 0 0 0 0
I alt 0 1.000 1.000 1.000
Ansvarlig enhed
Direktør for Center for sundhed og pleje
Centerchef for Center for sundhed og pleje
Projektbeskrivelse
Det nye plejecenter på Tycho Brahes Vej, som er taget i brug medio august 2012, skal være et
innovationshus, hvor ny teknologi, både i forhold til plejeopgaver og praktisk hjælp prøves af inden
det udrulles til resten af organisationen. Indførelsen af vældfærdsteknologi på det sociale område,
kan give borgerne større frihed, forbedre arbejdsmiljøet og frigøre tid til medarbejderne.
Der er fremrykket 1 mio. kr. fra budget 2013 til budget 2012.
Forventet anlægsperiode
2012-2016
125

Renter
Mio. kr. Årets priser Løbende priser
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab Budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Renter af likvide aktiver -2,6 -4,2 -1,5 -1,5 -1,5 -1,5
Renter af kortfristede tilgodehavender
i øvrigt -0,3
-0,5
-0,4 -0,4 -0,4 -0,4
Renter af langfristede
tilgodehavender -0,7
-0,4
-0,3 -0,3 -0,3 -0,3
Renter af kortfristet gæld til staten 1,7 6,5 0,0 0,0 0,0 0,0
Renter af kortfristet gæld i øvrigt 3,3 0,8 0,6 0,5 0,3 0,3
Renter af langfristet gæld 17,2 21,5 22,3 21,7 20,9 20,8
Kurstab og kursgevinster 0,0 0,0 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
Renter m.v. i alt 18,7 23,7 20.2 19,5 18,5 18,4
1. Fordeling af udgifterne på delområder
Renteudgifterne er fordelt som angivet i tabellen ovenfor. Det fremgår, at den væsentligste udgift
er betaling af renter på den langfristede gæld, medens den væsentligste renteindtægt stammer
fra forrentningen af de likvide aktiver.
2. Politiske mål
Der er en finansiel politik for kommunen.
3. Budgetforudsætninger
Der er gennemgående anvendt den forudsætning, at renteniveauet forbliver på det aktuelle
niveau.
Renter af likvide aktiver
Den budgetterede renteindtægt er beregnet ud fra et forventet gennemsnitligt investeringsbeløb
på 75 mio. kr. forrentet med 2,00 % p.a.
Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt
Indtægten er baseret på historiske erfaringer og stammer hovedsageligt fra tilgodehavender i
betalingskontrol.
Renter af langfristede tilgodehavender
Posten dækker indtægter fra:
udlån til beboerindskud 30.000 kr.
langfristede tilgodehavender(ejendomsskat) 300.000 kr.
Renter af kortfristet gæld i øvrigt
Posten dækker renteudgifter på:
mellemregningskonti med 10.000 kr.
renteudgifter til Regionerne i henhold til indgåede delingsaftaler 602.000 kr.
126

Renter
Renter af langfristet gæld
Udgiften indeholder betaling af renter på kommunens låneportefølje. Renteudgiften fordeler sig
på:
Selvejende institutioner 136.000 kr.
Stat- og Hypotekbank 1.000 kr.
Realkredit 169.000 kr.
Kommunekredit
o Renter vedrørende ældreboliger 4.856.000 kr.
o Renter vedrørende øvrige lån 17.138.000 kr.
I den budgetterede renteudgift vedrørende øvrige lån er indkalkuleret en forventet rentestigning
på kommunens lån med variabel rente på 1,0 mio. kr.
Kurstab og kursgevinster
Den budgetterede indtægt på 500.000 kr. udgør et beregnet beløb til garantiprovision i forbindelse
med kommunens garanti for lån optaget af Faxe Forsyning.
4 Udviklingstendenser
Den fremtidige renteudvikling er vanskelig at sige noget om. Teoretisk set afspejler den aktuelle
rente det samlede markeds forventning til fremtiden, hvorfor denne er anvendt ved
budgetlægningen.
127

Balanceforskydning
Mio. kr. Årets priser Løbende priser
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab Budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Forskydninger i likvide aktiver 1,9 -3,1 -33,0 -44,7 -56,8 -56,8
Forskydninger i tilgodehavender hos
staten -8,0
0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Forskydninger i kortfristede
tilgodehavender 10,1
0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Forskydninger i langfristede
tilgodehavender
Forskydninger i aktiver vedrørende
18,1
2,0
2,0 2,0 2,0 2,0
beløb til opkrævning eller udbetaling
0,0
for andre 0,2
0,0 0,0 0,0 0,0
Forskydninger i aktiver tilhørende
fonds, legater m.v. -10,8
0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Forskydninger i passiver tilhørende
fonds, legater m.v.
Forskydninger i passiver vedrørende
10,6
0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
beløb til opkrævning eller udbetaling
0,0
for andre -0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Forskydninger i kortfristet gæld til
staten 1,1
0,0
0,0 0,0 0,0 0,0
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt -6,6 4,6 3,0 3,1 3.4 3,4
Balanceforskydninger i alt 16,3 3,5 -65,1 -39,6 -51,4 -51,4
Forskydninger i likvide aktiver
Budgettallet er udtryk for udviklingen i de likvide aktiver (kassebeholdningen), der direkte afspejler
likviditetstrækket eller – opbygningen de enkelte år.
I 2013 er der budgetteret med et træk på kassebeholdningen på 33,0 mio. kr.
Forskydninger i langfristede tilgodehavender
Budgettallet er udtryk for udgift i forbindelse med pensionisters indefrysning af ejendomsskatter.
Forskydninger i kortfristet gæld til staten
På området budgetteres der bl.a. med udgifter til:
Folkepension 770,0 mio. kr.
Børnetilskud 13,8 mio. kr.
Underholdsbidrag 4,0 mio. kr.
Dagpenge 59,6 mio. kr.
Flexydelse 12,6 mio. kr.
ATP-bidrag 5,3 mio. kr.
Disse udgifter refunderes med 100 % af staten, hvorfor budgettet er lig 0.
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt afspejler de indgåede delingsaftaler i forbindelse med
nedlæggelse af amterne med 3,0 mio. kr.
128

Langfristet gæld
Mio. kr. Årets priser Løbende priser
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab Budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Forskydninger i langfristet gæld 132,6 36,1 38,3 38,7 38,6 38,6
Forskydninger i alt 132,6 36,1 38,3 38,7 38,6 38,6
1. Fordeling af udgifterne på delområder
Hele udgiften vedrører afdrag på den langfristede gæld på følgende områder:
Selvejende institutioner 321.000 kr.
Stat- og Hypotekbank 16.000 kr.
Realkreditinstitutioner 248.000 kr.
Kommunekredit
o Afdrag vedrørende ældreboliger 5.310.027 kr.
o Afdrag vedrørende øvrige lån 32.404.973 kr.
2. Politiske målsætninger
Gældsudviklingen afspejler de politisk vedtagne planer.
3. Budgetforudsætninger
Der er indarbejdet den eksisterende lånemasse samt den ved budgetvedtagelsen forudsatte
yderligere låneoptagelse.
4 Udviklingstendenser
Ingen.
Langfristet gæld ultimo 2013
Ved et budgetteret afdrag i 2013 på 38,3 mio. kr. samt en forventet låneoptagelse på 19,8 mio. kr.
vil den langfristede gæld ultimo 2013 udgøre 655,4 mio. kr. der fordeler sig som:
Almindelige lån 466,6 mio. kr.
Lån til ældreboliger 171,6 mio. kr.
Leasingforpligtelser 17,2 mio. kr.
129

Finansiering
Mio. kr. Årets priser Løbende priser
Nettoudgifter
Opr.
Regnskab Budget
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Tilskud og udligning -602,0 -649,6 -605,7 -588,8 -596,9 -603,5
Refusion af købsmoms 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Skatter
Forskydninger i langfristet gæld
-1.289.6 -1.305,4 -1.459,3 -1.489,5 -1.517,3 -1.542,6
(låneoptagelse) -169,7 -97,3 -19,8 -12,3 -7,3 -7,3
Finansiering i alt -2.060,5 -2.052,4 -2.084,8 -2.090,6 -2.121,5 -2.153,4
Hvor kommer pengene fra?
Kommunal indkomstskat
64%
Øvrige indtægter
6%
Låneoptagelse 1%
Tilskud og udligning
29%
Tilskud og udligning
Kommunal indkomstskat
Øvrige indtægter
Låneoptagelse
Der budgetteres med indtægter for i alt 2.080,0 mio. kr. i 2013. Indtægtsgrundlaget er baseret på
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fremskrevet med KL`s pris- og lønskøn i de enkelte år.
Grafen ovenfor viser hvordan indtægterne fordeler sig på de forskellige indtægtskilder i 2013.
Den væsentligste kommunale indtægtskilde er indkomstskatten der udgør ca. 64 % af de samlede
indtægter. Der er i alt budgetteret med 1.338,3 mio. kr. i indkomstskat.
Tilskud og udligning udgør ca. 29 % af indtægterne. Der er budgetteret med 605,7 mio. kr.
Øvrige indtægter omfatter grundskyld og selskabsskat og udgør ca. 6 % af indtægterne eller 121,0
mio. kr.
Låneoptagelse udgør ca. 1 % af indtægterne eller 19,8 mio. kr.
Befolkningsudviklingen
Befolkningsudviklingen er et væsentligt element i udarbejdelsen af skøn over kommunens
skatteindtægter samt tilskud og udligning. Det kan konstateres, at den faktiske befolkningsvækst
ikke har været så stor som forventet. I hele perioden fra 2009 og skønnet frem til 2014 er der tale om
befolkningstilbagegang. I perioden 2009 til 2012 har der været en tilbagegang på 335 personer.
130

Finansiering
Af tabellen nedenfor fremgår den forventede befolkningsudvikling i den nyeste prognose fra 2012
sammenholdt med prognoserne fra 2009, 2010, 2011 og 2012.
Tabel 1: Forventet befolkningsudvikling i 2009, 2010, 2011 og 2012
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Prognose 2012 35.441 35.303 35.279 35.106 35.033 34.994 35.026 35.091
Prognose 2011 35.441 35.303 35.279 35.215 35.236 35.310 35.471 35.697
Prognose 2010 35.441 35.303 35.241 35.210 35.336 35.514 35.715 35.937
Prognose 2009 35.441 35.388 35.445 35.753 36.106 36.449 36.787 37.073
Note: De grå felter er faktiske befolkningstal pr. 1. januar
Det fremgår, at der i perioden har været en meget større befolkningstilbagegang end tidligere
forventet – faktisk er forventningerne nedjusteret for hvert år siden 2009. Eksempelvis blev der i
prognosen fra 2010 forventet, at der ville være 35.336 borgere i kommunen, mens der i prognosen
fra 2012 forventes 35.033 personer. Det er en nedgang på 303 personer.
Endvidere fremgår det, at der i den nyeste prognose stadig forventes en befolkningstilbagegang i
både 2012 og 2013 – først i 2014 forventes en lille tilgang på 32 personer.
En situation med befolkningstilbagegang har væsentlig betydning for kommunens indtægter i form
af skatter og udligning, da hver ”mistet” borger betyder en mistet indtægt på ca. 50.000 kr.
Ligeledes viser ovenstående, at det har været vanskeligt at forudsige befolkningsudviklingen –
hvilket jo ligeledes gør det mere vanskeligt at skønne over kommunens indtægter i form at skatter
og tilskud.
Beregnet udskrivningsgrundlag for 2013
Ved en egen beregning af det skønnede udskrivningsgrundlag for 2013 er der taget udgangspunkt
i Skats endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2010, som er fremskrevet til 2013.
Fremskrivningen er som udgangspunkt foretaget ved brug af KL´s skønnede vækstprocenter, som
er udtryk for den landsgennemsnitlige forventning til udviklingen i indkomster, ledighed, fradrag mv.
Statsgaranti eller selvbudgettering?
Til beregning af den forventede indtægt fra tilskud og udligning er anvendt Økonomi- og
Indenrigsministeriets model til egenberegning. Med udgangspunkt i det skønnede
udskrivningsgrundlag for 2013, jf. beskrivelsen oven for, forventes ved valg af selvbudgettering et
samlet provenu fra skatter samt tilskud og udligning på 1.943,3 mio. kr. i 2013. I beløbet vedrørende
tilskud og udligning indgår alle de nye forudsætninger som følge af økonomiaftalen for 2013,
herunder DUT-kompensation for nye opgaver, beskæftigelsestilskud til dækning af udgifter til de
forsikrede ledige samt effekt af udligningsreformen.
Tabel 2: Sammenligning af provenu i 2013 ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti
(I mio. kr.) Selvbudgettering Statsgaranti Forskel
Skatter 1.328,3 1.338,4 10,1
Tilskud og udligning 615,0 605,8 -9,2
I alt 1.943,3 1.944,2 0,9
Hvis kommunen i stedet for at anvende eget skøn for udskrivningsgrundlag vælger statsgaranti fås
et samlet provenu på 1.944,2 mio. kr. Der kan således opnås en forventet merindtægt på 0,9 mio.
kr. ved valg af statsgaranti i 2013.
Det fremgår af tabellen, at skatteindtægterne er 10,1 mio. kr. højere ved valg af statsgaranti,
hvilket dog næsten helt opvejes af mindre indtægter på 9,3 mio. kr. i form af tilskud og udligning.
131

Finansiering
Forventede indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning 2013-2016
Under forudsætning af at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2013, kan de
forventede indtægter fra skatter samt tilskud og udligning opgøres til følgende for budgetperioden
2013 til 2016:
Tabel 4: Forventede indtægter i alt fra indkomstskatter samt tilskud og udligning 2013-2016
(I mio. kr.) 2013 2014 2015 2016
Skatter 1.338,4 1.366,0 1.389,2 1.409,9
Tilskud og udligning 605,8 588,8 596,9 603,5
I alt 1.944,2 1.954,8 1.986,1 2.013,4
2. Politiske målsætninger
Finansieringen afspejler det vedtagne budget.
3. Budgetforudsætninger
Generelt:
Faxe Kommune har valgt statsgaranti i forhold til skatter, tilskud og udligning.
Tilskud og udligning
Budgettet er baseret på de forudsætninger, der blev gjort i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Udligning og generelle tilskud
Hovedposterne er den kommunale udligningsordning, der giver en indtægt på:
Kommunal udligning 410,2 mio. kr.
Statstilskud til kommuner 87,4 mio. kr.
Udligning af selskabsskat 9,4 mio. kr.
Udligning og tilskud vedrørende udlændinge
Faxe Kommune bidrager til udligningen vedrørende udlændinge med 14,5 mio. kr. i 2013.
Kommunale bidrag til regionerne
Bidraget for 2013 består udelukkende af et kommunalt udviklingsbidrag på 4,3 mio. kr. fastlagt på
baggrund af indbyggertal og udmeldt takst fra staten.
Særlige tilskud
Faxe Kommune modtager i 2013 særlige tilskud fordelt på:
Beskæftigelsestilskud 92,4 mio. kr.
Statstilskud til ældreområdet 4,3 mio. kr.
Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 5,8 mio. kr.
Tilskud til kvalitetsfonden 12,4 mio. kr.
Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud 2,7 mio. kr.
Skatter
De samlede skatteindtægter udgør 1.459,3 mio. kr. i 2013, der fordeler sig som:
Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat 1.338,4 mio. kr.
Selskabsskat 8,5 mio. kr.
Grundskyld 112,4 mio. kr.
132

Finansiering
Der er budgetteret med en uændret skatteprocent på 26,1 og uændret grundskyldspromille på
26,13.
Budgetforudsætninger vedrørende skatter og tilskud/udligning for overslagsårene.
(i mio. kr.) 2013 2014 2015 2016
Udskrivningsgrundlag 5.127,8 5.233,9 5.322,5 5.402,0
Grundværdier 5.410,5 5.572,8 5.740,0 5.912,2
Betalingskommunefolketal 34.854 34.707 34.568 34.430
Udskrivningsprocent 26,1 26,1 26,1 26,1
Grundskyldspromille 26,13 26,13 26,13 26,13
Låneoptagelse
Der er i 2013 budgetteret med en samlet låneoptagelse på 19,8 mio. kr.:
Lån vedrørende kvalitetsfondens områder 5,0 mio. kr.
Lån vedrørende områdefornyelse i Haslev 0,4 mio. kr.
Lån vedrørende energibesparende foranstaltninger 14,4 mio. kr.
4. Udviklingstendenser
Det er forudsat, at indkomstudviklingen følger KL’s forventning til landsgennemsnittet.
133