Strateginotat, endelig - Faxe Kommune
29.07.2013 • Views
Share Embed Flag

Strateginotat, endelig - Faxe Kommune

Strateginotat, endelig - Faxe Kommune

Strateginotat, endelig - Faxe Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
faxekommune.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

nyt liv i haslev<br />

seminarium<br />

strateginotat<br />

december 2012

<strong>Strateginotat</strong>et er udarbejdet for <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />

Realdania og University College Sjælland i forbindelse<br />

med analyse- og udviklingsprojektet Nyt liv i Haslev<br />

Seminarium.<br />

Tekst, diagrammer og layout<br />

Hausenberg, med undtagelse af afsnittet ‘Haslev Seminarium<br />

i perspektiv’, der er udarbejdet af Arne<br />

Kunckel, InSitu Marketing.<br />

Foto<br />

Nybolig Erhverv Jørgen Klode: s. 1, 9, 33, 38<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>: s. 5, 10, 23, 27, 31, 35<br />

Øvrige fotos: Hausenberg<br />

Kontakt<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Center for Udvikling<br />

Frederiksgade 9<br />

4690 Haslev<br />

Telefon: 56203000<br />

www.faxekommune.dk<br />

2

i ndhold<br />

s. 4 Introduktion<br />

s. 5 Læsevejledning<br />

s. 6 PræsenT a T ion aF P rojeKTe T<br />

s. 6 Den generelle problemstilling<br />

s. 7 Den konkrete problemstilling<br />

s.11 En metode til projektudvikling<br />

s.12 ProCessen - sCenarie 1-3<br />

s.14 Gennemgang af processen<br />

s.24 Erfaringer<br />

s.25 sCenarie 4<br />

s.26 Forudsætninger<br />

s.28 Scenariets dele<br />

s.34 Samspil og synergi mellem aktørerne<br />

s.36 ”Seminariet” i byen<br />

s.37 h aslev s eminarium i P ersP e KTiv<br />

3

introduktion<br />

Bygningerne, der tidligere rummede Haslev Seminarium<br />

står i dag tomme og ubenyttede hen på<br />

tredje år. Hvordan kommer der igen liv i de smukke<br />

og bevaringsværdige bygninger? Bygningerne ligger<br />

centralt i Haslev, har en kulturhistorisk såvel som<br />

en arkitektonisk værdi, og er en vigtig del af fortællingen<br />

om Haslev som en af landets førende skolebyer.<br />

Hvordan bliver bygningerne også i fremtiden<br />

en vigtig del af Haslevs liv og identitet?<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> og Realdania er gået sammen i et<br />

partnerskab med ejeren af bygningerne, University<br />

College Sjælland (UCSJ), om at gennemføre<br />

strategiprojektet Nyt liv i Haslev Seminarium, hvor<br />

seminariebygningernes fremtidige anvendelsesmuligheder<br />

undersøges. Parterne ønsker en ny an-<br />

vendelse, der bygger på en økonomisk bæredygtig<br />

forretningsmodel, og som samtidig kan være med<br />

til at styrke Haslevs udvikling. Det er ønsket, at<br />

de arkitektoniske og kulturmiljømæssige værdier<br />

fastholdes, ligesom det er ønsket at få det grønne<br />

parkrum til naturligt at indgå i byens palet af tilbud<br />

og oplevelser.<br />

Dette strateginotat beskriver et scenarie med anbefalinger<br />

til hvordan det tidligere Haslev Seminarium<br />

kan revitaliseres.<br />

Et vigtigt element i projektet har været, at erfaringerne<br />

med denne alternative udviklingsproces<br />

for et funktionstømt bygningsanlæg skal kunne inspirere<br />

andre med tilsvarende udfordringer. Derfor<br />

bliver der i dette notat ikke kun lagt vægt på det<br />

konkrete udviklingsscenarie, men også på at vise<br />

processen, ideen bag denne og erfaringerne hermed.<br />

Dette strateginotat henvender sig i første omgang<br />

til de parter, der er med til at træffe beslutningerne<br />

om, hvad der skal ske med bygningerne fremover.<br />

Notatet kan bruges som et dialogværktøj i den<br />

fremadrettede proces. Det gælder blandt andet i en<br />

afklaring af, hvilke aktører der kunne være interesserede<br />

i at investere i seminariets bygninger eller<br />

indgå som aktører i de kommunale dele af fremtidens<br />

anvendelse af seminarieområdet.<br />

4

læsevejledning<br />

I første del af notatet præsenteres projektet og<br />

problemstillingen. Anden del gennemgår processen<br />

og beskriver en række centrale proceserfaringer.<br />

Herunder udfoldes tre forskellige udviklingsscenarier,<br />

der er resultatet af en dags intensiv workshop<br />

med lokale og eksterne fagfolk. De tre scenarier har<br />

dannet baggrund for en dialog mellem partnerskabet<br />

og grundejer, som har ledt til udpegning af et<br />

realistisk fjerde scenarie. Dette udfoldes og beskrives<br />

i tredje del med fokus på bygningerne, aktiviteterne<br />

og synergien mellem dem. Som sidste del<br />

af notatet findes et afsnit, der sætter fokus på de<br />

markedsmæssige perspektiver og på organisering<br />

og økonomi.<br />

Som angivet rummer notatet således både indsigt i<br />

processen og erfaringer hermed og en beskrivelse<br />

af scenarier og strategi.<br />

Luftfoto over Haslev. Seminariet er markeret midt på kortet. Bymidten er området til højre for seminariet.<br />

5

PRÆSENTATION AF PROJEKTET<br />

den generelle problemstilling:<br />

revitalisering af tomme bygninger<br />

Problematikken med ubenyttede bygninger er langt<br />

fra enestående for Haslev. Der har de senere år været<br />

fokus på, hvordan funktionstømte områder og<br />

bygninger genanvendes i både kommuner og bredere<br />

fagkredse. I den store skala har de seneste årtiers<br />

afvikling og udflytning af industriproduktion<br />

efterladt omfattende arealer i landets industri- og<br />

havneområder. Strukturreform, politireform og lignende<br />

rationaliseringstiltag har overalt efterladt<br />

domhuse, folkeskoler, uddannelsesinstitutioner,<br />

efterskoler, højskoler, kaserner, politistationer,<br />

hos-pitaler, rådhuse mv. tømt for deres tidligere<br />

funktion. Mange bygninger sælges til nye formål<br />

gennem det statslige ejendomsselskab Freja, andre<br />

overtages af enten lokalsamfund eller kommunale<br />

funktioner og bliver til f.eks. nye forsamlings- og<br />

kulturhuse. Men en del bygninger bliver ikke umiddelbart<br />

solgt, og ligger hen til enten forfald eller<br />

som en dyr driftsopgave for ejeren. Endelig skaber<br />

en forsat urbanisering en stedvis befolkningstilbagegang<br />

i landets mindre byer og efterlader et overskud<br />

af beboelsesejendomme. Den finansielle krise<br />

og nye stramninger i bygningsreglementet har de<br />

senere år gjort det vanskeligt at afsætte ældre bygninger,<br />

fordi det ofte bedre kan betale sig at bygge<br />

nyt end at renovere.<br />

I de tilfælde hvor bygningerne, som i Haslev, ligger<br />

centralt i lokalsamfundene og har stor lokal betydning,<br />

er det særligt vigtigt at arbejde kreativt for at<br />

finde nye anvendelsesmuligheder.<br />

I Rødovre ligger Statens Pædagogiske Forsøgscenter, der overvejende<br />

står tomt i dag. Byggeriet på 7.400 etagemeter forsøges solgt<br />

gennem det statslige ejendomsselskab Freja.<br />

6

den konkrete problemstilling:<br />

nyt liv i haslev seminarium<br />

I Haslev har de smukke bygninger, der tidligere<br />

rummede Haslev Seminarium, ligget ubenyttede<br />

hen siden sommeren 2010. Seminariet lukkede ned<br />

som følge af omstruktureringer og omplaceringer<br />

af uddannelserne under University College Sjælland<br />

(UCSJ). Bygningernes ejes stadig af UCSJ, der<br />

siden lukningen har forsøgt at sælge bygningerne –<br />

både som et samlet bygningskompleks og i mindre<br />

dele. Desværre er det endnu ikke lykkedes.<br />

Bygningerne ligger lige uden for bymidten, men lige<br />

midt i byen, i nærheden af offentlig transport og<br />

i umiddelbar nærhed til en samling af uddannelsesinstitutioner.<br />

Haslev har altid været kendt som<br />

skolernes by, men gennem en årrække har byen oplevet,<br />

at flere uddannelsesinstitutioner er lukket<br />

ned. Det har efterladt byen med en række tomme<br />

bygninger, og en følelse af, at en vigtig del at byens<br />

identitet og byliv er ved at gå tabt.<br />

Haslev Seminarium er i den sammenhæng noget<br />

særligt. Bygningskomplekset fremstår smukt, atmosfærefyldt<br />

og med store grønne parklignende arealer.<br />

Her er forsamlingslokaler, undervisningslokaler,<br />

tidligere studieboliger, store sale, idrætsfaciliteter<br />

mm. Håbet er, at nye arbejdspladser, boliger, kultur<br />

og fritidsaktiviteter, grønne arealer, kreative erhverv<br />

osv. i fremtiden vil fylde området.<br />

Bag udviklingsprojektet står et partnerskab mellem<br />

Realdania, <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>og UCSJ, og det har været<br />

partnerskabets ønske, at der arbejdes ud fra følgende<br />

mål for udviklingsarbejdet og for den fremtidige<br />

brug af bygningerne:<br />

- At bygningernes arkitektoniske og kulturmiljømæssige<br />

værdier så vidt muligt fastholdes.<br />

- At bebyggelsen åbner sig over for byen og medvirker<br />

til at styrke Haslevs samlede bymiljø.<br />

- At der sigtes mod en model, hvor både private og<br />

offentlige aktører og funktioner indgår i den fremtidige<br />

brug.<br />

- At der fokuseres på en realistisk udviklingsmodel<br />

både hvad angår økonomi og funktioner.<br />

- At interessenter, mulige aktører og ildsjæle inddrages<br />

i processen.<br />

- At projektet trækker på erfaringer fra andre relevante<br />

projekter.<br />

- At projektet og processen efterfølgende kan fungere<br />

som et eksempelprojekt for andre større<br />

omdannelsesprojekter.<br />

- At udviklingsarbejdet tænkes sammen med den<br />

igangværende proces omkring udviklingen af<br />

Bystrategi Haslev. Se www.faxekommune.dk<br />

7

h aslev sTørre ProjeKTer i <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Hovedby i <strong>Faxe</strong> kommune med ca. 11.000 indbyggere<br />

Ligger ca. 20 km. fra Næstved, Roskilde og Køge. Ca. 60<br />

km fra København<br />

Direkte togforbindelse til Næstved, Køge og Roskilde.<br />

Rejsetid til København er 1.15 min (med skift i Køge).<br />

Relativ god forbindelse til motorvejen<br />

Byen har en høj udpendling, hvor af en stor del er<br />

rettet mod København<br />

Byen har en positiv befolkningstilvækst<br />

Højt niveau inden for handels og uddannelse, men er<br />

presset af de store nabobyer<br />

Byen har bl.a. butikker, idrætshaller, bibliotek, svømmehal,<br />

biograf, bowlinghal, fitnesscentre og cafeer.<br />

Hovedgaden i Haslev<br />

Vibeengskolen – ny folkeskole i Haslev (indebærer<br />

lukning af tre nuværende skoler)<br />

Campus Haslev – Samlinger af ungdomsuddannelser<br />

Bystrategi Haslev – Udvikling med fokus på forbedring<br />

af bymidten<br />

ECO Park Rønnede – Nyt erhvervsområde ved Sydmotorvejen<br />

<strong>Faxe</strong> sundhedscenter – Samling af private og offentlige<br />

sundhedsfunktioner i <strong>Faxe</strong><br />

sTørre ProjeKTer i region sjælland<br />

Trafikale forbedringer - Herunder direkte togforbindelse<br />

fra 2018 mellem København og Ringsted via<br />

Haslev. Ny rejsetid København-Haslev er 40 min.<br />

Udbygning af Femern Bælt forbindelsen<br />

Nyt supersygehus i Køge<br />

8

e jendomsbesK rivelse<br />

Markant, bevaringsværdigt bygningskompleks midt i<br />

Haslev by.<br />

Grunden og bygningerne ejes af University College<br />

Sjælland.<br />

I alt 9 bygninger med samlet set ca. 10.000 etagekvm<br />

(hvor af ca. 1.300 er kælderareal). Bygningerne er<br />

fordelt over tre matrikler med et grundareal på ca.<br />

60.000 kvm.<br />

Institutionsbygninger med flot teatersal, god sportshal<br />

med omklædningsfaciliteter, kollegiebygning med<br />

100 værelser, adskillige undervisningslokaler, faglokaler<br />

og store udenomsarealer af parklignende karakter<br />

med parkeringsmuligheder.<br />

Bygningerne er af arkitektonisk høj kvalitet. Hovedbygningen<br />

er fra 1905 og bygningskomplekset er udvidet<br />

over tid. Mest markant er tilbygningen af en undervisningsfløj<br />

og kollegiebygning opført i 1960’erne<br />

tegnet af Inger og Johannes Exner.<br />

God beliggenhed i udkanten af bymidten med kun 5<br />

minutters gang til den centrale handlesgade, tæt ved offentlige<br />

transport (tog). Ligeledes let adgang til motorvej.<br />

Mulighed for nybyggeri (herunder boliger) på grund på<br />

ca 20.000 kvm.<br />

Ejendomme kan opkøbes i dele.<br />

Den gældende byplanvedtægt for området udpeger<br />

det til offentlige formål, men <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> er indstillet<br />

på, at en ny lokalplan kan blive nødvendig.<br />

Hovedbygningen fra 1905<br />

Sportshallen<br />

Teatersalen i Teaterbygningen Parken bag Hovedbygningen<br />

9

ygninger og udearealer<br />

Bygning 1 ”Hovedbygningen”. Har været brugt til administration<br />

og undervisning. Indeholder hovedindgangen,<br />

større forsamlingslokaler, mødelokaler mm.<br />

Er på tre etager + kælder (1313kvm + 500kvm kælder)<br />

Bygning 2 ”Teaterbygningen”. Seminariets fest- og teatersal.<br />

Størstedelen af bygningen er en stor sal med<br />

scene og bagscene i den ene ende. Modsat ligger der<br />

køkken, samt undervisnings/mødelokaler i tre etager.<br />

(954kvm + 228kvm kælder)<br />

Bygning 3 ”Undervisningsfløj”. Tilbygning til hovedbygningen<br />

med undervisningslokaler – særligt faglokaler<br />

(876kvm + 114kvm kælder)<br />

Bygning 4 ”Midterste undervisningsbygning”. Aflang<br />

bygning med undervisningslokaler i ét plan (1458 kvm<br />

+ 500 kvm kælder)<br />

Bygning 5 ”Musiksal”. Tilbygning til hovedbygningen<br />

bestående af en stor sal brugt til musik og idrætsundervisning<br />

(410 kvm)<br />

Bygning 6 ”Depot/omklædning”. mindre bygning i<br />

sammenhæng med musiksalen (115 kvm)<br />

Bygning 7 ”Pavilloner”. Nyere barakbygninger brugt til<br />

undervisning (457 kvm)<br />

Bygning 8 ”Kollegiebygning”. Byggeri i to etager med<br />

små kollegieværelser rundt om et charmerende<br />

gårdrum. Desuden kantine med tilhørende industri-<br />

køkken (3282kvm + 270kvm kælder)<br />

Bygning 9 ”Sportshal”. Nyere sportshal med tilhørende<br />

omklædning og mødelokaler (1026kvm)<br />

Område 10 ”Byggegrund”. I den bagerste del af anlægget<br />

ligger et større grønt areal, der blandt andet<br />

har været brugt til boldbaner. Området er muligt at<br />

bruge til rekreative formål, men kan også bebygges.<br />

<strong>Faxe</strong> kommune er positivt indstillet over for opførsel<br />

af boliger (ca. 20.000kvm)<br />

Område 11 ”udearealer”. Bygningerne er omgivet af<br />

grønne arealer af parklignende karakter både rundt<br />

om og mellem bygningerne.<br />

10

en metode til projektudvikling - dette er<br />

én vej til at løse problemstillingen<br />

Det er partnerskabets ønske at strategiprojektet<br />

kan generere erfaringer, som kan være brugbare<br />

for andre kommuner/grundejere med tilsvarende<br />

udfordringer. Den gennemførte strategiproces er<br />

igangsat efter en periode på to år, hvor bygningskomplekset<br />

har været forsøgt afhændet på traditionel<br />

vis via ejendomsmæglere. Strategiprojektet har<br />

ikke erstattet de traditionelle salgskanaler, men er<br />

et supplement, der på i hvert fald tre måder kan<br />

bidrage positivt til en revitalisering af bygningerne.<br />

Indirekte Markedsføring. Dels er processen og de<br />

gennemførte aktiviteter en anledning til at invitere<br />

både lokale og eksterne folk med en potentiel interesse<br />

i bygningerne til at komme forbi, besigtige<br />

stedet og indgå i en kreativ dialog med ligesindede<br />

om udviklingsmulighederne. Dermed plantes bevidstheden<br />

om bygningskomplekset og dets muligheder<br />

hos en vigtig målgruppe, som må forventes<br />

på forskellig vis fremover at følge og måske i bedste<br />

fald engagere sig yderligere i projektet. Dette kan<br />

beskrives som indirekte men målrettet markedsføring.<br />

Afklaring. Dels er processen en effektiv måde at<br />

tvinge de involverede parter (her grundejer og<br />

kommune) til undervejs at præcisere egne mål og<br />

forventninger til områdets udvikling, men også til<br />

at blive bevidste om barrierer og udfordringer, som<br />

det er nødvendigt at adressere. Dermed fungerer<br />

strategiprojektet som en effektiv metode til afklaring<br />

og forventningsafstemning.<br />

Beslutningsgrundlag. Endelig bidrager processen<br />

med en række konkrete delresultater i form at viden<br />

og data om bygningskomplekset og nærværende<br />

afsluttende strateginotat. Dette materiale<br />

vil fremadrettet fungere som en del af det beslutningsgrundlag,<br />

som eksisterende og nytilkommende<br />

aktører kan basere deres beslutninger på.<br />

Som metode skaber en strategiproces således både<br />

værdi i kraft af processen og den erkendelse, viden<br />

og netværk, der opstår blandt de involverede<br />

undervejs; og i form af den konkrete viden og de<br />

konklusioner, som fastholdes i de produkter der<br />

kommer ud af processen.<br />

11

PROCESSEN - SCENARIE 1-3<br />

RAMMER<br />

&<br />

FORUDSÆTNINGER<br />

IDE-WORKSHOP<br />

&<br />

SENARIEUDVIKLING<br />

SCENARIE 1<br />

SCENARIE 2<br />

SCENARIE 3<br />

DIALOG<br />

I<br />

PARTNERSKABET<br />

Et vigtig formål med processen har været at skabe<br />

mulighed for, at de involverede parter, kunne analysere<br />

og komme med forslag til, hvordan seminariet<br />

skal anvendes i fremtiden. Diagrammet viser<br />

hovedelementerne i processen. Første fase fokuserede<br />

på rammebetingelserne for udviklingen af<br />

seminariet, og bestod af indsamling og udvikling<br />

af et nødvendigt baggrundsmateriale. I anden fase<br />

fokuserede vi på idéudvikling og det fremtidige indhold<br />

i bygningerne. Resultatet var en beskrivelse af<br />

tre scenarier der alle tog udgangspunkt i ramme-<br />

DET MEST<br />

SANDSYNLIGE<br />

SCENARIE<br />

ET<br />

REALISME<br />

TJEK<br />

STRATEGI-NOTAT<br />

DIAGRAM OVER PROCESSEN<br />

betingelserne. På baggrund af de indledende faser<br />

havde parterne herefter en dialog med henblik på<br />

at kvalificere, afklare og udvælge en sandsynlig retning<br />

for udviklingen af seminariet. På den baggrund<br />

er der i projektets sidste fase udarbejdet nærværende<br />

notat. Sideløbende med processen har der<br />

været afviklet et såkaldt offentlighedsspor med en<br />

række aktiviteter med det formål at skabe kendskab<br />

til bygningerne.<br />

12

ORGANISATIONSDIAGRAM<br />

PARTNERSKABET<br />

&<br />

STYREGRUPPEN<br />

PROJEKTGRUPPEN<br />

FAXE<br />

KOMMUNE<br />

FAXE<br />

KOMMUNE<br />

UCSJ<br />

HAUSENBERG<br />

REALDANIA<br />

UCSJ<br />

IDÉFORUM<br />

Arkitekt<br />

Berings Tegnestue<br />

Ejendomsmægler<br />

Nybolig Erhverv<br />

Jørgen Klode<br />

Regional investor<br />

Carl Christensen<br />

Bridana<br />

FAGGRUPPEN<br />

Christian Fumz, GIV RUM<br />

Jesper Lundgaard Johansen, Urban Help<br />

Søren Vagn Hansen, direktør, Business <strong>Faxe</strong><br />

Jeppe Graa, kok/partner, Madsynergi<br />

Louise Rønne, projektleder, Republikken<br />

Michael Nyboe, partner, Momentum Research og Development APS<br />

Susanne Kürstein Jensen, turistchef, <strong>Faxe</strong> Turistbureau<br />

Per Bech Thomsen, Partner, Impact Communications<br />

Kåre Poulsgaard, Teori & Praksis Udvikling<br />

Christoer Flintholm, direktør, Oce Lab<br />

Georg Garth-Grüner, lokal developer<br />

Sinus Lynge, partner, EFFEKT arkitekter<br />

Arkitektstuderende fra KADK<br />

ejerforhold og aktører<br />

Som beskrevet i introduktionen er bygningerne ejet<br />

af UCSJ, hvis ønske det er at afhænde bygningerne<br />

så hurtigt som muligt. Omvendt har de en lang historie<br />

i byen og er derfor opsat på at finde en god<br />

og brugbar løsning. <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> ser stedet som<br />

betydningsfuldt, fordi det ligger centralt og har stor<br />

mental betydning for Haslevs udvikling. <strong>Kommune</strong>n<br />

overvejer at placere kultur- og fritidsaktiviteter i<br />

tre af bygningerne, hvoraf de allerede i dag lejer sig<br />

ind i den ene. <strong>Kommune</strong>n skal ligeledes indgå aktivt<br />

i udviklingen af området, når der (formodentligt)<br />

skal udarbejdes en ny lokalplan for matriklerne.<br />

Realdania indgår i projektet, da problemstillingen<br />

i Haslev langt fra er enestående, og fonden søger<br />

med projektet at indhente erfaringer med en alternativ<br />

proces for ejendomsudvikling.<br />

organisering i processen<br />

Projektet har været organiseret med en styregruppe<br />

med repræsentanter fra <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>, Realdania<br />

og grundejeren UCSJ. Herunder har siddet en<br />

projektgruppe bestående af planlæggere og kultur-<br />

og fritidsfolk fra <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>, rådgivere fra<br />

Hausenberg samt en repræsentant fra UCSJ. Her ud<br />

over har der været inkluderet to grupper af eksperter:<br />

Faggruppen, der indledningsvist har beskrevet<br />

rammer og forudsætninger og en bredt sammensat<br />

Idégruppe, der deltog i en intensiv heldagsworkshop<br />

kaldet Idéforum. Endelig har rådgiver Arne<br />

Kunckel fra Insitu Marketing afslutningsvis været<br />

engageret til at beskrive de organisatoriske og økonomiske<br />

perspektiver i det udvalgte scenarie.<br />

13

GENNEMGANG AF PROCESSEN<br />

I det følgende bliver hovedelementerne i processen<br />

gennemgået. En oversigt kan ses i procesdiagrammet<br />

på side 12.<br />

rammer og forudsætninger<br />

Processen blev indledt med en afklaring af rammebetingelserne.<br />

Arbejdet blev udført af en ekspertgruppe<br />

bestående af en arkitekt med speciale<br />

i bevaringsværdige bygninger, en ejendomsmægler<br />

med kendskab til det regionale marked for erhvervsejendomme,<br />

samt en investor med erfaring for genanvendelse<br />

af bygninger i Sydøstdanmark. De tre<br />

var valgt ud fra et ønske om at indkredse de vigtigste<br />

omstændigheder for seminariets udvikling.<br />

Der blev afholdt en besigtigelse og et møde mellem<br />

rådgivere, <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> og eksperterne på seminariet.<br />

Efterfølgende udarbejdede hver ekspert et<br />

kort notat om de vigtigste forbehold for udvikling<br />

af bygningerne og fokuspunkter for den videre proces.<br />

I tillæg udarbejdede <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> en profil<br />

af Haslev og kommunens interesse i udviklingen af<br />

seminaret. Tillige har Hausenberg udarbejde de en<br />

kortfattet beskrivelse af bylivet omkring seminariet<br />

baseret på en dags observationer og situationelle<br />

interview med tilfældige borgere. Samlet set<br />

gav disse analyser et billede af den lokale kontekst<br />

samt de planmæssige og økonomiske forudsætninger<br />

for en udvikling af nyt indhold i seminariet.<br />

Analyserne foreligger i et samlet notat kaldet Rammebetingelser.<br />

Dette fungerede som udgangspunkt<br />

for næste fase: Idé og scenarieudvikling.<br />

Faggruppen anbefaler særlig opmærksomhed på:<br />

Ikke bare indhold, men også organisering og drift<br />

Sikre at ideer er i overensstemmelse med de relevante<br />

investeringsmarkeder<br />

Midlertidig anvendelse – overvej rammerne og formålene<br />

med midlertidige aktiviteter<br />

Analyse af beliggenheden – lokalt og regionalt<br />

Dyrk det lokale engagement og kendskab<br />

Giv både midlertidige og permanente aktører vished<br />

om områdets planstatus<br />

Mulighed for ombygning med respekt for bevaring<br />

og omkostningerne herved<br />

Hurtig afklaring af involverede parters engagement<br />

nu og i fremtiden<br />

Faggruppen diskuterer de fremtidige muligheder for Haslev Seminarium.<br />

14

idéforum – intensiv scenarieworkshop<br />

Med afsæt i de udpegede rammer blev der afholdt<br />

et såkaldt idéforum. Formålet hermed var at få<br />

idéer til udvikling, indhold og organisering af bygningerne.<br />

En kombination af eksterne eksperter<br />

med erfaring fra revitalisering af tomme bygninger<br />

andre steder i landet, og lokale med viden om<br />

regionen og Haslev indgik i tre tværfaglige teams,<br />

der arbejdede sammen på dagen. Workshoppen<br />

tog form som en mini-konkurrence, hvor grupperne<br />

hver især skulle udvikle et eller flere scenarier for<br />

den fremtidige brug af bygningerne. På workshoppen<br />

blev de mange tomme rum udforsket, der blev<br />

arbejdet med forslag til midlertidige og permanente<br />

funktioner, samt til proces, organisering, aktører<br />

og drift. Resultatet af dagen blev tre vidt forskellige<br />

scenarier for den fremtidige brug af seminariet.<br />

Præsentation af scenarier<br />

Gruppearbejde blandt deltagerne<br />

Udforskning af komplekset. Billede fra Kollegiebygningens gårdrum.<br />

15

SCENARIER FRA IDÉFORUM<br />

På de følgende sider præsenteres de tre scenarier<br />

grupperne udviklede på Idéforum.<br />

sCenarie 1: brugerdreveT mulT ihus<br />

Ideen. Der skal skabes et hus, hvor virkelystne borgere<br />

kan udfolde sig. Her kan projekter, interesser<br />

og nye ideer dyrkes og udvikles. Seminariebygningerne<br />

rummer mange fantastiske og forskellige<br />

lokaler, der er helt oplagte til at udfolde kreative<br />

ideer i: store rum, højloftede rum, lyse rum, kantinefaciliteter,<br />

faglokaler med f.eks. keramikovne<br />

og grønne udendørsarealer. Udgangspunktet er det<br />

lokale samfund og at bygningerne skal tages i brug<br />

nu uden dyre renoveringer. Stedet skal åbnes op<br />

for byens tilstedeværende ressourcer og dem, der<br />

gerne vil etablere aktiviteter. Det er brugerne der<br />

driver det og her er plads til både professionelle<br />

og fritidsbrugere. Scenariet arbejder med en meget<br />

åben tilgang, hvor dørene bliver slået op fra dag<br />

ét. Det er brugerne selv, der er med til at definere<br />

brugen og fylde bygningerne.<br />

ILDSJÆLE<br />

SYNERGI<br />

VIRKELYST<br />

ARBEJDS-<br />

FÆLLESSKABER<br />

BRUGERDREVET MULTIHUS<br />

FRIHED &<br />

FLEKSIBILITET<br />

LOKALE<br />

RESSOURCER<br />

16

Indhold. Bygningerne bliver hjemsted for en lang<br />

række aktiviteter og projekter. Stedet har ikke fra<br />

starten en fast profil, men det er brugerne selv, der<br />

udvikler den. Der arbejdes med en åben proces,<br />

ud fra devisen ”lad falde, hvad ikke kan stå”. Alt<br />

kan afprøves, men på sigt må det vurderes hvilke<br />

projekter, der er bæredygtige. Nogle aktiviteter vil<br />

have karakter af fritidsaktiviteter, mens andre vil<br />

have et professionelt eller kommercielt sigte. Aktiviteter<br />

kunne være små kontorfællesskaber, socialøkonomiske<br />

virksomheder, faste og åbne værksteder,<br />

åbent landbrug, åbent kontor, projektsted<br />

for studerende omkring iværksætteri, skoleprojekter,<br />

undervisning, kurser mm.<br />

Hovedsageligt forventes tre brugergrupper (små<br />

erhvervsdrivende, fritidsbrugere og kommercielle<br />

aktører), der vil bruge stedet på forskellige måder.<br />

Nogle som deres daglige arbejdsplads, nogle enkelte<br />

aftener om ugen og andre bare en gang i<br />

mellem. Grundstammen udgøres af iværksættere<br />

små erhvervsdrivende og kunstnere, formentlig<br />

primært inden for de kreative erhverv. De lejer lokaler,<br />

som de bruger jævnligt. Der findes aktuelt<br />

en række virksomheder lokalt, som kunne indgå.<br />

En mindre del af bygningerne kan bruges af byens<br />

foreningsliv. De kan i husets brugerdrevne fællesskab<br />

finde undervisningsfaciliteter og rammer til<br />

f.eks. kunstprojekter. Bygningerne skal også huse<br />

enkeltstående kommercielle aktiviteter som f.eks.<br />

konferencer, kurser, koncerter, festivaler og anden<br />

udlejning. Disse aktiviteter skal være med til at finansiere<br />

drift og renovering af bygningerne. Herudover<br />

kan der være faste kommercielle aktører<br />

som madhus og projekthotel. Alle brugerne skal<br />

være indstillet på at lave en del af istandsættelsen<br />

selv. Til gengæld får de lav husleje og del i et inspirerende<br />

fællesskab.<br />

Organisering. Huset arbejder med en treårig opstartsperiode,<br />

hvor den nuværende ejer stiller bygningerne<br />

til rådighed. Der benyttes en trappemodel,<br />

hvor brugerne over perioden overtager mere<br />

og mere af det finansielle og driftsmæssige ansvar.<br />

Brugergruppen betaler gradvist en øget leje, der<br />

efter de tre år modsvarer ejerens udgifter. I den<br />

periode skal en tovholder stå for den daglige organisering<br />

og aftaler med brugere. Tovholderen er en<br />

enhed, der skal kunne håndtere de mange forskellige<br />

brugergrupper og har forstand på organisering<br />

og budget (kan f.eks. være en organisation som GIV<br />

RUM). Følgende fire aktører kan tænkes som bi-<br />

dragsydere i den treårige opstartsfase:<br />

<strong>Faxe</strong> kommune: skal finansiere en tovholder. Hjælper<br />

i en etableringsfase og bidrager med kulturmidler.<br />

UCSJ: Som ejer stiller de bygningerne til rådighed.<br />

Interessen ligger i at bygningerne så bliver brugt og<br />

ikke forfalder, at de får dækket driftsudgifterne, og<br />

at det er lettere at sælge bygningerne, hvis der er<br />

liv i anlæget.<br />

Fond: En almennyttig fond bidrager til et ”ansigtsløft”<br />

af bygningerne, der gør lokalerne indbydende<br />

og velfungerende. Dette begrundes i deres engagement<br />

i frivillighed og civilsamfundet.<br />

Regionen: Har regionale udviklingsmidler og kan<br />

støtte, at stedet bliver driver for socialøkonomiske<br />

virksomheder.<br />

Efter tre år vil de aktiviteter, der har vist sig<br />

bæredygtige organisere sig i en egentlig andels-<br />

eller brugerforening, som kan overtage lejemålet<br />

og fortsætte driften af bygningerne. Det kan enten<br />

være under den nuværende ejer, der gennem udlejning<br />

opnår en markedssvarende indtægt, eller komplekset<br />

kan opkøbes af en anden aktør (privat investor,<br />

kommunal instans, fonde), der er villige til<br />

at udleje bygningerne til brugerforeningen.<br />

17

sCenarie 2: Pendlerbase – sammenhæng mellem<br />

arbejde og FriTid<br />

Ideen. Haslev er i dag en god pendlerby med en<br />

passende afstand til en lang række større sjællandske<br />

byer herunder København. Men for mange<br />

bliver transporttiden alligevel for stor, hvilket skaber<br />

en utilfredshed i hverdagslivet. Derfor skal der<br />

i de tidligere seminariebygninger udvikles et sted,<br />

der gør det muligt at koble fritid og arbejde ved<br />

at placere funktionerne samme sted. Der skal dels<br />

være et alternativ til hjemmearbejdspladser, mulighed<br />

for arbejdspladser i form af f.eks. kontorfællesskaber<br />

for lokale virksomheder og satellitter<br />

af etablerede firmaer. Dels kultur- og fritidsaktiviteter.<br />

Pendlerbasen vil blive et nyt kraftcenter i<br />

Haslev – en tilføjelse i forhold til det handelscenter,<br />

som byens hovedgade udgør. Synergi er et nøgleord<br />

og der skal være mulighed for at integrere<br />

arbejde og fritid, men også gerne generationer. Det<br />

skal være et sted, hvor forældre kan være tættere<br />

sammen med deres børn. F.eks. kan den mor, der<br />

normalt først er sent hjemme fra arbejde i København,<br />

tage en dag på ”nærkontoret” på seminariet,<br />

den dag, hvor hendes piger alligevel går til håndbold<br />

i Sportshallen.<br />

HVERDAGSLIVET<br />

ERHVERVS-<br />

UDVIKLING<br />

KRAFTCENTER<br />

FRITIDS- &<br />

KULTURAKTIVITETER<br />

PENDLERBASE<br />

SYNERGI<br />

NÆRKONTOR-<br />

PLADSER<br />

18

Indhold. Stedets indhold kan deles op i to grupper;<br />

erhvervs- og fritidsaktiviteter. Her ud over er der<br />

rig mulighed for andre kommercielle aktiviteter.<br />

Erhvervsdelen skal bestå af flere forskellige typer<br />

lokaliseringmuligheder for firmaer og enkeltpersoner.<br />

Ideerne tæller f.eks. kontorfællesskaber<br />

for lokale virksomheder, virksomheder med egne<br />

kontorlokaler satelitter af større arbedspladser,<br />

væksthus, vækst-klynger, konferencecenter med<br />

overnatning, hotel mv. En af de nyskabende ideer i<br />

erhvervsdelen er etablering af ”nærkontorpladser”<br />

– et attraktivt alternativ til hjemmekontorpladsen.<br />

Ikke alle synes, at køkkenet eller skrivebordet i<br />

soveværelset er den optimale arbejdsplads, og her<br />

kan et nærkontorfællesskab være et attraktivt alternativ.<br />

På kultur- og fritidssiden skal der både etableres<br />

traditionelle idræts- og kulturaktiviteter og tænkes<br />

i nye baner. Det kan både være kommercielle og<br />

forenings/kommunalt drevne aktiviteter. Ideerne<br />

tæller idrætsfaciliteter, kantine, sommerskole,<br />

konferencer, kulturhus, alternativ idræt, musikskole,<br />

foreningsfestival, udendørsfaciliteter, børneinstitutioner,<br />

ungdomsskole, træningsfaciliteter<br />

mm. De store udendørsrum kan også indgå som<br />

nye rekreative områder i bymidten, og der kommer<br />

nye udendørs bevægelsesfaciliteter til den uorganiserede<br />

idræt.<br />

Her ud over kan der f.eks. etableres et fælles madhus<br />

for alle aktiviteterne og andre i byen, der har<br />

lyst til en bid ordentlig mad. Madhuset kan blive<br />

hjertet i det store fællesskab, hvor alle besøgende<br />

har en grund til at komme og møde hinanden. Når<br />

markedet for boligbyggeri vender kan der i kollegiebygningen<br />

skabes campusboliger, fællesskabsboliger,<br />

boliger for unge, familie eller seniorer.<br />

Ligeledes kan grundstykket (nr 10 på kort side 10)<br />

frasælges med byggeret, hvilket kan skaffe økonomi<br />

til de andre aktiviteter.<br />

Organisering. Det er vigtigt at skabe den rette organisering<br />

for det samlede sted. Det kan enten<br />

være i en samlet organisation med enheder, der<br />

tager sig af de forskellige typer af funktioner (fritid,<br />

erhverv) eller det kan være opdelt i flere organisationer,<br />

der har et meget stærkt fællesorgan,<br />

der sørger for at delene arbejder i samme retning.<br />

Det vil være oplagt f.eks. at udnytte muligheden for<br />

at leje lokaler af hinanden på tværs.<br />

For erhvervsdelen skal der være en eller flere aktører/operatører,<br />

der skaber gode professionelle<br />

faciliteter omkring virksomhederne og kontorpladserne.<br />

Det er ikke nok at stille skriveborde til rådighed.<br />

Der skal være mulighed for at købe frokost,<br />

styr på internet, printe osv., ligesom der skal opnås<br />

en stemning af, at man får noget ud af de andre på<br />

kontoret. Dette vil kræve en operatør, der sørger<br />

for at alt fungerer.<br />

19

sC enarie 3: sPidsKomPeTenCeCenTer<br />

Ideen. De funktionstømte bygninger kan anskues<br />

i et lokalt perspektiv som i scenarie 1 og 2, men<br />

der kan også tages udgangspunkt i et helikopterperspektiv.<br />

Der skal ikke bare kigges ind ad mod<br />

byen selv, men tænkes i et nationalt eller endda<br />

internationalt niveau. Hvad har Danmark brug for<br />

og hvor har Danmark nogle særlige kompetencer?<br />

Bygningerne har nogle kvaliteter, og med dem som<br />

udgangspunkt, skal der udvikles et koncept. Oplagt<br />

vil det være at tage udgangspunkt i læring, da det<br />

netop er dette seminariets bygninger egner sig til<br />

og emmer af. Selv om et nyt spidskompetencecenter<br />

ikke direkte relaterer sig til Haslev vil det styrke<br />

byens identitet og give byen noget nyt at være<br />

kendt for. Samtidig kan der arbejdes på udadvendte<br />

og afledte aktiviteter, som giver noget tilbage til<br />

byen – ud over selvfølgelig at skaffe arbejdspladser.<br />

LÆRING<br />

AFLEDTE<br />

EFFEKTER<br />

HELIKOPTERBLIK<br />

SPIDSKOMPETENCECENTER<br />

NYE<br />

ARBEJDSPLADSER<br />

NY<br />

IDENTITET<br />

NATIONALT & INTERNATIONALT<br />

PERSPEKTIV<br />

20

Indhold. På Ideforum blev der foreslået to cases:<br />

INTERNATIONAL ACADEMY OF NEW NORDIC FOOD<br />

En international kokkeskole med kursussted,<br />

skoletjeneste, testlaboratorium, forskning, restaurant,<br />

overnatning, konsulentbureau, køkkenhaver<br />

mv. Ny nordisk mad er populært – også ude i den<br />

store verden – men der findes ikke et samlet sted,<br />

hvor maden bliver udforsket, præsenteret og lært<br />

videre. Akademiet skal være det ypperste af ypperste.<br />

Ideen er altså at tage fat i en dansk spidskompetence,<br />

og dyrke den på et internationalt niveau.<br />

Målgrupperne vil være kokkeelever, den internationale<br />

kokkeelite, privatpersoner, der vil tage kurser<br />

mm. Det vil være helt oplagt at alliere sig med nogle<br />

af de dygtigste danske kokke og at skabe kontakt til<br />

en allerede eksisterende international kokkeskole.<br />

Indtægter skal primært komme fra brugerbetaling.<br />

CENTER FOR STRESSHÅNDTERING<br />

På trods af den voksende opmærksomhed på<br />

stress som et væsentligt samfundsproblem findes<br />

der ikke et større behandlings- og forskningssted.<br />

Ideen finder inspiration i andre typer behand-<br />

lingssteder (alkohol, rygning mm), der efterhånden<br />

er vel etablerede. Centeret skal både være et<br />

behandlings-, opholds-, forsknings-, workshop- og<br />

efteruddannelsessted. Bygningerne og de grønne<br />

omgivelser i Haslev inspirerer til læring og udforskning,<br />

og samtidig en ro og skønhed, der kan bruges<br />

i behandlingen. Målgrupper vil være patienter,<br />

pårørende, behandlere, forskere mm.<br />

Organisering. For at give tid og plads til at finde<br />

det rette koncept og de rette samarbejdspartnere<br />

vil det være en forudsætning, at den nuværende<br />

ejer giver rum til udvikling i en periode og evt. også<br />

fungerer som udlejer i en opstartsperiode ind til<br />

stedet har skabt så meget værdi, at interesserede<br />

investorer vil banke på døren. Overtagelse fra UCSJ<br />

og finansiering sker i faser. Målet på sigt er, at det<br />

skal overtages af privat/offentlig investor. Scenariets<br />

udfordring ligger i at finde det felt, hvor der kan<br />

etableres et spidskompetencecenter og at finde<br />

aktørerne. Dette kan f.eks. opstartes via en lokal<br />

tænketank.<br />

21

det ”mest sandsynlige scenarie”<br />

Efter idéforum fulgte en længere tænkepause hen<br />

over sommeren 2012. Det blev i denne fase klart,<br />

at når parterne begyndte at diskutere relevansen<br />

og realismen i de tre scenarier opstod der hurtigt<br />

et behov for yderligere afklaring af en række grundlæggende<br />

forudsætninger. Ville grundejer overhovedet<br />

fungere som udlejer? Ville det være muligt at<br />

give midlertidige aktører en rimelig tidshorisont på<br />

2-3 år for at sikre deres basisinvesteringer? Var det<br />

sikkert at kommunen ville kunne fylde aktiviteter i<br />

dele af bygningerne? Hvad hvis der kom en seriøs<br />

køber midt i udviklingen af en række midlertidige<br />

kreative aktiviteter? Etc.<br />

I løbet af sommeren indledte grundejer forhandlinger<br />

med en institution, som udtrykte interesse<br />

for at købe en stor del af bygningsmassen og fylde<br />

den med kursusrelaterede aktiviteter, under forudsætning<br />

af en bæredygtig økonomi i overtagelse og<br />

istandsættelse. Denne mulighed lå i præcis forlængelse<br />

af kommunens ønsker om at tiltrække en privat<br />

aktør, som kan løfte en del af området, og hvis<br />

virke fint kan integreres med en række offentlige<br />

kulturelle aktiviteter i de bygninger, kommunen<br />

overvejer at overtage. Projektets parter vurderede<br />

at netop denne type køber er både realistisk og<br />

ønskværdig. Denne handel blev ikke gennemført af<br />

forskellige årsager. Det blev dog besluttet, at beskrive<br />

et scenarie (scenarie 4) med en tilsvarende<br />

aktør, som køber af hovedparten af undervisningsbygningerne<br />

og kollegiet, med kommunen som ejer<br />

af de tre kulturbygninger og med et restareal der<br />

kan udfyldes af eksempelvis lokale initiativer. Dertil<br />

byggemuligheden på en 20.000 kvm stor grund<br />

og det grønne parkrum.<br />

Dette scenarie 4 balancerer mellem den mest realistiske<br />

udvikling og den mest ønskelige udvikling.<br />

Forslaget er således et udtryk for det mest sandsynlige<br />

scenarie på netop dette sted, på netop<br />

dette tidspunkt. Scenariet vil naturligvis have set<br />

anderledes ud, hvis vi befandt os i en tid med højkonjunktur,<br />

Femern Bælt forbindelse og direkte tog<br />

til København på 40 min. Scenarie 4 udfoldes i no-<br />

realismetjek<br />

tatets tredje del.<br />

Det har fra starten været parternes ønske, at det<br />

scenarie som processen ledte frem til, ikke blot var<br />

ønskværdigt, men også realistisk. Derfor har den<br />

afsluttende fase i processen været et såkaldt realismetjek.<br />

Realismetjekket har til formål at sandsynliggøre,<br />

hvordan scenariet kan realiseres med hensyn<br />

til organisering og bæredygtig økonomi. Med<br />

baggrund i strateginotatet og interviews med centrale<br />

aktører gives en vurdering af mulighederne<br />

for udvikling af seminariet ud fra de markedsmæssige<br />

perspektiver med hovedvægten lagt på det<br />

beskrevne scenarie 4. Desuden indgår input til<br />

organisatorisk set-up og den videre proces. Fokus<br />

er på modeller for salg og drift af anlægget med<br />

forskellige konstellationer for salg, udlejning, optioner<br />

på overtagelse, midlertidige ordninger etc.,<br />

mellem de aktører som indgår i scenarie 4.<br />

Parterne har engageret InSitu Marketing v. rådgiver<br />

Arne Kunckel til denne opgave og besvarelsen heraf<br />

indgår som sidste afsnit af nærværende strateginotat.<br />

22

offentlighedssporet<br />

<strong>Kommune</strong>n har så vidt muligt ønsket en offentlig<br />

proces. Dels for at sikre åbenhed omkring processen,<br />

dels for at invitere byen indenfor på området<br />

og skabe opmærksomhed omkring dets mange anvendelsesmuligheder.<br />

Undervejs udviklingsprojektet<br />

har kommunen i samarbejde med grundejeren<br />

indrettet midlertidige kontorfaciliteter i den gamle<br />

hovedbygning hvorfra en gruppe af kommunens<br />

planlæggere har arbejdet. På den måde er der begyndt<br />

- i det helt små - at komme liv i bygningerne.<br />

Derudover har der været afholdt borgermøde om<br />

en ny lokalplan for Haslev bymidte på seminaret og<br />

i den forbindelse inviterede kommunen borgerne<br />

til at gå på opdagelse i bygningerne. Det faktum<br />

at kommunen ikke står som ejer af bygningerne,<br />

og derfor ikke har den fulde kontrol over udviklingen,<br />

har gjort, at en beslutning om en egentlig<br />

inddragelse af borgerne i idéudviklingen afventer<br />

en senere fase, hvor rammer og vilkår er nærmere<br />

afklarede.<br />

Borgermøde om ny lokalplan for bymidten i Haslev. Afholdt i Teaterbygningen på seminariet.<br />

23

ERFARINGER<br />

I ovenstående gennemgang af processen indgår en<br />

del konkrete erfaringer med processen, dens organisering<br />

og forløb. Nedenfor er opsummeret tre<br />

centrale læringer fra projektet.<br />

realisme vs. usikkerhed<br />

Det er en væsentlig læring, at forventninger til den<br />

foreslåede udviklingsmodels realisme må afvejes i<br />

forhold til, hvor præcist man kan beskrive den eksisterende<br />

situation, hvor entydigt man kan udpege<br />

en vision for fremtiden og <strong>endelig</strong> i hvor høj grad<br />

projektejeren besidder magt til at realisere strategien.<br />

I dette tilfælde hvor kommunen er drivende<br />

kraft i projekt, men ikke grundejer, blev det undervejs<br />

klart, at det er vanskeligt at komme fra de<br />

løse ideer til mere konkrete handlingsanvisninger.<br />

Ikke alene er der tale om to aktører (kommune og<br />

ejer), som hver især er søgende, afventende og til<br />

en hvis grad uafklarede. Hvad er kommunen villig<br />

til at binde sig til? Hvad er ejeren villig til i forhold<br />

til priser, tid og rum til udvikling? Aktørerne<br />

er indbyrdes afhængige af hinandens dispositioner.<br />

Dermed bliver mængden af forbehold og hvis’er for<br />

omfattende til, at der er tale om realistisk strategiarbejde.<br />

Ideerne forbliver scenarier.<br />

scenarier som dialogværktøj inddragelse<br />

Omvendt kan netop en usikker situation og behovet<br />

for afklaring være et godt argument for at igangsætte<br />

en alternativ og kreativ udviklingsproces,<br />

som den her beskrevne. Som resultat af idéworkshoppen<br />

blev der udviklet tre forskellige scenarier<br />

(se s.16-21). Uagtet at ikke alt i scenarierne kan<br />

realiseres nu og her, så fungerer de som et vigtigt<br />

værktøj for parternes dialog – både internt og med<br />

mulige samarbejdspartnere - i forhold til at diskutere<br />

bredden i muligheder og visioner for fremtiden.<br />

De tre scenarier giver et fælles fremtidsbillede<br />

at tale ud fra og tegner et felt af konkrete<br />

muligheder, som det er muligt at forholde sig til.<br />

Scenarierne hjælper også til at rejse nye relevante<br />

spørgsmål, og på den måde at afklare nye aspekter<br />

af visioner og behov. Det er således en væsentlig<br />

erfaring, at scenarieudvikling fungerer godt som<br />

dialogværktøj i en afklaringsproces som denne.<br />

Processen blev oprindeligt designet med en høj<br />

grad af inddragelse af lokale borgere og aktører.<br />

<strong>Kommune</strong>n ønskede at involvere og spørge det<br />

lokale erhvervs- og kulturliv til råds i udviklingen<br />

af seminaret. Efterhånden som projektets mange<br />

ubekendte blev tydelige, og særligt det forhold at<br />

grundejeren undervejs i processen førte forhandlinger<br />

med en interesseret køber, gjorde at kommunen<br />

undervejs reviderede planerne for inddragelse.<br />

<strong>Kommune</strong>n ønskede ikke, på dette tidspunkt,<br />

at involvere borgerne i udviklingen af seminariet,<br />

hvis det dagen efter kunne være solgt til anden<br />

side. Borgernes engagement er en vigtig ressource<br />

for kommunen, og må forvaltes med varsomhed.<br />

En anbefaling må være, at inddragelse ikke blindt<br />

gøres til et automatisk element i en kommunal<br />

proces, men at der i ethvert projekt må indgå en<br />

løbende refleksion om projektet kan bære en involvering<br />

af borgerne, og om kommunen vil være i<br />

stand til at give borgerne noget brugbart igen, som<br />

respons på deres engagement.<br />

24

SCENARIE 4<br />

På baggrund af projektet vurderes, at det i de kommende<br />

år kan blive vanskeligt at tiltrække en køber,<br />

som kan overtage og udvikle seminarieområdet<br />

samlet. Samtidig har <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> et ønske om<br />

at området i fremtiden integreres i byen og åbner<br />

sig op mod midtbyen. Derfor ønsker partnerskabet<br />

at beskrive et scenarie, som indeholder en privat<br />

hovedaktør der overtager hovedparten af bygningsmassen,<br />

en række kommunale aktiviteter i tre af<br />

områdets bygninger, evt. at flere mindre aktører<br />

indtræder i komplekset og, at det grønne område<br />

så vidt muligt bliver offentligt tilgængeligt. Partnerskabet<br />

ønsker sig en privat aktør, hvis aktiviteter<br />

ikke lukker sig om sig selv, men som kan indgå i<br />

et dynamisk samspil med de kommunale aktiviteter<br />

og byen.<br />

Dette Scenarie 4 henter forskellige ideer fra de tre<br />

scenarier udviklet på Idéforum (se s.16-21).<br />

I det følgende udfoldes Scenarie 4 med fokus på<br />

den kommunale aktør, den private hovedaktør,<br />

muligheden for inddragelse af flere aktører, udendørsarealerne,<br />

mulighederne for synergi og samspil<br />

mellem aktørerne, og de byplanmæssige omstændigheder<br />

ved at skabe et sådan sted i Haslev/<strong>Faxe</strong><br />

<strong>Kommune</strong>. Først vil forudsætningerne for scenariet<br />

blive gennemgået.<br />

Kommunal<br />

aktør<br />

Andre aktører<br />

Grundmodel over Scenarie 4<br />

Privat hovedaktør<br />

25

FORUDSÆTNINGER<br />

Scenarie 4 balancerer mellem den mest ønskelige<br />

udvikling og den mest realistiske udvikling. I det<br />

følgende beskrives forudsætningerne.<br />

ønskelige forudsætninger<br />

Liv i bygningerne og udendørsarealerne. Med bygningernes<br />

centrale beliggenhed og store arealmæssige<br />

fylde er det helt væsentligt, at her er liv og aktivitet,<br />

der bidrager til livet i Haslev. Det tilhørende<br />

parkanlæg har tidligere været lukket for den øvrige<br />

by, men skal nu åbnes op med udadvendte funktioner<br />

til gavn for alle i byen.<br />

Bevaring. Haslev Seminarium er en del af Haslevs<br />

bygningsarv. De historiske bygninger er vigtige i<br />

fortællingen om Haslev som skoleby, og har en kul-<br />

turhistorisk såvel som en arkitektonisk bevaringsværdi.<br />

En omdannelse af byggeriet skal tage hensyn<br />

til bygningernes særegenhed og bevaringsværdi.<br />

Kobling til byen. Seminariet ligger lige uden for bymidten<br />

men stadig centralt i Haslev – med kun fem<br />

minutters gang til stationen, butikkerne, rådhuset,<br />

kirken, Campus Haslev mm. De fleste borgere i<br />

Haslev kender nogen, som har enten arbejdet eller<br />

modtaget undervisning på seminaret, men det er<br />

ikke længere et sted man kommer. I fremtiden skal<br />

området igen åbnes op for byens borgere gennem<br />

Gjethuset i Frederiksværk. En historisk industribygning, som i dag<br />

fungerer som et selvejende musik- og kulturhus.<br />

en række offentlige funktioner, arbrjdspladser og<br />

grønne byrum. <strong>Kommune</strong>n tænker seminaret som<br />

en integreret del af bymidtens udvikling.<br />

Økonomisk bæredygtig model. <strong>Kommune</strong>n ønsker<br />

en robust løsning. Her kan en model med flere aktører<br />

være en løsning som sikrer, at hele anlægget<br />

ikke igen risikerer at stå tomt. Med liv i dele af anlægget<br />

vurderes muligheden for at aktivere resten<br />

også som større.<br />

26

ealistiske forudsætninger<br />

Konjunktursvingninger. det er klart, at den herskende<br />

finanskrise har stor betydning for at seminariet<br />

endnu ikke er blevet solgt. Dette påpeges både af<br />

developere og ejendomsmæglere. Det betyder, at<br />

det har været nødvendigt i højere grad at arbejde<br />

på muligheden for at bygningerne bliver solgt til<br />

organisationer, foreninger eller institutioner end til<br />

én stor kommerciel aktør.<br />

Beliggenhed. Beliggenheden i Haslev by er god:<br />

central og med kort afstand til offentlig transport.<br />

Samtidig ligger Haslev, og dermed seminariebygningerne<br />

dog lige på grænsen af, hvad der kræves<br />

for at være nær hovedfærdselsårer (motorvej). Det<br />

gør det vanskeligere at tiltrække rent kommercielle<br />

aktører, der i øjeblikket i høj grad vender sig mod<br />

København.<br />

Forventninger til fremtiden. På den positive side spiller<br />

fremtidens opgradering af infrastrukturen omkring<br />

Haslev ind. Der er planlagt en udvidelse af banenettet<br />

mellem København og Ringsted over Køge Nord, der<br />

betyder, at der kommer en direkte forbindelse mellem<br />

København og Haslev. Rejsetiden reduceres derfor fra<br />

godt over en time til ca. 40 minutter. Ligeledes er der<br />

planlagt udvidelse af Køge Bugt motorvejen, ligesom<br />

en kommende Femern Bælt-forbindelse vil placere<br />

Haslev centralt på det primære forbindelsesled mellem<br />

Øresundsregionen og resten af Europa. Dette bidrager<br />

til at seminariegrunden i fremtiden vil være<br />

Forbedret togforbindelse til København. Fra 2018 kan man<br />

rejse direkte mellem Haslev og København på 40 minutter.<br />

endnu mere attraktiv.<br />

Bygningernes stand/lokalplan for området. Ifølge<br />

SAVE-vurderingerne har alle bygninger på nær pavillonbygningen<br />

høj bevaringsværdi. Omvendt lever<br />

de ikke op til nutidens bygningsreglement (særligt<br />

hvad angår energikrav) hvis benyttelsen ændres.<br />

For flere typer af anvendelse vil det muligvis være<br />

billigere at bygge nyt end at bygge om, af samme<br />

grund. Nye aktører skal derfor se en selvstændig<br />

værdi i at fastholde bygningernes særlige arkitektur<br />

og historie. Potentielle købere vil forvente at<br />

kommunen redegør for eventuelle muligheder for<br />

dispensationer i forhold til bygningsreglementet i<br />

forbindelse med en ændring af lokalplanen.<br />

27

SCENARIETS DELE<br />

Scenariet kan bestå af en privat hovedaktør, en<br />

kommunal aktør, eventuelle restarealer samt nogle<br />

udensdørsarealer, der skal fordeles mellem de<br />

forskellige aktører. I det følgende bliver disse dele<br />

beskrevet.<br />

den private hovedaktør<br />

Den fremtidige private hovedaktør kan være en institution,<br />

forening eller organisation, formodentlig<br />

inden for velfærd, undervisning eller sundhed.<br />

Privat skal således forstås i bred forstand. I beskrivelsen<br />

af dette scenarie tager vi udgangspunkt i en<br />

reel henvendelse fra en forening, som dels ønskede<br />

at drive et kursus- og udviklingscenter for familier<br />

med børn med handicap, dels drive et kursuscenter,<br />

der stiller faciliteter og services til rådighed for<br />

eksterne kursusudbydere.<br />

Forventningen er, at en eventuel privat aktør<br />

overtager hovedparten af Hovedbygningen, undervisningsbygninger,<br />

Kollegiebygningen samt dele af<br />

udendørsarealerne.<br />

Grund<br />

(byggeoption)<br />

Kollegiebygningen<br />

Undervisningsbygningen<br />

Sportshallen<br />

Depot/omklædningsrummet<br />

Musiksalen<br />

Hovedbygningen<br />

Undervisningsbygningen<br />

Pavillionerne<br />

Teatersalen<br />

Rest-bygninger & -grunde<br />

Private hovedaktører<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

En mulig opdeling af bygningskomplekset mellem aktører. Dette kan dog se anderledes ud uden at ændre grund-læggende<br />

ved scenariets præmisser.<br />

28

Bygningerne rummer mange muligheder. En en<br />

sandsynlig anvendelse kunne indholde, at den<br />

tidligere kollegiebygning (bygning 8) renoveres<br />

og anvendes til overnatning for kursister m.fl. I<br />

følge den byggetekniske rapport tillader konstruktionen<br />

værelsessammenlægning både horisontalt<br />

og vertikalt. Der er i denne case tale om, at alle<br />

faciliteter skal gøres handicapvenlige. I kælderen<br />

under kollegiebygningen ligger industrikøkken og<br />

i stueetagen en tidligere kantine. Det er oplagt at<br />

undersøge mulighederne for at genanvende disse<br />

særlige funktionsrum i forbindelse med fremtidig<br />

kantinedrift, cateringvirksomhed eller cafédrift i<br />

Teaterbygningen. Kollegiebygningen er bygget op<br />

om et fantastisk gårdsrum, der bør udnyttes af en<br />

spisefunktion og som et smukt fælles opholdsrum<br />

for f.eks. kursister.<br />

Hovedbygningen (bygning 1) indeholder hovedindgang<br />

samt rum i forskellige størrelser, der egner sig<br />

til administrative formål som reception, møderum<br />

og kontorer. Det er en smuk bygning fra 1905 og vil<br />

væren en naturlig og indbydende indgang for den<br />

nye hovedaktivitet. Bygningen er i tre etager, hvor<br />

den øverste etage er med skrå lofter og egner sig<br />

særdeles godt til brug for f.eks. kreative erhverv,<br />

mindre kontorlandskaber eller som atmosfærefyldte<br />

grupperum.<br />

Den midterste undervisningsbygning (bygning 4),<br />

der er en lang bygning i ét plan, indeholder tidligere<br />

undervisningslokaler på hver side af en gang.<br />

Bygningen har et fantastisk lysindfald og er meget<br />

stemningsfyldt. Da det er muligt at gennembryde<br />

vægge kan bygningen oplagt både bruges til under-<br />

visningsfaciliteter, men også til aktivitetsrum eller<br />

behandlingslokaler.<br />

Fremadrettet vil det være afgørende for realiseringen<br />

af scenariet, at den private aktør:<br />

- er indstillet på at gå i dialog med kommunen om<br />

at sikre, at det samlede kompleks kan opleves som<br />

et samlet anlæg der i nogen grad er åbent og<br />

tilgængeligt for offentligheden.<br />

- har interesse i den særlige sjæl og stemning, som<br />

bygningerne har, og derfor kan se værdien i at<br />

bevare bygningerne.<br />

- kan se en fordel i et muligt samspil/samdrift af<br />

fælles faciliteter såsom køkken, idrætshal, sale<br />

mv.<br />

29

den kommunale aktør<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> mangler faciliteter til kultur- og<br />

fritidsaktiviteter. Ifølge en undersøgelse af kommunens<br />

faciliteter fra 2011 er der omfattende ønsker<br />

til nye anlæg samt renovering af eksisterende faciliteter.<br />

Ønskerne spænder ganske vidt fra etablering<br />

af et kulturhus, over idrætshaller til anlæg af<br />

mindre baneanlæg. Som tidligere seminarium rummer<br />

bygningerne gode faciliteter til netop denne<br />

type aktiviteter. Ved at placere kultur og fritidsaktiviteter<br />

i seminariebygningerne vil kommunen<br />

opnå:<br />

- At åbne området op og give alle byens<br />

borgere en anledning til at komme på området<br />

- At skabe liv i det centrale Haslev<br />

- At bevare en vigtig del af Haslevs kulturarv<br />

- At dække et pladsbehov<br />

- At modvirke følelsen af tilbagegang<br />

- At give børn, unge og voksne mulighed for gode<br />

oplevelser og understøtte netværksdannelse og<br />

en sund livsstil<br />

- At skabe faciliteter, der konkret efterspørges af de<br />

som overvejer at flytte til kommunen<br />

Følgende tre bygninger har kommunens interesse:<br />

Sportshallen. Bygning 9 er en meget flot og velfungerende<br />

sportshal med tilhørende omklædnings-<br />

og mødefaciliteter. På trods af, at der findes<br />

mange haller i Haslev, er der et kapacitetsproblem.<br />

Ifølge rapporten Kultur, fritids- og idrætsfaciliteter<br />

i <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> 2011 er der en meget høj udnyttelsesgrad<br />

af de nuværende faciliteter - især på<br />

idrætsområdet. Det betyder at mange udøvere er<br />

henvist til ugunstige tidspunkter, korte træningsseancer<br />

eller manglende træningstid. Derfor vil en<br />

aktivering af hallen på seminariet imødekomme et<br />

reelt behov hos byens foreninger, frivillige grupper<br />

og andre borgere og brugere af idrætsfaciliteter i<br />

Haslev. <strong>Kommune</strong>n tænkes at eje og drifte hallen<br />

på linje med kommunens øvrige idrætsfaciliteter.<br />

Sportshallen har egen indkørsel og parkeringsarealer,<br />

hvilket letter adgangen til faciliteterne.<br />

30

Teaterbygningen. Bygning 2 har et oplagt potentiale<br />

som kulturelt samlingssted i kommunen. <strong>Faxe</strong><br />

<strong>Kommune</strong> har i forvejen en bred vifte af kulturfaciliteter,<br />

men de ligger spredt og der er stigende efterspørgsel<br />

på sale og lokaliteter, som egner sig til<br />

enkeltstående arrangementer, ligesom der længe<br />

har været efterspurgt et egentligt kulturhus i kommunen.<br />

Alene i kraft af bygningens beliggenhed<br />

ud mod den allé, der fører fra vejen ind til hovedbygningen,<br />

rummer den et stort potentiale. Med<br />

få virkemidler kan der åbnes endnu mere op mod<br />

byen og skabes et smukt udendørsrum i overgangen<br />

fra den omkringliggende by til kulturhuset. Teaterbygningen<br />

rummer muligheder for:<br />

- Kulturaktiviteter af enhver art – både professionelle<br />

og amatører, herunder øvelokaler og værksteder<br />

- Aktivitetsrum/mødelokaler til frivillige grupper,<br />

der mødes jævnligt<br />

- Enkeltstående arrangementer (fx events eller<br />

borgermøder, der kræver en stor sal)<br />

- Cafédrift<br />

Brugerne vil således både være en kulturhusforening,<br />

andre foreninger samt ikke organiserede<br />

grupper og frivillige. Ligeledes vil aktiviteterne<br />

både tiltrække faste brugere, interesserede borgere,<br />

samt besøgende fra et større opland.<br />

Pavilloner. Bygning 7 rummer en række tidligere<br />

undervisningslokaler og <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> har allerede<br />

en lejeaftale med UCSJ. <strong>Kommune</strong>n ønsker at<br />

pavillonen også i fremtiden kan anvendes af aftenskoler<br />

(LOF, AOF, FOF m.fl.) suppleret med Haslev<br />

Amatør Teater (HAT) og andre foreninger og frivillige<br />

grupper.<br />

Fremadrettet vil det være afgørende for<br />

realiseringen af scenariet, at kommunen:<br />

- <strong>endelig</strong>t afklarer sine muligheder for engagement<br />

i bygningerne (opkøb/leje). Dette afhænger af en<br />

politisk proces.<br />

- intensiverer dialogen med de folkeoplysende<br />

foreninger, ildsjæle, initiativtagere mm., så de ind<br />

drages i behovsafklaring, organisering og omdannelse/renovering<br />

af de eventuelle nye faciliteter i<br />

de tre bygninger.<br />

- undersøger muligheder for at videreudvikle de<br />

planlagte aktiviteter, herunder kan tænkes medfinansiering<br />

fra fonde, sponsorer, modeller for<br />

samdrift, udleje til private, udvekslingsaftaler<br />

med privat aktør etc.<br />

Skitsetegning af kulturhus i Teaterbygningen af arkitekt Knud Erik<br />

Holst<br />

Mulig aktivitet i sportshallen<br />

31

eventuelle restarealer<br />

En kommende privat aktør kan have et arealbehov,<br />

som er mindre end det bygningerne samlet set tilbyder.<br />

Dermed er der basis for at udvikle de resterende<br />

kvadratmeter, der både kan være i form af<br />

hele (mindre) bygninger eller restkvadratmeter i de<br />

store bygninger. Her er der inspiration at hente i<br />

de tre scenarier som fremkom på Idéforum (se side<br />

s.16-21). Hovedudfordringen ligger ikke i at finde<br />

egnede aktiviteter, men en aktør, der kan stable det<br />

på benene. Man kan meget vel forestille sig aktiviteter<br />

af lokal karakter, hvorfor det er vigtigt at inddrage<br />

det lokale erhvervsliv i processen.<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> har selv angivet en række aktiviteter,<br />

som på sigt kunne tænkes placeret i seminariekomplekset:<br />

Flytning af <strong>Faxe</strong> Musikskole fra Præstevænget 23 i<br />

Haslev. Her vil kræves øvelokaler, et stort rum til<br />

optræden, kontorer, lydrum etc. Dette vil forøge<br />

grundlaget for ungeaktiviteter som skaber liv, aktivitet<br />

og fællesskaber, herunder større kundegrundlag<br />

for caféliv. Musikskolen er meget oplagt<br />

at samlokali-sere med nye rammer til kulturaktiviteter<br />

– særligt teatersalen vil være en stor kapacitet<br />

for musiskskolen at kunne benytte.<br />

Flytning af Haslev Stationsbymuseum, Frederiksgade<br />

6, 4690 Haslev. Her kræves udstillingsfaciliteter,<br />

kontorer samt magasiner til materialer af<br />

enhver art.<br />

Flytning af Haslev Handicap Idræt, som pt. er til<br />

leje i EUCs bygninger i Skolegade frem til 1. februar<br />

2015 iht. lejeaftale. De har behov for stort fælles<br />

aktivitetsrum (i dag blindskydning), kontorer, handicap<br />

toilet, omklædningsfaciliteter mv.<br />

Disse aktiviteter vil kunne bidrage væsentligt til<br />

brugere på området. Det gælder musikskolens ansatte<br />

og elever samt museets ansatte, frivillige<br />

hjælpere, foreningsmedlemmer og borgere. Både<br />

museet og musikskolen ligger i dag fysisk isoleret<br />

fra andre lignende aktiviteter. Der kan ved en placering<br />

på seminariet opnås samarbejde, samspil og<br />

fællesskaber på tværs af institutionerne.<br />

Mulighed for nybyg. Det er muligt at lave udstykninger<br />

på de bagerste dele af grunden. <strong>Kommune</strong>n<br />

ser positivt på, at der bliver bygget boliger her –<br />

også med en relativ høj bebyggelsesprocent jf.<br />

Bystrategi Haslev. Forundersøgelserne peger på, at<br />

markedet ikke tillader nybyg af boliger med denne<br />

beliggenhed før om måske 5-7 år. Derfor skal der i<br />

idéliste udarbejdet under strategiprocessen:<br />

servicerede kontorfællesskaber, nærkontorpladser,<br />

”foreningshus”, brugerdrevet arbejdsfællesskab, ungdomscenter,<br />

efteruddannelsesaktiviteter under UCSJ,<br />

kompetencecentre i forbindelse med hovedaktørens<br />

arbejde, væksthus, kreative erhverv mm.<br />

det fremtidige arbejde og forhandlinger med evt.<br />

købere overvejes hvordan dette område bedst<br />

muligt kan være til gavn. Fremtidig bebyggelse på<br />

grunden skal selvfølgelig designes med respekt for<br />

de gamle bygninger.<br />

Fremadrettet vil det være vigtigt for at få inddraget<br />

flere spændende aktører i det samlede bygningskompleks<br />

at:<br />

- der så tidligt som muligt i en salgsproces med en<br />

privat hovedaktør skabes klarhed over, om der<br />

vil opstå restarealer. Er dette tilfældet skal der<br />

igangsættes en proces, hvor grundejer sammen<br />

med kommunen og den private aktør<br />

starter et udadvendt arbejde med at skaffe<br />

flere aktører.<br />

- grundejeren skal være villig til at give rum til udvikling<br />

i en periode. Dvs. at salg af de resterende<br />

arealer ikke står højest på dagsorden, man at der<br />

gives ro til at igangsætte aktiviteter, der på sigt<br />

kan overtage ejerskabet.<br />

- hvis der skal udlejes mindre arealer til forskellige<br />

aktører, skal der findes en operatør, der kan styre<br />

udlejning og sikre, at det er velfungerende sammen<br />

med hovedaktiviteterne.<br />

32

udearealer<br />

Haslev er kendt som byen i det grønne, men de<br />

fleste af de grønne arealer ligger i udkanten af<br />

byen. Bliver seminariegrundens grønne områder<br />

åbnet op for offentligheden, vil det give nye muligheder<br />

for samlingssteder, følelsen af luft og<br />

grønt i byen, samt bidrage til større sammenhæng<br />

på tværs af byen.<br />

Der skal derfor arbejdes med de grønne arealer ud<br />

fra følgende principper:<br />

Det eksisterende miljø (karakteriseret ved grønt,<br />

luft, ro, sammenhæng) skal bevares og indretning<br />

af friarealer skal derfor ske efter en overordnet<br />

samlet plan. Dette kræver et tæt samarbejde de<br />

forskellige aktører imellem.<br />

Det er muligt at arbejde med en opdeling af udearealerne<br />

i mindre rum som lægger op til forskellige<br />

typer anvendelse, hvor nogle kan indeholde<br />

kommunale kultur- og fritidsaktiviteter (f.eks. en<br />

multibane) og nogle være af mere privat karakter<br />

tilknyttet den private aktør.<br />

Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt at tænke<br />

i funktionelle P-anlæg i overensstemmelse med<br />

omfang af arrangementer med et større publikum<br />

(Teatersalen). Det vil kræve større P-anlæg end det<br />

nuværende. Her kan meget vel tænkes i sammenhænge<br />

mellem den private og kommunale aktør,<br />

der kan deles om parkeringsfaciliteter. Det er dog<br />

vigtigt at p-faciliteterne ikke bliver dominerende.<br />

De kunne f.eks. placeres som grønne p-pladser til<br />

højre for alléen, der fører op til hovedbygningen.<br />

Et af de mindre udendørsrum omkring Haslev<br />

Seminariet<br />

Et parkområde med plads til leg<br />

På Carlsberg er der midlertidigt etableret asfaldt områder, der tiltrækker<br />

både gamle og unge på f.eks. BMX<br />

33

SAMSPIL OG SYNERGI<br />

MELLEM AKTØRER<br />

Ambitionen er et åbent og udadvendt miljø, hvorfor<br />

det er helt oplagt at aktørerne samarbejder og<br />

udnytter de synergieffekter, der ligger i kraft af en<br />

samlokalisering af forskellige institutioner og funktioner.<br />

Aktiviteterne og aktørerne vil drage fordel<br />

af, at ikke kun deres egne brugere er på området,<br />

men også de andres brugere er med til at skabe et<br />

levende miljø, hvor nye ideer, aktiviteter og samarbejder,<br />

kan opstå.<br />

Erfaringer fra tilsvarende projekter i blandt andet<br />

Ribe og Gedved viser, at hvis synergi skal være<br />

mere end et flot ord, er det vigtigt at indarbejde et<br />

fokus på samarbejde og udveksling helt fra starten<br />

og særligt i modellerne for den daglige drift. Synergi<br />

skal både foregå på visions- og driftsplan.<br />

Fra <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>s side er det oplagt at arbejde<br />

med følgende samspilsmuligheder:<br />

Den store teatersal i Teaterbygningen skal sandsynligvis<br />

ikke bruges til kulturelle aktiviteter i dagtimerne<br />

og heller ikke hver aften, hvorfor den kan<br />

lejes/lånes til private aktører.<br />

Sportshallen kan være ledig på tidspunkter, hvor<br />

den private aktør i den øvrige del af seminariekomplekset<br />

kan have brug for den eller måske til enkeltstående<br />

begivenhed, hvor rigtig mange mennesker<br />

skal samles.<br />

OVERNATNING<br />

DEN PRIVATE AKTØR<br />

KANTINE<br />

MØDE-<br />

LOKALER<br />

For den private hovedaktør er det oplagt at arbejde<br />

med følgende samspilsmuligheder:<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> kan have brug for ekstra mødelokaler<br />

eller mellemstore forsamlingslokaler, der vil<br />

kunne lejes/lånes hos den private aktør. På samme<br />

måde kan kommunen lejlighedsvis have brug for<br />

udendørsarealer til større events.<br />

Overnatningsmulighederne kan udnyttes af andre<br />

aktører i byen, der lejlighedsvis står med et behov.<br />

Der findes intet hotel i byen (og blandt andet et stigende<br />

antal bryllupsturister), hvorfor der jævnligt<br />

er mangel på overnatningsmuligheder.<br />

Som tidligere beskrevet er der mulighed for samarbejde/samtænkning<br />

af den private aktørs kantinefunktion<br />

og teaterbygningens cafédrift. Det er også<br />

muligt at en café eller madhus kan henvende sig til<br />

DEN KOMMUNALE<br />

AKTØR<br />

UNDERVISNINGS-<br />

LOKALER SPORTSHAL<br />

AKTIVITETS-<br />

RUM<br />

MØDE-<br />

LOKALER<br />

ANDRE AKTØRER<br />

TEATERSAL<br />

UDENDØRS-<br />

IDRÆT<br />

SPECIFIKKE<br />

AKTIVITETS-<br />

RUM<br />

hele byen, da det under arbejdet med Bystrategi<br />

Haslev er blevet tydeligt, at der er et ønske i byen<br />

om flere spisesteder.<br />

Også andre eventuelle aktører i bygningskomplekset<br />

kan oplagt have fordel af et tæt samarbejde<br />

på tværs af komplekset. Disse kan f.eks. byde ind<br />

med specifikke aktivitetsrum, eksempelvis kreative<br />

værksteder, der kan være interessante for de større<br />

aktører at leje sig ind i. Omvendt kan de mindre<br />

aktører drage fordel af, at der på stedet er mødelokaler,<br />

kantine mm.<br />

Her ud over er det naturligvis væsentligt at have<br />

for øje, at det liv og aktivitet, som de forskellige<br />

aktører bidrager med, tilsammen gør området interessant<br />

og trygt at opholde sig i. Blandingen af<br />

erhverv og fritidsaktiviteter sikrer liv i området i<br />

store dele af døgnet.<br />

34

<strong>Faxe</strong> sundhedscenter<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> har allerede gode erfaringer med at<br />

skabe nyt liv i funktionstømte bygninger. <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

har nemlig indgået aftale med Region Sjælland<br />

om at overtage Fakse Sygehus for at skabe et<br />

nyt sundhedscenter i <strong>Faxe</strong>.<br />

<strong>Kommune</strong>n er i fuld gang med at samle sundhedsfunktioner<br />

på ét sted, så områdets borgere får en<br />

ny, fælles indgang til de tilbud, der ikke kræver et<br />

specialiseret sygehus, men i stedet kan håndteres<br />

lokalt. Et tæt samarbejde mellem forskellige læger<br />

og specialister vil være med til at skabe et unikt og<br />

spændende fagligt miljø, hvor der kan sættes fokus<br />

på kompetenceudvikling, samarbejde og vidensdeling.<br />

<strong>Faxe</strong> Sundhedscenter rummer først og fremmest<br />

kommunale sundhedstilbud (fysioterapi, tandplejen<br />

mm.) og enkelte regionale tilbud (røntgenfunk-<br />

tion, jordemoderklinik mm.). Her ud over står en<br />

lang række private aktører på spring for at rykke<br />

ind (privatpraktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer,<br />

muligvis et fitnesscenter og en sundhedscafé<br />

mm.).<br />

Foruden sundhedscentret kan der blive plads til andre<br />

former for liberalt erhverv. Der findes allerede<br />

boliger på sygehusområdet, som kan udbygges eller<br />

renoveres. Alt sammen vil betyde, at <strong>Faxe</strong> får en<br />

helt ny bydel, der nu bliver en mere integreret del<br />

af byen.<br />

Nøglen til denne succes har været en klar profil, aktører<br />

med anlægs- og driftskapital samt ikke mindst<br />

entydige aftaler om ejerforhold, og råderet over<br />

ejendommen.<br />

Det forhenværende Fakse Sygehus<br />

Den kommende hovedindgang til <strong>Faxe</strong> Sundhedscenter<br />

35

”SEMINARIET” I BYEN<br />

Som allerede tydeliggjort er ambitionen, at de nye<br />

funktioner på grunden skal bidrage til Haslev som<br />

en oplevelsesrig og interessant by jf. kommunens<br />

arbejde med Bystrategi Haslev. Udviklingen skal<br />

hænge sammen med andre tiltag, der bliver gjort i<br />

Haslev og resten af <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>. Meget af koblingen<br />

til byen er allerede beskrevet, men enkelte<br />

punkter er værd at lægge ekstra vægt på.<br />

Bygningerne rummer en enestående chance for at<br />

tilføre bymidten nye større funktioner i smukke historiske<br />

bygninger. I dag er meget af byens aktivitet<br />

udenfor skoletid samlet i udkanten af byen ved Sofiendalsskolen,<br />

fordi det er her de fleste sportsaktiviteter<br />

er placeret. På seminariet kan skabes et<br />

nyt mødested i byen – på tværs af interesser, alder<br />

og sociale vilkår.<br />

Haslev Seminarium fra 1905 er en vigtig del af<br />

Haslevs bygningskulturarv og identitet. De historiske<br />

bygninger er vigtige i fortællingen om Haslevs<br />

udvikling som skoleby, men er også vigtige i den<br />

nye fortælling om at ”alt lukker ned”. Aktivitet på<br />

stedet kan give byens borgere tro på ”at der kan<br />

ske noget nyt i Haslev” og dermed være med til at<br />

vende den mentale tanke omkring en nedadgående<br />

spiral for udviklingen i Haslev.<br />

Med en åbning af seminariegrunden skabes der nye<br />

sammenhænge på tværs af før lukkede områder.<br />

Seminariets område har hidtil været lukket land<br />

hvilket vil sige, at en åbning også skaber et helt<br />

nyt byrum og mulighed for udfoldelse og sammenhænge<br />

på tværs af tidligere grænser.<br />

Inden for kort afstand i byen ligger to idrætsefterskoler<br />

samt Campus med gymnasium, erhvervsfaglig<br />

grundskole, EUC og kommunens 10. klasse center.<br />

Nye udadvendte aktiviteter og aktiviteter for<br />

særlige målgrupper kan spille tæt sammen med de<br />

andre faglige og sociale miljøer, der ligger i umiddelbar<br />

nærhed. Det har allerede vist sig meget<br />

givtigt for byen at samle uddannelsesaktiviteter<br />

i det såkaldte Campus Haslev, hvormed EUC blev<br />

vendt fra at være lukningstruet til en nu velfungerende<br />

institution. De nye aktiviteter på seminariet<br />

vil kunne bidrage positivt til dette miljø.<br />

Byområdet hvor Carlsberg tidligere bryggede øl i København, er<br />

nu åbnet op. Det har givet nye byrum og forbindelser på tværs af<br />

byen.<br />

36

HASLEV SEMINARIUM I PERSPEKTIV<br />

Udarbejdet af Arne Kunckel, InSitu Marketing<br />

introduktion<br />

Med baggrund i strateginotatet “Nyt liv i Haslev<br />

Seminarium” følger en vurdering af mulighederne<br />

for udvikling af seminariet ud fra de markedsmæssige<br />

perspektiver med hovedvægten lagt på det<br />

beskrevne scenarie 4. Desuden indgår input til organisatorisk<br />

set-up og den videre proces.<br />

Det bemærkes, at der i forbindelse med udarbejdelse<br />

af dette indlæg har været afholdt bilaterale<br />

møder med ressourcedirektør Niels Benn Sørensen,<br />

University College Sjælland, kulturchef Benny Agergaard<br />

og afdelingsleder Anders Mosbæk Nielsen,<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>, samt direktør Søren Vagn Hansen,<br />

Business <strong>Faxe</strong>.<br />

marked og muligheder<br />

På baggrund af finanskrisen og dermed developers<br />

og ikke mindst finansieringskildernes tilbageholdenhed<br />

vurderes det p.t. ikke muligt at tiltrække<br />

en privat investor, hvilket også resultatet af de<br />

seneste to års salgsarbejde bekræfter. Hertil kom-<br />

mer, at det er en bygningsmasse, som både i størrelse<br />

og indhold/indretning (lokaler og faciliteter)<br />

kan give store udfordringer og udgifter for potentielle<br />

investorer, naturligvis afhængig af formål.<br />

En betydende parameter er Haslev bys beliggenhed,<br />

størrelse og opland, som ikke umiddelbart vil<br />

være attraktiv for private investorer og større virksomheder<br />

– et forhold, som flere analytikere dog<br />

heldigvis vurderer vil ændre sig i positiv retning<br />

med forbedret infrastruktur; jernbane og motorvej<br />

samt ikke mindst effekten af Femern Bælt-forbindelsen.<br />

Desværre ligger disse muligheder flere år<br />

ud i fremtiden.<br />

Den store bygningsmasse – i kombination med<br />

marked og beliggenhed – vurderes at fordre flere<br />

”spillere” end kommunen plus én hovedaktør/ejer,<br />

hvad enten det er til eget brug eller udlejning af<br />

større eller mindre arealer. Hoved- og undervisningsbygninger<br />

egner sig p.t. kun til kontorer/undervisning.<br />

Der er nu åbnet op for salg af enkelt-<br />

bygninger, men måske er det en mulighed at tænke<br />

i endnu mindre enheder ved at udstykke de store<br />

bygninger i ejerlejligheder til erhvervsformål og<br />

dermed nå et bredere marked.<br />

Som også påpeget i strateginotatet giver det god<br />

mening at fokusere på organisationer, foreninger,<br />

institutioner o.l. i det fremtidige opsøgende salgsarbejde,<br />

f.eks. socialøkonomiske virksomheder.<br />

Det er essentielt for udviklingen af Haslev Seminarium,<br />

at der snarest muligt skabes aktivitet på stedet,<br />

både af hensyn til bygningers vedligehold og<br />

det forhold, at der for eventuelle senere investorer<br />

er et liv at bygge på. Da <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> tilsyneladende<br />

er den eneste, som p.t. har vist interesse<br />

i at udnytte visse af bygningerne, er kommunens<br />

”udspil” afgørende for den videre udvikling.<br />

Hvis der skal ske fremdrift på kort sigt må ejer og<br />

kommune sætte sig til forhandlingsbordet hurtigst<br />

muligt, så der skabes liv ”in situ”. Og der er tilsyneladende<br />

interesse og vilje på begge sider.<br />

37

vurdering af elementer i scenarie 4 og idéliste<br />

Baggrunden for ovenstående vurderinger er dels<br />

dagens investormarked, dels bygningernes størrelse,<br />

beskaffenhed og sammensætning og dels erhvervsstrukturen.<br />

UCSJ har én interesse; at sælge ejendommen. Derfor<br />

er <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> den centrale spiller i revitaliseringen<br />

af seminariet – i øvrigt i lighed med<br />

eksemplet fra Ribe Lærerseminarium, hvor Esbjerg<br />

<strong>Kommune</strong> overtog hele komplekset til kulturelle<br />

formål, dog med udlejning af 40% af bygningsmassen<br />

til privatskole.<br />

38

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

<strong>Kommune</strong>n har vist interesse for tre bygninger, og<br />

specielt teaterbygning og sportshal vil være vanskelige<br />

at ”fylde” uden kommunal involvering. Ingen<br />

af dem kan drives rentabelt på privat basis. Der<br />

er ikke indledt forhandlinger.<br />

- Til etablering af kulturhus i Haslev har <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

afsat 2 mio. kr. på anlægsbudgettet i 2014<br />

og 309.000 kr. p.a. på driftbudgettet fra 2014.<br />

- Pavilloner lejes p.t. af kommunen til favorabel leje<br />

(kr. 240 pr. m2). Lejemål til sommeren 2013. <strong>Kommune</strong>n<br />

viser interesse for køb/leje til foreningsformål.<br />

- <strong>Kommune</strong>n vil overveje muligheden for at benytte<br />

seminariets hal til genhusning af de fritidsbrugere,<br />

der i dag holder til på Grøndalsskolen og Lysholm<br />

Skole.<br />

<strong>Kommune</strong>n har ikke taget stilling til flytning af andre<br />

funktioner til Haslev Seminarium, jf. mulighederne<br />

nævnt i skemaet. På idélisten er også et ungdomscenter,<br />

men så er det igen kommunekassen,<br />

som må holde for.<br />

Erhvervsorienterede aktiviteter<br />

Bortset fra kompetencecentre er de erhvervsorienterede<br />

aktiviteter nævnt i skemaet baseret på<br />

mange små/mindre virksomheder med en eller få<br />

ansatte. Det vurderes, at Haslev og opland dels<br />

er for lille et erhvervsområde og dels har en erhvervsstruktur,<br />

som ikke giver basis for at skabe<br />

driftsøkonomi i kontorfællesskaber, arbejdsfællesskaber<br />

eller kreative fællesskaber o.l. i større<br />

skala.<br />

Det bemærkes, at der allerede findes et fællesskab<br />

for virksomheder i Haslev – Erhvervshuset Grobund<br />

– som har plads til 20 små virksomheder indenfor<br />

både liberale erhverv, produktion og håndværk,<br />

hvoraf de 15 pladser er udlejet. Grobund drives af<br />

Business <strong>Faxe</strong> i en samarbejdsaftale med ALKA Forsikring,<br />

som ejer bygningen.<br />

Endelig nævnes vækstfabrikkerne i Region Sjælland<br />

med plads til iværksættere og mindre vækstvirksomheder.<br />

Projektet er igangsat af Væksthus Sjælland med<br />

støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.<br />

Vækstfabrikken <strong>Faxe</strong> ligger i Rønnede.<br />

økonomiske perspektiver<br />

Befolkningen<br />

Der er 35.400 indbyggere i <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>, hvoraf<br />

ca. 12.000 bor i Haslev og omegn.<br />

Foreningslivet – og dermed potentialet til anvendelse<br />

af de bygninger på Haslev Seminarium,<br />

som kommunen er interesseret i – er betydeligt.<br />

I hele kommunen er der ca. 200 foreninger, heraf<br />

40 kulturelle og 60 sociale. 1/3 af foreningerne<br />

har til huse i Haslev og nærområde, med en overrepræsentation<br />

af kulturelle foreninger.<br />

Markedet<br />

De markedsøkonomiske indikatorer og tendenser er<br />

bl.a. beskrevet i henholdsvis Nybolig Erhvervs og<br />

Bridana A/S’ notater til idéudvikling.<br />

Det er værd at notere sig Bridana A/S’ (ejendomsudvikler)<br />

bemærkninger i notatet:<br />

- Forventer at der går 4-6 år før markedet har rettet<br />

sig tilstrækkeligt.<br />

- Store/større ejendomsinvesteringer ses p.t. mest<br />

i/omkring store byer.<br />

- En investor skal have 60-80% belægning<br />

39

(kommende brugere) før køb, samtidig med, at der<br />

skal være et udviklingspotentiale.<br />

- Boligdelen (kollegiet) nævnes som den sværeste<br />

bygning at gøre rentabel for en investor, som<br />

derfor må vurdere nedrivning og eventuelt<br />

nybyggeri til det givne formål.<br />

Desuden citeres fra ”VækstVilkår 2012-13 for <strong>Faxe</strong><br />

<strong>Kommune</strong>”, udarbejdet af Væstforum Sjælland og<br />

Væksthus Sjælland:<br />

”<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> blev meget hårdt ramt af krisen og<br />

var blandt de kommuner i Region Sjælland, der oplevede<br />

størst jobtab i den private sektor. De seneste<br />

tal viser, at det meget store jobtab er bremset. Men<br />

den private beskæftigelse falder fortsat fra 2010 til<br />

2011. Det private jobtab er denne gang ledsaget af<br />

et lille fald i den offentlige sektor. Der er dog områder,<br />

der på det seneste har vist positive tendenser<br />

i <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>. Det gælder for turismeområdet,<br />

der har været i vækst, og hvor beskæftigelsen<br />

er tilbage på 2009-niveau. Ligeledes peger pilen<br />

opad for kommunens styrkepositioner Fødevarer<br />

og Energi/miljø. Det ændrer dog ikke på, at erhvervslivet<br />

i <strong>Faxe</strong> stadig kæmper for at komme fri<br />

af krisen. Den private sektor er forholdsvis stor i<br />

<strong>Faxe</strong>, med mange små arbejdssteder med mindre<br />

end 5 ansatte.”<br />

40

haslev seminarium<br />

Handelspriser<br />

Det samlede bygningskompleks: Kontantværdien<br />

estimeres af Nybolig Erhverv til knapt 42 mio. kr.<br />

De bygninger, som kommunen har udtrykt interesse<br />

for – sportshal, teaterbygning og pavilloner – er estimeret<br />

til i alt 8,275 mio. kr. (sportshal og pavillon<br />

samlet 5,4 mio. kr. og teater 2,875 mio. kr.).<br />

Jeg betvivler ikke mæglers ”indikationer”, men skal<br />

blot understrege, at et bygningskompleks af denne<br />

karakter ikke kan prissættes ud fra gennemsnitlige<br />

kvm-priser, som i udgangspunktet måske ”skræmmer”<br />

de få potentielle købere væk, som kunne være<br />

interesserede.<br />

Huslejeniveau<br />

Det understreges, at UCSJ ikke er interesseret i at<br />

bibeholde bygninger og udleje indtil bedre tider.<br />

Dog kunne udlejning i f.eks. 3 år med købsklausul<br />

være en mulighed for at sætte skub i processen.<br />

- Kontorleje i Haslev ligger på cirka 350 kr. pr. kvm +<br />

forbrugsafgifter – dog op til 470 kr. pr. kvm i f.eks.<br />

Jernbanegade.<br />

- Iflg. opgørelse fra Business <strong>Faxe</strong> er der forholdsvis<br />

mange ledige kontor-m2 i Haslev, og huslejen<br />

vil derfor altid være et forhandlingsspørgsmål i<br />

dagens marked.<br />

Driftsmidler<br />

P.t. anvender UCSJ 500.000 kr. incl. grønne arealer<br />

+ vedligehold 500.000, hvilket må forventes at<br />

være holdt på et ”nødvendigt” minimum.<br />

De organisationer og foreninger, som kommunen<br />

umiddelbart kan tænkes at flytte til Haslev Seminarium,<br />

jf. skema, ”medtager” midler til drift af de<br />

bygninger, som kommunen måtte overtage.<br />

De økonomiske perspektiver for et fremtidigt Haslev<br />

Seminarium er defineret af muligheden for at finde<br />

en aktør til at indgå i scenarie 4. Konjunkturerne<br />

tilsiger, at det ikke er interessant for en privat aktør,<br />

og salgsarbejdet må derfor koncentrere sig om<br />

store/større organisationer, foreninger, institutioner<br />

o.l., eventuelt med successiv udstykning af de<br />

store bygninger, så de matcher potentielle køberes<br />

behov og ønsker.<br />

41

organisatoriske perspektiver<br />

På grund af den store usikkerhed om andre spillere<br />

end kommunen er det vanskeligt at tegne et entydigt<br />

billede af de organisatoriske perspektiver. I<br />

det følgende søges dels at give input til den videre<br />

proces på kort sigt og dels organisatoriske perspektiver<br />

på længere sigt.<br />

Kort sigt (fase 1)<br />

- Det foreslås, at projektansætte en ”konceptsælger”<br />

i en aftalt periode, som skal være proaktiv<br />

og koordinerende ud over kommunegrænsen. Reference<br />

til <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> og UCSJ. I den forbindelse<br />

kan overvejes, om Business <strong>Faxe</strong> kan bidrage<br />

positivt til processen, da der – i givet fald<br />

– tillige vil kunne skabes referencer til det lokale<br />

erhvervsliv.<br />

- Det foreslås at undersøge, om Business <strong>Faxe</strong>’s<br />

aktiviteter og kontakter til det lokale erhvervsliv<br />

kan skabe basis for økonomisk bæredygtig udbygning<br />

af Grobund-konceptet på seminariet.<br />

Den kommunale involvering<br />

- Der må snarest muligt indledes forhandlinger<br />

mellem ejer og kommunen om overtagelse af<br />

teater, sportshal og pavilloner.<br />

- Teaterbygningen driftes af de frivillige foreninger<br />

med Kulturhusforeningen som primus motor. Et<br />

set-up, som kommunen har gode erfaringer med i<br />

andre projekter.<br />

- Sportshallen kommer under den kommunale<br />

driftsparaply.<br />

- Pavilloner drives af kommunen.<br />

I denne fase er der intet liv i den øvrige bygningsmasse,<br />

hvorfor driften heraf fortsat må varetages<br />

af ejer, bl.a. med fokus på udendørsarealer.<br />

længere sigt (fase 2)<br />

De organisatoriske perspektiver på længere sigt er<br />

noget usikre, fordi der ikke tegner sig et entydigt<br />

”salgsbillede”, hvilket skal forstås således, at det er<br />

mulighederne, der må blive styrende for det organisatoriske<br />

set-up og ikke et forud tegnet billede af<br />

et ønskværdigt scenarie.<br />

Denne fleksible tilgang til organisering betyder, at<br />

når der kommer gang i salgsprocessen og tegner sig<br />

en skitse til bæredygtigt koncept, må købsaftaler<br />

indeholde de nødvendige klausuler om vedligehold,<br />

fællesudgifter til bygningsdrift og udendørsarealer<br />

mv., som også har effekt på det organisatoriske setup.<br />

Set i lyset af strateginotatet og nærværende<br />

indlægs konklusioner kunne et langsigtet organisatorisk<br />

perspektiv for scenarie 4 være som vist i figuren.<br />

I udgangspunktet forudsættes, at hver ejer – og<br />

det er flere end én + kommune – selv forestår egen<br />

drift, f.eks. it, kantine mv. Såfremt ejere finder det<br />

relevant kan det i ejerforeningen besluttes at indkøbe<br />

disse ydelser, som derved bliver en del af fællesudgifterne.<br />

42

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!