Strateginotat, endelig - Faxe Kommune

ERFARINGER
I ovenstående gennemgang af processen indgår en
del konkrete erfaringer med processen, dens organisering
og forløb. Nedenfor er opsummeret tre
centrale læringer fra projektet.
realisme vs. usikkerhed
Det er en væsentlig læring, at forventninger til den
foreslåede udviklingsmodels realisme må afvejes i
forhold til, hvor præcist man kan beskrive den eksisterende
situation, hvor entydigt man kan udpege
en vision for fremtiden og endelig i hvor høj grad
projektejeren besidder magt til at realisere strategien.
I dette tilfælde hvor kommunen er drivende
kraft i projekt, men ikke grundejer, blev det undervejs
klart, at det er vanskeligt at komme fra de
løse ideer til mere konkrete handlingsanvisninger.
Ikke alene er der tale om to aktører (kommune og
ejer), som hver især er søgende, afventende og til
en hvis grad uafklarede. Hvad er kommunen villig
til at binde sig til? Hvad er ejeren villig til i forhold
til priser, tid og rum til udvikling? Aktørerne
er indbyrdes afhængige af hinandens dispositioner.
Dermed bliver mængden af forbehold og hvis’er for
omfattende til, at der er tale om realistisk strategiarbejde.
Ideerne forbliver scenarier.
scenarier som dialogværktøj inddragelse
Omvendt kan netop en usikker situation og behovet
for afklaring være et godt argument for at igangsætte
en alternativ og kreativ udviklingsproces,
som den her beskrevne. Som resultat af idéworkshoppen
blev der udviklet tre forskellige scenarier
(se s.16-21). Uagtet at ikke alt i scenarierne kan
realiseres nu og her, så fungerer de som et vigtigt
værktøj for parternes dialog – både internt og med
mulige samarbejdspartnere - i forhold til at diskutere
bredden i muligheder og visioner for fremtiden.
De tre scenarier giver et fælles fremtidsbillede
at tale ud fra og tegner et felt af konkrete
muligheder, som det er muligt at forholde sig til.
Scenarierne hjælper også til at rejse nye relevante
spørgsmål, og på den måde at afklare nye aspekter
af visioner og behov. Det er således en væsentlig
erfaring, at scenarieudvikling fungerer godt som
dialogværktøj i en afklaringsproces som denne.
Processen blev oprindeligt designet med en høj
grad af inddragelse af lokale borgere og aktører.
Kommunen ønskede at involvere og spørge det
lokale erhvervs- og kulturliv til råds i udviklingen
af seminaret. Efterhånden som projektets mange
ubekendte blev tydelige, og særligt det forhold at
grundejeren undervejs i processen førte forhandlinger
med en interesseret køber, gjorde at kommunen
undervejs reviderede planerne for inddragelse.
Kommunen ønskede ikke, på dette tidspunkt,
at involvere borgerne i udviklingen af seminariet,
hvis det dagen efter kunne være solgt til anden
side. Borgernes engagement er en vigtig ressource
for kommunen, og må forvaltes med varsomhed.
En anbefaling må være, at inddragelse ikke blindt
gøres til et automatisk element i en kommunal
proces, men at der i ethvert projekt må indgå en
løbende refleksion om projektet kan bære en involvering
af borgerne, og om kommunen vil være i
stand til at give borgerne noget brugbart igen, som
respons på deres engagement.
24