Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo

Samtidens paradokser 

Klummen: Alle fra Kreta og 

Monty Python bidrager til forklaringen 

på paradoksets karakter. 

SIDE 12 

5. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Indsats for 

trivslen 

Psykiatriens ansigter 

Der er mange måder indfaldsvinkler 

til psykiatrien. To artikler 

bidrager til belysningen. 

SIDE 10 & 14 

Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal 

skabes bedre trivsel i folkeskolen. 

Risiko for vold? 

Kan man med nogen sandsynlighed 

forudsige, om en voldskriminel 

atter vil gribe til vold? 

SIDE 18 

16 

SIDE 4

› LEDER 

Serviceloven beskytter udsatte borgere, 

men rækker jo ikke længere, end de kommunale 

kasser er åbne til.Samtidens 

paradokser Psykiatriens ansigter 

Risiko for vold? 

Klummen: Alle fra Kreta og 

Der er mange måder indfalds- 

Kan man med nogen sandsynlig- 

Monty Python bidrager til forklavinkler 

til psykiatrien. To artikler 

hed forudsige, om en voldskrimiringen 

på paradoksets karakter. 

bidrager til belysningen. 

nel atter vil gribe til vold? 

SIDE 12 

SIDE 10 & 14 

SIDE 18 

Barnet i garagen 

S 

å dukkede der et nyt ord op i det danske sprog: garagebarn. Og måske vil det 

ikke leve længe, selv om de blot ti bogstaver er en præcis og letopfattelig fortætning 

af en lang historie. Endnu en i rækken af beretninger om, at man gjorde et 

barn fortræd, at advarselslamperne ikke alene blinkede, men at kommunen var blevet 

tippet, og at forhistorien havde kaldt på særlig opmærksomhed. 

Det vil være en forenkling at hænge Mou, Mern, Rebild, Tønder, Brønderslev og 

nu Helsingør ud, men på sin plads at se hele kæden i en sammenhæng, mens vi venter 

på, at den geografiske guirlande bliver længere. For det er stensikkert: at der kommer 

mange, mange flere til både af den art, der kalder på overskrifter – dem om decideret 

vanrøgt og overgreb – og dem, hvor vi nøjes med at møde børn, der mistrives, uden at 

der for alvor gribes ind. 

Hvor forældreansvaret ikke rækker, bør myndighedsansvaret tage over. Men det 

formelle ansvar og økonomien svinger asynkront, hvad vi får mange meldinger ind 

om. Serviceloven beskytter udsatte borgere, men rækker ikke længere, end de kommunale 

kasser er åbne til. Og da loven betjener ressourcesvage personer, som ikke kan 

kæmpe deres egen kamp, får de oplagte lovbrud ingen konsekvenser. 

Hele den igangværende øvelse med at trække al hjælp til borgerne tilbage til kommunernes 

eget regi er en kæmpe spareøvelse, som kommer til at 

koste mange mennesker den hjælp, de har brug for. 

Problemet er – skåret helt ind til kasseapparatet – at kommunerne 

både skal vurdere behandlingsbehovet og tage 

hensyn til deres økonomi. Og de bliver tilmed sanktioneret 

statsligt, hvis de bryder den økonomiske ramme. 

Mulige veje ud af de værste problemer? Fx central 

finansiering af anbringelser, så det i højere grad bliver 

faglige vurderinger, der påvirker beslutning om anbringelse. 

Generel kvalitetssikring og øget kontrol med 

plejefamilier og opholdssteder. Kompetenceløft for 

sagsbehandlere og pædagoger, der arbejder med børn 

og unge. Og ikke mindst en børneombudsmand. For 

at nævne ganske få eksempler. 

Det er ikke nok, at vi hidser os op over de mange 

sager. Politisk indgriben er en nødvendighed – 

hånd i hånd med almindelig anstændighed. 

Eva Secher Mathiasen, 

formand for Dansk Psykolog Forening 

5. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex. 

Trykoplag: 10.000 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Indsats for 

trivslen 

Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal 

skabes bedre trivsel i folkeskolen. 

NYT: Annoncer 2012 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, tlf. 3370 7694, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

18 22/10 9/11 

19 5/11 23/11 

20 19/11 7/12 

16 

SIDE 4

JOURNALIST PÅ TO ÅR 

BLIV FAGJOURNALIST OG FYLD POSEN MED 

JOURNALISTISKE FÆRDIGHEDER 

Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du om at få 

nye spændende opgaver i dit nuværende job? Som fagjournalist 

får du en unik mulighed for at kombinere din tidligere 

uddannelse og erhvervserfaring med en grundlæggende 

viden om journalistik og medier. Som færdiguddannet fagjournalist 

kan du blive medlem af Dansk Journalistforbund 

og dermed få et pressekort. 

Læs i enten København eller Aarhus 

Du kan tage uddannelsen som en 2-årig deltidsuddannelse 

i enten Aarhus eller København. For at blive optaget skal du 

have en uddannelse på bachelorniveau – eller tilvarende 

– og mindst to års erhvervserfaring. 

Ansøgningsfristen er den 19. november, og der er 

studiestart i februar 2013.* 

* Uddannelsen kan dog også læses som en fuldtidsuddannelse med studiestart i august 2013 

Informationsmøde 

Kom til informationsmøde og hør mere om uddannelsen, 

og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, tidligere 

studerende og hør alt om studiestøtte, ansøgningsprocedure 

og pris. Der er informationsmøde i Aarhus og København 

den 24. oktober og den 8. november. Begge dage fra 

kl. 17-18.00. 

Tilmeld dig informationsmødet og læs mere på 

dmjx.dk/fagjournalist 

X DANMARKS MEDIE- OG 

JOURNALISTHØJSKOLE

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 

mODELFOTO: COLOuRbOx

› SUPERVISION 

Den inkluderende 

PPR-PSykolog 

I to kommuner syd for København arbejder en PPR-psykolog med supervision af lærerteam. målet 

er at understøtte bedre trivsel for lærerne og for de børn, der befinder sig i inklusionens epicenter. 

I 

mit arbejde som PPR-psykolog er det en daglig overvejelse, 

hvordan jeg kan understøtte de inklusionsvinde, der blæser 

over folkeskolen, og samtidig medvirke til bedre trivsel for de 

børn med særlige behov, jeg kommer i kontakt med. At børn indstilles 

og får tildelt støtte enkeltvis, er en praksis under forandring. 

Netop i en forandringstid er det i særlig grad muligt, at vi som psykologer 

tilbyder vores samarbejdspartnere andre svar på de udfordringer, 

de står med, end dem, de har været vant til eller tror de 

har brug for. 

Alle børn i Danmark har ret til at lære i et fællesskab, fremgår 

det af folkeskoleloven. Inklusion på skoleområdet drejer sig bl.a. 

om at geare fællesskaberne i skoler og klasser til, at alle børn, der 

går der, kan være der fysisk, lære og være i sociale relationer. 

Sideløbende med de pædagogiske tilgange til inklusionsprocesserne, 

som kræver en høj grad af relationskompetence, overblik 

og gåpåmod for de børn og voksne, der har deres daglige liv i folkeskolens 

fællesskab, foregår der mange steder mere strukturelle 

politiske processer, som peger meget direkte i retning af øgede 

klassekvotienter og et større antal af børn med særlige behov i de 

almindelige klasser. 

Det at samle mange børn med meget forskellige behov indebærer 

ofte, at både børn, forældre og lærere udvikler gode fællesskaber 

med plads til de mangfoldigheder, de tilsammen rummer. 

Af og til kan spændvidden for mangfoldigheden dog forekomme 

noget presset. Vedvarende tegn på mistrivsel fra børn, forældre eller 

lærere er tydelige tegn på, at trivslen i klassefællesskabet udfordres 

mere, end det måske er muligt for lærerne at overkomme med 

de forhåndenværende metoder, viden eller gode råd. 

PPR-psykologen i en inklusionstid 

Nogle former for professionsudvikling kan lærere tilegne sig på et 

kursus: ved uddannelse, vejledning eller rådgivning. Men lige præ- 

cis de personprofessionelle kompetencer kan ikke altid læres på et 

kursus. Det kræver et refleksionsrum og en styret udviklende læringsproces, 

som er præget af spørgsmål frem for svar. Her kan 

lærerne få mulighed for at videreudvikle deres professionskompetencer 

og bevæge sig med udgangspunkt i de konkrete oplevelser, 

de har her og nu i deres virkelighed. 

Supervision 

Som psykologer har vi mulighed for at skabe en styret supervisionsproces, 

som kan bidrage til, at lærerne får det refleksionsrum 

og den ramme, der åbner veje hen imod bedre trivsel i deres 

arbejde for klassens læringsfællesskab. 

Det kræver imidlertid, at vi PPR-psykologer kan forklare skoleledere 

og lærere, hvorfor netop supervisionens processer og rammer 

giver mening i arbejdet med pressede fællesskaber. De skal 

have hjælp til at se, at de har en udfordring, de kan arbejde med. 

De udfordringer, de kan arbejde med i supervision, kan være 

børn, der ikke trives, forældre, der er utilfredse, eller deres egen 

følelse af at komme til kort over for opgaven. Men at finde et læringsmål 

for læreren i supervisionen kræver, at han kan se ideen i 

at arbejde med noget i supervisionen, han selv oplever, gør eller 

ønsker. Kun da giver det mening at bruge supervision som redskab 

til at bedre lærernes professionskompetencer. Og kun derved 

kan der komme gang i den form for udvikling, der kan bringe læreren 

og klassefællesskabet frem mod bedre trivsel. 

Systemisk setting 

En systemisk tilgang forekommer nærliggende, idet udfordringer 

hos børn ofte kan bedres, ved at systemet omkring dem rykker 

sammen om at afhjælpe problemerne eller bedre trivslen. Derfor 

må lærerteamet omkring klassen bringes i spil. Hypotesen er, at et 

velfungerende teamfællesskab omkring klassen vil være en af de 

PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 5

Baggrund 

Den beskrevne metode er udviklet med midler fra 

SATS-puljen: ”mindre specialundervisning, styrket 

faglighed og øget rummelighed” (2007), som et 

samarbejde mellem undervisningsministeriet og 

Kommunernes Landsforening og er evalueret i 

samarbejde med uCC/Teori og metodecenteret 

(2011). 

Relevante links: 

http://folkeskolen.dk/65182 

http://folkeskolen.dk/65197 

www.teoriogmetode.dk > Publikationer > De 

mange veje 

www.mindre-specialundervisning.dk 

www.ishoj.dk/meretrivsel 


væsentligste forudsætninger for at arbejde med klassens trivsel 

som et inkluderende fællesskab. 

I nogle skoler og omkring nogle klasser er lærerne i klasseteamet 

en forankret enhed, som altid står sammen om arbejdet 

med klassen. Nogle steder er det dog mere almindeligt, at der er 

en klasselærer, som føler ansvar for klassens trivsel – men ikke har 

et team at stå sammen med om at løfte opgaven hen over hele skoledagen. 

I de situationer kan det ud fra et systemisk perspektiv 

være hensigtsmæssigt, om der kan samles et team omkring klassen, 

der ser det som deres fælles opgave at øge klassens trivsel gennem 

en supervisionsproces. 

Narrativ supervision 

Hvilke metoder kan vi anvende, når vi tilbyder supervisionsprocesser 

til sådanne lærerteam? 

Lærerfaget udfolder sig i disse år i spændet mellem almen- og 

specialpædagogikken, hvorfor det at kunne ”forstå” barnet eller 

klassen på mangfoldige måder og se nye muligheder og skabe fleksible 

læringsrum bliver en del af de kompetencer, lærerne med for- 

mODELFOTO: SCANPIx

del kan lære som sidegevinst gennem supervision. Derfor giver 

det god mening at tilrettelægge supervisionsprocesser i folkeskolen 

med det narrative anerkendende udgangspunkt, så lærernes 

oplevelser og fortællinger om egen praksis belyses med nysgerrighed 

og i mangfoldige vinkler. 

Lærere har ofte ”tynde historier” om glimt af trivsel i deres 

praksis. Måske fylder de ikke meget i en presset hverdag, men via 

supervisionsprocessen kan de bringes frem og ”tyknes” – ikke kun 

som fortællinger og oplevelser for lærerne, men også som konkrete 

interventioner, lærerne har succes med i klasserne, og som bringer 

mere trivsel i klassefællesskabet. 

At arbejde mellem ”Landscape og Action” og ”Landscape of 

Meaning” bliver her en meningsfuld måde til at opsamle de gode 

oplevelser, lærerne allerede har, og bevæge sig over til, hvordan 

lærerne drømmer om at deres klasse og lærergerning skulle udfolde 

sig, hvis det skulle være rigtig godt. Ved at understøtte lærernes 

individuelle oplevelser og teamets vidnesbyrd og refleksioner 

i fællesskab kan hele teamet få øje på de skridt, de kan tage, og 

de didaktikker, de udvikle, for at bedre klassens trivsel. 

Et supervisionsmetodeprogram 

I den PPR, hvor jeg arbejder, har jeg sammen med en kollega 

de sidste fire år udviklet et koncept for en systemisk narrativ supervisionsmetode. 

Metoden har fundet en form og et indhold, som 

matcher vigtige behov på folkeskolerne i de to kommuner, vores 

PPR betjener. Metoden er desuden afprøvet i specialklasse og ungdomsskole, 

hvor den ligeledes hilses velkommen og opleves som 

en hjælp af lærere og skoleledere til at alles trivsel. 

Supervisionsmetodens kronologiske faser i korte træk: 

1) Et introduktionsmøde på 1 time med skoleleder, lærerteam 

og supervisorer. 

Oplevelserne af, hvor udfordringerne ligger, udfoldes og beskrives 

af alle parter, og der lyttes efter, om alle lærere kan finde 

en udfordring og et udviklingsmål at arbejde med i supervisionsforløbet. 

2) 6 supervisionsmøder a 2 timer med lærerteam og supervisorer. 

Der tages udgangspunkt i lærernes oplevelser i klassen. I et anerkendende 

narrativt perspektiv anvendes en vekselvirkning mellem 

interview, refleksion, bevidning og andre øvelser, ind i en proces, 

som har træk fra bl.a. Appreciative Inquiry, men med supervisionens 

etikker og parametre som øverste kontekst. 

3) Et evalueringsmøde hvor først lærerteam og supervisorer 

mødes 1 time. Derefter inviteres også skolelederen ind 1 time. 

Det evalueres hvordan arbejdet mod de aftalte udviklings mål 

er gået, hvordan processen har været for lærerteamet, og hvilke 

interventioner der er iværksat i klassen for at højne trivslen. Det 

evalueres også, hvordan skolelederen oplever situationen nu, og 

om der er noget i supervisionsprocessen, der kunne ønskes anderledes. 

I den periode, hvor supervisionen pågår, er det en forudsætning, 

at lærerne har mulighed for at forberede sig sammen uden for supervisionsrummet. 

Det er også en forudsætning, at lærerne har 

mulighed for at være i klassen samtidig i et omfang svarende til ti 

timer, i tilfælde af at de undervejs finder ud af, at der er behov for 

i fællesskab at iværksætte nogle af de gode ideer, de får. 

Af evalueringen med før- og eftermåling fremgår det, at lærere 

og elever oplever bedre trivsel i klassen. Lærerne oplever også, at de 

sideløbende med supervisionsforløbet får et bedre grundlag for at 

kunne tilgodese børn med særlige behov, fordi de oplever at finde 

nye redskaber til brug i undervisningen, og at det miljø, de skaber i 

klassen, i højere grad didaktisk matcher børnenes behov. Lærerne 

peger således på, at de oplever en øget undervisningsglæde. 

Derudover oplever lærerne en positiv effekt på teamsamarbejdet 

omkring klassen, årgangen eller med andre samarbejdspartnere 

omkring børnene. 

Adspurgt om, hvor mange børn i klassen lærerne overvejer at 

indstille til PPR før og efter supervisionsforløbet, er det i gennemsnit 

1-2 børn færre efter hvert supervisionsforløb, lærerne overvejer 

at indstille til PPR. 

Kvalitetssikring og meningsfuldhed 

Der er naturligvis både fordele og ulemper ved som psykolog at 

anvende et fast tidsmæssigt og relativt fast indholdsmæssigt metodeprogram 

i supervision. En af fordelene kan være, at det kan 

beskrives i en brochure, som lærere, skoleledere og forvaltninger 

kan forholde sig faktuelt til: Både så de kender det tidsforbrug og 

den indsats, det kræver fra deres side, og hvad de kan forvente at 

få ud af forløbet. 

Som supervisor, især hvis man har fokus på at øve sig i noget 

bestemt, giver det ligeledes en skabelon at læne sig op ad i processerne 

med lærerteamene. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal 

forholde sig firkantet til den beskrevne model, men at man kan 

plukke ud og dvæle ved de spørgsmål og øvelser, der giver mening 

i forhold til, hvor den enkelte lærer og teamet er i processen. 

Som PPR-psykologer skal vi ikke holde op med at se og hjælpe 

enkeltbørn – det giver sig selv. Men vi har mange muligheder 

for at finde og evaluere metoder, der hjælper både vores børn med 

særlige behov i de almindelige klasser – og alle de andre børn – 

som også kan have gavn af et særligt engageret og didaktisk reflekteret 

lærerteam til at skabe trivsel i deres skolehverdag. 

Det er en fornøjelse af se den reflekterede professionsudvikling, 

der sker hos lærerne i de superviserede team undervejs i supervisionsforløbene 

og at lytte til de der af afledte trivselsfremmede interventioner, 

disse lærere finder frem, pudser af, retter til, finder på og 

prøver af. Til glæde for dem, det i sidste instans handler om: skolebørnene. 

De skulle gerne have nogle utrolige, lærerrige, sjove og dejlige 

år i folkeskolen, som de kan tage med sig på deres videre vej. 

Gertie Hammer Bjørch, autoriseret psykolog, PPR Center Ishøj 

og Vallensbæk kommuner, gertiehammer@hotmail.com 


› KLUMME 

Samtidens paradokser 

F 

ilosoffer har diskuteret logiske paradokser 

i flere tusinde år. Bedst 

kendt er løgnerparadokset: Hvis en 

person fra Kreta hævder, at ”alle fra Kreta 

lyver”, så er sætningen på paradoksal vis 

falsk, hvis den er sand, og sand, hvis den 

er falsk. 

Man kan blive fanget i et paradoks og 

opleve at blive svimmel og rundtosset, 

desto mere man tænker over det. Men 

nogle paradokser er værre end de logiske 

af slagsen. Der findes nemlig også det, 

man kan kalde praktiske paradokser, som 

ikke angår vores tænkning og logik, men 

vores handlinger. Praktiske paradokser 

kan føre til mere end intellektuel svimmelhed, 

nemlig eksistentiel usikkerhed og 

lammelse. Hvad er et praktisk paradoks? 

Det er fx den modsætning, der kan forekomme, 

når forsøget på at opnå noget 

bestemt netop afskærer én fra at opnå det! 

Et eksempel kan måske forklare, hvad 

dette betyder: Hvis forsøget på at hjælpe 

eller frigøre en gruppe mennesker fører til 

det modsatte resultat, så har vi et praktisk 

paradoks. Hvis det at hjælpe mennesker 

fører til, at de bliver afhængige og får brug 

for mere hjælp, så er det et praktisk paradoks. 

Visse psykopatologier har indbygget 

den samme paradoksale logik: Forsøget 

på at leve sundt kan blive en besættelse, 

der i sig selv er usund. Ambitionen om at 

kategorisere verden i rationelle systemer 

kan blive en irrationel tvangstanke. 

KLuMMEn (lat. columna) 


Vi er alle individer – 

Ifølge samfundsfilosoffen Axel Honneth 

er senkapitalismen en paradoksmaskine: 

Denne samfundsorden producerer simpelt 

hen paradokser ud fra sin indre natur. 

Forsøget på at frigøre arbejderklassen 

og dens børn gennem kritisk, anti-autoritær 

erfaringspædagogik har eksempelvis 

blot ført til fortsat reproduktion af uligheden, 

eftersom disse børn ikke har kunnet 

navigere i de manglende pædagogiske 

strukturer og krav om selvforvaltning. 

Det har til gengæld børn fra middel- og 

overklassen. 

Humaniseringen af vores arbejdspladser 

– og indførelsen af selvstyrende grupper, 

uddelegering af ansvar og personlig 

udvikling gennem arbejdet – lader på 

samme måde til, som Richard Sennett har 

analyseret gennem snart 15 år, at føre til 

”nedsmeltning af karakteren” og nedbrydning 

af mellemmenneskelig loyalitet 

og solidaritet. Tidens konstante krav til 

mennesker om at være innovative, kreative 

og hele tiden overskride det bestående, 

er i senkapitalismen blot med til at cementere 

den bestående orden. At læse 

dagens ledelseshåndbøger om, hvordan 

man ud fra ”værdier” arbejder med ”hele 

mennesker”, der skal ”udvikle sig selv”, er 

som at læse kapitalismekritikken fra 

1970’erne. 

Kort sagt: Ideen om at forandre samfundet 

ved at nedbryde undertrykkende 

traditioner og frigøre sig selv er nu blevet 

indbygget i samfundets undertrykkende 

reproduktion af sig selv. 

Denne erkendelse kan være lammende, 

men den kan måske også føre til nyorienteringer. 

Konsekvenserne er i sig selv 

paradoksale: Konservatismen og dens 

fejring af traditionen kommer til at fremstå 

som det ægte fremskridt. Det, vi troede, 

var undertrykkende, er måske det 

frigørende? Vanen og rutinen har måske 

større potentialer end den endeløse påkaldelse 

af innovation? Den, der tør være 

som alle andre, er måske den sande individualist? 

Som i Monty Pythons Life of Brian, 

hvor hovedpersonen, der er udnævnt til 

frelser, anråber sit følge med ordene 

”Look. You’ve got it all wrong. You don’t 

need to follow me. You don’t need to follow 

anybody! You’ve got to think for 

yourselves. You’re all individuals!” 

Frelseren belærer mængden om, at de skal 

være sig selv og ikke blindt følge ham. 

Mængden svarer da med én stemme: ”Yes, 

we’re all individuals”, bortset fra Dennis, 

der siger ”I’m not”. På paradoksal vis stadfæster 

han sig som ener ved at benægte, at 

han er det. Vejen ud af samtidens paradokser 

vil i sig selv være paradoksal. 

Svend Brinkmann, cand.psych. 

professor ved Institut for kommunikation, 

Aalborg Universitet 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi.

Hele verden rundt... 

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: 

- Afbestilling 

- Sygdom og hjemtransport 

- Selvrisiko ved skade på lejet bil 

- Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark 

Rejseforsikringen dækker hele hustanden. 

Rejse PLUS - er tillægget til dig: 

- der tager på sportsrejser 

- der forudbetaler aktiviteter inden afrejse 

- der kombinerer erhvervsrejse med ferie 

- der rejser med personer uden for husstanden 

- der ønsker højere erstatning ved forsinkelse. 

For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os. 

Du kan få mere at vide på www.runa.dk - tlf: 3332 2200 

RUNA FORSIKRING 

Rejse app 

Hent vores app, 

så du kan have 

Runa med dig i 

lommen døgnet 

rundt og verden 

rundt. 

Læs mere om 

app’en på www. 

runa.dk/app 

ANDROID APP ON

mODELFOTOS: COLOuRbOx 

ÅBEn diaLogs princippEr 

Åben Dialog opstod i Finland først i 1990’erne. Her 

omlagde man hele indsatsen i psykiatrien ved at 

oprette udgående tværfaglige kriseteam på tværs 

af hospitals- og socialpsykiatrien. Som grundpiller i 

arbejdet formulerede man en række principper, fx: 

• Hurtig hjælp. 

• Den ramtes familie eller øvrige netværk/professionelle 

netværk inddrages aktivt i indsatsen. 

• Indsatsen tilrettelægges fleksibelt efter det konkrete 

behov og foregår som udgangspunkt i 

nærmiljøet. 

• Den ansvarlige tovholder følger patienten i hele 

forløbet. 

• De professionelle nøglepersoner/teamet følger 

patienten i hele forløbet og kan suppleres undervejs 

med andre relevante professionelle. 

• Dialogisme. Fokus er på at fremme dialog i familien/net 

værket og hernæst på at skabe ændringer 

hos brugeren/patien ten. Sigtet er, at 

familien opnår mere handlekraft i eget liv. 

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012

› ’HJEMME HOS’ 

Den åbne dialog 

En indsats med fokus på hurtig 

hjælp, hvor hele netværket 

inddrages, og hvor behandlernes 

vigtigste rolle er at klæde 

patienten på til at leve livet. 

Principperne har slået rod flere 

steder i dansk psykiatri. 

E 

t af de helt store mantraer, der har præget psykiatrien de 

seneste ti år, er recovery, altså muligheden for at komme sig 

helt eller delvist af en psykisk sygdom. Faktisk var der også 

et andet begreb, som ramte den danske psykiatri nogenlunde samtidig, 

og som trækker på mange af de samme grundforståelser, 

nemlig Åben Dialog. 

Hvor recovery i dag er på alles læber, og hvor politikere og psykiatriledelser 

ser et stort potentiale i at få gjort begrebet til konkret 

virkelighed til gavn for patienterne og ikke mindst pengeposerne, 

så har Åben Dialog fået lov til at leve en mere stilfærdig tilværelse. 

Det er en tilgang, som er blevet båret frem af ildsjæle, og som nogle 

gange er blevet hjulpet på vej af en nødsituation. 

Det var tilfældet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling 

på Augustenborg Sygehus. I år 2000 var det en afdeling med blot 

to år på bagen, og den havde stort pres på indlæggelse og mange 

genindlæggelser. Psykolog Lars Hansen fortæller: 

- Vi oplevede, at der var nogle problematikker under indlæggelserne. 

Først og fremmest, at den unge blev skilt fra sit netværk 

– sine forældre, venner, uddannelse, sagsbehandlere osv. Dernæst 

at nogle unge udviklede destruktive mekanismer under indlæggelserne. 

Det fik os til at vende fokus mod netværket og spørge: 

Er der ressourcer tilgængelige i det naturlige miljø, som kan være 

helbredende? 

Svaret blev oprettelsen af et Ungdomspsykiatrisk kriseteam 

baseret på Åben Dialogs principper. 

Individet i en kontekst 

- Det kendetegnende ved at arbejde ud fra principperne i Åben 

Dialog er, at vi ikke bare ser på individet, men at vi ser på personen 

i en kontekst. Dermed bliver familien og netværket en del af 

løsningen, forklarer Lars Hansen. 

- Når vi i kriseteamet får en henvisning, kontakter vi hurtigt 

familien telefonisk og laver en aftale om hurtigst muligt at komme 

ud i hjemmet. I forbindelse med den indledende samtale spørger 

vi til, hvem der er involveret og kender til den unges situation, 

og hvem den unge er tryg ved og mener vil kunne hjælpe ham 


eller hende videre. Derudfra dannes et ”hold” bestående af netværket 

omkring den unge. 

- Når vi tager ud til en ung i krise, er vi altid af sted i et tværfagligt 

kriseteam bestående af to medarbejdere, eksempelvis en socialrådgiver 

og en psykolog. Der er en stor fordel ved, at de indledende 

samtaler foregår i folks eget hjem. Dels føler de sig mere trygge i deres 

egne rammer, og dels giver det en langt større fleksibilitet. Fx kan 

deltagerne bedre gå til og fra samtalen. 

Med to medarbejdere ude hos familien kan den ene tale med 

netværket, mens den anden taler med den unge. Og kriseteamet kan 

reflektere indbyrdes foran familien, så de bagefter kan tage en fælles 

drøftelse af, hvad der giver mening for familien at tage med videre. 

På den måde bliver det også en nedtoning af ekspertrollen. 

Udfordringer ved Åben Dialog 

Arbejdet med Åben Dialog afviger på flere punkter fra tendensen i 

tiden til at zoome hurtigt ind på problemerne, så diagnoserne kan 

blive stillet. Tidens trend er at efterspørge sikkerhed, men den er 

svær at efterleve, når det private netværk skal i spil, påpeger Lars 

Hansen. 

- Vi er nødt til at give plads til usikkerheden og ikke drage hurtige 

konklusioner. I og med at vi møder folk, der står midt i en krise, 

så er diagnosen ikke i første omgang det afgørende. Selvfølgelig 

skal vi leve op til de behandlingsmæssige forskrifter, men det afgø- 

Det er da også en udfordring, at Åben Dialog 

ligger i et grænsefelt mellem behandlings og 

socialpsykiatri 


rende er rent behandlingsmæssigt at få krisen til at lette. Det kan 

også være svært at se, hvad der er den rette diagnose, når folk er i 

krise, fordi krisesymptomerne så at sige skygger for de centrale vanskeligheder, 

den psykiske lidelse fører med sig. Når krisen er lettet, 

bliver det relevant at stille diagnosen, så der kan arbejdes med den 

i den videre behandling. 

En del af den kritik, Åben Dialog har været udsat for, er, at det 

ikke er sufficient behandling, og ifølge Klaus Müller-Nielsen, ledende 

overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien Kolding-Augustenborg, 

er det da også en udfordring, at Åben Dialog ligger i et grænsefelt 

mellem behandlings- og socialpsykiatri. 

- Der er meget fokus på at skærpe grænsen mellem behandlings- 

og socialpsykiatri i disse år. Derfor er det vigtigt, når vi arbejder med 

Åben Dialog, at vi bliver bedre til at definere, hvad der er behandlingspsykiatriens 

opgave, og hvad der er kommunens opgave i form 

af forebyggelse eller socialpsykiatri. Men for mig at se kan den opgave 

kun løses, hvis kommunerne er med på Åben Dialog-tanken. 

Klaus Müller-Nielsen mener i det hele taget, at de dialogiske 

principper vil kunne spille en afgørende rolle i de nuværende bestræbelser 

på at få regioner og kommuner til at samarbejde bedre. 

Til det formål har man i Kolding oprettet projektet Den Trygge Vej 

som et samarbejdsprojekt mellem Kolding Kommune og Børne- og 

Ungdomspsykiatrien. 

- Tanken er at forbedre samarbejdet, og vi har på forhånd taget 

afsæt i Åben Dialog, når vi skulle træffe aftaler om, hvordan vi kan 

arbejde sammen, og hvad vi kan forvente af hinanden,” fortæller 

Klaus Müller-Nielsen. 

For at kunne overbevise kritikerne om, at Åben Dialog kan benyttes 

som et vigtigt behandlingsprincip, er det helt afgørende at 

kunne dokumentere effekten. 

- Det har vist sig svært rent videnskabeligt at dokumentere, at 

Åben Dialog faktisk virker. Foreløbige studier har taget afsæt i case 

studies. Derfor er en forskningspsykolog i Region Syddanmark i 

gang med at se på, om der kan laves et forskningsdesign, så metoden 

kan efterprøves med evidensbaseret kvantitativ forskning, påpeger 

Lars Hansen. 

Risiko for erfaringstab 

Åben Dialog tager sit videnskabsteoretiske afsæt i socialkonstruktivismen, 

mens psykiatrien hører hjemme i det naturvidenskabelige 

paradigme. Derfor er Åben Dialog ikke lige populær hos alle, anfører 

Jaana Castella, der er ledende klinisk oversygeplejerske i Region 

Sjælland og har arbejdet med Åben Dialog siden 1999. Hun peger 

dog på, at der er mange forskellige tilgange i spil på de psykiatriske 

afdelinger. 

- Tilgangen i Åben Dialog er forskellig fra den naturvidenskabelige 

tankegang, som mine kolleger og jeg selv er uddannet i. På en 

afdeling er der ofte mange tilgange og forståelser i spil. Det er der 

ikke noget galt med, så længe der er en bevidsthed om det, men når 

bevidstheden ikke er der, kan det blive ret problematisk. 

Det er dog ikke kun de mange forskellige tilgange, der kan ud-

fordre arbejdet. Også de mange omstruktureringer, psykiatrien undergår 

i disse år, giver problemer i hverdagen. Både Lars Hansen og 

Jaana Castella peger på, at omstruktureringerne i deres respektive 

regioner kan få negative følger. Store omstruktureringer både i psykiatrien 

i Region Sjælland og Region Syddanmark betyder nemlig, 

at der er en vis risiko for, at der sker erfaringstab. 

I Køge er det intensive ambulatorium, som siden 1999 havde 

fået opbygget mange erfaringer og kompetencer i Åben Dialog, blevet 

lukket i 2010. Siden hen er der oprettet et udgående intensivt 

netværksteam i Faxe og Stevns. Tilsvarende har der fundet store organisationsændringer 

sted i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Kolding- 

Augustenborg, hvad der blandt andet har ført til, at Lars Hansen 

ikke længere er i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Augustenborg, 

men i Ungdomspsykiatrien i Aabenraa. 

Åben Dialog i fremtiden 

Har Åben Dialog overhovedet en plads i fremtidens psykiatri? Det 

mener Jaana Castella i allerhøjeste grad at den har. Hun peger på, at 

psykiatriledelsen i Region Sjælland sidste år valgte at skrive den Åbne 

Dialogs principper ind i Psykiatriplanen. Her hedder det: ”Behandlingen 

skal tage afsæt i samarbejds- og netværksfilosofien bag Åben Dialog 

samt Recovery-tankegangen.” 

Jaana Castella er i dag leder af Enheden for Brugerstyret psyki- 

Nu findes D-KEFS på dansk 

Nu publiceres den danske version af D-KEFS 

(Delis-Kaplan Executive Function System) – et standardinstrument 

blandt neuropsykologer og forskere internationalt. 

D-KEFS er en samling af ni selvstændige test, 

hvor hver test har til formål at måle forskellige aspekter 

af eksekutive funktioner hos børn og voksne. Sammen 

giver de et udtømmende billede af eksekutiv funktion 

hos en testperson. Hvilke test, som vælges, afhænger af 

den aktuelle problemstilling. 

Bestil og læs mere om D-KEFS på 

www.pearsonassessment.dk 

atri i Region Sjælland, hvor hun ude på afdelingerne skal være med 

til at implementere de værdier og holdninger, der ligger i Åben 

Dialog. Ligesom flere af bruger- og pårørendeorganisationerne finder 

hun, at Åben Dialog bør være et tilbud, man kan vælge på linje 

med andre behandlingstilgange. 

- Det vil være en stor fordel for patienterne, hvis de får mulighed 

for at vælge Åben Dialog som behandlingstilgang, men det kræver, 

at vi kigger på organiseringen. Eksempelvis skal vi se på, hvordan 

arbejdsindsatserne måles, så netværksarbejde kan blive en mulig 

tilgang, uden at ydelsesregistreringen spænder ben for det. 

Set fra Jaana Castellas stol er Åben Dialogs principper ved at 

brede sig i den danske psykiatri. Også Klaus Müller-Nielsen er overbevist 

om, at Åben Dialog nok skal finde sin plads i fremtidens psykiatri: 

- Vores brugere er kloge. De har læst det hele på forhånd, når vi 

møder dem, og det ændrer på vores rolle som behandlere. Det betyder, 

at vi ikke blot kan være eksperterne. Jeg tror, Åben Dialogtanken 

kommer til at ligge i, at patienterne bliver klogere og klogere. 

De skal nok fortælle os, hvad der skal stå på receptblokkene osv., 

men de har brug for Åben Dialog til at blive hjulpet tilbage på sporet 

og ind i livet igen. 

Karina Søby Madsen, journalist, Det Sociale Netværk 

Pearson Assessment | Tlf. 80 88 99 40 | info.dk@pearson.com | www.pearsonassessment.dk 


› DEBATARTIKEL 

Psykiatrien 


i et andet lys 

Debatten om psykiatrien er kærkommen, men 

trænger til nuancer. Skræmmebilleder afspejler ikke 

den aktuelle virkelighed, hedder det i artiklen. 

FOTOS: SCANPIx

O 

ver de seneste måneder har Psykolog Nyt bragt 

flere artikler med det til fælles, at de omhandler 

psykiatri. En nuanceret debat er mere end velkommen! 

Eksempler er ”Mast under bundlinjen” 

(Psykolog Nyt 9/2012) om markedstænkning og 

for nylig artiklerne om tv-dokumen tarerne ”Gal eller normal?” og 

det bagvedliggende projekt, ”En af os”, om at afstigmatisere psykisk 

sygdom (Psykolog Nyt 12 & 13/2012). 

Senest har bladet bragt et interview med psykolog Allan 

Holmgren (Psykolog Nyt 13/2012), som jeg synes giver anledning 

til at nuancere fremstillingen af psykologers arbejde i psykiatrien. 

Allan Holmgren udtaler i interviewet: ”Psykiatrien lytter ikke til 

patienterne og har ikke tillid til, at de kan komme sig” og ”De 

eneste, der lytter til patienterne – forenklet udtrykt – er personalet 

på gulvet, altså sosu-assistenterne og rengørings- og køkkenpersonalet. 

Sådan siges der. Psykologer og psykiatere kommer i for høj 

grad med deres psykologiske forklaringsskemaer, kognitive terapi 

mv. og lægger deres fordomsfuldhed ned over de mennesker, der 

kommer i kontakt med dem.” (Lykke, 2012). 

I relation til dette fremdrages også undersøgelser, der har 

påvist, at medarbejdere i psykiatrien generelt er mere pessimistiske 

end befolkningen i deres syn på, hvorvidt man kan komme sig 

fra en psykisk sygdom. En australsk undersøgelse har blandt andet 

vist, at de professionelle bygger deres holdninger på deres personlige 

erfaringer med behandling. Man taler i denne forbindelse om 

physician bias, idet personalet i psykiatrien har et forudindtaget 

syn på mennesker med sværere psykiske lidelser, fordi de oftest 

møder patienter med lange, hyppige genindlæggelser og ikke ser 

de patienter, der kommer sig fra sygdommen. Det betyder meget 

for det enkelte menneskes bedring, at personalet giver udtryk for 

håb og faciliterer en personlig udviklingsproces mod at komme 

sig fra sygdommen. Derfor er det afgørende, at personalet i psykiatrien 

lytter til patienterne, og at behandlingen tager udgangspunkt 

i recovery. 

Psykologien i psykiatrien 

Selv arbejder jeg som klinisk psykolog i psykiatrien og har tidligere 

arbejdet flere år i socialpsykiatrien. Jeg har for nylig skrevet 

bogen Psykologien i psykiatrien (Kistrup, 2012), som beskriver 

psykologiens naturlige og nødvendige placering i nutidens tværfaglige 

og integrerede psykiatri. 

Bogen har omdrejningspunkt i en psykologisk forståelse af, 

tilgang til og behandling af mennesker med skizofreni, som tidligere 

blev betragtet som utilgængelige for psykologisk behandling. 

I dag ved vi, at mange mennesker kommer sig fra sygdommen, og 

at psykologers arbejde er en essentiel del af den psykiatriske behandling. 

Jeg er derfor optaget af vores faggruppes arbejde i psykiatrien 

og vil bidrage med et andet budskab: At vi faktisk er mange 

både psykologer og psykiatere og i øvrigt andre kliniske faggrupper 

i psykiatrien, som er dybt engagerede i vores arbejde med 

mennesker med psykiske sygdomme. 

Psykiatrien har gennem en årrække været ramt af besparelser 

og ikke haft særligt høj politisk prioritet. Det kan mærkes i det 

daglige. Indimellem kan det være vanskeligt at udføre en kvalificeret 

behandling, der lever op til vores individuelle standarder for 

god behandling under disse kår. Men medarbejderne i psykiatrien 

gør meget ud af at have fokus på det enkelte menneske med en 

psykisk sygdom, der kræver behandling. Der er naturligvis et vist 

potentiale for udvikling. Og psykiatrien kan blive meget bedre. 

Men jeg vil mene, at kritikken bør have flere nuancer. 

I de seneste år er der sket meget i det offentlige behandlingstilbud. 

Psykiatrien er under udvikling fra et overvejende sygehusbaseret 

til et overvejende ambulantbaseret behandlingssystem, og vi 

arbejder ud fra grundlæggende værdier om faglighed, respekt, 

ansvar og udvikling. Der refereres ikke længere til en reduktionisk 

biomedicinsk sygdomsmodel. I dag baserer psykiatrisk behandling 

sig på multikausale, udviklingsorienterede sygdomsmodeller 

med fokus på samspillet mellem arv, miljø og udvikling i forskellige 

retninger hele livet igennem. 

Af den nye Grundbog i psykiatri (Simonsen & Møhl, 2010) 

fremgår det netop, at mennesket er i centrum og den psykologiske 

synsvinkel har vundet større indpas i psykiatrien end tidligere. 

I maj 2012 var en stort anlagt konference ”Et skridt videre – 

Rehabilitering og recovery frem mod 2015” sat i værk af Region 

Hovedstadens Psykiatri og Foreningen Det Sociale Netværk, hvor 

både brugere, pårørende og fagfolk fra psykiatrien deltog. Recovery 

fremgår i aktuelle sundhedspolitiske planer og anses for at 

være en vigtig del af fremtidens psykiatri. Det skal også bemærkes, 

at der i dag findes en stigende interesse for psykiatri i den 

aktuelle sundhedspolitik, hvilket er absolut prisværdigt. 

Med hensyn til en ofte set kritik af den psykiatriske anvendelse 

af diagnoser må man aldrig glemme, at en diagnose ikke er 

nogen sandhed om det enkelte menneske og ikke forklarer årsagen 

til en psykisk sygdom. Men diagnoser er et nødvendigt redskab 

for, at man kan planlægge og udføre en kvalificeret psykiatrisk 

behandling på baggrund af evidensbaserede metoder og 

systematisere og videreformidle viden. Der med har vi en vigtig 

forudsætning for uddannelse og udvikling af ny og bedre behandling. 

Diagnoser anvendes grundlæggende i sundhedsvæsenet, 

fordi man skal vide, hvilken sygdom det drejer sig om, for at man 

kan vide, hvordan man skal behandle den specifikke sygdomstilstand 

hos det enkelte menneske. 

Diagnoser udelukker ikke, at man kan og naturligvis skal have 

fokus på det enkelte menneskes ressourcer, livssituation og livshistorie. 

Og ikke mindst mennesket bag sygdommen – fordi man jo 

ikke er sin sygdom, man har en sygdom. Det er blandt andet her, 

psykologien har sin berettigelse i psykiatrien. 

Gal eller normal? 

Den store nationale kampagne ”En af os” mod tavshed, tvivl og tabu 

om psykisk sygdom er et kæmpe skridt på vejen mod at komme 

stigmatisering af mennesker med psykiske sygdomme til livs. 


Tidligere blev stigma opfattet som en egenskab ved det enkelte 

menneske. I dag ved man, at stigmatisering foregår mellem mennesker, 

hvorfor stigmatisering handler mere om opfattelser hos 

dem, der stigmatiserer, end om egenskaber hos dem, der bliver 

stigmatiseret (Kistrup & Kistrup, 2011). I denne forbindelse er det 

positivt, at DR i ”Gal eller normal?”-udsen delserne valgte at fokusere 

på psykisk sygdom i deres formidling til befolkningen. Programmet 

”Gal eller normal?” har vakt megen omtale og debat. 

Jeg håber, at flertallet af seerne har fanget budskabet om, at 

man ikke kan se forskel på mennesker med eller uden en psykisk 

sygdom, og at man faktisk kan blive rask – også fra en sygdom 

som skizofreni. Formen kan man diskutere, og selv kan jeg være i 

tvivl om, hvorvidt det er afstigmatiserende at lave et tv-program, 

hvor man skal gætte, hvem der er syg eller rask. Uanset den gode 

hensigt. Kunne man fx forestille sig et tv-pro gram, hvor man udsætter 

mennesker med fysiske sygdomme for forskellige prøver og 

herefter gætter, hvem der har en hjerte-kar-sygdom eller kræft? 

Den onde psykiatri? 

Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til interviewet med Holmgren, 

idet han ud fra et narrativt perspektiv anfører, at psykiatrien skaber 

”et adskillelsessamfund”, et ”dem og os”. 

En italesættelse af psykiatrien som nærmest ond, hvor medarbejderne 

ikke lytter til eller interesserer sig for mennesker med 

psykiske sygdomme, er netop med til at skabe en form for adskillelse 

gennem en unuanceret og dikotom fremstilling af psykiatri- 


en. Det er uhensigtsmæssigt, og det er hverken vi, der arbejder i 

psykiatrien, eller de mennesker, som søger hjælp i det offentlige 

behandlingssystem, tjent med. I værste fald bliver de skræmt væk 

og søger ingen hjælp. 

Naturligvis skal patienten altid komme allerførst. Det er jeg 

helt enig med Holmgren i. Det er et vigtigt budskab. Og det er 

netop formålet med kvalificeret psykiatrisk behandling på baggrund 

af diagnostik og evidensbaserede psykoterapeutiske metoder. 

Jeg vil mene, at det fortsat er grundlæggende, at psykologer 

har en velfunderet psykologisk forståelse af og tilgang til det enkelte 

menneske, når de behandler mennesker med psykiske sygdomme 

i psykiatrien. Lad os blive ved med det. 

rEfErEncEr: 

Morten Kistrup, cand.psych., autoriseret psykolog 

Kistrup, M. (2012). Psykologien i psykiatrien – at forstå, forholde sig til og behandle 

mennesker med skizofreni. København: Dansk Psykologisk Forlag. 

Kistrup, M. & Kistrup, K. (2011). Psykologien bag stigma. I: Vendsborg, P. et al. (red.). 

Dømt på forhånd – om stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser. København: 

PsykiatriFondens Forlag. 

Lykke, N.: Men allerførst patienten. Psykolog Nyt 13, 2012. 14-15. 

Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag.

Præmatures Vilkår (red.): 

› At føde for tidligt. 

13 mødre fortæller deres meget personlige historie 

om deres oplevelse med at føde for tidligt. Historierne 

giver indblik i den krisetilstand, der hersker inden i 

forældrene under neonatal afdelingen og efter udskrivelse. 

Fokus er på de psykologiske aspekter. Bogen 

indeholder også et kapitel af cand.psych. Lisbeth 

Gath, der beskriver det teoretiske grundlag for forældrenes 

reaktioner. 

Forlaget UIFA, 2012, 198 sider, 228 kr. 

lonni Hall og Svend Tabor: 

› Ledelse af velfærd. 

Om ca. ti år vil der blive mangel på arbejdskraft og 

færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. 

Derfor skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum 

med fokus på udvikling og med afsæt i det 

formål, de er sat i verden for. Vi skal være effektive, 

innovative og modige for at kunne være med til at 

bevare eller måske endda forbedre det danske velfærdssamfund. 

Hans Reitzels Forlag, 2012, 231 sider, 248 kr. 

S. Hildebrandt; M. Stubberup; M. Nielsen; E. Crone: 

› Introduktion til Teori U. 

Otto Scharmers teori gør op med ideen om, at vi kun 

behøver fornuft og fortidige erfaringer til at lede os 

selv og vores virksomheder godt ind i fremtiden. 

Bogen giver en grundig gennemgang af teoriens vigtigste 

begreber ved hjælp af modeller, eksempler og 

øvelser. Desuden præsenterer den en række cases, der 

viser, hvordan organisationer har skabt ægte læring og 

innovation ved at omsætte Teori U til praksis. 

Gyldendal Business, 2012, 158 sider, 200 kr. 

nYE BØgEr 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Per Brændgaard og Uffe Damborg: 

› Mindful spisning. 

Mindful spisning er, siger forfatterne, vejen ud af slankekures 

usunde og unaturlige forhold til mad og spisning. 

Det er en ny tilgang til vægttab, der vil overflødiggøre 

alle slankekure. Mindful spisning handler ikke om, hvad 

man må spise, men om hvordan man spiser. Mindful 

spisning er en eviggyldig metode til at finde glæden ved 

spisning. En metode, som oven i købet giver vægttab. 

Pretty Ink, 2012, 219 sider, 250 kr. indb. 

Jens-Jørgen gravesen: 

› Negativ spontananalyse. 

Viser, hvordan mange psykiske og psykosomatiske 

lidelser kan skyldes negative hypnotiske tilstande, der 

er opstået spontant og ubemærket: angst, depression, 

OCD, PTSD, migræne, smerter, muskelspændinger, 

svimmelhed m.fl. Med viden om hypnose og især om 

trancefænomenerne kan tilstandene identificeres. 

Bogens viser i teori og praksis, hvordan negativ spontanhypnose 

kan analyseres og behandles hurtigt og 

skånsomt med hypnoterapi. 

Klim, 2012, 176 sider, 239 kr. 

gitte Sander: 

› Leg og fællesskaber på døgninstitution. 

Bogen viser, hvordan man i sin hverdag kan integrere 

Imago-metoden, som forenklet sagt handler om at 

lytte til hinanden og lære hinanden at kende på et dybere 

plan. Metoden belyses af en række genkendelige 

eksempler. Der gives finder inspira tion til nye måder 

at fordybe parforholdet og en række forslag til procesværktøj, 

den enkelte kan have med sig til at få indsigt i 

baggrunden for reaktionsmønstre og finde fokus. 

Forlaget Duo, 2012, 412 sider, 298 kr. 

› NYE BØGER 


› RISIKOVURDERINGER 

E 

t af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for retspsykologien 

og retspsykiatrien er, om vi kan forudsige risikoen 

for, at en person begår fornyet vold? Risikoen for at begå 

vold vurderes inden for en lang række kontekster, fx psykiatrien, 

retspsykiatrien og kriminalforsorgen. 

Risikovurdering udføres hyppigst med henblik på at identificere 

og forudsige risiko for voldsadfærd eller for at formulere en 

risikohåndteringsplan, der kan guide indsatsen med at monitorere, 

håndtere og reducere voldsrisiko. Uanset formålet forudsætter 

det, at vi er i stand til at foretage sådanne vurderinger med en vis 

træfsikkerhed. 

Fejlvurderinger kan have fatale følger for samfund og den vurderede 

person. Underestimering vil resultere i en fejlslagen indsats 

med hensyn til at beskytte samfundet. På den anden side kan overestimering 

medføre for lange indlæggelser/indespærringer samt for 

restriktive indskrænkninger i personens friheder. Det er med andre 

ord klinikerens pligt på én og samme tid at beskytte såvel potentielle 

ofre i det omgivende samfund mod vold – herunder også 

personale og medpatienter/klienter – som at hjælpe den vurderede 

til ikke at begå vold. 

Det historiske perspektiv 

Det at forudsige kriminel adfærd fik særlig stor opmærksomhed 

i 1960’erne og 1970’erne. Her viste en række undersøgelser, at størstedelen 

af de personer, som af klinikere blev vurderet som ”farlige”, 

ikke begik ny kriminalitet (Cocozza & Steadman, 1976). Det 


VolD 

Skal vi? Kan vi? Disse spørgsmål opsummerer hovedpunkterne i de 

sidste årtiers diskussion om klinikeres vurderinger af en persons risiko 

for at begå voldskriminalitet – herunder også sædelighedskriminalitet. 

Risiko for 

fik indflydelsesrige forskere og organisationer (fx American 

Psychiatric Association) til at konkludere, at klinikere ikke med 

nogen rimelig præcision kunne forudsige kriminelt recidiv og derfor 

skulle undlade at foretage sådanne med afsæt i kliniske vurderinger. 

Til stadighed er et af de mest citerede værker Monahans (1981) 

Predicting Violent Behavior – An Assessment of Clinical Techniques. 

Her lyder konklusionen blandt andet, at klinikere oftere rammer 

forkert end rigtigt, når de skal forudsige voldsadfærd alene på baggrund 

af deres kliniske skøn, og at de opnår en træfsikkerhed svarende 

til at slå plat eller krone. 

Disse empiriske fund blev startskuddet til en videnskabelig intensivering 

af forskningen i at vurdere voldsrisiko. De seneste tre 

årtier har området undergået en enorm udvikling. I dag er det således 

uomtvisteligt, at risiko for voldskriminalitet kan forudsiges 

med en træfsikkerhed signifikant bedre end chanceniveau, om end 

præcisionen fortsat er langt fra perfekt (Singh, Grann & Fazel, 

2011). 

Hvordan er man så nået frem til med en vis succes at kunne 

forudsige voldsadfærd? Først og fremmest er der sket et konceptuelt 

skift fra at tale om farlighed til at tale om risiko. Ligeledes er 

der sket en bevægelse fra et prædiktionsparadigme til et risikohåndteringsparadigme, 

dvs. en bevægelse fra personcentrerede 

engangsprædiktioner uden fokus på ændringspotentiale til at fokusere 

på personen i kontekst og anskue voldsrisiko som dynamisk 

og potentielt foranderlig (Otto, 2000).

Et af de mest omdiskuterede spørgsmål 

inden for retspsykologien og retspsykiatrien 

er, om vi kan forudsige risikoen for, at en 

person begår fornyet vold? 


Dernæst er der udviklet evidensbaserede metoder til risikovurdering. 

Metoder, der på tværs af kliniske settings og landegrænser 

er fundet reliable og valide. Således demonstrerer en række 

metaanalyser og reviews, at de såkaldt strukturerede risikovurderingsmetoder 

med en vis sikkerhed kan vurdere en persons risiko 

for at begå vold (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al., 

2011). 

Vurderingsmetoder 

Udviklingen af strukturerede risikovurderingsmetoder har ført til 

store fremskridt i vurderingen af voldsrisiko. I disse år er diskussionen 

centreret om, hvilke af de strukturerede vurderingsmetoder, 

der er bedst egnet, hvis man både skal have korrekt identificering, 

intervention og risikohåndtering for øje. 

Risikovurderingsmetoder inddeles generelt i to kategorier: Den 

ustrukturerede metode og den strukturerede metode. 

I Danmark har hverken implementering 

af eller forskning i vurderingsmetoder haft 

stor bevågenhed 

Den ustrukturerede metode 

Den ustrukturerede metode (erfaringsbaserede eller ustrukturerede 

kliniske vurderinger) er helt overordnet karakteriseret ved, 

at der ingen regler er hverken for inklusion af risikofaktorer eller 

beslutningsprocessen. Bedømmeren afgør selv, hvilke informationer 

vurderingen skal bygge på, samt på hvilken måde disse skal 

fortolkes og integreres til en endelig vurdering af personens risiko 

for at begå vold. Derfor beskrives metoden også i litteraturen som 

“informal, ”in the head”, impression nistic, subjective conclusion, 

reached (somehow) by a human clinical judge” (Grove & Meehl, 

1996, s. 294). Fleksibilitet er metodens styrke, og der er ingen krav 

om oplæring i en bestemt metode. Metoden kan anvendes på tværs 

af populationer, case-unikke variable kan tages i betragtning, og 

vurdering og intervention kan følges tæt ad. På trods af disse styrker 

anses metoden dog generelt for at være utilstrækkelig, idet 

forskningen indikerer manglende reliabilitet og validitet. 

De ustrukturerede kliniske vurderinger er historisk set den 

meste anvendte metode til at vurdere risiko for vold. Dette er også 

tilfældet i Danmark (Bengtson & Pedersen, 2008). 

Den strukturerede metode 

Som umiddelbar respons til manglerne ved den ustrukturerede 

kliniske vurdering er der gennem de seneste årtier udviklet en 

lang række metoder med henblik på at øge validiteten ved vurdering 

af voldskriminalitet. 


Strukturerede metoder er karakteriseret ved, at der på forhånd 

er opsat en række kriterier, som bistår bedømmeren. Disse metoder 

inddeles i to overordnede kategorier: aktuariske og strukturerede 

kliniske vurderingsmetoder. 

Aktuariske vurderinger er kendetegnet ved, at de risikofaktorer, der 

tages i betragtning for at nå frem til en risikovurdering, foreligger 

a priori. Ligeledes er selve beslutningsprocessen fastlagt på forhånd. 

Der vil ofte være tale om inklusion af få risikofaktorer – de, 

der i regressionsanalyser har vist sig som de stærkeste prædiktorer 

for voldsadfærd. Risikofaktorerne repræsenterer en given score 

– jo højere samlet score, des højere risiko. Der er tale om statistiske 

og ateoretiske redskaber indeholdende risikofaktorer, der 

umiddelbart kan forekomme at have begrænset klinisk relevans. 

De aktuariske redskaber bidrager altså med et mål for personens 

relative risiko – statistisk set, dvs. et estimat for risikoen for, 

at personen på et eller andet tidspunkt begår vold. Imidlertid afviger 

personer af og til fra gennemsnittet og har en anden adfærd 

end den forventede. Dette kan skyldes ændringer af dynamiske risikofaktorer, 

fx at personen ikke længere har et alkoholmisbrug, 

hvorved dennes voldsrisiko reduceres. Betoningen af primært statiske 

(ikke-foranderlige) risikofaktorer (ung alder ved første kriminalitet, 

antallet af voldsdomme etc.) i de aktuariske redskaber 

afføder manglende sensitivitet over for ændringer i dynamiske risikofaktorer 

såsom intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle 

forandringer, positive såvel som negative, hos den vurderede 

person. Kun enkelte aktuariske redskaber inkluderer dynamiske 

risikofaktorer, eksempelvis STABLE-ACUTE-2007 (Hanson, Harris, 

Scott, & Helmus, 2007). 

Er formålet at opnå viden, der kan guide de præventive tiltag 

over for personen, kommer størstedelen af de eksisterende aktuariske 

redskaber af samme grund til kort. Ligeledes kan personens 

risiko aldrig blive lavere end den, der er målt på et tidligere tidspunkt, 

idet de inkluderede risikofaktorer ikke ”fordufter” med tiden. 

Fx vil antallet af tidligere domme være uændret eller højere, 

ligesom det gør sig gældende for typen af ofre, psykopatologi etc. 

– dvs. én gang ”farlig”, altid farlig. Dette er problematisk i forhold 

til den viden, der foreligger om, at personer, der på et tidspunkt er 

blevet vurderet at have høj risiko for fornyet vold, ikke altid recidiverer 

til vold. 

Strukturerede kliniske vurderinger er karakteriseret ved, at der er 

regler for inklusion af risikofaktorer, men ikke for selve beslutningsprocessen 

(fravær af cut-off værdier). Således kombineres 

evidensbaserede risikofaktorer med klinisk ekspertise. Der vil generelt 

være tale om inklusion af flere risikofaktorer end ved et aktuarisk 

redskab, og de inkluderede faktorer vil oftest være både 

statiske (ikke foranderlige) og dynamiske (foranderlige, fx indsigt, 

behandlingsrespons, eksponering for risikosituationer). Inklusionen 

af dynamiske risikofaktorer illustrerer netop metodens fokus på 

risikohåndtering frem for prædiktion.

Selve beslutningsprocessen om risiko indeholder mere end en 

optælling af identificerede risikofaktorer. Det er således op til klinikere 

at vurdere relevansen af risikofaktorerne for det enkelte individ. 

Dette inkluderer overvejelser om andre case-unikke risikofaktorer 

eller beskyttende faktorer, ydre omstændigheder og mulige 

håndteringsindsatser. Metodens fokus på dynamiske faktorer 

skyldes vores viden om, at personers voldsrisiko kan ændres som 

følge af intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle forandringer. 

Af samme grund er der behov for systematiske revurderinger 

af voldsrisiko. At metoden er sensitiv over for ændringer 

hos den vurderede person, gør metoden overlegen i forhold til at 

tilrettelægge behandlingsindsatsen, der skal medvirke til at forebygge 

fornyet voldsadfærd. 

Samlet viser forskningen, at de strukturerede metoder har en 

højere træfsikkerhed end den ustrukturerede kliniske vurdering. 

Der er international konsensus om, at den ustrukturerede metode 

har diskvalificeret sig selv. Skal man foretage risikovurdering, bør 

det ske med afsæt i strukturerede metoder (fx Lavoie, Guy & 

Douglas, 2009). 

Forskningen peger på en række evidensbaserede strukturerede 

metoder, som med fordel kan integreres i risikovurderingsprocessen 

(fx STATIC-99 og VRAG [aktuariske] og HCR-20, START 

eller SVR-20 [strukturerede kliniske]). Træfsikkerheden af de strukturerede 

metoder er generelt sammenlignelig, hvad angår vurdering 

af voldsrisiko (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al., 

2011). 

Hvilken af de evidensbaserede vurderingsmetoder der er bedst 

egnet, afhænger af, hvem der skal vurderes (fx retspsykiatrisk patient, 

sædelighedskriminel, ung person) og formålet: prædiktion 

eller planlægning af risikohåndtering og interven tion. 


I tråd med internationale fund 

I lighed med internationale fund peger dansk forskning på, at 

strukturerede metoder opnår højere prædiktiv validitet end den 

ustrukturerede kliniske metode (Bengtson & Långström, 2007). 

Som det er tilfældet i udlandet, kan danske klinikere med fordel 

indføre strukturerede vurderingsmetoder (Pedersen & Rasmussen, 

2006; Pedersen, Rasmussen & Elsass, 2010; Bengtson, 2008). 

I Danmark har hverken implementering af eller forskning i 

vurderingsmetoder haft stor bevågenhed. En dansk undersøgelse 

viser, at størstedelen af klinikere i retspsykiatriske og lignende sammenhænge 

i Danmark (i 2005) ikke anvendte nogle former for evidensbaserede 

vurderingsmetoder, når de foretog risikovurderinger 

af mentalobservander eller patienter/klienter i behandlingsforløb 

(Bengtson & Pedersen, 2008). 

Implementerings- og forskningsindsatsen synes dog at være 

stigende i tråd med begyndende dansk forskning, samt efter at en 

række ministerielle og regionale rapporter har peget på vigtigheden 

af at kvalificere risikovurderinger ved at anvende strukturerede 

metoder (Bratbo, Kyvsgaard & Sestoft, 2006; Re gion Midtjylland, 

2009; Region Hovedstadens Psykiatri, 2008). Der er dog fortsat 

brug for en målrettet national indsats for at implementere strukturerede 

risikovurderinger i praksis og udføre empiriske undersøgelser 

af effekten af at implementere disse metoder. 

Implementering i praksis 

At implementere strukturerede risikovurderinger i praksis tager 

tid og er ressourcekrævende. Implementeringen kræver en forudgående 

målrettet strategi for at sikre, at afdelingen eller organisationen 

er gearet til denne proces. 

Der er udfordringer i at etablere undervisning af personale i 

at foretage risikovurderinger. Ligeledes er der praktiske problemstillinger: 

Skal vurderinger foretages og gemmes manuelt eller elektronisk? 

Hvordan skal vurderingerne inddrages i behandlingsplaner? 

Hvordan sikrer man, at vurderingerne laves? Der kan også 

være modstand i personalegruppen mod at implementere den 

strukturerede vurderingsmetode, fordi klinikere ikke er overbevist 

om metodens validitet, betragter egne kliniske vurderinger 

som mere valide, eller fordi det er svært at tage afsked med en for 

klinikeren let tilgængelig og vellidt metode. 

Når metoden er introduceret, er der efterfølgende brug for at 

evaluere, om risikovurderinger foretages korrekt, og om de i praksis 

reelt får indflydelse på formuleringen af en risikohåndteringsplan, 

som kan guide monitorering, håndtering og reduktion af 

voldsrisiko. Ligeledes er det en opgave i sig selv at afklare, hvordan 

klinikere formulerer sig om personens risiko (fx i elektroniske patientjournaler) 

på en faglig og neutral måde, så man undgår stigmatisering 

af den vurderede. 

Der er tale om en proces, der kræver høj grad af ledelsesinvolvering 

og nært samarbejde mellem ledelsen og de personer, der er 

ansvarlige for at implementere metoderne. 

Belønningen ligger i, at vi ved at anvende strukturerede meto- 


der bliver i stand til at foretage vurderinger med en vis (!) træfsikkerhed. 

Som kliniker med ansættelse inden for retspsykiatrien, kriminalforsorgen 

eller beslægtede fagområder synes man således at 

have valget mellem enten helt at undlade at foretage risikovurderinger 

eller foretage det med afsæt i den strukturerede metode. 

rEfErEncEr 

Liselotte Pedersen, psykolog, ph.d. 

Susanne Bengtson, psykolog, ph.d. 

Bengtson, S. (2008). Is newer better? A cross-validation of the Static-2002 and the Risk 

Matrix 2000 in a Danish sample of sexual offenders. Psychology, Crime, and Law, 14, 2, 

85-106. 

Bengtson, S. & Långström, N. (2007). Unguided clinical and actuarial assessment of 

re-offending risk: a direct comparison with sex offenders in Denmark. Sexual Abuse, 

19(2), 135-153. 

Bengtson, S. & Pedersen, L. (2008). Implementation of Evidence-based Practices in 

Forensic Psychiatric Clinical Practice in Denmark: Are We There? Scandinavian Journal 

of Forensic Science, 2, 48-53. 

Bratbo, J., Kyvsgaard, B. & Sestoft, D. (2006). Psykisk sygdom og kriminalitet. 

København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Cocozza, J. J. & Steadman, H.J. (1976). The failure of psychiatric predictions of dangerousness: 

clear and convincing evidence. Rutgers Law Review, 29, 1084-1101. 

Grove, W. & Meehl, P. (1996). Comparative efficiency of informal (subjective, impressionistic) 

and formal (mechanical, algorithmic) prediction procedures: The clinical-statistical 

controversy. Psychology, Public Policy, and Law, 2, 293-323. 

Hanson, R.K., Harris, A.J.R., Scott, T. & Helmus, L. (2007). Assessing the risk of sexual 

offenders on community supervision: The Dynamic Supervision Project (Corrections User 

Report 2007-05). Ottawa: Public Safety Canada. 

Hanson, R.K. & Morton-Bourgon, K.E. (2009). The accuracy of recidivism risk 

assessments for sexual offenders: a meta-analysis of 118 prediction studies. [Meta- 

Analysis]. Psychological Assessment, 21(1), 1-21. 

Lavoie, J.A.A., Guy, L.S. & Douglas, K.S. (2009). Violence risk assessment: principles 

and models bridging prediction to management. In J.L. Ireland, C.A. Ireland & P. Birch 

(Eds.), Violent and Sexual Offenders: Assessment, treatment and management (pp. 3-26): 

Willan Publishing. 

Region Midtjylland (2009). Retspsykiatrisk Rapport. Region Midtjylland: Psykiatri og 

Social. 

Monahan, J. (1981). Predicting Violent Behavior: An Assessment of Clinical 

Techniques Beverly Hills: Sage Publications, Inc. 

Otto, R. (2000). Assessing and managing violence risk in outpatient settings. Journal of 

Clincal Psychology, 56, 1239-1262. 

Pedersen, L. & Rasmussen, K. (2006). Reliability of the Danish version of the HCR-20 

risk assessment scheme. Scandinavian Journal of Forensic Science, 2, 45-96. 

Pedersen, L., Rasmussen, K. & Elsass, P. (2010). Risk Assessment: The Value of 

Structured Professional Judgments. International Journal of Forensic Mental Health, 

9(2), 74-81. 

Region Hovedstadens Psykiatri (2008). Retspsykiatrisk Rapport. København: Region 

Hovedstadens Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri. 

Singh, J., Grann, M. & Fazel, S. (2011). A comparative study of violence risk assessment 

tools: A systematic review and metaregression analysis of 68 studies involving 

25,980 participants. Clinical Psychology Review, 31(3), 499-513.

Børn, som har været anbragt uden for 

hjemmet, klarer sig senere i livet dårligere 

end andre udsatte børn, der ikke 

har været anbragt. Især drengene har 

større risiko for en kriminel løbebane. 

Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling 

fra Aarhus Universitet og KORA, Det 

Na tionale Institut for Kommuners og 

Re gioners Analyse og Forskning. 

I afhandlingen, ”Empirical Essays 

on Placements in Outside Home Care” 

har Signe Frederiksen sammenlignet de 

anbragte børn med en kontrolgruppe af 

ressourcesvage børn, der ligner de anbragte 

børn, hvad angår familiesituation, 

forældrenes sociale og uddannelsesmæssige 

baggrund, helbred, kriminalitet 

m.m. 

Tallene viser, at de anbragte børn har 

en række problemer i voksenlivet. De 

En formue i 

glemmekassen 

Anbragte børn 

klarer sig dårligere 

Din lønseddel er penge værd. Ikke blot svarende 

til de tal, der står der, men også som dokumentation 

af, hvad der mangler. Og med de rette 

skarpe øjne på tallene kan dagen ende i et stort 

plus. 

Som nu for den psykolog, hvis lønsedler 

en konsulent i Dansk Psykolog Forenings 

sekretariat gennemgik, og som på baggrund 

af mange års manglende udbetaling af tillæg 

netop har fået udbetalt et efterslæb på 250.000 

kr. Havde det ikke været for en forældelsesfrist, 

ville efterbetalingen være blevet væsentlig højere. 

Til gengæld kan psykologen glæde sig over 

fremadrettet at få ca. 55.000 kr. om året på samme 

konto. 

anbragte børn får fx sjældnere en uddannelse, 

de får en dårligere tilknytning 

til arbejdsmarkedet, og pigerne har øget 

risiko for at blive teenagemødre. Værst 

ser det ud for drenge, der har været 

anbragt på døgninstitution. De begår 

oftere kriminalitet end drenge, der har 

været i familiepleje. Og den kriminalitet, 

de begår, er også grovere. De begår fx 

oftere vold og seksualforbrydelser og 

ender oftere i fængsel. Pigerne fra døgninstitutioner 

begår ikke mere kriminalitet 

end pigerne fra familiepleje, men den 

kriminalitet, de begår, er grovere. 

Ph.d.-afhandlingen, som findes på 

www.akf.dk, er baseret på data fra Danmarks 

Statistik. Analyserne følger børn, 

som er født 1981-1986, fra deres fødsel 

og frem til de er 20 år. 

jc 

› I KORT FORM 

Der ligger ikke snyd bag historien, men 

administrative omlægninger i forbindelse med 

nedlæggelsen af amterne. Hertil kommer, at en 

række tillæg er blevet modregnet indbyrdes eller 

ikke er blevet givet. 

Den konkrete fejl blev fundet i forbindelse 

med en større scanning af løn oplysninger fra 

den pågældende arbejdsplads. Konsulenten 

gravede andre lønsedler med uregelmæssigheder 

frem, om end ikke helt på samme niveau. 

Har du tjekket din lønseddel og sikret dig, at 

de tillæg, der er forhandlet hjem til dig, også 

resulterer i udbetalt løn? 

jc 

Studerende 

stresser sig syge 

Dansk Magisterforening har foretaget en 

undersøgelse, der viser, at hver fjerde af 

forbundets medlemmer, der er studerende, 

har været alvorligt stressede det sidste 

semester og har midlertidig oplevet hjertebanken, 

søvnbesvær, anspændthed eller 

glemsomhed. Tidligere har fagforbundet 

Djøf og Københavns Universitet meldt ud, 

at mellem en fjerdedel og en tredjedel af 

de studerende var stressede, og det billede 

bekræfter Dansk Magisterforenings undersøgelse 

nu. 

Hos Studenterrådgivningen er man 

hver dag i kontakt med unge fra alle fakulteter. 

Her er antallet af henvendelser 

fra studerende ved landets videregående 

uddannelser, der bakser med problemer 

er steget fra 5.000 til 6.200 over tre år. 

AC Presseklip 


lsen af ligegyldighed der igen. Jeg 

hvad der sker med mig. 

ud, kom og hjælp mig, tag mig væk herer 

rundt i mit hoved. Jeg kan ikke 

oppe dem … 

id består af autentiske dagbogsnotar 

en dyb og langvarig fødselsdepresle 

have været den ’lykkeligste’ tid, 

smertefuld tid, hvor alt i mit liv og 

se blev aldeles forandret. 

denne bog vil være til hjælp og støtte 

ommer i samme ulykkelige situation. 

ssion rammer ikke kun den lidende 

e pårørende. 

ISBN 978-87-91659-34-8 

9 788791 659348 

› ANMELDELSE 

Mor, men uden lykke 

Det, hun havde set frem til skulle være en lykkelig tid, bliver i stedet en 

smertefuld tid, hvor hendes liv, bliver meget anderledes end forventet. 

D 

agbog fra en fødselsdepression fortæller om en periode, 

hvor forfatteren døjede med en fødselsdepression. 

Hendes ønske er, at bogen kan være til støtte for andre, 

der kommer i samme pinefulde situation og bidrage til, at også 

pårørende får indsigt i, hvordan det opleves at være ramt af depression 

i forbindelse med graviditet og fødsel. Endelig beskriver 

bogen, hvordan det er at være partner. Der er brug for ord og 

fortællinger som disse. 

Depressionen havde ikke noget som helst med datteren at 

gøre, men handler om følelser, hun ikke selv kan finde ud af og 

finde plads i – og de dilemmaer, glæder og vanskeligheder, hun 

står over for i sin rolle som mor. 

Der er tale om dagbogsoptegnelser, hvilket giver en fin fornemmelse 

af det forløb, forfatteren gennemgår. Trods den voldsomme 

følelse af magtesløshed mærker man forfatterens trodsige 

håb om, at depressionen vil fortage sig. Og som læser ”håber man” 

sammen med forfatteren hele vejen igennem. Således opslugt tror 

jeg, at andre kvinder i samme situation vil føle sig forstået, når de 

læser bogen. Det er beroligende at læse, at man ikke er den eneste, 

at der er andre, der har været der – og at de er kommet videre. 

Bogen giver jeg mine varmeste anbefaling. Den er indsigtsfuld 

og henvender sig til alle, der er i berøring med fødselsdepressioner, 

personligt og fagligt. Bogen gør os klogere på sit emne og er 

en livsbekræftende og stærk fortælling om, hvordan en lang, sej 

kamp kan ende godt. 

Den ’lykkeligste’ tiD Dagbog fra en fødselsdepression rikke laustsen 

Tal om tanker og følelser 

Rikke Laustsen begynder sin fortælling, da hun sammen med sin 

mand konstaterer sin ønskede og planlagte graviditet. Videre går 

beretningen over forventningens glæde, om de mange tanker om 

at få et barn og blive forældre. Hun fortæller om en ellers god og 

harmonisk graviditet, som dog sidst i graviditeten præges af en 

usikkerhed, hun ikke har oplevet tidligere. 

Dagbog fra en 

fødselsdepression 

Den ’lykkeligste’ tiD 

r i k k e l a u s t s e n 


BogdaTa 

Rikke Laustsen: Dagbog fra en fødselsdepression – den ’lykkeligste’ tid. 

GPO Forlag, 2012, 120 sider, 148 kr. 

Ved eftertanken undrer Rikke sig over, hvad det var der skete 

med hende på det psykiske plan sidst i graviditeten. Hun gør sig 

overvejelser om, hvorfor hun ikke fortalte nogen om, hvordan 

hun havde det – og overvejer, om det ville have hjulpet at sætte 

ord på sine usikre følelser om at skulle være mor og det store 

ansvar, der følger med. Hun kommer frem til, at hun skulle have 

talt med nogle om sin usikkerhed, om at hun var bange for at 

blive mor. 

Efter fødslen noterer hun sig, at hun ligner sig selv: Man kan 

ikke se, hun er blevet mor. Men indeni føler Rikke sig anderledes. 

Noget er anderledes og ikke på den gode måde. Da datteren 

bliver lagt på maven, føler hun – ingenting. Den store moderfølelse, 

hun havde set frem til, lader vente på sig. 

Hjemme igen venter en svær tid. Hun tør ikke fortælle om 

sin fortvivlelse, da hun er bange for, at andre vil synes, hun er en 

dårlig mor. Hun vil så gerne være den perfekte mor, men føler 

kun tomhed. Hun er grådlabil, føler ligegyldighed, har svært ved 

at tage sig sammen, overmandes af ensomhed, angst, tristhed. 

Hun kan ikke genkende sig selv og tror samtidig, at hun er alene 

om at have det sådan. 

Resten af bogen handler om Rikkes store kamp for at komme 

på fode. Hun beskriver nærværnende sin store usikkerhed til 

sig selv og over at stå med det ansvar for et lille barn, hendes 

usikkerhed over for sin mand og de andre nære relationer. Det 

er som at gå ved siden af sig selv, som om det liv, hun lever, ikke 

er hendes. 

Da hun på et tidspunkt rammes af tanker om, at livet ikke er 

værd at leve, kontakter hun en psykolog. Sammen med psykologen 

bliver der sat ord på følelser, og efter ca. fem måneder får 

hun diagnosen fødselsdepression. Det er et vendepunkt, nu kan 

kampen begynde. 

Charlotte Clemmensen

› ANMELDELSE 

Er du DUM – eller hva? 

Erhvervet hjerneskade hos børn og unge behandles flot i ny udgivelse fra 

Frydenlund. Ikke mindst de personlige beretninger står stærkt. 

E 

n utrolig spændende bog om børn og unges liv, efter at 

de er blevet ramt af en hjerneskade, der ikke bare forandrer 

deres egen, men hele familiens tilværelse og punkterer 

den fastlagte livskurs. Faldulykken på cyklen. Hesten, der 

stejler og smider af. Hjernebetændelse. Faldet ud af 1. sals vinduet. 

Skiulykke. Kræft i hjernen. Osv. 

Psykolog Jeanne Fløe har udarbejdet bogen sammen med en 

række fagpersoner på genoptræningsområdet. Selv har hun et barn, 

som blev hjerneskadet, og oplevet, at der stort set ikke var publiceret 

noget materiale, der kunne støtte hende og familien i denne situation. 

Det personlige udgangspunkt er en stor styrke: fortællinger, 

hvor vi hører de ramte unges egne stemmer, deres forældres og 

søskendes beretninger om, hvordan det er at leve i en familie, hvor 

så stor en del af dynamikken pludseligt drejer sig om den ”skadede”, 

og hvordan de selv må finde deres plads i forhold til centrumproblematikken 

og leve med stærke ambivalente følelser. 

Stærkest står beretningerne fra de ramte: ”Det er noget lort, 

men jeg må finde mig i det.” ”Hjerneskaden skal ikke bestemme, 

om jeg er lykkelig eller ej.” ”Det er hjerneskaden, jeg hader, og 

fordi den tilfældigvis sidder på min søster, er det hende, jeg 

lettest bliver vred på.” 

Vi får indblik i, hvad erhvervet hjerneskade betyder for de 

kognitive funktioner, især hukommelsen, og hvordan skaden 

kan medføre store personlighedsforandringer. Mindre kendt er 

det, at hjerneskaden ofte nedsætter energireguleringen i hjernen. 

Den ”klumper”, og tit ser man, at barnet efter en aktivitetsperiode 

har brug for en lang periode til at restrukturere sig. Deltagelse 

i et socialt arrangement skal ofte betales ved, at næste dag er 

ødelagt og må tilbringes i sengen. 

Skadens neurologiske lokalisering har stor betydning og kan 

bevirke, at ”skaden sidder i bogstaverne” (den kognitive funktion) 

eller i forvaltning af social kontakt, hvad der kan vanskeliggøres 

af en nedsat evne til at aflæse det nonverbale sprog og tyde 

BogdaTa 

andres ansigtsudtryk. Centralt er problemer med de eksekutive 

funktioner, dvs. evnen til at omsætte adfærdsplaner til handlinger 

samt at fastholde en vedvarende opmærksomhedsstyring. 

Daugaard-metoden 

Det er vigtigt, at neuropædagogiske tiltag tager udgangspunkt i 

en neuropsykologisk undersøgelse, som afdækker skadens omfang 

og mulige langtidskonsekvenser. Barnet vil ofte hurtigt 

genindvinde en del af de berørte funktioner, men tit bliver problemerne 

igen synlige, når barnet senere ikke formår at følge 

med i ”normalkurve”-udviklingen og fx kommer i puberteten, 

hvor det skal forholde sig til nye udviklingskrav som kræver 

abstrakt tænkning og udvidet social kompetence. 

Det pædagogiske princip i bogen kaldes Daugaard-metoden, 

en familiebaseret netværksmodel, hvor en væsentlig del af rehabiliteringen 

foregår i hjemmet, på barnets institution eller gennem 

fritidsaktiviteter, hvor barnet aktivt gør brug af de evner, 

der skal trænes op. Modellen styres af et team af fagpersoner, 

som vejleder netværket omkring barnet i genoptræningstiltag 

ud fra en analyse af dets stærke sider og udfordringsfelter. 

Netværkspersonernes aktive deltagelse i modellen er helt centralt 

og indebærer en lang række møder, hvor teamet fungerer 

som målsættere, vidensformidlere og foretager løbende evaluering 

af procesforløbet. 

I denne faglige del af bogen behandles også temaer som 

udtrætning, humor, sorg, søskende, belastning af parforholdet 

samt mening/meningsløshed. 

Den faglige viden er formidlet i et let forståeligt sprog. 

Teksten er uden referencer, hvad der nok frustrerer en fagperson. 

Valget er vel truffet ud fra, at bogens målgruppe primært er 

personer i tæt berøring med børn/unge med erhvervet hjerneskade. 

Niels Peter Agger 

Jeanne Fløe (red.) Er du Dum eller hva? – om børn og unge der får en hjerneskade. 

Frydenlund, 2012. 178 sider. 249 kr. 


› DEBAT 

Stolt af min uddannelse 

E 

n psykologkollega spørger i debatten 

i forrige nummer af Psykolog 

Nyt, hvordan Psykologforeningen 

stiller sig til, at cand.pæd.psych.-uddannelsen, 

som blev nedlagt – ”af faglige grunde”´, 

som det udtryktes – nu måske genoprettes. 

Uha, den sved, og det gjorde den, fordi 

jeg hidtil med stolthed både titulerer mig 

som sådan, som autoriseret psykolog, og 

også er dybt engageret i den neuropsykologiske 

tilgang på specialistniveau. Men måske 

også, fordi jeg før har prøvet på egen 

krop at føle denne – ikke arrogance, tror 

jeg, men mistænkeliggørelse og nedvurdering 

af pædagogisk tilgang til psykologien, 

og som fornemmes ønskes monopoliseret. 

Dengang var jeg tilknyttet psykiatrien 

og da mente man ikke i kredsen, jeg hører 

til, at nyansættelse af kollega kunne blive en 

af dem med anden uddannelsesmæssig 

’herkomst’. Måske en voldsom association, 

men dengang foreholdt jeg også foreningen, 

om vi var en uddøende race i foreningsregi, 

og om det var den generelle holdning, for så 

ville jeg da godt nok trække mine følehorn 

til mig og spare mit kontingent. 

Nå, jeg betaler stadig kontingent og får 

nu om ikke andet en anledning til at lave 

PR for en fantastisk uddannelse, som måske 

skal genopstå. Som del af mit værdigrundlag 

og metode i den psykologiske praksis, er 


det – på ligeværdig vis – at finde det enkelte 

menneske, hvor det står, for at bringe det 

videre med min forhåbentlige merviden. 

Uvidenhed er ofte anledning til livets misforståelser 

og en barriere for det udviklingspotentiale, 

der måtte ligge forude. 

Det er ikke uden stolthed, at jeg kontinuerligt 

møder Niels Egelund i medierne, 

som journalister ofte vælger skal udtale sig, 

når det handler om læring og udvikling, for 

han er af vores. Denne konstatering føler 

jeg er essentiel i denne debat. For hvad 

handler det om, det at være psykolog? For 

mig handler det så fundamentalt om læring 

og udvikling, som er fuldstændig uafhængig 

af, hvilken platform denne læring skal 

udgå fra, men vores fornemme opgave er at 

facilitere denne proces med vores merviden. 

Og hold da op, hvor følte jeg mig allerede 

godt rustet, da jeg påbegyndte uddannelsen, 

og det med lærere, der også kunne 

titulere sig som professorer, og som jeg ikke 

tror havde trukket titlen i en automat. Min 

motivation var helt i top. Jeg sad der fordi 

mine elever ikke kunne lære, de var så samspilsramte 

og med deres fragmenterede 

tænkning absolut ikke kunne lære. Uddannelsen 

fik vi ikke foræret. Det lå hele tiden i 

luften, at der bare ikke skulle sættes spørgsmålstegn 

ved kvaliteten i forhold til uni. 

En uddannelses genopståen 

I 

Psykolog Nyt 14/2012 spørger psykolog 

Turid Hansen i et debatindlæg til, 

om der på ny er ved at blive etableret 

en cand.pæd.psych.-uddannelse. Hun udtrykker 

også lidt bekymring for konsekven- 

serne, hvis det er tilfældet. Formanden, Eva 

Mathiasen, svarer kort, at foreningen jo 

ikke er part i en sådan proces, og derfor 

ikke rigtigt kan svare. Om der er ved at 

blive etableret en cand.pæd.psych.-uddan- 

Pædagogikken med dannelsesteori havde vi 

på 1. del. Resten matchede med helt samme 

fag som universitets, og jeg husker, at vores 

afhandlinger skulle være længere. 

Cand.pæd.psych.-titlen blev hentet 

hjem, selv om det slet ikke var målet – det 

var nysgerrighed, der drev, og viden jeg 

søgte, så jeg kunne yde mine elever den 

bedste service som facilitator. At jeg så 

valgte at bruge denne merviden i andre fora 

og ikke PPR-regi, var en bevidst beslutning, 

for jeg så, hvilken gave jeg havde fået med 

min skolebaggrund, og var sikker på, at jeg 

med denne kunne gøre en ekstra forskel 

med mine udviklings-, lærings- og kognitionsbriller. 

Det er også blevet bekræftet, for jeg klør 

stadig på, og det er vel, fordi der har været 

et par succes’er, som fortsat præger motivationen. 

Jeg tror stadig med min erfaring, at 

netop denne inden for en læringsverden 

har givet ekstra tilgangsvinkler på psykologien, 

og jeg tror også, vi stadig som cand. 

pæd.psych.’er vil kunne være stolte. 

Halvstuderet røver kommer jeg aldrig 

til at føle mig som, og måske ”rigtige” psykologer 

trods betænkeligheder med en 

merviden også vil kunne rumme os, dem, 

man så aldrig rigtig har kunnet lege med. 

Margurite Kempel 

nelse på Aarhus Universitet, må man nok 

spørge universitetet om. Der er ikke så 

mange andre, der ved det. Det fremgår dog 

af offentligt tilgængelige oplysninger [1], at

det ikke er lige oppe over. Det er nemlig 

sådan, at alle nye universitetsuddannelser 

skal akkrediteres. Det sker via en ansøgning 

til ACE Denmark, som en gang om året har 

ansøgningsfrist, og som det fremgår af den 

offentliggjorte liste over ansøgninger, er der 

ikke kommet en ansøgning i år. Da sagsbehandlingen 

af ansøgninger tager tid, har det 

den konsekvens, at der tidligst kan komme 

en ny uddannelse i 2014, forudsat at universitetet 

søger næste år. 

Turid Hansen spørger også, hvor initiativet 

kommer fra? Ifølge Danmarks Lærerforenings 

blad, Folkeskolen [2], har Kommunernes 

Landsforening aktivt lobbyet for 

uddannelsen. Som Eva Mathiasen skriver, 

har universitetet og uddannelsesministeriet 

drøftet mulighederne. Det er vist ikke så nyt 

for læsere af bladet, da det også var fremme, 

sidst diskussionen var aktuel. 

Hvad den faglige kvalitet angår, blev 

den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse 

nedlagt, fordi det ikke kunne lade sig gøre 

på forsvarlig vis at skære den ned til to år. 

Det ville ikke sikre en tilstrækkelig akade- 

misk psykologfaglighed med udgangspunkt 

i fx en læreruddannelse. Så det kan være en 

relevant bekymring, om man tror, at det lige 

pludselig kan lade sig gøre nu alligevel. 

Igen ser det ikke sådan ud. Som beskrevet 

i artiklen i Folkeskolen, er der arbejdet 

med en plan for en toårig kandidatuddannelse, 

som skal suppleres med en 1½-årig 

masteruddannelse. Adgangskravet til kandidatuddannelsen 

vil tilsyneladende være 

en professionsbachelor med linjefag i specialpædagogik 

(det er altså langt fra alle 

lærere, der kan komme ind uden videre). 

Adgangskravene til masteruddannelsen vil 

være den nye kandidatuddannelse samt 2 

års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende 

eksamen (det gælder adgang til alle 

masteruddannelser). 

Samlet vil der altså være tale om, at for 

at opnå retten til psykologtitlen ad denne 

vej skal man først tage (fx) en læreruddannelse 

og huske at vælge specialpædagogik 

som linjefag. Derefter skal man tage en 

kandidatuddannelse. Så skal man arbejde 

inden for et relevant område i mindst 2 år 

Duplik om psykiatrien 

K 

ommentar til Nicole K. Rosenberg 

(NKR) og Krista Straarups (KS), 

hvis debatindlæg ”Psykiatri på 

vrangen” (PNyt 15/2012) rummer en kritik 

af de synspunkter om psykiatrien, Allan 

Holmgren forfægter i interviewartiklen ”Men 

allerførst patienten” (PNyt 13/2012): 

I mere end 36 år har jeg arbejdet med 

mennesker med de alvorligste psykiske 

li delser. Først i ungdomspsykiatrien, dernæst 

som medstifter af og senere forstander 

for Snekkersten-Kollektivet. Her havde jeg 

fantastiske muligheder for at eksperimentere 

med innovative behandlingsmetoder: tre 

ud af fire (ca. 60 ud af 80 unge med alvorligste 

psykiatriske diagnoser) kom fuldstændig 

ud af psykiatrisk behandlingsregi 

og klarer sig i dag med børn, ægtefælle og 

arbejde. Siden 1990 har jeg stået for efteruddannelsen 

af mere end 300 psykologer og 

psykiatere – i 90’erne var det i systemisk 

terapi og de sidste 10-12 år i narrativ terapi. 

I alle årene har jeg haft tæt samarbejde 

med førende terapeuter internationalt og 

dEBaTindLÆg 

› DEBAT 

og derefter tage en 1½-årig masteruddannelse 

(masteruddannelser tages som regel 

som deltidsuddannelse, så det kan let tage 3 

år). Det samlede forløb er altså 5½-7 år 

efter en 4-årig læreruddannelse. Jeg har 

umiddelbart svært ved at se det som ”en 

smutvej”. 

Bekymringen om det faglige niveau kan 

man tage roligt, for uddannelsen eller uddannelserne 

skal akkrediteres, og det indebærer, 

at et fagkyndigt panel bedømmer 

niveauet i de planer, der er for uddannelserne. 

Det betyder fx, at hvis indholdet på 

uddannelsen er på et for lavt fagligt niveau, 

så bliver den ikke godkendt. Og hvis niveauet 

på uddannelsen er for højt i forhold 

til adgangskravene, så kan den heller ikke 

klare sig igennem akkrediteringen. 

David Metz 

[1] http://acedenmark.dk/akkreditering/ 

nye-niversitetsuddannelser/ansoegnings 

lister.html 

[2] www.folkeskolen.dk/500242 

– må højst fylde en a4-side 

med enkelt linjeafstand. Indlæg, 

der forholder sig til navngivne 

personer eller grupper, vil blive 

forelagt den/de pågældende til 

eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid 

optages i det førstkommende 

nummer. 


› DEBAT 

med mange psykiatriske afdelinger i Danmark, 

hvis personale jeg har haft glimrende 

kontakt med og stor respekt for. Næsten 

daglig taler jeg desuden med mennesker i 

min praksis, som har været inde over psykiatrien. 

Det er ikke mindst deres udsagn og 

udsagn fra de mange psykiatere og psykologer, 

jeg har kontakt med, som danner baggrund 

for mine udtalelser om psykiatriens 

arbejde i Danmark. 

NKR og KS taler for, at vi ikke kan 

skrive om disse erfaringer i vores fagblad, 

hvis ikke de er dokumenterede igennem 

adskillige empiriske undersøgelser. Dette 

gør mig mismodig, fordi jeg er bekymret 

for evidensrytteriet. Kan vi kun debattere 

det, der er lavet undersøgelser af? Er det 

kun det, der står i en undersøgelse, der er 

sandt? Tænk sig alt det, vi går glip af at 

kunne tale om, fordi det ikke er undersøgt 

igennem adskillige empiriske undersøgelser. 

Hvor mange skal have haft dårlige oplevelser 

i psykiatrien, for at det er værd at 

forholde sig til? 

Psykologen Scott Miller, USA, har dokumenteret, 

at de evidensbaserede me toder 

ikke virker bedre end andre metoder. Hans 

pointe er, at det afgørende for hjælpsom 

terapi er, om terapeuten reflekterer over sin 

praksis. Professor Per Jensen, Oslo, påstår 

Praksiskandidaters stilling 

Som tidligere praksiskandidater bakker vi 

fuldt ud op om Camille Bärnholdts debatindlæg 

(Psykolog Nyt 14/2012). Vi vil gerne 

støtte op i bestræbelserne på at kaste lys på 

det uhensigtsmæssige i praksiskandidatordningerne. 

Vi har begge været igennem 

lignende oplevelser, som dem Camilla 

Bärnholdt beskriver, og finder derfor ingen 

grund til at udpensle vores individuelle 

forløb her. 

Har man som praksiskandidat udfor- 


endda, at der ikke er evidens for, at evidensbaseret 

terapi vir ker. De danske professorer 

C.R. Jørgensen, E. Hougaard og P. El sass 

har påpeget, at det afgørende for en effektiv 

terapi er kontakten, relationen eller stemningen 

mellem patient og behandler. Og 

når der ikke er nogen, der har tid til eller 

formår at tale med patienterne på en respektfuld 

måde, så de føler sig forstået og 

lyttet på deres egne betingelser og med 

deres egne ord – ja, så går det helt galt. 

Hvis man følger med i dagspressen om 

forholdene fx på Psykiatrisk Center i Glostrup, 

hvor patienterne er blevet massivt 

overmedicineret og flere er blevet livsfarligt 

syge af denne såkaldte behandling – andre 

steder har man direkte oplevet dødsfald på 

grund af overmedicinering – er min kritik 

af forholdene på psykiatriske hospitaler alt 

for mild. Læs gerne Hans Drachmanns 

glimrende artikel i Politiken 17-9-12 (er på 

nettet). Er det godt, at en sådan artikel skrives, 

eller skal kritisable forhold dysses ned? 

Der findes helt sikkert dygtige og kompetente 

psykologer og psykiatere i psykiatrien 

– både i Augustenborg og i Region Sjælland 

udføres der fremragende innovativt 

arbejde med ”åben-dialog”-modellen. Og 

der er små lommer af godt terapeutisk 

arbejde rundt omkring. Men hvis det pas- 

dringer eller problemer i relation til sin 

kontrakt eller samarbejdsaftale med en 

ydernummerpsykolog og henvender sig til 

Dansk Psykolog Forening, får man at vide, 

at praksiskandidaten og ydernummerpsykologen 

er to selvstændige af Psykologforeningens 

medlemmer og principielt ligestillede 

i juridisk henseende. Derfor kan (vil?) 

foreningen intet gøre. 

I relation til magt, økonomi og erfaring 

er vi dog langt fra ligestillede. Vi har efter 

ser, at alle allerede arbejder med nysgerrighed, 

interesse og opbakning og ikke læner 

sig op af fortrykte skemaer og har travlt 

med at putte mennesker i diagnosekasser 

og prokrustessenge, er det påfaldende, at så 

mange fortæller andre historier. 

Skal jeg endelig fremdrage en relevant 

forskning i forhold til behandling af svær 

depression, må det være professor Julian 

Leffs forskning fra London, som dokumenterer, 

at kognitiv terapi er den mindst effektive 

behandlingsform ved svære depressioner, 

efterfulgt af traditionel psykiatrisk 

behandling med medicin og månedlige 

opfølgningssamtaler, mens den mest effektive 

behandling af depressive tilstande er 

partnerassisteret terapi. Det er også min 

egen årelange erfaring (læs Jones & Asen: 

”Systemisk parterapi ved depression”, Dansk 

Psykologisk Forlag). 

Har jeg trådt nogen uretmæssigt over 

tæerne i interviewet, håber jeg, de bærer 

over med mig. Men måske skal vi ikke være 

så bange for at få ømme tæer engang imellem, 

hvis det kan bidrage til en mere menneskelig 

psykiatri. Alternativt må vi se det i 

øjnene: Der er tale om en magtkamp. Vi 

taler fra hvert vores sted. 

Allan Holmgren 

kontakt til foreningen fået at vide, at vi 

eventuelt kan søge ekstern juridisk bistand 

(for egen regning). Endvidere arbejder flere 

praksiskandidater ud fra en kontrakt på 

fuld tid til en meget lav løn, i nogle tilfælde 

tæt på dagpengesatsen. Hvis vi ikke har job 

efter ordningens afslutning, har vi tre ugers 

karantæne fra a-kassen, fordi vi har været 

fuldtidsbeskæftigede i vores egen virksomhed 

samt i mange tilfælde dimittendsats,

hvis vi ikke har været selvstændige i tre år 

eller mere. 

Ydernummerpsykologerne har ofte lang 

ventetid, som nok ikke er blevet mindre 

efter udvidelsen af sygesikringsordningen 

med hensyn til angst og depression. Vores 

erfaring er, at nogle ordninger indirekte 

opfordrer til, at praksiskandidaten må tage 

forholdsvis mange klienter ind, hvis det skal 

hænge sammen økonomisk. Det kan næppe 

være hensigtsmæssigt, da man som 

praksiskandidat er i en læringsproces og 

har brug for tid og rum til det. Samtidig kan 

man også diskutere, om det er i orden i 

forhold til vores klienter. 

Psykologforeningen anbefaler ikke 

længere en aftale mellem to selvstændige 

psykologer, men et ansættelsesforhold. Så 

vidt vi er orienteret, skal kontrakterne dog 

stadig indsendes til foreningen. Tilsyneladende 

har foreningens anbefalinger ikke 

vundet indpas blandt ydernummerpsykologerne, 

eftersom langt de fleste stillingsopslag 

til praksiskandidater lægger op til en 

samarbejdsaftale mellem to selvstændige. 

Noget tyder på, at ydernummerpsykologerne 

ikke er interesseret i et ansættelsesforhold. 

Vores gæt er, at årsagen skal findes i, 

at det så ikke længere vil være så god en 

forretning at tage praksiskandidater. Klienter 

henvises til den mindre erfarne praksiskandidat, 

og derved forbliver indtjeningen 

i den enkelte praksis. 

Vi er rigtig mange nyuddannede psykologer, 

der meget gerne vil opnå autorisation. 

Oftest søges der autoriserede psykologer 

både i offentlig og privat regi. Opslag til 

uddannelsesstillinger ser vi sjældent. Derfor 

ender mange nyuddannede psykologer i en 

praksiskandidatordning, der er sammensat 

mere eller mindre heldigt. På baggrund af 

tidligere indlæg i Psykolog Nyt og vores 

egne erfaringer må vi kunne konkludere, at 

mange praksiskandidater lades i stikken – 

både af de erfarne ydernummerpsykologer, 

der måske er afhængige af den ekstra ind- 

tjening, og ikke mindst af Psykologforeningen. 

Vil I virkelig være det bekendt over for 

jeres nyuddannede kolleger og medlemmer? 

Vi mener, at tiden er moden til at se på 

den praktiske videreuddannelse af nyuddannede 

psykologer. Det må kunne forventes, 

at Danske Regioner og Dansk Psykolog 

Forening kan nå frem til en løsning, som 

også tilgodeser nyuddannede psykologer. 

Ud fra forhandlingschef Lis Ethelbergs svar 

til Camilla Bärnholdt kan vi konkludere, at 

praksiskandidatordningen, som vi ser den 

nu, åbenbart får lov til at fortsætte frem til 

2014, sandsynligvis med flere uheldige 

praksiskandidatoplevelser til følge. 

Det har været noget af en overraskelse 

som nyuddannede psykologer at erfare, 

hvor meget det for nogle af de erfarne ydernummerpsykologer 

handler om indtjening 

og forretning, samt hvor lidt hjælp der er at 

hente ved Psykologforeningen i relation til 

praksiskandidatområdet. Det er en frustrerende 

start på et arbejdsliv, som de fleste 

nyuddannede psykologer glæder sig til og 

forventer en masse af. Dansk Psykolog 

Forening er blandt de dyreste fagforeninger 

i Danmark, og det gode spørgsmål er, hvad 

praksiskandidaterne får for de penge? Ligesom 

repræsentanter for YTAK (Psykolog 

Nyt 13/2012, s. 25) ønsker vi også ”… en 

fagforening, som er alle psykologers fagforening, 

og som påtager sig ansvaret for at 

varetage alle medlemmers interesser.” 

Liv Brøgger & Sanne Schou 

Kommentar: 

Indlægget peger på nogle alvorlige problemer 

i praksiskandidatordningen, der skyldes, 

at rammerne for ordningen er, som de 

er i dag. Erfaringerne har vist, at rammerne 

for praksiskandidatordningen i overenskomsten 

er for få og for løse. 

Netop derfor – og for at undgå lignende 

eksempler – har bestyrelsen valgt at anbefa- 

› DEBAT 

le en ansættelsesmodel. Ved at vælge en 

traditionel ansættelse, og at der aftales en 

ansættelseskontrakt, opnås klarhed om, 

hvem der er leder, og hvem der er ansat, og 

klarhed om beføjelser og vilkår. Så undgår 

man problemer med lavere indtjening end 

forventet, med feriepenge, manglende indtjening 

under sygdom, karantæne fra a-kassen 

osv. Foreningens anbefaling er altså 

klar: Vælg ansættelsesmodellen og en gennemsigtig 

og præcis ansættelseskontrakt. 

At vores anbefaling ikke efterleves, er 

rigtig ærgerligt, og især når det fører til så 

grelle eksempler som dem, der senest er 

omtalt i Psykolog Nyt. Problemet er blot, at 

vi ikke kan bestemme, hvilke aftaler to 

selvstændige medlemmer vælger at indgå 

med hinanden. Dette er til syvende og sidst 

op til parterne selv. 

Konsulenterne i sekretariatet kan alene 

fraråde selvstændig-modellen og tænde 

advarselslamper i rådgivningen af medlemmerne 

– de kan ikke gå ind i forhandlinger 

eller konflikter mellem to medlemmer. Til 

gengæld kan sekretariatet yde fuld rådgivning 

i forhold til en ansættelseskontrakt – 

på samme måde som sekretariatet gør i 

forhold til andre former for privat ansættelse. 

En revision af praksiskandidatordningen 

står højt på bestyrelsens arbejdsprogram 

og er en topprioriteret opgave forud 

for overenskomstfornyelsen i 2014. Opgaven 

med at analysere, hvordan en ny uddannelsesordning 

kan se ud, er p.t. forankret 

i Moderniseringsudvalget, som skal 

aflevere sine analyser sommeren 2013. 

Det er korrekt, at der er længe både til 

sommer 2013 og til efteråret 2014, hvor en 

ny praksisoverenskomst træder i kraft. 

Indtil da kan jeg kun på det kraftigste opfordre 

til, at både klinikindehavere og praksiskandidater 

følger foreningens råd: Vælg 

at ansætte kandidaterne på klare og forudsigelige 

vilkår! 

Eva Secher Mathiasen 


› MØDER & MEDDELELSER 

KredSe 

kreds københavn-Frederiksberg 

› Gå-hjem-møde 

Dimensioner i arbejdet med børn uden 

forældreomsorg. Hvad ser forskningen som 

afgørende for børns trivsel? 

Cand.psych. Niels Peter Rygård har 

som hovedinteresse at omsætte forskning i 

udsatte børn til organisationsudvikling og 

ledelse og derfra til effektive udviklingsprogrammer 

for omsorgsgivere i praksis. Han 

fortæller om sit initiativ til et internationalt 

netværk af frivillige forskere, se www.fairstartglobal.com. 

Projektet breder sig nu 

over hele kloden på 28 sprog som et værktøj, 

der ændrer omsorgspraksis og skaber 

dialogbaseret ledelse og samarbejde af høj 

kvalitet. 

Tid og sted: Onsdag 31. oktober 2012 

kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. Se den fulde 

annonce på kredsens hjemmeside på www. 

dp.dk. Deltagelse er gratis. 

Louise Svendsen 

SeKtIoner 

Universitetssektionen 

› Generalforsamling 

Universitetssektionen afholder generalforsamling 

onsdag 21.november 2012 kl. 17- 

19. Generalforsamlingen foregår i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø (Stuen A). Mødet indledes 

med en præsentation og diskussion af Universitetssektionens 

handlingsplan. Dansk 

Psykolog Forenings formand Eva Secher 

Mathiasen vil være til stede under hele 

mødet. 

Nina Rottmann, kasserer 

SelSKaber 

Netværk for Praksiskandidater 

› Fyraftensmøde 

Netværket indbyder til fyraftensmøde om 

imagoterapi v. Pia og John Mortensen, 


onsdag 7. november 2012 kl. 19-21 i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 29, 

København Ø. 

Tilmelding: nfpstyrelse@gmail.com 

senest 30. oktober 2012. Gratis for medlemmer, 

50 kr. for ikke-medlemmer. 

Betina Rangstrup 

ØvrIge 

Institut for gruppeanalyse københavn 

› Gruppeterapisymposium 

8. Nordiske Gruppepsykoterapisymposium, 

”Den Nordiske Matrix – i tanke, adfærd, 

kultur og terapi, finder sted 6.-8. juni 2013 i 

København. Læs mere på: www.igakbhnordisksymposium.dk. 

Jan Nielsen 

Det Danske Sigmund Freud Selskab 

› Foredrag 

Selskabet holder foredrag om karakterpsykologi 

som strukturerende for dokumentarfilm. 

Ved Erlend E. Mo, cand.mag. i folkemindevidenskab, 

filmvidenskab og litteraturvidenskab. 

Tid og sted: 9. oktober 2012 kl.19.30- 

21.30 i Løngangstræde 37 B, 4.th. København 

K. Entré 80 kr., studerende 40 kr. Se 

mere på http://freudselskabet.dk. Tilmelding 

nødvendig til freudselskabet@gmail. 

com. 

Bente Petersen 

Sex & Samfund og Dansk Forening for klinisk 

Sexologi 

› Hertoft-eftermiddag: Dansk porno 

Torsdag 25. oktober 2012 kl. 16.00-18.00 

afholder vi møde på Psykiatrisk auditorium, 

Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs 

Vej (opg. 61a). 

Emnet er ”Dansk porno”: Hår under 

armene. Herman Bang. Week-End Sex. 

Censur. Billedpornoens frigivelse. Istedgade. 

Theander. 8 mm film. Liveshows … 

Nord strøm udgav for nylig den anmelderroste 

billedbog ”Dansk porno”. Med 

afsæt i bogen fortæller han om porno før og 

nu og viser billeder fra dansk pornografis 

guldaldre. Fri adgang. Yderligere information 

på www.sexogsamfund.dk eller på 

www.klinisksexologi.dk. 

Christian Graugaard 

Forum for Eksistentiel Psykologi og Terapi 

› Foredrag 

Tirsdag 23. oktober 2012 kl. 19-21 holdes 

foredrag over temaet ”An anatomy of a 

Global Epidemic: History, science, & longterm 

effects of psychiatric drugs ved Robert 

Whitaker, om den eksplosive stigning i 

forbruget af psykofarmaka i de seneste 

årtier. 

Sted: Center for Sundhed og Samfund, 

lokale 1.1.18, Øster Farimagsgade 5, København 

K. Entré: 30 kr. Vel mødt til foredrag 

& debat, samt til hygge & networking på 

den lokale beværtning bagefter! Læs mere 

om foredragene på: www.eksistentielpsykologi.dk. 

Emilie Strøm 

Psykolog-Fagligt netværk for stress og andre 

belastningssymptomer 

› Foredrag og workshop 

Hvad sker der på arbejdspladsen, når en 

medarbejder bliver sygemeldt med stress? 

Foredrag om resultaterne af et kvalitativt 

forskningsprojekt. Foredraget giver indsigt i 

de dynamikker og faktorer, som går i gang 

på en arbejdsplads, når en medarbejder 

sygemeldes med stress. 

Projektet er del af et større stressbehandlingsprojekt, 

se www.copestress.dk. 

Oplægsholder: Forsker, cand.psych. 

Yun Ladegaard. 

Tid og sted: Onsdag 10. oktober 2012 

kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. Pris 20 kr. til 

at dække udgifter i forbindelse med foredraget. 

Netværket er frivilligt og gratis, alle er 

velkomne. Vi hjælpes om at lave te og kaffe, 

husk eventuelt lidt mad til dig selv og lidt 

sødt til senere. Tilmelding og spørgsmål til 

yunladegaard@gmail.com 

Yun Ladegaard

› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER 

› 3.18. Konsultativ tilgang til 

konflikthåndtering 

Tid og varighed 

mandag 22. oktober – tirsdag 23. oktober 

og mandag 3. december – tirsdag 

4. december 2012. 

Varighed: 24 timer. 

Sted 

Arosgården, Aarhus. Eksternat. 

Pris 

6.900,- ekskl. moms. 

Undervisere 

Annie Høgh, cand.psych., specialist og 

supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. 

Eva Gemzøe Mikkelsen, cand.psych., 

autoriseret, erhvervspsykolog, ph.d. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og 

organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk børnepsykologi, 

psykopatologi, pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.18., 24 timer. 

kursusnr.: 120318. 

› 3.11. Funktionel 

neuroanatomi/human 

neurobiologi 


Torsdag 25. oktober – fredag 26. oktober 

og torsdag 6. december – fredag 

7. december 2012. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 


Underviser 

Jesper Mogensen, mag.art., professor, 

leder af uCN, direktør for ReCbIR. 

oM KursErnE 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.11., 

24 timer. 


› 3.6. Klinisk sexologi 


Torsdag 25. oktober – fredag 26. oktober 

2012. 


Sted 

Arosgården, Aarhus. Eksternat. 

Pris 


Underviser 

Åshild Skogerbø, m.A. i klinisk psykologi, 

specialist i klinisk sexologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 



psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk 

psykologi og sundhedspsykologi: 

3.6., 12 timer. 


› 3.4. Sorg og krise hos 

voksne 


Torsdag 1. november – fredag 2. november 

2012. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 


Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2012. 

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til 

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk. 

› RUBRIKANNONCER 

Underviser i københavn 

Mai-Britt Guldin, cand.psych., specialist 

i psykoterapi. 

Ny ordning 


organisationspsykologi, gerontopsykologi, 



psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 



› 3.99. Supervision af andre 

faggrupper II 

– Metodisk og dialogisk 

fokus for din praksis 


mandag 19. november – tirsdag 20. november 

2012. 


Sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat. 

Pris 


Til- og afmeldingsfrist 

8. oktober 2012. 

Underviser 

Benedicte Schilling, cand.psych., specialist 

i klinisk børnepsykologi. 

Ny ordning 


organisationspsykologi, gerontopsykologi, 



psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi 





Dansk Selskab for ISTDP præsenterer, 

- i samarbejde med Regionspsykiatrien Vest: 

Seminar om Intensiv Dynamisk 

Korttidsterapi – ISTDP 

med Jon Frederickson, MSW 

Mandag den 19. November 2012, Herning 

”The Man Who Had Fourteen Previous Therapies” 

Imagine a patient who has been diagnosed with bipolar 

mood disorder, somatization disorder, panic disorder, 

major depression recurrent, a recovering alcoholic, addicted 

to morphine he uses six times a day, who is on 

disability and has failed in fourteen previous therapies 

over a period of nearly forty years. “Look, doctor, I’ve 

tried everything, and nothing works.” 

In this presentation, Jon Frederickson will show you a 

videotape of a two- hour initial session with this patient. 

This will not be a lecture or a paper. It will be a 

demonstration of how to work, by showing the work. 

Moment by moment he will show you how to assess 

the patient and how to intervene. 

Temaer: Angstregulering, Terapeutisk alliance og 

Håndtering af patientens Projektioner, modstand og 

håbløshed overfor Terapien. 

Pris; 900 kr. incl. forplejning 

Tilmelding senest 13. november ved mail til 

post@vesla-birkbak.dk og samtidig indbetaling af 

kursuspris til ISTDP-Selskabets konto: 

2253 - 8978535632 

NB. Begrænset antal pladser. 

For yderligere oplysninger: 


www. istdp-danmark.dk 

Kreds København-Frederiksberg 

Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og del 2 

v. psykolog Inge Guldal 

Første del: 16. - 17. januar 2013 og 

Anden del: 4.-5. marts 2013 

Bemærk – del 1 og 2 er to selvstændige kurser! 

Målgruppe: Psykologer der er nybegyndere eller let øvede i klinisk 

hypnose. 

Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig 

selv og andre. 

Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, 

praktiske hypnose øvelser og supervision. Etablering af 

øvegrupper. 

Indhold: Hypnosens historie. Teorier om forandrede bevidsthedstilstande 

- visualisering, fantasirejser. Meditationsafspænding. Hvordan 

og hvorfor hypnose virker. Det bevidste og ubevidste sind. 

Stadier i hypnose. Indikationer og kontraindikationer for brug af 

hypnose. Myter og facts. Behandlingsetik og terapeutiske rammer 

ved brug af klinisk hypnose. Hypnotiske induktionsteknikker. Rapport 

og matching. Hypnotisk sprogbrug og stemmeføring. Sansesystemer. 

Positive suggestioner. Dehypnotisering. Selvhypnose. 

Underviser: Cand.psych. Inge Gulddal, specialist og supervisor i 

psykoterapi. Formand for Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose. 

Spørgsmål vedr. kursets indhold kan rettes til Inge Guldal, telefon 

20 22 57 20 eller ingeguldal@hotmail.com. 

Praktiske spørgsmål rettes til arrangøren, se nedenfor. 

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk 

specialistuddannelse: 12 timer under 11.4.4.2.2. 

Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. 

Lokale 2A+B. 

Tid: Første del: 16. - 17. januar 2013. Anden del: 3. - 4. marts. 2013; 

alle dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød 

og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag. 

Pris: Kr. 3000 inkl. moms. pr. kursus. Ved tilmelding til del 1 + del 2 

samtidigt kr. 5500 inkl. moms. 

Tilmelding er bindende fra den 30. november 2012 kl. 18.00 og 

kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse, såfremt 

pladsen ikke kan afsættes til anden side. 

Prisen er med moms og inkl. forplejning. 

Der betales kontant på kursets første dag. 

Du vil modtage kursusbevis og kvittering. 

Tilmelding: Til Louise Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, 

e-mail og telefonnummer (fastnet + mobil), desuden arbejdssted og 

by. Hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør i emnefeltet 

på mailen: ’hypnose del 1’, hvis du kun vil deltage i del 1, 

’hypnose del 2’ hvis du allerede har del 1 og alene ønsker modul 2 

eller ’hypnose del 1+2’, hvis du vil deltage i begge kurser. 

Der modtages kun individuelle tilmeldinger. 

Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til 5. november 2012, men 

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. 

NB: Kun 15 pladser pr. kursus.

2. årig specialistuddannelse i narrativ psykoterapi for voksne, 

i København med start januar 2013. 

Narrativ Praksis udbyder igen i år vores 2.årige specialistuddannelse i Narrativ 

terapi. 

Uddannelsen giver den enkelte deltager en enestående mulighed for at fordybe 

sig i den narrative teori, samt at udvikle og videreudvikle egne færdigheder i at 

gøre brug af den narrative praksis i forskellige kontekster. Der vil især være 

fokus på at ikke at forstå den narrative praksis som en modpraksis til andre 

retninger, men at kunne se på hvordan den narrative praksis kan samarbejde 

med andre retninger. 

Undervisere Helene Grau & Maria Lykke, gæsteundervisere Maggie Carey & 

Art Fisher. Pris kr. 27.000,- 

Uddannelsen er primært rettet mod psykologer, der ønsker at fordybe sig i de 

narrative ideer. Den er godkendt at Dansk Psykolog Forening. 

Der vil blive holdt informationsaftener: 

Torsdag d. 11. oktober kl. 18 – 20 

Kliniklokale i Roskilde 

udlejes onsdage og fredage i 

centralt beliggende psykologklinik. 

Stort lokale inkl. toilet, 

venteværelse, køkken, 

gårdmiljø og internet. 

Aut. Psykolog Niels Bagge 

Ringstedgade 10, Roskilde 

psykolog@niels-bagge.dk 

tlf. 20 84 18 84 

Læs mere om uddannelsen på 

www.narrativ-praksis.dk 

Diagnostik og psykopatologi 13.4.4.2.1 Specialiseringsmodul i 

psykopatologi 36 timer - Kurset lægger op til kurset Differentialdiagnostik 

Undervisere 

Louise Brückner Wiwe, Cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi. 

Torben Østergaard Christiansen, Cand.psych., specialist i psykopatologi. 

Christian Møller Pedersen, Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi 

og specialist i psykopatologi. M.fl. 

Tid: Den 28.-29. januar, 18.-19.marts samt 27.-28. maj 2013. 

Alle dage kl. 09.00 - 16.00. 

Pris: Kr. 10.000 inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. 

Tilmeldingsfrist: Den 14. december 2012. 

Tilmelding: På www.rm.plan2learn.dk 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 78 41 09 26, 

e-mail birte.mangouras@stab.rm.dk 

København 

Centrum 

Repræsentativt terapilokale 

ledigt 3 dage/uge. 

Fint også til grupper. 

1.500 kr./md./dag 

Kognitiv Center Kbh 

Gammel Mønt 12 

33 13 87 00 

Kreds København-Frederiksberg 


Kursus i Acceptance and 

Commitment Therapy (ACT) 

v/Ole Taggaard Nielsen, cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi 

Sted og tid: Dansk psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø 

den 7.-8.-9. januar 2013 samt den 6.-7. februar 2013; alle dage kl.: 9.00-16.00. 

Pris: Kr. 5500 inkl. moms og forplejning. 

Indhold og formål: Et introduktionskursus til Acceptance and Commitment 

Therapy (ACT). Kurset er oplevelsesorienteret med henblik på anvendelse i 

klinisk praksis og med et særligt fokus på selvaccept og evnen til medfølelse 

med sig selv. Det overordnede formål i ACT er psykologisk fleksibilitet og mindful 

forandring. Psykologisk fleksibilitet er en tilstand med større handlefrihed 

herunder i sammenhænge, hvor uønskede, ubehagelige fænomener optræder, 

hvad enten det drejer sig om ubehagelige tanker og erindringer, følelser og 

kropslige fornemmelser. 

Tilgangen er transdiagnostisk og har vist sig effektiv ved en lang række problemstillinger 

såsom angst (herunder OCD), depression, psykose, spiseforstyrrelse, 

traume, misbrug og afhængighed, smertetilstande og arbejdsrelateret 

stress m.m. ACT har ligeså vist sig som en særdeles nyttig selvhjælpsstrategi 

for personer med kroniske sygdomstilstande, fx diabetes og epilepsi. 

Form: Kurset er dialektisk tilrettelagt vekslende mellem teori, klinisk træning, 

oplevelsesorienterede øvelser og rollespil. Med henblik på at fremme deltagernes 

ACT terapeutiske færdigheder inviteres der til at deltage i en række ACT 

øvelser med basis i egne oplevelser og personlige vanskeligheder. 

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening som del af specialistuddannelsen 

i psykoterapi i emneområde: 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme, 

30 timer. 

Se mere information om tilmelding, litteratur mv. på kredsens hjemmeside på 

www.dp.dk. Spørgsmål kan rettes til Dina Charleman på e-mail 

dina.charleman@gmail.com, anfør ACT i emnefeltet. 

Kreds Københavns Amt 

MAGISKE ØJEBLIKKE I PARTERAPI 

En kursusdag med Jette Sinkjær Simon 

Fredag 16. november kl. 9.30-16.30 

i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Jette Sinkjær Simon er psykolog og specialist i psykoterapi og supervision. 

Leder af Institut for imago Terapi i Danmark og The Training 

Institute for Couples Therapy i Washington DC. 

Temaerne vil være: 

Teori og metode inden for både IMAGO og EFT (emotions fokuseret 

terapi) i dag med særlig fokus på betydningen af emotioner som 

nøglen til forandring. 

Form: 

Foredrag, videoklip af klinisk arbejde plus praksis. 

Litteratur, der kan foreslås: 

IMAGO – Kærlighedens Terapi/Jette Simon, Psykologisk forlag. 

Tilmelding: Bettina Bryde Terp, e-mail better01@psv1.regionh.dk 

inden 5. november 2012. 

Pris: Kurset koster 500, kr., som betales kontant (ikke dankort) ved 

indgangen. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding 

skal gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder, og om arbejdsstedet 

ligger inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens 

medlemmer. 

Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9.40, samt en let frokost, som 

ramme om et mere uformelt kollegialt samvær. 



Organisationspsykologisk selskab 

inviterer til: 

Kroppen - et vigtigt kommunikationsværktøj 

- få nye øjne på kroppens betydning i løsningen af konsulent opgaver - 

Tirsdag 6. november kl. 17.30-20.30 

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø 

Praktisk orienteret workshop, hvor vi arbejder med kroppens betydning i kommunikation 

i vores praksis som konsulenter. 

Med denne workshop går vi på opdagelse i, hvor mange muligheder der ligger i 

bevidst at bruge kroppens udtryk til at formidle et budskab. Hvordan "taler" 

kroppen? Og hvordan kan vi mere aktivt bruge kroppen i løsningen af konsulentopgaver, 

så også deltagerne bliver aktiveret og får kroppen med? 

Underviser: Kaospilot, skuespiller og instruktør Roxana Kia træner mennesker 

i at excellere som de unikke personer, de er. Hendes særlige kompetence er at 

få mennesker til at bruge deres potentialer og indre ressourcer og muligheder til 

deres fulde og få dem manifesteret i praksis i organisationen. Roxana Kia har 

mange års erfaring med udviklingsprocesser i både offentlige og private virksomheder 

og organisationer og træner topledere i personlig formidling og 

personligt lederskab. 

Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi. 

Pris: Workshoppen koster 350 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk 

Selskab. For ikke-medlemmer er prisen 550 kr. (1 års medlemskab koster 250 

kr.) Prisen er inkl. forplejning. Tilmelding og betaling sker over vores webshop 

på www.dp.dk senest onsdag 29. oktober, 2012. 

NB! Begrænset deltagerantal. 

Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på 

osidpmedhjaelp@gmail.com. Det fulde kursusopslag kan ses på www.dp.dk. 

IPCOPT 

Mindre lokale 

i en Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

praksis på Vesterbrogade 20 

i København udlejes. 

To psykologer er i forvejen lejere. 

Nærmere information: 

Staffan Røijen, 

staffan@praksis.net 

Tlf. 20 30 08 13. 


Institut for Personcentreret og 

Oplevelsesorienteret Psykoterapi 

Emotions Fokuseret Terapi 

4-dages kursus med aut. psykolog, spec. Niels Bagge 

Teori og praktisk træning i EFT, som er en moderne effektiv og 

personcentreret terapi udviklet af bla. Leslie Greenberg. Empati, 

emotionsfokuseret og markør-guidede interventioner, som 

kropsorienteret fokusering, systematic evocative unfolding og 

stole-dialog. Kurset søges godkendt til specialistuddannelsen. 

Tid: 2, 9, 14 og 30 november 2012 kl. 9-16, 24 timer i alt 

Sted: IPCOPT, Ringstedgade 10, Roskilde 

Deltagere: Psykologer og max. 25 % andre faggrupper 

Pris: 8.000 kr. inkl. moms til konto 2905-0713544612 

Tilmelding: 19.10.2012 til ipcopt@gmail.com eller tlf. 20841884 

www.ipcopt.dk | ipcopt@gmail.com | tlf 20841884 

Lokaleleje i 

Aarhus 90 kr./t. 

samt plads på hjemmeside, 

der ligger i top på google. 

www.phuset.dk 

Temadag med Nina Koeller og Marian Bridget Connolly 

Har du en religion? 

Og hvordan er du kommet dertil? 

Hvorfor er det en god idé, at psykologer skal være bevidste 

om deres eget religiøse ståsted? 

Nina Koeller mener, at mennesker altid har været religiøse og har haft de 

samme tre spørgsmål omkring det at være det: 

∗ Leveregler 

∗ Forklaring på livet 

∗ Håb og trøst 

Formålet med temadagen er: 

∗ At de enkelte psykologer får en stærkere bevidsthed om deres 

eget religiøse ståsted – at være uden religion er også en religion 

∗ At de kan møde deres patienter/klienter med en dybere eksistentiel 

holdning 

Indhold: Dagen begynder med korte oplæg af ca. 10-15 minutters varighed, og 

hver oplægsholder tager udgangspunkt i deres religiøse ståsted. 

Oplægsholdere er: Nina Koeller, cand.psych., Marian Bridget Connolly, cand. 

psych.aut., Hanne Bess Boelsbjerg, ph.d.-stipendiat, – Helbred, Menneske og 

Samfund, Bodil Aagerup, cand.psych. og Faisal Saleem, cand.psych. 

Efter disse oplæg deles alle i grupper af 6 med god tid til dagens emne: ’Hvad 

er min Religion, Hvad er din Religion, Har du en religion og Hvordan er du 

kommet dertil?’ Dagen afsluttes med en fælles opsamling. 

Praktisk: Dagen afholdes lørdag 24. november 2012 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø kl. 9.30-16.00. 

Pris: 250 kr. pr. deltager inkl. let forplejning, som indbetales til reg. nr. 3430, 

konto nr. 3431535351 med bemærkning: ”Religionsseminar 24. november 

2012”. Bindende tilmelding af hensyn til mad og planlægning er nødvendig til 

psykolog Marian Bridget Connolly på psykolog-connolly@hotmail.com senest 

10. november 2012. Først-til-mølle-princippet. 

Kreds Roskilde 

2 dages kursus med Jens Hardy Sørensen 

Mentaliseringsbaseret behandling 

af børn, unge og voksne 

En praksisnær tilgang 

Tid: 8.-9. november 2012, kl. 9-16 begge dage 

Sted: Roskilde, 

sted oplyses senere på kredsens hjemmeside på www.dp.dk 

Kursusbeskrivelse: Karakteren af affektdysregulering og mentaliseringssvigt, 

rationelle ressourcer i tilknyttede forhold, er nøglen til at forstå unge og voksne 

med vanskeligheder og til en differentieret, skræddersyet hjælpeindsats – i 

netværk, grupper og individuelt. 

Hvordan differentierer og udreder vi rationelle ressourcer via interaktion og test, 

som vejledende for indhold og organisering af en differentieret psykologisk og 

pædagogisk indsats? 

Hvori består selve indsatsen? 

Kurset præsenterer praksisnære modeller for fagligt indhold og organisering af 

mentaliseringsbaseret udredning og behandling i forhold til børn, unge og 

voksne – med mange case-eksempler. 

Jens Hardy Sørensen er chefpsykolog og forskningsleder ved afd. for traumeog 

torturoverlevere v/Psykiatrien i Region Syddanmark og ekstern lektor 

v/Syddansk Universitet samt privatpraktiserende psykolog. JHS er forfatter til 

flere bøger/bogkapitler og artikler. 

Deltagerpris: 1600 kr for 2 dage, inkl. morgenkaffe/brød, frokost, eftermiddagskaffe/kage/frugt. 

Tilmeldingsfrist: 9. oktober 2012 efter ”først til mølle”-princippet, ved indbetaling 

af kursusgebyr via netbank til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400 konto nr. 

4012390187 mrk. ”kursus november 2012”. Husk navn og adresse på indbetalingen. 

Samtidig sendes tilmelding til vores e-mail: kredsroskilde@gmail.com. 

Ved ønske om EAN-fakturering, kontakt venligst psykolog Lone Siemen, 

lonesiemen@roskilde.dk.

MøD OS På 

facebook – 

Bliv 

SHARiNG 

OPDATERET 

PHOTO 

COMMENT 

ADD FRiEND 

WEB 

NETWORKS 

PROFilE NETWORKiNG 

KOMMENTéR 

og gå i dialog 

- MøD OS 

viDEOS 

DANSK 

PSyKOlOG 

FORENiNG 

På FACEBOOK 

liKE 

Synes du 

godt om vores 

Facebookside? 

Praksislokale i Roskilde 

Stort lyst kontor, der kan opdeles i to rum med foldedør. Fælles 

køkken, toiletter og venteareal. I alt 74 m 2 . Efter aftale kan desuden 

lånes større lokale til møder eller undervisning. 

Tæt på Roskilde Station og centrum. 

Leje 5.187 kr./mdr. inkl. varme, el og vand. Ingen deleleje. 

Ring for besigtigelse: Tel.: 21 42 31 11 

CONNECTiNG 

FUN 

CREATE 

v 


DISPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

NARRATIV TRAUMEBEHANDLING 

SORG, KRISE & TRAUMER – DEL 1 

Med Anette og Allan Holmgren 

Start den 24. februar i Snekkersten • Holdnr. 450-13 

Start den 5. juni 2013 i Oslo • Holdnr. 451-13 

Introduktion til denne nye uddannelse: 

INTRO WORKSHOP: NARRATIV TRAUMEBEHANDLING 

Med Allan Holmgren 

Den 6. – 7. november 2012 i Snekkersten • Holdnr. 884-12 

TRAUMEBEHANDLING I NARRATIV TERAPI 

Med Anne Romer & Allan Holmgren 

Start den 24. januar 2013 i Snekkersten • Holdnr. 824-13 

NARRATIV SUPERVISION 

1-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I SUPERVISION 

Gæstelærere: Todd May og John Winslade 

Med Anne Romer 

Start den 7. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 793-13 

NARRATIV GRUPPETERAPI - VANSKELIGHEDER & VæRDIER 



NARRATIV TERAPI OG SAMTALE • 5 DAGE (30 TIMER) 

Introduktion til narrativ teori og praksis i relation til 

terapi og samtaler med voksne, par og familier. 



NARRATIV PSYKOTERAPI 

2-ÅRIG KLINISK SPECIALISTUDDANNELSE 

Gæstelærere 2013: Todd May og John Winslade 

Med Allan Holmgren 

Start den 11. april 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13 

AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER) 

Med Anne Romer (Snekkersten) og Anne Stærk (Århus) 

Start den 16. april 2013 i Århus • Holdnr. 781-13 

Start den 26. august 2013 i Snekkersten • Holdnr. 780-13 

AT ARBEJDE KONSULTATIVT I PPR NARRATIV 

Narrativ inspiration til konstruktive og energigivende 

processer. 

Med Anne Stærk 

Den 28. – 29. maj 2013 i Århus • Holdnr. 807-13 

Oplev narrative samtaler live: 

DISPUK praktiserer narrativ terapi, hvor man kan overvære 

samtalen og drøfte sessionen bagefter. 

1 formiddag og 3 eftermiddage 

Start den 28. januar 2013 i Århus 

Med Allan Holmgren, Martin Nevers, Sidsel Arnfred og 

Lone Kaae • Holdnr. 857-13 

4 eftermiddage 

Start den 14. januar 2013 i Snekkersten 

Med Allan Holmgren • Holdnr. 846-13 

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser 

½ side -psykolognytaugust2012.indd 1 20-09-2012 14:07:04 


› STILLINGSANNONCER 

NÅR DU SØGER JOB 

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn 

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk. 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet 

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler 

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge 

dette, hvis der er tvivl. 

Offentlig ansættelse: 

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, 

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en 

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler 

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten 

eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk. 

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med 

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for 

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og 

vejledning. 

Privat ansættelse: 

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler 

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. 

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den 

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte 

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt, 

tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til 

dp@dp.dk. 

Praksiskandidatstillinger: 

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling, 

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som 

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive 

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er. 

Her rådgiver vi ikke. 

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening 

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores 

hjemmeside www.dp.dk 


københavns universitet 

Ph.d.-uddannelserne på 

Det Samfunds videnskabelige 

Fakultet 

giver dig mulighederne! 

Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.-stipendium 

i antropologi, psykologi, sociologi, statskundskab eller 

økonomi ved The Copenhagen Graduate School of Social 

Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns 

Universitet. Start 1. februar 2013. 

Ansøgningsfrist den 1. november 2012. 

Læs mere om karriereveje, studieordninger og mød andre 

ph.d.-studerende på: http://samf.ku.dk/phd-skolen/ Her 

finder du også det fulde ansøgningsopslag og links til de 

enkelte institutters ph.d.-websites. 

Information: 

• Økonomi: Informationsmøde den 9. oktober 2012, 

kl. 14.15 til 15.00 på Center for Sundhed og Samfund, 

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, 

Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21. 

http://www.econ.ku.dk/phd/ 

• Statskundskab: Informationsmøde den 9. oktober, 

kl. 15.00 til 17.00 på Center for Sundhed og Samfund, 

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut for 

Statskundskab, Opgang E, lokale 4.2.26, ”Frokoststuen”. 

http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/ 

• Antropologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i antropologi 

på: http://antropologi.ku.dk/Forskning/phd/ 

• Sociologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i sociologi 

på: http://sociologi.ku.dk/omuddannelserne/phd/ 

• Psykologi: Informationsmøde den 25. oktober 2012 

fra 13.00 på Center for Sundhed og Samfund, 

Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Institut for 

Psykologi, Bygning 10, lokale 10.1.15. 

http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/ 

Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der 

ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. 

Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ 

eller www.ku.dk/stillinger 

www.ku.dk

Afdelingsleder til specialklasser 

på Tistrup Skole 

Tistrup Skoles specialklasser søger en afdelingsleder 

med tiltrædelse pr 1. december 2012 eller snarest 

derefter. 

Tistrup Skole er en velfungerende overbygningsskole, 

der pr. 1. august 2012, har fælles ledelse med Horne 

Skole. Sideløbende blev 6 specialenheder i Varde 

Kommune samlet til 2 specialenheder. Enheden for 

elever med specifikke vanskeligheder er placeret på 

Tistrup Skole. Vi har en specialklasserække med ca. 40 

elever fordelt på 7 klasser fra 0.- 10. klasse. I afdelingen 

er der 18 lærere/pædagoger. 

Ansøgningsfrist er onsdag den 3. oktober 2012 kl. 12:00. 

Yderligere oplsyninger på skolens hjemmeside 

www.horne-tistrup-skolerne.dk 

Horne Skole 

Mælkevejen 1 

Horne 

6800 Varde 

Tlf. 7526 0183 

Psykolog 

Tistrup Skole 

Lærkevej 12 

6862 Tistrup 

Tlf. 7529 9622 

Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri 

Målgruppen er voksne traumatiserede flygtninge 

med eftervirkninger efter krig. Arbejdet består i 

udredning og psykoterapi. Psykologen har koordinerende 

funktioner og har sammen med overlægen 

ansvar for diagnostik og behandling. Yderligere 

oplysninger kan findes på http://midt.easycruit.com/ 

vacancy/832031/78349?iso=dk 

et arbejde med hjerne og hjerte 

midtjob 

.dk 


Psykolog til PPR i Svendborg 

PPR i Svendborg søger en psykolog til en fuldtidsstilling 

1. januar 2013, og en barselsvikar i perioden 1. december 

2012 – 30. juni 2013. 

PPR i Svendborg er en selvstændig PPR-organisation 

med 27 medarbejdere, heraf 12 psykologer. 

Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen på 

kommunens hjemmeside www.svendborg.dk under 

stillinger. 

Du kan også kontakte PPR-leder Birgit Møller eller 

psykolog Jacob Bogh Sønderby på 

tlf. 62 23 45 45. 

Ansøgningsfrist: mandag den 22. oktober 2012, kl 12.00. 

Der forventes ansættelsessamtaler mandag den 29. oktober 

2012. 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

Centrumpladsen 7, 2. sal 

5700 Svendborg 

Tlf. 62 23 45 45 

Faglige 

konsulenter til ViHS 

Faglig Faglige konsulent konsulenter til Videnscenter til Videnscenter for Handicap, for Handicap, 

Hjælpemidler 

Hjælpemidler og Socialpsykiatri og Socialpsykiatri (ViHS) 

(ViHS) i Socialstyrelsen 

Ser Ser du en spændende udfordring udfordring i at arbejde med viden på 

social- social- og specialundervisningsområdet? specialundervisningsområdet? Har du du stor viden 

primært primært om udviklingshæmning, det neurofaglige område, men også hjerneskade gerne om 

og rehabili- 

kommunikation tering? Mestrer du og projektarbejdsformen? multihandicap? Mestrer Så du er projektar- 

en stilling som 

bejdsformen? faglig konsulent Så er i ViHS en stilling i Socialstyrelsen som faglig konsulent (København) i ViHS måske i 

Socialstyrelsen lige dig. (Odense) måske lige dig. 

Du Du kan være pædagog psykolog, eller pædagog lærer eller med lærer en akademisk 

med en akademisk 

overbygning, eller psykolog audiologopæd eller audiologopæd – og have relevant og have praksiserfa- 

relevante 

praksiserfaringer. ring. Du får base i Du et team, får base som i et indsamler, team, som bearbejder, indsamler, 

udvikler og 

bearbejder, formidler almen udvikler og specialiseret og formidler viden almen om og ovennævnte specialiseret 

funktions- 

viden nedsættelser, om ovennævnte indsatser og funktionsnedsættelser, effekter heraf. indsatser og 

eekter eekter heraf. 

Hele stillingsopslaget kan du se på 

Læs www.socialstyrelsen.dk. 

mere om stillingen på 

www.Socialstyrelsen.dk/job 

Socialstyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for udsatte 

Socialstyrelsen børn, unge og voksne, arbejder mennesker for at skabe med bedre handicap sociale forhold samt ældre. for udsatte 

Social- 

børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen 

er en del af Social- og Integrationsministeriet. 

styrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet. 



Glostrup Kommune 

Faglig leder 

for psykologgruppen 

Center for Familie og Forebyggelse, Pædagogisk 

Psykologisk Rådgivning 

Vi mangler en faglig leder, der kan og vil 

• Lede en yngre psykologgruppes faglige udvikling 

• Bidrage visionært til Glostrup Kommunes inklusionsproces 

• Animere til udvikling af det tværfaglige samarbejde 

• Være med til at udvikle PPR som organisation 

Glostrup er en lille kommune med kun én skole – til gengæld 

en af landets største – og 10 dagtilbud. PPR har 26 ansatte, 

heraf 7 psykologer inklusiv faglige leder. Vi har brug for din 

viden om, og erfaring med at udvikle psykologernes faglighed 

i forhold til at understøtte kommunens inklusionsproces. 

Vi forventer, at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd. 

psych. og er autoriseret. 

Vil du vide mere: Se det fulde stillingsopslag på glostrup.dk 

eller ring til leder Marianne Smed på 4323 6550. 

Send din ansøgning med oplysninger senest onsdag den 24. 

oktober 2012 kl. 12.00. Ansøgning sendes til ppr@glostrup.dk 

Samtaler forventes afholdt i uge 45 og 46. 

Lektorat 

i statistik og kriminologi/ 

retspsykologi 

Læs hele stillingsopslaget og søg online på 

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger 

ansøgningsfrist: 1. november 2012 


Center for Døve søger alsidig psykolog 

til deltidsstilling i Gladsaxe 

Vi søger snarest muligt en autoriseret psykologkollega, 

der har mod på og lyst til at arbejde med 

døve og døvblinde mennesker. 

Psykologerne udreder døve og døvblinde voksne 

og børn for VISO og for kommunerne. Vi tilbyder 

også kliniske samtaler til døve og døvblinde borgere, 

hvoraf der er flere, som har yderligere funktionsnedsættelser. 

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer pr. uge, 

men timetallet kan forhandles. 

Ansøgningsfrist er mandag den 8. oktober kl. 10 

Læs hele stillingsopslaget på www.cfd.dk 

to adjunkturer 

til pædagogisk psykologi 

Læs hele stillingsopslaget og søg online på 

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger 

ansøgningsfrist: 1. november 2012 

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer 

resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2012 udgør 6.2 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt 

kan ses på www.au.dk

› INDMELDTE 

Stud.psych. 

Ahmed Faiz Abdirahman 

Stud.psych. 

Lasse Overgaard Andersen 

Stud.psych. 

Mai Juul Andersen 

Stud.psych. 

Mai Andrés 

Stud.psych. 

Bo Arleth 

Stud.psych. 

Stine Cornelia Bang 

Stud.psych. 

Mie Blichert-Hansen 

Stud.psych. 

Synnøve Bjørkedal Brøgger 

Stud.psych. 

Thea Bøggild 

Stud.psych. 

Line Christensen 

Stud.psych. 

Lisa Christensen 

Stud.psych. 

Sandra Christensen 

Stud.psych. 

Mette Erichsen 

Cand.psych. 

Helen Eriksen 

Stud.psych. 

Stina Fjordbach 

Stud.psych. 

Francesco Franchi 

Stud.psych. 

Eirin Garnås 

Stud.psych. 

Cecilie Prüsse Hansen 

Stud.psych. 

Fie Porsmose Hansen 

Stud.psych. 

Pernille Sund Hingebjerg 

Stud.psych. 

Christina H. Horsleben 

Stud.psych. 

Therese Høyer 

Stud.psych. 

Sarah Kabell 

Stud.psych. 

Morten Kier 

Stud.psych. 

Sophie Kjær 

Stud.psych. 

Christine B. Kjærgaard 

Stud.psych. 

Nina Foersom Kristensen 

Stud.psych. 

Eileen Norah Köhler 

Stud.psych. 

Christina Dølum Nissen 

Stud.psych. 

Elisa Olsen 

Stud.psych. 

Jesper Fredslund Pedersen 

Cand.psych. 

Tina Hollmann Pedersen 

Cand.psych. 

Pernille Rasmussen 

Stud.psych. 

Tinne Ersted Rasmussen 

Stud.psych. 

Emilie Hjorth Roelsgaard 

Stud.psych. 

Anne Rosenkilde 

Cand.psych. 

Faisal Saleem 

Cand.psych. 

Signe Schmidt 

Cand.psych. 

Arndis Simonsen 

Stud.psych. 

Sabrina Skøt 

Cand.psych. 

Anna Margret Skuladottir 

Stud.psych. 

Sophia Silke Stroud 

Cand.psych. 

Stine Sulen 

Stud.psych. 

Lise Isabella Svendsen 

Cand.psych. 

Vivi Svensson 

Stud.psych. 

Cleoh Dharma Søndergaard 

Stud.psych. 

Anna Thorlacius-Ussing 

Stud.psych. 

Marie Skjøtt Thorup 

Stud.psych. 

Maria Westergaard 

Stud.psych. 

Martin Wilms 

dansk psykolog forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

Aarhus-kontoret 

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

bESTYRELSE 

Formand: 

Cand.psych. Eva Secher mathiasen 

esm@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

Cand.psych. Lotte Ahrensbach 

lotte.ahrensbach@gmail.com 

Tlf. 27 43 60 29 

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen 

zeniaboersen@hotmail.com 

Tlf. 50 55 10 66 

Cand.pæd.psych. Rikke Halse 

khrikke@gmail.com 

Tlf. 40 46 93 29 

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

Cand.psych. Rie Rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

Cand.psych. Henriette Palner Stick 

henriettestick@yahoo.dk 

Tlf. 24 83 11 58 

Cand.psych. Anne merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

Cand.psych. Claus Wennermark 

claus@psychotherapy.dk 

Tlf. 20 14 80 92 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. malene Hollmann 

malenefrb@gmail.com 

Tlf. 28 59 36 94 

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen 

karenvedel@hotmail.com 

Tlf. 26 70 27 64 

ETIKNÆVN 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist 

Permin 

Suppleanter: 

marius Kristensen. mette bentzen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 


Hvor længe har du råd til 

at vente på behandling? 

Med en Codan Care Behandlingsforsikring kan du som erhvervsdrivende, reducere 

de bekymringer, der naturligt opstår, ved alvorlig sygdom og lange ventelister. 

der er mange fordele ved at have en behandlingsforsikring: 

Giver hurtigere diagnose og behandling 

Kan dække både dig, dine ansatte og jeres familier 

Dækker omkostningerne til den rette behandling 

Personlig og professionel skadebehandling 

Målet er, at du/I kommer tilbage til jobbet hurtigst muligt. 

kontakt os og hør mere om, hvad 

en Codan Care behandlings forsikring 

kan gøre for dig. 

ring nu og hør mere på 

33 55 29 16 

25% 

bruger deres 

sundhedsforsikring 

hvert år 

©Codan Forsikring A/S 03.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. 

Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk. 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?