Psykolog Nyt - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Den manglende kommunikation svækker evnen til konfliktløsning og giver grobund for misforståelser. Psykiske lidelser med seksuelle virkninger Som behandler bør man være opmærksom på, at patienter ofte præsenterer psykiske klager, hvis bagvedliggende årsag kan være seksuelle problemstillinger. Omvendt ser vi undertiden, at patienten præsenterer et seksuelt problem, som skjuler en psykisk lidelse. Dette viser sig ofte ved en grundig anamnese. Endelig sker det, at der ses forværringer i den psykiske lidelse, hvis der er problemer med sexlivet, fx at manier eller depres sioner bryder frem. Seksuelt set er depression associeret med manglende lyst, som hæmmer den seksuelle funktion. Nedsat evne til at få orgasme hos begge køn og nedsat tilfredshed med sexlivet ses også (Møhl & Kristensen, 1997). Blandt deprimerede mænd fører manglende lyst hyppigere til rejsningsproblemer end hos mænd, der ikke er deprimerede. Ved bipolar lidelse optræder der ofte tab af seksuel lyst og interesse. Der kan forekomme hyperseksualitet under de maniske episoder og tab af lyst i de depressive perioder. Mani eller hypomani kan også medføre øget libido, øget behov for nøgenhed, forførende adfærd, hyppigere seksuel aktivitet og promiskuitet, som kan ødelægge deres parforhold (Kristensen, 2007; Giraldi et al., 2011). Mange kvinder oplever den øgede seksuelle intensitet under maniske perioder som en vigtig og glædelig forandring. PTSD er ofte kombineret med seksuelle problemer, hvilket giver mening i forhold til de personer, der har været udsat for sek- SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 suelle traumer. Men også torturofre kan opleve seksuelle vanskeligheder. Ved personlighedsforstyrrelser ses der ikke seksuelle bivirkninger som sådan. Men mennesker med personlighedsforstyrrelser vil ofte opleve parforholdsproblemer, fordi de er unuancerede i deres reaktionsmønstre og har en nedsat evne til at reagere fleksibelt over for deres partner. Derved kan seksuelle problemer opstå. De fleste problemer ses ved personer med borderline personlighedsforstyrrelse, hvad der kan være forbundet med en eventuel overrepræsentation af seksuelle overgreb hos denne gruppe (Giraldi et al., 2011). Hos patienter med ADHD er det vores erfaring, at lidelsen ofte medfører manglende lyst, manglende evne til at koncentrere sig, hvilket kan give rejsningsproblemer, hyperseksualitet og for tidlig sædafgang, især hos unge mennesker. Derudover skifter patienterne med ADHD ofte partnere og glemmer prævention, således at pigerne kan komme i en situation med uønsket graviditet. Den medikamentelle behandling af ADHD kan også give seksuelle vanskeligheder, som får især unge mennesker til at springe fra behandlingen. Problemer for individ og parforhold Parforholdsproblemer består ofte i tab af nærhed, så parret oven i det seksuelle problem får et intimitetsproblem. De to isolerer sig følelsesmæssigt fra hinanden eller skændes ukonstruktivt. Måske tør de ikke længere kysse eller røre ved hinanden af frygt for, at det kan opfattes som indledning til et seksuelt samvær, ingen af dem har lyst til. Den manglende kommunikation svækker evnen til konfliktløsning og giver grobund for misforståelser. Parterne har forskellige ønsker om seksuel kontakt og udtrykker det ikke åbent. Parterne kan opleve magtkampe, samlivskonflikter og fjendtlighed. Velfungerende parforhold kan rumme en vis mængde konflikt, og sexlivet kan virke som en buffer til at løse konflikter (Graugaard, Møhl & Hertoft, 2006). På individplan kan mennesker med seksuelle vanskeligheder ofte opleve mindreværdsfølelser, især hvis der samtidig findes en angstproblematik. De kan føle sig utilstrækkelige, mangelfulde eller mindre attraktive over for deres partner. Præstationsangst er en almindelig faktor ved seksuelle problemer, som kan føre til, at personen bliver fokuseret på selve præstationen i at opretholde rejsning, ikke få udløsning for tidligt etc. Dette kan føre til, at partneren føler sig glemt, og at sex kan blive præstationsbetonet frem for nydelses- og kærlighedsbetonet (Nielsen, 2010). Mange patienter i behandling hos PPclinic fortæller, at deres sexliv får nye sanselige dybder, når det præstationsprægede fjernes. Sanselighed, ømhed og intimitet kan også øge livskvaliteten og virke lindrende på fx angst og anspændthed.
Bivirkninger ved medikamentel behandling Ved medikamentel behandling ser det overordnet ud, som om serotonin (det stof, SSRI-piller øger koncentrationen af) virker hæmmende på seksualiteten, mens dopamin virker fremmende. Antidepressiva, der anvendes mod depression, angst og fobier, kan medføre nedsat lyst, nedsat lubrikation/ejakulation og nedsat evne til at få orgasme. Op mod halvdelen af patienter i behandling med antidepressiv medicin oplever seksuelle bivirkninger, og mange ophører med medicinen på grund af seksuelle bivirkninger (Kristensen, 2007). I enkelte studier har man vist, at op til ca. 60 % af kvinder i SSRI-behandling får seksuelle bivirkninger (Giraldi, 2002). Undersøgelser viser også, at mænd i medikamentel behandling har tre gange større risiko for seksuelle bivirkninger end andre – et forhold, der forværres af, at mange praktiserende læger ikke informerer deres patienter om seksuelle bivirkninger ved medicin (Graugaard et al., 2006). Antidepressiva er den type lægemidler, som tegner sig for de fleste rapporterede seksuelle bivirkninger. De mest almindelige midler er SSRI-præparaterne (de såkaldte lykkepiller), som kan påvirke orgasmeevnen hos begge køn og ejakulationen hos mænd. Nedsat lyst og rejsningsproblemer er også hyppige bivirkninger. Derfor bruges SSRI-præparater ofte ved problemer med for tidlig sædafgang eller ved hyperseksualitet og parafili (Kristensen, 2002). Der er antidepressive lægemidler på markedet, som ikke umiddelbart giver seksuelle bivirkninger. Når det kommer til angstpræparater af benzodiazepintypen, ser man sjældent negative seksuelle bivirkninger ved kortvarig brug; tværtimod kan behandling mod angst øge seksuallysten, fordi patienten kan få mere overskud. Angst i sig selv kan hæmme seksualiteten, fordi personen kan opleve frygt, ulyst, fobi eller panik i seksuelle interaktioner. På længere sigt kan benzodiazepiner dog medføre hæmning af sexlyst, og partneren kan opleve patienten som distanceret i det seksuelle samspil, fordi medicinen virker opmærksomhedshæmmende (Kristensen, 2002). Derudover er benzodiazepiner ikke hensigtsmæssige på grund af øvrige bivirkninger – hæmningseffekt, søvndyssende effekt og afhængighed. Former for behandling Første skridt på vejen er tålmodighed og afventen, idet bivirkninger kan bedres eller forsvinde af sig selv. Dette sker dog relativt sjældent. Dosisændring kan også være en mulighed, fx ved at sænke dosis eller ved at indføre en medicinfri dag den dag, parret normalt har samleje. Dosisændring kan dog give problemer, fordi de psykiske lidelser kan forværres ved at sænke dosis eller undlade at tage medicin. I nogle tilfælde kan det afhjælpe seksuelle bivirkninger, hvis patienten venter med at tage medicin til efter samleje. Præparatskift er også en mulighed, da der er forskelle i bivirkningsprofil for de forskellige antidepressiva. Det er også et alternativ at ordinere et lægemiddel til selve bivirkningerne – her har fx Zyban og Buspar vist gode resultater, selv om disse dog varierer fra undersøgelse til undersøgelse (Lundberg, 2006; Kristensen, 2007). Viagra og Cialis viser god effekt på rejsningsproblemer forårsaget af medikamentel behandling. En anden mulighed er også at undervise parret i andre former for samleje eller seksuelle metoder, der medfører øget stimulation. Dette kræver dog en vis fortrolighed med seksuelle temaer fra behandlerens side. På det somatiske område og i psykiatrien møder man ofte behandlere, der ikke taler med deres patienter om seksuelle problemer. Deres argument kan være et ønske om ikke at ville krænke patientens blufærdighed. Dette er en hyppig misforståelse, idet mange patienter oplever at blive taget alvorligt, hvis de også får lov til at tale om deres sexliv (Møhl & Kristensen, 1997). At mange læger og psykiatere ikke taler med deres patienter om seksuelle bivirkninger ved medicin, får mange patienter til at stoppe medikamentel behandling, når de oplever bivirkninger, som påvirker sexlivet. For at sikre, at patienten fastholder behandling, er det vigtigt at informere om mulige seksuelle bivirkninger og give lov til, at patienten kan tale om bivirkningerne. Derved kan patienten informeres om mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger forårsaget af medikamentel behandling. Da mange psykiske lidelser kan medføre seksuelle vanskeligheder, både som en del af symptombilledet og som bivirkning ved medicin, må det være vores opgave som behandlere også at informere patienterne om dette. referencer Camilla Trab Nielsen, cand.psych., PPclinic Marianne Fuglestved, specialist i psykoterapi og klinisk sexologi, PPclinic Giraldi, A., Petersen, C.D., Horsbøll, H., Kristensen, E. (2011). Sexologisk udredning og medicinsk behandling. In: E. Kristensen & A. Giraldi: 25 år med Sexologisk Klinik. Sexologisk Klinik, Kbh. Giraldi, A. & Victor, J. (2002). Seksuel dysfunktion hos kvinder som lægemiddelbivirkning. Ugeskrift for læger, 164 (41), 4757. Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P. (2006). Krop, sygdom og seksualitet. In: C. Graugaard, B. Møhl & P. Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag. Kristensen, E. (2007). Sex og Psyke. Psykiatrifondens forlag. Kristensen, E. (2002). Seksuelle bivirkninger ved behandling med psykofarmaka. Ugeskrift for læger, 164 (41), 4753-4756. Lundberg, P.O. (2006). Lægemidler og seksualitet. In: C. Graugaard, B. Møhl & P. Hertoft: Krop, sygdom og seksualitet. Hans Reitzels Forlag. Møhl, B & Kristensen, E. (1997). Psykoser og seksualitet. In: C. Graugaard, P. Hertoft & B. Møhl: Hjerne og seksualitet. Munksgaard. Nielsen, C.T. (2010). Seksuel tilfredshed i parforhold – en afhandling om seksuallivets indflydelse på parforholdstrivslen. Kandidatafhandling, Aarhus Universitet. PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 13
Page 1 and 2: Rundt om miljøterapi Fokus på en
Page 3 and 4: Det er et af de spørgsmål, en hel
Page 5 and 6: FOTO: ScANPIx patienter hjem endnu
Page 7 and 8: N år psykologer rådgiver forældr
Page 9 and 10: ICD-10 definerer symptomer operatio
Page 11: mODELFOTO: ScANPIx PSYKOLOG NYT NR.
Page 15 and 16: Kategorier handler! V i kategoriser
Page 17 and 18: kulturelt perspektiv. Ideen om univ
Page 19 and 20: Øjnene, der ser Det handler ikke n
Page 21 and 22: alle udenlandske, men disse viser s
Page 23 and 24: at tale til både børn og voksne i
Page 25 and 26: Dansk Psykolog Forenings Kurser 17.
Page 27 and 28: GDU: 1-årig Gruppedynamisk Uddanne
Page 29 and 30: Virum DanBolIg Johnny Hallas Erhver
Page 31 and 32: Er undersøgelsesmetodik dækket i
Page 33 and 34: NÅR DU SØGER JOB Ved forhandling
Page 35 and 36: dansk Psykolog forening Stockholmsg

Psykolog Nyt - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?