Psykolog Nyt - Elbo

alle udenlandske, men disse viser samstemmende, at mange af de
uledsagede flygtningebørn har psykiske problemer i form af især
PTSD, angst og depression. Prævalensen af disse tre lidelser varierer
mellem 20 og 47 % i de forskellige studier (Dittmann & Jensen,
2010). Når prævalensen varierer så meget, skyldes det især divergerende
metoder i de forskellige studier, samt at de er udført på
forskellige grupper af børn (fx fra forskellige oprindelseslande). I
forhold til risikofaktorer ser det ud til, at blandt andet antallet af
oplevede traumer og leveforhold i modtagelandet har betydning
for udviklingen af PTSD.
Mozhdeh Ghasemiyani er psykolog og projektleder i Rudersdal
Kommune og har ansvaret for de i øjeblikket ca. 20 uledsagede
flygtningebørn, kommunen har modtaget. Hun fortæller om gruppen:
- De fleste uledsagede flygtningebørn og -unge, som jeg arbejder
med, har haft et liv under traumatiske omstændigheder og skal
bearbejde mange traumeoplevelser. Omstillingen til en ny kultur
og et nyt liv i Danmark kan være meget overvældende. Søvnløshed
og mareridt gør, at de føler sig trætte og har meget svært ved at
koncentrere sig i skolen, og dermed bliver det sværere for dem at
lære dansk og tilpasse sig deres nye liv i Danmark.
- Skyldfølelse og savn af familien fylder meget, og det samme
gør invaderende tanker om traumeoplevelser i hverdagen. De fleste
er meget angste for at miste deres opholdstilladelse, har svært
ved at have tillid til de voksne omkring sig og føler sig alene med
deres oplevelser og historier.
- Ensomhed er generelt et stort problem, anfører hun. Endvidere
er der et stort omfang af psykosomatiske symptomer i form af infektioner,
hovedpine, vejrtrækningsproblemer og mavesmerter.
Mange ender med at håndtere deres symptomer ved at udvikle et
misbrug af hash eller alkohol. Selvmordstanker og selvmordsforsøg
er også udbredt blandt de unge.
Det synes således oplagt, at mange af børnene har brug for
hjælp og støtte. Men hvordan hjælper vi dem bedst? Hvilke indsatser
virker, og hvilke har ingen effekt?
Vi ved overraskende lidt om, hvad der virker i behandlingen
af uledsagede flygtningebørn, da der ikke er gennemført nogen
undersøgelser af behandlingseffekt med denne målgruppe.
Derudover er vidensdelingen i Danmark mellem relevante fagpersoner
sparsom. Derfor bliver den dybe tallerken muligvis opfundet
igen og igen rundt omkring i landet – uden at andre nødvendigvis
får glæde af opfindelsen.
Vidensdeling og netværk
Med det udgangspunkt, at der må findes en masse viden om uledsagede
flygtningebørn, som ikke kommer ud over en meget lokal
kontekst, arrangerede Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk
Universitet, i dette forår en temadag, som havde til formål at samle
nøglepersoner i indsatsen for uledsagede flygtningebørn rundt
Litteratur
Baggrund/MateriaLe
Programmet fra temadagen og alle oplæg findes
på www.sdu.dk. Søg på ’psykotraumatologi’.
omkring i landet. Oplægsholdere fra universitetsverdenen, Dansk
Røde Kors, Integrationsministeriet og en række kommuner præsenterede
perspektiver på organiseringen af en sammenhængende
indsats i teori og praksis.’
Dagen gav et billede af, at der hos både Røde Kors og rundt
om i forskellige kommuner bliver lagt et stort stykke arbejde i at
udvikle tilbud for de uledsagede flygtningebørn. Ligeledes står det
klart, at der er store lokale forskelle på, hvor store grupper af børn
en kommune modtager, og hvordan indsatsen forvaltningsmæssigt
organiseres. Fra enkelte kommuner lød det, at det var frustrerende
at sidde med problematikken alene – med tanke på, at der
må være andre, der har siddet med samme problematik i en anden
kommune. Så hvordan kan den viden deles?
Der var udbredt enighed om, at deltagerne fra temadagen kunne
drage nytte af hinandens viden videre frem, og at oprettelse af
et netværk til sparring og vidensdeling kan komme alle til gode.
Deltagerne i temadagen har derfor det mål at netværke om fremtidige
arrangementer og sparring.
Blandt de deltagende psykologer var der endvidere et ønske
om, at der oprettes et netværk særligt for psykologer i feltet. Mozhdeh
Ghasemiyani fra Rudersdal Kommune står i spidsen for dette netværk
og håber, det vil blive brugt af mange psykologer:
- Vi har brug for at kunne udveksle konkret og brugbar viden
og erfaring om, hvilke behandlingsmetoder der fungerer i vores
psykologiske arbejde. Forhåbentlig vil der også være mulighed for
at udvikle ideer til forskning inden for området, siger Mozhdeh
Ghasemiyani.
Karen-Inge Karstoft, cand.psych., videnskabelig assistent
Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet
Dittmann, I., & Jensen, T. K. (2010). The mental health of young unaccompanied
refugees: A review. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 47(9), 812-817.
Udlændingeservice (2011). Tal og fakta på udlændingeområdet 2010. Kan hentes her:
www.nyidanmark.dk > Tal og statistik.
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 21