Psykolog Nyt - Elbo

N
år psykologer rådgiver forældre eller samarbejder med
pædagoger og lærere, møder de pædagogiske strategier
over for adfærdsproblemer hos børn, som adskiller sig
fra den strategi, de selv anvender, hvis de arbejder psykoterapeutisk
med barnet, fx i psykoanalytisk eller kognitiv psykoterapi. Man
kunne sige, at netop det er en god grund til, at der findes psykologer:
De kan noget andet end de voksne, der omgiver børnene i
hverdagen, og det kan der være brug for, når pædagogiske metoder
ikke virker.
På den anden side kan pædagoger, lærere og forældre lære noget
af det særlige, som psykologer kan, hvorved det kan komme
mange flere børn til gode – og de vil gerne lære.
Problem- og ressourcefokusering er to velkendte pædagogiske
strategier. Imidlertid virker de ikke i alle tilfælde efter hensigten,
og så kan pædagoger, lærere og forældre anvende en miljøterapi,
der er inspireret af psykoanalytisk psykoterapi og af omsorgen for
det spæde og helt lille barn.
Problemer eller ressourcer?
Problemfokusering omfatter velkendte pædagogiske metoder
som fx at anmode barnet om at ændre en uønsket adfærd og
forklare, hvorfor adfærden er uhensigtsmæssig, eller at fratage
barnet goder, hvis det ikke ændrer adfærden. I denne strategi
er den voksne kritisk over for barnets adfærd, og i nogle tilfælde
irriteret eller vred på barnet.
Når strategien ikke virker, kan den voksne blive hvirv-
let ind i en magtkamp med barnet, som medfører frustration, vrede
og magtesløshed hos begge parter og skaber et negativt klima.
På positivsiden kan dette klima motivere den voksne til at søge nye
veje og fx flytte sin opmærksomhed fra ’fejlene’ ved barnet til dets
ressourcer. I denne tilsyneladende modsatte strategi anerkender
den voksne barnet og støtter det fx i at gøre mere af det, som det
allerede er god til.
Den ressourcefokuserede strategi bygger på erkendelsen af, at
mennesker trives og udvikler sig, når anerkendelse dominerer over
kritik. Den går derfor ud på at vende det negative samspil til et positivt
samspil. Imidlertid lykkes heller ikke denne strategi altid.
En tredje vej
Når den ressourcefokuserede strategi ikke løser problemet, tyder
det på, at der er kræfter på spil, som ikke påvirkes alene ved at
møde barnet positivt. Årsagen kan være, at strategien , selv om
den er positiv, lægger op til, at barnet skal ændre sig på adfærdsniveau
ligesom ved problemfokusering. Barnets tanker, følelser og
fantasier, som befinder sig på personlighedsniveau, kan imidlertid
formodes at være en hindring for ændring, som ikke nødvendigvis
forsvinder, når man alene forsøger at nå barnet på adfærdsniveau.
I miljøterapi søger man efter psykosociale grunde til et barns
adfærd, dvs. grunde, der vedrører barnets livserfaringer, tanker og
følelser samt dets forhold til andre mennesker. Derved tilstræber
man at skabe en forståelse af barnet, som befinder sig på person-
PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 7
FOTOS: ScANPIx