› ADFÆRDSPROBLEMER ØRN I T LØBSK AMFUND SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 I miljøterapi søger man grunde til et barns problematiske adfærd. Terapiformen repræsenterer ’den tredje vej’ i en samtid, der dog foretrækker at fjerne problemerne frem for at løse dem.
N år psykologer rådgiver forældre eller samarbejder med pædagoger og lærere, møder de pædagogiske strategier over for adfærdsproblemer hos børn, som adskiller sig fra den strategi, de selv anvender, hvis de arbejder psykoterapeutisk med barnet, fx i psykoanalytisk eller kognitiv psykoterapi. Man kunne sige, at netop det er en god grund til, at der findes psykologer: De kan noget andet end de voksne, der omgiver børnene i hverdagen, og det kan der være brug for, når pædagogiske metoder ikke virker. På den anden side kan pædagoger, lærere og forældre lære noget af det særlige, som psykologer kan, hvorved det kan komme mange flere børn til gode – og de vil gerne lære. Problem- og ressourcefokusering er to velkendte pædagogiske strategier. Imidlertid virker de ikke i alle tilfælde efter hensigten, og så kan pædagoger, lærere og forældre anvende en miljøterapi, der er inspireret af psykoanalytisk psykoterapi og af omsorgen for det spæde og helt lille barn. Problemer eller ressourcer? Problemfokusering omfatter velkendte pædagogiske metoder som fx at anmode barnet om at ændre en uønsket adfærd og forklare, hvorfor adfærden er uhensigtsmæssig, eller at fratage barnet goder, hvis det ikke ændrer adfærden. I denne strategi er den voksne kritisk over for barnets adfærd, og i nogle tilfælde irriteret eller vred på barnet. Når strategien ikke virker, kan den voksne blive hvirv- let ind i en magtkamp med barnet, som medfører frustration, vrede og magtesløshed hos begge parter og skaber et negativt klima. På positivsiden kan dette klima motivere den voksne til at søge nye veje og fx flytte sin opmærksomhed fra ’fejlene’ ved barnet til dets ressourcer. I denne tilsyneladende modsatte strategi anerkender den voksne barnet og støtter det fx i at gøre mere af det, som det allerede er god til. Den ressourcefokuserede strategi bygger på erkendelsen af, at mennesker trives og udvikler sig, når anerkendelse dominerer over kritik. Den går derfor ud på at vende det negative samspil til et positivt samspil. Imidlertid lykkes heller ikke denne strategi altid. En tredje vej Når den ressourcefokuserede strategi ikke løser problemet, tyder det på, at der er kræfter på spil, som ikke påvirkes alene ved at møde barnet positivt. Årsagen kan være, at strategien , selv om den er positiv, lægger op til, at barnet skal ændre sig på adfærdsniveau ligesom ved problemfokusering. Barnets tanker, følelser og fantasier, som befinder sig på personlighedsniveau, kan imidlertid formodes at være en hindring for ændring, som ikke nødvendigvis forsvinder, når man alene forsøger at nå barnet på adfærdsniveau. I miljøterapi søger man efter psykosociale grunde til et barns adfærd, dvs. grunde, der vedrører barnets livserfaringer, tanker og følelser samt dets forhold til andre mennesker. Derved tilstræber man at skabe en forståelse af barnet, som befinder sig på person- PSYKOLOG NYT NR. 10 | 2011 | SIDE 7 FOTOS: ScANPIx