Op på hesten – - Elbo

31. juli 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening 

Op på hesten – 

Grænserne mellem det etablerede og det alternative rykker sig. 

På Aarhus Universitet vil man nu forske i virkningen af rideterapi. 

Side 3 

13

Leder 

De rette proportioner 

Vi nedgør perioden med betegnelsen agurketid, 

den tid på sommeren, hvor agurkerne modner, 

og hvor det står skralt til med nyhederne i 

pressen. Tiden er fattig på politiske begivenheder, 

og hvad er der så at skrive om? 

Netop ved indgangen til den døde tid faldt 

jeg i en avis over en artikel med overskriften 

”Flere kræftsyge kæledyr får forlænget livet med 

kemo”. Det er en overskrift, man godt kan gøre 

sig munter over. Men man kan også vælge at 

gå ind på historiens og kæledyrsejernes egne 

præmisser og se det som den enkeltes ønske 

om at ville sin hund eller kat det bedste. Eller i 

et bredere, mere kritisk perspektiv: at se det 

som en tendens, et udtryk for dyreejerens problem 

med at skelne mellem, hvad der er hans 

egen interesse, og hvad der er dyrets. Var det 

nu også godt for Pusser eller Trofast, at kemobehandlingen 

gav den et år længere at leve i? 

Jeg vil ikke dvæle ved emnet som sådan, 

men synes om ikke andet, at historien (agurken) 

har relevans som et udtryk for, hvordan 

– dvs. hvor forskelligt – man ser proportionerne 

i tilværelsen. 

Få uger forinden havde Dansk Psykolog 

Forening således modtaget en opfordring fra 

flere medlemmer til at ytre sig i anledning af 

den kritiske situation omkring de udviste irakiske 

flygtninge: ”Vi savner Dansk Psykolog 

Forenings klare røst i denne sag”, hed det i et 

brev fra to medlemmer. ”Jeg må appellere til 

dig om, at foreningen overvejer en aktiv udmelding 

i forhold til de ødelagte mennesker, 

vi har på samvittigheden i dette land”, skrev 

en anden. Også på bloggen på vores hjemmeside 

var der indlæg, som mere generelt gik på 

vores rolle som aktiv politisk aktør. 

Alle vigtige, vel modtagne markeringer, som 

bidrog til at synliggøre markante medlemsstandpunkter 

og styrkede os i at ville en udvikling, 

vi allerede har givet os i kast med. 

I Psykolog Nyt 11/2009 kan man finde foreningens 

holdning til Irak-sagen udtrykt gennem 

lederartiklen. Gennem medierne har vi 

på anden vis tilkendegivet, hvordan vi ser på 

ikke mindst børnenes sårbare position. Vi optræder 

langt mere offensivt i meningsdannelse 

og samfundsdebat end tidligere, og vi er 

blevet mere offensive, når det gælder at koble 

den psykologfaglige viden med, hvad der rører 

sig i den nære eller fjernere verden. 

Sammen med vore nordiske søsterorganisationer 

markerede vi os i begyndelsen af året 

med en appel: ”Stands bombninger af børns 

fremtid” – det var i anledning af Gaza-konflikten. 

Det usædvanlige var, at der var tale 

om en internordisk appel, medens selve det 

politiske engagement lå i forlængelse af tidligere 

markeringer. 

Vi tager udgangspunkt i en psykologfaglig 

viden om krigens virkning på ofrene, om de 

skadevirkninger, flygtningefamilier udsættes 

for gennem utryghed og angst, og ytrer os på 

den baggrund. Den bagvedliggende politiske 

konflikt: Hvem har ret? må det være den enkeltes 

opgave at forholde sig til. Som forening 

optræder vi troværdigt ved at trække på faget, 

når vi agerer i en politisk sammenhæng – og 

vi kan tale på medlemsskarens vegne. 

Det sidste er vigtigt. Af samme grund går 

vi netop altid på banen, når vi ser psykologfaget 

og dets discipliner udsat for urimelig kritik. 

Senest var det krisepsykologien, der fik et 

unuanceret skud for boven og blev kaldt virkningsløs 

eller direkte skadelig. Det kan vi som 

faggruppe ikke lade stå ukommenteret. Og 

som forening heller ikke. 

Gaza-konflikten, Irak-sagen, spørgsmålet 

om krisepsykologien er naturligvis kun eksempler. 

Andet lader vi ligge. Proportionerne 

afgør, hvor vi sætter ind. 

Glædelig sommer! 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Produceret af: 

Elbo Grafisk ApS, Fredericia 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex. 

Trykoplag: 8.700 ex. 

Medlem af 

Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: BAM/Scanpix, modelfoto 

Jobannoncer 2009 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,- 

176 x 237 mm: 

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMyK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

15 10/8 28/8 

16 24/8 11/9 

17 7/9 25/9

DyRENE 

er på banen – 

Gennem de sidste 30 år er det fænomen opstået, at dyr kan indgå 

i terapeutiske forløb. nu vil danske forskere undersøge, hvad der 

virker, hvordan, hvorfor og på hvem. Reaktionerne spænder fra 

entusiasme til udpræget skepsis. 

Vi ved det alle sammen. Når vi klapper hunden eller hesten, 

eller når vi kæler med katten, breder der sig ofte en 

glæde i os. I hvert fald hvis vi ikke er bange for de store dyr 

eller ikke er bange for deres skarpe tænder. Derfor er der 

rigtigt mange af os danskere, der har dyr som en del af vores 

hverdag. 

Og mange steder, både på privat basis og i offentligt regi, 

tilbydes der terapi, hvor et dyr er inde som tredje og hjælpende 

part i terapien. I Danmark er det foretrukne dyr blevet 

den lille, stærke og rolige islandske hest. Et dyr, som også 

har den fordel, at klienten ud over at skulle skabe en rapport 

til dyret også kan nyde godt af de fysiske og emotionelle 

udfordringer, som det giver at skulle styre så stort et 

dyr. 

Hvad, hvorfor og hvornår det virker, når vi afvikler terapeutiske 

forløb, hvor dyr indgår som den tredje part mellem 

terapeuten og klienten. For at det virker for nogle mennesker, 

specielt der, hvor der er mange forvirrende diagnoser, 

er der efterhånden ringe tvivl om. 

Den direkte effekt af at røre ved et stort dyr, er, at stress- 

Hyp! Af Lone Nyhuus modelfoto: bam/scanpix 

Psykolog nyt • 13 • 2009 3

hormonerne og hjerterytmen falder, og at niveauet for ’tillidshormonet’ 

oxytocin øges – i øvrigt både hos mennesket 

og dyret. Derudover er det en udfordring at skulle skabe et 

forhold af nonverbal natur til et andet væsen. Når det lykkes, 

giver det en fornemmelse af sammenhæng og glæde. 

4 Psykolog nyt • 13 • 2009 

modelfoto: bam/scanpix 

Så vi ved, at der sker noget, og fra hele verden – også fra vores 

naboland, Sverige – tikker der gode resultater ind. 

Men hvad der sker helt præcist i både mennesket og dyret, 

ved vi ikke. Det vil forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, Aarhus Universitet, Foulum, nu rette op på.

FAKTA Begreber 

På workshoppen blev der gjort rede for de forskellige former for ”Dyr som terapi”. Her opererer det 

amerikanske Delta Society med to begreber: 

Dyreassisteret terapi: Målrettet intervention. Dyret en integreret del. Professionelt personale. Klare mål 

for behandlingen. 

Dyreassisterede aktiviteter: Aktiviteter med dyr, der forøger livskvaliteten. Ingen specifikke krav til ”be- 

handlerens” uddannelse. Kontakten med dyret er spontan. Ikke specificerede mål for behandlingen. 

”Dyr som terapi” er den foreløbige titel på det forskningsprojekt, 

universitetet har sat i værk. I midten af maj 2009 

gik startskuddet hertil med afholdelse af en workshop. Her 

mødtes interesserede fra den del af den danske verden, der 

har interesse i at arbejde med dyr som terapi. Workshoppen 

var dels en anledning til at skabe de første spinkle tråde 

til et netværk, dels til at høre, hvad forskningen er kommet 

frem til. 

Forskning og erfaring 

En af oplægsholderne var Bente Berget, ph.d. ved Universitet 

for miljø- og biovitenskap, Norge. Fra 2003 til 2006 har 

hun undersøgt den virkning, som dyreassisteret terapi har 

på mennesker med psykiske lidelser. 

90 voksne personer med så forskellige lidelser som skizofreni, 

depressioner, angst og personlighedsforstyrrelser har 

deltaget i et forsøg, hvor en del af patienterne – ved siden af 

deres normale terapeutiske behandling – fik ansvaret for pasningen 

af køer og får på et landbrug. Og der viste sig en række 

længerevarende effekter hos de patienter, som havde haft 

den daglige omgang med dyrene. Et halvt år efter meldte de, 

i meget højere grad end personerne i kontrolgruppen, at deres 

angst var blevet reduceret, de var blevet bedre til at forholde 

sig til stress, og de oplevede selv, at deres livskvalitet og 

tro på egen mestringsevne var blevet forøget. 

På workshoppen kunne psykiatrisk overlæge Anne Bitsch- 

Larsen fortælle om gode resultater. Hun er trænet i at udføre 

terapi, hvor heste indgår. I sin private praksis har hun 

haft flere patienter gennem forløb med hesteassisteret psykoterapi. 

Blandt andre en 26-årig psykotisk kvinde, som 

både hørte stemmer og havde svære tanker om selvmord, 

men som fik det markant bedre af terapien, der bestod af 

seks sessioner med en hest. 

Bitsch-Larsens egne eksempler er enkeltstående, men i 

sit indlæg henviste hun til en afhandling, ”The Efficacy of 

Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children 

and Adolescent” (Trotter, 2006). Her gøres der rede for de 

mange forskellige måder, som hesteassisteret terapi virker 

på: gennem den stærke forbindelse mellem dyret og mennesket; 

gennem dyret, der tillader mennesket at komme i 

kontakt med naturen; gennem oplevelsen (det er spændende 

og lidt farligt at ride). Trotter fortæller også om et 12 

ugers forløb med hesteassisteret rådgivning med en gruppe 

på 126 svage skolelever mellem 8 og 14 år. Børnenes evne 

til at fokusere, deres glæde ved at være sammen med andre 

og evne til at løse sociale konflikter var markant øget. Hos 

kontrolgruppens 38 elever, der blot modtog rådgivning som 

en del af en gruppe, var der ikke nær samme fremgang at 

spore. 

Koldt vand i blodet 

Trotters rapport er et af de få kontrollerede og gennemdokumenterede 

forsøg inden for et område, der ifølge professor 

i psykiatri Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital, 

Risskov, er præget af så stor begejstring for at bruge dyr som 

terapi, ”at de næsten ikke mener, at det er nødvendigt at dokumentere.” 

Poul Videbech deltog på workshoppen og havde 

forinden læst ca. 250 videnskabelige artikler om emnet. 

På den baggrund skønnede han, at kun ca. 20 af disse har 

reel videnskabelig værdi. Resten er anekdotiske fortællinger 

eller præget af så dårlig forskning, at man ikke kan bruge 

resultaterne til noget. 


En lignende kritisk tilgang finder man hos cand.psych. 

Elsa Schmidt, som gennem mange år har beskæftiget sig 

med forholdet mellem dyr og mennesker. 

- Emnet og metoden er ”oversolgt”. De mennesker, som 

tror på det, påstår ofte, at det kan bruges til alt og alle. Ethvert 

universitetsuddannet menneske ved, at det ikke er 

sandt, fastslår Elsa Schmidt. Hun peger på, at mange af de 

projekter, som hidtil er sat i værk, er forankret som forretningsmæssige 

projekter, men ledet af personer, der ikke har 

en universitetsuddannelse. 

- De har svært ved at skelne mellem evidensbaserede og 

fornemmelsesbaserede beviser. Og de fortæller ikke, hvilke 

dyr og mennesker de har sorteret fra – og hvorfor. Så kommer 

det til at fremstå, som om det her er noget, alle kan 

have glæde af. 

Elsa Schmidt efterlyser større refleksion og større ydmyghed 

hos mange af områdets aktører. Specielt nu, hvor forskerne 

i Foulum står foran det store arbejde med at dokumentere, 

hvorfor omgangen med dyr har gavnlig effekt på nogle. 

- De skal vide, at de er redskaber, og at det er forskerne, 

der er eksperter, siger hun. 

- Men hvis det lykkes at skabe en treenighed mellem menneskeforsker, 

dyreforsker og redskabsmennesker (det er 

dem, som håndterer dyrene), så kan det være absolut både 

sandsynligt og muligt, at der kan laves dokumentation for, 

hvor langt det holder, og med hvilke dyr og hvilke klienter 

og med hvilke trænere og førere af dyr. 

Elsa Schmidt ser dog en lang række problemer i den kommende 

forskning. For selv om forskerne på Foulum har tradition 

for at udvælge deres forsøgsdyr med stor omhyggelighed, 

er det straks sværere med valget af mennesker. Og 

det gælder ikke kun de mennesker, som skal være klienter, 

men endnu mere de mennesker, som skal være terapeuter. 

Standardisering nødvendig 

I Foulum sidder adfærdsbiolog, cand.scient. Janne Winther 

Christensen, der som forsker har stor erfaring i at måle reaktioner 

hos og relationer mellem dyr, specielt hos heste. 

Hormoner, puls og hjerteratevariabilitet og kropssprog – 


blandt andet afstand og frekvens af adfærdstyper – er nogle 

af de måleredskaber, hun som etolog normalt benytter 

sig af. Og som man i det kommende forsøg vil bruge både 

på dyr og mennesker. 

Designet af kommende forskningsprojekter er endnu 

uklart, det samme er finansieringen og gruppen af involverede 

mennesker. Fra den store gruppe af danskere, der arbejder 

med dyr som terapi, er der stor opbakning og interesse. 

Også for at være med til at dokumentere effekterne. 

- Men mange kommer fra en baggrund, hvor der ikke er 

tradition for forskning i naturvidenskabelig forstand. Samtidig 

med at vi designer forskningsprojektet, skal vi udvælge 

nogle få, der er interesseret i at gennemføre et standardiseret 

forskningsprojekt her på Foulum. Og som er i stand 

til at gennemføre et standardiseret forløb. De skal være indforstået 

med, at de ikke kan gøre, som de selv vil. Og have 

respekt for, at vi er nødt til at standardisere så meget, som 

vi er, siger Janne Winther Christensen. 

Selv om designet ikke er udviklet endnu, kan hun oplyse, 

at det første projekt sandsynligvis skal være med raske mennesker. 

Dels på grund af de etiske problemstillinger, det rejser, 

når man skal lave forsøg med mennesker, der har det 

svært, dels fordi det ofte vil blive nødvendigt at ændre meget 

på tingene, når man arbejder med syge mennesker. 

- Interaktionen med dyret kan være skræmmende. Eller 

personen bliver for dårlig. Eller man kan komme ind på 

områder, som er svære at tale om, forklarer Janne Winther 

Christensen. Vi skal se på, om der sker en ændring i forholdet 

mellem mennesket og dyret under et forløb på fx seks 

uger. Man kunne for eksempel forestille sig, at kropssproget 

vil blive mere nuanceret. 

Hun forestiller sig et samarbejde med forskere, som arbejder 

inden for det humane felt. Sidstnævnte skal være 

med til at dokumentere effekten efter terapien. 

Planen er, at der ud fra parametre som evne til at håndtere 

stress og evne til at lære skal vælges en lille gruppe dyr. Og det 

bliver muligvis heste, da det er her, Foulum ligger inde med 

stor erfaring. Menneskegruppen bliver sandsynligvis mellem 

20 og 30 personer, noget afhængig af variationen i gruppen.

Uddannelse en mangelvare 

Så der er forskning – standardiseret, hvidkitlet og kontrolleret 

– på vej ind på et område, som ellers har været præget 

af gode viljer og opflammede sjæle. Den forskning byder 

alle velkommen. Også lektor, cand.psych. Thomas Nielsen, 

der fra Psykologisk Institut i Århus følger fagets internationale 

forskning tæt. 

- Rationalet er velbegrundet. Vi ved, at der er mange gode 

effekter forbundet med omgangen med dyr. Blandt andet 

den stressreducerende effekt og det, at den hos nogle kan 

fjerne følelsen af ensomhed. Og der er mange spredte og 

lITTERATUR 

Barker, S.B. & Wolen, A.R. (2008). The Benefits of Human- 

Companion Animal Interaction: A Review. J Vet Med Educ., 35: 

487-495. 

Berget, B. et al. (2008). Animal-assisted therapy with farm 

animals for persons with psychiatric disorders: effects on selfefficacy, 

coping ability and quality of life, a randomized 

controlled trial. Clin Pract Epidemol Ment Health. Apr 11; 4:9. 

Trotter, K.D. (2006). The Efficacy of Equine Assisted Group 

Counseling With At-Risk Children and Adolescent. University of 

North Texas. 

Projektets hjemmeside: www.dyrsomterapi.djfprojekt.dk. 

Herfra er der links til mange af aktørerne inden for feltet. 

opmuntrende resultater. Så det bliver godt med veldokumenteret 

forskning om, hvorfor det virker, siger han. 

I lige så stor grad som forskning mangler der uddannelse. 

Den efterlyses ikke kun af det etablerede behandlingssystem, 

men også af områdets egne aktører. 

- I forbindelse med seminaret udtrykte mange ønske om 

selv at få yderligere oplysning, uddannelse og viden. Specielt 

hvis og når de arbejder med mennesker med psykiske 

sygdomme og problemer, siger Janne Winther Christensen. 

At der skal uddannelse til, mener også Elsa Schmidt. Og 

det skal være hele vejen rundt til alle parterne i terapisituationen. 

- Der skal god uddannelse af dyret, og lige så god uddannelse 

af dem, som skal træne dyret og bruge dyret. Hvis man 

vil bruge hjælperdyr til mennesker med psykiske lidelser, 

så er mit råd: Lad være – før der er god uddannelse hele vejen 

rundt. Blandt alle involverede i den samlede proces. Og 

derudover skal der også etableres en struktur, der giver ordentlig 

supervision. Man kan efter min mening ikke tillade 

sig at lege med mennesker med psykiske lidelser. 

Lone Nyhuus, freelancejournalist 


Når ofre ikke 

Psykotraumatologi Af Marianne Lyngby 

Erkendelsen af risikoen for massive negative følgevirkninger 

efter voldtægt som fx depression, PTSD, angst og relationsproblemer 

har medført, at man inden for det offentlige 

i Danmark laver tiltag for at værne om voldtægtsramtes rettigheder. 

Siden 1990’erne er der blevet brugt ressourcer på offentlige 

hjælpetilbud, der har til formål at imødekomme voldtægtsramtes 

behov (Hallman, 1997). 

De akutte offentlige tilbud er samlet på Centre for Voldtægtsofre 

rundt om i landet. Her får voldtægtsramte tilbudt 

medicinsk hjælp og samtaler med henblik på psykologisk og 

social støtte. De får også en valgfri mulighed for at politianmelde 

voldtægten og få lavet en retsmedicinsk undersøgelse. 

I løbet af det første halve år efter voldtægten kan voldtægtsramte 

desuden ved henvendelse til egen læge få tilskud via sygesikringsordningen 

til tolv psykologsamtaler. 

Selv om undersøgelser viser, at så mange som 2000 kvinder 

bliver tvunget til sex hvert år, er der kun omkring 500, der 

melder overgrebet til politiet (Balvig og Kyvsgaard, 2006). Lidt 

flere søger hjælp i et af Danmarks otte Centre for Voldtægtsofre. 

Der er ikke nogen danske undersøgelser, der præcist definerer, 

hvorfor der ikke er flere, som gør brug af hjælpetilbuddene 

eller anmelder voldtægten til politiet. 

En undersøgelse 

I samarbejde med Center for Voldtægtsofre i Århus har jeg 

gennemført en undersøgelse (Lyngby, 2009), hvori formålet 

er at identificere eventuelle barrierer for at søge hjælp efter 

voldtægt. Undersøgelsen bygger på dybdegående interview af 

11 voldtægtsramte personer, som ikke har søgt hjælp hos det 

offentlige, umiddelbart efter at voldtægten skete eller politianmeldt 

voldtægten. 

Første skridt i undersøgelsen var at overvinde selve den barriere 

at få voldtægtsramte i tale. Det var svært at finde interviewpersoner 

til undersøgelsen, og det bekræfter en hypotese 

om, at det at have været udsat for voldtægt er noget, de ramte 


søger hjælp – 

man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på 

landets centre for voldtægtsofre. alligevel søger relativt mange 

voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor? 

nødig taler om. Selv om jeg i udgangspunktet ønskede at inkludere 

personer, der har været udsat for alle former og grader 

af seksuel tvang, havde de interviewpersoner, der meldte 

sig, alle været udsat for overgreb med oral, vaginal eller anal 

indtrængen. 

Interviewpersonerne er alle kvinder og stammer fra vestligt 

orienterede kulturer. Alle været udsat for voldtægt, før de 

fyldte 30 år. Spørgsmålet om, hvorvidt der er særlige barrierer 

blandt mænd, ældre eller blandt ikke-vestlige kulturer, bliver 

derfor desværre ikke berørt i undersøgelsen. 

Barrierer for at søge hjælp 

Interviewundersøgelsen viste, at ni ud af elleve interviewpersoner 

har oplevet barrierer for at henvende sig til det offentlige. 

Disse ni kvinder har alle haft langvarige negative følgevirkninger 

og vurderede på interviewtidspunktet, at de kunne 

have draget nytte af at få hjælp. Der er flere forhold, der har 

spillet ind på, at disse kvinder ikke har henvendt sig til offentlige 

myndigheder. Fx var der en udpræget tendens til, at de 

havde negative forventninger til retssystemet. Disse forventninger 

har både været en barriere i forhold til politianmeldelse 

og at søge hjælp, idet det offentlige generelt er blevet forbundet 

med politianmeldelse. Specifikt i forhold til politianmeldelse 

er det også en barriere, at de voldtægtsramte umiddelbart 

efter voldtægten har været optaget af andre forhold og 

hensyn end gerningsmandens straf, hvilket de opfattede som 

det primære fokus inden for retssystemet. Flere fortalte, at de 

først og fremmest havde brug for forståelse og trøst. 

Den primære barriere for at søge hjælp eller politianmelde 

voldtægt er imidlertid, at de dengang tolkede voldtægtshændelsen 

på en måde, så den vakte følelser som skyld, skam, frygt 

og håbløshed. Det medførte, at de efterfølgende har følt et behov 

for at holde voldtægten skjult for deres omgivelser og har 

forsøgt at ignorere, at den skete. Fortielsen skete for disse ni 

kvinders vedkommende dermed ikke blot over for politi og

FAKTA Rapporten bag 

Rapporten ”Barrierer for at søge hjælp efter 

voldtægt” kan bestilles på aarhus.cfv@rm.dk, 

Center for Voldtægtsofre, Århus. Pris: 100 kr. 


10 Psykolog nyt • 13 • 2009 

offentlige hjælpeinstanser, men også over for familie, venner 

og bekendte. Perioden, hvor de voldtægtsramte gik alene med 

oplevelsen, strakte sig fra alt mellem nogle måneder og op til 

15 år. 

Jane har været udsat for voldtægt af en fyr, hun havde talt 

med flere gange i byen, og som en aften tilbød hende et lift 

hjem. Hun udtrykte meget klart i interviewet, hvordan hun 

siden hen forsøgte at undgå at beskæftige sig med hændelsen: 

”Jeg valgte simpelt hen bare at lade være med at tænke på 

det (…) prøvede at glemme det, der var sket (…) Hvis jeg 

kunne gemme det væk og ikke tænke på det (…) så er det jo, 

som om det aldrig er sket. Men nu hvor jeg tænker på det, erkender 

det og ved, det er sket, så bliver jeg jo nødt til at leve 

med det som en uheldig ting, der er sket for mig.” (Jane, 22 

år) 

Denne tendens til at undgå at beskæftige sig med voldtægten 

skete helt automatisk, og umiddelbart efter at voldtægten 

var sket. Det er ikke ensbetydende med, at denne måde at reagere 

på er kendetegnende for alle kvinder, der har været udsat 

for voldtægt og ikke har søgt hjælp. Det er de to resterende 

interviewpersoner et eksempel på, idet de ikke har haft udprægede 

negative følgevirkninger efter voldtægten, og de har 

i øvrigt talt med udvalgte venner og bekendte om hændelsen. 

Ikke desto mindre indikerer de ni interviewpersoner, der har 

undgået at beskæftige sig med voldtægten, at der findes en 

gruppe voldtægtsramte, som ikke er i stand til at søge hjælp 

efter en voldtægt, selv om de kunne drage nytte af det. 

Undgående mestring 

Undersøgelsen efterlader således det indtryk, at den primære 

barriere for, at voldtægtsramte søger hjælp eller politianmelder 

voldtægt, er det, man i psykologisk terminologi kan kalde 

undgående mestring. Inden for psykotraumotologien betragter 

man denne reaktion som et muligt symptom på, at en person 

er i gang med at udvikle en posttraumatisk belastningsreaktion. 

Det er derfor ikke så mærkeligt, at netop de interviewpersoner, 

der reagerede på denne måde, havde udviklet 

negative reak tionsmønstre. 

Begrebet undgående mestring benyttes i den kognitivistiske 

forståelsesramme, der er fremherskende inden for store 

dele af psykotraumatologien og ligeledes inden for det offentlige 

behandlingssystem i Danmark. Her ser man på individets 

reaktioner, og hvordan tanker, følelser og reaktioner hænger 

sammen. De voldtægtsramtes forståelse af hændelsesforløbet 

antages at have konsekvenser for, hvilke følelser der aktiveres, 

og hvordan personens tryghedsskabende skemaer om sig selv 

og omverden efterfølgende fungerer. Disse attribueringer og

skemaer er påvirket af omgivelsernes måder at forstå den voldsomme 

begivenhed - både som fænomen før den sker, og konkret 

efter den er sket. 

Denne forståelse giver god mening for interviewundersøgelsens 

resultater, idet de voldtægtsramte med undgående mestring 

forklarede voldtægten på måder, så undgåelse blev den 

oplagte reaktion på hændelsen. I Skema 1 vises, hvilke attribueringer 

der medførte den undgående mestring for de voldtægtsramte 

kvinder. 

Behandlingen af den voldtægtsramte og forebyggelsen af 

en invaliderende posttraumatisk belastningsreaktion sker dermed 

ved bearbejdning af disse skemaer og attribueringer. 

Denne behandling, forebyggelse og hjælp forudsætter imidlertid, 

at de voldtægtsramte henvender sig for at få hjælp. 

Hvordan motiveres voldtægtsramte med en undgående mestringsstil 

til at søge behandling? På trods af det kognitivistiske 

paradigmes forklaringsmodeller for undgående mestring 

er den imidlertid endt ved et dødt punkt, når det handler om 

at motivere folk med undgående mestring til at søge hjælp. Et 

stort problem, idet denne gruppe netop udviser et symptom 

på, at de er i gang med at udvikle negative følgevirkninger. 

Det ser ud til, at der er behov for et bredere perspektiv på samspillet 

mellem traumatiserede og et større institutionelt system, 

end kognitivismens individfokus umiddelbart lægger 

op til. 

Nøglen til at hjælpe flere 

I den forbindelse kan Hobfolls teori fra 1998 om ressourceorientering 

gøre stor nytte. Ifølge Hobfoll er mennesker motiveret 

af at vinde og beskytte ressourcer, der fremmer individets 

eller gruppens overlevelse, og har dermed paralleller til 

evolutionsteorien. Ressourcer kan ifølge Hobfoll både være 

objekter, omstændigheder, energi og mere personlige forhold 

som fx kognition. Hobfoll mener også, at fysiske og sociale 

omstændigheder er ressourcer for individer. Disse ressourcer 

vil have indflydelse på mestringsstil i forbindelse med stressende 

begivenheder som fx voldtægt. 

En konsekvens af, at individer motiveres af at vinde ressourcer, 

er, at de kæmper hele livet igennem for at bevare dem. På 

den måde forekommer der en livslang adaptationsproces, og 

man kan i den forbindelse være involveret i ressourcevindings- 

og ressourcetabscykler. Der er således risiko for, at ressourcesvage 

fortsat taber ressourcer. 

Et ressourcetab i form af voldtægt vil i forlængelse af denne 

tankegang ofte ramme dem, som i forvejen er ressourcesvage 

(Hobfoll, 1998). I hvert fald var der i undersøgelsen en tendens 

til, at de, som ikke havde ressourcer til andet end at reagere 

defensivt i kraft af en undgående mestringsstil, bevæge- 

Tænker ikke på episoden 

som voldtægt, selvom 

den opleves ubehageligt 

Søger forklaring på 

hvad der er sket 

I de forstillinger 

den voldtægtsramte 

har om 

sex og voldtægt 

Voldtægt 

I den voldtægtsramtes 

billede 

af sig selv som 

person 

Skyldfølelse Bekræfter negativt 

selvbillede 

Skema 1 

Tænker på episoden 

som voldtægt 

Frygt for gerningsmanden 

eller konsekvenserne 

af at fortælle 

om hændelsen 

Forsøger at undgå at tænke på eller tale om voldtægten 

de sig yderligere ud i en ressourcetabscyklus. Flere af de voldtægtsramte 

gav derfor udtryk for, at de på voldtægtstidspunktet 

ikke blot havde behov for at håndtere voldtægten, men deres 

livssituation i det hele taget. ”Anna” på 28 år havde som 

14-årig været udsat for voldtægt af hendes første kæreste. Hun 

blev ca. et år efter voldtægten sendt til sundhedsplejerske, fordi 

en lærer var bekymret for, om hun havde spisevægring. 

Hun havde siden voldtægten haft konstant ondt i maven og 

havde derfor mistet appetitten. 

”Jeg kan huske, hvordan jeg ønskede, hun skulle spørge – 

men jeg sagde jo heller ikke noget selv. Jeg tror lige, jeg håbede 

– så, nu er der nogen, der kan tage hånd om det på en eller 

anden måde. Jeg ved ikke, om jeg tænkte sådan på voldtægten 

specifikt. Det var mere, at nogen tog fat i mig på en 

eller anden måde.” (Anna, 28 år) 

I Annas tilfælde manglede hun forud for voldtægten ressourcer 

i form af oplysning om, hvad sex og voldtægt indebærer, 

samtidig med at hun til tider var noget ensom. Ressourcetabet 

fortsatte, efter at voldtægten var sket, i kraft af at 

hændelsen forstyrrede hendes spisevaner. Dermed blev voldtægten 

et af flere problemer for Anna. 

Ikke desto mindre gjorde det sig gældende for mange af de 


voldtægtsramte med undgående mestringsstil, at de efter en 

periode med reorientering havde etableret ressourcer til at opsøge 

hjælp og arbejde med deres problemstilling. Enten i frivillige 

hjælpetilbud, eller hvis de havde arbejdet terapeutisk i 

andre sammenhænge. Det så ud til, at de kunne søge hjælp 

senere, fordi de kom ind i ressourcevindingscykler eller kunne 

se, at der var flere ressourcemæssige omkostninger ved at 

lade de psykologiske følgevirkninger udvikle sig. Denne proces 

tog imidlertid flere år for de flestes vedkommende, men 

var i alle disse tilfælde forudsætningen for, at de havde overskud 

til at deltage i interviewundersøgelsen. 

Forebyggelse af undgående mestring 

Det ser altså ud til, at når en person ikke søger hjælp efter at 

have været udsat for voldtægt, kan der være to forklaringsmuligheder. 

Måske har den voldtægtsramte ikke behov for 

professionel hjælp efter hændelsen, men har styrke til at komme 

sig over den ubehagelige oplevelser selv og ved at gøre brug 

af sit netværk. Denne interviewundersøgelse gør det imidlertid 

klart, at der også findes voldtægtsramte, som undlader at 

søge hjælp, fordi de mangler ressourcer til at søge hjælp og 

politianmelde voldtægten, umiddelbart efter den er sket. 

I undersøgelsen viste det sig, at de ressourcer, som de voldtægtsramte 

i den sidstnævnte gruppe så ud til at mangle, var 

et sundt selvværd samt viden om og nuancering af holdninger 

til sex og voldtægt. Det gælder både holdninger til, hvad 

voldtægt er, hvem der er skyld i det, og hvordan procedurerne 

er, når man søger hjælp for eller anmelder voldtægt. Holdninger 

til sex og voldtægt skabes dels ved hjælp af dynamikker 

i nære rela tioner og via information om sex og voldtægt. 

En sådan nuancering i befolkningen som helhed ville sandsynligvis 

gøre det nemmere for voldtægtsramte at bede om 

hjælp, idet de så ville møde en mindre stigmatisering og skyldspålæggelse. 

Det ser ud til, at voldtægtsramte oplevede diskursen om 

voldtægtsramte som ”ofre” som stigmatiserende, og at det 

identitetsmæssigt kan blive opfattet som et nederlag at skulle 

bede om hjælp uden at bidrage med noget til gengæld. Én 

måde at mindske voldtægtsramtes oplevelse af at være offer 

er at arbejde i retning af en højere grad af reciprocitet i forbindelse 

med at søge hjælp. Man kan eventuelt søge at ændre 

diskursen om voldtægtsramte som ”ofre” til voldtægtsramte 

som ressourcer i form af bærere af historier, der er vigtige at 

få fortalt for samfundets og fremtidige voldtægtsramtes skyld. 

Det kan tjene et større formål, at disse historier ikke gemmes 

væk, idet de er en vigtig forudsætning for den kriminalpræventive 

indsats. Et første skridt kunne være at ændre navnet 

på landets Centre for Voldtægts-”ofre”. 

12 Psykolog nyt • 13 • 2009 

lITTERATURlISTE 

Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2006): Vold og overgreb mod kvinder. 

Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence 

Against Women Survey (IVAWS). Københavns Universitet/Justitsministeriets 

Forskningsenhed. 

Lyngby, M. (2009): Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. 

Center for Voldtægtsofre, Århus. 

www.voldtaegt.dk. 

Endelig kan hele organiseringen af den offentlige indsats 

for at hjælpe voldtægtsramte imødekomme voldtægtsramte 

med undgående mestring bedre. Tidsgrænserne for henvendelse 

til det offentlige kan have den effekt, at de, som ikke er 

parate til at søge hjælp det første halve år, efter at voldtægten 

er sket, ikke kan få et tilbud om behandling, før voldtægten 

fx medfører eller bidrager til en fuldbyrdet posttraumatisk belastningsreaktion 

eller depression. I den mellemliggende periode 

kan voldtægtsramte altså være fanget i en ond spiral af 

ressourcetab uden mulighed for at få hjælp. Selv om det vil 

kræve flere samfundsmæssige ressourcer er spørgsmålet derfor, 

om det på lang sigt kan betale sig at afskaffe tidsgrænser 

på behandlingstilbud til voldtægtsramte. 

Hertil kommer, at voldtægt inden for psykotraumatologien 

opfattes som en af mange traumatiserende oplevelser, som alle 

kan aktivere undgående mestring. Der opstår dermed et væsentligt 

spørgsmål, om resultaterne fra denne interviewundersøgelse 

kan generaliseres til ”ofre” for andre typer traumatiske 

oplevelser. Hvis det er tilfældet, vil det være relevant i det 

hele taget at fjerne tidsgrænsen på et halvt år på at få støtte til 

psykologsamtaler efter traumatiserende begivenheder. 

Marianne Lyngby, cand.psych.

Hjelholtprisen for 4. gang 

Når en priskomité to år i træk vælger 

ikke at uddele en pris – som ellers 

er noget nær årlig – tænker man sit. 

Enten om komiteen, prisen eller de 

mulige kandidater. Så hvad var det nu, 

der skete med Hjeholtprisen? Men bare 

rolig: Den er kommet stærkt igen. Den 

19. maj 2009 blev den, efter to års pause, 

tilkendt cand.psych. Palle Almvig. 

Med prisen belønnes aktiviteter, ”der 

afspejler og forlænger Gunner Hjel- 

Dansk Psykolog Forening har netop 

gennemført en miniundersøgelse af, 

hvordan arbejds- og organisationspsykologerne 

bruger foreningen, hvilken 

service de trækker på, og hvilken de 

lader ligge. 

Medlemmerne har gjort god brug af 

artikler i Psykolog Nyt og foreningens 

hjemmeside www.dp.dk, hvor henholdsvis 

90,4 % og 81,7 % svarer ja til at have 

brugt et eller flere medier. Derimod er 

www.psykologeridanmark.dk kun blevet 

benyttet af knap halvdelen. 

I forhold til rådgivning ses en klar 

tendens til, at medlemmerne ikke har 

gjort brug af servicen. Således har omtrent 

to tredjedele af de adspurgte hver- 

holts utrættelige sociale engagement 

og bestræbelser på at højne niveauet 

og finde nye veje inden for den anvendte 

socialpsykologi.” Belønningen er anerkendelse, 

en check på 20.000 kr. og 

en skulptur. 

Tidligere prisvindere er Jørgen Steen 

Christensen (2004), Steen Visholm 

(2005) og Benedicte Madsen og Søren 

Willert (2006) – sidstnævnte på vegne 

af Center for Systemudvikling. 

Retningspile fra AO-området 

Ny hjemmeside på vej 

Som tidligere omtalt foregår der et 

omfattende arbejde med at skabe en 

ny udgave af foreningens hjemmeside 

www.dp.dk. Helt ny, blandt andet baseret 

på de mange input, vi modtog, da 

vi først på året gennemførte en undersøgelse 

af tilfredsheden med hjemmesiden. 

Frisk design, kalender, Psykolog 

Forum, flere andre muligheder, tydelig 

struktur. Alt det er der blevet arbejdet 

med i månedsvis. 

Ved indgangen til sommeren er det 

ken søgt råd og vejledning via hjemmesiden 

eller over telefon til sekretariatet 

eller brugt individuel service i 

forbindelse med deres job. Derfor er 

det helt oplagt, at sekretariatet kigger 

på muligheder for at rådgive disse medlemmer 

og oplyse om de muligheder, 

mange altså ikke benytter. 

Noget mere end halvdelen af respondenterne 

har benyttet foreningens tilbud 

om kurser og efteruddannelse, 

men kun hver tredje har gennemført 

specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi. 

En rapport over miniundersøgelsen 

vil kunne findes på www.dp.dk. 

meh 

sidste punktum blevet sat i den såkaldte 

kravspecifikation – det dokument, 

som udstikker de præcise retningslinjerne 

for fremtidens hjemmeside. Nu 

hviler det videre arbejde primært på 

hjemmesidens it-leverandør, som sammen 

med web-redaktionen vil føre relanceringen 

i mål. Vi forventer at kunne 

slå dørene op til en ny hjemmeside 

i begyndelsen af oktober 2009. 

dnp 

I kort form 

På www.krogager.com/hjelholt kan 

man læse både dette års og de tidligere 

års motivationstaler og takketaler 

og se fotos fra prishøjtidelighederne. 

Og som en ekstra krølle læse, at prisen 

søger nye veje i 2010. Da agter man at 

søge prisvinderen eller -vinderne blandt 

de psykologistuderende. 

jc 

Medmødre 

ligestilles 

med fædre 

Fra 1. juli 2009 har lesbiske medmødre 

mulighed for at adoptere 

partners barn allerede fra fødslen, 

såfremt barnet er blevet til ved kunstig 

befrugtning med anonym donorsæd 

og partnerne boede sammen 

på tidspunktet for den kunstige 

befrugtning. 

Dette medfører, at medmødre ligestilles 

i forhold til fædres rettigheder 

i barselsloven. Medmødre 

har derfor nu mulighed for at holde 

14 dages orlov i i forbindelse 

med barnets fødsel. KL og KTO er 

derudover blevet enige om, at medmødre 

også ligestilles i forhold til 

barselsaftalen og nu kan indtræde 

i retten til 14 dages løn inden for 

de første 14 uger efter fødslen. 

Lesbiske medmødre har tidligere 

måtte afvente, at barnet var adopteret, 

hvilket oftest har kunnet ske 

efter 3 måneder fra fødslen. Dermed 

har det ikke været muligt at 

holde de 14 dage før nu. 

amm 

!Psykolog nyt • 13 • 2009 13

Inflation i 

evidensen 

skal psykologbehandling af angst og depression være evidensbaseret? 

Hvad betyder det? og er det entydigt et gode? 

Hvis man klikker ind på Danske Regioners hjemmeside 

[1], kan man finde rapporten Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 

– et debatoplæg. Rapporten er udarbejdet i 

et samarbejde mellem Danske Regioner, Dansk Psykolog 

Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Selskab. 

I Anbefaling 2 vedrørende udvidelse af muligheden for 

psykologbehandling af angst og depression under Sygesikringen 

hedder det, at ”Det skal endvidere sikres, at psykologbehandling 

er evidensbaseret ...”. 

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP, 

hilser debatoplægget velkomment, men finder foranstående 

formulering bekymrende, idet det ikke angives, hvad 

der menes med ”evidensbaseret”, ej heller hvad der menes 

med ”sikres”. Det giver jo et bredt spillerum for fortolkninger. 

DPSP bidrager hermed til debatten for at være med til 

at sikre en fortsat relevant regulering af og kvalitetssikring 

af psykoterapeutiske ydelser. 

Falsk kvalitetssikring 

DPSP går ind for at fastholde metodefriheden inden for 

psykoterapeutisk arbejde udført af psykologer for at sikre 

opretholdelse af en sund praksis med størst mulig effektivitet 

af og hensigtsmæssighed i behandlingen af den en- 

14 Psykolog nyt • 13 • 2009 

kelte borger. Det er ikke acceptabelt, hvis politiske forhandlinger 

eksempelvis om ressourcer resulterer i begrænsninger 

af metodefriheden – ud over den løbende 

regulering, der allerede finder sted via psykologfaglige og 

statslige organer. 

Indskrænkning af metodefrihed har allerede haft store 

negative konsekvenser uden for landets grænser. Psykoterapi 

skal naturligvis være videnskabeligt baseret, og en 

”evidensbaseret praksis” som beskrevet i eksempelvis 

APA’s statement [2] peger i den rigtige retning. 

Effektforskningens foreløbige resultater bør anvendes 

integreret med øvrig viden. Men generelle restriktioner 

over for at anvende anerkendte, empirisk støttede og evidensmæssigt 

lovende, men endnu ikke evidente eller endnu 

ikke underkendte psykoterapeutiske metoder, eller pålæg 

om alene på baggrund af en diagnostisk afgrænsning 

at skulle benytte bestemte psykoterapeutiske metoder findes 

uhensigtsmæssigt. Sidstnævnte kan være relevant i afgrænsede 

sammenhænge, som eksempelvis forskningsprogrammer 

eller i relation til uerfarne terapeuter som 

har et smalt repertoire af psykoterapeutiske færdigheder. 

Men ikke i forhold til erfarne, veluddannede klinikere. 

Det ville være falsk kvalitetssikring og ligge under standarden 

for god psykologbehandling, hvor nuanceret individuel 

assessment, herunder diagnostisk udredning, må

Debatoplæg Af Klaus Pedersen 

være en grundlæggende forudsætning for at beslutte, 

hvilke metoder der bringes i anvendelse, ligesom løbende 

monitorering af den psykoterapeutiske effekt kan betyde 

grundlæggende ændringer i metode undervejs i et forløb. 

Nogle gange vil det være at foretrække at anvende den i 

forhold til diagnosen evidensbaserede metode. Men andre 

gange vil individuel assessment og løbende monitorering 

gøre det hensigtsmæssigt at benytte andre interventionsmetoder 

end dem, der ud fra diagnosen måtte være 

evidens for. 

Altid behandlerens ansvar 

Vi ved at psykoterapi virker, signifikant. Men det betyder 

jo ikke, at ethvert individ med let til moderat psykisk lidelse 

kan drage nytte af psykoterapi. 

Evidensforskningens resultater vil aldrig kunne fritage 

klinikeren for refleksion og selvstændig stillingtagen 

til behandlingsmuligheder over for hvert individ, der søger 

hjælp, hvis vi skal bevare respekt om vort fag og sikre 

virksom psykologbehandling. Depression og angsttilstande 

er ingen undtagelse. Det ville være katastrofalt, 

hvis henvisning til psykologbehandling blev betinget 

af, at disse tilstande blev behandlet med nogle få udvalgte 

terapiformer. Katastrofalt for de mange patienter, der 

kunne være hjulpet hurtigere og bedre med andre meto- 

der. Og bremsende for udviklingen af professionen, som 

internatio nalt bevæger sig i integrativ retning. 

Eksempelvis let til moderat depression kan have mange 

årsager. Der kan fx være tale om fastlåst sorg, et ubearbejdet 

traume, eksistentiel angst, negativ tænkning, et skyldkompleks, 

vedvarende psykosociale belastninger, indadvendt 

aggression, dysfunktionelle personlighedstræk, en 

biologisk betinget tilstand mv. og kombinationer heraf. I 

hvert enkelt tilfælde kræves der vurdering af blandt andet 

patientens ressourcer, symptomkonstellation, sociale og 

kulturelle baggrund, forventninger, ønsker til og tidligere 

erfaringer med behandling, evidens, klinikerens samlede 

skøn mv. Alt sammen af betydning for valg af interventionsmetode, 

herunder valg af eventuel psykoterapeutisk 

intervention, rådgivning, psykoedukation eller medicinsk 

behandling. 

Terapeuten må kunne bevæge sig fleksibelt inden for 

dette multifaktorielle felt for at kunne hjælpe hurtigt og 

effektivt og må være bekendt med risikoen ved visse interventioner 

samt egne begrænsninger som kliniker. 

Depression er en alvorlig lidelse, blandt andet på grund 

af selvmordsrisikoen, og det må frarådes på forhånd at 

fastlåse behandlere på bestemte metodiske tilgange. Som 

det står i Sundhedsstyrelsens Referenceprogrammer for 

Angst og Depression, er det ”i sidste instans altid den en- 


kelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt 

at gøre i en bestemt klinisk situation – ud fra videnskabelig 

evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker.” 

En velkommen debat 

Som det gælder for lægers ordinationsret, eller rettere 

-pligt, til at vurdere den enkelte ordination, bør det også i 

fremtiden være pålagt psykologen at vurdere, hvilke interventioner 

der i forhold til et givent individ kan benyttes 

i forventning om den størst mulige sundhedsfremmende 

effekt, hvor effektforskningens komplekse resultater 

medtænkes i vurderingen af, hvad der er hensigtsmæssigt, 

og hvad der er frarådeligt. 

Psykologen skal anvende anerkendte metoder, holde sig 

opdateret om ny viden, leve op til almindelig anerkendt 

faglig standard og etiske retningslinjer samt overholde 

lovgivningen. Inden for sådanne rammer kan metodefriheden 

defineres – som frihed under ansvar. Er der tvivl 

om psykologens ansvarlighed og faglighed, har vi Dansk 

Psykolog Forenings Etiknævn, Psykolognævnet og Sundhedsvæsenets 

Patientklagenævn til at vurdere og sanktionere. 

Herudover har vi Dansk Psykolog Forening, herunder 

udvalg og nævn, til at vurdere og sortere i kvaliteten 

af psykoterapeutiske uddannelsesforløb, der kan meritere 

i specialistuddannelsen i psykoterapi. 

Sikring af kvalitet i og udvikling af psykologers psykoterapi 

kan ske ved at sørge for tilstrækkelig uddannelsesbaggrund, 

herunder undervisning i effektforskningens 

nuancerede resultater og begrænsninger (se fx Essential 

Research Findings, Mick Cooper, 2008, eller Handbook of 

Evidence-based Psychotherapies, Freeman og Power, 

2007). 

Sikrer de nuværende kriterier opnåelse af specialistgod- 

NOTER 

16 Psykolog nyt • 13 • 2009 

[1] www.regioner.dk (> Psykiatri > Tema: En psykiatri i verdensklasse). 

[2] www.apa.org/practice/ebp.html 

kendelse i psykoterapi et højt fagligt niveau? Er kriterierne 

for opnåelse af ydernummer tilstrækkelige til at matche 

de behandlingsopgaver, sygesikringspsykologer fremover 

skal løse? Bør specialuddannelse i diagnostik være 

forudsætning for autorisation? Hvordan sikres klinikeres 

opdatering af psykoterapeutisk viden og færdigheder? 

Svaret på sådanne spørgsmål og eventuelle konsekvenser 

heraf kan være med til at sikre kvalitet – i modsætning 

til begrænsninger af metodefriheden. 

Men måske er det slet ikke det, som Danske Regioner, 

Dansk Psykolog Forenings politiske ledelse m.fl. har i tankerne? 

Evidensdebatten fortsætter under alle omstændigheder, 

og det hilses velkomment. Effektforskningen er af 

afgørende betydning for fagets udvikling, men der er gået 

inflation i anvendelse af evidensbegrebet, hvilket risikerer 

at føre til falsk kvalitetssikring i såvel den offentlige som 

den private sektor. 

Tre spørgsmål 

Tre spørgsmål til Dansk Psykolog Forenings politiske ledelse: 

1. Vil Dansk Psykolog Forening acceptere begrænsninger 

i psykologers metodefrihed ud over den regulering, 

der allerede finder sted, eksempelvis i relation til sygesikringsordningen? 

2. Vil Dansk Psykolog Forening aktivt arbejde imod 

indførelse af begrænsninger i metodefriheden? 

3. Hvordan mener Dansk Psykolog Forening kvalitet i 

psykoterapi bedst sikres og udvikles? 

Klaus Pedersen, formand 

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 

Specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi

Kommentar til 

’INFLATION I EVIDENSEN’ 

dansk psykolog forenings formand har denne 

kommentar til debatartiklen fra Klaus pedersen 

Kommentar Af Roal Ulrichsen 

Allerførst tak for et velskrevet og vigtigt indlæg fra formanden 

for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, 

Klaus Pedersen. Som det vil fremgå af det følgende, er 

den politiske ledelse i Dansk Psykolog Forening enig i de 

synspunkter, der fremsættes i indlægget. 

Således er Dansk Psykolog Forening opmærksom på, at 

evidensbegrebet defineres på en måde, så unødvendige 

monopoliseringer undgås. Vi er derfor sammen med de 

øvrige nordiske lande i færd med at udarbejde en fælles 

principerklæring om evidens, hvor der tages udgangspunkt 

i den amerikanske psykologforenings erklæring, 

som der også henvises til i indlægget. 

Dette arbejde er netop tænkt som et modtræk mod 

eventuelle indskrænkninger i psykologers metodefrihed. 

Dansk Psykolog Forening er endvidere enig i, at man ikke 

bør udelukke evidensmæssigt lovende men endnu ikke 

evidente metoder, jf. foreningens rapport om ”Psykoterapi 

og Videnskabelighed”, 2003, side 25. 

Betydningen af den kliniske ekspertise i såvel udredning 

som behandling skal der heller ikke herske tvivl om. Klinikerens 

selvstændige refleksion og stillingtagen er da også 

en af de tre parametre, der fremhæves i APA’s principerklæring 

om evidensbaseret psykologisk praksis. I forlængelse 

heraf er det også psykologens opgave at vurdere, hvilke 

interventionsformer der er relevante i den konkrete sag. 

FAKTA Psykoterapi og videnskabelighed 

Rapporten ”Psykoterapi og videnskabelighed” (2003), 

som der henvises til, findes på 

www.dp.dk > Publikationer > ’Profession og fag’. 

Dansk Psykolog Forening er endvidere helt enig i, at 

sikring af kvalitet og udvikling af psykologers psykoterapi 

bedst tilgodeses ved en tilstrækkelig uddannelsesmæssig 

baggrund. I forlængelse af rapporten om ”Psykoterapi og 

Videnskabelighed” blev den ny specialistuddannelse i 

psykoterapi (2005) derfor også opgraderet med hensyn til 

at sikre det videnskabelige niveau. Samtidig blev der indført 

et fælles teorielement omkring valg af interventionsformer. 

Svar på tre spørgsmål 

I forhold til de tre spørgsmål, som Klaus Pedersen stiller 

til Dansk Psykolog Forenings Politiske ledelse ligger svarene 

derfor ligefor: 

Danske Psykolog Forening vil ikke acceptere unødige 

begrænsninger i psykologers metodefrihed og heller ikke 

passivt se til, hvis dette skulle ske. Kvalitet i psykoterapi 

sikres bedst ved god og fordomsfri psykoterapiforskning i 

såvel laboratorie- som praksissetting, ved løbende opgradering 

og vedligeholdelse af psykologers psykoterapeutiske 

kompetencer samt formidling af særkendet ved psykologers 

psykoterapeutiske kompetence til den brede offentlighed. 

Roal Ulrichsen 


Forskningsnyt 

Træt af en dårlig 

barndom? 

En af de gådefulde lidelser, der plager mange mennesker i 

vore dage, er kronisk træthedssyndrom. Det drejer sig, som 

det fremgår, om mennesker, der lider af en overvældende og 

næsten kronisk træthedsfølelse. Disse mennesker kan næsten 

ikke holde sig i gang på jobbet og går ofte i seng, så snart 

de kommer hjem fra arbejdet, selv om den overvældende 

træthed normalt ikke er forbundet med øget søvnighed eller 

et større søvnbehov. I de værste tilfælde kan den kroniske 

træthed helt umuliggøre et arbejdsliv og føre til langtidssygemelding 

og endog til førtidspensionering. 

Undersøgelser i USA tyder på, at 2½ % af den amerikanske 

befolkning lider af dette træthedssyndrom i alvorlig grad, 

og beregninger har vist, at de samfundsmæssige omkostninger 

beløber sig til ni milliarder dollars om året, hvilket overført 

til danske forhold svarer til næsten to milliarder kroner. 

Så denne lidelse er ikke blot ubehagelig for sine ofre, men 

også for samfundsøkonomien. 

Der er to teorier om årsagen, en medicinsk og en psykologisk. 

Den medicinske teori handler især om en ukendt virus, 

der skulle fremkalde den overvældende træthed, men 

denne hypotetiske virus er ikke fundet endnu. Den psykologiske 

forklaring går ud på, at der ligger psykologiske problemer 

bag kronisk træthed af samme art som dem, der ligger 

bag svære depressioner, og at kronisk træthed faktisk er en 

form for depression, hvor man blot er mere optaget af den 

kropslige afmagt end af de psykologiske symptomer ved depressionen. 

Vi har tidligere omtalt en undersøgelse, der viste, 

at man i nogen grad kan komme patienter med kronisk træthed 

til hjælp med rent psykologiske metoder, så de bliver 

bedre til at klare dagliglivet. Dette beviser dog ikke nødvendigvis, 

at årsagen så er af rent psykologisk art, for man kan 

også med psykologiske metoder hjælpe hjerneskadede personer 

til at klare sig bedre. 

Nu viser en ny amerikansk undersøgelse imidlertid – meget 

salomonisk – at der kan være både psykologiske belastninger 

og fysiologiske forandringer i årsagsmønstret til det 

kroniske træthedssyndrom. De amerikanske forskere mente 

ud fra forskellige nye undersøgelser, at der kunne ligge en 

forstyrrelse i hormonsystemet bag det kroniske træthedssyndrom. 

Det såkaldte ”stress-hormon”, kortisol, som udskilles 

af binyrebarken, er ofte stærkt forhøjet ved stresstilstande, 

forskningsnyt: 

Redaktionsgruppen: ask elklit, thomas nielsen (redaktør), dion sommer og peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Sekretariat: ingrid Graversen (træffes man-fr. kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21) 

18 Psykolog nyt • 13 • 2009 

men en middel eller normal grad af kortisolproduktion er 

dog nødvendig, for at kroppen kan fungere optimalt i dagliglivet. 

Nu ser det imidlertid ud til, at der hos mange patienter 

med kronisk træthedssyndrom forekommer en alt for lav 

produktion af kortisol, og at dette kan være noget af forklaringen 

på følelsen af energitab og uoplagthed. 

Men hvorfra kommer så denne svækkelse af kortisolproduktionen? 

Den kan ifølge de amerikanske forskere tænkes 

at komme fra en særligt stærk og langvarig stresstilstand tidligt 

i livet, som kan have udmattet og svækket produktionen 

af stresshormonet så meget, at kortisolproduktionen vedbliver 

med at være svækket længe efter. 

Denne hypotese støttes blandt andet af studier over soldater, 

der vender hjem med psykiske skader efter voldsomme 

stressoplevelser under krig i det fremmede. Disse soldater siges 

dog især at lide af PTSD som følge af de traumatiske oplevelser 

under krigen. Men også hos disse PTSD-ramte soldater 

finder man hyppigt – ud over de tre sædvanlige PTSDsymptomer: 

skræmmende minder, vedvarende uro og undgåelse 

af alt, der minder om krigen – en voldsom træthed, 

der kan minde om det kroniske træthedssyndrom. Desuden 

har man ofte hos disse soldater fundet netop en svækkelse af 

kortisolproduktionen, der altså kan være noget af forklaringen 

på især den voldsomme træthed. 

Dyreforsøg har imidlertid vist, at stress under opvæksten 

kan give langt stærkere forstyrrelser i kortisolproduktionen 

end stress hos voksne dyr, så derfor mente de amerikanske 

forskere, at der bag de mange tilfælde af kronisk træthed hos 

voksne (uden PTSD) kunne ligge perioder med særlig stærk 

og langvarig stress i barndommen. 

Denne hypotese blev testet i en undersøgelse, hvor man 

sammenlignede forekomsten af stress i barndommen hos 113 

patienter med det kroniske træthedssyndrom og 124 tilsvarende 

personer uden dette syndrom. Alle personer i begge 

grupper blev bedt om at udfylde et spørgeskema om stress 

og belastninger i barndommen. Dette spørgeskema handlede 

om, hvorvidt personerne i barndommen havde været udsat 

for følgende fem former for belastninger: 1) Seksuelle 

overgreb. 2) Fysiske overgreb, fx i form af korporlig afstraffelse. 

3) Psykologiske overgreb i form af ydmygelse og hån. 

4) Emotionel forsømmelse, dvs. at være ignoreret og mangle 

kærlighed fra forældrene. 5) Fysisk forsømmelse, dvs. at være 

forsømt med hensyn til kost, beklædning, sygdomsbehandling 

m.m. 

Forskerne beregnede dels et mål for hver af de fem forskel-

lige former for barndomsbelastninger, dels et fælles mål for 

alle fem typer af belastninger. Det viste sig, at der var en nærmest 

overvældende klar sammenhæng mellem barndomsbelastninger 

og kronisk træthed i voksenalderen. Især to former 

for barndomsbelastninger, nemlig psykologiske overgreb og 

fysisk forsømmelse, forekom ikke mindre end seks gange hyppigere 

i trætheds- end i kontrolgruppen. Men også de tre andre 

former for barndomsbelastninger, seksuel og fysisk mishandling, 

samt emotionel forsømmelse forekom tre-fire gange 

hyppigere i træthedsgruppen end i den normale gruppe. 

Endelig fandt man, at der hos de mange patienter, der havde 

oplevet alvorlig stress i barndommen, forekom en utilstrækkelig 

kortisolproduktion, mens dette ikke var tilfældet 

hos de patienter med kronisk træthed, der ikke havde været 

udsat for stress i barndommen. Hos disse sidstnævnte patienter 

må der altså ligge andre årsager end nedsat kortisolproduktion 

bag deres træthed. 

De amerikanske forskere mener herefter at have påvist en 

klar sammenhæng mellem 1) alvorlig stress i barndommen, 

2) en deraf følgende ”nedslidning” af det fysiologiske stresssystem 

med ”underproduktion” af kortisol til følge, og 3) en 

overvældende træthed i voksenalderen. 

tn 

Kilde: Heim, C., Nater, U.M., Maloney, E., Boneva, R., Jones, J.F. & 

Reeves, W.C. (2009). Childhood Trauma and Risk for Chronic Fatigue 

Syndrome. Archives of General Psychiatry, 66(1). 72-80. 

Flere 

barndomsbelastninger 

– flere psykiske skader 

Det ser ud til, at svær stress i barndommen kan føre til kronisk 

træthed i voksenalderen. Men som det fremgår af adskillige 

undersøgelser, ser det også ud til, at stress og belastninger 

i barndommen kan føre til mange andre psykiske skader 

som fx angstlidelser, depression, ubehersket vredladenhed 

og seksuelle forstyrrelser – for blot at nævne nogle af de 

vigtigste. 

Denne brede vifte af mulige skadevirkninger i voksenalderen 

som følge af pinefulde belastninger i barndommen har 

fået tre amerikanske forskere til at stille sig selv følgende 

spørgsmål: Vil en højere grad af belastning i barndommen 

føre til en højere grad af en enkelt psykisk skade i voksenalderen, 

således at man fx bliver enten mere angst eller mere 

deprimeret, eller er det snarere sådan, at flere psykiske belastninger 

i barndommen fører til flere forskellige psykiske 

skader i voksenalderen, så man bliver både mere angst og deprimeret, 

irriteret og seksuelt forstyrret? 

Med andre ord: Vil folk med særligt mange belastninger i 

Forskningsnyt 

barndommen få særligt stærke skader (men ikke nødvendigvis 

flere forskellige), eller vil de snarere få flere forskellige skader, 

uden at nogen enkelt af disse ”skader” nødvendigvis er 

særlig stærke? 

For at undersøge denne problemstilling nærmere bad forskerne 

hele 2500 kvindelige studerende ved forskellige universiteter 

om at udfylde to spørgeskemaer. Det ene spørgeskema 

handlede om, hvorvidt de i deres barndom og opvækst 

havde været ude for en række nærmere beskrevne former for 

belastninger, som fx seksuelle eller fysiske overgreb i barndommen, 

psykologiske overgreb og fysisk eller følelsesmæssig 

forsømmelse. De blev også spurgt, om de havde været ude 

for livsfarlige sygdomme eller ulykker, og om de i ungdomsårene 

havde været ude for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der 

var i alt tolv sådanne specifikke former for belastninger under 

opvæksten, og den enkelte kvinde kunne således på dette 

belastningsskema score fra 0 (ingen belastninger af de 

nævnte arter) til tolv (alle de nævnte belastninger). 

Det viste sig, at knap halvdelen af de adspurgte kvinder 

scorede 0; de havde altså ikke været ude for nogen af de specifikke 

belastninger, mens resten scorede fra 1 til 8 (som var 

det højeste tal, der blev målt i denne undersøgelse). 

Ud over at udfylde et spørgeskema om barndoms- og ungdomsbelastninger 

skulle de pågældende studerende også udfylde 

et spørgeskema om tegn på ti former for psykiske ”skader”, 

såsom angst, depression, overdreven vredladenhed, spiseforstyrrelser, 

seksuelle problemer og manglende selvtillid. 

Til måling af hver af de psykiske skader var der en række 

spørgsmål, og for hver skadetype var der en grænseværdi, således 

at man simpelt hen regnede skaden for tilstedeværende, 

hvis kvinden havde scoret over denne værdi. 

Derefter regnede forskerne på tallene for at få besvaret 

spørgsmålet, om flere forskellige barndomsbelastninger førte 

til flere forskellige former for psykiske skader eller problemer 

i voksenalderen, eller om der måske snarere var tale om, at 

flere barndomsbelastninger førte til få, men stærkere skader. 

Resultaterne støttede helt klart den første hypotese. De 

kvinder, der rapporterede om 0 psykiske belastninger i barndommen, 

havde i gennemsnit blot én psykisk skade eller problematik 

som voksen. Herefter steg hyppigheden af psykiske 

skader helt regelmæssigt med mængden af barndomsbelastninger, 

således at kvinder med fx to former for barndomsbelastninger 

i gennemsnit havde 2,2 psykiske skader i voksenalderen, 

mens kvinder med fem forskellige barndomsbelastninger 

havde 3,9 forskellige skadetyper i voksenalderen. Endelig 

havde den mest belastede gruppe med syv eller otte forskellige 

barndomsbelastninger i gennemsnit hele 5,6 forskellige 

psykiske skader eller problematikker som voksne. 

Man har tidligere fundet tegn på, at børn med flere belastninger 

kunne få stærkere problemer af en bestemt type, eksempelvis 

depression, men denne undersøgelse viser nu for 

første gang (men måske ikke særligt overraskende), at flere 

barndomsbelastninger også som regel vil medføre flere helt 


Forskningsnyt 

forskellige typer af psykiske problemer og skader i voksenalderen. 

Dette resultat beror dog ikke på, at hver konkret form for 

barndomsbelastning fremkalder hver sin psykiske skade. Der 

var faktisk ikke nogen klar sammenhæng mellem belastningstypen 

og arten af den psykiske skade. Det ser altså ud til, at 

barndomsbelastninger kan skabe alle former for psykiske 

skader i voksenalderen. Hvilke skader der konkret bliver tale 

om, afhænger af meget andet end den specifikke belastning 

(fx arv og opdragelse). 

tn 

Kilde: Briere, J., Kaltman, S. & Green, B.L. (2008). Accumulated 

Childhood Trauma and Symptom Complexity. Journal of Traumatic 

Stress, 21(2). 223-226. 

Vreden over afvisning 

kan brede sig 

Det er ikke rart at føle sig afvist eller udstødt fra en gruppe, 

man gerne vil være med i. Når vi på denne måde får frustreret 

vores behov for at høre med i en gruppe, kan vi let reagere 

ikke blot med skuffelse, men også med en stærk vrede over 

således at blive udelukket fra fællesskabet. 

Det har man naturligvis vidst i mange år, men nu viser en 

noget udspekuleret amerikansk undersøgelse, at denne vrede 

ikke blot kan ramme den person, der udviser den afvisende 

eller udstødende adfærd, men at vreden også kan brede 

sig til hele den gruppe, som den formastelige tilhører. 

I den amerikanske undersøgelse fik den enkelte forsøgsperson 

at vide, at han sammen med tre andre skulle deltage i et 

interessant spil. Så ville forskeren undersøge virkningen af 

støjpåvirkninger under dette spil. Derfor ville der på tilfældige 

tidspunkter under spillet komme en kortvarig støjpåvirkning 

af varierende styrke i det lokale, hvor spillet fandt sted. 

Da forsøgspersonen mødte op på det aftalte tidspunkt, hvor 

eksperimentet skulle finde sted i hans firemandsgruppe, sad 

der allerede to i lokalet, og han blev sat på den tredje af de 

fire stole, der stod i rundkreds. Kort efter kom den sidste og 

fjerde forsøgsperson og satte sig på den fjerde stol. I virkeligheden 

var alle de tre andre – altså de to allerede ankomne og 

den sidst ankomne – forsøgslederens medsammensvorne, 

der deltog i eksperimentet på en på forhånd indstuderet måde, 

således at den rigtige forsøgsperson i hver firemandsgruppe 

blev udsat for en ganske bestemt oplevelse, der var tilrettelagt 

på forhånd. 

Alle de rigtige forsøgspersoner var på forhånd inddelt i to 

grupper. For den ene gruppe var de tre andre (falske) forsøgspersoner 

indlysende medlemmer af en bestemt gruppe, idet 

de optrådte med trøjer, der viste, at de var i samme sportsklub, 

og de var instrueret i at tale sammen som gode venner. For 

20 Psykolog nyt • 13 • 2009 

den anden halvdel af de rigtige forsøgspersoner, var de tre andre 

falske forsøgspersoner klædt i almindeligt tøj, og deres 

indbyrdes snak viste, at de ikke kendte hinanden på forhånd. 

På denne måde sikrede man sig, at den førstnævnte halvdel 

af de rigtige forsøgspersoner følte, at de mødte en sammenspist 

gruppe af andre forsøgspersoner, mens den anden halvdel 

af de rigtige forsøgspersoner oplevede en gruppe, der ikke 

havde noget indbyrdes sammenhold på forhånd. 

For begge grupper af forsøgspersoner skete der følgende: 

Nogle minutter efter at den fjerde og sidste ”forsøgsperson” 

var ankommet og alle fire personer havde haft tid til at snakke 

lidt sammen, kom forsøgslederen ind i lokalet og beklagede, 

at der var en for mange til eksperimentet – der skulle 

alligevel kun deltage tre i det pågældende eksperiment. Forsøgslederen 

foreslog, at de skulle trække kort om, hvem der 

skulle forlade gruppen, men inden han fik kortene frem, sagde 

en af de falske forsøgspersoner til forsøgslederen: ”Jeg synes, 

ham der (og så pegede han på den rigtige forsøgsperson) 

skulle være den, der går ud”! Hertil svarede forsøgslederen 

lidt forfjamsket: ”Nå, ja, men det kan vi da godt sige, så kom 

du med mig,” sagde han til den rigtige forsøgsperson, ”så skal 

jeg sørge for, at du alligevel får de penge du skulle have for at 

deltage i eksperimentet.” Så måtte den rigtige forsøgsperson 

mere eller mindre godvilligt forlade gruppen. 

Hypotesen var nu, at den rigtige forsøgsperson var blevet 

temmelig vred på den person, der foreslog, at han skulle udelukkes 

fra gruppen, men derudover havde forskerne en mere 

speciel hypotese om, at vreden ville brede sig mere til hele 

gruppen, hvis denne gruppe fremtrådte som en sammenhængende 

gruppe, men ikke nær så meget, hvis gruppen forekom 

at være sammensat af personer uden indbyrdes forbindelse. 

Disse to hypoteser testede man på følgende måde. Kort efter 

at forsøgspersonen havde forladt gruppen sammen med 

forsøgslederen, sagde denne, at han (altså forsøgspersonen) 

for resten hellere måtte blive alligevel, for der skulle to til at 

gennemføre eksperimentet, og hans kollega var ikke ankommet 

endnu, så den ”ledige” forsøgsperson kunne passende 

være forsøgslederens hjælper ved det kommende eksperiment. 

Det sagde alle de rigtige forsøgspersoner ja til, og derefter 

blev de sat i et lille lokale foran en højttaler og et tastatur 

med ti knapper, hvor der på den første stod 10 decibel, på 

den anden stod der 20 decibel og således op til 110 decibel. 

Forsøgspersonen fik at vide, at han en gang imellem via højtaleren 

fik besked på at trykke tre sekunder på en af knapperne, 

men det var ligegyldigt, hvilken af knapperne han 

valgte, han skulle bare være opmærksom på, at de to højeste 

styrker på 100 og 110 decibel ville give så stærke støjpåvirkninger, 

at det var direkte pinefuldt for de tre tilbageværende 

forsøgspersoner. 

Derefter sad den rigtige forsøgsperson alene i dette kontrolrum 

og trykkede på støjknappen, når han fik besked på 

det. Ideen var selvfølgelig at se, hvor højt han vil gå op på 

støjskalaen, således at valget af de to højeste støjstyrker blev

anset for at være udtryk for direkte aggressiv adfærd, altså for 

en vrede mod de tilbageværende forsøgspersoner. 

Man havde tidligere haft en gruppe forsøgspersoner til at 

udføre dette arbejde med at give støjpåvirkninger, uden at 

disse havde fået nogen forudgående oplevelse med udstødning 

af en gruppe, og disse forsøgspersoner havde gennemgående 

valgt at trykke på de midterste knapper på skalaen. 

De forsøgspersoner, der havde oplevet en udstødelse, valgte 

imidlertid helt forskellige knapper, afhængig af om de havde 

oplevet en sammenhængende gruppe eller en gruppe indbyrdes 

fremmede personer. I det førstnævnte tilfælde valgte 

forsøgspersonerne langt højere støjpåvirkninger – ofte helt 

op til de to højeste knapper – åbenbart som udtryk for et ønske 

om at straffe hele gruppen. I det sidstnævnte tilfælde, hvor 

gruppen bestod af tre indbyrdes fremmede personer, valgte 

den udstødte forsøgsperson faktisk lavere strømstyrke end 

forsøgspersoner uden udstødelse, formodentlig som udtryk 

for, at de var bange for at lade deres vrede over den ene person 

gå ud over de to ”uskyldige” i gruppen. 

At en vrede over at blive afvist eller udstødt af en person, 

således kan brede sig til at omfatte hele den gruppe, som ”udstøderen” 

tilhører, kan ifølge de amerikanske forskere forklare 

meget af den fjendtlighed, der forekommer mellem forskellige 

grupper i samfundet, for så vidt en dårlig oplevelse 

med en enkelt person fra en anden gruppe åbenbart kan føre 

til trang til at hævne sig på hele denne gruppe. 

tn 

Kilde: Gaertner, L., Iuzzini, J. & O’Mara, E. (2008). When rejection 

by one fosters aggression against many: Mulitple-victim aggression 

as a consequence of social rejection and perceived groupness. 

Journal of Experimental Social Psychology, 44. 958-970. 

Hævnen er ikke 

altid sød 

Daniel Gilbert, kendt psykolog fra Harvard University i USA, 

har for nylig sammen med to medarbejdere udført en interessant 

undersøgelse, der bekræfter den påstand, at hævnen 

ikke altid er så sød, som man siger. 

At vi overhovedet har det ordsprog, beror utvivlsomt på, 

at en hævn på den, der har gjort os vred, kan fremkalde et 

kortvarigt behag i form af en lindring af den vrede, der ligger 

bag den hævngerrige adfærd. En sådan kortvarig lindring 

af ubehaget ved heftig vrede mod en eller anden, som man 

”får hævn over”, har de fleste af os nok oplevet. Men har man 

så også lagt mærke til, hvad der sker, i tiden efter at man fik 

sin hævn? Bliver det ved med at føles rart, at man fik hævn, 

eller sker der måske noget, som er mindre rart eller ligefrem 

ubehageligt på længere sigt? Det er lige netop dette spørgsmål, 

som undersøgelsen fra Harvard kaster et nyt lys over. 

Forskningsnyt 

Og lad det være sagt med det samme, det er ikke gode nyheder 

for den, der hævner sig! 

For at give nogle forsøgspersoner en chance for at gribe til 

hævngerrig adfærd tilrettelagde forskerne en noget kunstig 

undersøgelse, hvor nogle forsøgspersoner først blev gjort rigtig 

vrede på en bestemt person og derefter fik en god mulighed 

for at hævne sig på den pågældende. 

Forsøget foregik på den måde, at forsøgspersonerne i små 

grupper på fire fik mulighed for at deltage i et spil om rigtige 

penge. Spillet var således indrettet, at spillerne i hver ny omgang 

kunne satse enten på at spille alene, eller de kunne spille 

sammen med de andre ved at lægge deres indsats i en pulje, 

som så kunne skaffe alle i gruppen en god gevinst – eller, 

selvfølgelig, et fælles tab. 

I virkelighed var den ene af de fire forsøgspersoner i hver 

gruppe forsøgslederens medsammensvorne, uden at de andre 

vidste det. Denne falske forsøgsperson var instrueret i at 

opføre sig på en bestemt måde, hvor han gang på gang opfordrede 

de andre til at samarbejde i spillet, men så – når det 

blev hans tur – alligevel tog chancer på bekostning af de andre 

og vandt meget mere end disse. (Det kunne man sikre 

sig, fordi spillet var ”fikset”, uden at forsøgspersonerne vidste 

det). De tre rigtige forsøgspersoner i hver gruppe havde således 

god grund til at blive vrede på den svigefulde medspiller, 

og efterfølgende fik én af disse tre forsøgspersoner under 

VALG: GF-2010 

• Har du lyst til at øve politisk indflydelse 

• Var det noget med en solid udfordring 

• Vil du præge foreningens nutid og fremtid 

Chancen kommer den 20.-21. marts 2010, hvor Dansk 

Psykolog Forening holder sin ordinære generalforsamling. 

Så er der valg til bestyrelses- og formandspost. 

Tænk over det! Fristen for opstilling er 6 uger før. 

Bestyrelsen 


Forskningsnyt 

et vist påskud en chance for at hævne sig; han fik mulighed 

for at annullere den svigagtige medspillers store gevinst mod 

selv at miste en meget mindre gevinst. 

De to andre rigtige forsøgspersoner i hver gruppe fik ikke 

denne chance for hævn, men den ene af disse to blev blot 

spurgt, adskilt fra de andre, hvordan han ville føle sig til mode, 

hvis han fik mulighed for at hævne sig på den anførte måde. 

Da der var mange firemandsgrupper i undersøgelsen, opstod 

der på denne måde tre grupper af rigtige forsøgspersoner: 1) 

De, der fik hævn. 2) De, der ikke fik hævn, men blev bedt om 

at gætte på, hvordan det ville føles at få hævn. 3) De, der hverken 

fik hævn eller blev bedt om at tænke på, hvordan det ville 

føles. 

Da alle forsøgspersonerne ca. ti minutter efter afslutningen 

af eksperimentet havde udfyldt et spørgeskema om deres 

følelsesmæssige tilstand på dette tidspunkt, kunne man 

se, om hævnen havde været ”sød” i den første gruppe, der 

havde fået hævn knap ti minutter tidligere. Det viste sig udpræget 

ikke at være tilfældet. Faktisk var gruppen, der havde 

fået hævn, blot ti minutter senere i dårligere humør end de 

to andre grupper! Svarer det så til, hvad gruppen, der skulle 

gætte på de følelsesmæssige virkninger af hævn, havde gættet? 

Overhovedet ikke! De forsøgspersoner, der ikke fik hævn, 

men som skulle gætte på, hvordan de ville have det ti minutter 

efter at have fået hævn, gættede helt gennemgående på, 

at de på dette tidspunkt stadig ville nyde hævnens sødme – 

et gæt, der altså sandsynligvis var helt forkert set i lyset af resultaterne 

for gruppe 1, der faktisk havde fået hævn. 

Ved undersøgelsen ti minutter efter afslutningen af spillet 

spurgte man ikke blot forsøgspersonerne om deres humør, 

men også om deres tanker efter spillet. Det viste sig 

her, at gruppe 3, der ikke havde fået hævn (eller skulle gætte 

på virkningen af hævn), gennemgående havde slået spillet 

nogenlunde ud af hovedet og fået normalt humør igen, 

mens gruppen, der havde fået hævn, gjorde sig adskillige 

og ofte ubehagelige tanker om spillet og deres egen hævn. 

Det lader altså til, at hævn kan give dårligere humør, 

blandt andet fordi man bagefter vil få negative tanker om 

sig selv og sin hævngerrige adfærd og af denne grund får 

meget sværere ved at slå den tidligere fortrædelighed ud af 

hovedet. Det er interessant, at forskerne også spurgte gruppe 

2, om de troede, at de, hvis de fik hævn, også ville have 

lettere ved at lægge den ubehagelige begivenhed (med den 

svigefulde medspiller) bag sig. Det troede disse forsøgspersoner 

i høj grad – og heller ikke denne forventning svarede 

altså til de faktiske resultater, idet gruppe 1, der fik hævn, 

netop havde meget sværere end gruppe 3 ved at få spillet og 

den ubehagelige medspiller ud af hovedet. 

I en efterfølgende og tilsvarende undersøgelse benyttede 

forskerne to forskellige hævngrupper: en, der selv fik hævn 

som i den første undersøgelse, og en, der blot så en anden få 

hævn over deres fælles ”fjende”. I denne undersøgelse viste 

det sig, at de negative følger, der optrådte efter en hævnger- 

22 Psykolog nyt • 13 • 2009 

rig adfærd, ikke – eller næsten ikke – opstod, efter at forsøgspersonen 

havde set en anden få hævn over den, han selv kunne 

ønske at hævne sig på. Så hævnen kan altså alligevel være 

ganske sød – hvis det blot er en anden, der skaffer den. Hvis 

vi selv hævner os, bliver vi derimod oftere plaget af negative 

tanker om os selv – tanker, som vi åbenbart som regel slet 

ikke forudser, inden vi vælger at tage hævnen! 

tn 

Kilde: Carlsmith, K.M., Wilson, T.D. & Gilbert, D.T. (2008). The 

Paradoxical Consequences of Revenge. Journal of Personality and 

Social Psychology, 95(6). 1316-1324. 

Højreorienterede skyr 

følelser 

Det er vist en almindelig antagelse, måske grænsende til en 

fordom, at venstreorienterede i det politiske spektrum gennemgående 

er mere lidenskabelige og følelsesprægede i deres 

politiske engagement, mens højreorienterede er mere 

nøgterne, tilbagelænede og i det mindste forsøger at give 

udtryk for at være mere styrede af forstanden end af følelserne. 

Som et indirekte argument for denne opfattelse kan man 

nævne kommunisters og socialisters valg af røde faner, idet 

den røde farve ifølge psykologer, der har beskæftiget sig 

med farvernes symbolik, udpræget antages at symbolisere 

stærke og lidenskabelige følelser. 

Om det er en rimelig antagelse eller blot en fordom, kan 

være svært at afgøre, men nu viser en italiensk undersøgelse 

dog, at der på en vis måde kan være noget om snakken. To 

forskere fra universitetet i Rom opstillede på forhånd den hypotese, 

at højreorienterede personer i højere grad end venstreorienterede 

nærer mistillid til følelseslivet og det at være 

styret af sine følelser og derfor i højere grad tager afstand fra 

at lade sig påvirke af egne følelser – og afstand fra følelseslivet 

i det hele taget. 

For at teste denne hypotese udviklede de to forskere et spørgeskema, 

som på tre forskellige måder skulle teste menneskers 

afstandtagen fra følelser eller, som de selv siger, motivationen 

til at undgå følelsesmæssige tilstande og påvirkninger. 

Skemaet var udformet som en række udsagn, som forsøgspersonerne 

kunne erklære sig enige eller uenige i. Det 

første tema i spørgeskemaet handlede om tendensen til at 

undgå eller distancere sig fra følelser til forskel fra at åbne sig 

for stærke følelsesmæssige tilstande. Et udsagn, der måler 

tendens til undgåelse af følelser er fx: ”Jeg synes, at stærke følelser 

er forstyrrende og prøver at undgå dem.” Et udsagn, der 

måler det modsatte, tendensen til at åbne sig for følelser, er: 

”Jeg synes, det er vigtigt, at jeg er opmærksom på og i stand 

til at acceptere mine følelsesmæssige oplevelser.”

Det andet tema i spørgeskemaet handlede om, hvad folk 

tror om følelsernes betydning for mennesker i dagliglivet. 

Folk med følelsesundgåelse udtrykker enighed med udsagn 

som: ”Jeg tror, det er bedst, når man lade sig lede af logik og 

fornuft.” og er uenige i udsagn som: ”Jeg tror ofte, at følelser 

kan vise den ”rette vej” bedre end den kolde fornuft.” 

Endelig handlede det tredje tema om, hvordan personen 

ønsker at fremstå i andres øjne, hvor tendens til følelsesundgåelse 

viser sig ved at svare ja til udsagn som: ”Jeg ønsker, at 

andre opfatter mig som en, der kan holde hovedet koldt i alle 

situationer”, men nej til udsagn som: ”Jeg synes godt, at folk 

må se, at jeg reagerer med stærke følelser, når der er god grund 

til det.” 

Dette spørgeskema blev besvaret af knap 300 tilfældige 

voksne personer, som forskerne opsøgte på gader, i parker 

og på forskellige arbejdspladser. Foruden det nævnte spørgeskema 

udfyldte de pågældende også et spørgeskema, som 

på tre måder skulle afsløre højreorienterede holdninger på 

det politiske plan. For det første et spørgeskema, der ganske 

enkelt målte sympati for typiske konservative standpunkter 

i politik, fx: ”Regeringen bruger for mange penge på folk, der 

trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.” For det andet 

udsagn til måling af accept af ulighed i samfundet, hvor 

en af påstandene lød: ”Det ville være bedre for landet, hvis 

man ikke bekymrede sig så meget om uligheden i samfundet.” 

Endelig handlede den sidste tredjedel af dette spørgeskema 

om, hvad man kalder ”autoritære holdninger”, altså 

den holdning, at nogle mennesker er nødt til at udøve magt 

over andre for at holde orden i samfundet. Nogle af påstandene 

lyder: ”Det er nødvendigt med en stærk regering for at 

styre en splittet befolkning.” ”Politiet bør have bedre magtbeføjelser.” 

Ved at tælle sammen på besvarelserne af de to spørgeskemaer 

opnåede man dels et samlet mål for ”afstandtagen til følelser” 

og dels et samlet mål for ”højreorienterede standpunkter” 

i det politiske spektrum. Da man derefter satte de to mål 

i relation til hinanden, viste det sig, at forskernes hypotese 

holdt stik: Selv om der naturligvis var individuelle undtagelser, 

var den helt overordnede konklusion, at folk med udpræget 

højreorienterede holdninger også gennemgående havde 

scoret højere på det samlede mål for afstandtagen til følelser. 

Forklaringen på denne sammenhæng kan være, at konservative 

mennesker lægger vægt på politisk stabilitet og derfor 

er bange for pludselige ændringer i det politiske liv som følge 

af følelsesmæssige rørelser blandt politikerne. 

Det kan også være – mener de italienske forskere – at mennesker 

med særlig tendens til negative følelser får en vane 

med at distancere sig fra alle følelser, netop for at beskytte sig 

mod de negative følelser, samt at højreorienterede netop bliver 

højreorienterede, fordi de har medfødt tilbøjelighed til 

stærke negative følelser. 

Den sidstnævnte hypotese harmonerer dog dårligt med en 

anden ny undersøgelse over følelseslivet hos højreorientere- 

Forskningsnyt 

de, denne gang fra USA. I denne undersøgelse fandt to forskere 

faktisk en højere grad af positive følelser hos højreorienterede 

end venstreorienterede. De amerikanske forskere 

mener dog ikke, at denne forskel er medfødt, men at den ganske 

enkelt kan forklares med, at højreorienterede ikke nær så 

meget lader sig berøre følelsesmæssigt (negativt) af de enorme 

sociale forskelle i USA. 

Men det amerikanske fund af et ”bedre humør” hos højreorienterede 

personer passer alligevel meget godt med resultatet 

af den italienske undersøgelse, der viste, at højreorienterede 

distancerer sig fra følelser – og formodentlig især fra de negative 

følelser, der kunne opstå ved tanken om de mange mennesker 

i samfundet, som har det dårligt. Da man i den italienske 

undersøgelser ikke skelner mellem positive og negative følelser, 

kan det tænkes, at den ”afstandtagen fra følelser”, der 

forekom hos de højreorienterede i Italien, måske især udspringer 

af en tendens til ikke at lade sig påvirke følelsesmæssigt af 

de mennesker, der har det dårligt i deres eget samfund. 

tn 

Kilder: Leone, L. & Chirumbolo, A. (2008). Conservatism as motivated 

avoidance of affect: Need for affect scales predict conservatism 

measures. Journal of Research in Personality, 42. 755-762. 

Napier, J.L. & Jost, J.T. (2008). Why Are Conservatives Happier 

Than Liberals? Psychological Science, 19(6). 565-571. 

Dansk Psykolog Forening: 

Sommer & åbningstider 

Undskyld afbrydelsen, for sommeren varer længe endnu, 

og der er ingen grund til at rejse sig fra liggestolen. Vi minder 

blot om vores eksistens, og om, at Dansk Psykolog Forening 

trods lidt reducerede telefon- og ekspeditionstider 

stadig er til for medlemmerne. 

I skolesommerferien og frem til 7. august 2009 er telefontiden 

mandag-torsdag kl. 10-14, fredag kl. 10-13. Herefter 

vender de normale tilstande tilbage. 

Glædelig sommer til alle! Redaktionen 


Hellinger sciencia 

bert Hellingers bog ”Hellinger sciencia” er netop oversat til 

dansk og udgivet på forlaget familieopstiller. 

Anmeldelse Af Morten Prahl 

’Hellinger sciencia’ – selve titlen giver indtryk af en videnskab. 

Og med Bert Hellingers bog, der nu foreligger i 

en dansk udgave, er der unægtelig tale om en anden form 

for videnskab, end vi umiddelbart er vant til. Den er af mere 

spirituel, fænomenologisk og filosofisk art. En videnskab, 

som forsøger at beskrive nogle lovmæssigheder, der synes 

at gælde helt overordnet og universelt i alle menneskelige 

relationer. Lovmæssigheder omkring helt fundamentale elementer, 

som det at give og modtage, om skyld og uskyld og 

om samvittigheden. 

Hertil kommer en systemisk forståelse af familien, ja, hele 

slægten, som et stort sammenhængende system, der har sin 

egen indre dynamik på tværs af tid og sted. En central dynamisk 

egenskab eller lovmæssighed er, at der i systemet 

hviler en kraft, der hele tiden arbejder på at inkludere alle 

– såvel levende som døde – der hører systemet til. 

Hvis nogen ekskluderes fra systemet, vil andre medlemmer 

af systemet – ofte ubevidst – tage deres skæbne på sig 

og udvikle forskellige former for symptomer, lige fra psykiske 

til fysiske lidelser. 

Hellinger beskriver en kraft, der hele tiden arbejder på at 

binde systemet sammen, at inkludere alle, uanset hvad de 

måtte have gjort sig skyldige i. Denne kraft benævner Hellinger 

som ”kærligheden”. 

Igennem sin metode familieopstillinger og den udvikling, 

den har været igennem, henter Hellinger sin ”videnskabelige 

dokumentation” for de ovennævnte lovmæssigheder. 

Erkendelser fra mange år 

Familieopstillinger inspireret af Hellinger er en metode, der 

p.t. er under kraftig vækst mange steder i verden, hvor mange 

lande har deres egne ”Hellinger-institutter. I en psykologsammenhæng 

er det interessant, at der fx i Norge er et 

sådant institut, og at Norsk Psykologforening har godkendt 

deres efteruddannelsesprogram. Selv har jeg oplevet metoden 

på min egen krop og må sige at det er en meget stor, 

forunderlig og ofte meget bevægende oplevelse at være med 

til. 

24 Psykolog nyt • 13 • 2009 

I ”Hellinger sciencia” samler Bert sine mest centrale erkendelser 

fra sit mangeårige virke. Det er derfor også en 

bog, der ikke bare kan læses hurtigt fra ende til anden. Den 

kræver ligesom af sin læser, at man ind i mellem stopper op 

og giver sig tid til at fordybe sig i de nogle gange også provokerende 

tanker. 

I det daglige arbejder jeg med børn, unge og deres nærmeste. 

Hellingers tanker kan i høj grad inspirere et sådant 

arbejde. Et konkret eksempel på en ”lovmæssighed” i forhold 

til arbejdet med børn og unge er følgende: ”Du kan 

ikke hjælpe et barn, medmindre du er i stand til indtage en 

kærlig, respektfuld holdning til barnets forældre – uanset 

hvordan de er.” At indtage en sådan holdning kan være en 

stor udfordring, især i situationer, hvor barnet fx har været 

udsat for svær omsorgssvigt fra forældrenes side. 

En anden ”lovmæssighed” er, at ”børn ikke kan hjælpe 

forældre med deres personlige problemstillinger.” Hvor ofte 

støder vi ikke på familiesystemer, hvor et barn ud af sin store 

kærlighed til forældrene forsøger at løse deres problemer. 

I Hellingers tankegang er dette fundamentalt umuligt – uanset 

om barnet er barn eller voksen. 

Jeg kunne nævne mange flere – men vil her nøjes med 

varmt at anbefale bogen til alle, der arbejder med andre 

mennesker eller helt enkelt blot nærer en dyb interesse i at 

forstå, hvad det egentlig vil sige at være menneske. 

Morten Prahl 

BOgDATA 

Bert Hellinger: ”Hellinger sciencia – 

Familiemønstre, forviklinger og løsninger”. 

Forlaget Familieopstiller, 2009. 

320 sider. 289 kr. + forsendelse. 

Se www.familieopstiller.dk

REFERAT AF 

BESTyRElSESMøDE 

5. MAJ 2009 

Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten 

Bjerregaard, Jørgen Kofoed, Rie Rasmussen, 

Ditte Söderhamn, Anne Thrane, 

Rebecca Savery Trojaborg og Peter 

Salby Olsen. Fra sekretariatet: Marie 

Zelander, Lis Ethelberg, Ib Andersen 

og Mette Holsøe, samt Gitte Jensen og 

Lars Michaelsen under pkt. 7. Afbud: 

Arne Grønborg Johansen, Elise Nielsen 

Vibeke Søndergaard og Maja Nohr 

Christensen. 

1. Godkendelse af dagsorden. 

Dagsordenen blev godkendt. 

2. Godkendelse af referat. 

Referatet af bestyrelsesmødet 30. 

marts 2009 blev godkendt. 

3. Orientering om referat. 

Ingen bemærkninger til referat af 

møde i forretningsudvalget 22. april 

2009. 

4. EFPA-forhold. 

Roal Ulrichsen redegjorde for baggrunden 

for sin beslutning om at forlade 

posten som formand for EFPA i 

forbindelse med EFPA’s generalforsamling 

i juli 2009. 

Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. 

5. Evaluering af bestyrelsesseminar. 

Bestyrelsen evaluerede bestyrelsesseminaret 

20.-21. marts 2009. Det blev 

drøftet, hvordan resultaterne fra seminaret 

nu kan operationaliseres i forhold 

til bestyrelsen selv, medlemmerne 

og sekretariatet. 

6. Opfølgning på Formandskollegie-møde. 

Bestyrelsen fandt det vigtigt som opfølgning 

på formandskollegiemødet 

30. januar 2009 at få afdækket psykologers 

kernekompetencer i forhold til 

de psykologiske kerneopgaver. En sådan 

viden kan bruges både indadtil i 

forhold til medlemmerne og udadtil i 

bl.a. forhandlingsmæssige sammenhænge. 

Bestyrelsen besluttede, at man i arbejdet 

med at beskrive psykologers ker- 

nekompetencer ud over specialpsykologpjecen 

også bør inddrage de kompetencebeskrivelser, 

der ligger i autorisationsreglerne 

og i EuroPsy. Når 

sammenskrivningen er færdig, tages 

sagen op igen i bestyrelsen på et kommende 

møde. 

7. Midtvejsstatus. 

a) Kursusudvalg. 

Sekretariatet oplyste, at der er en god 

belægningsprocent på de 40 kurser, der 

indgår i kursusprogrammet for 2009. 

Kun fire af de 20 kurser i foråret er blevet 

aflyst. Kursusevalueringerne viser 

generel stor deltagertilfredshed med 

kurserne. 

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med 

kursusarbejdet og tog midtvejsstatussen 

til efterretning. 

b) Specialistuddannelsesudvalg. 

Der var ingen kommentarer fra bestyrelsen. 

Midtvejsstatussen blev taget 


c) Uddannelses- og forskningsudvalg. 

Det blev tilkendegivet, at der er flere 

tilgrænsende uddannelser og suppleringsuddannelser, 

som indeholder 

psykologi, for eksempel diplomuddannelse 

i psykologi, som Dansk Psykolog 

Forening bør forholde sig til. Der er 

behov for at foreningen forholder sig 

politisk til det samlede udbud af psykologuddannelser. 

Bestyrelsen besluttede at sætte temaet 

”Det samlede psykologuddannelsessystem 

og Dansk Psykolog Forenings 

uddannelsespolitik” på som et 

selvstændigt tema i bestyrelsen på et 

senere møde på baggrund af et oplæg 

fra Uddannelses- og Forskningsudvalget. 

Midtvejsstatussen blev i øvrigt taget 


d) Professionsudvalg. 

Anne Thrane fremhævede arbejdet 

på testområdet. EFPA’s standing committee 

on Test and Testing er ud over 

certificering af test på det erhvervspsykologiske 

område også i færd med at 

se på krav til certificering af test på andre 

områder. 

Bestyrelsen besluttede at sætte te- 

Møder og meddelelser 

maet ”Certificering og standardisering 

på testområdet (ud over erhvervstest) 

på som et selvstændigt tema i bestyrelsen 

på et senere møde på baggrund af 

et oplæg fra Professionsudvalget. 

Midtvejsstatussen blev i øvrigt taget 


e) Social- og Sundhedspolitisk Udvalg. 

Midtvejsstatussen blev taget til efterretning. 

f) Arbejdsgruppen Psykologer i ledelse. 

Der blev omdelt et brev fra Ledersektionen. 

Roal Ulrichsen oplyste, at 

der havde været holdt et møde med 

formanden for Ledersektionen, Henning 

Damkjær, formanden for arbejdsgruppen, 

Kirsten Bjerregaard, og ham 

selv. På mødet var kommissoriet og 

sammensætningen af Arbejdsgruppen 

Psykologer i Ledelse blevet drøftet, idet 

Ledersektionen ønsker at få mere indflydelse 

på arbejdet. 

Bestyrelsen synes, at det er godt, at 

Ledersektionen inddrages tæt i arbejdet. 

Når sektionen har meldt tilbage 

med deres konkrete ønsker, tages sagen 

op igen i bestyrelsen. 

8. Strukturarbejdet. 

Rie Rasmussen redegjorde for strukturarbejdsgruppens 

forslag om, at bestyrelsen 

giver gruppen bemyndigelse 

til at udarbejde et færdigt forslag til debatoplæg 

til Psykolog Nyt, og at deadline 

for oplægget rykkes til lidt senere 

på efteråret end den tidligere besluttede 

deadline 1. september. Formålet 

er at fremskynde offentliggørelsen i 

bladet, sådan at medlemmernes reaktioner 

reelt kan nå at blive indarbejdet 

i strukturarbejdsgruppens arbejde. 

Bestyrelsen godkendte strukturarbejdsgruppens 

forslag og pegede samtidig 

på, at det også er vigtigt at bruge 

hjemmesiden til strukturdebatten. 

9. Arbejdsgruppe om uddannelsesstillinger. 

Nedsættelse af arbejdsgruppe vedrørende 

etablering af uddannelsesstillinger 

for nyuddannede psykologer 

med henblik på autorisation: Rebecca 

Savery Trojaborg redegjorde for bag- 



grunden for den foreslåede arbejdsgruppes 

kommissorium og sammensætning. 

Målet er at udarbejde et forslag 

til en efteruddannelsesmodel for 

nyuddannede psykologer. 

Bestyrelsen godkendte, at der nedsættes 

en forberedende arbejdsgruppe 

med Rebecca Savery Trojaborg som 

formand. Arbejdsgruppen har til opgave 

at analysere muligheder og barrierer 

for etablering af uddannelsesstillinger 

for nyuddannede psykologer. 

Arbejdsgruppen sammensættes med 

relevante personer ud fra oplægget og 

med tilføjelse af en repræsentant fra 

det organisationspsykologiske område. 

10. Forråelse. 

Handlingsprogrammets punkt om 

dokumentering og forebyggelse af forråelse: 

Punktet blev udsat. 

11. Interaktiv forberedelse af GF- 

2010. 

Bestyrelsen drøftede oplægget om at 

inddrage et interaktivt procesværktøj 

i forbindelse med forberedelsen af 

GF2010. Forslaget går konkret ud på 

at engagere et konsulentfirma til at 

planlægge og stå for det teknisk/praktiske 

ved et udvidet formandskollegiemøde 

i efteråret, hvor man på stedet 

via interaktiv teknik inddrager en relativt 

stor medlemsskare i idéfasen om 

emner til handlingsprogram for den 

kommende GF-periode 2010-2012. 

Roal Ulrichsen anbefalede bestyrelsen 

at sige ja til forslaget, da man herved 

kan opnå en bred og tidlig medlemsinvolvering, 

sådan at udkastet til 

handlingsprogram kan udarbejdes med 

et tæt afsæt i de problemstillinger, der 

optager medlemmerne. 

Flere i bestyrelsen tilkendegav, at det 

er vigtigt først at fastlægge formålet 

med en sådan proces, herunder hvad 

bestyrelsen mere præcist ønsker man 

skal forholde sig til på det foreslåede 

stormøde, og hvad resultaterne skal 

bruges til bagefter. 

Der blev ikke opnået enighed i bestyrelsen 

om at gøre brug af den foreslåede 

interaktive metode til forberedelse 

af handlingsprogrammet. 

26 Psykolog nyt • 13 • 2009 

12. Opstilling til bestyrelse og 

formandspost. 

Igangsættelse af aktiviteter, der inspirer 

og opfordrer medlemmer til at 

opstille til bestyrelsesarbejdet, herunder 

formandsposten: Der var en åben 

drøftelse i bestyrelsen, hvor der fremkom 

en række ideer til, hvordan medlemmer 

kan inspireres til at stille op til 

bestyrelse og formandspost. 

Blandt ideerne var: 

- Annoncering, artikler, interview 

om bestyrelsesarbejdet i Psykolog Nyt. 

Henvendelse til de decentrale enheder 

som rekrutteringsmulighed. 

- Bestyrelsesmedlemmer orienterer 

om bestyrelsesarbejdet på decentrale 

enheders styrelsesmøder, medlemsmøder 

og GF. 

- Invitation til eventuelle kandidater 

til at overvære bestyrelsesmøder. 

- Observatørposter i faste udvalg til 

eventuelle kandidater 

- Er 6-ugersfristen for opstilling af 

kandidater for kort? 

- Bør Dansk Psykolog Forening have 

et egentligt valgforberedelsesudvalg 

som i Norge? 

Ideerne samles sammen og sekretariatet 

udarbejder på baggrund heraf et 

idéoplæg til næste bestyrelsesmøde. 

13. Udpegning af æresmedlem. 

Bestyrelsen besluttede at udnævne 

Birgitte Beckgaard til æresmedlem ved 

Årsmødet 14.-15. maj 2009. 

14. Lægedage 2009. 

Bestyrelsen drøftede forslaget om, at 

foreningen deltager med en messestand 

på de årlige Lægedage 9.-13. november 

i Bella Centret. 

Bestyrelsen tiltrådte forslaget med 

henvisning til, at det vil være en god 

lejlighed for foreningen til at komme i 

dialog med lægerne og fortælle om psykologers 

arbejdsområder og promovere 

www.psykologeridanmark.dk. 

Budgettet for deltagelsen på 136.000 

kr. + moms blev godkendt. Cirka halvdelen 

går til stand og materialer, der 

kan genbruges ved andre lejligheder. 

Jørgen Kofoed og Anne Thrane meldte 

sig til at være blandt dem, der bemander 

standen. 

15. Kortlægningsprojekt. 

Bestyrelsen drøftede en henvendelse 

fra Center for Supervision ved Københavns 

og Aalborg Universitet med anmodning 

om tilskud til en landsdækkende 

undersøgelse af den danske psykologstands 

grad af faglig udvikling på 

psykoterapiområdet, samt omfang og 

form af modtaget supervision. Målgruppen 

for undersøgelsen er medlemmer 

af Dansk Psykoterapeutisk Selskab 

under Dansk Psykolog Forening. 

Selskabet var blevet hørt om ansøgningen 

og støtter denne. 

Bestyrelsen godkendte ansøgningen 

og bevilgede af bestyrelsens rådighedssum 

de ansøgte 45.800 kr. + moms til 

projektet, forudsat at undersøgelsens 

data også stilles til rådighed for Dansk 

Psykolog Forening. 

16. ITC-konference 2014. 

Der var enighed i bestyrelsen om, at 

Dansk Psykolog Forening ikke har ønsker 

om at byde ind på at arrangere International 

Test Commissions internationale 

konference i 2014. 

17. Temaplan 2008-2010. 

Det planlagte bestyrelsesseminar om 

’det gode bestyrelsessamarbejde’, planlagt 

til 25.-26. juni 2009, skrives ind i 

temaplanen. Herudover ingen bemærkninger. 

18. Ydernummer. 

Kirsten Bjerregaard og Roal Ulrichsen 

orienterede om status på området 

”Ydernummer til alle selvstændige kvalificerede 

psykologer”. 

Den arbejdsgruppe under LFU, der 

har haft til opgave at se på kvalifikationskravene, 

er færdig med sit arbejde. 

Resultatet kommer nu til debat blandt 

medlemmerne af Selvstændige Psykologers 

Sektion. Herefter vil det blive 

forelagt for bestyrelsen. 

Brevet til sundhedsministeren om 

ydernummer til alle selvstændige kvalificerede 

psykologer er under udarbejdelse. 

Det vil blive forelagt SPS og 

bestyrelsen inden afsendelse. 

Der har for nylig været afholdt et 

møde mellem Dansk Psykolog Forening 

og Danske Regioner om status for sygesikringsydelser 

og -midler. Det ser ud

til, at der allerede nu er brugt ca. 50 mio. 

kr. til depressionsbehandling af de 18- 

37-årige. Det er aftalt, at dialogen fortsætter 

efter sommerferien. 

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 

19. Evaluering af depressionsordningen. 

Kirsten Bjerregaard orienterede om 

de positive resultater af mødet i følge- 

KREDSE 

Kreds Ribe 

Generalforsamling og konstituering 

Kredsen holdt generalforsamling i Esbjerg 

23. april 2009. Der var tale om et 

dobbelt arrangement, hvor styrelsen 

indledte med en kort generalforsamling, 

hvorefter der var et fagligt oplæg 

om mentaliseringsbaseret psykoterapi 

ved Morten Kjølbye. 

Ved generalforsamlingen gav styrelsens 

formand en kort mundtlige beretning, 

der desværre omfattede, at der 

har været en del aflysninger i det sidste 

år på grund af for få tilmeldte til de 

enkelte arrangementer. Derefter blev 

der afholdt valg til den nye styrelse. 

3. juni 2009 har styrelsen haft et konstituerende 

møde i Ribe. Styrelsen består 

i den ny periode af: Anne Line 

Dam Hansen, formand. Jette Vorup, 

kasserer og sekretær. Charlotte Bang, 

Esben Bak og Britta Hansen. 

Anne Line Hansen 

Kreds Århus Amt 

Generalforsamling 

Århuskredsens generalforsamling blev 

holdt 15. maj 2009. Formandens beretning 

og kassererens regnskab samt 

forslag til driftsbudget blev fremlagt 

og godkendt. Valg af ny kredsstyrelse: 

Formand Alice Klinge, næstformand 

gruppen vedrørende evalueringen af 

depressionsordningen 17. april 2009. 

Det var aftalt, at evalueringsundersøgelsen 

er sat i bero indtil videre. Der 

afholdes nu fem medlemsmøder i regionerne, 

og der skrives et fælles brev 

til psykologerne samt en informationsskrivelse 

til klienterne. 

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 

Lottesophia Gordon, kasserer Søren 

Larsen samt styrelsesmedlemmer Dorthe 

Raff, Ingelise Lauritsen og Camilla 

Lahn Sørensen. 

Alice Klinge 

SElSKABER 

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab 

Fyraftensmøde 

Selskabet afholder fyraftensmøde mandag 

31. august 2009 kl. 15-17.30 om 

emnet ”Den dag du får kræft” med chef 

for Huset Mandag Morgen, Erik Rasmussen, 

og psykolog i Kræftens Bekæmpelse 

Eva Ethelberg. 

Under denne provokerende titel skrev 

Erik Rasmussen en bog om den dramatiske 

periode i sit liv, fra han fik en 

kræftknude på halsen, til han blev erklæret 

rask og stod over for nye udfordringer 

som fx at acceptere fortsatte 

bivirkninger, at bekæmpe angsten, at 

genopbygge sin familie og meget mere. 

Han vil fortælle os om det mentale maratonløb, 

det var at bekæmpe de fysiske 

og psykiske gener, som kræften 

medførte. 

Psykolog Eva Ethelberg fortæller om 

sine mangeårige erfaringer med psykologisk 

rådgivning af kræftpatienter 

og deres pårørende, om deres styrke 

og sårbarhed, angst og tristhed, om eksistentielle 

temaer i samtalen og om 


20. Kommunikation og presse. 

Ingen bemærkninger. 

21. Nyt fra formanden. 


22. Nyt fra sekretariatet. 


23. Evaluering af mødet. 


24. Eventuelt. 

Intet til punktet. 

Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud. 

Arrangementet afholdes i Kræftens 

Bekæmpelses lokaler, Strandboulevarden 

49, København Ø. Entre for medlemmer 

100 kr., for ikke-medlemmer 

200 kr. Medbring venligst kontanter. 

Der serveres kaffe, te og brød i pausen. 

Tilmelding skal ske til mailadressen 

eg@sundhedspsykologi.org. 

Monica Tafdrup Notkin 

Organisationspsykologisk Selskab 

Diagnostik af organisationer 

Stand-up møde med cand.psych. Einar 

B. Baldursson i Aalborg onsdag 7. 

oktober 2009 kl. 17.00-21.00. 

Aftenen indledes med et oplæg af 

Einar B. Baldursson, lektor og fagligt 

ansvarlig for professionsprogrammet 

Klinisk Organisations- og ArbejdsPsykologi 

(KOAP), Aalborg Universitet. 

Oplægget har fokus på spørgsmål 

som: Hvis normalitet er en diagnose, 

hvilken slags diagnose er det så? I hvilken 

forstand kan den moderne virksomhed 

betragtes som et (normal) psykologisk 

subjekt? Kan normalitetsdiagnostik 

anvendes i forhold til moderne 

virksomheder som psykologiske subjekter? 

Vil en sådan diagnostik være 

egnet til en mere målrettet udviklingsog/eller 

behandlingsmetodik? 



Herefter er der mulighed for at tage 

deltagernes egne observationer eller 

pro blematikker i forhold til den moderne 

organisation op og diskutere dem 

ud fra det præsenterede perspektiv. Aftenen 

afsluttes med en samlet diskussion. 

Arrangementet holdes på Aalborg 

Universitet, Kroghstræde 3, Aalborg 

Ø. Oplysning om lokale sendes til deltagere 

sammen med materiale. 

Arrangementet er blevet til i samarbejde 

med KOAP, der samme dag afholder 

en konference med temaet ”Når 

krisen kradser”. Det er således muligt 

at gøre mødet til et heldagsarrangement 

for interesserede. Deltagelse i 

konferencedelen er gratis, men kræver 

selvstændig tilmelding af hensyn til 

forplejningen. Som fagligt ansvarlig for 

KOAP har Einar B. Baldursson et indlæg 

på konferencen. 

Se www.koap.aau.dk for yderligere 

oplysninger om program, tilmelding 

mv. Det vil om aftenen også være muligt 

at tale med dagens oplægsholdere. 

Stand-up mødet koster 100 kr. for 

medlemmer af Organisationspsykologisk 

Selskab og 300 kr. for øvrige. Prisen 

for medlemskab er 250 kr. Ved mødet 

vil der blive serveret sandwich og 

drikke. 

Tilmelding til Mette Thingstrup på 

aktivesterne@hotmail.com senest 29. 

september 2009. Ved tilmelding ønskes 

navn, arbejdsplads, e-mail og telefonnummer 

oplyst til deltagerlisten. 

Selskabet 

Selskabet for Børnesagkyndige psykologer 

i familieretlige forhold 

Fyraftensmøde 

Selskabet afholder fyraftensmøde i København 

om Børnesamtalen: tirsdag 

15.september 2009 kl. 17-19.30. 

Cand.psych. Ida Møller, børnesagkyndig 

ved Københavns Byret og Landsretten, 

holder oplæg om ’Samtaler med 

børn i byretterne, fogedretterne og 

landsretten’ – med efterfølgende fælles 

drøftelse af erfaringer og problemstillinger. 

28 Psykolog nyt • 13 • 2009 

Sted: Stockholmsgade 27, København 

Ø. Der serveres sandwich og kaffe/te. 

Lykke Wagner 

MM I øVRIgT 

Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi 

for Børn og Unge 

Perspektiveringsaftener 

Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi 

for Børn og Unge, DSPBU, 

indbyder i efteråret 2009 til en række 

åbne kliniske perspektiveringsaftener, 

hvor der i et refleksionsforum vil være 

mulighed for at fremlægge et forløb 

med et barn eller en ung og drøfte denne 

med en specialistuddannet børnepsykoterapeut, 

psykolog eller psykiater. 

Dette kan være til fælles fordybelse 

og inspiration for det daglige kliniske 

arbejde. 

Modellen er inspireret af lignende 

arrangementer i Oslo og de hidtil afholdte 

perspektiveringsaftener i København 

har været fornøjelige og frugtbare 

for de deltagende. 

Der er planlagt tre perspektiveringsaftener 

tirsdage i efteråret 2009: 1. september, 

6. oktober og 1. december, alle 

gange kl. 18.30-20.30. 

Aftenerne er åbne for alle psykologer 

og psykiatere, der arbejder med 

børn og unge, og som har lyst til at 

fremlægge en sag eller lytte til andres 

fremlæggelser. 

Tilmelding sker på en af følgende 

mailadresser senest fredagen inden: 

awillest@worldonline.dk, psykolog. 

char lot te.andersen@gmail.com, ih@ 

magrethe haabs-psykologen.dk, skyfri@private.dk. 

Annette Wille-Jørgensen, Charlotte 

Andersen, Inge Østergård Hansen, 

Marianne Skydsbjerg 

Aftenforedrag 

Onsdag 30. september 2009 kl. 19- 

21.45 i Preben Hornungstuen, Studenternes 

Hus, Ndr. Ringgade 3, Århus C.: 

”Udvikling af parforholdet – mulighe- 

der i forældreskabet”, et aftenforedrag 

ved Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby, 

Center for Relations Fokuseret Terapi. 

Med den nye forskning i relationers 

betydning for hjernens udvikling har 

vi fået en yderligere forståelse af, hvordan 

kvaliteten af tilknytning har afgørende 

betydning for udviklingen af vores 

evne til at leve os ind i et andet menneskes 

følelser og tankegang samtidig 

med, at vi kan fornemme os selv. Kirsten 

Seidenfaden og Piet Draiby bidrager 

med en konkret og praksisnær forståelse 

af mentaliseringsbegrebet som 

en udvikling af et anerkendende nærvær 

i parforholdet og familien. 

Tilmelding er nødvendig til undertegnede 

på lalgot@hotmail.com, med 

angivelse af navn og telefonnummer. 

Foredraget koster 100 kr. og afregnes 

på stedet. 

Lone Algot Jeppesen 

Mary Fonden og Red Barnet 

Konference: Nej til mobning 

Mary Fonden og Red Barnet inviterer 

til konferencen ”Nej til mobning, ja til 

trivsel – inspiration til en tidlig, forebyggende 

indsats”, der afholdes i Kolding 

7. september 2009 og i København 

9. september 2009. 

Konferencen giver viden og forskellige 

perspektiver på, hvordan en tidlig 

og forebyggende indsats mod mobning 

kan tilrettelægges. Der er indlæg af 

både eksperter og praktikere, ligesom 

man kan hente inspiration i en række 

workshops. Der vil bl.a. være oplæg fra 

Jan Kampmann, professor ved Institut 

for Psykologi og Uddannelsesforskning, 

Roskilde Universitet og Dorthe 

Marie Søndergaard, professor ved Institut 

for Læring, DPU, Aarhus Universitet. 

Mere om konferencen og tilmelding 

på ww.redbarnet.dk/mobning. 

Jeanette Grøn Nielsen

Grethe Bruun: 

Storytelling i terapi og supervision. 

I denne bog præsenteres historiemetoden som et håndværk, 

denne bog præsenteres historiemetoden som et håndværk, 

der bygges trinvist op, så alle kan lære det uden at have særlige 

fortælleforudsætninger. Læseren indføres i, hvordan 

historier kan bruges som ’det fælles tredje’ mellem klient og 

terapeut og mellem supervisand og supervisor. Der er et 

stort register af historier bagerst i bogen samt mange anvisninger 

til, hvordan man bruger historierne i praksis. 

Dansk psykologisk Forlag, 2009, 250 sider, 268 kr. 

Palle Hansen: 

Et værdigt liv. 

Palle Hansen bliver født i 1950 med muskelsvind, og hans 

barndom er præget af hospitalsindlæggelser, af opvæksten 

med en mor, der er alvorligt sindslidende, samt af sin fars 

tragiske død i 1957. I ”Et værdigt liv” beskriver han livet 

som handicappet i en tid, hvor fysiske handicap i familien 

var en skam, og hvor muligheden for psykologisamtaler 

ikke kom på tale. Forfatteren er siden selv blevet psykolog. 

Gyldendal, 2009, 262 sider, 279 kr. 

Lena Nevander Friström: 

Vejen til bedre samarbejde. 

Den svenske arbejdspsykolog påviser, at krænkelser og 

manglende respekt i vores omgang med hinanden på arbejdspladserne 

skader os langt dybere, end vi tror. Krænkende 

og respektløse mønstre har en negativ effekt på organisationers 

og virksomheders effektivitet, og ofte kan en 

negativ virksomhedskultur aflæses direkte på sygefraværet. 

I bogen gives eksempler på, hvordan man kan ændre og 

overvinde selv dybt indgroede adfærdsmønstre. 

Klim, 2009, 121 sider, 199 kr. 

”BøgER” præsenterer løbende de 

nye bogudgivelser primært inden for 

det psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale 

– ikke redaktionens anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Nye bøger 

Thomas Milsted: 

Stressfri gennem krisen. 

Omhandler den stress, der kommer, når der er økonomiske 

nedgangstider. Krisen rammer os på livskvaliteten, hjemme 

og på arbejdspladsen. Bogen viser veje ud af de psykiske 

problemer, krisen skaber. Hvordan reagerer vi, når vi 

bliver pressede i vores privatøkonomi, oplever store besparelser 

på arbejdspladser og kommer i tæt berøring med opsigelser 

på jobbet? 

Gyldendal, 2009, 121 sider, 149,95 kr. indb. 

Merete Nordentoft m.fl. (red.): 

Psykose hos unge. 

Giver overblik over de psykotiske tilstande og deres symptomer 

og beskriver grundigt veldokumenterede behandlingsmetoder 

for unge med skizofrenilignende psykoser. I 

et lettilgængeligt sprog beskriver bogen de enkelte elementer 

i behandlingen, og den giver mange eksempler, råd og 

vejledninger – henvendt både til fagfolk, patienter og pårørende. 

PsykiatriFonden, 2009, 269 sider, 190 kr. 

Stephen Rollnick. William R. Miller. Christopher C. Butler: 

Motivationssamtalen i sundhedssektoren. 

Rygning, fedme, manglende motion, medicinafhængighed, 

dårlige alkoholvaner m.m. er forhold, som påvirker menneskers 

liv og velbefindende. Bogen tilbyder professionelle 

de kommunikative redskaber, som skal til for at mobilisere 

patientens motivation for en ændring af livsstil. Eksempler 

og cases anskueliggør metodens centrale principper og viser, 

hvordan denne evidensbaserede tilgang kan inkorporeres 

i hvilken som helst samtale mellem klient og professionel. 

Hans Reitzels Forlag, 2009, 253 sider, 298 kr. 


Rubrikannoncer 

Dansk Psykolog Forenings 

Kurser 

3.99. De nonspecifikke 

faktorer i 

psykoterapi 

Terapeutens accept, empati og 

troværdighed i teori og praksis 

Tid og varighed 

onsdag 9. september - fredag 11. september 

2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 3. dag 

kl. 9.00-16.00. 

Varighed: 18 timer. 

Sted 

dansk psykolog forening, København. 

eksternat. 

Pris 

5.100,- ekskl. moms. 

Tilmelding 

29. juli 2009. 

Underviser 

Lisbeth Sommerbeck, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

klinisk børnepsykologi, psykoterapi, 

psykotraumatologi og sundhedspsykologi: 

3.99., 18 timer. 

KURSUSNR.: 903992 

3.99. Fedme hos børn 

og voksne: Psykologiske 

faktorer 


mandag 14. september - tirsdag 15. 

september 2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 


eksternat. 

Pris 


OM KURSERNE 

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: se dansk psykolog forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med psykolog nyt 23/2008. 

selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. 

30 Psykolog nyt • 13 • 2009 

Tilmelding 

31. juli 2009. 

Undervisere 

Ask Elklit, professor cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi og 

psykotraumatologi, psykologisk institut, 

aarhus Universitet. 

Annette Ilfeldt, cand.psych., specialist 

og supervisor i psykoterapi, privatpraktiserende 

psykolog, Århus. 

Stine Rønholt, cand.psych. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk børnepsykologi, 

gerontopsykologi, psykoterapi, psykopatologi, 

pædagogisk psykologi og 

sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer. 


Ny brug af TAT 

Kursustype II 


tirsdag 22. september, onsdag 21. oktober 

og onsdag 18. november 2009. 

alle dagene kl. 10.00-17.00. 


Sted 


eksternat. 

Pris 


Tilmeldingsfrist 

1. august 2009. 

Underviser 

Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et 

art., specialist og supervisor i psykoterapi. 

privatpraktiserende psykolog. 

Ny ordning 

specialistuddannelse i klinisk børnepsykolog: 

6.4.4.2.2., 18 timer. 

specialistuddannelse i psykoterapi: 

12.4.4.2.1, 18 timer. 

specialistuddannelse i psykopatologi: 

13.4.4.2.2, 18 timer. 


Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. 

Godkendelserne på gammel ordning kan ses på www.dp.dk 

- Uddannelse, kurser, kursusprogram 2009 - på de enkelte kurser. 

3.6. Klinisk sexologi 


Kurset er flyttet fra mandag den 30. 

november - tirsdag den 1. december 

2009 til torsdag den 3. september - 

4. september 2009 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag 

kl. 9.00-16.00. 


Sted 

studenternes Hus, Århus. eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

3. august 2009 

Underviser 

Åshild Skogerbø, m.a. i klinisk psykologi, 

specialist i klinisk sexologi. 

Ny ordning 

specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk 

børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk 

psykologi og sundhedspsykologi: 

3.6., 12 timer. 

KURSUSNR.: 90306

Selskab for Evidensbaseret Coaching 

UDDANNELSE 

Positiv Psykologisk Coachinguddannelse 

Målgruppe 

Uddannelsen henvender sig bredt til personer, der arbejder med 

udvikling af mennesker, og som anvender samtale som et af deres 

primære redskaber. Det gælder bl.a.: psykologer, sundhedsfagligt 

personale, ansatte i uddannelsessektoren, ledere og konsulenter. 

Form 

Undervisningen finder sted på 10 moduler a 2 dage. Modulerne 

strækker sig over ca. 12 måneder. 6 af modulerne udgør tilsammen 

en samtaleteknisk grunduddannelse, mens de sidste 4 moduler er 

valgfrie specialiseringsmoduler. Mellem undervisningsmodulerne 

foregår der en lang række aktiviteter så som egencoaching, individuel 

supervision, gruppesupervision og træning mv. 

Indhold 

Modul 1 - Evidensbaseret coaching 

Modul 2 - Positiv psykologi 

Modul 3 - Metoder i coaching 

Modul 4 - Coach og fokusperson 

Modul 5 - Coaching psykologiske teorier 

Modul 6 - Relevansområde og etik 

Hertil kommer fire valgfrie moduler. 

Undervisere 

Undervisningen varetages af danske og internationale pionerer i 

evidensbaseret coaching, coaching psykologi og positiv psykologi 

– herunder praktikere og forskere som: Ebbe Lavendt, Alex Wood, 

Pernille Rasmussen, Lucy Ryan m.fl. 

Pris 

Uddannelsen koster DKK 70.000,- ekskl. moms pr. deltager fordelt 

over to rater med et halvt års mellemrum. Der gives 10 % rabat til 

medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret 

Coaching (SEBC). Se hjemmesiden for mulighed for nedslag i 

prisen. 

Prisen inkluderer 20 undervisningsdage, 4 timers egencoaching, 4 

timers individuel supervision, 12 timers gruppesupervision, kollegial 

supervisions-/træningsgruppe, certificering, rabat på fremtidig 

coaching og supervision, kursusmappe med undervisningsmaterialer, 

kompendium med artikelsamling på ca. 600 sider, test, forberedelse 

inden uddannelsen, adgang til blog, forplejning i undervisningstiden, 

formøde og statusmøde med sponsor, 3 timers coaching 

af sponsor samt deltagerbevis. 

Praktiske oplysninger 

Uddannelsen er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching 

(SEBC) og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, 2100 København Ø: 16.-17. september, 21.-22. oktober, 3.-4. november, 

17.-18. november, 1.-2. december og 14.-15. december 

2009. Hertil kommer fire valgfrie moduler. 

Tilmelding til stifter for SEBC, Ebbe Lavendt på el@reframe.dk. Der 

er et begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. Såfremt 

du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en 

anden. 

For yderligere oplysninger om uddannelsen se selskabets hjemmeside 

på www.sebc.dk og www.evidensbaseretcoaching.dk 


Kursus i Mindfulness 

- en invitation til bevægelse mod bedre indre 

balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv 

Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed 

med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen. 

I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og 

nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress 

og leve i nuet. 

Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har 

fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne 

træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende 

opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede 

nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser 

uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i 

en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge, 

hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved 

bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi. 

Indhold 

Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i 

høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder 

med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv. 

Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere 

mindfulness meditation, blide strækøvelser og nærværende 

yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog. 

Form 

Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon 

Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på 

University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8 

uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til 

fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det 

bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter 

dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 15. 

Underviser 

Paw Robert Risager, cand.psych., medlem af Dansk Psykolog Forening. 

Er uddannet Mindfulness instruktør hos Jon Kabat-Zinn i 

USA og har 8 års regelmæssig meditationspraksis bag sig. 

Datoer 

Hold 902: mandage i efteråret 2009: 24/8, 31/8, 7/9, 14/9, 21/9, 

28/9, 5/10 og 19/10 – alle dage kl. 18.30-21.00. Bemærk, at første 

gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel 

time. Desuden lørdag den 3/10 kl. 9.00-16.30 – en hel dag til fordybelse. 

Næste hold (905) starter 27/10 og afholdes tirsdag aftener. 

Kursussted 

Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget 

ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på 

4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere. 

Pris 

Kr. 6.400,- inklusive cd’er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og 

fuld forplejning om lørdagen. 

Tilmelding 

Send en mail til mindfulnesspraksis@gmail.com med dit navn, 

tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til Kongsted 

Sparekasse: reg. nr. 0631 konto nr. 0001029398. Angiv venligst 

navn og hold nr. 902 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding er 

bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du overdrage 

din plads til en anden. 

For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: 42 40 42 75. 



TEMA DAGE 

for nye kandidater 

– og for dem, der snart er færdige 

Som ny eller snarlig kandidat bevæger du dig ud i en ny tilværelse, 

hvor mange nye spørgsmål melder sig. Det gælder, uanset om du 

snart får arbejde eller i en kort periode må vente på det første job. 

Dansk Psykolog Forening vil gerne orientere om, hvad du som nyuddannet 

psykolog skal være særligt opmærksom på. Derfor holder 

vi i august/september 2009 temadage for nye kandidater eller studerende, 

som inden for de næste par måneder bliver kandidater. 

Temadagene (to sammenhængende dage) afholdes hos Dansk 

Psykolog Forening i Århus og København: 

KØBENHAVN: 26. og 27. august 2009, kl. 10.00-15.30, Stockholmsgade 

27, 2100 København Ø. 

ÅRHUS: 2. og 3. september 2009, kl. 10.00-15.30, Studenternes 

Hus, Fredrik Nielsens Vej, bygning 1421, 8000 Århus C. 

Temadagenes emner: 

• Velkomst og orientering om foreningens politiske arbejde. Ved 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening. 

• Orientering om Dansk Psykolog Forening og om, hvordan du 

som nyuddannet kan bruge foreningen. 

• Forhold, du skal være opmærksom på i arbejdet som psykolog. 

• Gode råd i forbindelse med jobsøgning. 

• Orientering fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse. 

• Orientering om autorisationsordning. Ved Psykolognævnet. 

• Orientering om pensionsforhold. Ved Pensionskassen for Magistre 

og Psykologer. 

• Psykologernes arbejdsmarked. 

• Ansættelse i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked. 

• Løn- og ansættelsesvilkår, herunder forhandlingssystemet og 

henholdsvis foreningens og tillidsrepræsentantens rolle. 

• Oplæg om, hvilke krav der stilles til en nyuddannet psykolog 

på arbejdspladsen. Ved psykologleder fra en større psykologarbejdsplads. 

Tilmelding & praktisk 

Deltagelse i temadagene er gratis. Der vil undervejs blive serveret 

morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te. 

Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig inden tirsdag den 18. august 

2009 om at sende en mail med følgende oplysninger: 

• Navn 

• Adresse 

• Telefonnr. 

• Medlemsnr. 

• Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 

måneder af studium). 

• Deltager du i København eller Århus? 

For kandidat-temadage 26. og 27. august 2009 i København 

mailes tilmelding til sekretær Jette Binzer, jeb@dp.dk 

For kandidat-temadage 2. og 3. september 2009 i Århus mailes tilmelding 

til sekretær Jette Binzer, jeb@dp.dk 

NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter 

med offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag 

i forbindelse med transport fra Aalborg til Århus. 

32 Psykolog nyt • 13 • 2009 

Børne- og Familiepsykologisk Selskab 

afholder 

Kursus med psykolog Haldor Øvreeide: 

Triangulerede samtaler med børn 

og omsorgspersoner og barnets 

erfaringskvaliteter 

Vi har i styrelsen fornøjelsen af at udbyde to dages kursus med den 

norske psykolog Haldor Øvreeide. Øvreeide har tidligere holdt nogle 

meget inspirerende kurser i Danmark, og har senest været med til 

at redigere bøgerne Barn og Unge i psykoterapi 1&2 sammen med 

Hanne Haavind. Øvreeide underviste for os i april 2008 med fokus 

på Triangulerede samtaler med børn og omsorgspersoner som terapeutisk 

metode. Det kommende kursus er både at se som en opfølgning 

på dette tema samtidig med, at nye deltagere kan tilmelde 

sig og skulle kunne få rigt udbytte af dagene. Da vi i denne omgang 

spurgte, hvad han kunne tænke sig at præsentere for os, fortalte 

han, at det fortsat er den triangulerede samtale, som optager ham. 

På kurset vil han komme ind på emner som: 

• Hvordan vi kan følge klientens (barnets) ord (overfladestruktur), 

for at barnet (og vi) kan få flere nuancer frem fra barnets mentale 

processer (underliggende struktur). 

• At forældre opdager flere aspekter ved barnets erfaringskvaliteter 

via den triangulerede samtale. 

• De magtforhold, barnet lever under 

Sammen med Øvreeide har vi valgt at strukturere kurset på den 

måde, at der i videst muligt omfang vil blive taget udgangspunkt i 

konkret materiale, som deltagerne medbringer. Dette kan være cases 

eller videomateriale. Det er ønskeligt, at alle har forberedt en 

problemstilling omkring en trianguleret samtale, og de, som har videooptagelser 

med, vil blive prioriteret højest. 

Kurset afholdes d. 2. og 3. september 2009 kl. 9-16 begge dage, i 

Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 

13, 1700 København V. 

Kurset henvender sig fortrinsvis til kandidatmedlemmer af selskabet, 

mens andre kandidatmedlemmer af DP er velkomne, såfremt 

der skulle være ledige pladser. Der vil maksimalt blive optaget 25 på 

kurset, og der udstedes kursusbevis. Kurset vil blive forsøgt godkendt 

til specialistuddannelsen i børnepsykologi. 

Tilmelding: Senest d. 18. august 2009 ved indbetaling af kursusafgift 

kr. 1000,00 inkl. moms for medlemmer, kr. 1400,00 for ikkemedlemmer 

af selskabet, på selskabets konto: Børne- og Familiepsykologisk 

Selskab, c/o Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø, reg.nr. 0400, konto nr. 4012580946 i Lån & 

Spar Bank. 

Begrænset deltagerantal: Optagne på kurset får ikke besked, men 

tilmeldte, som ikke kan deltage pga. evt. overtegning, får besked 

hurtigst muligt med samtidig tilbagebetaling af kursusafgift. Kursusafgiften 

dækker også frokost og vand samt formiddags- og eftermiddagskaffe. 

For yderligere oplysninger kan du kontakte kursusarrangør Søren 

Balling på sbal@gentofte.dk.

Uddannelsesafdelingen, 

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: 

Angst og depression 

3.5 Tværgående modul på 

specialistuddannelsen for psykologer. 12 timer 

Undervisere: 

Krista Nielsen Straarup, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, 

Klinik for Mani og Depression, Aarhus Universitetshospital, Risskov. 

Nicole Rosenberg, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykoterapi 

og psykopatologi, Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital 

Risskov 

Tidspunkt: 

Den 26.-27. november 2009, begge dage kl. 9.00-16.00 

Sted: 

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, 

Skovagervej 2, 8240 Risskov. 

Pris: 

Kr. 3.300,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. 

Tilmelding: Senest den 23. oktober 2009. 

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, 

e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk 


Uddannelsesafdelingen, 

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: 

Lovgivning og etik 

i relation til psykologarbejde inden 

for voksenområdet 

10.6 Voksenmodul – Fælles for alle specialistuddannelser 

på voksenområdet. 12 timer. 

Undervisere: 

Jytte Gandløse, cand.psych.aut., specialist og supervisor i børneneuropsykologi 

og psykoterapi. Medlem af etiknævnet i Dansk Psykolog Forening. 

Elisabeth Brinch, cand.jur., sekretær for Dansk Psykolog Forenings 

Etiknævn. 

Tidspunkt: Den 17. november 2009 kl. 10.00-17.00 samt den 18. november 

2009 kl. 9.00-16.00 

Sted: Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, 

Skovagervej 2, 8240 Risskov. 

Pris: 

Kr. 4.500,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. 

Tilmelding: Senest den 16. oktober 2009. 

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37, 

e-mail birte.mangouras@ps.rm.dk 

Dansk Psykologisk Selskab for Krops-psykoterapi 

Lyd som terapi 

Én dags workshop med overlæge i psykiatri 

og leder af Center for Livshjelp i Norge 

Audun Myskja 

Audun vil gennemgå en del forskning om, hvordan lyd og musik 

indvirker på vores krop, hjerne og sind. Hvordan den kan påvirke 

smerter og sygdom. Desuden vil der blive lejlighed til at lytte til 

tibetanske syngeskåle og overtonesang. 

Audun Myskja har skrevet bogen Musik som Medicin og har desuden 

arbejdet med flere forskellige patienttyper. 

Tid: Lørdag den 29. august 2009 kl. 10-17 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 

2100 København Ø 

Pris: Medlemmer 750 kr., gæster 1000 kr., studerende ½ pris. 

Frokost inkl. i prisen. 

Tilmelding senest onsdag den 26. august 2009 til 

Bodilclaesson@mail.tele.dk 



JOB SØGNINGSKURSER 

for nye kandidater 

– og for dem, der snart er færdige 

Når du skal søge dit første job som psykolog, er det vigtigt, at du 

kommer godt i gang med jobsøgningen og undgår de mest almindelige 

fejl i udformning af ansøgning og CV. 

Dansk Psykolog Forening tilbyder derfor et endagskursus i jobsøgning, 

hvor du får et grundlæggende kendskab til de måder, man 

kan gribe jobsøgning an på. Kurset vil i høj grad tage udgangspunkt 

i deltagernes erfaringer og behov, og der vil være mulighed 

for at gennemgå nogle af deltagernes ansøgninger, hvorfor disse 

kan medbringes. 

Kurset afholdes to gange i København og to gange i Århus: 

• København, torsdag 17. september 2009, kl. 9.00-15.30. 

• København, fredag 18. september 2009, kl. 9.00-15.30. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København 

Ø. 

• Århus, torsdag 24. september 2009, kl. 9.00-15.30. 

• Århus, fredag 25. september 2009, kl. 9.00-15.30. 

Sted: Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, bygning 1421, 

8000 Århus C. 

Tilmelding & praktisk 

Deltagelse i kurset er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, 

frokost og eftermiddagskaffe/-te. 

Tilmelding er nødvendig. Inden tirsdag d. 18. august 2009 beder vi 

dig om at sende en mail med følgende oplysninger: 

• Navn 

• Adresse 

• Telefonnr. 

• Medlemsnr. 

• Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 

måneder af studium). 

• Ønske om deltagelse i København eller i Århus. Angiv også 

datoønske. 

• For jobsøgningskursus i København mailes tilmelding til sekretær 

Mette Binding, mbi@dp.dk. Husk at angive, om du ønsker 

at deltage 17. september eller 18. september 2009. 

• For jobsøgningskursus i Århus mailes tilmelding til sekretær 

Mette Binding, mbi@dp.dk. Husk at angive, om du ønsker at 

deltage 24. september eller 25. september 2009. 

Kurset ledes af cand.pæd.psych. Jørgen Bech Madsen. 

Max. 16 deltagere pr. kursus – optagelse sker i forhold til kandidatstatus. 

Deltagelse på kurset kan kun ske én gang i forbindelse 

med afslutning af studiet. 

NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter 

med offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag 

i forbindelse med transport fra Aalborg til Århus. 

34 Psykolog nyt • 13 • 2009

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder 

Behandling af affektfobi 

og skamfølelse 

med klinisk psykolog og hypnoterapeut 

Martha Sjöberg, Sverige. 

Lørdag 19. september kl. 10.00-17.00 og 

søndag 20. september 2009 kl. 10.00-17.00 

i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Målgruppe 

Kurset henvender sig til psykologer, som arbejder med klienter 

med affektfobi og skamfølelse. 

Kursusbeskrivelse 

Affekter (emotioner) er det, som giver vore liv og relationer mening. 

Uden dem bliver tilværelsen grå og meningsløs. Kunsten at 

identificere, regulere og håndtere stærke affekter er central, og 

problemer med dette leder til såvel psykisk som fysisk ubalance. 

Vore affekter afspejles i det ikke-verbale sprog. At lade sig lede af 

klientens ikke-verbale sprog som ansigtsudtryk, åndedræt og 

holdning kan lede til hurtigere og mere præcis behandling. Kurset 

vil bl.a. omhandle flg.: Affekter, teoretisk grundlag og begreber, 

negative affekter og affektfobi, skammens markører samt 

hypnosearbejde og affektbehandling. 

Underviser 

Martha Sjöberg er ansat på Ersta Hospital i Stockholm på Center 

for Gastrointestinal Sygdom og er en af Sveriges kendteste hypnoterapeuter. 

Praktisk 

Pris: 3.000,- kr. inkl. moms for medlemmer af PSKH og 3.300,- kr. 

inkl. moms for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer frokost. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside www.klinisk-hypnose.org 

under menupunktet ”Kurser og tilmelding”. 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Lone Bennedsen på tlf. 22 43 

63 75 eller e-mail lone@bennedsen.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 24. august 2009. 

Familieterapeutisk Center 

3-ÅRIG MODULUDDANNELSE 

FOR PSYKOLOGER/PSYKIATERE 

GODKENDT AF PSYKOTERAPEUTISK FAGNÆVN 

SYSTEMISK STRUKTUREL TERAPI 

Målrettet ressourcefokuseret forandring: 

empowering af forældrene, 

barnet/den unge selv og familienetværket. 

KURSUSSTART RYKKET TIL 28-29. SEPTEMBER 2009 

FAMILIETERAPEUTISK CENTER, VEJGÅRD BYMIDTE 29, 9000 AALBORG 

98164975 - VILLEL@FTC.DK - WWW.FTC.DK 


Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge SPBU 

Psykopatologi, Diagnostik, Assessment 

og Case-formulering 

23., 24., 25. og 26. november 2009 

Med dette fire-dages kursus vil vi bringe tre forskellige måder at beskrive 

psykopatologi hos børn og unge sammen – dels den psykiatriske diagnose, 

der bygger på et medicinsk sygdomsbegreb, dels assessmentmetoder, 

der bygger på et statistisk sygdomsbegreb og dels case-formulering, der 

har et udviklingsorienteret og kontekstuelt perspektiv (udviklingsorienteret 

psykopatologi). Underviserne vil skifte mellem teoretiske oplæg, kliniske 

eksempler og diskussion. Underviserne formidler viden om forskellige 

former for psykiske lidelser hos børn og unge som angst, autisme, ADHD, 

personlighedsforstyrrelse m.m. 

Første dag gennemgås de psykiatriske diagnosesystemer ICD og DSM, 

med vægt på ICD-10, herunder udviklingen af systemerne som deskriptive 

med princippet om observerbare symptomer og operationaliserede 

syndromdefinitioner. Der indgår overvejelser om differentialdiagnostiske 

vurderinger og comorbiditet, og multiaksial diagnosticering gennemgås 

og diskuteres. Begreber som validitet og reliabilitet diskuteres, også i forhold 

til diskussionen om kategorial eller dimensional klassifikation. 

Anden dag gennemgås udvalgte diagnostiske instrumenter og undersøgelsesmetoder. 

Om formiddagen DAWBA (og herunder SDQ), et anerkendt 

og anvendt diagnostisk instrument, som er tilgængeligt på nettet. 

Om eftermiddagen gennemgås diagnosesystemet ’Diagnostic Classification 

0-3’, som kan supplere ICD-10 på småbarnsområdet. Desuden vil forskellige 

undersøgelsesinstrumenter for aldersgruppen blive belyst. Der 

gives eksempler på metodernes kliniske anvendelse. 

Tredje dag gennemgås hovedtrækkene i udviklingsorienteret psykopatologi, 

som det empiriske og teoretiske grundlag for at udarbejde en 

case-formulering, som samler et sæt af arbejdshypoteser om det individuelle 

barns psykiske lidelse. Barnets iboende sårbarheder beskrives sammen 

med aktuelle risikofaktorer som vedligeholder vanskelighederne og 

beskyttende faktorer, som forhindrer at tilstanden bliver værre. 

Fjerde dag gennemgås hovedtrækkene i psykopatologi som statistisk afvigelse 

fra en norm. Rating scales vedr. psykologiske dimensioner som 

angst, depression, selvværd, hyperaktivitet, koncentrationsvanskeligheder, 

stress m.m. bygger på denne psykopatologiforståelse. Forskellige former 

for rating scales, som anbefales i klinikken med børn og unge samt 

principper, svagheder og fordele ved disse gennemgås med kliniske eksempler. 

Undervisere: 

Første dag: Overlæge, klin. lektor, speciallæge i børnepsykiatri Torben 

Isager, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup. Anden dag: Cand. 

psych., ph.d. Rikke Lambek, Aarhus Universitet & psykolog og specialist i 

psykoterapi Marianne Christiansen, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, 

Risskov. Tredie dag: Adj. professor, specialist i børneneuropsykologi og 

psykoterapi Anegen Trillingsgaard & psykolog, specialist i psykoterapi og 

klinisk børnepsykologi Ellen Stenderup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Risskov. Fjerde dag: Psykolog og specialist i børneneuropsykologi 

og psykoterapi Dorte Damm & adj. professor, specialist i børneneuropsykologi 

og psykoterapi Anegen Trillingsgaard. 

Tid og sted: 23., 24., 25. og 26. november 2009, Aarhus Universitetshospital, 

Psykiatrisk Hospital, Risskov. 

Deltagere: Psykologer og læger, der arbejder med psykiske forstyrrelser 

hos børn og unge. Max. 25. 

Pris: 3800 kr. 

Tilmelding: På adressen: psykopatologidiagnostik@gmail.com, derefter 

får du information om betaling. Tilmeldingsfrist: 1. november 2009. 

Meritering: Kurset er tilrettelagt efter og søges godkendt som 6.4.4.2.1 

Diagnostik og psykopatologi på Klinisk Børn (24 timer). Andre fagnævn 

søges også om godkendelse – se SPBU s hjemmeside på www.dp.dk. 

Kursusledelse: Gunvor Brandt og Anegen Trillingsgaard. 

Se programmet på selskabets hjemmeside på www.dp.dk. 



Selskabet for Psykologisk Psykiatri 

holder kursus om 

Psykologisk relationsbehandling i psykiatrien 

– Hvordan bevarer man empatien? 

Underviser: Overlæge i Psykiatri Lars Thorgaard, psykiatrisk 

afdeling Herning og psykoterapeutisk privatpraksis i Århus. 

Tema: 

Med udgangspunkt i det store 5 binds værk ”Relationsbehandling i 

psykiatrien” med Lars Thorgaard som hovedforfatter vil kurset omhandle: 

• Hvad er god relationsbehandling og miljøterapi? 

• Hvordan bruger og bevarer man bedst sin empati og forståelse? 

• Hvordan kan man bedst forstå og behandle psykoser og selvdestruktivitet? 

• Hvad fremmer mestring og recovery? 

– alt på et psykodynamisk grundlag og med vægt på psykologens 

rolle som behandler og supervisor. 

Tid og sted: 

Torsdag den 29. oktober 2009 kl. 10-17. 

Sundhedshuset, Kapelvej 17, 2200 København N. 

Kantinen Griffen på 5. sal. 

Pris: Inkl. frokost, kaffe/te og kage er 500,00 kr. for medlemmer, 

625,00 kr. for ikke-medlemmer (medlemskab koster kr. 100,00 

årligt). 

Tilmelding: Senest den 16. oktober 2009 pr. mail til Susanne 

Bærentzen frusus@mail.tele.dk med angivelse af medlemsnummer 

i DP, navn og adresse samt angivelse af ”kursus 29.10.2009” og evt. 

medlemskab. Samt indbetaling af det aktuelle beløb på konto i lån & 

spar bank 0400 4012612244. mærket ”Kursus 29.10.2009” og navn. 

Kursusbevis udstedes. Kurset søges godkendt under specialistuddannelsen 

i psykopatologi. 

Læs mere på selskabets hjemmeside www.dp.dk under selskaber. 

Psykologhuset Blegdammen 

Lokale til leje, velbeliggende og lyst. Nær Trianglen. 

1 dag om ugen 1200,- Hele ugen 5500,- 

Kontakt Elsa Bencke, mobil 20 87 74 04 

Er du bagud med din supervision? 

Nu kan du blive autoriseret hurtigt og billigt af erfaren 

cand.psych.aut i København – også aften og weekend. 

Få op til 20 timers individuel supervision til kr. 14.900 (ekskl. 

moms) – over en weekend eller to hverdage. 

Få op til 20 timers gruppesupervision (to deltagere) til 

kr. 9.900 (ekskl. moms) pr. deltager – over en weekend eller 

to hverdage. 

Ved bestilling af alle dine supervisionstimer gives en særlig 

rabat. 

Kontakt mig og hør nærmere 

Tel: +45 26 28 58 92 

Email: ds@talentshaper.com 

36 Psykolog nyt • 13 • 2009 

Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab 

1-dags kursus (6 timer) 

fredag den 23. oktober 2009 kl. 10-17 

UDFÆRDIGELSE AF ERKLÆRINGER 

Kurset henvender sig til psykologer, der som led i arbejdet med traumatiserede 

mennesker og ofte efter ganske korte behandlingsforløb 

anmodes om forskellige udtalelser omkring symptomatologi, behandlingsindsats 

og mengrader efter udsættelse for mindre eller større 

traumer. 

Hvad er det muligt at udtale sig om på baggrund af korte behandlingsforløb? 

Hvordan sikres relevante journalnotater med henblik på eventuel senere 

udtalelse, og hvordan sikres klienten i det videre sagsarbejde ved 

hjælp af psykologers erklæringer bedst mulige vurdering af eventuelle 

men efter traumatiske oplevelser? 

Kurset godkendes som 6 timers udfærdigelse af erklæringer under den 

psykotraumatologiske specialistuddannelse. 

Underviser: Ask Elklit, professor i klinisk psykologi. 

Kursusleder: Torben Anbert, cand.psych. 

Kursussted: Hotel Kong Arthur, Nr. Søgade 11, 

1370 København K. 

Pris: kr. 2.200 inkl. moms for medlemmer, kr. 2.500 inkl. 

moms for ikke-medlemmer. 

Tilmelding: Ved indbetaling af kursusgebyr via netbank til konto 

0400 401 2641066 i Lån og Spar Bank mærket: 

erklæringer. Husk navn og adresse. 

Tilmeldingsfrist: Den 15. september 2009.

Kontor/samtalelokale på 

Hovedgaden i Hørsholm udlejes 

Mulighed for at dele lejemålet 

Stort hyggeligt kontor/praksislokale i veletableret erhvervspsykologisk 

virksomhed udlejes med mulighed for at dele lejemålet med 1-2 lejere 

efter eget valg. Lokalet er velegnet til såvel kontor som samtaler og møder. 

Lejemålet inkluderer adgang til: 

stort fælles undervisnings-/mødelokale. 

et mindre coachinglokale. 

trådløst netværk, printer og mulighed for tilslutning af egen 

fastnettelefon. 

fælles toilet og et velekviperet køkken. 

Kontorlokalet er lyst, har afhøvlede gulve, er i flot stand og ligger i en 

183 m 2 stor hyggelig og nyistandsat herskabslejlighed midt på Hørsholm 

Hovedgade. 

Vi er p.t. to erhvervspsykologer med overvejende undervisnings- og 

coachingvirksomhed på adressen. 

Månedlig husleje: 8.000 kr., inkl. el, vand og varme. 

Henvendelse til Mette Amtoft på: 

Tlf.: 45 76 46 36 ♦ Mobil: 21 70 63 81 

Mail: metteamtoft@amtoft.org 

www.amtoft.dk ♦ www.complead.dk 

Supervisionsgruppe København 

Autorisation eller Specialist 

Tid: hver 2. torsdag 17-21 fra 10. september 2009 

Sted: Vestergade 18 

Pris: 12.000 kr. for 40 timer 

Antal: 3-5 deltagere 

Supervisorer: Natascha Wulff og Lisbeth B. Andersen, begge specialister i 

psykoterapi. Vi har mange års erfaring inden for hhv. unge med borderlineproblematik 

og dyssociale træk & inden for voksenpsykiatri, både psykotiske og 

ikke-psykotiske tilstande. Vi er psykoanalytisk og psykodynamisk orienterede. 

Henvendelse: Tlf. 33 14 21 33 – 23 72 73 46 eller 

nw@psykologisk-center.dk – lisbethbeier@hotmail.com 

Supervisionsgrupper 

Mhp. autorisation eller specialistgodkendelse 


Start: Ultimo august 2009 

60 timer fordelt på hver 2. fredag fra kl. 9-13 

Sted: Rødovre Centrum 195 

Antal deltagere: Max 6 

Pris: Kr. 21.000 (betales i 2 rater) 

Der arbejdes ud fra en kognitiv referenceramme. 

Cand.psych. Karen Fonseca, specialist i psykotraumatologi 

Henvendelse: 36 41 03 10 eller 20 42 76 12 

kf@pteam.dk ♦ www.psykolog-teamet.dk 

Terapilokale 

Udlejes på Frederiksberg en 

eller flere dage eller halve dage 

ugentligt 850/525 kr. 

tlf. 25 37 50 62 

kontakt@sensitiv.dk 

TIDEN I PSYKOTERAPI – PSYKOTERAPI I TIDEN 

Konference den 13.-14. november 2009 i Middelfart 

Hovedtaler: 

Carsten René Jørgensen, 

lektor, ph.d., cand.psych., Aarhus Universitet 

København 

centrum 

Psykologerne 

Vesterbrogade 62 (ca. 50 

psykologer tilknyttet) 

udlejer møblerede lokaler 

til samtaleterapi. 

Adgang til køkken/venterum. 

Husleje (inkl. varme, lys og 

rengøring) fra ca. 500 kr. 

til 1100 kr. pr. md. for én 

hverdag pr. uge. 

H.C. Hansen 

tlf. 23 60 84 83 

Tilmelding senest 7. august 2009. 

Nærmere oplysninger: www.fpap.dk 

Kurser i voksenmodulet 

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk 

15 dages kursuspakke, som dækker hele voksenmodulet: 

Assessment, Interventionsformer, Diff. diagnostik, Lovgivning og etik 

og Personlighedsforstyrrelser. 16.000. kr. - få pladser tilbage. 

Kontakt jwi@cancer.dk eller trineb@e-box.dk 

Møblerede lokaler til leje 

på dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. 

Velegnet til fx.samtale,coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk 

Konsultationslokale 

til leje 

22 m 2 lyst lokale, centralt beliggende 

i Vanløse få hundrede 

meter fra S tog og Metro udlejes. 

Lokalet er en del af en lægepraksis, 

men separat og kan benyttes 

i dag- såvel som aftentimer. 

For nærmere oplysninger 

telefonisk henvendelse til 

Læge Rita Jensen 

Tlf. 61 69 35 63 


NåR du SøgeR job 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse 

foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog 

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes 

fælles og individuelle interesser. Foreningen har 

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer 

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne 

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: 

! 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt 

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle ar- Stillinger opslået andre steder 

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er 

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. 

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller 

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i 

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, 

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog 

Nyt”. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, 

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller Når Dansk Psykolog Forening/din tillids- 

har særlig lang eller relevant erfaring inden for repræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog 

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil 

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder 

dig vedhæfte følgende: 

• Stillingsopslaget. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør • Din ansøgning. 

rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om • Dit CV. 

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af • Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for 

valget af dig til stillingen. 

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal 

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det 

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, 

før du kan tiltræde. 

Når din tillidsrepræsentant forhandler 

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog 

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til 

tillidsrepræsentanten. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 

38 Psykolog nyt • 13 • 2009 

bejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk 

Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have 

kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens 

anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du 

må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forenings forhandling er afsluttet. 

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til 

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan 

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din 

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, 

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast 

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog 

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne 

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen 

> Sekretariat kan du se vores konsulenter.

Stillinger 

2 faste stillinger som neuropsykolog på Hjerneskadecentret BOMI i Roskilde 

Da vi ønsker at udvide vores faste psykologstab søger vi 2 

nye kolleger med tiltrædelse 1. oktober 2009 eller snarest 

derefter. Timetal mellem 32-37 timer efter ønske. 

Der søges 1 psykolog med erfaring inden for eller interesse 

for det neuropsykologiske arbejdsområde. Psykologen vil 

skulle varetage opgaver i et af vore to tværfaglige rehabiliteringsteam. 

Arbejdspladsen vil være behjælpelig med henblik 

på opnåelse af autorisation eller specialistgodkendelse. 

Der søges 1 erfaren psykolog, med erfaring i neuropsykologiske 

problemstillinger og komplekse sager. Psykologen vil 

skulle varetage opgaver i vores VISO – team. Arbejdspladsen 

vil være behjælpelig med henblik på opnåelse af specialistgodkendelse. 

Begge psykologer vil indgå i et fagligt fællesskab med 5 

andre psykologer. 

Hjerneskadecentret – BOMI består af 2 tværfaglige træningsteams, 

1 VISO-team og 3 støtteteams. Sidstnævnte 

yder støtte i borgerens eget hjem. Målgruppen for træningsteamene 

er voksne senhjerneskadede i den erhvervsaktive 

alder. Hjerneskadecentret varetager flere opgaver af 

kompleks karakter inkluderende dobbeltdiagnoser og 

misbrug. Det samlede personale på Hjerneskadecentret – 

BOMI er på knap 55 medarbejdere, og består af bl.a. fysio- 

og ergoterapeuter, pædagoger, neuropsykologer og 

socialrådgivere. 

Som psykolog i et af vore to træningsteam vil du 

• foretage neuropsykologiske undersøgelser og have 

individuelle samtaler 

• deltage i planlægningen af rehabiliteringsforløb 

• deltage i træning og undervisning af kursisterne 

• arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykologer, 

ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialpædagoger, 

talepædagog samt socialrådgiver). 

Som psykolog i VISO – teamet vil du 

• varetage neuropsykologiske udredninger ift. VISO-opgaver 

• varetage undervisnings- og supervisionsopgaver. 

• arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykolog, 

ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver) 

• der vil endvidere være mulighed for at løse opgaver i 

Hjerneskadecentrets rehabiliterings- og støtteteam. 

Vi tilbyder en stilling 

• med faglig udvikling, såvel i det daglige arbejde som ved 

deltagelse i kurser samt fast ekstern supervision 

• med gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse 

iinternationale konferencer 

• med høj grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver og 

mulighed for hjemmearbejdsdage 

• med tæt ledelseskontakt 

• hvor tværfagligheden prioriteres højt 

• hvor et aktivt og udviklende arbejdsmiljø prioriteres højt 

• hvor dagligdagens arbejdsopgaver er mange, selvstændige 

og varierede 

• hvor der er mulighed for deltagelse i Hjerneskadecentrets 

udviklingsprojekter. 

Vi forventer, at du har 

• interesse for neuropsykologi 

• god kontaktevne 

• engagement med lyst til udfordringer 

• kreativitet og selvstændighed 

• overblik og systematik/god planlægningsevne 

• selvstændighed i opgaveløsningen 

• imødekommenhed, fleksibilitet 

• gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt. 

Yderligere oplysninger 

om stillingen, kan fås ved henvendelse til teamleder, 

neuropædagog Bodil Grøsfjeld på telefon 30 84 44 50, eller 

leder, neuropsykolog Henning Olsen på telefon 46 34 86 60. 

Læs mere om Hjerneskadecentret BOMI 

på www.roskildebomi.dk. 

Løn- og ansættelsesforhold 

i.h.t. gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn. 

Ansøgningsfrist 

Vi skal have din ansøgning senest den 20. august 2009 med 

morgenposten. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 

uge 35, 2009. Der vil blive anvendt internet-baseret test. 

Ansøgning med relevant dokumentation sendes til: 

Hjerneskadecentret BOMI 

Maglegårdsvej 15 

4000 Roskilde 

Eller via e-mail: karineh@bomi.roskilde.dk 

BOMI betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer derfor både 

mænd og kvinder uanset alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at 

søge stillingen. 

BOMI er en selvejende revalideringsvirksomhed med driftsoverenskomst 

med Roskilde Kommune. 

BOMI støtter mennesker i at udnytte deres muligheder. BOMI udvikler 

og tilbyder ydelser, der skal hjælpe borgere til at få afklaret og varetaget 

deres arbejdsmuligheder, specielt inden for det rummelige arbejdsmarked. 

Ligeledes udvikles og tilbydes genoptrænings- og støttetilbud. Ydelserne 

leveres i tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. BOMI er 

et videnshus, der bygger på (fordrer) at medarbejderne har ekspertviden 

inden for de respektive fagområder. 

forhandling@dp.dk 


Stillinger 

40 Psykolog nyt • 13 • 2009 

Psykologfaglig koordinator 

– i Allerød Kommune – Genopslag 

For at få et bredere ansøgerfelt, genopslår vi følgende stilling: 

Da vores psykologfaglige koordinator går på pension den 1. oktober 2009 søger Allerød 

Kommunes Børne- og familieteam fra denne dato eller snarest derefter en ny psykologfaglig 

koordinator, 37 timer ugentligt. Koordinatorstillingen er en administrativ stilling, 

hvor koordinatoren indgår i et tværfagligt koordinatorteam på 5 personer. 

Psykologgruppen er organiseret i Børne- Familieteamet, som er en del af Forvaltningen. 

I teamet arbejder udover psykologer, socialrådgivere, familiekonsulenter, tale- hørepædagoger, 

fysioterapeut, konsultative pædagoger, specialpædagog og kontorpersonale 

m.fl. 

Vi forventer, at du har erfaring med: 

• Psykologisk arbejde med børn og unge i praksis. 

• PPR- opgaver og skoleområdet, herunder erfaring med at træffe afgørelser efter 

Folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogisk bistand og behandling af 

klagesager. 

• Kendskab til og indsigt i psykologarbejdet på det sociale område. 

• Sparring med fagfæller. 

Vi lægger vægt på, at du har: 

• Lyst til at tage fagligt ansvar for psykologgruppen og arbejdstilrettelæggelsen i denne. 

• Faglige visioner for det psykologfaglige arbejde med børn og unge i en kommune. 

• Lyst til koordination, herunder metodisk at arbejde med visioner, strukturer, 

arbejds gange, og udviklingstiltag. 

• Autorisation. 

• Har en anerkendende tilgang i arbejdet med fokus på at resultater skabes igennem 

dialog. 

• Vægter sammenhængen i det tværfaglige samarbejde. 

• Er robust, tydelig og kan bevare roen i pressede situationer. 

• Evner at have mange bolde i luften. 

Vi tilbyder: 

• Et spændende, udfordrende og alsidigt job, hvor du kan være med til at præge 

udviklingen. 

• Gode og engagerede kollegaer. 

• Et godt fagligt og tværfagligt arbejdsmiljø. 

• Uddannelsesforløb sammen med den øvrige koordinatorgruppe i efteråret 2009. 

• Smukke fysiske rammer i åbent kontorlandskab med gode kantineforhold i nyt rådhus 

beliggende tæt ved Hillerød motorvejen. 

• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale. 

Du kan læse mere om stillingen på www.alleroed.dk/job 

Nærmere oplysning fås hos chefkonsulent Elly Mørkeberg på 48 100 227, eller hos 

psykologkoordinator Birthe Lentz på 48 100 133. 


Ansøgningen skal være os i hænde senest den 11. august 2009 kl. 12.00. 

Ansættelsessamtalerne holdes den 20. august 2009. 

Ansøgningen sender du til job2@alleroed.dk. 

forhandling@dp.dk

Psykolog til FamilieNetværket i Næstved 

Da vores psykolog gennem mange år har 

fået andet arbejde, søger FamilieNetværket 

en psykolog med særlig viden og 

erfaring inden for familiebehandlingsområdet 

37 timer ugentlig. Stillingen er 

ledig pr. 01.08.2009. 

Psykologens opgaver vil bestå af 

• supervision af medarbejderne i 

Familieværkstedet 

• udarbejdelse af behandlingsplaner i 

samarbejde med faglig leder og 

medarbejdere 

• deltage i kvalificering og udvikling af 

behandlingsmetoder 

• udfærdige psykologiske udtalelser 

• individuel terapi / gruppeterapi med 

henblik på styrkelse af forældrerollen 

• deltage i visitationsarbejdet i Familie 

Netværket 

• samarbejde om opgaverne med 

FamilieNetværkets leder og 2 psykologer 

tilknyttet FamilieNetværket. 

Behandlingstilbuddene i FamilieNetværket 

er et dagbehandlingstilbud i henhold 

til Serviceloven, som tilbydes gravide og 

familier med børn i alderen 0 – 12/13 år. 

FamilieNetværket lægger vægt på at 

målrette tilbud til den enkelte familie, 

hvor relationsarbejdet mellem forældrene 

og deres børn er vores kerneydelse. 

Vores behandlingstilbud er bygget op 

omkring familieaktiviteter, samtaler, 

flerfamiliebehandling og netværksarbejde. 

Medarbejderne er pædagoger med 

forskellige efteruddannelser inden for 

familiebehandling. FamilieNetværkets 

Læs mere om Næstved Kommune på www.naestved.dk 

behandlingsreference er systemisk og 

udviklingspsykologisk og behandlingsmetoden 

er baseret på video og teamsamarbejde. 

Organisatorisk er psykologstillingen 

tilknyttet chefpsykologen og dermed 

Børne- og Unge afdelingens samlede 

psykologgruppe. Psykologen får tilbudt 

supervision internt i psykologgruppen. 

Vil du vide mere 

Så kontakt chefpsykolog Thomas Cortes, 

telefon 5588 3317 eller FamilieNetværkets 

leder Kirsten Ottenheim, telefon 

5588 3319. 


Fredag den 14. august 2009. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning 

online via www.naestved.dk/job 

Har du ikke mulighed for at søge via 

internettet, kan du sende din ansøgning i 

et almindeligt brev med dokumentation 

for uddannelse og arbejdserfaring til 

Næstved Kommune 

Personaleafdelingen 

Teatergade 8 

4700 Næstved 

Husk at mærke ansøgningen med stilling 

og arbejdssted. 

Har du oplyst en e-mail-adresse, vil du 

få besked her. 


Stillinger 


Stillinger 

Projektleder til nyt spændende 3-årigt projekt 

Socialpsykiatrisk Center Slagelse 

”Uddannelse og udvikling af netværk for yngre mennesker med Borderline” 

Vores nye leder på fuld tid 

Du er psykolog og har erfaring med udredning og intervention? 

Gerne erfaring med netværksarbejde. Du er et varmt, åbent, 

tillidsvækkende menneske, som gerne går i front og tager fat. 

Hør mere hos 

centerleder Eddie Olsen, 5766 6811 eller projektkonsulent 

Louise Kolbjørn, 5766 6814. Se mere på slagelse.dk 

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest. 

Job 

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter 

dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt 

niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed. 

Psykolog 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning 

Psykolog søges til en fuldtidsstilling ved Børne- og 

Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning med ansættelse 

fra d. 1. september 2009 eller snarest derefter. Stillingen er 

knyttet til ambulatoriet for de 8 – 14 årige, og arbjedet består 

i udredning, behandling og rådgivning. 

Som psykolog vil du indgå i et tværfaglige team, og vi lægger 

vægt på, at du er interesseret i at arbejde tværfagligt, og at 

du har interesse for psykologisk og psykiatriske 

problemstillinger, der knytter sig til de 8-14 årige. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til psykologkoordinator 

Kurt Sørensen eller afdelingssygeplejerske Lene 

Bekmand på telefon nr. 9927 2261. 

Ansøgningsfrist senest fredag d. 17. august 2009 kl. 10.00 

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job 

42 Psykolog nyt • 13 • 2009 

Ansøgning 

Send din ansøgning mærket ”Projektleder Borderline” til 

SCS, Sorøvej 8, 1., 4200 Slagelse, så vi har den senest 

den 17. august. Vi holder samtaler i uge 34 og 35. 

Vi søger også 

en socialfaglig medarbejder. 

Socialpsykiatrisk Center Slagelse er Slagelse Kommunes recoveryorienterede center, hvor alle vores 

socialpsykiatriske kræfter er samlet. Vi samordner botilbud, opgangsfællesskaber, væresteder, ungeprojekt, 

SKP-støtte og opsøgende arbejde. Vores formål er at skabe særligt gode vilkår og muligheder med og for 

vores sindslidende borgere. Centeret støtter 450 borgere i kommunen og beskæftiger 125 ansatte. 

www.rebild.dk 

Fuldtids psykolog 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

PPR udfører undersøgelses- og rådgivningsfunktioner på 

børne- og ungeområdet i Rebild Kommune. PPR har et 

tæt samarbejde med Familieafdelingen i forvaltningen. 

For stillingen gælder at psykologen er fast deltager i 

det tværfaglige samarbejde i skolernes kompetence- 

/ressourcecentre og i de tværfaglige distriktsgrupper 

i kommunen. 

Opgaveløsningen i PPR er organiseret i to tværfaglige 

PPR-team. 

Vi ønsker en cand.psyk. eller cand.pæd.psyk. – 

gerne med autorisation og specialistuddannelse. 

Se hele stillingsopslaget på www.rebild.dk 

slagelse.dk 


Rebild Kommune - Hobrovej 88 - 9530 Støvring 

Tlf. 99 88 99 88 - raadhus@rebild.dk 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk

PSYKOLOGER 

til PPR 

PPR i Hillerød Kommune søger 3 psykologer med 

tiltrædelse snarest muligt. 

PPR igangsætter et ambitiøst kompetenceudviklingsforløb 

for alle lærere og pædagoger i kommunen, hvorfor vi udvider 

med en vikar på fuld tid foreløbig for et år. Samtidig har en 

af vores psykologer fået sit ønskejob, og vi søger endnu en 

kollega på 37 timer. 

Endelig søger vi en psykologkollega på 30 timer med 

særlige erfaringer med handicappede elever til betjening af 

vores specialskole, Skolen Ved Skoven. 

Vi tilbyder job i en teambaseret organisation med psykologer, 

talehørelærere, sundhedsplejersker, rådgivere og special- 

syddansk 

universitet 

Stillinger 

stillinger www.sdu.dk/stillinger 

‣ eksternt lektorat i Psykologi 

Ved Studienævn for Audiologi og Logopædi er et eksternt 

lektorat i Psykologi ledigt til besættelse pr. 1. september 

2009. Undervisningen udgør for tiden per semester i alt 

52 konfrontationstimer eller 182 arbejdstimer. 

Stillingen omfatter undervisning i almenpsykologiske og 

klinisk psykologiske teorier af relevans for det audiologopædiske 

felt samt vejledning i planlægning og udførelse 

af behandlingsforløb og samtaler med klienter. 

www.hillerod.dk 

pædagoger. Er du cand. psych. eller cand. pæd. psych. og kan 

se dig selv i et stærkt fagligt miljø med vægt på engagement, 

anerkendelse og humor – ser vi frem til din ansøgning. 

Du kan høre mere om stillingerne hos chefpsykolog 

Jette Dandanell Boesen på tlf. 7232 5610 og skoleleder 

Ole Nissen, Skolen ved Skoven på tlf. 4826 4100. 

Ansøgninger sendes til Hillerød Kommune, PPR, Trollesmindeallè 

27, 3400 Hillerød senest den 10. august 

2009. Samtaler forventes afholdt i uge 34. 

Læs mere på www.hillerod.dk, hvor du også kan læse 

om ”Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i 

Hillerød Kommune”. 

Undervisningen vil eventuelt kunne tilrettelægges 

som seminarer. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse 

til Steffen Nordahl Lund, tlf. 6550 3307, 

email: snl@language.sdu.dk 

Ansøgningsfrist: 14. august 2009, kl. 12.00 

Læs mere på www.sdu.dk/stillinger [stiLLingsnr.: 09655-6081] 




M 

HED 

Stillinger 

Psykolog 

Rådgivningscenter Børn og Unge 

Rådgivningscenter Børn og Unge på 

Mors søger en psykolog til psykologfaglige 

opgaver både vedrørende 

udredning og terapeutiske områder. 

Vi søger en kollega til en spændende, 

overskuelig og velorganiseret arbejdsplads. 

Her vægtes fagligheden højt, og vi har 

et arbejdsklima, hvor det prioriteres, 

at ansatte kan udvikle sig og føle sig 

godt tilpas. 

Vi vægter, at den enkelte medarbejder 

i vidt omfang er medansvarlig igennem 

indfl ydelse på egen hverdag, arbejdspladsens 

funktion og opgaveløsning. 

Rådgivningscenteret er en mindre 

organisation med et bredt arbejdsfelt. 

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret 

forståelsesramme, hvor tværfaglighed 

er en naturlig del af indsatsen. 

Stillingen er på 37 timer, og afl ønnes 

efter gældende overenskomst. 

Det opfordres til, at der søges oplysninger 

om organisationen og vores 

værdisæt på www.morsoe.dk samt 

ved henvendelse til leder af RBU Ole 

M. Bak-Pedersen, tlf. 9970 6130. 


17. august 2009 kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler forventes 

afholdt i uge 35. 

Ansøgning med bilag sendes til 

Rådgivningscenter 

Børn og Unge 

Holgersgade 7, 3.sal 

7900 Nykøbing Mors 

44 Psykolog nyt • 13 • 2009 

MORSØ KOMMUNE 

TELEFON 9970 7000 · WWW.MORSOE.DK 


pædagogisk/psykologisk rådgivning 

2 Psykologer til PPR 

Psykolog til ungeprojekt i Odense - Projekt PUST 

Projekt PUST (Psykologisk UngeSTøtte) er et tilbud 

til frafaldstruede unge med begyndende eller lettere 

psykiske/psykiatrinære vanskeligheder på de 

erhvervsrettede ungdomsuddannelser. 

Projektet er en del af PPR Odense. 

Psykolog til Specialpædagogisk afd. 

Vi søger en psykolog, som kan varetage opgaver 

i teamet, der arbejder på specialskoler og specialklasserækker, 

i daglig tale kaldet teamet for generelle 

indlæringsvanskeligheder. 

PPR Odense er en arbejdsplads, der bl.a. kan tilbyde: 

Psykologfagligt fællesskab - Autorisation - Teamudvikling 

- Kollegasparring - Lederopbakning - 

Specialisering - Konsultativ praksis - Synlig ledelse 

- Specialpædagogik - Alsidige arbejdsopgaver - 

Fokus på rummelighed og inklusion. 

Interesseret? Læs mere om de to stillinger på 

www.odense.dk/job 

Ansøgningsfrist 17. august 2009, kl. 12.00 

Jobnr. 5400 bedes anført på kuvert og ansøgning 

til PUST 

Jobnr. 5401 bedes anført på kuvert og ansøgning 

til Specialpædagogisk. 

Odense Kommune ser mangfoldighed som en styrke og 

opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk 

tilhørsforhold til at søge ledige stillinger. 

www.odense.dk 

forhandling@dp.dk

Teamleder 

Team Rådgivning 

“Danmarks bedste offentlige arbejdsplads 

2008, 2007, 2006 og 2005” 

Team på tre psykologer, en socialrådgiver og 

en hjerneforsker med mange artede arbejds- 

opgaver. Du får med andre ord fagligt 

kompetente og engagerede medarbejdere, 

som vil udfordre dine kompetencer. 

Du skal fungere som leder. Blandt andet ved 

at være en god formidler, der har erfaring 

med at samarbejde på tværs af faggrupper 

og har en naturlig gennemslagskraft, der 

kan begejstre og motivere andre. Du 

tænker strategisk og er fokuseret på både 

indhold og proces. 

Din baggrund 

Måske er du psykolog, jurist, socialrådgiver 

eller lignende, men det vigtigste er, at du 

enten har en lederuddannelse eller har 

erfaring med ledelse. Det er en fordel, hvis 

du har kendskab til autismeområdet, men 

din interesse er det, der vægter mest. 

Vores styrker 

En af vores styrker er, at vi er velorganiserede. 

Enhver ved, hvor vi er på vej hen, 

og hvad meningen med det er. 

En anden af vores styrker er, at vi arbejder 

i team med udstrakt selvstyre. Organisationen 

er flad og præget af stor beslutsomhed, 

og alle står skulder ved skulder. 

Vi bliver konstant ved med at dygtiggøre 

os bl.a. ved at modtage supervision og 

deltage på relevante kurser. Vi flytter 

grænser – vil du være med? 

Få mere at vide hos 

Centerleder Teddy Jeppesen – 

tfjep@slagelse.dk eller vicecenterleder 

Sys Petersen – lspet@slagelse.dk. 

Træffes begge på 58 50 27 09. 

Se også mere på a-c-v.dk 

Ansøgning 

Frist 16. august. 

Sendes til acv@slagelse.dk eller Autisme 

Center Vestsjælland, Rosenkildevej 85, 

4200 Slagelse. 

Vi holder samtaler i uge 35. 

ACV kræver straffe- og børneattest ved 

ansættelse. 

Autisme Center Vestsjælland er en offentlig 

servicevirksomhed for børn, unge og voksne med 

diagnoser inden for autismespektret. 

Vi er organiseret i 29 team med 370 ansatte. 

Autisme Center Vestsjælland 

slagelse.dk a-c-v.dk 


Stillinger 


Stillinger 

Odder Kommune 

Barselsvikar til PPR 

Ved Børne- og Familiecentret i Odder Kommune er et barselsvikariat 

som psykolog inden for PPR-funktionen ledig til 

besættelse fra d. 1.10.09 til d. 30.06.10. 

Børne- og Familiecentret er en 5 år gammel institution, som 

er etableret med henblik på at styrke en tidlig indsats og 

tværfagligt samarbejde, og vi består af det tidligere PPR, socialrådgiverne 

i Børn og Unge samt specialbistand, sundhedsplejen, 

familieterapeuter, hjemme-hos’ mv. 

I alt er der ca. 55 medarbejdere i Centret. Heraf er 9 psykologer. 

PPR-arbejdet retter sig mod børn og unge 0-18 år. Arbejdet 

foregår såvel direkte i forhold til børnene som i forhold til 

forældre og professionelle samarbejdspartnere, således at 

der sikres sammenhæng og helhed i indsatsen. Gennem de 

senere år har vi udviklet en konsultativ tilgang til opgaverne. 

I psykologgruppen ydes gensidig samt ekstern supervision. 

Skolerne i Odder Kommune arbejder i samarbejde med PPRfunktionen 

med implementering af den norske LP-model 

vedrørende læringsmiljø og pædagogisk analyse. 

På PPR-området betjener Odder Kommune endvidere 

Samsø Kommune. 

For yderligere information henvises til vores hjemmeside 

www.bfc.odder.dk 

Vi kan tilbyde en travl, men både rummelig og rar atmosfære 

med mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse og 

personlig udvikling. Vi kan endvidere tilbyde arbejde i en 

kommune, hvor der lægges vægt på tværfaglighed og udvikling 

af samarbejdsrelationerne. 

Odder Kommune ønsker at fremme medarbejdernes sundhed, 

og der er derfor gratis adgang til fitnesscenter, Odder 

Svømmehal mv. 

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst. 

Odder Kommunes politik er at indhente straffeattest 

ved ansættelser. 

Yderligere oplysninger fås hos koordinerende psykolog 

Anne Tolborg eller leder af Børne- og Familiecentret, chefpsykolog 

Peter Christensen på tlf. 87 80 32 80. 

Ansøgningsfristen er fredag d. 14. august. Vi foretrækker, 

du fremsender din ansøgning med bilag elektronisk til 

bfc@odder.dk 

Alternativt kan du sende din ansøgning til 

Børne- og Familiecentret, Randlevvej 2H, 8300 Odder. 

46 Psykolog nyt • 13 • 2009 


Psykolog søges til Almannastovan 

Børn- og Ungeområdet 

(Nyoprettet stilling på fuld tid) 

Almannstovan er Landstyrets Socialforvaltning, hvor en del af ansvarsområderne 

er at udvikle døgntilbud til børn, der er anbragt 

uden for hjemmet. En anden del af opgaverne er at give adækvate 

tilbud og støtte til børn med handicap samt deres familier. 

Vi kan tilbyde et arbejde i et spændende fagmiljø på en ny arbejdsplads, 

der er under udvikling, og hvor du kan være med til at præge 

denne udvikling. P.t. er der ansat 1 leder, 1 psykolog og 1 familieterapeut. 

Der vil i den nærmeste fremtid blive ansat flere medarbejdere. 

Løn- og ansættelsesforhold svarer til den gældende overenskomst 

på området. 

Stillingsbeskrivelse 

Psykologen kommer til at arbejde inden for Børn- og Ungeområdet. 

Arbejdsfunktionerne er: 

- Børnesagkyndige undersøgelser for Børneværnet 

- Samtaler med Børnefamilier 

- Supervision til andre faggrupper hørende til Børn- og unge- 

området inden for Almannastovan 

Stillingskrav 

Det forventes: 

- at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. 

- at du har erfaring med og/eller interesse for børnesagkyndighedsundersøgelser 

- at du har autorisation eller er i færd med at få én 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at henvende 

dig hos leder Minna Poulsen, tlf. +298 227985, e-mail: 

minnap@almannastovan.fo eller Òli Strøm, psykolog, 

tlf. +298 223905, e-mail: olis@almannastovan.fo 

Ansøgningsfrist er den 14. august 2009. 

Ansøgningen med kopi af eksamensbevis, anbefalinger mv. 

stiles til 

Almannastovan (Børn og Ungeområdet) 

Smyrilsvegur 20 

Postboks 3096 

110 Tórshavn, Færøerne 

forhandling@dp.dk

ADJUNKTUR VED PSYKOLOGISK INSTITUT 

GEnOpSLAG DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE - pSyKOLOG FAKULTET VED ppR 

Stillinger 

FØL 

Psykologcenter Fyn ApS 

Ikke-autoriseret psykolog søges til en uddannelsesstilling, jfr. 

Sygesikringsoverenskomsten. Tiltrædelse snarest muligt. 

Vi tilbyder: 

Positivt samarbejde, travlhed, sparring og supervision i veletableret 

klinik i hjertet af Odense, vi er et team af 4 erfarne psykologer. 

Du vil få erfaring med samtlige opgaver i en privatpraksis, primært 

terapi med voksne, unge og par. 

Særdeles gode muligheder for videreuddannelse. 

Ved Psykologisk Institut er en tidsbegrænset videnskabelig 

Vi forventer: 

PPR stilling i Holstebro som adjunkt søger en ledig psykolog til besættelse med tiltrædelse pr. 1. november snarest 2009 

Gode kontaktevner og faglig klinisk dygtighed kombineret med 

eller eller efter snarest nærmere derefter. aftale. Fagområde: Klinisk børn og unge. 

fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed. 

Vi Stillingen er i gang er med en en tidsbegrænset omstrukturering adjunktstilling i PPR, hvor vi der bl.a. besættes vil styrke for 

teamsamarbejdet. 

en tre-årig periode. 

Henvendelse: 

Ansøgningsfrist: 1. september 2009 kl. 12.00 

For yderligere information, kontakt klinikken på tlf. 66 13 13 10 

Vi kan tilbyde: 

eller post@psykologcenterfyn.dk 

• en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder 

En direkte komplet med oversigt børn og deres over netværk aktuelle - og opslag indirekte samt gennem opslagenes kon- 

fulde sultation ordlyd og kan supervision ses på i et varieret arbejdsfelt, 

Ansøgning med CV og referencer sendes senest den 14. august 

• http://www.samfundsvidenskab.au.dk/opslag 

et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige 

2009 til: 

men erfaringer, kan og også som fås har ved det godt henvendelse sammen på til det Kirsten personlige Dybdahl plan, 

• Sørensen, muligheder e-post for pædagogisk/psykologisk kds@socsci.au.dk eller udviklingsarbejde, på tlf. 8942 1531. og 

• stor vægt på trivsel og faglig udvikling, kurser, supervision, autorisation 

og Aarhus videreuddannelse. Universitet tilbyder Er et du godt autoriseret og inspirerende psykolog uddannelses- er der og 

mulighed for forskningsmiljø at gå i gang for 35.000 med et studerende forløb til og specialistuddannelse. 

8.500 medarbejdere, der 

Psykologcenter Fyn ApS 

præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. 

Vi kunne tænke Den budgetterede os en kollega, omsætning som er: i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets 

Vestergade 82, 2 sal, 5000 Odense C 

• uddannet strategi cand.psyk. og udviklingskontrakt eller cand.pæd.psyk. kan ses på www.au.dk 

(er du ved at færdiggøre psykologuddannelsen, kan du også 

komme i betragtning) 

• interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle forhandling@dp.dk viden til 


forældre og relevante faggrupper 

• positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde 

• fleksibel, engageret og selvstændig, samt 

• ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og 

samarbejdspartnere. 

Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe, 

hvor vi er 10 psykologer, 6 tale-/hørelærere, 6 konsulenter og 

1 sekretær, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid. 

PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn 

og Unge og arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner. 

Psykologen varetager kliniske og indlæringsmæssige opgaver om- 

GEnOpSLAG kring et barn. Testlærere på - skolerne pSyKOLOG varetager de faglige VED tests. 

Terapeut på deltid eller fuldtid ppR 

Psykolog søges 

Særdeles Der tilbydes gode ugentlig, muligheder individuel for videreuddannelse. 

supervision, og vi har desuden 

supervisions-forløb med ekstern supervisor med henblik på autori- 

PPR Terapi i Holstebro - kontakt søger - nærvær en psykolog - faglig med fordybelse tiltrædelse og snarest sparring i et 

sation og eventuel specialistuddannelse - og ”bare” for at blive dyg- Roskilde Kvindekrisecenter søger en psykolog til ansættelse 

eller anerkendende efter nærmere uhøjtideligt aftale. miljø. 

tigere til vores daglige arbejde. Vi har løbende interne supervisions- i projekt: ”Psykologhjælp til voldsudsatte kvinder og børn”, 

Vi grupper er i gang f.eks. med i relation en omstrukturering til kognitiv testning i PPR, hvor og Rorschach vi bl.a. vil testning styrke 

der er en del af Servicestyrelsens projekt ”Støtte og behand- 

teamsamarbejdet. 

efter Er disse Exners begreber metode. centrale for dit arbejdsliv og vil du arbejde 

ling til børn og mødre i voldsramte familier”. 

med specialiseret psykoterapi i de sværeste børne- og ungesa- 

Vi Løn- kan og tilbyde: 

ger, så 

ansættelsesvilkår 

har vi en ledig psykologstilling 

efter overenskomsten 

deltid eller 

og 

fuldtid 

efter forhand- 

til be- 

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling, der ønskes be- 

• ling. en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder 

sættelse 

direkte med 

1. oktober 

børn og 

2009. 

sat snarest muligt. Projektperioden forløber frem til 31. juli 2011. 

deres netværk - og indirekte gennem kon- 

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos leder af PPR, 

sultation og supervision i et varieret arbejdsfelt, 

Steen Frederiksen, tlf. 9611 5261, eller psykolog med særlige beføjel- 

Se den fulde annonce på Roskilde kommunens hjemmeside. 

• Se et det positivt fulde arbejdsmiljø opslag på www.ungeklinikken.dk 

med kolleger, som gerne deler faglige 

ser Kirsten Høfner, tlf. 9611 5279. 

For yderligere oplysninger om Roskilde kvindekrisecenter 

erfaringer, og som har det godt sammen på det personlige plan, 

se: www.roskildekvindekrisecenter.dk 

• Ansøgning, Kontakt: muligheder Leder mrk. for stillingsopslag Morten pædagogisk/psykologisk Prahl, nr. morten.prahl@holstebro.dk, 

0083/2009, udviklingsarbejde, med relevante refe- og 

• rencer tlf. stor 9611 skal vægt 5221. sendes på trivsel til: Holstebro og faglig udvikling, Kommune, kurser, Pædagogisk supervision, Psykologisk auto- 

Eller kontakt 

Rådgivning, risation og Kirkestræde videreuddannelse. 11, 7500 Er Holstebro, du autoriseret og modtages psykolog senest er der 

Forstander Lis Vahlun – Roskilde Kvindekrisecenter på 

den Ansøgningsfrist mulighed 17. april 2009 for at med gå tirsdag i gang morgenposten. den med 18. et august forløb Ansættelsessamtaler 2009 til specialistuddannelse. 

kl. 12.00. vil blive telefon 4637 1800. 

afholdt den 23. april om eftermiddagen. 

Vi kunne tænke os en kollega, som er: 

• uddannet cand.psyk. eller cand.pæd.psyk. 

Forstander Kirsten Hejnfelt – Ringsted Krisecenter S/I på 

(er du ved at færdiggøre psykologuddannelsen, VI HAR DRÅBER AF kan KULTUR du også I ALT 

telefon 5761 8994. 

komme i betragtning) 

• interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden til 

forældre og relevante faggrupper HOLSTEBRO.DK 

• positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde 

Holstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro 

www.roskilde.dk/meningsfuldtjob 

• fleksibel, engageret og selvstændig, samt 

• ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og 

samarbejdspartnere. 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 

Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe, 

hvor vi er 10 psykologer, 6 tale-/hørelærere, 6 konsulenter og 

1 sekretær, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid. 

Psykolog nyt • 13 • 2009 47 

PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn 

og Unge og arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner.

Foto: colourbox 

Stillinger 

Psykolog for elever med adhd 

til skoleområdet i Furesø Kommune 

Rådgivningscentret i Børn- og Ungeafdelingen i Furesø Kommune 

søger en psykolog (cand.psyk. eller cand.pæd.psyk.) til skoleområdet 

i specialklasserne for elever med adhd pr. 1. oktober til en fast stilling, 

23-25 timer om ugen – erfaring med elever med adhd er en fordel. 

Du bliver en del af udviklingen af det specialpædagogiske tilbud 

mhp. at kunne varetage omsorgen for og undervisningen af børn 

med adhd som primær vanskelighed. 

De konsultative arbejdsformer er en fast del af dit arbejde. Du deltager 

i konferencer, netværksmøder og rådgivende fora. Du forestår 

udredning og undersøgelser, og i samarbejde med personalet 

omsætter du dette til handleplaner i pædagogisk praksis. 

Er du klar til en ny udfordring? Så læs mere, og søg stillingen inden 

den 24. august på furesoe.dk/job. 

48 Psykolog nyt • 13 • 2009 

www.furesoe.dk/job 

PRAKSISKANDIDAT – FØL SØgES 

Jeg har mulighed for – fra d. 15. september 2009 og et år frem – at 

ansætte en praksiskandidat til min private praksis i Hillerød. Du bliver 

del af en travl og udfordrende dagligdag med alsidige opgaver, 

rige muligheder for supervision og daglig faglig sparring. 

Jeg har drevet min klinik i Hillerød siden 1986 på et systemisk-narrativt 

grundlag. Jeg forventer, at du søger om at blive praksiskandidat 

hos mig, fordi du vil udforske og dygtiggøre dig med netop 

den systemisk-narrative tilgang til arbejdet som terapeut. Du kan 

danne dig et indtryk af klinikken ved besøg på min hjemmeside 

www.leneabel.dk eller ved at ringe til mig på 20 42 71 17. 

Du vil blive den 5. praksiskandidat, som arbejder i min klinik. Det er 

min erfaring, at du kun skal søge (og det er ikke floskler!!), hvis du er 

• interesseret i at lære om arbejdet i en privat psykologpraksis, 

• ansvarlig, 

• videbegærlig, 

• nysgerrig, 

• respektfuld, 

• kærlig, 

• loyal, 

• flittig, 

• en person med godt humør og humoristisk sans. 

Send din ansøgning pr. mail snarest og senest 14. august 2009 til 

la@leneabel.dk. 

Psykolog Lene Abel 

Slotsgade 17, 1., 3400 Hillerød 

Vil du arbejde med København? 

FolKesundhed København 

Psykolog 

Psykolog søges til indsats overfor børn med svær overvægt til at 

indgå i tværfagligt team 30 timer pr. uge pr. 1. oktober 2009. 

Centeret vil tilbyde enkeltfamilieforløb til de 811 årige og familie vægtskole 

til de 1215 årige. Indsatsen er baseret på systemisk terapi og konsultation. 

Teamet vil ud over psykolog og centerleder bestå af børnelæge, sygeplejerske, 

kost og motionskyndig samt kommunikationsmedarbejder. 

Dine opgaver: 

• indgå i det faglige team for tilbuddet til børnene og familierne 

• medvirke til at uddanne centerets medarbejdere i systemisk terapi og 

konsultation 

• bidrage til efteruddannelse af frontpersonale i løsningsfokuseret korttidsvejledning 

Se hele stillingsopslaget på www.folkesundhed.kk.dk 

Hør mere om jobbet hos centerleder Inge Lissau (tlf. 3530 3561), afdelingsleder 

Bjarne Rasmussen (tlf. 3530 3525) eller HRkonsulent Vibeke 

Brøndsted (tlf. 3530 4506). 

Københavns Kommune ser mangfoldighed 

som en ressource og værdsætter at medarbejderne 

hver især bidrager med deres 

særlige baggrund, personlighed og evne. 

Københavns 

Kommune 

Sundheds og 

Omsorgsforvaltningen 

www.kk.dk/job 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 


Hvor langt vil du gå 

for at redde et barn? 

Uddannelse er vejen ud af fattigdom, men 

75 millioner af verdens børn går ikke i skole. 

Tag det første skridt i dag og meld dig som 

indsamler søndag den 6. september 

redbarnet.dk 

eller ring 80 24 25 26

Psykolog til erhvervsafklaring 

HKI, der arbejder som ”Anden aktør” for Københavns 

Kommune og andre sjællandske kommuner, udvider sin 

virksomhed og søger en dygtig og engageret psykolog. 

Psykologen indgår i et tværfagligt samarbejde med socialrådgivere, 

fysioterapeut, jobkonsulenter, speciallærere 

og specialpædagoger omkring erhvervsafklaring og 

uddannelse af personer i matchgruppe 4 og 5. 

Vi søger en person, som er udviklingsorienteret og kan 

arbejde procesorienteret. Du har interesse for krydsfeltet 

mellem sundhedspsykologi og arbejdspsykologi. Vi ser 

gerne, at du er autoriseret psykolog. 

Dine hovedopgaver vil være: 

• Støttende samtaler med borgerne 

• Afholdelse af temagruppemøder 

• Skriftlige vurderinger af den enkelte borgers fremtidsmuligheder 

i forhold til arbejdsmarked eller uddannelse 

Målgrupperne vil være: 

• Borgere, hvor der sker en tidlig indsats i sygedagpengeperioden 

• Borgere med kroniske smerter 

• Borgere med fysiske og psykiske erhvervshæmninger i 

aktiverings- og arbejdsprøvningsforløb 

Tiltrædelse snarest muligt. 

Vil du vide mere: 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionschef 

Inge Lise Blands, teamleder Lars Rasmussen/ 

sektionschef Karsten Bendix Pedersen på tlf. 39 16 21 30 

eller på vores hjemmeside www.hki.dk 

Send din ansøgning pr. mail til hki@hki.dk eller pr. brev til 

Hans Knudsen Instituttet – Glentevej 67-69, 2400 København 

NV. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 

17. august 2009 kl. 12.00. 

HKI opfordrer til at søge stillingen uanset køn, alder, religion 

og etnisk baggrund. 

HKI er en Erhvervsdrivende Fond, der har til formål at give 

personer uden for arbejdsmarkedet den erhvervsrådgivning, 

arbejdsprøvning, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse, 

som er nødvendig for at finde en plads på arbejdsmarkedet. 

Læs mere om HKI på www.hki.dk 


Stillinger 

TR: Annette Broberg, anro@nuuk.gl 


Stillinger 

PrAkSiSkANDiDAT (Føl) SøgeS 

til Mulighedernes Hus 

I Mulighedernes Hus ApS søger vi en psykolog til en praksiskandidatstilling 

(tidligere kendt under navnet: ”føl-stilling”) som er ledig pr. 1. oktober 2009. 

Om os: 

Vi er et psykologhus, der til dagligt samarbejder med et andet psykologhus 

og har plads til tilsammen 10-11 psykologer. Vi har derudover en psykiater 

og to ”andre terapeuter” tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer 

i vidt omfang selv vores arbejdstider og opgaver i et åbent og frit miljø. 

Herudover kan vi tilbyde varierede opgaver – opstarts-supervision – god løn 

og daglig faglig sparring. 

Arbejdsopgaver: 

Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention. Vi er 

tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner over 

hele Fyn. Vi har en tiltagende andel af organisationspsykologiske opgaver for 

virksomheder og institutioner. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i 

dette arbejde – i forhold til dine interesser og ønsker. 

kvalifikationer: 

Vi søger en psykolog, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som hurtigt 

kan træde til, ”når krisen rammer”. Vi ser gerne terapeutisk/organisationspsykologisk 

erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er 

det, at du er robust og tillidsvækkende, samt at du vil kunne trives i et miljø 

med humor og åbenhed. 

Tilknytning til/bopæl på Fyn vil være en fordel. 

løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. 

Ansøgningsfrist: Fredag d. 14. august 2009 kl. 12:00 – og gerne tidligere. 

Ansøgningen kan sendes via mail til nedenstående mailadresse. 

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information: 

Spørg efter: Peter Nielsen. 

Vi glæder os til at høre fra dig 

Mulighedernes Hus ApS 

Benediktsgade 6, 5000 Odense C, tlf.: 66 122 120. 

www.mulighedernes-hus.dk 

peter@mulighedernes-hus.dk 

50 Psykolog nyt • 13 • 2009 


Ringsted Kommune 

Vil du vide mere om 

Ringsted Kommune, så klik ind 

på www.ringsted.dk 

Udviklingsnetværket 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

i Ringsted søger 

Psykolog 

til pædagogisk–psykologisk udviklingsarbejde 

og ressourceorienteret, konsultativ praksis. 

På grund af opnormering søger Udviklingsnetværket PPR (UPPR) 

1 psykolog. 

Vi tilbyder en stilling, hvor: 

• Du får en central rolle i udviklingen af børne- og ungeområdet. 

• UPPR har et tæt samarbejde med skoler og dagtilbud om at 

skabe miljøer, der er befordrende for, at alle børn oplever at 

bidrage til og deltage i fællesskaber. 

• Du kommer til at arbejde både specifikt og generelt inden for 

det faglige og tværfaglige felt. 

• Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab på otteogtyve 

motiverede psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter, 

udviklingskonsulenter, faglige konsulenter, sekretærer og 

ph.d.-studerende, samt kommunens støttepædagogkorps. 

• Du arbejder i et travlt, uhøjtideligt miljø med humor, fin 

stemning og gå-på-mod. 

• Du får en synlig og tillidsfuld ledelse i en organisation med 

selvstændige medarbejdere. 

• Du får en base centralt placeret i Ringsted og 10 minutters 

gang fra Ringsted Station. 

Forventningen til dig som psykolog i UPPR er: 

• At du bidrager til den ressourceorienterede, konsultative 

praksis. 

• At du har fokus på opgaverne og er med til at videreudvikle 

et højt fagligt niveau. 

• At du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. 

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og retningslinjerne 

omkring Ny løn. 

En uddybende beskrivelse af Udviklingsnetværket PPR, UPPR’s 

mange projekter, Ringsted Kommunes børne- og ungepolitik 

m.m. findes på www.uppr.dk 

Andre oplysninger gives gerne af leder Helle Vejlgaard eller udviklingsleder 

Bo Clausen, begge træffes på tlf. 57 62 82 20. 

Ansøgningsfrist er den 16. august 2009. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 24. august 2009. 

Ansøgningen modtages helst som elektronisk dokument på 

mailadressen: uppr@ringsted.dk 

Alternativt kan ansøgningen sendes i papirform til: 

UPPR, Hækkerupsvej 1, stuen, 4100 Ringsted 

Udviklingsnetværket Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en særlig konstruktion, 

hvor kommunens PPR-opgaver og udviklingsarbejdet på skole- og dagtilbudsområdet 

er samlet i en organisation. Formålet er, at alle medarbejdere 

skal arbejde udviklende og konsultativt i forhold til børnene, deres familier og 

de voksne i børnenes udviklingsmiljøer. UPPR betragtes som et samlet hele, 

hvor de forskellige faggrupper bidrager med hver sine faglige perspektiver, 

men hvor der i øvrigt ikke er grundlæggende forskelle på tilgangen til opgaverne. 

forhandling@dp.dk

Kræftens Bekæmpelse 

uddeler 

Medarbejder 

15 millioner 

til undervisning 

kroner 

og metodeudvikling 

Til forskning og udvikling i at forbedre forholdene for 

kræftpatienter 

Kræftens Bekæmpelse søger en kollega til arbejdet 

med voksnes rygning 

Kræftens Bekæmpelse har afsat 15 millioner kr. over tre år til 

opfølgning Afdelingen på for resultaterne forebyggelse af den og dokumentation store brugerundersøgelse 

ønsker en med- 

”Kræftpatientens arbejder, der både Verden”. har lyst til at afholde kurser for sundhedsper- 

Der sonale indkaldes og har hermed lyst til at interessetilkendegivelser være med til at udvikle tilbud om udarbejdelse 

målrettet 

af særlige forsknings- befolkningsgrupper og udviklingsprojekter, f.eks. patienter der har og betydning socialt udsatte. for 

kræftpatienters oplevelse af kvalitet i patientforløbet. 

Vi forventer, at du har en uddannelse som cand. psych. – gerne 

Ansøgningsfrist: med autorisation 28. – eller april tilsvarende 2008. kvalifikationer samt erfaring 

som rådgiver i forhold til livsstilsændringer og/eller misbrug. Vi 

De lægger tre temaer ligeledes for vægt projekterne på, at du har er: erfaring med udviklingspro- 

A) jekter, Patientpartnerskaber: evidensbaseret arbejde Øget samt brugerinddragelse undervisningserfaring. og adgang til 

kontakt til ligestillede 

Vi er en projektgruppe placeret i et spændende tværfagligt miljø, 

hvor der arbejdes med dokumentation og forebyggelse af 

B) De pårørendes verden: Familiens og netværkets betydning og 

kræft. Vi tilbyder flere attraktive personalegoder. Den gennem- 

inddragelse 

snitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Løn og 

C) pensionsordning Dialog og kommunikation: ifølge overenskomst Mødet med mellem kræftpatienten 


og relevant faglig organisation. 

Se mere om opslaget og de detaljerede kravsspecifikationer/ 

Ansøgningsfristen er d. 20. august 2009. 

projektbeskrivelser på http://www.cancer/15millioner 

Læs hele stillingsannoncen og søg stillingen på 

Læs brugerundersøgelsen på http://www.cancer.dk/Cancer 

www.cancer.dk/job 

Nyheder/rapporter/kraeftpatient+verden.htm 


Kræftens Personaleafdelingen Bekæmpelse 

www.cancer.dk 

Strandboulevarden 49 

2100 København Ø 

TR: Lis Stampe Møller-Jørgensen, tlf. 45 93 51 51 

Psykologisk konsulent til 

det specielle 

familieplejeområde 

Familieprojektet søger pr. 1.10. 2009 eller 

snarest ny familieplejekonsulent med kompetencer 

og interesse indenfor det psykologiske, psykiatriske 

eller specialpædagogiske område. 

Familieprojektets konsulenter varetager specialiserede 

familieplejeopgaver på Sjælland i forhold til 

børn med særlige behov ofte som følge af mødres i 

misbrug i graviditeten. Børn og forældre har hyppigt 

psykiatriske diagnoser. Stillingen kræver, at du har 

kørekort og egen bil til rådighed. 

Den nye konsulent skal tillige varetage opgaver 

som projektleder i et treårigt Sats-puljeprojekt vedr. 

”Kvalitet i anbringelser”. 

x 

Der henvises til udbygget stillingsopslag på 

vores hjemmeside www.familieprojektet.dk 

Du kan få yderligere mundtlig information i 

Familieprojektet på tlf. 35 8282 01. 

Ansøgningsfristen er den 20.8.2009. 

Der er ansættelsessamtaler den 27.8.09. 

Familieprojektet, Mimersgade 47, 2200 Kbh. N. 


Stillinger Århus Kommune 

FAMILIETEAM SYD 

PSYKOLOG 

Stillinger 

Da en af vore gode medarbejdere har fået orlov for at prøve kræfter 

med andre opgaver i vores organisation, søger vi en psykolog til et 

års vikariat. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med fl eksibel tilrettelæggelse. 

Stillingen er til besættelse snarest muligt. 

Familieteamet er en dagforanstaltning under Socialcenter Syd til 

udsatte børn og deres familier. 

Familieteamet er organiseret i tværfaglige teams, bestående af 

pædagoger, socialrådgivere og psykologer 

Vi søger en psykolog, med autorisation og helst med erfaring med 

familiebehandling med fokus på barnet. 

Yderligere oplysninger 

Henvendelse til afdelingsleder Jytte Jacobsen, tlf. 2928 8907 eller 

mail jyja@aarhus.dk. 

Se det fulde stillingsopslag på www.aarhuskommune/job 

Børne- og straffeattest: Ved stillingstilbud indhentes børne- og straffeattest 

efter Århus Kommunes gældende regler. 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist: 19/8. Ansættelsessamtaler fi nder sted i uge 35. 

Ansøgningen sendes til Familieteam Syd, Holmevej 180, 8270 

Højbjerg, att. sekretær Vibeke Eler. Mærket ”Stillingsopslag”. 

www.aarhuskommune.dk/job 

opret jobagent på... 



Indhold 

dyrene er på banen 

Det er et relativt nyt fænomen, at dyr kan 

indgå i terapeutiske forløb. Nu vil danske 

forskere undersøge, hvad der virker, hvordan, 

hvorfor og på hvem. 

Side 3 

inflation i evidensen 

Skal psykologbehandling af angst og depression 

være evidensbaseret? Hvad betyder 

det? Og er det entydigt et gode? 

Side 14 

Faste rubrikker 

Møder og meddelelser side 25 

Rubrikannoncer side 30 

Stillinger side 38 

når ofret ikke søger hjælp 

Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte 

på landets centre for voldtægtsofre. 

Alligevel søger mange ikke hjælp efter 

voldtægt. Hvorfor? 

Side 8 

Forskningsnyt 

træt af en dårlig barndom 

Forskningnyt samler denne gang seks artikler. 

To af dem handler om barndomsproblemer, 

en af dem handler om den søde 

hævn. 

Side 22 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

mAgAsinPost - Umm

Op på hesten – - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?