Nårh, pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

det omfang det er muligt, følger soldaterne og holdet til dørs gennem reintegrations- og akklimatiseringsforløbet. Den særlige hændelse Hårdt, men berigende, er også arbejdet med soldaterne under de væsentlig andre vilkår, som dagligdagen i missionsområdet byder på. For at vende tilbage til den særlige hændelse befinder to psykologer fra Veterancentret sig nu i Afghanistan blandt de danske styrker, hvor de implicerede soldater fra patruljen er indlagt på lejrens felthospital. Psykologernes arbejde her handler om på kort tid at danne sig et overblik over situationen, da informationerne om, hvad der er foregået, ofte er sparsomme og vidt forskellige, afhængig af hvem af de involverede man spørger. Det gælder for psykologerne om at tale med både de implicerede soldater (i det omfang deres skader tillader det), kompagnichefen, lægen og feltpræsten. Logistikken kan dog give en udfordring, da de implicerede kan være spredt geografisk, hvorfor psykologerne må lave en ’situationel assessment’ ud fra tilgængelige kilder. Den ’situationelle assessment’ er væsentlig, da den er en af- SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 Om Veterancentret Veterancentret i forsvaret er indgangen til støtte, information, rådgivning og netværk for soldater på veteranområdet. centret står for den forebyggende, behandlende og opfølgende indsats over for alle forsvarets soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Som soldat, veteran eller pårørende er det muligt ved Veterancentret at få støtte i form af socialrådgivning, job- og uddannelsesvejledning og psykologhjælp, så længe behovet er relateret til udsendelse. Kontakt: Veterancentret, telefon 72 16 34 00, e-mail: vetc-myn@mil.dk. Læs mere på www.forsvaret.dk/veteran
gørende forløber for beslutningen om, hvilke typer af intervention der skal iværksættes for at stabilisere situationen. Det er ikke ualmindeligt, at psykologerne afholder 20 individuelle samtaler med soldaterne om dagen, når en særlig hændelse er indtruffet. Arbejdet her er intensivt og skal være det, da det er begrænset, i hvor lang tid man kan holde de implicerede ’grounded’ af hensyn til missionen og det beredskab, der naturligt skal opretholdes i en krigszone. Af samme grund gør psykologerne ikke brug af traditionel terapeutisk behandling, når de arbejder med soldaterne i missionsområderne. Derimod anvender de korttidsbaserede interventioner, netop fordi tiden og forholdene i missionsområdet er afgørende faktorer, som hverken kan eller skal tilsidesættes. ’In theatre’ Når psykologen har dannet sig et overblik over situationen, påbegyndes typisk, hvad psykologerne kalder gruppesamtaler ’in theatre’. Her samler man implicerede nøglepersoner til en såkaldt ’debriefing’, hvor hændelsesforløbet gennemgås, hvorpå man i fællesskab stykker et fælles narrativ sammen om, hvad der skete samt indarbejder sanseindtryk fra hændelsen. En fælles historie som giver mening, og som den enkelte soldat kan bruge i bearbejdelsen af de potentielt traumatiske oplevelser og eventuelle efterreaktioner. Psykologen faciliterer samtalen og lader for så vidt muligt den enkelte komme til orde, så soldaterne selv sætter ord og sanseoplevelser på hændelsen. gruppesessionerne giver på den måde også soldaterne syn for sagn i forhold til, at de følelser, som de sidder med (angst, skyldfølelse, magtesløshed, frustration, vrede, apati, lettelse over at være i live), også deles af deres kammerater, hvilket skaber grobund for en vigtig normalisering. Med baggrund i rollen som facilitator er det psykologens rolle at rådgive kompagnichef, underledere og fremkomme med anbefalinger til, hvordan soldaterne og kompagniet bedst kommer videre fra hændelsen. opgaven for psykologen er altid at understøtte lederne og soldaterne i den rolle, de har – hvad der også er en af grundene til, at psykologerne står i beredskab frem for at være udsendt med holdet i alle seks måneder. Psykologen skal kunne opretholde en vis neutralitet og arbejde konsultativt, hvilket kan være vanskeligt ved permanent tilstedeværelse i en lejr. Når det kommer til kriseinterventioner, anskuer militærpsykologerne soldaternes reaktioner som normale og naturlige, set i relation til den unaturlige situation, soldaten befinder sig i – at være i en krigszone. Nogle reagerer selvfølgelig uhensigtsmæssigt og har det meget skidt, men langt de fleste reagerer normalt på udsendelsen. og heldigvis for det, da det er mere problematisk, hvis reaktionerne udebliver. - Som krisepsykologer er vi meget fokuseret på de soldater, der ikke reagerer. Det handler dog i særlig grad om at sikre, at reaktionerne på udsendelsen ikke bliver permanente eller tiltager i styrke, hvilket kræver stort indblik i assessment. Psykologerne bliver ofte benyttet til at vurdere om en soldat bør hjemsendes eller trækkes tilbage til en mere sikker lejr, siger Robert Jonasen. Psykolog i en machokultur Det er dog ikke kun ved særlige hændelser, at militærpsykologerne ved Veterancentret drager ud til de udsendte styrker. I løbet af udsendelsesperioden på seks måneder kommer psykologerne på to til tre fastlagte kontaktbesøg i missionsområdet, hvor der etableres en midlertidig klinik i lejren. Her kan soldaterne ganske uformelt stikke hovedet ind og tale med en psykolog, hvis de har behov. Det er ikke ualmindeligt, at psykologerne afholder 20 individuelle samtaler med soldaterne om dagen, når en særlig hændelse er indtruffet Typisk handler samtalerne om tilpasningsproblemer i forhold til familien derhjemme eller kamptræthed og forhøjet spændings- og stressniveau, når tiden for hjemsendelse nærmer sig. Her foretager psykologerne såkaldte ’Battlemind debriefinger’, hvor soldaterne gøres bevidste om de mange faktorer – både sociale, psykologiske, hormonelle, ernæringsmæssige og fysiske – der spiller ind, når de skal vende hjem til en civil tilværelse. En udfordring i det militærpsykologiske arbejde i forsvaret har i mange år været, hvordan man som psykolog varetager sit faglige virke i en militær kontekst ofte kendetegnet ved en udpræget machokultur. Kernemålgruppen for militærpsykologernes arbejde er naturligt soldaten, hvor det stereotype billede af denne er en mand, for hvem det ikke falder naturligt at tale om følelser. Et billede, som stadig gælder, men som i de senere år er blevet væsentligt ændret. - Forsvaret har i samarbejde med veteranområdets øvrige aktører haft held med at få langt den største del af de danske soldater til at gøre brug af forsvarets tilbud om psykologstøtte før, under og efter udsendelse. Holdningen blandt mange af de danske soldater i dag er nemlig, at man tager imod tilbuddet om at tale med en psykolog – også selv om man ikke har noget større og akut problem og samtalen måske kun varer 15-20 minutter. Det gør man for at vide, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man bedst håndterer de erfaringer, man har gjort sig under udsendelsen. - og det er et vigtigt skridt på vejen for at sikre, at krigen for den enkelte soldat ikke varer ved resten af livet, fastslår Robert Jonasen. Andreas Reckeweg Godfrey, fuldmægtig i Veterancentret PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 13
Page 1 and 2: Nårh, pædagogerne?! Inklusion gen
Page 3 and 4: Professionschef på pension Dansk P
Page 5 and 6: De ’gale’ og de ’normale’ -
Page 7 and 8: han ser Siri som vidnesbyrd på men
Page 9 and 10: Hele verden rundt... Rejseforsikrin
Page 11: Derfor uddannes militærpsykologern
Page 15 and 16: - I dag bygger vi meget mere på de
Page 17 and 18: selv at sætte ord på sin egen (lo
Page 19 and 20: fundet sted. For det er vigtigt i d
Page 21 and 22: Peter A. Levine: › Den tavse stem
Page 23 and 24: Susan Schlüter død Psykolog, cand
Page 25 and 26: Arbejder du med grupper? Kursus i d
Page 27 and 28: Seidenfaden & Draiby Center for Rel
Page 29 and 30: 2 gode tilbud Hvor og hvornår: Kur
Page 31 and 32: › NYT JoB › Offentlig ansættel

Nårh, pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i ... - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?