Nårh, pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› ET MENNESKE gal normal? Kan psykisk sygdom præsenteres som tv-underholdning, sådan som det skete med tv-serien ”Gal eller normal”? ja, mener en deltager, der gerne vil afmontere fordommene om sindslidende. S indslidelser er alvorlige, men det må gerne være sjovt. Jeg har masser af selvironi, så er det heller ikke værre. Programmet skabte god debat og ramte målet om at nedbryde fordommene om, at du kan se, hvem der er psykisk syg, og hvem der ikke er det, siger Siri Noah Bryndildardottir. Bølgerne gik ellers højt, da ”gal eller normal” blev vist over to aftener i maj 2012. Programmerne blev til i et samarbejde mellem DR og kampagnen ”En af os”. Målet var at udfordre de fordomme, mennesker med en psykisk sygdom dagligt må kæmpe med – oven i sygdommen. Med var eksperterne: en psykolog, en psykiater og en psykiatrisk sygeplejerske samt ti deltagere: fem med en psykiatrisk diagnose og fem uden. Deltagerne blev udsat for forskellige udfordringer, og på baggrund af deres reaktioner skulle eksperterne gætte, hvilke fem der på et tidspunkt havde fået diagnoserne skizofreni, bipolar lidelse, oCD, social angst og anoreksi. Eksperterne gættede kun to personer rigtigt og fik placeret de øvrige diagnoser på de forkerte deltagere. Den største overraskelse for dem alle var Siri, der på et tidspunkt havde fået diagnosen paranoid skizofreni, men ikke blev afsløret. De var ved at falde bagover, da Siri trådte frem og fortalte, at hun stadig hører stemmer, har synshallucinationer og desuden ikke er i behandling med hverken medicin eller samtaleterapi. - Det betød enormt meget for mig, at de ikke kunne gætte mig, siger Siri. Tre eksperter, der ikke arbejder med andet til daglig, får at vide, hvilke sygdomme de skal holde øje med, og sidder direkte og søger efter symptomer. Når de ikke kan gætte mig efter en hel uge, så er det da stort. Det har vist mig, at det ikke er så synligt, og det var jo pointen med hele udsendelsen. Charlotte Pelch, ledende distriktssygeplejerske i psykiatrien, kalder det en kæmpe øjenåbner, at man ikke kan gætte en psykisk lidelse. og psykolog Allan Holmgren, der faktisk i løbet af udsendelsen har Siri i kikkerten, udtaler, at det giver hele hans arbejde mening, når SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 ELLER FOTO: BjARNE BERGIuS HERMANSEN, DR
han ser Siri som vidnesbyrd på menneskelig styrke. Endelig udtaler psykiater Flemming Tived efter Siris afsløring, at det overgår alt, hvad han har prøvet i sin faglige tilværelse: - Det har været en helt vild oplevelse, hvor det individuelle i mennesket træder frem og overgår en hvilken som helst overskrift, der end måtte stå i ens journal. Siri kan give enhver, der modtager så alvorlig en kronisk diagnose, håb. Du er et menneske Siri har en mission: Hun ønsker, at andre med en psykiatrisk diagnose føler sig lyttet til og får et håb om bedring. Ikke mindst fordi det er en udbredt opfattelse, at skizofreni er kronisk, også blandt behandlerne. Samtidig vil hun nedbryde de fordomme, hun selv har oplevet. Fx at hun skulle være farlig, sådan som personer med skizofreni ofte omtales i medierne. - Mange, der ikke har kendskab til sindslidende, bliver bange. Jeg har aldrig været farlig for andre, men har oplevet, at folks attitude ændrer sig, når de hører, at jeg har skizofreni. Det er ikke alle, der sidder og rokker i et hjørne, og man kan faktisk have en helt normalt fungerende hverdag både med og uden medicin. Men ”gal eller normal” har medført, at der er bragt nogle mere positive historier om psykisk syge, mener hun. - Alle har også brug for at blive lyttet til og accepteret. Det har jeg savnet før. Du er ikke din sygdom, du har den. Du kan lide af kræft. Du er ikke kræft. Du er ikke en hjertefejl. Du er et menneske. Det er det, der gør os ens. Siri er glad for at have deltaget i ”gal eller normal”, som blev set af mere end 600.000 mennesker. Hun føler også, at det gik ordentligt for sig, at der blev passet på deltagerne både af psykolog og projektleder på ”En af os”, Johanne Bratbo, og DR-lægen Peter Quortrup geisling. Stoffer og stemmer Siri fremtræder som en varm, spontan og åben person, men sådan har det ikke altid været. Der var engang, hvor hun hverken turde gå ud eller sågar åbne munden. Hun var bange for, at andre ville komme ind og overtage kontrollen. Det begyndte som almindelig børneangst, især angst for at miste. - Jeg havde paniske anfald over, at min mor skulle dø. Hun var den allervigtigste. Jeg kunne ikke lide at gå om hjørner og ville ikke sove i mørke. Angsten udviklede sig i teenageårene, så jeg til sidst ikke turde gå ud. - Som 20-årig prøvede jeg en streg amfetamin, og stofferne gjorde først alting mindre kaotisk. Men det eskalerede, og jeg udviklede mere angst og tog flere stoffer. Seks år med stoffer, der næsten altid endte med, at jeg fik psykoser. Det er min tågede tid, fra jeg var 20 til 26. Jeg gik mere og mere i opløsning. Det var i samme periode, jeg begyndte at høre stemmer. Siri har været indlagt i alt tre gange. Undervejs har hun fået diagnoserne borderline, skizoid personlighedsstruktur og til sidst paranoid skizofreni. - Jeg havde ikke held med at få hjælp i psykiatrien. Jeg fik masser af medicin og var til sidst en zombie. Psykiateren, der gav mig den sidste diagnose, sagde, at jeg havde fået en alvorlig kronisk sygdom, at jeg aldrig ville få det rigtig godt, og at det kun ville gå nedad fra nu. Psykiateren lyttede ikke til mig, han sad og kiggede ad vinduet, og han ville heller ikke tale med min mor. Han gav mig alt for meget medicin, jeg har faktisk både prøvet at falde i søvn midt i en samtale og midt i et måltid. Det eneste, han gjorde, var at tage håbet fra mig. Heller ikke mødet med en psykolog hjalp Siri. - Jeg har aldrig gået til psykolog, bortset fra en gang, da jeg var meget syg. Hun var helt ny og så gav de hende mig. Det var ikke godt. Vendepunktet for Siri blev en god bostøtte, som fik hende ind på en skole for unge med sindslidelser. - Bostøtten blev min terapeut. Hun så mig som et menneske og fik mig til at se alle de små sejre, og med succesoplevelser udvikler man sig jo. Det er jo svært at se sine egne fremskridt, og det er man meget afhængig af i sin recovery. Magt over stemmerne Siri er i dag 34 år og har ikke fået medicin, siden hun i 2006 ved et uheld glemte sine piller, da hun skulle på rejse. Det gik fint uden – siden har hun hverken fået medicin eller fået samtalebehandling, men god menneskelig støtte på sin vej. Stadig hører hun stemmer og har synshallucinationer. Stemmerne kan enten tale til hende eller bagtale hende, og selv om de nogle gange er høje, så har hun i dag magt over dem. - Før tog jeg en kamp og diskuterede med dem, men det mistede jeg energi af. De er der jo ikke, så det er som at slå på et spøgelse. I dag opfatter jeg det mere som at sidde i en restaurant med baggrundsmusik, hvor man faktisk ikke lægger mærke til den. Når stemmerne er høje, så prøver jeg at overdøve dem. Jeg har fx altid tv tændt, når jeg skal sove. Siri ved, at stemmerne vil blive ved at være der, for ”de vil ikke gå”, men hun ignorerer dem, og på den måde mister de magten. Hun har også kontrol over sine synshallucinationer, selv om hun stadig ser væsener, der ikke er rare at se på. Men de er så urealistiske, at hun faktisk ikke er i tvivl om, at de ikke er virkelige. Tidligere skræmte de hende fra vid og sans. I dag holder Siri foredrag, og sammen med en musikterapeut underviser hun unge med sindslidelser og særlige behov i musikterapi og musik som kommunikation. Hendes styrke er slående, præcis som eksperterne sagde det i udsendelsen. Men for hende handler det også meget om vilje. - Livet er værd at kæmpe for. Måske kan man ikke komme sig 100 procent, men det bliver bedre. Selv i mine sorteste perioder kan jeg nu finde det i rygraden, siger hun. Nana Lykke, webredaktør, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 | SIDE 7
Page 1 and 2: Nårh, pædagogerne?! Inklusion gen
Page 3 and 4: Professionschef på pension Dansk P
Page 5: De ’gale’ og de ’normale’ -
Page 9 and 10: Hele verden rundt... Rejseforsikrin
Page 11 and 12: Derfor uddannes militærpsykologern
Page 13 and 14: gørende forløber for beslutningen
Page 15 and 16: - I dag bygger vi meget mere på de
Page 17 and 18: selv at sætte ord på sin egen (lo
Page 19 and 20: fundet sted. For det er vigtigt i d
Page 21 and 22: Peter A. Levine: › Den tavse stem
Page 23 and 24: Susan Schlüter død Psykolog, cand
Page 25 and 26: Arbejder du med grupper? Kursus i d
Page 27 and 28: Seidenfaden & Draiby Center for Rel
Page 29 and 30: 2 gode tilbud Hvor og hvornår: Kur
Page 31 and 32: › NYT JoB › Offentlig ansættel

Nårh, pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?