Nårh, pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› SEMINAR SKAMMEN ’Brug patienten til at forstå kulturen’, lød et af Freuds mange kloge råd. Den norske psykiater Finn Skårderud lever denne pointe ud ved at undersøge personlighedsforstyrrelser i det senmoderne samfund. D et senmoderne livs kompleksitet, ’ondt i identiteten’ samt kropsoptagethed, spiseforstyrrelser og kropsskam, især blandt unge. Sådan lød nøgleordene, da Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer holdt seminar i Aarhus sidst i maj. I en fin balance imellem spøg og alvor leverede psykiater, forfatter og foredragsholder Finn Skårderud en hel dags monolog om betydningen af terapeutisk dialog. Han indledte således: - Mennesker i dag, der er 50 år, tror, de er unge. Ældre vil være unge. Ældre lærer af unge, men hvordan lærer unge at blive voksne, når voksne vil være unge? SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 12 | 2012 SIDDER I KROPPEN Skårderud mener selv, at de unge er gået hen og blevet deres helt eget projekt. Det forekommer dermed ganske logisk, at en del unge ikke føler tillid til de voksne, der undlader at hjælpe dem med at finde vejen frem. De unge befinder sig tydeligvis i en form for vakuum, idet de ophøjes som ’enestående’ i ordets dobbelte betydning – at være noget helt særligt og stå alene. ’At skabe sig’ blev tidligere opfattet som egoisme. I dag lyder parolen, ’gå ud og skab dig – skab dig til et interessant individ, og vær ekstraordinær’. De unge jagter efter succes ud fra meget forudsigelige, ja næsten ordinære, standarder. FOTOS: cHILI FOTO
- I dag bygger vi meget mere på den ukendte fremtid end på fortiden og traditioner. Det eneste stabile er det ustabile, slog Skårderud fast. Det anses som talentfuldt at sælge sig selv på noget, man endnu ikke har præsteret, jævnfør den kollektive fascination af X-Factor. På trods af en materiel velstand som aldrig før, fortsatte Skårderud sin udlægning, er omfanget af børne-ungepsykiatri øget betragteligt i de seneste år. Trygge tilknytningsmønstre i familierne synes en mangelvare. Dertil kommer, at det ikke skorter på modstridende krav og behov i moderne mennesker: På den ene side kræves der fleksibilitet og forandringsparathed, på den anden side har mennesker behov for at opnå indre integration og sammenhæng. Dette dilemma skaber en indre spænding, en uro, som i svære tilfælde kan komme til udtryk i selvskadende adfærd, vold, spiseforstyrrelser og misbrug. Det er ikke mere det kontrollerede menneske, der er hovedproblemet, men det ukontrollerede og uhæmmede menneske, diagnostisk benævnt borderline. - Det er ikke længere naturkatastrofer, der er vores problem, men andre mennesker, lød det konkluderende fra talerstolen. Breivik’sk desintegration grænseløs og skamløs adfærd i det senmoderne samfund er ikke svær at få øje på. Vi bør dog ifølge Skårderud ikke forledes til at tro, at følelsen af skam er i færd med at forsvinde i vores kultur. Skam kommer snarere til udtryk i kroppen, samtidig med at den er svær at tale om. I det industrielle samfund kunne selvrealisering føre til skam. En søn kunne fx få en højere uddannelse end sin far og dermed give anledning til omgivelsernes misbilligelse, som derefter blev internaliseret i den unge mands sind. I dag kan skammen blive en ubehagelig følgesvend, hvis unge realiserer sig selv for lidt. Det forventes af mange unge, at de skal være kreative, få en avanceret videregående uddannelse og blive de dygtigste, smukkeste og bedste. Når det ikke lykkes for de unge at gøre eller blive noget ekstraordinært, melder skammen sig hos dem over at være dem, de er. Psyken kommer på overarbejde for at bekæmpe den indre følelse af fortvivlelse og meningsløshed. Slår de mere almindelige, konstruktive løsninger på dette indre ubehag ikke til, kan den unge ’omdirigere’ skamfølelsen eksempelvis via mad (bulimi), selvskade eller misbrug. Skam bliver også til i hverdagslivets relationer. Visse unge tåler ikke helt almindelige småkrænkelser fra andres side, såsom når to veninder sender sms til hinanden, men ekskluderer en tredje veninde fra deres udveksling. Hvis der mangler ydre sammenhæng, kan den tredje unge pige – i mangel af bedre – ty til kroppen for at skabe indre sammenhæng. oversat til det gryende anorektiske sprog lyder formlen: ’Det er for meget for mig, ergo gør jeg mig mindre.’ Kroppen bliver vred, og vreden bliver krop. Anorektike- ren reducerer til én kalorie for at opnå overblik. Således reduceres selvet, psykologisk set, til noget, der kan håndteres. Finn Skårderud lægger ikke skjul på, at det er yderst svært at motivere spiseforstyrrede til forandring. Klienten vil være enig i, at hun skammer sig over egen krop, og på et dybere plan skammer hun sig over at være den, hun er. Det paradoksale er, at det anorektiske symptom fremmer den indre sammenhæng, hvormed motivationen for forandring forbliver ringe. Hos unge mænd i særdeleshed kan skammen komme til udtryk som raseri og vold. I norsk presse dækker Finn Skårderud fra psykiatrisk hold den igangværende Breivik-sag. Som et ekstremt Nøgleordene var det senmoderne livs kompleksitet, ’ondt i identiteten’ samt kropsoptagethed, spiseforstyrrelser og kropsskam, især blandt unge.
Page 1 and 2: Nårh, pædagogerne?! Inklusion gen
Page 3 and 4: Professionschef på pension Dansk P
Page 5 and 6: De ’gale’ og de ’normale’ -
Page 7 and 8: han ser Siri som vidnesbyrd på men
Page 9 and 10: Hele verden rundt... Rejseforsikrin
Page 11 and 12: Derfor uddannes militærpsykologern
Page 13: gørende forløber for beslutningen
Page 17 and 18: selv at sætte ord på sin egen (lo
Page 19 and 20: fundet sted. For det er vigtigt i d
Page 21 and 22: Peter A. Levine: › Den tavse stem
Page 23 and 24: Susan Schlüter død Psykolog, cand
Page 25 and 26: Arbejder du med grupper? Kursus i d
Page 27 and 28: Seidenfaden & Draiby Center for Rel
Page 29 and 30: 2 gode tilbud Hvor og hvornår: Kur
Page 31 and 32: › NYT JoB › Offentlig ansættel

Nårh, pædagogerne?! I verdens brændpunkter Skammen i ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?