August 2011 - Hus Forbi
August 2011 - Hus Forbi
August 2011 - Hus Forbi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
h u s fo r bi<br />
nr. 8 august <strong>2011</strong> 15. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort<br />
kære læsere<br />
Velkommen hjem!<br />
– vi har savnet jer<br />
chokmelding fra skat<br />
400 kroner<br />
mindre<br />
i kontant-<br />
hjælp<br />
bolig på 8,5 m 2<br />
Beboerne<br />
vil bæres ud<br />
frivilligt arbejde<br />
Klog bag<br />
tremmer<br />
hus forbi må ikke sælges i togene
h u s fo r bi<br />
reDAktion<br />
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />
Ole Skou<br />
ole@husforbi.dk<br />
REDAKTØR-vikar<br />
Thomas Hye-Knudsen<br />
thomas@husforbi.dk<br />
SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer:<br />
Trine Kit Jensen<br />
Helle Horskær Hansen<br />
Johs. Bertelsen<br />
Kathrine Schmeichel<br />
Birgitte Höegh<br />
Niels Ole Qvist<br />
Morten Nøhr Mortensen (foto)<br />
Holger Erik Henriksen (foto)<br />
Flemming Schiller (foto)<br />
Claus Sjödin (foto)<br />
Randi Bastholm (foto)<br />
FORSIDEFOTO<br />
Caspar Miskin<br />
KORREKTUR<br />
Bro Kommunikation A/S<br />
LAYOUT<br />
salomet grafik<br />
kontAkt reDAktionen<br />
tlf. 5240 9069, redaktion@husforbi.dk<br />
sAlgsAfDeling<br />
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk<br />
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689<br />
René Køhn, tlf. 5240 9079<br />
sælgerkontAkt<br />
tlf. 5133 8128<br />
ADministrAtion<br />
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, 5240 9049,<br />
rasmus@husforbi.dk<br />
Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk<br />
Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089, ruth@husforbi.dk<br />
uDgiVer<br />
Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N<br />
Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk<br />
DebAtinDlæg<br />
debat@husforbi.dk<br />
Distribution<br />
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som<br />
distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne.<br />
Kontakt os på: tlf. 5133 8128<br />
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).<br />
Abonnement<br />
STANDARDABONNEMENT: 465 kroner<br />
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).<br />
STØTTEABONNEMENT: 665 kroner<br />
Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller karina@notat.dk<br />
biDrAg<br />
Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du sætte beløbet ind<br />
på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.<br />
trYk Dansk Avistryk<br />
oPlAg 75.000<br />
læsertAl 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal <strong>2011</strong>)<br />
ifølge Index Danmark/Gallup<br />
AntAl sælgere 744<br />
issn 1397-3282<br />
Næste nummer udkommer den 1. september <strong>2011</strong>.<br />
om hus forbi <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996 og sælges af<br />
hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.<br />
Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både<br />
via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere er alle<br />
udstyret med et id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet.<br />
Indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres primært af professionelle freelancere, fotografer<br />
og illustratorer. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det internationale netværk af<br />
gadeaviser, INSP.<br />
Vi støtter <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Vil du også støtte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />
2 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
| leder |<br />
Hvad er moralen?<br />
Jeg kendte for ti år siden en hjemløs kvinde, som kom på det værested, hvor jeg var ansat. Hun<br />
var på kontanthjælp og havde gennem flere år levet på gaden. Senere fik hun en lejlighed, som<br />
hun dog endte med at blive smidt ud af, fordi for mange af vennerne fra gaden ofte overnattede,<br />
når vind og vejr blev for meget af det gode. Hun drak heftigt og var til tider også kraftigt medicineret<br />
ud over den lægeordinerede metadon, som skulle dulme trangen til hårdere stoffer. På<br />
trods af hendes kaotiske liv besad hun en ganske særlig evne, som mange frimærkesamlere ville<br />
misunde hende. I sin håndtaske havde hun et rum, hvor<br />
Mest sandsynligt<br />
accepterer den omtalte<br />
kvinde fra før i dag bare<br />
bøderne, fordi hun<br />
stadig kan huske det<br />
gamle ordsprog om,<br />
at man ikke kan klippe<br />
hår af en skaldet.<br />
hun opbevarede bundter med nystrøgne busbilletter –<br />
lagt i sirlig orden efter takstzone, dato og klokkeslæt, så<br />
hun kunne genbruge dem år efter år. I modsætning til<br />
hovedparten af mange andre af husets socialt udsatte<br />
mennesker behøvede hun aldrig at spørge, om hun kunne<br />
låne til bussen eller toget. Hun havde ikke råd til klippekort<br />
eller periodekort, men opnåede at holde fast i sin<br />
egen værdighed ved altid at kunne fremvise (næsten)<br />
gyldig rejsehjemmel. Jeg skal ikke kunne sige, om hun<br />
helt undgik bøder, men de færreste kontrollører kikkede<br />
på datoen, og endnu færre på årstallet for, hvornår billetten<br />
var udstedt.<br />
Om hun i dag – godt 10 år efter – stadig anvender den<br />
alternative rejsehjemmel, ved jeg ikke. Måske er det blevet for omstændeligt, fordi der i perioden<br />
er kommet så mange prisstigninger – som man også kan se på billetterne. For priserne på bus og<br />
tog er eksploderet siden 2001. I foråret 2010 afgav transportminister Hans Christian Schmidt (V)<br />
et svar til Folketingets trafikudvalg, hvori han måtte konstatere, at det på ti år er blevet 58 procent<br />
dyrere at tage bussen eller toget. Og ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er priserne på<br />
kollektiv trafik siden 1999 steget to en halv gang mere end de generelle priser i samfundet. Det er<br />
sket samtidig med nedskæringer og stramninger over for især kontanthjælpsmodtagere.<br />
Mest sandsynligt accepterer den omtalte kvinde fra før i dag bare bøderne, fordi hun stadig kan<br />
huske det gamle ordsprog om, at man ikke kan klippe hår af en skaldet. Hun betaler stadig af på<br />
indskuddet på den lejlighed, hun ikke længere bor i. Plus den ekstreme varmeregning, fordi hun<br />
altid havde døren åben til altanen for at få himmel over hovedet – uden at slukke for varmen. I<br />
kulissen følger alle rykkerne og inkasso-gebyrerne og den for meget udbetalte boligsikring, fordi<br />
hun havde 'logerende', som kun kunne få sygesikringsbevis og offentlig hjælp, hvis de havde en<br />
folkeregisteradresse.<br />
Men hun tager fejl, den lille dame. For i skatteministerens handleplan for inddrivelse af gæld til<br />
det offentlige betegnes det som 'amoralsk' at køre gratis med S-tog og bus, hvorfor SKAT fremover<br />
skal have lov til at trække 400 kroner i hendes hjælp, uanset om hun i forvejen afdrager på<br />
anden offentlig gæld.<br />
For ikke lang tid siden fik en afgående (fyret) DSB-direktør 4 millioner kroner – ikke i bøde, men i<br />
fratrædelsesgodtgørelse, fordi han blev gjort til hovedansvarlig for at have påført DSB et tab på 500<br />
millioner kroner i forbindelse med DSBFirst. En regning, som nu sendes videre til alle samfundsborgere<br />
– uanset om de altid går, cykler, kører bil, betaler – eller ikke betaler – når de kører i tog eller bus.<br />
Tænk, hvis alle private virksomheder tog den moral til sig. Frisørfaget ville i hvert fald blomstre,<br />
og de ville have en god sag, hvis de af Forbrugerrådet blev anklaget for at tage penge for at<br />
barbere de skaldede.<br />
Thomas Hye-Knudsen, redaktørvikar<br />
Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk<br />
v/Annemette Lyngh
| indhold |<br />
4<br />
÷ 400 kr.<br />
9<br />
22<br />
32<br />
noter<br />
Prostituerede mangler socialfaglig støtte,<br />
viser ny rapport fra Rådet for Socialt<br />
Udsatte.<br />
debat<br />
Hvem må sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />
ny hus forbi-sælger<br />
Mød Taki, der har fået nyt mod på livet<br />
som sælger i Sønderborg.<br />
150.000 danskere har<br />
udsigt til en økonomisk<br />
øretæve, der bliver til at<br />
tage at føle på. En ny<br />
bekendtgørelse giver<br />
nemlig mulighed for,<br />
at SKAT uden videre<br />
kan trække 400 kroner<br />
i kontanthjælpen, hvis<br />
man har gæld i form af<br />
togbøder, medielicens<br />
og p-afgifter. Det vil<br />
gælde, uanset om man<br />
i forvejen afdrager på<br />
anden offentlig gæld.<br />
10 24<br />
1,9 millioner danskere<br />
er engageret i frivilligt<br />
arbejde. Det er stadig<br />
idrætsforeningerne, der<br />
trækker mest. Men det<br />
sociale område er ved at<br />
komme efter. Et af eksemplerne<br />
stammer fra<br />
Vridsløselille Statsfængsel.<br />
Frivillige gør deres<br />
til et opgør med myten<br />
om, at man ikke bliver<br />
klogere af at komme i<br />
fængsel – måske snarere<br />
det modsatte.<br />
6<br />
Rygning som dødsårsag<br />
overgår socialt udsatte<br />
langt hyppigere end<br />
andre rygere. Som vi<br />
beskrev i sidste nummer,<br />
er uligheden i sundhed<br />
øget markant. Paradoksalt<br />
viser erfaringer fra<br />
Røgfrihed for alle, at de<br />
socialt udsatte rygere<br />
selv har tillid til, at de<br />
kan klare et rygestop,<br />
mens et flertal af socialmedarbejderne<br />
tvivler.<br />
Med fødderne forrest.<br />
Sådan vil mange af Missionen<br />
blandt Hjemløses<br />
Kollegiums ældre herrer<br />
helst forlade deres<br />
bolig. De vil ikke derfra,<br />
selvom hver af de 148<br />
beboere kun har 8,5<br />
kvadratmeter at boltre<br />
sig på. Flere har boet<br />
der i mere end 20 år.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har fået lov<br />
at kikke indenfor - til en<br />
snak om nærvær, tryghed<br />
og kammeratskab.<br />
| et billede fra gaden | foto holger erik henriksen<br />
Alle kan trænge til et knus, synes Adam. Kazys var den 'heldige' på Kultorvet i København.<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 3
Regeringens svar på stats-<br />
underskud: 400 kroner mindre<br />
udbetalt i kontanthjælp<br />
150.000 danskere risikerer at miste 400 kroner om måneden, indtil de har betalt deres<br />
gæld, som stammer fra togbøder, medielicens og p-bøder. kontant- og starthjælpsmodtagere<br />
bliver ikke undtaget. flere skubbes ud i social deroute, frygter eksperter.<br />
af kathrine schmeichel<br />
Mange kontanthjælpsmodtagere<br />
vil snart kunne opleve, at der står<br />
400 kroner mindre på deres konto<br />
hver måned.<br />
Det sker, når en ny bekendtgørelse<br />
– der er i høring til 10.<br />
august – med stor sandsynlighed<br />
træder i kraft i sensommeren<br />
<strong>2011</strong>. Bekendtgørelsen,<br />
der omfatter al slags gæld til det<br />
offentlige, er et brud med hidtidig<br />
inddrivelsespraksis. SKAT får<br />
nemlig mulighed for at trække<br />
400 kroner om måneden fra alle,<br />
som har gæld til DSB, DR eller har<br />
gamle parkeringsbøder – selvom<br />
de er på kontanthjælp, og uden<br />
at man vurderer deres betalingsevne<br />
eller skeler til, om de betaler<br />
af på anden gæld. Dog er der den<br />
ventil, at borgeren skriftligt skal<br />
varsles, 14 dage før SKAT foretager<br />
'særskilt lønindeholdelse', som<br />
den nye form for gældsinddrivelse<br />
hedder. Det skulle give borgeren<br />
mulighed for at klage over afgørelsen.<br />
I regeringens 'Handleplan på<br />
inddrivelsesområdet' står der<br />
blandt andet, at 'disse særlige<br />
restance-arter har det tilfælles, at<br />
de udgør manglende betaling for<br />
en afgrænset og konkret offentlig<br />
ydelse, hvor manglende betaling<br />
er 'amoralsk', og som derfor bør<br />
afvikles, uanset om skyldnerens<br />
betalingsevne efter tabeltrækket i<br />
forvejen er udnyttet til afvikling<br />
af anden og bedre stillet offentlig<br />
gæld.'<br />
1600 kroner at leve for<br />
I sit høringssvar til den nye<br />
bekendtgørelse siger Rådet for<br />
Socialt Udsatte, at særskilt lønin-<br />
4 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
deholdelse udgør en risiko for at<br />
skubbe socialt udsatte mennesker<br />
ud over kanten:<br />
'Et beløb på 400 kroner månedligt<br />
er måske i mange almindelige<br />
danskeres øjne et mindre beløb.<br />
For op mod halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne<br />
vil beløbet<br />
udgøre mellem 10 og 20 procent<br />
af deres månedlige rådighedsbeløb.<br />
Halvdelen af modtagere af de<br />
laveste kontanthjælpsydelser har<br />
et rådighedsbeløb på under 2.000<br />
kroner om måneden.'<br />
Rådet mener også, at det er<br />
uansvarligt, at myndighederne<br />
hverken foretager en vurdering<br />
af betalingsevnen, eller tager<br />
hensyn til, at man afdrager på<br />
anden gæld, ligesom det finder det<br />
betænkeligt, at trækket på de 400<br />
kroner kan ske uden varsel, hvis<br />
kontanthjælpsmodtagere og andre<br />
modtagere af sociale ydelser ikke<br />
er tilmeldt folkeregisteret med en<br />
postadresse.<br />
straffeekspedition<br />
Indsigelserne fra Rådet for Socialt<br />
Udsatte bakkes op af flere organisationer<br />
inden for det sociale<br />
område. Ole Skou, socialjurist i<br />
SAND, de hjemløses landsorganisation,<br />
siger:<br />
- Forslaget er for mig at se<br />
en straffeekspedition, der tager<br />
udgangspunkt i en småborgerlig<br />
moral om, at man ikke transporterer<br />
sig gratis med det offentlige,<br />
og at man betaler sin licens.<br />
Men faktum er, at de hjemløse<br />
slet ikke har råd til at betale de<br />
tårnhøje priser på bus og tog, når<br />
de skal rundt i byen. Skatteministeren<br />
har tidligere udtalt, at det<br />
ikke giver mening at holde fast i<br />
gæld, der ikke kan inddrives. Men<br />
i stedet for at hjælpe de hjemløse<br />
ud af fattigdomsfælden, ændrer<br />
han i en bekendtgørelse, så gælden<br />
kan inddrives uanset konsekvenserne.<br />
Regeringen burde hellere<br />
skabe en realistisk mulighed<br />
for at gældssanere hjemløse og så<br />
give de dokumenterbart hjemløse<br />
mulighed for et gratis bus-togkort<br />
og fritage dem for licens.<br />
Ole Skou forventer at få 'en<br />
storm af henvendelser fra hjemløse',<br />
hvis den nye bekendtgørelse<br />
træder i kraft.<br />
- Næsten alle hjemløse har den<br />
slags gæld – specielt de gadehjemløse,<br />
der slet ikke får besked, fordi<br />
de bor under busk nummer 3,<br />
og som får et chok, hvis bekendtgørelsen<br />
får virkning. Det gælder<br />
selvfølgelig også alle dem, der<br />
har 'rudekuvert-fobi' (mennesker,<br />
som har så massive problemer, at<br />
de er holdt op med at reagere på<br />
strømmen af rudekuverter, red).<br />
signalpolitik<br />
Line Barfod, socialpolitisk ordfører<br />
i Enhedslisten, er heller ikke<br />
begejstret for statens udvidede<br />
mulighed for at inddrive gæld til<br />
det offentlige.<br />
- Den nye lov er med til at forværre<br />
situationen for de svagest<br />
stillede og dermed fastholde folk<br />
i fattigdom. Men frem for at gå<br />
efter dem, der har mindst, burde<br />
regeringen ansætte flere folk til at<br />
inddrive gæld hos de store skyldnere,<br />
der tjener meget.<br />
Line Barfod mener, at der<br />
er tale om signalpolitik, hvor<br />
regeringen forsøger at sige, at den<br />
gør noget for at hente de mange<br />
penge, staten har til gode.<br />
- Men inddrivelse af 400<br />
kroner per måned hos en stor del<br />
af de mennesker, som vil blive<br />
berørt, gør ingen forskel i statsbudgettet.<br />
I stedet vil de blive<br />
sat i en slags gældsfængsel, hvor<br />
de vil få mindre råd til at betale<br />
deres udgifter, fordi staten tager<br />
en stor andel af deres rådighedsbeløb,<br />
som for en kontanthjælpsmodtager<br />
nemt kan svare til en<br />
uges madbudget, siger hun.<br />
200 millioner kroner årligt<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har forgæves forsøgt<br />
at få en kommentar fra skatteminister<br />
Peter Kristensen (V).<br />
Han henviser i stedet til Venstres<br />
skatteordfører Mads Rørvig. Han<br />
er ikke uventet uenig med Line<br />
Barfod.<br />
- Som medlem af Folketinget<br />
er Line Barfod også nødt til at<br />
forholde sig til, at Rigsrevisionen<br />
har kritiseret Folketinget for,<br />
at statsgælden på 80 milliarder<br />
kroner er alt for stor. Derfor er vi<br />
nødt til at tage yderligere initiativer<br />
for at få krævet flere penge<br />
ind fra alle dem, der har gæld til<br />
det offentlige. Selvfølgelig skal<br />
det kunne ske i forskellige tempi,<br />
alt efter hvordan folks privatøkonomiske<br />
situation er. Men vi skal<br />
lægge et snit et eller andet sted.<br />
Og jeg synes, det er fint, at vi har<br />
lagt niveauet på 400 kroner, og at<br />
man så også bliver varslet, siger<br />
han.<br />
Ifølge chefkonsulent i SKAT's<br />
inddrivelsesenhed, Merete Norup,<br />
vil den særskilte lønindeholdelse<br />
potentielt berøre 150.000 mennesker<br />
og skaffe staten en forventet<br />
indtægt på 200 millioner kroner<br />
om året. |
Social<br />
gældssanering<br />
flopper<br />
Et forsøg på at eftergive offentlig gæld til 28.000<br />
socialt udsatte for godt en milliard kroner er kuldsejlet.<br />
I løbet af tre år har 461 personer søgt – kun 167 personer<br />
har fået gældssanering i forsøgsordningen.<br />
af thomas hye-knudsen<br />
Hvad der var tænkt som en økonomisk<br />
håndsrækning og et incitament<br />
til at komme i gang med<br />
en uddannelse eller få et arbejde<br />
for 28.000 håbløst forgældede og<br />
langvarige kontanthjælpsmodtagere<br />
er slået fejl. Selvom der<br />
efter planen stadig er et år tilbage<br />
af forsøgsordningen, bliver<br />
den ikke forlænget. Det viser et<br />
notat fra Skatteministeriet til<br />
Folketingets socialudvalg.<br />
Godt hjulpet af pres fra blandt<br />
andet Rådet for Socialt Udsatte<br />
var der i 2005 stort politisk<br />
fokus på at forsøge at fjerne én<br />
af de væsentligste barrierer,<br />
som flere undersøgelser har vist<br />
står i vejen for de udsatte gruppers<br />
motivation til at komme i<br />
arbejde. Nemlig den gæld, som<br />
mange har oparbejdet gennem<br />
mange år på kontanthjælp.<br />
Mindst 28.000 mennesker var<br />
på daværende tidspunkt ifølge<br />
Socialministeriet og Skatteministeriet<br />
så forgældede, at de ikke<br />
økonomisk ville få noget ud af<br />
forsøgsordningen<br />
at påtage sig et arbejde. Gammel<br />
skattegæld, skyldigt børnebidrag,<br />
biblioteks- og DSB-bøder<br />
ville nemlig kunne indeholdes<br />
i lønnen, hvis de fik arbejde i<br />
stedet for kontanthjælp.<br />
mikroskopisk effekt<br />
I forsøgsordningen, der trådte i<br />
kraft i januar 2007, blev målgruppens<br />
samlede gæld til det<br />
offentlige anslået til godt en<br />
milliard kroner. Og i lighed med<br />
mange almindelige gældssaneringer<br />
blev gælden fra starten<br />
nedskrevet til 10 procent. Da<br />
det blev anslået, at målgruppens<br />
samlede gæld til det offentlige<br />
var på godt en milliard kroner,<br />
blev der afsat 100 millioner kroner<br />
– eller 10 procent. Hvis man<br />
for eksempel skyldte 200.000<br />
kroner, skulle man kun afdrage<br />
20.000 kroner over fire år, hvis<br />
man ellers opfyldte betingelserne<br />
om enten at have påbegyndt<br />
uddannelse eller fundet sig et<br />
job og så i øvrigt havde været på<br />
kontanthjælp i sammenlagt tre<br />
år inden for de sidste fire år. |<br />
Der blev afsat 100 millioner kroner i forsøgspuljen til gældssanering. 167<br />
kontanthjælpsmodtagere har fået bevilget i alt knap to millioner kroner<br />
til at afvikle deres gæld.<br />
Blandt kreditorerne har kommunerne høstet flest penge, nemlig<br />
664.000 kroner. SU-Styrelsen og gammel studiegæld tegnede sig for<br />
godt 600.000 kroner, mens SKAT selv fik 587.000 kr. Licensgæld til DR<br />
stod for 68.000 kroner, mens DSB og Metro/Service måtte nøjes med<br />
godt 29.000 kroner.<br />
Måske ikke overraskende tegner København, Aarhus og Aalborg<br />
sig for de fleste af pengene. I den modsatte ende af skalaen virker<br />
det påfaldende, at Lolland Kommune kun har indkasseret 360 kroner i<br />
betragtning af kommunens store andel af kontanthjælpsmodtagere. Kun<br />
Ballerup Kommune nøjedes med mindre, nemlig 50 kroner, som de nu<br />
har fået i kommunekassen. Der var ingen ansøgninger fra Gentofte.<br />
'Gadens Konger'<br />
af Holger E. Henriksen<br />
er en enestående<br />
mulighed for at få<br />
indblik i et miljø, som<br />
ellers er lukket land<br />
for udenforstående.<br />
En fremragende og<br />
bevægende fotobog, der<br />
måske kan være med til<br />
at røre endog frostbidte<br />
hjerner og skabe debat.<br />
(Carsten Güllich-Nørby,<br />
lektørudtalelse)<br />
Gadens Konger koster 159,- kr.<br />
Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de<br />
hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk,<br />
eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet +<br />
porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto:<br />
0040001697.<br />
<strong>Hus</strong>k at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig.<br />
Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden<br />
FRIVILLIG<br />
ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG!<br />
Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som<br />
besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske<br />
problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og<br />
udfordrende forhold.<br />
Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske,<br />
interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært<br />
ved at holde personlig kontakt.<br />
Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante<br />
kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et<br />
spændende samvær med andre frivillige.<br />
Lad os få en snak, hvis du er interesseret.<br />
KoNtaKt:<br />
Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup,<br />
Albertslund,Lyngby og Hørsholm Christel Lous, tlf.: 20 47 97<br />
26 eller mail: c.lous@get2net.dk<br />
HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 5
socialarbejdere skal bakke<br />
udsatte op i rygestop<br />
mange socialarbejdere opfatter rygning som de socialt udsattes mindste problem.<br />
men hvis det forholder sig sådan, så var det måske en idé at begynde med netop<br />
det problem. Det mener projektleder helle stuart, der står i spidsen for røgfrihed for alle<br />
– en statsstøttet treårig indsats, der skal være med til at mindske uligheden i sundhed.<br />
af helle horskjær hansen<br />
Cigaretterne er de socialt udsattes<br />
mindste problem.<br />
Sådan har holdningen længe<br />
været hos mange af de socialarbejdere,<br />
der møder brugerne på<br />
væresteder, misbrugscentre og<br />
boformer.<br />
- Hvis rygning er det mindste<br />
problem, hvorfor så ikke begynde<br />
med det mindste problem først?<br />
spørger Helle Stuart, der er projektleder<br />
for Røgfrihed for alle,<br />
en treårig indsats på landsplan,<br />
som arbejder med tobaksforebyggelse<br />
blandt hjemløse, alkohol- og<br />
stofbrugere og mennesker med<br />
sindslidelse.<br />
Røgfrihed for alle har lavet<br />
en spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt mere end 1.000 socialt<br />
udsatte og medarbejdere i de 12<br />
modelkommuner, der er med i<br />
projektet. Og af den fremgår det,<br />
at socialt udsatte, på lige fod med<br />
mange andre rygere, gerne vil<br />
lægge smøgerne på hylden. Men<br />
de mangler støtte og opbakning i<br />
deres omgivelser.<br />
et følsomt emne<br />
Hver fjerde udsatte ryger mener<br />
selv, at de vil være i stand til<br />
at kvitte smøgerne, mens kun<br />
hver sjette af de medarbejdere,<br />
der møder de udsatte borgere på<br />
6 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
væresteder, misbrugscentre og<br />
bosteder, deler opfattelsen.<br />
- Ofte kan medarbejderne ikke<br />
honorere de udsattes ønske om<br />
at lægge smøgerne på hylden,<br />
fortæller Helle Stuart.<br />
Derfor er det, ifølge Helle<br />
Stuart, vigtigt at blive ved med at<br />
udvikle socialarbejdernes kompetencer<br />
i forhold til at arbejde med<br />
tobaksforebyggelse i det daglige<br />
arbejde med de socialt udsatte.<br />
- Rygestop og røgfrie væresteder<br />
kan være følelsesladede<br />
- Næsten ni ud af 10<br />
af de socialt udsatte er<br />
rygere, mens det for<br />
resten af befolkningen<br />
er to ud af ti. Socialt<br />
udsatte rammes særlig<br />
hårdt, fordi mange også<br />
døjer med andre sundhedsproblemer<br />
og svære<br />
levevilkår.<br />
Helle Stuart, der er projektleder for<br />
Røgfrihed for alle<br />
emner for nogle socialarbejdere.<br />
En stor del af dem er selv rygere,<br />
fortæller Helle Stuart og pointerer,<br />
at alle medarbejdere skal<br />
ulighed i sundhed – rygning og socialt udsatte<br />
87 procent af socialt udsatte ryger<br />
dagligt – det gælder 21 procent af<br />
befolkningen generelt.<br />
Andelen af storrygere er markant<br />
større blandt socialt udsatte – 52<br />
procent af dem ryger mere end 15<br />
cigaretter om dagen, det gælder 11<br />
være en del af indsatsen, uanset<br />
om de er rygere eller ikke-rygere,<br />
hvis indsatsen skal lykkes.<br />
Hun erkender, at der er udfordringer<br />
forbundet med projektet.<br />
- Hvis man som medarbejder<br />
selv ryger, er man mindre tilbøjelig<br />
til at erkende, at rygning er<br />
problematisk, siger Helle Stuart.<br />
fælles holdning nødvendig<br />
Projektet har produceret faglig<br />
viden, der specielt har fokus på<br />
rygningen i relation til de udsatte<br />
grupper. I hele perioden har<br />
fokus netop været at inspirere og<br />
udvikle metoder, der skal hjælpe<br />
medarbejderne til at gå forrest.<br />
Hun mener samtidig, at det er<br />
nødvendigt at arbejdet med rygestop<br />
ikke udelukkende bliver den<br />
enkelte medarbejders ansvar, men<br />
det kræver stillingtagen og fælles<br />
holdning i hele organisationen.<br />
- Medarbejderne har fået<br />
værktøjer til at spotte og skabe<br />
anledninger til en snak om tobak.<br />
Det giver god mening, at medarbejderne<br />
systematisk spørger ind<br />
til rygning. Eksempelvis, når man<br />
laver handle- eller opholdsplaner,<br />
når man udleverer metadon, eller<br />
når der kommer en ny bruger,<br />
fortæller Helle Stuart.<br />
Systematikken sikrer, at det<br />
ikke bliver den enkelte medarbejders<br />
ansvar at tale rygestop og<br />
procent i hele befolkningen.<br />
Andelen af storrygere er størst<br />
blandt alkoholmisbrugere, her ryger 64<br />
procent.<br />
Storrygere lever mindst 8-10 år<br />
kortere end ikke rygere og kan se<br />
frem til langt flere år med belastende<br />
rygevaner, men en fælles opgave<br />
for bostedet, værestedet eller<br />
misbrugscentret.<br />
fortsat indsats nødvendig<br />
Med knapt et halvt år tilbage af<br />
projektperioden er det stadig for<br />
tidligt helt at konkludere på resultaterne,<br />
men der er oparbejdet<br />
viden og erfaringer, og en proces<br />
er sat i gang, som er værd at følge<br />
op på.<br />
- Vi kan fornemme, at indsatsen<br />
har rykket ved nogle holdninger<br />
blandt medarbejderne, men<br />
der er stadig et stykke vej, siger<br />
Helle Stuart. Hun understreger,<br />
at der er mange gode grunde til at<br />
arbejde med tobaksforebyggelse<br />
blandt socialt udsatte mennesker:<br />
- Rygning er den væsentligste<br />
årsag til, at socialt udsatte<br />
lever mange år kortere end gennemsnittet.<br />
Og rygning har stor<br />
indflydelse på den sociale ulighed<br />
i sundhed. Næsten ni ud af 10 af<br />
de socialt udsatte er rygere, mens<br />
det for resten af befolkningen er<br />
to ud af ti. Socialt udsatte rammes<br />
særlig hårdt af rygningens skadevirkninger,<br />
fordi mange også døjer<br />
med andre sundhedsproblemer<br />
og svære levevilkår. |<br />
Projektets indsamlede viden og<br />
erfaringer kan findes på<br />
www.rogfrihed.dk<br />
sygdomme end ikke-rygere.<br />
Næsten fem gange så mange socialt<br />
udsatte (14 procent) lider af kronisk<br />
bronkitis og/eller KOL som i resten af<br />
befolkningen (3 procent).<br />
Mange socialt udsatte vil gerne<br />
holde op med at ryge og forsøger også
Dén smøg<br />
kan jeg da<br />
godt undvære!<br />
65 brugere fra misbrugscentret og<br />
socialpsykiatrien i Fredericia har deltaget i<br />
rygestopforløb og fået individuel vejledning.<br />
Målet er ikke nødvendigvis totalt rygestop,<br />
alene det at skære lidt ned på den daglige ration<br />
cigaretter bliver set som en sejr.<br />
– på linje med andre. Hver tredje socialt udsatte<br />
ryger (30 procent) har forsøgt at holde op med<br />
at ryge, det svarer til landsgennemsnittet (32<br />
procent).<br />
Hver fjerde af de socialt udsatte mener selv,<br />
at de vil være i stand til at holde op med at ryge.<br />
Denne tiltro deles kun af hver sjette medarbej-<br />
der, der møder de udsatte borgere på være- og<br />
bosteder etc.<br />
Socialt udsatte har sværere end andre ved at<br />
holde op med at ryge og har derfor typisk større<br />
behov for støtte og medicin ved rygestop.<br />
Hver tredje af de socialt udsatte rygere, der<br />
ønsker at holde op med at ryge, vil gerne have<br />
af helle horskjær hansen<br />
foto Claus sjödin/cspress.dk<br />
Regnen pisker ned, og Værestedet Kontakten<br />
er affolket. To af brugerne står udenfor, i gårdhaven<br />
under markisen, med en tændt smøg.<br />
De holder sig langs muren, for hvis de skridter<br />
længere frem, slukker regnen cigaretten. Det<br />
er de vant til – at stå der – sommer og vinter, i<br />
regn og solskin. For værestedet er røgfrit. Og<br />
sådan har det altid været – også før Fredericia<br />
Kommune kom med i projekt Røgfrihed for<br />
alle.<br />
<br />
hjælp til det. De efterspørger især hjælp i form af<br />
rygestopkurser og nikotinerstatning.<br />
Hvis man stopper med at ryge, samtidig med<br />
at man stopper med at drikke, mindsker det risikoen<br />
for tilbagefald til alkoholmisbruget.<br />
Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Røgfrihed for alle<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 7
- Jeg er tilbage, hvor jeg<br />
startede. Det gik efter planen<br />
et par måneder, men nu ryger<br />
jeg 20 cigaretter om dagen igen.<br />
Jeg er stadig en del<br />
af projektet og kan til<br />
enhver tid vende tilbage.<br />
Anders Grønning<br />
36-årige Anders Grønning skodder smøgen.<br />
Det har han gjort rigtigt mange gange før. Han<br />
var 12 år, da han tændte sin første cigaret, og det<br />
var også der omkring, han drak sin første øl.<br />
- Jeg har jo ’altid’ røget og havde egentligt<br />
aldrig tænkt at stoppe med det, men efter at jeg<br />
kom ud af mit alkoholmisbrug for lidt over et år<br />
siden, fik jeg mod på at prøve, fortæller Anders.<br />
ny livsstil<br />
Forsøget på at kvitte smøgerne er der rigtigt<br />
mange socialt udsatte i Fredericia, der har haft<br />
mod på.<br />
65 borgere fra misbrugscentret og socialpsykiatrien<br />
har nemlig deltaget i rygestopforløb<br />
eller fået individuel vejledning, og selvom der<br />
ikke er ret mange af dem, der nu er helt røgfrie,<br />
så ryger de fleste brugere færre cigaretter nu,<br />
end før de kom med i projektet. Samtidig kan<br />
flere af dem, der skal motivere og inspirere,<br />
nemlig medarbejderne, nu kalde sig eksrygere.<br />
Anders fik individuel vejledning af en af<br />
de tre rygestopinstruktører, der er tilknyttet<br />
projektet. Hans motivation var et forsøg på at<br />
ændre livsstil.<br />
-Jeg ville lave nogle ting om i mit liv. Jeg<br />
ved jo godt, hvor usundt det er for mig at ryge,<br />
og jeg tænkte meget over mit forbrug. Hver<br />
ryger-døden overhaler stoffer og alkohol<br />
Halvdelen af alle rygere dør af følgesygdomme af rygningen. Blandt socialt<br />
udsatte er andelen af rygere tre til fire gange højere end i befolkningen<br />
generelt. Og det medvirker stærkt til den sociale ulighed i sundhed. Socialt<br />
udsatte mennesker har i forvejen langt større risiko for sygdom og for at dø<br />
tidligt, og på grund af blandt andet dårligere levevilkår slår rygningens skadevirkninger<br />
endnu stærkere igennem hos dem. Amerikansk forskning viser,<br />
at flere misbrugere af hårde stoffer og alkohol dør af rygning end af deres<br />
primære misbrug.<br />
Det er forholdsvis let for kommunerne at give tilbud om rygestop til den<br />
8 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
gang jeg tændte en smøg, tænkte jeg, 'den kan<br />
jeg da godt undvære', fortæller Anders, som de<br />
sidste mange år har røget 20 hjemmerullede om<br />
dagen.<br />
noget at tygge på<br />
Efter det første møde, hvor Anders' motivation<br />
og målsætning blev diskuteret, gik rygestopinstruktør<br />
og ’kursist’ på apoteket efter nikotintyggegummi<br />
og -plaster.<br />
Nikotinerstatning gør det nemlig nemmere<br />
at gennemføre og holde fast i rygestoppet. Det<br />
gælder især for socialt udsatte rygere, der ofte<br />
er meget afhængige. Derfor tilbyder Fredericia<br />
Kommune gratis nikotinerstatning i tre måneder<br />
til dem, der går i gang med at forsøge.<br />
- Vi kan ikke bare komme og sige, at vi<br />
gerne vil have tyggegummi og plaster udleveret.<br />
Vi skal engagere os og mødes til en snak<br />
hver uge om, hvordan det går, og hvad der skal<br />
ske fremover, fortæller Anders og understreger,<br />
at beslutningen om at deltage i projekt rygestop<br />
blev noget nemmere, da han hørte, at han ikke<br />
selv skulle betale noget for tyggegummi eller<br />
plaster de første tre måneder.<br />
Anders mål var beskedent, ifølge ham selv.<br />
- Jeg lagde mildt ud. Jeg var motiveret for<br />
at sætte mit forbrug ned, men jeg var ikke så<br />
motiveret for at stoppe 100 procent. Derfor<br />
startede jeg med at sige, at jeg ville ryge 19 i<br />
stedet for 20 smøger om dagen.<br />
ingen moralprædiken<br />
Han smiler. Han ved godt, at det ikke lyder af<br />
meget, men når man de sidste 24 år har været<br />
vant til at tænde den ene smøg efter den anden,<br />
så er det meget, når en af dem mangler.<br />
Alligevel gik der ikke lang tid før han røg<br />
endnu mindre.<br />
- Lige pludselig røg jeg ’kun’ 15 om dagen.<br />
For Anders var det en kæmpe hjælp, at han<br />
havde sin rygestopinstruktør lige i nærheden,<br />
hvis han manglede opbakning.<br />
- Jeg ved, at hun har troet på mig hele tiden,<br />
og det er noget af det vigtigste for mig. Lige så<br />
vigtigt er det, at hun ikke prædiker eller mister<br />
troen på, at det kan lade sig gøre, hvis man<br />
falder i. Og det gjorde Anders.<br />
- Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik<br />
efter planen et par måneder, men nu ryger jeg<br />
20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del<br />
af projektet og kan til enhver tid vende tilbage.<br />
Jeg har også stadig noget nikotintyggegummi<br />
derhjemme, men lige nu vil jeg bare gerne have<br />
lov til at ryge mine smøger, siger han og rejser<br />
sig fra stolen. Han skal ud under markisen. |<br />
brede befolkning, men der er usikkerhed om, hvordan man bedst kan støtte<br />
de mest udsatte rygere. Erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at<br />
inddrage socialt udsatte i rygeafvænning med rimelige resultater, men der er<br />
stort behov for metodeudvikling og dokumentation på området. Og behov<br />
for mere systematisk erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af kommunerne.<br />
14.000 danskere dør hvert år som følge af rygning. Det svarer til hvert<br />
fjerde dødsfald.<br />
Kilde: Røgfrihed for alle
store kommuner<br />
vil lempe rigide<br />
aktiveringsregler<br />
Københavns Kommune har<br />
besluttet at stoppe jobsamtaler<br />
med misbrugere, psykisk syge og<br />
handicappede. I stedet bliver de<br />
henvist til Socialforvaltningen.<br />
Den københavnske beslutning<br />
vinder gehør i Aalborg, Aarhus<br />
og Esbjerg. I Esbjerg går både<br />
den konservative Henrik Vallø og<br />
Venstres Jesper Frost Rasmussen<br />
imod regeringen og beskæftigelsesminister<br />
Inger Støjbergs holdning<br />
om, at de skal aktiveres som<br />
andre kontanthjælpsmodtagere.<br />
De to borgerlige politikere støtter,<br />
at kommunen undersøger,<br />
om Esbjerg kan bruge samme<br />
fremgangsmåde.<br />
- De svageste ledige som<br />
for eksempel misbrugere eller<br />
hjemløse er ofte nødt til at få<br />
løst deres primære problemer, før<br />
det giver mening at tale om at<br />
komme i arbejde, siger de ifølge<br />
Dagbladet Arbejderen til P4<br />
Esbjerg.<br />
hye<br />
h u s fo r bi<br />
Prostituerede mangler<br />
socialfaglig støtte<br />
Rådet for Socialt Udsatte fastslår i en ny rapport om socialt udsatte<br />
prostitueredes møde med systemet, at der er brug for en langt mere<br />
tværgående, socialfaglig indsats, hvis de prostituerede skal hjælpes<br />
ud af prostitutionen.<br />
Undersøgelsen viser, at hverken de<br />
prostituerede kvinder eller deres<br />
behandlere anser prostitution som<br />
et hovedproblem i kvindernes<br />
liv. Der er mange andre ting, som<br />
fylder meget mere i deres hverdag.<br />
For eksempel stofmisbrug,<br />
økonomi, ensomhed og forhold til<br />
familie og børn.<br />
Undersøgelsen viser også, at<br />
mange misbrugsbehandlere er<br />
bange for at tale med kvinderne<br />
om prostitution, fordi de ikke vil<br />
prikke til ubehagelige oplevelser.<br />
Relationen mellem behandler og<br />
kvinde går forud, mener mange<br />
behandlere. De prostituerede oplever<br />
heller ikke, at de sociale tilbud,<br />
der eksisterer, er relevante tilbud.<br />
Jann Sjursen, der er formand<br />
for rådet, mener, at regeringen og<br />
Folketinget bliver nødt til at tænke<br />
i nye baner og prioritere initiativer,<br />
der kan afhjælpe de komplekse<br />
problemer, kvinderne har. En af<br />
måderne er at give kvinderne én<br />
gennemgående støtte- og kontaktperson<br />
og målrette en tværfaglig<br />
indsats, så der tages hånd<br />
om de sundhedsmæssige, sociale<br />
og beskæftigelsesmæssige problemer,<br />
kvinderne har, siger han i en<br />
kommentar til rapporten.<br />
hye<br />
hus forbi fremlejer erhvervslokaler<br />
hus forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i bragesgade 10b,<br />
2200 københavn n til overtagelse straks:<br />
■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms<br />
■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms<br />
Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms.<br />
Ud over foranstående leje betales p.t.:<br />
■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år<br />
■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab<br />
■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år.<br />
Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis.<br />
Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale.<br />
lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på nørrebro<br />
med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker<br />
og rekreative områder.<br />
billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk<br />
vm i gadefodbold<br />
på web-tv<br />
Har du adgang til en pc med en<br />
rimelig netforbindelse, har du<br />
mulighed for at følge det danske<br />
hjemløselandsholds kampe,<br />
når de fra den 21.-28. august<br />
deltager i Homeless World Cup.<br />
Turneringen finder sted i Paris,<br />
og skulle du være i nærheden,<br />
skal du bare gå efter Eiffeltårnet.<br />
De 400 kampe, som skal afvikles<br />
før finalen, spilles på Champs de<br />
Mars. Du kan finde mere information<br />
på www.homelessworldcup.org.<br />
Danmark sluttede sidste år på<br />
en noget skuffende 31. plads ud<br />
af 48 hold, så det kan næsten<br />
kun gå fremad.<br />
Det betyder meget for drengene,<br />
hvis I kikker med, så giv<br />
dem al den støtte, de kan få.<br />
hye<br />
Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller rasmus@husforbi.dk<br />
HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 9
ingen opbakning<br />
til social værnepligt<br />
for unge<br />
et kontroversielt forslag om at forpligte unge til frivilligt socialt arbejde<br />
som en form for social værnepligt, bliver skudt ned af både socialdemokratiet og Venstre.<br />
af trine kit Jensen<br />
Indfør social værnepligt for unge.<br />
Det vil skabe større sammenhængskraft<br />
og bidrage til at få<br />
velfærdsopgaverne løst i en tid<br />
med knap økonomi.<br />
Sådan lyder et forslag fra<br />
Henrik Jensen, historiker og<br />
lektor på RUC, Institut for Kultur<br />
og Identitet. Tanken luftede han<br />
- De unge kunne<br />
for eksempel løse<br />
omsorgsopgaver, der<br />
ikke kræver særlige<br />
forudsætninger eller<br />
faglig ekspertise, og<br />
på den måde hjælpe<br />
blandt andet ældre og<br />
socialt udsatte.<br />
Henrik Jensen, historiker og lektor<br />
på RUC. Forfatter til bogen<br />
'Det ordentlige menneske', 2009<br />
første gang i bogen 'Det ordentlige<br />
menneske' fra 2009, og som<br />
oplægsholder på kommunaldirektørernes<br />
landsmøde i maj i<br />
år slog han igen til lyd for idéen.<br />
Det samme har en kommunal<br />
praktiker, social- og arbejdsmarkedschef<br />
i Randers Kommune<br />
Knud Aarup, der for nylig udgav<br />
bogen 'Frivillighedens Velfærdssamfund'.<br />
I hans model skal alle<br />
unge udføre velfærdstjeneste i<br />
fire måneder. Tanken er, at der<br />
oprettes 15.000-20.000 særlige<br />
stillinger i offentlige institutioner<br />
eller projekter, der årligt besættes<br />
på skift af tre unge. Dette betyder<br />
ekstra hænder til de trængte<br />
institutioner, og samtidig skal det<br />
10 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
give de unge større forståelse og<br />
ansvarsfølelse over for velfærdssamfundet,<br />
er en af hans pointer.<br />
De skal modtage løn svarende til<br />
SU for deres indsats.<br />
Henrik Jensen har ikke en<br />
grydeklar model for, hvordan den<br />
sociale værnepligt skal skrues<br />
sammen, men behovet er han<br />
ikke i tvivl om.<br />
- Generationerne og de forskellige<br />
sociale lag lever i dag<br />
adskilt uden ret meget kontakt<br />
med hinanden, og man kan se mit<br />
forslag som et forsøg på at øge<br />
integrationen i samfundet, siger<br />
Henrik Jensen.<br />
indsats i nærmiljøet<br />
I lighed med Knud Aarup peger<br />
Henrik Jensen på, at velfærdssamfundet<br />
i disse år står over for<br />
så store økonomiske udfordringer,<br />
som kun kan løftes med et øget<br />
frivilligt engagement. Han mener,<br />
at den sociale værnepligt – før vi<br />
ved af det – kan blive en simpel<br />
nødvendighed.<br />
- Da jeg skrev min bog, var<br />
finanskrisen kun lige gået i gang.<br />
Nu tegner det til at blive noget<br />
mere langvarigt, og med risiko for<br />
radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet<br />
kan levere, er der<br />
- Nu tegner finanskrisen<br />
til at blive mere<br />
langvarig, og med<br />
risiko for radikale indgreb<br />
i, hvad velfærdssamfundet<br />
kan levere,<br />
er der brug for, at vi<br />
tænker alternativt.<br />
Henrik Jensen<br />
- Det skal være et valg,<br />
den unge selv tager og<br />
ikke et krav.<br />
Socialordfører Anne Mette Winther<br />
Christiansen (V)<br />
brug for, at vi tænker alternativt.<br />
Velfærd er ikke alene et statsanliggende,<br />
men også den enkeltes<br />
ansvar, siger han.<br />
Selvom 1,9 millioner danskere<br />
i dag udfører frivilligt arbejde,<br />
vil Henrik Jensen gerne give de<br />
unge et lille puf og nogle rammer,<br />
som trangen til at gøre en forskel<br />
kan udfolde sig i. Han forestiller<br />
sig, at alle unge i alderen 18-22<br />
år skal bidrage med et halvt års<br />
samfundstjeneste, evt. splittet op<br />
på flere perioder, så den ikke kolliderer<br />
med job eller uddannelse<br />
– og måske med et lille, symbolsk<br />
vederlag som tak for indsatsen.<br />
- De unge kunne for eksempel<br />
løse omsorgsopgaver, der ikke<br />
kræver særlige forudsætninger<br />
eller faglig ekspertise, og på den<br />
måde hjælpe andt andet ældre og<br />
socialt udsatte. Indsatsen skal forankres<br />
i lokalmiljøet, som på den<br />
måde bliver styrket. Det skal med<br />
andre ord være noget, der foregår,<br />
hvor de unge bor – i forhold til<br />
de mennesker, som bor der, siger<br />
han.<br />
Politikere siger nej<br />
Socialminister Benedikte Kiær<br />
(C) søsatte sidste år en civilsamfundsstrategi,<br />
der skal fremme<br />
aktivt medborgerskab og styrke<br />
det frivillige sociale arbejde. Men<br />
hun har meldt ud, at 'det skal<br />
være frivilligt at yde en frivillig<br />
indsats'. Den holdning deler<br />
Venstres socialordfører på Chris-<br />
tiansborg, Anne-Mette Winther<br />
Christiansen. Bliver der tale om<br />
en obligatorisk ordning, frygter<br />
hun, at nogle vil gå til opgaverne<br />
med en negativ indstilling, som<br />
ingen kan være tjent med.<br />
- Det skal være et valg, den<br />
unge selv tager og ikke et krav,<br />
siger Anne-Mette Winther Christiansen.<br />
Socialordfører Mette Frederiksen<br />
(S) kalder tanken sympatisk,<br />
men også hun siger nej.<br />
- Styrken i det frivillige sociale<br />
arbejde er, at det er frivilligt.<br />
At de mennesker, der yder en<br />
indsats, selv har besluttet sig for,<br />
at de gerne vil gøre noget, der<br />
gavner. Fjerner man den drivkraft<br />
og lægger det i faste rammer, vil<br />
- Styrken i det frivillige<br />
sociale arbejde er,<br />
at det er frivilligt.<br />
Socialordfører<br />
Mette Frederiksen (S)<br />
det ødelægge for meget, siger hun.<br />
Trods den politiske skepsis og<br />
de pædagogiske udfordringer, er<br />
Henrik Jensen stadig overbevist<br />
om, at den sociale værnepligt har<br />
potentiale.<br />
- Det kan godt være, at nogen<br />
vil sige: 'Det gider jeg sgu' ikke'.<br />
Men jeg bilder mig ind, at der<br />
blandt unge generelt er et undertrykt<br />
behov for at blive forpligtede.<br />
De vil gerne gøre en indsats,<br />
men for mange kan det virke<br />
uoverskueligt at komme i gang,<br />
og her kunne social værnepligt<br />
være en hjælp, fastholder han. |
Frivilligt socialt arbejde<br />
er i vækst<br />
Stadig flere danskere vælger at engagere sig i frivilligt arbejde, og indsatsen på det sociale<br />
område stiger mest markant. Det viser en rapport fra Socialministeriet, der også tegner<br />
et billede af, hvem de frivillige er, og hvad der driver dem til at gøre en forskel.<br />
af trine kit Jensen<br />
Det myldrer med frivillige over<br />
det ganske land. Mere end<br />
1.900.000 danskere – eller fire ud<br />
af 10 – stillede sidste år op i en<br />
god sags tjeneste uden at få løn<br />
for indsatsen, og det er flere end<br />
nogensinde før. Tilbage i 2004 var<br />
det således kun tre ud af 10, der<br />
arbejdede frivilligt.<br />
- Vi vidste godt, at der var en<br />
fremgang. Men det kom som en<br />
overraskelse, at stigningen var<br />
så stor, og at næsten to millioner<br />
danskere i 2010 var engageret i<br />
at hjælpe andre end sig selv og<br />
de nærmeste, siger Ole Christian<br />
Madsen, konsulent på Center for<br />
frivilligt socialt arbejde.<br />
Han er medforfatter til en<br />
årsrapport om den frivillige sociale<br />
indsats i Danmark, bestilt af Socialministeriet.<br />
Rapporten gør status<br />
på et område, som regeringen<br />
med den såkaldte civilsamfundsstrategi<br />
satser stort på, og den<br />
frivillige sektor anno 2010 belyses<br />
fra mange forskellige vinkler.<br />
Der er flest aktive inden for kultur,<br />
fritid og idræt, men det sociale<br />
område ligger lige i hælene.<br />
Ifølge undersøgelsen arbejder<br />
knap 18 procent af danskerne frivilligt<br />
på det sociale felt, og det er<br />
her, væksten lige nu er størst. Det<br />
forklares blandt andet med, at der<br />
i offentligheden er sat fokus på<br />
betydningen af at gøre en frivillig<br />
indsats, og at sociale organisationer<br />
og foreninger, der trækker på<br />
frivillige, har påtaget sig et større<br />
ansvar for velfærdssamfundets<br />
udfordringer.<br />
danmark i førertrøjen<br />
Nye tal fra EU-agenturet Eurofound<br />
viser, at næsten halvdelen, nemlig<br />
hele 45 procent, af alle danskere<br />
udfører en eller anden form for fri-<br />
- Organisationerne er meget<br />
innovative og reagerer lynhurtigt<br />
med nye tilbud, når de ser et<br />
behov, som det offentlige system<br />
ikke tilgodeser. Det giver plads til<br />
flere frivillige. Samtidig er organisationerne<br />
i dag dygtigere til at<br />
få fat i de frivillige og tilpasse sig<br />
deres ønsker, for eksempel ved at<br />
give dem mulighed for at hjælpe<br />
til 'ad hoc', så de ikke føler sig<br />
forpligtede til mere, end de kan<br />
overskue i en travl hverdag, siger<br />
Ole Christian Madsen.<br />
Ud over at flere engagerer sig<br />
i frivilligt socialt arbejde, bruger<br />
den enkelte også flere timer, og de<br />
frivillige er ofte engageret i mere<br />
end én organisation. Omregnet til<br />
årsværk svarer danskernes frivillige<br />
indsats til mere end 200.000<br />
fuldtidsstillinger.<br />
mange motiver<br />
Generelt er der flest mænd, som<br />
arbejder frivilligt. Men på det<br />
sociale område er det kvinderne,<br />
der har førertrøjen på, og her er<br />
det de ældre og de yngre årgange,<br />
der fylder mest.<br />
- Unge er typisk interesseret i<br />
at lave verden om og melder sig<br />
derfor som frivillige i sociale eller<br />
humanitære organisationer, siger<br />
Ole Christian Madsen.<br />
Ser man på alle former for frivilligt<br />
arbejde, er de 30-49-årige<br />
mest aktive. Men i de år, hvor<br />
danskerne har børn, er indsatsen<br />
ofte koncentreret om for eksempel<br />
idræt og andre fritidsaktiviteter<br />
eller aktiviteter i forbindelse<br />
med børnenes skolegang.<br />
- Det handler om, hvor man er<br />
villigt og ulønnet arbejde. Vi bliver<br />
dog åndet lige i nakken af vores<br />
nordiske naboer i både Sverige og<br />
Finland. De ligger på anden og tred-<br />
i sin livscyklus, men når børnene<br />
er flyttet hjemmefra, skifter<br />
mange til frivilligt arbejde på det<br />
sociale område, siger han.<br />
Rapporten afdækker også,<br />
hvad der driver de frivilliges engagement<br />
i de sociale og humanitære<br />
organisationer. Og motiverne<br />
spænder fra behov for fællesskab<br />
til social indignation.<br />
Halvdelen er blevet personligt<br />
opfordret. 36 procent oplyser, at<br />
det er interessen for området eller<br />
en pårørendes situation, der har<br />
spillet en rolle for deres frivillige<br />
engagement, mens 22 procent<br />
er drevet af indignation, hvor<br />
de reagerer på urimelige forhold<br />
eller uretfærdighed. Også andre<br />
faktorer spiller dog ind. Hele 45<br />
procent oplyser for eksempel,<br />
at de har tid tilovers, og samme<br />
procentdel svarer, at de gerne vil<br />
være med i et fællesskab.<br />
ikke 'amatører'<br />
Frivillige i sociale organisationer<br />
er også blevet spurgt, om de<br />
har særlig viden eller specifikke<br />
faglige kompetencer inden for det<br />
felt, de arbejder på som frivillige.<br />
Og svarene på det spørgsmål<br />
dementerer forestillingen om en<br />
flok 'glade amatører', hvis indsats<br />
alene er drevet af et stort, varmt<br />
hjerte, der banker for samfundets<br />
svageste.<br />
Godt 80 procent siger nemlig<br />
ja til, at de har særlig viden eller<br />
kompetencer på det sociale<br />
område – enten erhvervet via<br />
deres uddannelse, via nuværende<br />
eller tidligere jobs eller gennem<br />
frivilligt arbejde et andet sted.<br />
jepladsen med henholdsvis 43 og<br />
44 procent, der arbejder frivilligt.<br />
Gennemsnittet for hele EU ligger<br />
helt nede på 20 procent. Dermed<br />
Derudover er det mere reglen<br />
end undtagelsen, at de deltager<br />
i introduktionskurser og andre<br />
former for forløb, der giver støtte,<br />
vejledning og klæder dem på til<br />
arbejdet.<br />
Tidligere undersøgelser har<br />
vist, at det er den veluddannede<br />
del af befolkningen, der er mest<br />
tilbøjelig til at arbejde frivilligt,<br />
og det billede har ikke ændret sig.<br />
Rapportens interviewundersøgelse<br />
viser nemlig, at engagementet<br />
stiger i takt med uddannelsesniveauet.<br />
Kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse<br />
og efterlønnere, som på<br />
papiret har tid nok, er paradoksalt<br />
nok den gruppe, der udfører<br />
mindst frivilligt arbejde. Rapporten<br />
afdækker ikke årsagerne,<br />
men Frivilligrådet, der består af<br />
repræsentanter for en lang række<br />
humanitære og sociale organisationer,<br />
peger på stive og uoverskuelige<br />
regelsæt, hvis man laver<br />
frivilligt arbejde, mens man får<br />
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn,<br />
seniorydelse og overgangsydelse.<br />
Nogle former for frivilligt arbejde<br />
medfører nemlig træk i dagpenge.<br />
- Det tænder en 'gul' lampe,<br />
så vi må have afklaret, om der<br />
er – eller ikke er – et problem med<br />
reglerne på det her område, siger<br />
Ole Christian Madsen.<br />
Rapporten om den frivillige<br />
indsats i 2010 vil de kommende<br />
år blive fulgt op af nye rapporter.<br />
Idéen bag udgivelsen er at<br />
synliggøre den frivillige indsats,<br />
indsamle viden og følge udviklingstendenserne<br />
på feltet. |<br />
laver vi altså over dobbelt så meget<br />
frivilligt arbejde som gennemsnittet<br />
for hele Europa.<br />
hye <br />
HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 11
12 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang
i ungdommens røde kors gør flere tusinde unge en indsats for udsatte<br />
grupper. Én af dem er 28-årige Johanne Pontoppidan tuxen, der er med i<br />
netværket for studerende fanger. hun sørger for støtte og opbakning til<br />
indsatte i Vridsløselille, der bruger fængselsopholdet til at blive klogere.<br />
af trine kit Jensen<br />
foto flemming schiller<br />
'Hvorfor gør du egentlig det her?'<br />
Sådan lød det allerførste spørgsmål fra<br />
fangerne, da Johanne Pontoppidan Tuxen<br />
begyndte som frivillig studiestøtte i Statsfængslet<br />
i Vridsløselille. Og netop de indsattes<br />
undren er en del af forklaringen på, hvorfor<br />
hun gerne stiller op.<br />
- Symbolværdien er vigtig. For i fængslerne<br />
har man en ofte at gøre med mennesker,<br />
der ikke nødvendigvis er vant til, at man gør<br />
noget for dem uden at skulle have noget igen,<br />
siger hun.<br />
Johanne Tuxen er cand.public i journalistik,<br />
kriminologi og socialpsykiatri. Hun arbejder<br />
som freelancejournalist og gik ikke og ledte<br />
efter en ekstra tjans som frivillig, men da hun<br />
via en ven fik kendskab til Netværket for Studerende<br />
Fanger, var hun dog straks solgt.<br />
- Projektet rammer lige ned i alt dét, jeg interesser<br />
mig for, og det er sindssygt vigtigt, at<br />
indsatte med lyst til tage en uddannelse kan få<br />
Frivillig<br />
blandt<br />
fanger<br />
støtte og opbakning til at klare det, siger hun.<br />
Med en uddannelse har de indsatte fanger<br />
større chancer for at bryde den kriminelle<br />
løbebane, når de har afsonet deres straf. Men i<br />
fængslerne er der ingen undervisning og støtte<br />
til selvstuderende på HF- eller universitetsniveau.<br />
Det får mange til miste motivationen og<br />
tvivle på, om de overhovedet kan gennemføre,<br />
og derfor er Netværket For Studerende Fanger<br />
blevet til.<br />
isoleret fra verden<br />
De frivillige i netværket er såkaldte studiestøtter<br />
i fag, som de i kraft af deres uddannelse<br />
har viden om. Johanne er studiestøtte i<br />
samfundsfag på HF, og et lille halvt års tid har<br />
hun hver mandag taget turen til Vridsløselille<br />
for at hjælpe fire indsatte med at få deres<br />
enkeltfagseksamen. Selv uden for murene kan<br />
selvstudier være en stor mundfuld, og de halvanden<br />
time om ugen har Johanne blandt andet<br />
brugt på at hjælpe dem med at strukturere<br />
læsningen og få talt om stoffet.<br />
- Det kan være svært at disciplinere sig selv<br />
til at læse et helt års pensum op helt alene,<br />
specielt hvis man ikke har siddet på skolebænken<br />
i mange år, siger hun.<br />
De indsatte har til hver gang haft lektier for<br />
og er på skift blevet bedt om at holde oplæg, så<br />
de kunne forberede sig på eksamenssituatio-<br />
- De har haft tusinde<br />
spørgsmål, og jeg har mødt<br />
nogle store personligheder.<br />
Johanne Tuxen, frivillig studiestøtte<br />
nen og øve sig i at bruge fagtermer i stedet for<br />
fængselsjargon. Johanne har også selv holdt<br />
oplæg, og en journalistkollega har været forbi<br />
for at fortælle om EU.<br />
I fængslet er der stærkt begrænset adgang<br />
til computere og internet, så ud over at se<br />
nyheder på tv har de indsatte meget få muligheder<br />
for at skaffe sig informationer om, hvad<br />
der foregår i det omkringliggende samfund.<br />
For at give dem indsigt i, hvad de forskel-<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 13
- Som indsat har man brug for<br />
nogle succeshistorier, og jeg<br />
kan lige så godt bruge tiden til<br />
noget fornuftigt.<br />
De input, vi ellers får i fængslet,<br />
er minimale, og jeg vil<br />
helst ikke komme dummere<br />
ud, end jeg var, da jeg kom<br />
herind. Så jeg forsøger at<br />
holde hovedet i gang.<br />
KB, indsat HF-studerende<br />
lige politiske partier står for, har Johanne for<br />
eksempel været nødt til at rekvirere trykt<br />
materiale.<br />
- Så det har været sådan lidt 'old school',<br />
siger hun.<br />
Alligevel gik det strålende, da de indsatte<br />
for nylig var til eksamen. Alle endte i toppen<br />
af skalaen, og Johanne kunne sige tillykke til<br />
en flok pavestolte fanger, der fik deres eksamensbeviser<br />
ved en lille reception i fængslet.<br />
Her deltog også andre selvstuderende indsatte<br />
og deres studiestøtter.<br />
12-tal til eksamen<br />
En af de fire indsatte, der har haft glæde af<br />
Johanne Pontoppidan Tuxens studiestøtte, er<br />
- Johanne har stillet krav om,<br />
at vi skulle læse nogle ting til<br />
hver gang og på den måde<br />
holdt os til ilden.<br />
KB, indsat HF-studerende<br />
45-årige KB. Han scorede til eksamen topkarakteren<br />
12 på et spørgsmål om, hvilken<br />
drejning partiet Venstre tog, da Anders Fogh<br />
Rasmussen i sin tid overtog roret.<br />
- Johanne har stillet krav om, at vi skulle<br />
læse nogle ting til hver gang og på den måde<br />
holdt os til ilden. Herinde har vi ikke ret meget<br />
kontakt til samfundet. Vi kan selvfølgelig<br />
tale med hinanden om det, vi læser, men det<br />
er godt med én udefra, der både kan skaffe<br />
informationsmaterialer og fortælle, hvad vi<br />
skal lægge vægt på, siger KB, der tager hatten<br />
af for Johanne og andre frivillige, som hjælper<br />
uden at få løn.<br />
- Det er virkelig imponerende. Jeg har gennem<br />
årene mødt en del frivillige, og alle har<br />
været meget engagerede. I fængslet møder<br />
man mest modgang, så det er rart at få nogle<br />
ind, hvor det hele bare kører, siger han.<br />
14 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
KB har foreløbig siddet fængslet i otte år og<br />
har først udsigt til at blive løsladt i 2014. Han<br />
har tidligere taget enkeltfag på HF-niveau i<br />
engelsk og psykologi og vil til efteråret forsætte<br />
med religion og historie.<br />
- Som indsat har man brug for nogle succeshistorier,<br />
og jeg kan lige så godt bruge tiden<br />
til noget fornuftigt. De input, vi ellers får i<br />
fængslet, er minimale, og jeg vil helst ikke<br />
komme dummere ud, end jeg var, da jeg kom<br />
herind. Så jeg forsøger at holde hovedet i gang,<br />
siger han.<br />
Når KB er færdig med at afsone sin straf,<br />
regner han med at være for gammel til at<br />
kunne bruge HF-studierne i fagligt øjemed.<br />
Men studierne betyder, at han bliver klogere<br />
på både samfundet, sig selv og på andre mennesker,<br />
så indsatsen er investeringen værd.<br />
- Det, jeg lærer, kan jeg godt bruge i mit liv,<br />
siger han.<br />
superentusiatiske<br />
Inden Johanne begyndte som frivillig, var hun<br />
til introduktionssamtale hos Ungdommens<br />
Røde Kors, og en koordinator fra netværket<br />
tog med på den første fængselstur.<br />
Johanne var ikke skræmt af de indsattes<br />
lange domme, og før hun sagde ja til at blive<br />
studiestøtte i Statsfængslet i Vridsløselille,<br />
havde hun kun én betænkelighed. Den gik på,<br />
at der er tale om et mandefængsel. Hun orkede<br />
ikke al den opmærksomhed, som alle af hunkøn<br />
automatisk bliver tildelt.<br />
- Jeg gik dog hurtigt fra at være 'hende den<br />
nye kvinde' til at bare at være Johanne, der<br />
kom og hjalp en gang om ugen. Så det var slet<br />
ikke noget problem, siger hun.<br />
Undervejs i forløbet har Johanne heller ikke<br />
haft brug for at finde skolemesterattituden<br />
frem, løfte pegefingre eller være 'hende den<br />
sure'. For eleverne har hele vejen igennem været<br />
superentusiastiske, meget videbegærlige og<br />
også sjove at have med at gøre, fortæller hun.<br />
- De har haft tusinde spørgsmål, og jeg har<br />
mødt nogle store personligheder, siger hun.<br />
Inklusive forberedelse og turen til og fra<br />
fængslet har Johanne brugt pænt meget tid på<br />
at være frivillig i Netværket for Studerende<br />
Fanger.<br />
- Det har kostet en hel dag hver gang, men<br />
jeg er i den heldige situation, at jeg ikke har<br />
de store udgifter og derfor ikke nødvendigvis<br />
skal tjene en hel masse penge, siger hun.<br />
Øjenåbner<br />
Hvorfor Johanne har valgt at stille op som<br />
frivillig, finder hun det svært at tale om, fordi<br />
flosklerne let kommer til at stå i kø. Derfor<br />
bliver det ved forklaringen om symbolværdi<br />
og hendes store interesse for kriminologien.<br />
Personligt har hun fået stort udbytte af det<br />
frivillige arbejde og sætter pris på at have fået<br />
adgang til en lille, lukket verden, der er meget<br />
forskellig fra de miljøer, hun færdes i privat.<br />
- Det er altid godt at gå otte skridt til siden<br />
og se tingene fra et andet perspektiv, end man<br />
er vant til, siger hun.<br />
Ungdommens Røde Kors er landets største<br />
humanitære ungdomsorganisation. Alene her<br />
arbejder mere end 3500 unge ildsjæle med<br />
mange forskellige aktiviteter i forhold til<br />
udsatte grupper. Det gør både de og Johanne<br />
ulønnet, frivilligt og af helt egen drift. Selvom<br />
flere røster i samfundsdebatten nu slår til lyd<br />
for at indføre en social værnepligt for unge,<br />
falder idéen ikke umiddelbart i god jord, og der<br />
skal i hvert fald ikke være løn involveret. Ved<br />
nærmere eftertanke er hun dog ikke afvisende<br />
over for, at en form for social værnepligt kan<br />
styrke fællesskabet og være en øjenåbner for<br />
unge, der endnu ikke er med på vognen.<br />
- Min automatreaktion er, man ikke skal<br />
klemme sådan en ordning ned over folk. De<br />
skal selv have lyst til at smide nogle kræfter<br />
i arbejdet. Men måske er der nogle, som har<br />
brug for et lille skub, så de opdager de muligheder,<br />
der også ligger i at være frivillig, siger<br />
hun. |<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har valgt at anonymisere navnet på den<br />
indsatte, men det er redaktionen bekendt.
| kommentar |<br />
Frivillighedsårets paradokser<br />
'Sammenhængskraft' har i de senere år været<br />
et modeord i den danske politiske debat. Nu<br />
bruges det så også af forskeren Henrik Jensen<br />
til at begrunde behovet for en civil værnepligt,<br />
hvor unge mennesker skal tvinges til<br />
at aftjene deres værnepligt som frivillige<br />
medarbejdere. Umiddelbart kan det jo lyde<br />
som en god idé, at unge mennesker skal lære<br />
medborgerskab og at vise samfundssind. Men<br />
forslaget rummer samtidigt de paradokser, at<br />
frivilligt arbejde netop er frivilligt, og at man<br />
som frivillig deltager, fordi man har nogle<br />
særlige værdier og holdninger, som man gerne<br />
vil praktisere.<br />
Dybest set er konsekvensen af denne holdning,<br />
at det frivillige arbejde ikke tages alvorligt,<br />
men nærmest sidestilles med en uskyldig<br />
spejderbevægelse.<br />
En spejderbevægelse kan meget, respekt for<br />
- En spejderbevægelse kan meget,<br />
respekt for det. Men det er ikke<br />
seriøst, når det frivillige arbejde<br />
fra politisk hold i samme<br />
åndedrag fremhæves som<br />
værende løsningen på fremtidens<br />
velfærdsproblemer.<br />
det. Men det er ikke seriøst, når det frivillige<br />
arbejde fra politisk hold i samme åndedrag<br />
fremhæves som værende løsningen på fremtidens<br />
velfærdsproblemer.<br />
Politiske perspektiver<br />
Som et udtryk for dette har regeringen lanceret<br />
en civilsamfundsstrategi. Problemet er,<br />
at den stort set ikke løfter sig over spejderbevægelsesperspektivet.<br />
Man ser gerne mere<br />
samarbejde med kommunerne og erhvervslivet<br />
og et kvalitetsløft i den frivillige sektor, men<br />
man er ikke villig til at tilføre de økonomiske<br />
ressourcer, som er nødvendige for virkelig at<br />
inddrage potentialet i civilsamfundet eller i<br />
den frivillige sektor. Strategien baserer sig<br />
på en udbredt misforståelse i regeringen og<br />
blandt ledende oppositionspolitikere, nemlig at<br />
det frivillige arbejde kan leve af de frivilliges<br />
engagement og gode viljer tilføjet lidt puljemidler.<br />
Et område, som via de frivillige organisatio-<br />
ner engagerer knapt to millioner mennesker<br />
i Danmark, skal slås om 100 millioner kroner<br />
over fire år. Hvis området skal udvikles og<br />
reelt bidrage til at sikre velfærd og afbøde<br />
øget social ulighed, så er det nærmest pinligt.<br />
Ikke mindst set i lyset af, at der kun er afsat<br />
7,5 millioner til forskning i det frivillige sociale<br />
arbejde.<br />
udviklingspotentialet er der<br />
Man overser områdets innovationspotentiale,<br />
der ligger i samspillet mellem de tre store<br />
samfundssektorer: det offentlige, markedet og<br />
civilsamfundet. Skal vi virkelig have velfærdsinnovation,<br />
skal der investeres i udviklingsprojekter<br />
mellem de tre sektorer på et langt<br />
mere ambitiøst niveau.<br />
Lad os tage et eksempel, som for øjeblikket<br />
koster det offentlige milliarder af kroner.<br />
De sidste mange år har de siddende regeringer<br />
haft den idé, at alle borgere skal gøres til<br />
en del af arbejdsmarkedet. For at realisere<br />
denne idé har man udviklet et aktiverings-,<br />
sanktionerings- og kontrolsystem, som er<br />
utroligt dyrt, og som har utrolig lille effekt. Og<br />
samtidig har man givet alle udsatte borgere en<br />
oplevelse af, at det offentlige er deres fjende<br />
og ikke deres tryghed og sikkerhedsnet.<br />
Man har slet ikke haft øje for det udviklingspotentiale,<br />
der ligger i at inddrage<br />
civilsamfundet og den frivillige sektor som et<br />
legitimt udfoldelsesrum for borgere, der ikke<br />
lige matcher det normale arbejdsmarked. Dette<br />
på trods af, at der ligger mange undersøgelser,<br />
som viser, at udsatte borgere på kontanthjælp<br />
og førtidspension i høj grad trives og udvikler<br />
sig i lokale projekter, hvor de kan få tid<br />
af Johs. bertelsen, forstander for kristeligt<br />
studenter-settlement og formand for frivilligt forum,<br />
landsforeningen for de frivillige sociale organisationer<br />
foto Carsten Clausen, Settlementet<br />
og ro til at få styr på deres problemer. Måske<br />
arbejder de kun i de lokale projekter 15 timer<br />
om ugen, men de føler sig som aktive samfundsborgere,<br />
og det minimerer deres behov<br />
for medicin og stimulanser.<br />
fra vagthund til førerhund<br />
I det frivillige sociale arbejde har vi en fornem<br />
rolle som vagthund over for det offentlige system.<br />
Denne vagthunderolle har nogen gange<br />
betydet, at de frivillige fremstår som 'de gode',<br />
mens det offentlige system og medarbejderne<br />
her er 'de onde'. De stereotype billeder skal og<br />
kan udskiftes.<br />
En ny funktions- og rollefordeling skal<br />
formuleres og accepteres af alle parter. Fra<br />
Frivilligt Forum er vi gået i dialog med fagforeningerne<br />
om disse problemstillinger, og<br />
her viser det sig faktisk, at vi som borgernes<br />
vagthunde har et interessefællesskab med<br />
de offentligt ansatte. Alle har interesse i, at<br />
de offentligt ansatte kan få mulighed for at<br />
udfolde den faglighed, som de er uddannet til.<br />
De ønsker ikke at være skrankepaver og har<br />
selvfølgelig også behov for at være i kontakt<br />
med borgeren.<br />
- De sidste mange år har de siddende<br />
regeringer haft den idé, at<br />
alle borgere skal gøres til en del af<br />
arbejdsmarkedet. For at realisere<br />
denne idé har man udviklet et aktiverings-,<br />
sanktionerings- og kontrolsystem,<br />
som er utroligt dyrt, og<br />
som har utrolig lille effekt.<br />
I dette samspil mellem borgernes behov, de<br />
frivilliges rolle og de offentligt ansattes rolle<br />
ligger der et kæmpe innovationspotentiale,<br />
hvor vi fra den frivillige verden kan bidrage<br />
til at bygge bro og skabe nye samarbejdsrelationer<br />
og løsningsmuligheder til glæde for alle<br />
parter – til gavn for borgerne. Det vil kræve et<br />
stort lærings- og udviklingsarbejde mellem de<br />
frivillige og de offentligt ansatte, hvor hidtidige<br />
praksisser sættes i spil, og nye samarbejdsmodeller<br />
udvikles.<br />
Lad os nu komme i gang! |<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 15
go'e gamle hr. sørensen: rock<br />
nalle – alias roland sørensen<br />
blev født i 1943 i odense. i<br />
60'erne og 70'erne var han en<br />
feteret rockstjerne, men så<br />
gjorde en fejlslagen slanke-<br />
operation ham til narkoman.<br />
i 15 år levede han som hjemløs<br />
narkoman i odense.<br />
16 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang
Hvis<br />
disse rynker<br />
kunne tale<br />
- Det er et nådesløst<br />
liv. Hårdere end nogen<br />
kan forestille sig,<br />
siger Rock Nalle om<br />
sine mange år på gaden<br />
som narkoman.<br />
Den rynkede rullesten<br />
var 15 år i helvede,<br />
men kom igennem og<br />
nægter nu at lade sig<br />
pensionere.<br />
af niels ole Qvist<br />
foto morten nøhr mortensen<br />
Det vil kræve mere end én ansigtsbehandling<br />
og et par kilo rynkecreme at få Rock Nalle til<br />
at se yngre ud.<br />
Der skal nok nærmere et entreprenørfirma<br />
til.<br />
Men det generer ham ikke, at ansigtet<br />
ligner bagsiden af Månen. Som han siger, så<br />
har han gjort sig rigelig fortjent til hvert ar og<br />
hver eneste fure.<br />
- I 15 år levede jeg som hjemløs i Odense.<br />
Det er et nådesløst liv. Hårdere end noget menneske<br />
kan forestille sig. Jeg sov på banegården.<br />
Hutlede, tiggede og bedrog mig gennem<br />
dagene. Juleaften fiskede jeg en bolle op fra<br />
containeren ved sygehuset og spiste den. På<br />
det tidspunkt var alt ligegyldigt. Jeg kunne<br />
lige så godt gøre en ende på det, fortæller han.<br />
Da <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> møder Nalle i hans rækkehus<br />
i udkanten af Odense er det en af årets første<br />
forårsdage. Han går udenfor i haven for at ryge<br />
en cigaret og stirrer op på den blanke himmel.<br />
Han taler gerne om fortiden. Om de sorte<br />
pletter. Og om hvordan han fandt tilbage til<br />
livet og musikscenen i håbet om, at andre kan<br />
lære af hans erfaringer. Først og fremmest er<br />
han glad for, det er slut med de hvileløse vandringer<br />
i Odenses gader, hvor han måtte stille<br />
sulten ved at rode i skraldespande.<br />
- Jeg er lykkelig for, at jeg er ude af stofhelvedet<br />
og fik et nyt liv. Mens jeg var afhængig<br />
af heroin, gjorde jeg ALT for at overleve. De<br />
første par gange var det fedt, fordi junken gav<br />
mig et utroligt kick. Men herefter var det bare<br />
én lang, desperat jagt på næste rus. Jeg brugte<br />
utrolige summer på det. Penge, jeg tiggede mig<br />
til på gaden eller hos min mor. Til slut handlede<br />
det kun om at holde abstinenserne på<br />
afstand, fortæller Nalle og tilføjer:<br />
- Jeg håbede sådan set hele tiden, at det<br />
ville ende med en overdosis.<br />
- Alt gik i stykker omkring<br />
mig. Jeg mistede tænderne,<br />
vennerne, min stolthed<br />
og selvrespekten.<br />
Som narkoman kan du ikke<br />
holde fast på noget.<br />
Alt drejer sig kun om dig selv.<br />
Mens Nalle levede på gaden, var han ikke<br />
kun hjemløs, men også fredløs. Han gled uden<br />
for samfundet og dermed også uden for den<br />
beskyttelse, som de fleste mennesker nyder<br />
godt af, når trusler og vold bliver en del af<br />
hverdagen. Han husker især én narkohandler,<br />
der terroriserede ham.<br />
- Fyren blev ved med at kræve penge af mig<br />
og truede mig med et jagtgevær. Jeg burde nok<br />
have sat mig op mod ham. For selvom jeg kun<br />
vejede 56 kilo, kunne jeg godt slå en proper <br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 17
næve. Men jeg er ikke den voldelige type. Jeg<br />
går hellere min vej.<br />
stemmen fra 60'erne<br />
For at forstå, hvorfor det gik skævt for Nalle,<br />
skal tiden skrues en del år tilbage.<br />
I 60'erne var han her, dér og alle vegne. Han<br />
blev kaldt Odenses svar på Little Richard, og<br />
hans borgerlige navn, Roland Sørensen, blev<br />
hurtigt udskiftet og kendt som Rock Nalle. I<br />
1967 var han lige så populær som Elvis Presley<br />
(ifølge en læserafstemning på Ekstra Bladet).<br />
Og i 1978 toppede han hitlisten med 'Goe’<br />
gamle fru Olsen'. To år senere blev 'Amanda'<br />
med tekst af Kim Larsen årets mest solgte<br />
danske single.<br />
Men så traf han en fatal beslutning.<br />
Nalle, der altid havde været ekstremt glad<br />
for mad, åd sig simpelthen en pukkel til. Til<br />
slut var han bred som et garageanlæg. Vejede<br />
147 kilo og var flov over sig selv.<br />
- For at slippe af med de mange ekstra kilo<br />
indvilgede jeg i at få foretaget en slankeoperation.<br />
Desværre gik det grueligt galt. Jeg kom<br />
til at døje helt vildt med smerter og begyndte<br />
at tage Ketogan (smertestillende morfinpræparat<br />
på recept, red.) for at dulme det. Det<br />
var starten på mit liv som narkoman, forklarer<br />
han.<br />
Da stofferne overtog hans liv, forsvandt<br />
musikken. Eller rettere: Han fortrængte den.<br />
Savnet var der hele tiden, men han kunne ikke<br />
holde ud at blive mindet om sit tidligere liv<br />
som rockstjerne.<br />
Nalle skråede konsekvent over på den<br />
anden side af gaden, hvis der strømmede toner<br />
ud af et åbent vindue. Han undgik butikker<br />
med muzak og skruede ned for lyden, hvis<br />
radioen spillede rock.<br />
- Det gjorde for ondt at lytte til. Indimellem<br />
forsøgte folk på værtshusene at lokke mig til<br />
at give et af mine gamle numre for et par skillinger.<br />
Og når jeg virkelig var på røven, gjorde<br />
jeg det, men jeg ville helst være fri. Folk troede,<br />
at de skulle have et billigt grin. Men det<br />
sjove var, at jeg aldrig mistede stemmen.<br />
Hvis Nalle gjorde sig umage, kunne han<br />
synge ligesom i gamle dage. Han var ikke bare<br />
18 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
- Jeg har genfundet mine rødder, som er i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at synge i den 'toneart'.<br />
- Indimellem forsøgte folk<br />
på værtshusene at lokke mig<br />
til at give et af mine gamle<br />
numre for et par skillinger.<br />
Og når jeg virkelig var<br />
på røven, gjorde jeg det,<br />
men jeg ville helst være fri.<br />
gøglerens abe, der stod i sin lænke og gjorde<br />
sig til. Når han ville, kunne han stadig få folk<br />
til at lytte.<br />
- Men dengang skænkede jeg det ikke en<br />
tanke, at jeg måske kunne gøre comeback en<br />
dag. Jeg var for langt ude, siger Nalle, som<br />
husker, hvordan han kunne se sig selv i spejlet<br />
og tænke:<br />
- Det er sgu ikke så mærkeligt, at Roland<br />
Sørensen er endt i den her suppedas, men<br />
hvordan er det gået til, at selveste Rock Nalle<br />
er det?<br />
- Alt gik i stykker omkring mig. Jeg mistede<br />
tænderne, vennerne, min stolthed og selvrespekten.<br />
Som narkoman kan du ikke holde
- Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet til at opsøge behandlingscenteret.<br />
Men jeg var nok klar over, at det var eneste chance for at overleve.<br />
Det var ikke noget med, at jeg havde 'set lyset' eller noget andet religiøst.<br />
fast på noget. Alt drejer sig kun om dig selv.<br />
I starten brød jeg mig ikke om at tigge, men<br />
efterhånden flyttede grænserne sig. Jeg blev<br />
ligeglad med alt, fortæller Nalle.<br />
redningen<br />
To ting blev hans redning: Egeborg Behandlingscenter<br />
og ikke mindst Jette Sørensen,<br />
hans nuværende kone, der er 12 år yngre end<br />
Nalle og altid har været vild med hans stemme.<br />
Hun kom til en af hans første koncerter,<br />
da han var stoffri, og oplevede en helt anden<br />
mand end ham, hun havde set strejfe rundt i<br />
Odenses gader.<br />
- Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet<br />
til at opsøge behandlingscenteret. Men<br />
jeg var nok klar over, at det var eneste chance<br />
for at overleve. Det var ikke noget med, at jeg<br />
havde 'set lyset' eller noget andet religiøst,<br />
siger han.<br />
Efter et års behandling følte han sig rustet<br />
til at vende tilbage til Odense. Han flyttede<br />
ind hos Jette, og sammen gik de i gang med at<br />
forvandle den tilgroede have foran rækkehuset<br />
til en japansk oase.<br />
Havearbejdet er en form for terapi, der hjælper<br />
Nalle til at kunne føle værdien i de nære<br />
ting. Da der kom orden på hans tilværelse,<br />
genfandt han hurtigt glæden ved musikken<br />
og har i sin høje alder fået et solidt comeback.<br />
Blandt andet har han to gange vundet en Danish<br />
Music Award for Årets Blues-udgivelse.<br />
Aktuelt er han ude med en samling bluesnumre<br />
og har i foråret fået både engle og<br />
odenseanere til at synge med i 'Rocktemplet' i<br />
Vollsmose Kirke, hvor han ud over de aktuelle<br />
bluesnumre gav prøver på de gamle ørehængere<br />
fra Elvis, Little Richard og Jerry Lee Lewis.<br />
På trods af sine 68 år har Nalle ingen planer<br />
om at lade sig pensionere.<br />
- Jeg har genfundet mine rødder, som er<br />
i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at<br />
synge i den 'toneart', siger Nalle, som godt ved,<br />
at han er privilegeret over at være undsluppet<br />
gaden.<br />
Mange af hans bekendte fra dengang er<br />
døde i dag. Resten hutler sig stadig igennem.<br />
Nalle ser ikke bort eller går over på den anden<br />
side, når han møder dem inde i Odense.<br />
Men han tænker sit:<br />
- Godt, at det ikke er mig! |<br />
Nalle har spillet sammen<br />
med mange af<br />
de helt store, her er<br />
han sammen med et<br />
af idolerne, James<br />
Brown, også kaldet<br />
The Godfather of<br />
Soul. De to mødtes<br />
efter en koncert i<br />
Danmark.<br />
foto Nalles scrapbog<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 19
UTOPi eLLer VirkeLiGHeD?<br />
konference om hjemløsestrategien<br />
fra brugerperspektiv<br />
Kan hjemløshed løses ved at give folk en bolig?<br />
Hvad med alle de regninger, der kommer væltende, når man får egen hoveddør med<br />
tilhørende brevsprække?<br />
Hvordan får man styr på tilværelsen igen efter et liv som hjemløs?<br />
SBH og SAND sætter fokus på hjemløsestrategien – set fra de hjemløses synspunkt.<br />
DAGeNS proGrAm<br />
09.30 Ankomst, indskrivning, kaffe mv.<br />
10.00 Åbning ved SAND og SBH<br />
10.15 Brugererfaringer: I egen bolig – og hva’ så?<br />
Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND<br />
11.00 Kan det overhovedet hænge sammen?<br />
Økonomi v. Gustav Juul, Luksusfælden (TV3).<br />
Med udgangspunkt i forskellige cases gennemgår<br />
Gustav Juul, kendt fra tv-programmet<br />
Luksusfælden, økonomien for fire tidligere og<br />
nuværende hjemløse.<br />
11.30 Hjemløshed i fremtiden – hvor er vi på vej<br />
hen? V. fremtidsforsker Uffe Paludan.<br />
Ordstyrer: Ole Skou, SAND<br />
12.30 Frokostpause: Sandwich og øl/vand<br />
13.15 Intentioner for hjemløseområdet – socialordførere<br />
fra en række partier fremlægger<br />
deres politik for hjemløseområdet.<br />
Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND<br />
14.30 Spørgsmål fra salen<br />
15.00 Afrunding og tak for i dag<br />
20 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
Konferencen finder sted tirsdag, den 30. august<br />
kl. 9.30 – 15.00 på Borups Højskole,<br />
Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K.<br />
h u s fo r bi<br />
TIlmelDING: www.sbh-boformer.dk<br />
prIS: 600,- kr.<br />
TIlmelDINGSFrIST: den 23. august<br />
Ved tilmelding efter denne dato opkræves et<br />
administrations gebyr på 250,- kr.<br />
YDerlIGere oplYSNINGer:<br />
Thomas Søndberg, SBH på tlf.76 25 67 70<br />
Ole Skou, SAND på tlf. 40 73 35 37
I efteråret 2010 fulgte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> Allan i seks måneder. Nu kan <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />
læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Foto Holger Erik Henriksen<br />
Følg Allan i to døgn, og<br />
giv et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Oplev Allans to første døgn som gadehjemløs<br />
– og støt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> med klingende mønt.<br />
af thomas hye-knudsen<br />
'Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved<br />
Flintholm Station.'<br />
Sådan lyder den allerførste sms-besked fra <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgeren Allan. I løbet<br />
af de næste 48 timer vil du modtage yderligere syv sms’er fra ham, hvis du sender<br />
beskeden ’SP HUSFORBI’ til 1277. Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over<br />
telefonregningen, og overskuddet går direkte til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />
Herefter modtager du en sms-besked fra nr. 1277, hvor du skal svare ’SP JA’<br />
på den modtagne besked og trykke på SEND. Dermed bekræfter du, at der bliver<br />
trukket 20 kr. + din almindelige SMS-takst fra din telefonregning. Der er ingen<br />
fortrydelsesret.<br />
Efterfølgende vil du modtage en bekræftelse og en orientering om, at du<br />
modtager den første besked dagen efter – kl. 8.45. De tre resterende beskeder på<br />
Allans første dag som gadehjemløs kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen<br />
og om aftenen. Samme mønster gentager sig dagen efter.<br />
Ud over at støtte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> får du et helt unikt indblik i Allans oplevelser, da<br />
han i efteråret 2010 blev sat på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis.<br />
SMS-dagbogen skildrer Allans daglige udfordringer, som de udspillede sig da<br />
gaden pludselig blev hans hjem – i efteråret 2010.<br />
SMS-dagbogen og indsamlingen sker i samarbejde med <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og SMS Press.<br />
Se mere på husforbi.dk og smspress.dk.<br />
HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 21
super sommerfest på sundholm<br />
Igen i år blænder Sundholm op for deres årlige sommerfest,<br />
hvor alle er velkomne.<br />
Ud over musikalsk underholdning med blandt andet Linda Andrews og<br />
Band, er hele området spækket med aktiviteter:<br />
Guidede ture i Sundholm-byen, gallerier, byhaver og by-bier.<br />
Ingen bør snyde sig selv for den fest – og så er der jo også Sundholms<br />
berømte kaffe & kage.<br />
Det hele foregår 30. august.<br />
Festen er åben for alle fra klokken 13-17.<br />
Sundholmsvej 36 i København<br />
Det er gratis – og alle er velkomne.<br />
hye<br />
Ekstraordinær<br />
generalforsamling<br />
i Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
TID: Onsdag d. 17. august <strong>2011</strong> klokken 11.00<br />
STED: Den Sociale Højskole i Odense,<br />
Tolderlundsvej 5.<br />
DAGSORDEN:<br />
Vedtægtsændring omkring bestyrelsens<br />
sammensætning og indførelse af to-årige<br />
valgperioder.<br />
Se mere på:<br />
http://www.husforbi.dk/media/GF 17 aug.pdf<br />
h u s fo r bi INDKALDELSE<br />
Ordinær<br />
generalforsamling<br />
i Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
TID: Onsdag d. 21. september <strong>2011</strong> kl. 11.00<br />
STED: <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat,<br />
Bragesgade 10b, København N<br />
DAGSORDEN: Ifølge vedtægterne<br />
Se indkaldelse og dagsorden på:<br />
http://www.husforbi.dk/media/GF 21 sep.pdf<br />
h u s fo r bi INDKALDELSE<br />
22 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
| debat |<br />
Hvem må sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />
Jeg havde i dag en snak her i Aalborg med en mand, der samler ind<br />
for en anden organisation.<br />
Han påstod, at han havde kendskab til en <strong>Hus</strong><strong>Forbi</strong>-sælger, der<br />
havde et ordinært job. Jeg nægtede simpelthen at tro, at det kunne<br />
være rigtigt. Men han holdt fast.<br />
Hvis det er rigtigt, så er der måske for lidt styr på, hvem der sælger<br />
bladet. Hvis det ikke er rigtigt, og det vælger jeg at tro på, så vil jeg<br />
gerne have det bekræftet. Så vil jeg henvende mig til vedkomne, næste<br />
gang jeg ser ham og bede ham om at lade være med at sprede den<br />
slags ukorrektheder, da det skader en virkelig god sag.<br />
Jeg køber altid jeres blad, når jeg kommer forbi en sælger, og<br />
jeg læser det med stor glæde, men også med beskæmmelse over, at<br />
Danmark er så 'fattigt', at vi ikke har råd til at sørge bedre for vores<br />
hjemløse.<br />
Der står flere og flere udlændinge med bladet her i Aalborg. Hvordan<br />
kan det være, at det er meget sjældent, at jeg ser en grønlænder<br />
som sælger? Der er ellers mange af dem, der har et meget sølle liv.<br />
Jeg har med stor interesse læst jeres artikel i juli nummeret om<br />
projektet i Kolding. Det er et meget flot projekt.<br />
Birte Vartoft, Aalborg<br />
kære birte<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har i dag 744 aktive sælgere af avisen over hele landet.<br />
Sælgerne har mange forskellige bevæggrunde og motiver for at<br />
sælge avisen. Men når en sælger får udstedt sælgerkort, underskriver<br />
vedkommende samtidig en kontrakt. (Se www.husforbi.dk/media/<br />
kontrakt/regler_for_saelgere.pdf). Ved sin underskrift erklærer<br />
sælgeren blandt andet, at hun er hjemløs, tidligere hjemløs eller<br />
tilhører gruppen af socialt udsatte. Nogle sælgere har kun indtægten<br />
fra avisen at leve for, andre får kontanthjælp eller pension, men kan<br />
have så massive økonomiske problemer, at deres liv ikke kan hænge<br />
sammen uden indtægten fra avissalg. Det er dokumenteret af CASA,<br />
at avissalget forebygger tiggeri og kriminalitet, som for nogle sælgere<br />
har været triste alternativer tidligere. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> baserer sig på et gensidigt<br />
tillidsforhold mellem foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, avisen, sælgerne og<br />
køberne. Om der måtte være sælgere blandt de 744, som skulle vise<br />
sig at have andet arbejde, ved vi i realiteten ikke. Dog skal siges, at<br />
det kræver rimeligt meget mandsmod at stille sig på gaden og sælge<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, hvis man ikke er i alvorlig nød – og dermed socialt udsat.<br />
I forhold til dit spørgsmål om grønlandske sælgere så har <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
flere, dog flest i København. Vi gør ikke nogen særlig indsats for at<br />
rekruttere nye sælgere. Men antallet af grønlandske sælgere i København<br />
er vokset, primært fordi de har inspireret hinanden.<br />
Rasmus Wexøe Kristensen, daglig leder, <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
bliv opdateret dagligt via facebook<br />
her finder du daglige nyhedsopdateringer og kan<br />
deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed.<br />
søg på ’hus forbi’.<br />
på www.husforbi.dk er der nyheder og masser<br />
af interessant læsestof om os, vores sælgere og<br />
kommende arrangementer.
| debat |<br />
Drop de meningsløse<br />
’jobsamtaler’<br />
Socialforvaltningens gadeplansmedarbejdere bruger tid og kræfter på at<br />
få de allersvageste ledige til at møde op til de lovpligtige ’jobsamtaler’ i<br />
Jobcentret. Beskæftigelsesforvaltningens jobkonsulenter bruger tid på<br />
samtalerne, som er meningsløse, fordi de allersvageste ikke har en kinamands<br />
chance for at komme i job.<br />
Og allervigtigst – de allersvageste borgere – som typisk er misbrugere,<br />
svært psykisk syge eller hjemløse, bliver de store tabere og ryger måske<br />
helt ud af systemet og fortsætter livet under samfundets radar. Konklusion:<br />
’Jobsamtaler’ med de allersvageste borgere er en tab-tab-situation.<br />
Det tjener hverken borgerne, de hårdt prøvede kommunale medarbejdere<br />
eller alle os andre skatteborgere.<br />
Derfor kan det undre, at Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) farer<br />
i flint, når Københavns Kommune helt snusfornuftigt vil flytte samtalerne<br />
fra Beskæftigelsesforvaltningen til Socialforvaltningen. I Socialforvaltningen<br />
kan samtalerne blive en integreret del af den sociale indsats, som<br />
selvfølgelig har til formål at bringe borgeren så meget på højkant, at de<br />
kan klare et job eller noget, der minder om det. At overlade samtalerne<br />
til Socialforvaltningens folk vil give en større fleksibilitet, da samtalerne<br />
så for eksempel kan afholdes i borgerens hjem eller på det herberg eller<br />
værested, hvor borgeren kommer. Og den, der afholder samtalen, er så<br />
ikke en jobkonsulent, men en socialrådgiver, støttekontaktperson, hjemmevejleder<br />
eller boligrådgiver. Og det er en fordel, at samtalen sker med<br />
en person, der i forvejen kender borgerens sociale problemstillinger.<br />
Hvis borgeren flytter sig, så der kommer et jobperspektiv inden for<br />
rækkevidde, ja så skal vedkommende naturligvis tilbage i folden hos<br />
Jobcentret.<br />
Beskæftigelsesministeren forsøger at gøre forslaget fra København til<br />
en neddrosling af indsatsen over for de svageste. Men det er jo det stik<br />
modsatte. Det er en styrket social indsats for de allersvageste i København,<br />
og det er klart, at der selvfølgelig skal tilføres penge til den sociale<br />
indsats, for at den bliver en realitet.<br />
Sagen er jo nærmere, at de rådighedssamtaler, som kommunerne er<br />
pålagt at foretage med denne gruppe borgere, er meningsløse. Der er<br />
meget få eksempler på, at det har resulteret i job. Selv ikke under den<br />
mest forrygende højkonjunktur for tre-fire år siden. Og når ministeren taler<br />
for, at Københavns Kommune ikke blot skal holde jobsamtaler, men også<br />
tilbyde aktivering til borgere i matchgruppe 3, så tyder noget på, at hun<br />
har misforstået sin egen lovgivning. Match 3'erne er nemlig defineret som<br />
midlertidigt passive og karakteriseret ved, at de har så alvorlige problemer,<br />
at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i aktivering. Derfor er det at<br />
fordreje tingene fuldstændigt, når hun bringer aktivering på tale.<br />
I stedet for at se på hvad der gavner de allersvageste borgere, stiller<br />
Inger Støjberg spørgsmålstegn ved, om ordningen er lovlig. Og hun kan<br />
ikke skjule, at det håber hun ikke, den er, for intet kunne være så herligt<br />
for en borgerlig minister at tage den røde Københavns Kommune i et<br />
lovbrud kort tid før et valg. Vi og vore jurister mener selvfølgelig, at det, vi<br />
ønsker at gøre i København, kan gøres inden for lovens grænser. Skulle det<br />
modsatte være tilfældet, retter vi ind. Desværre til skade for de allersvageste<br />
i København.<br />
Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester,<br />
Mikkel Warming (El.), socialborgmester<br />
og Henrik Appel Esbensen (S), medlem af Borgerrepræsentationen<br />
i Københavns Kommune.<br />
(<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har forgæves forsøgt at få beskæftigelsesministeren til at svare<br />
på kritikken, men det har ikke været muligt).<br />
Snapshots<br />
fra Skagen<br />
til Gedser<br />
Jeg har ofte købt en <strong>Hus</strong><strong>Forbi</strong>avis<br />
i Fåborg af denne flinke<br />
mand, som jeg fik lov at tage et<br />
billede af. Altid i godt humør og<br />
venlig, så han har da også fået<br />
en kop kaf’ en gang imellem,<br />
når han har stået foran Føtex i<br />
Fåborg.<br />
Jeg kunne godt tænke mig,<br />
at I bringer mindre billeder af<br />
sælgere - ikke store artikler - når de arbejder i marken. Jeg er helt sikker<br />
på, at det også vil glæde sælgerne meget!<br />
Venlig hilsen Johann, en viking fra sy’fyn’<br />
sVAr<br />
kære JohAnn<br />
Tak for det dejlige billede og den gode idé. Som du kan se, er jeg vikar på<br />
redaktørposten, men jeg vil gå videre med din forespørgsel, så den måske<br />
kan blive omsat til virkelighed fremadrettet. Jeg synes dog, at din idé - og<br />
billedet – fortjener at blive afprøvet i virkeligheden. Måske andre købere<br />
kunne lade sig inspirere til små snapshots. Og jeg er helt enig med dig i,<br />
at sælgerne helt sikkert vil blive glade. <strong>Hus</strong>k dog altid at få sælgerens tilladelse<br />
til at blive fotograferet.<br />
Thomas Hye-Knudsen, vikarierende redaktør på <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Tag på tur med <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong>-sælgeren Henrik<br />
Som <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-læser kan<br />
man nu komme med sælgeren<br />
Henrik på en helt<br />
speciel cykeltur gennem<br />
Nørrebro via det indre København<br />
og Christianshavn.<br />
Undervejs fortæller Henrik<br />
om det liv, han har levet, og<br />
om de mange steder i København, der har betydet noget<br />
helt særligt for ham.<br />
foto Holger Erik Henriksen<br />
NU OGSÅ AFTEN-TURE<br />
PRIS og VaRIgHED: 20 kr. pr. deltager for ca. halvanden times rundtur.<br />
MøDEStED: <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Bragesgade 10b, Nørrebro. Mødetid: alle<br />
dage kl. 13.<br />
NYt: torsdag – lørdag er der også mulighed for aftenture fra kl.<br />
17.30<br />
BooKINg: tlf. 52 73 92 72. (ingen SMS-bestilling)<br />
HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 23
Når liv<br />
skal leves<br />
på 2x4 meter<br />
Når hjemmet kun er på 8,5<br />
kvadratmeter, er det godt,<br />
at der er højt til loftet. Og det er<br />
der – på Kollegiet på Gammel Køge<br />
Landevej, som fungerer som hjem<br />
for 148 hjemløse mænd, der laver<br />
gangfis, hygger, drikker øl og ryger.<br />
De lever livet i tætpakkede<br />
værelser, men mange vil ikke<br />
flytte, før de bliver båret ud<br />
– med fødderne forrest.<br />
af birgitte ellemann höegh<br />
foto holger erik henriksen<br />
24 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
peder kensgaard, 62 år, værelse 214<br />
Har boet på Kollegiet i cirka 14 år.<br />
Er beboerrådsformand.<br />
hvorfor flyttede du ind?<br />
På grund af de sædvanlige problemer.<br />
Jeg boede sammen med en kvinde,<br />
hvor det ikke gik, så stod jeg tilbage<br />
alene og faldt i vandet, og det var<br />
ikke nemt for mig som gammel typograf.<br />
Der gik for meget spiritus i den.<br />
hvad synes du om at bo her?<br />
Jeg kan godt lide det. Her er et godt<br />
sammenhold.<br />
Mangler man et eller andet – øl<br />
eller penge – så er der altid én, der<br />
kan låne. Måske bare nogle tomme<br />
flasker. Og så er der altid nogen, der<br />
kan noget med deres hænder, for<br />
eksempel lappe min cykel.<br />
Jeg ville ikke egne mig til at
komme ud et nyt sted. De steder, de kan henvise<br />
til, er ikke lige så hyggelige, og så er det begrænset,<br />
hvad man har råd til. (Det koster 2750 kroner<br />
om måneden at bo på Kollegiet, red.).<br />
hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />
på kollegiet?<br />
De to år, hvor vi lavede revy. Der var virkelig samarbejde,<br />
og det var hamrende sjovt. Det handlede<br />
om dét, der skete på Kollegiet med medarbej-<br />
derne, som vi drillede. Jeg var med til at skrive<br />
tekster og var også skuespiller.<br />
hvad har du tidligere lavet?<br />
Arbejdet som typograf på små trykkerier og<br />
været bartender, mens jeg boede her og gennem<br />
otte år, men stoppede for fire år siden på grund<br />
af et overfald.<br />
hvad interesserer du dig for i dag?<br />
Jeg kan godt lide at cykle – for eksempel ud på<br />
Langelinje og kigge på krydstogtskibe. Derudover<br />
læser jeg krimibøger, ser tennis, cykelløb i<br />
fjernsynet og hører radio. Jeg keder mig ikke.<br />
hvordan ser du din fremtid?<br />
Jeg vil blive her. Rent arbejdsmæssigt har jeg<br />
mistet lysten. Min ryg er ikke, som den skal være,<br />
og som typograf kan jeg ikke de nye teknikker. <br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 25
Jeg tror, jeg ender med at<br />
blive båret ud med fødderne<br />
først, lyder det gennemgående<br />
svar fra en stor del<br />
af de 148 mænd, der er bosat på<br />
Kollegiet på Gammel Køge Landevej,<br />
når man spørger dem, hvordan<br />
de forestiller sig deres fraflytning<br />
en gang i fremtiden skal foregå.<br />
Alderspræsidenten har boet her<br />
i 21 år, og der er mange beboere,<br />
der nærmer sig rekorden. For de<br />
fleste bliver med tiden ret så glade<br />
for deres 8,5 kvadratmeter store<br />
værelser, som de af forskellige<br />
årsager er flyttet ind på. De holder<br />
af fællesskabet, føler sig trygge<br />
ved, at der er mennesker omkring<br />
dem, og så lyder det fra dem alle<br />
sammen, at de synes, personalet er<br />
nogle rigtig dejlige mennesker.<br />
De fleste beboere kommer fra<br />
hjemløshed. Nogle har været inde<br />
og vende på andre midlertidige<br />
boformer – herberger og forsorgs-<br />
26 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
hjem forinden, andre kommer direkte<br />
fra gaden. Fælles for dem alle<br />
er, at der er et eller andet, der er<br />
gået skævt i livet, så de har måttet<br />
rykke teltpælene op og er havnet<br />
netop her, hvor ingen tvinger dem<br />
til at flytte.<br />
som i 1950<br />
På en torsdag formiddag er der<br />
stille på gangene, man kan slet<br />
ikke fornemme, at der bor så<br />
mange mænd med så forskellige<br />
temperamenter på et og samme<br />
sted. De fleste beboere er faktisk<br />
hjemme, men alt ånder fred og ro.<br />
Og det er mere reglen end undtagelsen.<br />
<strong>Hus</strong>et har en stemning over sig,<br />
som er man havnet i en tidslomme<br />
tilbage i 1950’erne – og det er heller<br />
ikke helt forkert, for der er ikke<br />
renoveret synderligt meget, siden<br />
dengang bygningerne blev opført<br />
som et ungdoms- og arbejderkol-<br />
dennis lindhøj, 33 år, værelse 219<br />
har boet på kollegiets herbergs-del i 14 dage. kollegiets<br />
herbergs-del er midlertidige boliger, hvor man efter<br />
loven kun kan opholde sig i tre måneder, indtil der er<br />
fundet mere permanente løsninger på boligproblemet.<br />
hvorfor flyttede du ind?<br />
Jeg kommer fra forsorgshjemmet Toften i Slagelse og tog til København<br />
for at søge arbejde. Jeg har haft et kokainmisbrug, der<br />
ødelage det gode liv med kæreste, datter, hjem og job, og har<br />
siden da boet på en del forsorgshjem. Jeg kom ud af fængsel for<br />
fem år siden pga. en mild voldsdom og blev afruset, mens jeg<br />
sad inde. Jeg har alt, hvad jeg ejer med mig, og ankom med en<br />
rejsetrolley og en rygsæk. Jeg har solgt alle mine ting i Den Blå<br />
Avis undtagen min dvd-afspiller, som jeg ikke vil af med.<br />
hvad synes du om at bo her?<br />
Her er meget støj, og man kan hele tiden høre de tomme og<br />
fyldte flasker klirre. Her er mere larm på herbergsdelen end i<br />
de faste boliger. Det minder om et fængsel, bare på en mildere<br />
måde. Man skal gøre, hvad man bliver bedt om.<br />
hvad har du tidligere lavet?<br />
Jeg har arbejdet som salgsmanager i de sidste ti år for blandt<br />
andet Viasat og Falck og var i øvrigt med i Popstar i 2002 - det<br />
år Jon vandt.<br />
hvad interesserer du dig for i dag?<br />
Jeg skriver sangtekster og laver foreningsarbejde for SAND<br />
(de hjemløses landsorganisation, red.), og regner med at starte<br />
med et job som telefonsælger for så at rykke videre i en organisation.<br />
hvordan ser du din fremtid?<br />
Jeg vil gerne have et job og så bruge det her sted som mit<br />
soveværelse. Lave noget mad og se lidt tv. Nu handler det om<br />
’Dennis’ og om at få styr på tingene.<br />
legium i 1959. I 1973 blev rammen<br />
lavet om til et kollegium for<br />
hjemløse, og i dag er to værelser på<br />
hver gang nedlagt til fordel for et<br />
fælleskøkken, der fra gang til gang<br />
er mere eller mindre velforsynet.<br />
Et af de mere velassorterede køkkener<br />
har en flaskeåbner i en snor<br />
i lampen over spisebordet, der står<br />
salt, peber og ketchup på en reol<br />
– og fem tomme vodkaflasker – og<br />
så er der en mikroovn, hæklede<br />
grydelapper på en knage samt en<br />
fotokopi af en pin-up-pige på en<br />
skabslåge. På opslagstavlen er der<br />
hængt en informativ besked op:<br />
'Sådan bruges viskestykket: <strong>Hus</strong>k<br />
at vaske tallerkener, glas, knive<br />
og gafler osv. af med sæbe, før du<br />
bruger viskestykket …' – for ja,<br />
det er jo mænd, vi har med at gøre.<br />
Inde på værelserne er det<br />
oprindelige skrå skrivebord stadig<br />
fastgjort i væggen, og der hænger<br />
en brandalarm med et telefonrør,<br />
der ligner de gamle sorte telefonrør,<br />
vi kender fra vores farmors<br />
hjem. Dem kan beboerne gribe ud<br />
efter for at melde brand. Derudover<br />
huser hvert rum en briks,<br />
en skrivebordsstol, en reol og en<br />
håndvask med et spejl over. Toilet<br />
og bad finder man på gangen.<br />
Nogle af værelserne har haft den<br />
samme beboer i op imod 20 år.<br />
Her er væggenes oprindelig<br />
grønne farve blevet en kende falmede.<br />
Renovering foretages efter<br />
behov, men nedvaskning af vægge<br />
sker kun, når et værelse får ny<br />
beboer. Beboerne passer selv deres<br />
værelser, og derfor er rengøring et<br />
temperamentsspørgsmål. På gangene<br />
hænger broderede billeder,<br />
oliemalerier og en enkel gang har<br />
sort/hvid fotokunst med nogle<br />
smukke nøgne træer.<br />
En del døre står åbne, og man<br />
forbavses over, hvor meget liv der<br />
kan udspille sig på 8,5 kvadrat
meter, som både skal fungere som<br />
soveværelse, arbejdsværelse og<br />
stue. Kikker man indenfor, sidder<br />
folk og ser fjernsyn. Nogle grønlændere<br />
er samlet i et tæt røgfyldt<br />
rum, hvor de sidder og lytter til<br />
grønlandsk musik og ryger en<br />
fed. I værelset ved siden af sidder<br />
to fyre klistret til en computerskærm,<br />
og i et tredje sidder<br />
en beboer ved sit skrivebord og<br />
lægger kabale. Kollegiet har også<br />
mere private beboere, der sjældent<br />
åbner døren på vid gab. Heller ikke<br />
når de forlader deres værelser. 'Nej<br />
tak, du,' lyder det fra en beboer, da<br />
vi spørger, om han har lyst til at<br />
invitere inden for til en snak.<br />
Og så huser hvert værelse<br />
naturligvis også et menneske med<br />
en lang og spændende livshistorie,<br />
der har budt på arbejdsliv, kvinder,<br />
børn, indvandring, rejser, opture<br />
og nedture, drømme - et hav af<br />
oplevelser, som giver lyst til, at<br />
man sætter sig ned og lytter efter<br />
i timer. Selv er beboerne godt<br />
tilfredse med, at her er så mange<br />
forskellige mænd, 'for her er altid<br />
én, der kan et eller andet med sine<br />
hænder, som kan være til hjælp for<br />
en af os andre' lyder det.<br />
I foyeren hænger et skilt med<br />
ugens menu: mandag: laks, tirsdag:<br />
culottesteg, onsdag: smørrebrød,<br />
torsdag: kåldolmer, fredag: overraskelse.<br />
Der er faste spisetider i<br />
caféen, som en del beboere benytter<br />
sig af. Derudover har de et fællesrum<br />
i kælderen, som de kalder<br />
for Kaffestuen. Den er brugerstyret,<br />
og her kommer det faste slæng<br />
og drikker kaffe, sludrer og ryger<br />
cigaretter, og til spørgsmålet om<br />
de ikke savner nogle kvindelige<br />
medbeboere, lyder svaret: 'Nej tak,<br />
det giver alt for meget ballade og<br />
jalousi'. Kvinder må gerne komme<br />
på Kollegiet, og de, der har kærester,<br />
kan have dem sovende højst<br />
tre-fire nætter i træk. Kaffeklubben<br />
er senere på dagen rykket ud i<br />
søren roed<br />
Kollegiets urtehave, hvor der også<br />
dyrkes humle på flaske. Et telt står<br />
slået op ved noget krat. Her sover<br />
en af beboerne, når han ikke magter<br />
at være indendørs.<br />
rangorden<br />
Kollegiets personale tæller blot 16<br />
mand, men en masse frivillige er<br />
tilknyttet. De frivillige er engageret<br />
til at varetage forskellige<br />
aktiviteter og tilbud, som beboerne<br />
kan trække på. Her er et fodboldhold,<br />
et løbehold, bowlinghold,<br />
gratis massage, besøgsvenner,<br />
gældsrådgivning, og indimellem<br />
holdes der bankoaftener og forårs-<br />
og efterårsfester i festsalen med<br />
klaver og scene. <strong>Hus</strong>et inviterer<br />
også på fisketure og andre ture ud<br />
i det danske land for at komme lidt<br />
væk fra de gængse rammer.<br />
Når personalet går hjem klokken<br />
18.00 eller holder helt fri<br />
i weekenderne, træder rådighedsvagternes<br />
forpligtelser til.<br />
er rådighedsvagt med pligt til at være til<br />
rådighed for kollegiets beboere hver tredje<br />
weekend. en weekendtjans, der deles med to<br />
andre børnefamilier. søren har boet her i ti<br />
år med sin kone, rachel, der er skolelærer, og<br />
deres to børn, rebekka på ti år og Zakarias på<br />
otte år. han underviser i musik og læser teologi<br />
på københavns universitet, men holder<br />
pause fra studiet.<br />
hvorfor flyttede i ind på kollegiet?<br />
Jeg havde hørt om det gennem nogle bekendte,<br />
der boede her. Og så er det en billig bolig på 105<br />
kvadratmeter.<br />
hvad synes du om at bo her?<br />
Lige for tiden og som oftest er vi glade. Vi tænker<br />
det mere som et bosted med en forpligtigelse end<br />
som et arbejde. Det er vigtigt for vores trivsel, at<br />
der er ro og orden, og det er her oftest. Det er<br />
mest beboerne, der passer beboerne. Og så har vi<br />
kontakt til de to andre børnefamilier, der bor her<br />
med samme vilkår som os. Vi hjælper hinanden og<br />
har ingen bekymring over, at børnene løber ned i<br />
haven. Vi føler os trygge, og det bunder i erfaring.<br />
Det kræver lidt gefühl at få en fornemmelse af<br />
beboerne.<br />
hvad går jeres forpligtelser ud på?<br />
Vi har rådighedsvagter hver tredje uge, hvor vi skal<br />
være på matriklen. Indimellem skal vi lukke beboere<br />
ind, som har glemt deres nøgler. Vi lukker op til<br />
værelser, når naboerne bekymrer sig om andre<br />
beboere, som de ikke har set eller hørt fra i nogle<br />
dage. Indimellem ringer vi efter ambulance eller<br />
politi, hvis det er nødvendigt. Men det er sjældent.<br />
Her bor nemlig tre familier i nogle<br />
lejligheder i tre hjørner af huset.<br />
Familier med børn, der på skift<br />
skal være på matriklen, hvis der<br />
bliver behov for hjælp til beboerne<br />
i weekenderne. Det kan være, de<br />
skal låse op for en beboer, der har<br />
glemt sine nøgler eller ringe efter<br />
en ambulance eller politiet.<br />
Men ifølge forstander Nikolaj<br />
Olsen, klarer beboerne sig selv om<br />
aftenerne. De har deres rangorden,<br />
hvor de selv lukker deres kontroverser<br />
og drillerier ned. <strong>Hus</strong>ets ro<br />
og orden beror på den samhørighed,<br />
der er mellem beboerne på<br />
tværs af gangene. Og umiddelbart<br />
kan det godt se ud som en umulig<br />
opgave at få et hus, hvor der bor<br />
148 mænd, til at fungere med så<br />
lidt personale, men det fungerer<br />
faktisk godt, fortæller han. |<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 27
frank ring blaase, 64 år, værelse 138<br />
har boet på kollegiet i 18 år.<br />
hvorfor flyttede du ind?<br />
Jeg boede på Mændenes Hjem i Istedgade i<br />
København, og så var der én, der prikkede mig på<br />
skulderen og sagde: 'Skal du ikke ud af røret?'.<br />
Det var et tilbud.<br />
hvad synes du om at bo her?<br />
Jeg er glad. Personalet er søde, rare og venlige.<br />
Der er en god ånd herude. Og de andre beboere<br />
skal have et ’tital’, selvom der indimellem er<br />
panik. Men det går.<br />
28 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
hvad har gjort mest indtryk på dig?<br />
En tur til Kronborg. Jeg har et lidt specielt navn,<br />
og kustoden fortalte, at Kronborg engang brændte<br />
ned (1629, red.). Og ham, der havde restaureret<br />
det, hed Blaase. En af de andre beboere fra Kollegiet<br />
fandt så ud af, at jeg kom fra en familie, der<br />
var baroner.<br />
Og så blev jeg rigtig glad, da jeg fik fast<br />
adresse her, og min dejlige datter fandt mig her<br />
via folkeregisteret, efter jeg var flyttet ind. Hun er<br />
32 år i dag og kommer og besøger mig indimellem.<br />
hvad har du tidligere lavet?<br />
Jeg er udlært finmekaniker og har arbejdet i et<br />
firma i 14 år. Jeg har også været gulvlægger og<br />
arbejdet hist og pist som altmuligmand.<br />
hvad interesserer du dig for i dag?<br />
Jeg laver mange sjove ting. Holder øje med de<br />
andre rødder – ser, om de opfører sig ordentligt.<br />
Og så er jeg flagmand, når der er børne- eller<br />
runde fødselsdage.<br />
hvordan ser du din fremtid?<br />
Jeg har sagt det før: 'med fusserne først ud'. Jeg<br />
kan lide at være her, ellers havde jeg pakket min<br />
kuffert for længst. Jeg skal sgu’ ingen steder<br />
hen.
o søgaard jensen, 46 år, værelse 142<br />
har boet på kollegiet i et år.<br />
hvorfor flyttede du ind?<br />
Jeg boede på Mændenes Hjem i Istedgade i København<br />
og blev tvunget til at flytte videre.<br />
hvad synes du om at bo her?<br />
Her er udmærket. Man har kontakt til personalet.<br />
De hjælper én hele tiden, og så er her jo en<br />
rådighedsvagt om natten. Det giver fred og ro.<br />
Og så er jeg glad for de andre beboere og har tit<br />
fuldt hus. Jeg har en kæreste, som kommer her<br />
og sover indimellem.<br />
hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />
på kollegiet?<br />
Nogle af turene. Vi har lige været på Vestsjælland<br />
ved Gavnø Slot og i Roskilde Havn.<br />
hvad har du tidligere lavet?<br />
Været soldat, arbejdet i et tivoli som karruselfører,<br />
arbejdet som jord- og betonarbejder og gået<br />
på landevejen i to år.<br />
hvad interesserer du dig for i dag?<br />
Cigaretter og øl. Det er dét, det mest går med.<br />
Det starter med kaffe, og så kommer øllene på<br />
bordet.<br />
hvordan ser du din fremtid?<br />
Jeg er indstillet til en lejlighed. Det vil være<br />
dejligt at komme til at bo for sig selv og ikke tage<br />
hensyn til 147 andre mennesker, men man må jo<br />
sætte tæring efter næring. Måske vil jeg gerne<br />
arbejde som jord- og betonarbejder igen.<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 29
volker neumann, 67 år, værelse 246<br />
har boet på kollegiet i 20 år<br />
hvorfor flyttede du ind?<br />
Jeg var hjemløs og havde nogle problemer, der<br />
gjorde, at jeg flyttede hu-hej fra Jylland uden at<br />
vide, hvor jeg skulle arbejde og bo. Først fik jeg<br />
et værelse på herberget Himmelekspressen, siden<br />
boede jeg på Kofoeds Skole. Her var der dengang<br />
mellem fire og seks mand om at dele et værelse,<br />
og det var ikke sagen. Så hørte jeg om Kollegiet<br />
og rykkede hertil.<br />
hvad synes du om at bo her?<br />
Størrelsen på værelset er ikke lige sagen, men<br />
jeg synes fællesskabet på gangen er glimrende.<br />
Det vil jeg ikke undvære. Jeg har en kæreste inde<br />
30 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
i byen, som jeg har kontakt med og kommer på<br />
den måde lidt herfra.<br />
hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />
på kollegiet?<br />
Hjælpsomheden. Især omkring den 5. maj, hvor<br />
jeg fik en blodprop i hjertet og en beboer ringede<br />
til alarmcentralen. Havde han ikke hjulpet, havde<br />
jeg ikke levet i dag. Vi holder øje med hinanden.<br />
hvad har du tidligere lavet?<br />
Jeg er oprindelig vinavler og vinkyper fra Tyskland.<br />
Jeg kom til Danmark på grund af en kæreste og<br />
blev senere gift og fik børn med hende. I Danmark<br />
har jeg arbejdet som vinkyper, og efterfølgende<br />
i produktionen i et glasfirma. Og jeg har haft job<br />
i DSBs rangértjeneste. Da jeg boede på Himmelekspressen<br />
arbejdede jeg i et kemikaliefirma og på<br />
Kofoeds Skole som rengøringsassistent.<br />
hvad interesserer du dig for i dag?<br />
Så vidt jeg kan overkomme det, tager jeg på en<br />
del togrejser herhjemme og i Skåne. Jeg elsker at<br />
køre med tog, hvad enten det er modelbanetog<br />
eller den rigtige jernbane. Og så samler jeg på billeder<br />
af tog og har selv et Rocco-modeltog.<br />
hvordan ser du din fremtid?<br />
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal flytte pga.<br />
de venskaber jeg har. Jeg regner med, at jeg først<br />
flytter den dag, de bærer mig ud – med fødderne<br />
først.
kristian abelsen, 64 år, værelse 135<br />
har boet på kollegiet i fire år.<br />
hvorfor flyttede du ind?<br />
Jeg har boet her tidligere og kendte stedet. Jeg<br />
var i en periode på halvandet år i Grønland, hvor<br />
jeg arbejdede som lærer, men fik dårligt hjerte.<br />
Jeg flyttede til Danmark igen for at være i nærheden<br />
af et stort sygehus.<br />
hvad synes du om at bo her?<br />
Jeg føler mig tryg. Jeg har fået tilbudt lejlighed<br />
tre gange, men har sagt nej tak, for jeg vil hellere<br />
være her, hvor der er nogen, der kan hjælpe mig.<br />
Jeg laver mad selv og spiser med nogle andre i<br />
køkkenet, men i dag skal jeg i caféen og have<br />
kåldolmer.<br />
hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />
på kollegiet?<br />
Vi tager på nogle ture, og det er dejligt at komme<br />
lidt væk herfra.<br />
hvad har du tidligere lavet?<br />
Jeg er oprindeligt uddannet skolelærer i matematik<br />
og fysik og har en bachelorgrad i Offentlig<br />
Forvaltning og Økonomi. Jeg har arbejdet i Grønlands<br />
Hjemmestyre, hvor jeg lavede økonomiske<br />
analyser. Som skolelærer har jeg både arbejdet i<br />
Danmark og i Grønland.<br />
hvad interesserer du dig for i dag?<br />
Spiller kort og spil på min computer. Og så er jeg<br />
mest sammen med de andre grønlændere. Vi har<br />
samme sprog, spiser indimellem grønlandsk mad<br />
og snakker om Grønland.<br />
hvordan ser du din fremtid?<br />
Jeg tror, jeg vil blive her, for her føler jeg mig<br />
tryg på grund af de forbandede blodpropper i<br />
hjertet.<br />
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 31
3 ?<br />
hvad bruger du pengene til?<br />
Til de nødvendige ting, jeg skal købe - et par øl<br />
om aftenen, mine cigaretter og til at fylde op i<br />
mit køleskab.<br />
hvad fik du at spise i går?<br />
Jeg lavede sandwich hjemme og varmede noget<br />
ris op fra den forrige dag. Jeg har ikke noget<br />
problem med madlavning, og det er jeg meget<br />
taknemmelig for.<br />
hvad drømmer du om?<br />
Jeg vil bare elske at have de samme forhold<br />
som andre mennesker, at blive godt integreret,<br />
så jeg kan forstå kulturen og lære mere dansk.<br />
Få en chance i livet – bare have, hvad jeg fortjener<br />
og ikke mere end det.<br />
32 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />
sælger nr. 4796<br />
Taki<br />
| ny hus forbi-sælger |<br />
af birgitte ellemann höegh<br />
foto randi bastholm<br />
Taki sidder på sit klubværelse i Sønderborg. Her har han boet i de sidste fem år<br />
– siden han flyttede til Danmark. Værelset er på 16 kvadratmeter og spartansk<br />
indrettet med seng, tøjskab, skrivebord, tv, ovn og komfur – det, han mener, han<br />
har brug for. Gulvet er lidt af en skibakke med en hældning på 12 centimeter. Der<br />
mangler udsugning, og varmen fungerer ikke ordentligt. Men når man kun tjener<br />
4.400 kroner om måneden og ikke får anden hjælp, så har han ikke råd til at flytte.<br />
Taki er på vej ud at hjælpe en vens kæreste med at hente kattegrus, da det<br />
er for tungt for hende. Derefter skal han ned på Kirkens Korshærs varmestue<br />
og spise et måltid mad og tale med en af medarbejderne, som han har et godt<br />
forhold til. Siden skal han i gågaden i Sønderborg og sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Taki taler<br />
godt dansk, men slår hele tiden over i engelsk, som han er mere sikker i.<br />
- Jeg fik mit sælgerkort for et år siden, men begyndte først for to måneder<br />
siden, fordi jeg var meget genert og ikke rigtigt turde komme ud. Men jeg fik<br />
støtte og rådgivning af Randi – en af medarbejderne i varmestuen. Hun har virkelig<br />
hjulpet mig psykologisk. Jeg er meget overrasket over resultaterne – og her<br />
taler jeg ikke kun om pengene. Jeg oplever en stor accept fra købernes side.<br />
Taki kom til Danmark for fem år siden fra Piræus – havnebyen i udkanten af<br />
Athen – hvor han efterlod sine forældre og søskende. Her har han haft arbejde i<br />
turistbranchen – som maler, tjener og som bartender.<br />
- Jeg kom til Sønderborg, fordi jeg havde læst en annonce i en avis, hvor<br />
man søgte en køkkenassistent til en restaurant. Men da jeg kom hertil, fandt jeg<br />
ud af, at jobbet var sort, og det ville jeg ikke være med til. Jeg er også blevet<br />
tilbudt arbejde hos en boligudlejer, men jeg er skuffet over, at alle kun ville<br />
ansætte mig for sorte penge. Jeg er dygtig, arbejdsvillig og alt andet end doven,<br />
så jeg synes, at det har været uretfærdigt, at jeg har skullet kæmpe så hårdt for<br />
et anstændigt job. Han har dog haft job i et malerfirma, som hjalp ham med at<br />
få sygesikringsbevis, men hans sidste ansættelse var på en fabrik, hvor han følte<br />
sig mobbet ud på grund af sine græske rødder.<br />
- Hjælpen fra kommunen stoppede, fordi jeg selv sagde jobbet op.<br />
Taki begyndte at arbejde frivilligt for Kirkens Korshær, og efter et år begyndte<br />
han at få løn for arbejdet. Taki – har malet og tapetseret varmestuen.<br />
Han vasker gulve, pudser vinduer, laver havearbejde og kører bil – og får 2.200<br />
kroner om måneden.<br />
- Det har jeg kunnet klare mig for, fordi jeg har levet spartansk, økonomiseret<br />
med shampoo og tandpasta, fået tøj og ting fra Kirkens Korshær. Og så har jeg<br />
fået hjælp fra en masse mennesker, der har været der for mig.<br />
Efter at Taki er begyndt at sælge aviser, er månedsbudgettet cirka blevet<br />
fordoblet. Han ville bare ønske, at problemerne med hans udlejer ville forsvinde,<br />
og drømmer om et nyt og bedre liv.<br />
- Det vigtigste for mig er, at mennesker stoler på mig. Og så kan jeg rigtig godt<br />
lide, når nogen beder mig om hjælp, lige som jeg er taknemmelig for at få hjælp<br />
fra andre. |<br />
hver måned spørger<br />
vi en nystartet sælger,<br />
hvad der fik ham/hende<br />
i gang med at sælge<br />
hus forbi. hus forbi<br />
har i dag 744 sælgere<br />
spredt ud over hele<br />
Danmark.