24.07.2013 Views

August 2011 - Hus Forbi

August 2011 - Hus Forbi

August 2011 - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

h u s fo r bi<br />

nr. 8 august <strong>2011</strong> 15. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort<br />

kære læsere<br />

Velkommen hjem!<br />

– vi har savnet jer<br />

chokmelding fra skat<br />

400 kroner<br />

mindre<br />

i kontant-<br />

hjælp<br />

bolig på 8,5 m 2<br />

Beboerne<br />

vil bæres ud<br />

frivilligt arbejde<br />

Klog bag<br />

tremmer<br />

hus forbi må ikke sælges i togene


h u s fo r bi<br />

reDAktion<br />

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />

Ole Skou<br />

ole@husforbi.dk<br />

REDAKTØR-vikar<br />

Thomas Hye-Knudsen<br />

thomas@husforbi.dk<br />

SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer:<br />

Trine Kit Jensen<br />

Helle Horskær Hansen<br />

Johs. Bertelsen<br />

Kathrine Schmeichel<br />

Birgitte Höegh<br />

Niels Ole Qvist<br />

Morten Nøhr Mortensen (foto)<br />

Holger Erik Henriksen (foto)<br />

Flemming Schiller (foto)<br />

Claus Sjödin (foto)<br />

Randi Bastholm (foto)<br />

FORSIDEFOTO<br />

Caspar Miskin<br />

KORREKTUR<br />

Bro Kommunikation A/S<br />

LAYOUT<br />

salomet grafik<br />

kontAkt reDAktionen<br />

tlf. 5240 9069, redaktion@husforbi.dk<br />

sAlgsAfDeling<br />

Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk<br />

Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689<br />

René Køhn, tlf. 5240 9079<br />

sælgerkontAkt<br />

tlf. 5133 8128<br />

ADministrAtion<br />

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, 5240 9049,<br />

rasmus@husforbi.dk<br />

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk<br />

Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089, ruth@husforbi.dk<br />

uDgiVer<br />

Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N<br />

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk<br />

DebAtinDlæg<br />

debat@husforbi.dk<br />

Distribution<br />

Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som<br />

distributør for <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> – dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne.<br />

Kontakt os på: tlf. 5133 8128<br />

(se listen af distributører på www.husforbi.dk).<br />

Abonnement<br />

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner<br />

(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).<br />

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner<br />

Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller karina@notat.dk<br />

biDrAg<br />

Hvis du vil give et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, kan du sætte beløbet ind<br />

på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.<br />

trYk Dansk Avistryk<br />

oPlAg 75.000<br />

læsertAl 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal <strong>2011</strong>)<br />

ifølge Index Danmark/Gallup<br />

AntAl sælgere 744<br />

issn 1397-3282<br />

Næste nummer udkommer den 1. september <strong>2011</strong>.<br />

om hus forbi <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> udkom første gang i 1996 og sælges af<br />

hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.<br />

Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.<br />

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både<br />

via indholdet af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og i mødet med sælgeren. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere er alle<br />

udstyret med et id-kort udstedt af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat. Salget af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet.<br />

Indholdet i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> produceres primært af professionelle freelancere, fotografer<br />

og illustratorer. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> er medlem af det internationale netværk af<br />

gadeaviser, INSP.<br />

Vi støtter <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Vil du også støtte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />

2 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

| leder |<br />

Hvad er moralen?<br />

Jeg kendte for ti år siden en hjemløs kvinde, som kom på det værested, hvor jeg var ansat. Hun<br />

var på kontanthjælp og havde gennem flere år levet på gaden. Senere fik hun en lejlighed, som<br />

hun dog endte med at blive smidt ud af, fordi for mange af vennerne fra gaden ofte overnattede,<br />

når vind og vejr blev for meget af det gode. Hun drak heftigt og var til tider også kraftigt medicineret<br />

ud over den lægeordinerede metadon, som skulle dulme trangen til hårdere stoffer. På<br />

trods af hendes kaotiske liv besad hun en ganske særlig evne, som mange frimærkesamlere ville<br />

misunde hende. I sin håndtaske havde hun et rum, hvor<br />

Mest sandsynligt<br />

accepterer den omtalte<br />

kvinde fra før i dag bare<br />

bøderne, fordi hun<br />

stadig kan huske det<br />

gamle ordsprog om,<br />

at man ikke kan klippe<br />

hår af en skaldet.<br />

hun opbevarede bundter med nystrøgne busbilletter –<br />

lagt i sirlig orden efter takstzone, dato og klokkeslæt, så<br />

hun kunne genbruge dem år efter år. I modsætning til<br />

hovedparten af mange andre af husets socialt udsatte<br />

mennesker behøvede hun aldrig at spørge, om hun kunne<br />

låne til bussen eller toget. Hun havde ikke råd til klippekort<br />

eller periodekort, men opnåede at holde fast i sin<br />

egen værdighed ved altid at kunne fremvise (næsten)<br />

gyldig rejsehjemmel. Jeg skal ikke kunne sige, om hun<br />

helt undgik bøder, men de færreste kontrollører kikkede<br />

på datoen, og endnu færre på årstallet for, hvornår billetten<br />

var udstedt.<br />

Om hun i dag – godt 10 år efter – stadig anvender den<br />

alternative rejsehjemmel, ved jeg ikke. Måske er det blevet for omstændeligt, fordi der i perioden<br />

er kommet så mange prisstigninger – som man også kan se på billetterne. For priserne på bus og<br />

tog er eksploderet siden 2001. I foråret 2010 afgav transportminister Hans Christian Schmidt (V)<br />

et svar til Folketingets trafikudvalg, hvori han måtte konstatere, at det på ti år er blevet 58 procent<br />

dyrere at tage bussen eller toget. Og ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er priserne på<br />

kollektiv trafik siden 1999 steget to en halv gang mere end de generelle priser i samfundet. Det er<br />

sket samtidig med nedskæringer og stramninger over for især kontanthjælpsmodtagere.<br />

Mest sandsynligt accepterer den omtalte kvinde fra før i dag bare bøderne, fordi hun stadig kan<br />

huske det gamle ordsprog om, at man ikke kan klippe hår af en skaldet. Hun betaler stadig af på<br />

indskuddet på den lejlighed, hun ikke længere bor i. Plus den ekstreme varmeregning, fordi hun<br />

altid havde døren åben til altanen for at få himmel over hovedet – uden at slukke for varmen. I<br />

kulissen følger alle rykkerne og inkasso-gebyrerne og den for meget udbetalte boligsikring, fordi<br />

hun havde 'logerende', som kun kunne få sygesikringsbevis og offentlig hjælp, hvis de havde en<br />

folkeregisteradresse.<br />

Men hun tager fejl, den lille dame. For i skatteministerens handleplan for inddrivelse af gæld til<br />

det offentlige betegnes det som 'amoralsk' at køre gratis med S-tog og bus, hvorfor SKAT fremover<br />

skal have lov til at trække 400 kroner i hendes hjælp, uanset om hun i forvejen afdrager på<br />

anden offentlig gæld.<br />

For ikke lang tid siden fik en afgående (fyret) DSB-direktør 4 millioner kroner – ikke i bøde, men i<br />

fratrædelsesgodtgørelse, fordi han blev gjort til hovedansvarlig for at have påført DSB et tab på 500<br />

millioner kroner i forbindelse med DSBFirst. En regning, som nu sendes videre til alle samfundsborgere<br />

– uanset om de altid går, cykler, kører bil, betaler – eller ikke betaler – når de kører i tog eller bus.<br />

Tænk, hvis alle private virksomheder tog den moral til sig. Frisørfaget ville i hvert fald blomstre,<br />

og de ville have en god sag, hvis de af Forbrugerrådet blev anklaget for at tage penge for at<br />

barbere de skaldede.<br />

Thomas Hye-Knudsen, redaktørvikar<br />

Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk<br />

v/Annemette Lyngh


| indhold |<br />

4<br />

÷ 400 kr.<br />

9<br />

22<br />

32<br />

noter<br />

Prostituerede mangler socialfaglig støtte,<br />

viser ny rapport fra Rådet for Socialt<br />

Udsatte.<br />

debat<br />

Hvem må sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />

ny hus forbi-sælger<br />

Mød Taki, der har fået nyt mod på livet<br />

som sælger i Sønderborg.<br />

150.000 danskere har<br />

udsigt til en økonomisk<br />

øretæve, der bliver til at<br />

tage at føle på. En ny<br />

bekendtgørelse giver<br />

nemlig mulighed for,<br />

at SKAT uden videre<br />

kan trække 400 kroner<br />

i kontanthjælpen, hvis<br />

man har gæld i form af<br />

togbøder, medielicens<br />

og p-afgifter. Det vil<br />

gælde, uanset om man<br />

i forvejen afdrager på<br />

anden offentlig gæld.<br />

10 24<br />

1,9 millioner danskere<br />

er engageret i frivilligt<br />

arbejde. Det er stadig<br />

idrætsforeningerne, der<br />

trækker mest. Men det<br />

sociale område er ved at<br />

komme efter. Et af eksemplerne<br />

stammer fra<br />

Vridsløselille Statsfængsel.<br />

Frivillige gør deres<br />

til et opgør med myten<br />

om, at man ikke bliver<br />

klogere af at komme i<br />

fængsel – måske snarere<br />

det modsatte.<br />

6<br />

Rygning som dødsårsag<br />

overgår socialt udsatte<br />

langt hyppigere end<br />

andre rygere. Som vi<br />

beskrev i sidste nummer,<br />

er uligheden i sundhed<br />

øget markant. Paradoksalt<br />

viser erfaringer fra<br />

Røgfrihed for alle, at de<br />

socialt udsatte rygere<br />

selv har tillid til, at de<br />

kan klare et rygestop,<br />

mens et flertal af socialmedarbejderne<br />

tvivler.<br />

Med fødderne forrest.<br />

Sådan vil mange af Missionen<br />

blandt Hjemløses<br />

Kollegiums ældre herrer<br />

helst forlade deres<br />

bolig. De vil ikke derfra,<br />

selvom hver af de 148<br />

beboere kun har 8,5<br />

kvadratmeter at boltre<br />

sig på. Flere har boet<br />

der i mere end 20 år.<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har fået lov<br />

at kikke indenfor - til en<br />

snak om nærvær, tryghed<br />

og kammeratskab.<br />

| et billede fra gaden | foto holger erik henriksen<br />

Alle kan trænge til et knus, synes Adam. Kazys var den 'heldige' på Kultorvet i København.<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 3


Regeringens svar på stats-<br />

underskud: 400 kroner mindre<br />

udbetalt i kontanthjælp<br />

150.000 danskere risikerer at miste 400 kroner om måneden, indtil de har betalt deres<br />

gæld, som stammer fra togbøder, medielicens og p-bøder. kontant- og starthjælpsmodtagere<br />

bliver ikke undtaget. flere skubbes ud i social deroute, frygter eksperter.<br />

af kathrine schmeichel<br />

Mange kontanthjælpsmodtagere<br />

vil snart kunne opleve, at der står<br />

400 kroner mindre på deres konto<br />

hver måned.<br />

Det sker, når en ny bekendtgørelse<br />

– der er i høring til 10.<br />

august – med stor sandsynlighed<br />

træder i kraft i sensommeren<br />

<strong>2011</strong>. Bekendtgørelsen,<br />

der omfatter al slags gæld til det<br />

offentlige, er et brud med hidtidig<br />

inddrivelsespraksis. SKAT får<br />

nemlig mulighed for at trække<br />

400 kroner om måneden fra alle,<br />

som har gæld til DSB, DR eller har<br />

gamle parkeringsbøder – selvom<br />

de er på kontanthjælp, og uden<br />

at man vurderer deres betalingsevne<br />

eller skeler til, om de betaler<br />

af på anden gæld. Dog er der den<br />

ventil, at borgeren skriftligt skal<br />

varsles, 14 dage før SKAT foretager<br />

'særskilt lønindeholdelse', som<br />

den nye form for gældsinddrivelse<br />

hedder. Det skulle give borgeren<br />

mulighed for at klage over afgørelsen.<br />

I regeringens 'Handleplan på<br />

inddrivelsesområdet' står der<br />

blandt andet, at 'disse særlige<br />

restance-arter har det tilfælles, at<br />

de udgør manglende betaling for<br />

en afgrænset og konkret offentlig<br />

ydelse, hvor manglende betaling<br />

er 'amoralsk', og som derfor bør<br />

afvikles, uanset om skyldnerens<br />

betalingsevne efter tabeltrækket i<br />

forvejen er udnyttet til afvikling<br />

af anden og bedre stillet offentlig<br />

gæld.'<br />

1600 kroner at leve for<br />

I sit høringssvar til den nye<br />

bekendtgørelse siger Rådet for<br />

Socialt Udsatte, at særskilt lønin-<br />

4 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

deholdelse udgør en risiko for at<br />

skubbe socialt udsatte mennesker<br />

ud over kanten:<br />

'Et beløb på 400 kroner månedligt<br />

er måske i mange almindelige<br />

danskeres øjne et mindre beløb.<br />

For op mod halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne<br />

vil beløbet<br />

udgøre mellem 10 og 20 procent<br />

af deres månedlige rådighedsbeløb.<br />

Halvdelen af modtagere af de<br />

laveste kontanthjælpsydelser har<br />

et rådighedsbeløb på under 2.000<br />

kroner om måneden.'<br />

Rådet mener også, at det er<br />

uansvarligt, at myndighederne<br />

hverken foretager en vurdering<br />

af betalingsevnen, eller tager<br />

hensyn til, at man afdrager på<br />

anden gæld, ligesom det finder det<br />

betænkeligt, at trækket på de 400<br />

kroner kan ske uden varsel, hvis<br />

kontanthjælpsmodtagere og andre<br />

modtagere af sociale ydelser ikke<br />

er tilmeldt folkeregisteret med en<br />

postadresse.<br />

straffeekspedition<br />

Indsigelserne fra Rådet for Socialt<br />

Udsatte bakkes op af flere organisationer<br />

inden for det sociale<br />

område. Ole Skou, socialjurist i<br />

SAND, de hjemløses landsorganisation,<br />

siger:<br />

- Forslaget er for mig at se<br />

en straffeekspedition, der tager<br />

udgangspunkt i en småborgerlig<br />

moral om, at man ikke transporterer<br />

sig gratis med det offentlige,<br />

og at man betaler sin licens.<br />

Men faktum er, at de hjemløse<br />

slet ikke har råd til at betale de<br />

tårnhøje priser på bus og tog, når<br />

de skal rundt i byen. Skatteministeren<br />

har tidligere udtalt, at det<br />

ikke giver mening at holde fast i<br />

gæld, der ikke kan inddrives. Men<br />

i stedet for at hjælpe de hjemløse<br />

ud af fattigdomsfælden, ændrer<br />

han i en bekendtgørelse, så gælden<br />

kan inddrives uanset konsekvenserne.<br />

Regeringen burde hellere<br />

skabe en realistisk mulighed<br />

for at gældssanere hjemløse og så<br />

give de dokumenterbart hjemløse<br />

mulighed for et gratis bus-togkort<br />

og fritage dem for licens.<br />

Ole Skou forventer at få 'en<br />

storm af henvendelser fra hjemløse',<br />

hvis den nye bekendtgørelse<br />

træder i kraft.<br />

- Næsten alle hjemløse har den<br />

slags gæld – specielt de gadehjemløse,<br />

der slet ikke får besked, fordi<br />

de bor under busk nummer 3,<br />

og som får et chok, hvis bekendtgørelsen<br />

får virkning. Det gælder<br />

selvfølgelig også alle dem, der<br />

har 'rudekuvert-fobi' (mennesker,<br />

som har så massive problemer, at<br />

de er holdt op med at reagere på<br />

strømmen af rudekuverter, red).<br />

signalpolitik<br />

Line Barfod, socialpolitisk ordfører<br />

i Enhedslisten, er heller ikke<br />

begejstret for statens udvidede<br />

mulighed for at inddrive gæld til<br />

det offentlige.<br />

- Den nye lov er med til at forværre<br />

situationen for de svagest<br />

stillede og dermed fastholde folk<br />

i fattigdom. Men frem for at gå<br />

efter dem, der har mindst, burde<br />

regeringen ansætte flere folk til at<br />

inddrive gæld hos de store skyldnere,<br />

der tjener meget.<br />

Line Barfod mener, at der<br />

er tale om signalpolitik, hvor<br />

regeringen forsøger at sige, at den<br />

gør noget for at hente de mange<br />

penge, staten har til gode.<br />

- Men inddrivelse af 400<br />

kroner per måned hos en stor del<br />

af de mennesker, som vil blive<br />

berørt, gør ingen forskel i statsbudgettet.<br />

I stedet vil de blive<br />

sat i en slags gældsfængsel, hvor<br />

de vil få mindre råd til at betale<br />

deres udgifter, fordi staten tager<br />

en stor andel af deres rådighedsbeløb,<br />

som for en kontanthjælpsmodtager<br />

nemt kan svare til en<br />

uges madbudget, siger hun.<br />

200 millioner kroner årligt<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har forgæves forsøgt<br />

at få en kommentar fra skatteminister<br />

Peter Kristensen (V).<br />

Han henviser i stedet til Venstres<br />

skatteordfører Mads Rørvig. Han<br />

er ikke uventet uenig med Line<br />

Barfod.<br />

- Som medlem af Folketinget<br />

er Line Barfod også nødt til at<br />

forholde sig til, at Rigsrevisionen<br />

har kritiseret Folketinget for,<br />

at statsgælden på 80 milliarder<br />

kroner er alt for stor. Derfor er vi<br />

nødt til at tage yderligere initiativer<br />

for at få krævet flere penge<br />

ind fra alle dem, der har gæld til<br />

det offentlige. Selvfølgelig skal<br />

det kunne ske i forskellige tempi,<br />

alt efter hvordan folks privatøkonomiske<br />

situation er. Men vi skal<br />

lægge et snit et eller andet sted.<br />

Og jeg synes, det er fint, at vi har<br />

lagt niveauet på 400 kroner, og at<br />

man så også bliver varslet, siger<br />

han.<br />

Ifølge chefkonsulent i SKAT's<br />

inddrivelsesenhed, Merete Norup,<br />

vil den særskilte lønindeholdelse<br />

potentielt berøre 150.000 mennesker<br />

og skaffe staten en forventet<br />

indtægt på 200 millioner kroner<br />

om året. |


Social<br />

gældssanering<br />

flopper<br />

Et forsøg på at eftergive offentlig gæld til 28.000<br />

socialt udsatte for godt en milliard kroner er kuldsejlet.<br />

I løbet af tre år har 461 personer søgt – kun 167 personer<br />

har fået gældssanering i forsøgsordningen.<br />

af thomas hye-knudsen<br />

Hvad der var tænkt som en økonomisk<br />

håndsrækning og et incitament<br />

til at komme i gang med<br />

en uddannelse eller få et arbejde<br />

for 28.000 håbløst forgældede og<br />

langvarige kontanthjælpsmodtagere<br />

er slået fejl. Selvom der<br />

efter planen stadig er et år tilbage<br />

af forsøgsordningen, bliver<br />

den ikke forlænget. Det viser et<br />

notat fra Skatteministeriet til<br />

Folketingets socialudvalg.<br />

Godt hjulpet af pres fra blandt<br />

andet Rådet for Socialt Udsatte<br />

var der i 2005 stort politisk<br />

fokus på at forsøge at fjerne én<br />

af de væsentligste barrierer,<br />

som flere undersøgelser har vist<br />

står i vejen for de udsatte gruppers<br />

motivation til at komme i<br />

arbejde. Nemlig den gæld, som<br />

mange har oparbejdet gennem<br />

mange år på kontanthjælp.<br />

Mindst 28.000 mennesker var<br />

på daværende tidspunkt ifølge<br />

Socialministeriet og Skatteministeriet<br />

så forgældede, at de ikke<br />

økonomisk ville få noget ud af<br />

forsøgsordningen<br />

at påtage sig et arbejde. Gammel<br />

skattegæld, skyldigt børnebidrag,<br />

biblioteks- og DSB-bøder<br />

ville nemlig kunne indeholdes<br />

i lønnen, hvis de fik arbejde i<br />

stedet for kontanthjælp.<br />

mikroskopisk effekt<br />

I forsøgsordningen, der trådte i<br />

kraft i januar 2007, blev målgruppens<br />

samlede gæld til det<br />

offentlige anslået til godt en<br />

milliard kroner. Og i lighed med<br />

mange almindelige gældssaneringer<br />

blev gælden fra starten<br />

nedskrevet til 10 procent. Da<br />

det blev anslået, at målgruppens<br />

samlede gæld til det offentlige<br />

var på godt en milliard kroner,<br />

blev der afsat 100 millioner kroner<br />

– eller 10 procent. Hvis man<br />

for eksempel skyldte 200.000<br />

kroner, skulle man kun afdrage<br />

20.000 kroner over fire år, hvis<br />

man ellers opfyldte betingelserne<br />

om enten at have påbegyndt<br />

uddannelse eller fundet sig et<br />

job og så i øvrigt havde været på<br />

kontanthjælp i sammenlagt tre<br />

år inden for de sidste fire år. |<br />

Der blev afsat 100 millioner kroner i forsøgspuljen til gældssanering. 167<br />

kontanthjælpsmodtagere har fået bevilget i alt knap to millioner kroner<br />

til at afvikle deres gæld.<br />

Blandt kreditorerne har kommunerne høstet flest penge, nemlig<br />

664.000 kroner. SU-Styrelsen og gammel studiegæld tegnede sig for<br />

godt 600.000 kroner, mens SKAT selv fik 587.000 kr. Licensgæld til DR<br />

stod for 68.000 kroner, mens DSB og Metro/Service måtte nøjes med<br />

godt 29.000 kroner.<br />

Måske ikke overraskende tegner København, Aarhus og Aalborg<br />

sig for de fleste af pengene. I den modsatte ende af skalaen virker<br />

det påfaldende, at Lolland Kommune kun har indkasseret 360 kroner i<br />

betragtning af kommunens store andel af kontanthjælpsmodtagere. Kun<br />

Ballerup Kommune nøjedes med mindre, nemlig 50 kroner, som de nu<br />

har fået i kommunekassen. Der var ingen ansøgninger fra Gentofte.<br />

'Gadens Konger'<br />

af Holger E. Henriksen<br />

er en enestående<br />

mulighed for at få<br />

indblik i et miljø, som<br />

ellers er lukket land<br />

for udenforstående.<br />

En fremragende og<br />

bevægende fotobog, der<br />

måske kan være med til<br />

at røre endog frostbidte<br />

hjerner og skabe debat.<br />

(Carsten Güllich-Nørby,<br />

lektørudtalelse)<br />

Gadens Konger koster 159,- kr.<br />

Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de<br />

hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk,<br />

eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet +<br />

porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto:<br />

0040001697.<br />

<strong>Hus</strong>k at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig.<br />

Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden<br />

FRIVILLIG<br />

ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG!<br />

Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som<br />

besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske<br />

problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og<br />

udfordrende forhold.<br />

Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske,<br />

interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært<br />

ved at holde personlig kontakt.<br />

Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante<br />

kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et<br />

spændende samvær med andre frivillige.<br />

Lad os få en snak, hvis du er interesseret.<br />

KoNtaKt:<br />

Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup,<br />

Albertslund,Lyngby og Hørsholm Christel Lous, tlf.: 20 47 97<br />

26 eller mail: c.lous@get2net.dk<br />

HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 5


socialarbejdere skal bakke<br />

udsatte op i rygestop<br />

mange socialarbejdere opfatter rygning som de socialt udsattes mindste problem.<br />

men hvis det forholder sig sådan, så var det måske en idé at begynde med netop<br />

det problem. Det mener projektleder helle stuart, der står i spidsen for røgfrihed for alle<br />

– en statsstøttet treårig indsats, der skal være med til at mindske uligheden i sundhed.<br />

af helle horskjær hansen<br />

Cigaretterne er de socialt udsattes<br />

mindste problem.<br />

Sådan har holdningen længe<br />

været hos mange af de socialarbejdere,<br />

der møder brugerne på<br />

væresteder, misbrugscentre og<br />

boformer.<br />

- Hvis rygning er det mindste<br />

problem, hvorfor så ikke begynde<br />

med det mindste problem først?<br />

spørger Helle Stuart, der er projektleder<br />

for Røgfrihed for alle,<br />

en treårig indsats på landsplan,<br />

som arbejder med tobaksforebyggelse<br />

blandt hjemløse, alkohol- og<br />

stofbrugere og mennesker med<br />

sindslidelse.<br />

Røgfrihed for alle har lavet<br />

en spørgeskemaundersøgelse<br />

blandt mere end 1.000 socialt<br />

udsatte og medarbejdere i de 12<br />

modelkommuner, der er med i<br />

projektet. Og af den fremgår det,<br />

at socialt udsatte, på lige fod med<br />

mange andre rygere, gerne vil<br />

lægge smøgerne på hylden. Men<br />

de mangler støtte og opbakning i<br />

deres omgivelser.<br />

et følsomt emne<br />

Hver fjerde udsatte ryger mener<br />

selv, at de vil være i stand til<br />

at kvitte smøgerne, mens kun<br />

hver sjette af de medarbejdere,<br />

der møder de udsatte borgere på<br />

6 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

væresteder, misbrugscentre og<br />

bosteder, deler opfattelsen.<br />

- Ofte kan medarbejderne ikke<br />

honorere de udsattes ønske om<br />

at lægge smøgerne på hylden,<br />

fortæller Helle Stuart.<br />

Derfor er det, ifølge Helle<br />

Stuart, vigtigt at blive ved med at<br />

udvikle socialarbejdernes kompetencer<br />

i forhold til at arbejde med<br />

tobaksforebyggelse i det daglige<br />

arbejde med de socialt udsatte.<br />

- Rygestop og røgfrie væresteder<br />

kan være følelsesladede<br />

- Næsten ni ud af 10<br />

af de socialt udsatte er<br />

rygere, mens det for<br />

resten af befolkningen<br />

er to ud af ti. Socialt<br />

udsatte rammes særlig<br />

hårdt, fordi mange også<br />

døjer med andre sundhedsproblemer<br />

og svære<br />

levevilkår.<br />

Helle Stuart, der er projektleder for<br />

Røgfrihed for alle<br />

emner for nogle socialarbejdere.<br />

En stor del af dem er selv rygere,<br />

fortæller Helle Stuart og pointerer,<br />

at alle medarbejdere skal<br />

ulighed i sundhed – rygning og socialt udsatte<br />

87 procent af socialt udsatte ryger<br />

dagligt – det gælder 21 procent af<br />

befolkningen generelt.<br />

Andelen af storrygere er markant<br />

større blandt socialt udsatte – 52<br />

procent af dem ryger mere end 15<br />

cigaretter om dagen, det gælder 11<br />

være en del af indsatsen, uanset<br />

om de er rygere eller ikke-rygere,<br />

hvis indsatsen skal lykkes.<br />

Hun erkender, at der er udfordringer<br />

forbundet med projektet.<br />

- Hvis man som medarbejder<br />

selv ryger, er man mindre tilbøjelig<br />

til at erkende, at rygning er<br />

problematisk, siger Helle Stuart.<br />

fælles holdning nødvendig<br />

Projektet har produceret faglig<br />

viden, der specielt har fokus på<br />

rygningen i relation til de udsatte<br />

grupper. I hele perioden har<br />

fokus netop været at inspirere og<br />

udvikle metoder, der skal hjælpe<br />

medarbejderne til at gå forrest.<br />

Hun mener samtidig, at det er<br />

nødvendigt at arbejdet med rygestop<br />

ikke udelukkende bliver den<br />

enkelte medarbejders ansvar, men<br />

det kræver stillingtagen og fælles<br />

holdning i hele organisationen.<br />

- Medarbejderne har fået<br />

værktøjer til at spotte og skabe<br />

anledninger til en snak om tobak.<br />

Det giver god mening, at medarbejderne<br />

systematisk spørger ind<br />

til rygning. Eksempelvis, når man<br />

laver handle- eller opholdsplaner,<br />

når man udleverer metadon, eller<br />

når der kommer en ny bruger,<br />

fortæller Helle Stuart.<br />

Systematikken sikrer, at det<br />

ikke bliver den enkelte medarbejders<br />

ansvar at tale rygestop og<br />

procent i hele befolkningen.<br />

Andelen af storrygere er størst<br />

blandt alkoholmisbrugere, her ryger 64<br />

procent.<br />

Storrygere lever mindst 8-10 år<br />

kortere end ikke rygere og kan se<br />

frem til langt flere år med belastende<br />

rygevaner, men en fælles opgave<br />

for bostedet, værestedet eller<br />

misbrugscentret.<br />

fortsat indsats nødvendig<br />

Med knapt et halvt år tilbage af<br />

projektperioden er det stadig for<br />

tidligt helt at konkludere på resultaterne,<br />

men der er oparbejdet<br />

viden og erfaringer, og en proces<br />

er sat i gang, som er værd at følge<br />

op på.<br />

- Vi kan fornemme, at indsatsen<br />

har rykket ved nogle holdninger<br />

blandt medarbejderne, men<br />

der er stadig et stykke vej, siger<br />

Helle Stuart. Hun understreger,<br />

at der er mange gode grunde til at<br />

arbejde med tobaksforebyggelse<br />

blandt socialt udsatte mennesker:<br />

- Rygning er den væsentligste<br />

årsag til, at socialt udsatte<br />

lever mange år kortere end gennemsnittet.<br />

Og rygning har stor<br />

indflydelse på den sociale ulighed<br />

i sundhed. Næsten ni ud af 10 af<br />

de socialt udsatte er rygere, mens<br />

det for resten af befolkningen er<br />

to ud af ti. Socialt udsatte rammes<br />

særlig hårdt af rygningens skadevirkninger,<br />

fordi mange også døjer<br />

med andre sundhedsproblemer<br />

og svære levevilkår. |<br />

Projektets indsamlede viden og<br />

erfaringer kan findes på<br />

www.rogfrihed.dk<br />

sygdomme end ikke-rygere.<br />

Næsten fem gange så mange socialt<br />

udsatte (14 procent) lider af kronisk<br />

bronkitis og/eller KOL som i resten af<br />

befolkningen (3 procent).<br />

Mange socialt udsatte vil gerne<br />

holde op med at ryge og forsøger også


Dén smøg<br />

kan jeg da<br />

godt undvære!<br />

65 brugere fra misbrugscentret og<br />

socialpsykiatrien i Fredericia har deltaget i<br />

rygestopforløb og fået individuel vejledning.<br />

Målet er ikke nødvendigvis totalt rygestop,<br />

alene det at skære lidt ned på den daglige ration<br />

cigaretter bliver set som en sejr.<br />

– på linje med andre. Hver tredje socialt udsatte<br />

ryger (30 procent) har forsøgt at holde op med<br />

at ryge, det svarer til landsgennemsnittet (32<br />

procent).<br />

Hver fjerde af de socialt udsatte mener selv,<br />

at de vil være i stand til at holde op med at ryge.<br />

Denne tiltro deles kun af hver sjette medarbej-<br />

der, der møder de udsatte borgere på være- og<br />

bosteder etc.<br />

Socialt udsatte har sværere end andre ved at<br />

holde op med at ryge og har derfor typisk større<br />

behov for støtte og medicin ved rygestop.<br />

Hver tredje af de socialt udsatte rygere, der<br />

ønsker at holde op med at ryge, vil gerne have<br />

af helle horskjær hansen<br />

foto Claus sjödin/cspress.dk<br />

Regnen pisker ned, og Værestedet Kontakten<br />

er affolket. To af brugerne står udenfor, i gårdhaven<br />

under markisen, med en tændt smøg.<br />

De holder sig langs muren, for hvis de skridter<br />

længere frem, slukker regnen cigaretten. Det<br />

er de vant til – at stå der – sommer og vinter, i<br />

regn og solskin. For værestedet er røgfrit. Og<br />

sådan har det altid været – også før Fredericia<br />

Kommune kom med i projekt Røgfrihed for<br />

alle.<br />

<br />

hjælp til det. De efterspørger især hjælp i form af<br />

rygestopkurser og nikotinerstatning.<br />

Hvis man stopper med at ryge, samtidig med<br />

at man stopper med at drikke, mindsker det risikoen<br />

for tilbagefald til alkoholmisbruget.<br />

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Røgfrihed for alle<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 7


- Jeg er tilbage, hvor jeg<br />

startede. Det gik efter planen<br />

et par måneder, men nu ryger<br />

jeg 20 cigaretter om dagen igen.<br />

Jeg er stadig en del<br />

af projektet og kan til<br />

enhver tid vende tilbage.<br />

Anders Grønning<br />

36-årige Anders Grønning skodder smøgen.<br />

Det har han gjort rigtigt mange gange før. Han<br />

var 12 år, da han tændte sin første cigaret, og det<br />

var også der omkring, han drak sin første øl.<br />

- Jeg har jo ’altid’ røget og havde egentligt<br />

aldrig tænkt at stoppe med det, men efter at jeg<br />

kom ud af mit alkoholmisbrug for lidt over et år<br />

siden, fik jeg mod på at prøve, fortæller Anders.<br />

ny livsstil<br />

Forsøget på at kvitte smøgerne er der rigtigt<br />

mange socialt udsatte i Fredericia, der har haft<br />

mod på.<br />

65 borgere fra misbrugscentret og socialpsykiatrien<br />

har nemlig deltaget i rygestopforløb<br />

eller fået individuel vejledning, og selvom der<br />

ikke er ret mange af dem, der nu er helt røgfrie,<br />

så ryger de fleste brugere færre cigaretter nu,<br />

end før de kom med i projektet. Samtidig kan<br />

flere af dem, der skal motivere og inspirere,<br />

nemlig medarbejderne, nu kalde sig eksrygere.<br />

Anders fik individuel vejledning af en af<br />

de tre rygestopinstruktører, der er tilknyttet<br />

projektet. Hans motivation var et forsøg på at<br />

ændre livsstil.<br />

-Jeg ville lave nogle ting om i mit liv. Jeg<br />

ved jo godt, hvor usundt det er for mig at ryge,<br />

og jeg tænkte meget over mit forbrug. Hver<br />

ryger-døden overhaler stoffer og alkohol<br />

Halvdelen af alle rygere dør af følgesygdomme af rygningen. Blandt socialt<br />

udsatte er andelen af rygere tre til fire gange højere end i befolkningen<br />

generelt. Og det medvirker stærkt til den sociale ulighed i sundhed. Socialt<br />

udsatte mennesker har i forvejen langt større risiko for sygdom og for at dø<br />

tidligt, og på grund af blandt andet dårligere levevilkår slår rygningens skadevirkninger<br />

endnu stærkere igennem hos dem. Amerikansk forskning viser,<br />

at flere misbrugere af hårde stoffer og alkohol dør af rygning end af deres<br />

primære misbrug.<br />

Det er forholdsvis let for kommunerne at give tilbud om rygestop til den<br />

8 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

gang jeg tændte en smøg, tænkte jeg, 'den kan<br />

jeg da godt undvære', fortæller Anders, som de<br />

sidste mange år har røget 20 hjemmerullede om<br />

dagen.<br />

noget at tygge på<br />

Efter det første møde, hvor Anders' motivation<br />

og målsætning blev diskuteret, gik rygestopinstruktør<br />

og ’kursist’ på apoteket efter nikotintyggegummi<br />

og -plaster.<br />

Nikotinerstatning gør det nemlig nemmere<br />

at gennemføre og holde fast i rygestoppet. Det<br />

gælder især for socialt udsatte rygere, der ofte<br />

er meget afhængige. Derfor tilbyder Fredericia<br />

Kommune gratis nikotinerstatning i tre måneder<br />

til dem, der går i gang med at forsøge.<br />

- Vi kan ikke bare komme og sige, at vi<br />

gerne vil have tyggegummi og plaster udleveret.<br />

Vi skal engagere os og mødes til en snak<br />

hver uge om, hvordan det går, og hvad der skal<br />

ske fremover, fortæller Anders og understreger,<br />

at beslutningen om at deltage i projekt rygestop<br />

blev noget nemmere, da han hørte, at han ikke<br />

selv skulle betale noget for tyggegummi eller<br />

plaster de første tre måneder.<br />

Anders mål var beskedent, ifølge ham selv.<br />

- Jeg lagde mildt ud. Jeg var motiveret for<br />

at sætte mit forbrug ned, men jeg var ikke så<br />

motiveret for at stoppe 100 procent. Derfor<br />

startede jeg med at sige, at jeg ville ryge 19 i<br />

stedet for 20 smøger om dagen.<br />

ingen moralprædiken<br />

Han smiler. Han ved godt, at det ikke lyder af<br />

meget, men når man de sidste 24 år har været<br />

vant til at tænde den ene smøg efter den anden,<br />

så er det meget, når en af dem mangler.<br />

Alligevel gik der ikke lang tid før han røg<br />

endnu mindre.<br />

- Lige pludselig røg jeg ’kun’ 15 om dagen.<br />

For Anders var det en kæmpe hjælp, at han<br />

havde sin rygestopinstruktør lige i nærheden,<br />

hvis han manglede opbakning.<br />

- Jeg ved, at hun har troet på mig hele tiden,<br />

og det er noget af det vigtigste for mig. Lige så<br />

vigtigt er det, at hun ikke prædiker eller mister<br />

troen på, at det kan lade sig gøre, hvis man<br />

falder i. Og det gjorde Anders.<br />

- Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik<br />

efter planen et par måneder, men nu ryger jeg<br />

20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del<br />

af projektet og kan til enhver tid vende tilbage.<br />

Jeg har også stadig noget nikotintyggegummi<br />

derhjemme, men lige nu vil jeg bare gerne have<br />

lov til at ryge mine smøger, siger han og rejser<br />

sig fra stolen. Han skal ud under markisen. |<br />

brede befolkning, men der er usikkerhed om, hvordan man bedst kan støtte<br />

de mest udsatte rygere. Erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at<br />

inddrage socialt udsatte i rygeafvænning med rimelige resultater, men der er<br />

stort behov for metodeudvikling og dokumentation på området. Og behov<br />

for mere systematisk erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af kommunerne.<br />

14.000 danskere dør hvert år som følge af rygning. Det svarer til hvert<br />

fjerde dødsfald.<br />

Kilde: Røgfrihed for alle


store kommuner<br />

vil lempe rigide<br />

aktiveringsregler<br />

Københavns Kommune har<br />

besluttet at stoppe jobsamtaler<br />

med misbrugere, psykisk syge og<br />

handicappede. I stedet bliver de<br />

henvist til Socialforvaltningen.<br />

Den københavnske beslutning<br />

vinder gehør i Aalborg, Aarhus<br />

og Esbjerg. I Esbjerg går både<br />

den konservative Henrik Vallø og<br />

Venstres Jesper Frost Rasmussen<br />

imod regeringen og beskæftigelsesminister<br />

Inger Støjbergs holdning<br />

om, at de skal aktiveres som<br />

andre kontanthjælpsmodtagere.<br />

De to borgerlige politikere støtter,<br />

at kommunen undersøger,<br />

om Esbjerg kan bruge samme<br />

fremgangsmåde.<br />

- De svageste ledige som<br />

for eksempel misbrugere eller<br />

hjemløse er ofte nødt til at få<br />

løst deres primære problemer, før<br />

det giver mening at tale om at<br />

komme i arbejde, siger de ifølge<br />

Dagbladet Arbejderen til P4<br />

Esbjerg.<br />

hye<br />

h u s fo r bi<br />

Prostituerede mangler<br />

socialfaglig støtte<br />

Rådet for Socialt Udsatte fastslår i en ny rapport om socialt udsatte<br />

prostitueredes møde med systemet, at der er brug for en langt mere<br />

tværgående, socialfaglig indsats, hvis de prostituerede skal hjælpes<br />

ud af prostitutionen.<br />

Undersøgelsen viser, at hverken de<br />

prostituerede kvinder eller deres<br />

behandlere anser prostitution som<br />

et hovedproblem i kvindernes<br />

liv. Der er mange andre ting, som<br />

fylder meget mere i deres hverdag.<br />

For eksempel stofmisbrug,<br />

økonomi, ensomhed og forhold til<br />

familie og børn.<br />

Undersøgelsen viser også, at<br />

mange misbrugsbehandlere er<br />

bange for at tale med kvinderne<br />

om prostitution, fordi de ikke vil<br />

prikke til ubehagelige oplevelser.<br />

Relationen mellem behandler og<br />

kvinde går forud, mener mange<br />

behandlere. De prostituerede oplever<br />

heller ikke, at de sociale tilbud,<br />

der eksisterer, er relevante tilbud.<br />

Jann Sjursen, der er formand<br />

for rådet, mener, at regeringen og<br />

Folketinget bliver nødt til at tænke<br />

i nye baner og prioritere initiativer,<br />

der kan afhjælpe de komplekse<br />

problemer, kvinderne har. En af<br />

måderne er at give kvinderne én<br />

gennemgående støtte- og kontaktperson<br />

og målrette en tværfaglig<br />

indsats, så der tages hånd<br />

om de sundhedsmæssige, sociale<br />

og beskæftigelsesmæssige problemer,<br />

kvinderne har, siger han i en<br />

kommentar til rapporten.<br />

hye<br />

hus forbi fremlejer erhvervslokaler<br />

hus forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i bragesgade 10b,<br />

2200 københavn n til overtagelse straks:<br />

■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms<br />

■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms<br />

Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms.<br />

Ud over foranstående leje betales p.t.:<br />

■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år<br />

■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab<br />

■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år.<br />

Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis.<br />

Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale.<br />

lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på nørrebro<br />

med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker<br />

og rekreative områder.<br />

billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk<br />

vm i gadefodbold<br />

på web-tv<br />

Har du adgang til en pc med en<br />

rimelig netforbindelse, har du<br />

mulighed for at følge det danske<br />

hjemløselandsholds kampe,<br />

når de fra den 21.-28. august<br />

deltager i Homeless World Cup.<br />

Turneringen finder sted i Paris,<br />

og skulle du være i nærheden,<br />

skal du bare gå efter Eiffeltårnet.<br />

De 400 kampe, som skal afvikles<br />

før finalen, spilles på Champs de<br />

Mars. Du kan finde mere information<br />

på www.homelessworldcup.org.<br />

Danmark sluttede sidste år på<br />

en noget skuffende 31. plads ud<br />

af 48 hold, så det kan næsten<br />

kun gå fremad.<br />

Det betyder meget for drengene,<br />

hvis I kikker med, så giv<br />

dem al den støtte, de kan få.<br />

hye<br />

Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller rasmus@husforbi.dk<br />

HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 9


ingen opbakning<br />

til social værnepligt<br />

for unge<br />

et kontroversielt forslag om at forpligte unge til frivilligt socialt arbejde<br />

som en form for social værnepligt, bliver skudt ned af både socialdemokratiet og Venstre.<br />

af trine kit Jensen<br />

Indfør social værnepligt for unge.<br />

Det vil skabe større sammenhængskraft<br />

og bidrage til at få<br />

velfærdsopgaverne løst i en tid<br />

med knap økonomi.<br />

Sådan lyder et forslag fra<br />

Henrik Jensen, historiker og<br />

lektor på RUC, Institut for Kultur<br />

og Identitet. Tanken luftede han<br />

- De unge kunne<br />

for eksempel løse<br />

omsorgsopgaver, der<br />

ikke kræver særlige<br />

forudsætninger eller<br />

faglig ekspertise, og<br />

på den måde hjælpe<br />

blandt andet ældre og<br />

socialt udsatte.<br />

Henrik Jensen, historiker og lektor<br />

på RUC. Forfatter til bogen<br />

'Det ordentlige menneske', 2009<br />

første gang i bogen 'Det ordentlige<br />

menneske' fra 2009, og som<br />

oplægsholder på kommunaldirektørernes<br />

landsmøde i maj i<br />

år slog han igen til lyd for idéen.<br />

Det samme har en kommunal<br />

praktiker, social- og arbejdsmarkedschef<br />

i Randers Kommune<br />

Knud Aarup, der for nylig udgav<br />

bogen 'Frivillighedens Velfærdssamfund'.<br />

I hans model skal alle<br />

unge udføre velfærdstjeneste i<br />

fire måneder. Tanken er, at der<br />

oprettes 15.000-20.000 særlige<br />

stillinger i offentlige institutioner<br />

eller projekter, der årligt besættes<br />

på skift af tre unge. Dette betyder<br />

ekstra hænder til de trængte<br />

institutioner, og samtidig skal det<br />

10 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

give de unge større forståelse og<br />

ansvarsfølelse over for velfærdssamfundet,<br />

er en af hans pointer.<br />

De skal modtage løn svarende til<br />

SU for deres indsats.<br />

Henrik Jensen har ikke en<br />

grydeklar model for, hvordan den<br />

sociale værnepligt skal skrues<br />

sammen, men behovet er han<br />

ikke i tvivl om.<br />

- Generationerne og de forskellige<br />

sociale lag lever i dag<br />

adskilt uden ret meget kontakt<br />

med hinanden, og man kan se mit<br />

forslag som et forsøg på at øge<br />

integrationen i samfundet, siger<br />

Henrik Jensen.<br />

indsats i nærmiljøet<br />

I lighed med Knud Aarup peger<br />

Henrik Jensen på, at velfærdssamfundet<br />

i disse år står over for<br />

så store økonomiske udfordringer,<br />

som kun kan løftes med et øget<br />

frivilligt engagement. Han mener,<br />

at den sociale værnepligt – før vi<br />

ved af det – kan blive en simpel<br />

nødvendighed.<br />

- Da jeg skrev min bog, var<br />

finanskrisen kun lige gået i gang.<br />

Nu tegner det til at blive noget<br />

mere langvarigt, og med risiko for<br />

radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet<br />

kan levere, er der<br />

- Nu tegner finanskrisen<br />

til at blive mere<br />

langvarig, og med<br />

risiko for radikale indgreb<br />

i, hvad velfærdssamfundet<br />

kan levere,<br />

er der brug for, at vi<br />

tænker alternativt.<br />

Henrik Jensen<br />

- Det skal være et valg,<br />

den unge selv tager og<br />

ikke et krav.<br />

Socialordfører Anne Mette Winther<br />

Christiansen (V)<br />

brug for, at vi tænker alternativt.<br />

Velfærd er ikke alene et statsanliggende,<br />

men også den enkeltes<br />

ansvar, siger han.<br />

Selvom 1,9 millioner danskere<br />

i dag udfører frivilligt arbejde,<br />

vil Henrik Jensen gerne give de<br />

unge et lille puf og nogle rammer,<br />

som trangen til at gøre en forskel<br />

kan udfolde sig i. Han forestiller<br />

sig, at alle unge i alderen 18-22<br />

år skal bidrage med et halvt års<br />

samfundstjeneste, evt. splittet op<br />

på flere perioder, så den ikke kolliderer<br />

med job eller uddannelse<br />

– og måske med et lille, symbolsk<br />

vederlag som tak for indsatsen.<br />

- De unge kunne for eksempel<br />

løse omsorgsopgaver, der ikke<br />

kræver særlige forudsætninger<br />

eller faglig ekspertise, og på den<br />

måde hjælpe andt andet ældre og<br />

socialt udsatte. Indsatsen skal forankres<br />

i lokalmiljøet, som på den<br />

måde bliver styrket. Det skal med<br />

andre ord være noget, der foregår,<br />

hvor de unge bor – i forhold til<br />

de mennesker, som bor der, siger<br />

han.<br />

Politikere siger nej<br />

Socialminister Benedikte Kiær<br />

(C) søsatte sidste år en civilsamfundsstrategi,<br />

der skal fremme<br />

aktivt medborgerskab og styrke<br />

det frivillige sociale arbejde. Men<br />

hun har meldt ud, at 'det skal<br />

være frivilligt at yde en frivillig<br />

indsats'. Den holdning deler<br />

Venstres socialordfører på Chris-<br />

tiansborg, Anne-Mette Winther<br />

Christiansen. Bliver der tale om<br />

en obligatorisk ordning, frygter<br />

hun, at nogle vil gå til opgaverne<br />

med en negativ indstilling, som<br />

ingen kan være tjent med.<br />

- Det skal være et valg, den<br />

unge selv tager og ikke et krav,<br />

siger Anne-Mette Winther Christiansen.<br />

Socialordfører Mette Frederiksen<br />

(S) kalder tanken sympatisk,<br />

men også hun siger nej.<br />

- Styrken i det frivillige sociale<br />

arbejde er, at det er frivilligt.<br />

At de mennesker, der yder en<br />

indsats, selv har besluttet sig for,<br />

at de gerne vil gøre noget, der<br />

gavner. Fjerner man den drivkraft<br />

og lægger det i faste rammer, vil<br />

- Styrken i det frivillige<br />

sociale arbejde er,<br />

at det er frivilligt.<br />

Socialordfører<br />

Mette Frederiksen (S)<br />

det ødelægge for meget, siger hun.<br />

Trods den politiske skepsis og<br />

de pædagogiske udfordringer, er<br />

Henrik Jensen stadig overbevist<br />

om, at den sociale værnepligt har<br />

potentiale.<br />

- Det kan godt være, at nogen<br />

vil sige: 'Det gider jeg sgu' ikke'.<br />

Men jeg bilder mig ind, at der<br />

blandt unge generelt er et undertrykt<br />

behov for at blive forpligtede.<br />

De vil gerne gøre en indsats,<br />

men for mange kan det virke<br />

uoverskueligt at komme i gang,<br />

og her kunne social værnepligt<br />

være en hjælp, fastholder han. |


Frivilligt socialt arbejde<br />

er i vækst<br />

Stadig flere danskere vælger at engagere sig i frivilligt arbejde, og indsatsen på det sociale<br />

område stiger mest markant. Det viser en rapport fra Socialministeriet, der også tegner<br />

et billede af, hvem de frivillige er, og hvad der driver dem til at gøre en forskel.<br />

af trine kit Jensen<br />

Det myldrer med frivillige over<br />

det ganske land. Mere end<br />

1.900.000 danskere – eller fire ud<br />

af 10 – stillede sidste år op i en<br />

god sags tjeneste uden at få løn<br />

for indsatsen, og det er flere end<br />

nogensinde før. Tilbage i 2004 var<br />

det således kun tre ud af 10, der<br />

arbejdede frivilligt.<br />

- Vi vidste godt, at der var en<br />

fremgang. Men det kom som en<br />

overraskelse, at stigningen var<br />

så stor, og at næsten to millioner<br />

danskere i 2010 var engageret i<br />

at hjælpe andre end sig selv og<br />

de nærmeste, siger Ole Christian<br />

Madsen, konsulent på Center for<br />

frivilligt socialt arbejde.<br />

Han er medforfatter til en<br />

årsrapport om den frivillige sociale<br />

indsats i Danmark, bestilt af Socialministeriet.<br />

Rapporten gør status<br />

på et område, som regeringen<br />

med den såkaldte civilsamfundsstrategi<br />

satser stort på, og den<br />

frivillige sektor anno 2010 belyses<br />

fra mange forskellige vinkler.<br />

Der er flest aktive inden for kultur,<br />

fritid og idræt, men det sociale<br />

område ligger lige i hælene.<br />

Ifølge undersøgelsen arbejder<br />

knap 18 procent af danskerne frivilligt<br />

på det sociale felt, og det er<br />

her, væksten lige nu er størst. Det<br />

forklares blandt andet med, at der<br />

i offentligheden er sat fokus på<br />

betydningen af at gøre en frivillig<br />

indsats, og at sociale organisationer<br />

og foreninger, der trækker på<br />

frivillige, har påtaget sig et større<br />

ansvar for velfærdssamfundets<br />

udfordringer.<br />

danmark i førertrøjen<br />

Nye tal fra EU-agenturet Eurofound<br />

viser, at næsten halvdelen, nemlig<br />

hele 45 procent, af alle danskere<br />

udfører en eller anden form for fri-<br />

- Organisationerne er meget<br />

innovative og reagerer lynhurtigt<br />

med nye tilbud, når de ser et<br />

behov, som det offentlige system<br />

ikke tilgodeser. Det giver plads til<br />

flere frivillige. Samtidig er organisationerne<br />

i dag dygtigere til at<br />

få fat i de frivillige og tilpasse sig<br />

deres ønsker, for eksempel ved at<br />

give dem mulighed for at hjælpe<br />

til 'ad hoc', så de ikke føler sig<br />

forpligtede til mere, end de kan<br />

overskue i en travl hverdag, siger<br />

Ole Christian Madsen.<br />

Ud over at flere engagerer sig<br />

i frivilligt socialt arbejde, bruger<br />

den enkelte også flere timer, og de<br />

frivillige er ofte engageret i mere<br />

end én organisation. Omregnet til<br />

årsværk svarer danskernes frivillige<br />

indsats til mere end 200.000<br />

fuldtidsstillinger.<br />

mange motiver<br />

Generelt er der flest mænd, som<br />

arbejder frivilligt. Men på det<br />

sociale område er det kvinderne,<br />

der har førertrøjen på, og her er<br />

det de ældre og de yngre årgange,<br />

der fylder mest.<br />

- Unge er typisk interesseret i<br />

at lave verden om og melder sig<br />

derfor som frivillige i sociale eller<br />

humanitære organisationer, siger<br />

Ole Christian Madsen.<br />

Ser man på alle former for frivilligt<br />

arbejde, er de 30-49-årige<br />

mest aktive. Men i de år, hvor<br />

danskerne har børn, er indsatsen<br />

ofte koncentreret om for eksempel<br />

idræt og andre fritidsaktiviteter<br />

eller aktiviteter i forbindelse<br />

med børnenes skolegang.<br />

- Det handler om, hvor man er<br />

villigt og ulønnet arbejde. Vi bliver<br />

dog åndet lige i nakken af vores<br />

nordiske naboer i både Sverige og<br />

Finland. De ligger på anden og tred-<br />

i sin livscyklus, men når børnene<br />

er flyttet hjemmefra, skifter<br />

mange til frivilligt arbejde på det<br />

sociale område, siger han.<br />

Rapporten afdækker også,<br />

hvad der driver de frivilliges engagement<br />

i de sociale og humanitære<br />

organisationer. Og motiverne<br />

spænder fra behov for fællesskab<br />

til social indignation.<br />

Halvdelen er blevet personligt<br />

opfordret. 36 procent oplyser, at<br />

det er interessen for området eller<br />

en pårørendes situation, der har<br />

spillet en rolle for deres frivillige<br />

engagement, mens 22 procent<br />

er drevet af indignation, hvor<br />

de reagerer på urimelige forhold<br />

eller uretfærdighed. Også andre<br />

faktorer spiller dog ind. Hele 45<br />

procent oplyser for eksempel,<br />

at de har tid tilovers, og samme<br />

procentdel svarer, at de gerne vil<br />

være med i et fællesskab.<br />

ikke 'amatører'<br />

Frivillige i sociale organisationer<br />

er også blevet spurgt, om de<br />

har særlig viden eller specifikke<br />

faglige kompetencer inden for det<br />

felt, de arbejder på som frivillige.<br />

Og svarene på det spørgsmål<br />

dementerer forestillingen om en<br />

flok 'glade amatører', hvis indsats<br />

alene er drevet af et stort, varmt<br />

hjerte, der banker for samfundets<br />

svageste.<br />

Godt 80 procent siger nemlig<br />

ja til, at de har særlig viden eller<br />

kompetencer på det sociale<br />

område – enten erhvervet via<br />

deres uddannelse, via nuværende<br />

eller tidligere jobs eller gennem<br />

frivilligt arbejde et andet sted.<br />

jepladsen med henholdsvis 43 og<br />

44 procent, der arbejder frivilligt.<br />

Gennemsnittet for hele EU ligger<br />

helt nede på 20 procent. Dermed<br />

Derudover er det mere reglen<br />

end undtagelsen, at de deltager<br />

i introduktionskurser og andre<br />

former for forløb, der giver støtte,<br />

vejledning og klæder dem på til<br />

arbejdet.<br />

Tidligere undersøgelser har<br />

vist, at det er den veluddannede<br />

del af befolkningen, der er mest<br />

tilbøjelig til at arbejde frivilligt,<br />

og det billede har ikke ændret sig.<br />

Rapportens interviewundersøgelse<br />

viser nemlig, at engagementet<br />

stiger i takt med uddannelsesniveauet.<br />

Kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse<br />

og efterlønnere, som på<br />

papiret har tid nok, er paradoksalt<br />

nok den gruppe, der udfører<br />

mindst frivilligt arbejde. Rapporten<br />

afdækker ikke årsagerne,<br />

men Frivilligrådet, der består af<br />

repræsentanter for en lang række<br />

humanitære og sociale organisationer,<br />

peger på stive og uoverskuelige<br />

regelsæt, hvis man laver<br />

frivilligt arbejde, mens man får<br />

arbejdsløshedsdagpenge, efterløn,<br />

seniorydelse og overgangsydelse.<br />

Nogle former for frivilligt arbejde<br />

medfører nemlig træk i dagpenge.<br />

- Det tænder en 'gul' lampe,<br />

så vi må have afklaret, om der<br />

er – eller ikke er – et problem med<br />

reglerne på det her område, siger<br />

Ole Christian Madsen.<br />

Rapporten om den frivillige<br />

indsats i 2010 vil de kommende<br />

år blive fulgt op af nye rapporter.<br />

Idéen bag udgivelsen er at<br />

synliggøre den frivillige indsats,<br />

indsamle viden og følge udviklingstendenserne<br />

på feltet. |<br />

laver vi altså over dobbelt så meget<br />

frivilligt arbejde som gennemsnittet<br />

for hele Europa.<br />

hye <br />

HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 11


12 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang


i ungdommens røde kors gør flere tusinde unge en indsats for udsatte<br />

grupper. Én af dem er 28-årige Johanne Pontoppidan tuxen, der er med i<br />

netværket for studerende fanger. hun sørger for støtte og opbakning til<br />

indsatte i Vridsløselille, der bruger fængselsopholdet til at blive klogere.<br />

af trine kit Jensen<br />

foto flemming schiller<br />

'Hvorfor gør du egentlig det her?'<br />

Sådan lød det allerførste spørgsmål fra<br />

fangerne, da Johanne Pontoppidan Tuxen<br />

begyndte som frivillig studiestøtte i Statsfængslet<br />

i Vridsløselille. Og netop de indsattes<br />

undren er en del af forklaringen på, hvorfor<br />

hun gerne stiller op.<br />

- Symbolværdien er vigtig. For i fængslerne<br />

har man en ofte at gøre med mennesker,<br />

der ikke nødvendigvis er vant til, at man gør<br />

noget for dem uden at skulle have noget igen,<br />

siger hun.<br />

Johanne Tuxen er cand.public i journalistik,<br />

kriminologi og socialpsykiatri. Hun arbejder<br />

som freelancejournalist og gik ikke og ledte<br />

efter en ekstra tjans som frivillig, men da hun<br />

via en ven fik kendskab til Netværket for Studerende<br />

Fanger, var hun dog straks solgt.<br />

- Projektet rammer lige ned i alt dét, jeg interesser<br />

mig for, og det er sindssygt vigtigt, at<br />

indsatte med lyst til tage en uddannelse kan få<br />

Frivillig<br />

blandt<br />

fanger<br />

støtte og opbakning til at klare det, siger hun.<br />

Med en uddannelse har de indsatte fanger<br />

større chancer for at bryde den kriminelle<br />

løbebane, når de har afsonet deres straf. Men i<br />

fængslerne er der ingen undervisning og støtte<br />

til selvstuderende på HF- eller universitetsniveau.<br />

Det får mange til miste motivationen og<br />

tvivle på, om de overhovedet kan gennemføre,<br />

og derfor er Netværket For Studerende Fanger<br />

blevet til.<br />

isoleret fra verden<br />

De frivillige i netværket er såkaldte studiestøtter<br />

i fag, som de i kraft af deres uddannelse<br />

har viden om. Johanne er studiestøtte i<br />

samfundsfag på HF, og et lille halvt års tid har<br />

hun hver mandag taget turen til Vridsløselille<br />

for at hjælpe fire indsatte med at få deres<br />

enkeltfagseksamen. Selv uden for murene kan<br />

selvstudier være en stor mundfuld, og de halvanden<br />

time om ugen har Johanne blandt andet<br />

brugt på at hjælpe dem med at strukturere<br />

læsningen og få talt om stoffet.<br />

- Det kan være svært at disciplinere sig selv<br />

til at læse et helt års pensum op helt alene,<br />

specielt hvis man ikke har siddet på skolebænken<br />

i mange år, siger hun.<br />

De indsatte har til hver gang haft lektier for<br />

og er på skift blevet bedt om at holde oplæg, så<br />

de kunne forberede sig på eksamenssituatio-<br />

- De har haft tusinde<br />

spørgsmål, og jeg har mødt<br />

nogle store personligheder.<br />

Johanne Tuxen, frivillig studiestøtte<br />

nen og øve sig i at bruge fagtermer i stedet for<br />

fængselsjargon. Johanne har også selv holdt<br />

oplæg, og en journalistkollega har været forbi<br />

for at fortælle om EU.<br />

I fængslet er der stærkt begrænset adgang<br />

til computere og internet, så ud over at se<br />

nyheder på tv har de indsatte meget få muligheder<br />

for at skaffe sig informationer om, hvad<br />

der foregår i det omkringliggende samfund.<br />

For at give dem indsigt i, hvad de forskel-<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 13


- Som indsat har man brug for<br />

nogle succeshistorier, og jeg<br />

kan lige så godt bruge tiden til<br />

noget fornuftigt.<br />

De input, vi ellers får i fængslet,<br />

er minimale, og jeg vil<br />

helst ikke komme dummere<br />

ud, end jeg var, da jeg kom<br />

herind. Så jeg forsøger at<br />

holde hovedet i gang.<br />

KB, indsat HF-studerende<br />

lige politiske partier står for, har Johanne for<br />

eksempel været nødt til at rekvirere trykt<br />

materiale.<br />

- Så det har været sådan lidt 'old school',<br />

siger hun.<br />

Alligevel gik det strålende, da de indsatte<br />

for nylig var til eksamen. Alle endte i toppen<br />

af skalaen, og Johanne kunne sige tillykke til<br />

en flok pavestolte fanger, der fik deres eksamensbeviser<br />

ved en lille reception i fængslet.<br />

Her deltog også andre selvstuderende indsatte<br />

og deres studiestøtter.<br />

12-tal til eksamen<br />

En af de fire indsatte, der har haft glæde af<br />

Johanne Pontoppidan Tuxens studiestøtte, er<br />

- Johanne har stillet krav om,<br />

at vi skulle læse nogle ting til<br />

hver gang og på den måde<br />

holdt os til ilden.<br />

KB, indsat HF-studerende<br />

45-årige KB. Han scorede til eksamen topkarakteren<br />

12 på et spørgsmål om, hvilken<br />

drejning partiet Venstre tog, da Anders Fogh<br />

Rasmussen i sin tid overtog roret.<br />

- Johanne har stillet krav om, at vi skulle<br />

læse nogle ting til hver gang og på den måde<br />

holdt os til ilden. Herinde har vi ikke ret meget<br />

kontakt til samfundet. Vi kan selvfølgelig<br />

tale med hinanden om det, vi læser, men det<br />

er godt med én udefra, der både kan skaffe<br />

informationsmaterialer og fortælle, hvad vi<br />

skal lægge vægt på, siger KB, der tager hatten<br />

af for Johanne og andre frivillige, som hjælper<br />

uden at få løn.<br />

- Det er virkelig imponerende. Jeg har gennem<br />

årene mødt en del frivillige, og alle har<br />

været meget engagerede. I fængslet møder<br />

man mest modgang, så det er rart at få nogle<br />

ind, hvor det hele bare kører, siger han.<br />

14 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

KB har foreløbig siddet fængslet i otte år og<br />

har først udsigt til at blive løsladt i 2014. Han<br />

har tidligere taget enkeltfag på HF-niveau i<br />

engelsk og psykologi og vil til efteråret forsætte<br />

med religion og historie.<br />

- Som indsat har man brug for nogle succeshistorier,<br />

og jeg kan lige så godt bruge tiden<br />

til noget fornuftigt. De input, vi ellers får i<br />

fængslet, er minimale, og jeg vil helst ikke<br />

komme dummere ud, end jeg var, da jeg kom<br />

herind. Så jeg forsøger at holde hovedet i gang,<br />

siger han.<br />

Når KB er færdig med at afsone sin straf,<br />

regner han med at være for gammel til at<br />

kunne bruge HF-studierne i fagligt øjemed.<br />

Men studierne betyder, at han bliver klogere<br />

på både samfundet, sig selv og på andre mennesker,<br />

så indsatsen er investeringen værd.<br />

- Det, jeg lærer, kan jeg godt bruge i mit liv,<br />

siger han.<br />

superentusiatiske<br />

Inden Johanne begyndte som frivillig, var hun<br />

til introduktionssamtale hos Ungdommens<br />

Røde Kors, og en koordinator fra netværket<br />

tog med på den første fængselstur.<br />

Johanne var ikke skræmt af de indsattes<br />

lange domme, og før hun sagde ja til at blive<br />

studiestøtte i Statsfængslet i Vridsløselille,<br />

havde hun kun én betænkelighed. Den gik på,<br />

at der er tale om et mandefængsel. Hun orkede<br />

ikke al den opmærksomhed, som alle af hunkøn<br />

automatisk bliver tildelt.<br />

- Jeg gik dog hurtigt fra at være 'hende den<br />

nye kvinde' til at bare at være Johanne, der<br />

kom og hjalp en gang om ugen. Så det var slet<br />

ikke noget problem, siger hun.<br />

Undervejs i forløbet har Johanne heller ikke<br />

haft brug for at finde skolemesterattituden<br />

frem, løfte pegefingre eller være 'hende den<br />

sure'. For eleverne har hele vejen igennem været<br />

superentusiastiske, meget videbegærlige og<br />

også sjove at have med at gøre, fortæller hun.<br />

- De har haft tusinde spørgsmål, og jeg har<br />

mødt nogle store personligheder, siger hun.<br />

Inklusive forberedelse og turen til og fra<br />

fængslet har Johanne brugt pænt meget tid på<br />

at være frivillig i Netværket for Studerende<br />

Fanger.<br />

- Det har kostet en hel dag hver gang, men<br />

jeg er i den heldige situation, at jeg ikke har<br />

de store udgifter og derfor ikke nødvendigvis<br />

skal tjene en hel masse penge, siger hun.<br />

Øjenåbner<br />

Hvorfor Johanne har valgt at stille op som<br />

frivillig, finder hun det svært at tale om, fordi<br />

flosklerne let kommer til at stå i kø. Derfor<br />

bliver det ved forklaringen om symbolværdi<br />

og hendes store interesse for kriminologien.<br />

Personligt har hun fået stort udbytte af det<br />

frivillige arbejde og sætter pris på at have fået<br />

adgang til en lille, lukket verden, der er meget<br />

forskellig fra de miljøer, hun færdes i privat.<br />

- Det er altid godt at gå otte skridt til siden<br />

og se tingene fra et andet perspektiv, end man<br />

er vant til, siger hun.<br />

Ungdommens Røde Kors er landets største<br />

humanitære ungdomsorganisation. Alene her<br />

arbejder mere end 3500 unge ildsjæle med<br />

mange forskellige aktiviteter i forhold til<br />

udsatte grupper. Det gør både de og Johanne<br />

ulønnet, frivilligt og af helt egen drift. Selvom<br />

flere røster i samfundsdebatten nu slår til lyd<br />

for at indføre en social værnepligt for unge,<br />

falder idéen ikke umiddelbart i god jord, og der<br />

skal i hvert fald ikke være løn involveret. Ved<br />

nærmere eftertanke er hun dog ikke afvisende<br />

over for, at en form for social værnepligt kan<br />

styrke fællesskabet og være en øjenåbner for<br />

unge, der endnu ikke er med på vognen.<br />

- Min automatreaktion er, man ikke skal<br />

klemme sådan en ordning ned over folk. De<br />

skal selv have lyst til at smide nogle kræfter<br />

i arbejdet. Men måske er der nogle, som har<br />

brug for et lille skub, så de opdager de muligheder,<br />

der også ligger i at være frivillig, siger<br />

hun. |<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har valgt at anonymisere navnet på den<br />

indsatte, men det er redaktionen bekendt.


| kommentar |<br />

Frivillighedsårets paradokser<br />

'Sammenhængskraft' har i de senere år været<br />

et modeord i den danske politiske debat. Nu<br />

bruges det så også af forskeren Henrik Jensen<br />

til at begrunde behovet for en civil værnepligt,<br />

hvor unge mennesker skal tvinges til<br />

at aftjene deres værnepligt som frivillige<br />

medarbejdere. Umiddelbart kan det jo lyde<br />

som en god idé, at unge mennesker skal lære<br />

medborgerskab og at vise samfundssind. Men<br />

forslaget rummer samtidigt de paradokser, at<br />

frivilligt arbejde netop er frivilligt, og at man<br />

som frivillig deltager, fordi man har nogle<br />

særlige værdier og holdninger, som man gerne<br />

vil praktisere.<br />

Dybest set er konsekvensen af denne holdning,<br />

at det frivillige arbejde ikke tages alvorligt,<br />

men nærmest sidestilles med en uskyldig<br />

spejderbevægelse.<br />

En spejderbevægelse kan meget, respekt for<br />

- En spejderbevægelse kan meget,<br />

respekt for det. Men det er ikke<br />

seriøst, når det frivillige arbejde<br />

fra politisk hold i samme<br />

åndedrag fremhæves som<br />

værende løsningen på fremtidens<br />

velfærdsproblemer.<br />

det. Men det er ikke seriøst, når det frivillige<br />

arbejde fra politisk hold i samme åndedrag<br />

fremhæves som værende løsningen på fremtidens<br />

velfærdsproblemer.<br />

Politiske perspektiver<br />

Som et udtryk for dette har regeringen lanceret<br />

en civilsamfundsstrategi. Problemet er,<br />

at den stort set ikke løfter sig over spejderbevægelsesperspektivet.<br />

Man ser gerne mere<br />

samarbejde med kommunerne og erhvervslivet<br />

og et kvalitetsløft i den frivillige sektor, men<br />

man er ikke villig til at tilføre de økonomiske<br />

ressourcer, som er nødvendige for virkelig at<br />

inddrage potentialet i civilsamfundet eller i<br />

den frivillige sektor. Strategien baserer sig<br />

på en udbredt misforståelse i regeringen og<br />

blandt ledende oppositionspolitikere, nemlig at<br />

det frivillige arbejde kan leve af de frivilliges<br />

engagement og gode viljer tilføjet lidt puljemidler.<br />

Et område, som via de frivillige organisatio-<br />

ner engagerer knapt to millioner mennesker<br />

i Danmark, skal slås om 100 millioner kroner<br />

over fire år. Hvis området skal udvikles og<br />

reelt bidrage til at sikre velfærd og afbøde<br />

øget social ulighed, så er det nærmest pinligt.<br />

Ikke mindst set i lyset af, at der kun er afsat<br />

7,5 millioner til forskning i det frivillige sociale<br />

arbejde.<br />

udviklingspotentialet er der<br />

Man overser områdets innovationspotentiale,<br />

der ligger i samspillet mellem de tre store<br />

samfundssektorer: det offentlige, markedet og<br />

civilsamfundet. Skal vi virkelig have velfærdsinnovation,<br />

skal der investeres i udviklingsprojekter<br />

mellem de tre sektorer på et langt<br />

mere ambitiøst niveau.<br />

Lad os tage et eksempel, som for øjeblikket<br />

koster det offentlige milliarder af kroner.<br />

De sidste mange år har de siddende regeringer<br />

haft den idé, at alle borgere skal gøres til<br />

en del af arbejdsmarkedet. For at realisere<br />

denne idé har man udviklet et aktiverings-,<br />

sanktionerings- og kontrolsystem, som er<br />

utroligt dyrt, og som har utrolig lille effekt. Og<br />

samtidig har man givet alle udsatte borgere en<br />

oplevelse af, at det offentlige er deres fjende<br />

og ikke deres tryghed og sikkerhedsnet.<br />

Man har slet ikke haft øje for det udviklingspotentiale,<br />

der ligger i at inddrage<br />

civilsamfundet og den frivillige sektor som et<br />

legitimt udfoldelsesrum for borgere, der ikke<br />

lige matcher det normale arbejdsmarked. Dette<br />

på trods af, at der ligger mange undersøgelser,<br />

som viser, at udsatte borgere på kontanthjælp<br />

og førtidspension i høj grad trives og udvikler<br />

sig i lokale projekter, hvor de kan få tid<br />

af Johs. bertelsen, forstander for kristeligt<br />

studenter-settlement og formand for frivilligt forum,<br />

landsforeningen for de frivillige sociale organisationer<br />

foto Carsten Clausen, Settlementet<br />

og ro til at få styr på deres problemer. Måske<br />

arbejder de kun i de lokale projekter 15 timer<br />

om ugen, men de føler sig som aktive samfundsborgere,<br />

og det minimerer deres behov<br />

for medicin og stimulanser.<br />

fra vagthund til førerhund<br />

I det frivillige sociale arbejde har vi en fornem<br />

rolle som vagthund over for det offentlige system.<br />

Denne vagthunderolle har nogen gange<br />

betydet, at de frivillige fremstår som 'de gode',<br />

mens det offentlige system og medarbejderne<br />

her er 'de onde'. De stereotype billeder skal og<br />

kan udskiftes.<br />

En ny funktions- og rollefordeling skal<br />

formuleres og accepteres af alle parter. Fra<br />

Frivilligt Forum er vi gået i dialog med fagforeningerne<br />

om disse problemstillinger, og<br />

her viser det sig faktisk, at vi som borgernes<br />

vagthunde har et interessefællesskab med<br />

de offentligt ansatte. Alle har interesse i, at<br />

de offentligt ansatte kan få mulighed for at<br />

udfolde den faglighed, som de er uddannet til.<br />

De ønsker ikke at være skrankepaver og har<br />

selvfølgelig også behov for at være i kontakt<br />

med borgeren.<br />

- De sidste mange år har de siddende<br />

regeringer haft den idé, at<br />

alle borgere skal gøres til en del af<br />

arbejdsmarkedet. For at realisere<br />

denne idé har man udviklet et aktiverings-,<br />

sanktionerings- og kontrolsystem,<br />

som er utroligt dyrt, og<br />

som har utrolig lille effekt.<br />

I dette samspil mellem borgernes behov, de<br />

frivilliges rolle og de offentligt ansattes rolle<br />

ligger der et kæmpe innovationspotentiale,<br />

hvor vi fra den frivillige verden kan bidrage<br />

til at bygge bro og skabe nye samarbejdsrelationer<br />

og løsningsmuligheder til glæde for alle<br />

parter – til gavn for borgerne. Det vil kræve et<br />

stort lærings- og udviklingsarbejde mellem de<br />

frivillige og de offentligt ansatte, hvor hidtidige<br />

praksisser sættes i spil, og nye samarbejdsmodeller<br />

udvikles.<br />

Lad os nu komme i gang! |<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 15


go'e gamle hr. sørensen: rock<br />

nalle – alias roland sørensen<br />

blev født i 1943 i odense. i<br />

60'erne og 70'erne var han en<br />

feteret rockstjerne, men så<br />

gjorde en fejlslagen slanke-<br />

operation ham til narkoman.<br />

i 15 år levede han som hjemløs<br />

narkoman i odense.<br />

16 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang


Hvis<br />

disse rynker<br />

kunne tale<br />

- Det er et nådesløst<br />

liv. Hårdere end nogen<br />

kan forestille sig,<br />

siger Rock Nalle om<br />

sine mange år på gaden<br />

som narkoman.<br />

Den rynkede rullesten<br />

var 15 år i helvede,<br />

men kom igennem og<br />

nægter nu at lade sig<br />

pensionere.<br />

af niels ole Qvist<br />

foto morten nøhr mortensen<br />

Det vil kræve mere end én ansigtsbehandling<br />

og et par kilo rynkecreme at få Rock Nalle til<br />

at se yngre ud.<br />

Der skal nok nærmere et entreprenørfirma<br />

til.<br />

Men det generer ham ikke, at ansigtet<br />

ligner bagsiden af Månen. Som han siger, så<br />

har han gjort sig rigelig fortjent til hvert ar og<br />

hver eneste fure.<br />

- I 15 år levede jeg som hjemløs i Odense.<br />

Det er et nådesløst liv. Hårdere end noget menneske<br />

kan forestille sig. Jeg sov på banegården.<br />

Hutlede, tiggede og bedrog mig gennem<br />

dagene. Juleaften fiskede jeg en bolle op fra<br />

containeren ved sygehuset og spiste den. På<br />

det tidspunkt var alt ligegyldigt. Jeg kunne<br />

lige så godt gøre en ende på det, fortæller han.<br />

Da <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> møder Nalle i hans rækkehus<br />

i udkanten af Odense er det en af årets første<br />

forårsdage. Han går udenfor i haven for at ryge<br />

en cigaret og stirrer op på den blanke himmel.<br />

Han taler gerne om fortiden. Om de sorte<br />

pletter. Og om hvordan han fandt tilbage til<br />

livet og musikscenen i håbet om, at andre kan<br />

lære af hans erfaringer. Først og fremmest er<br />

han glad for, det er slut med de hvileløse vandringer<br />

i Odenses gader, hvor han måtte stille<br />

sulten ved at rode i skraldespande.<br />

- Jeg er lykkelig for, at jeg er ude af stofhelvedet<br />

og fik et nyt liv. Mens jeg var afhængig<br />

af heroin, gjorde jeg ALT for at overleve. De<br />

første par gange var det fedt, fordi junken gav<br />

mig et utroligt kick. Men herefter var det bare<br />

én lang, desperat jagt på næste rus. Jeg brugte<br />

utrolige summer på det. Penge, jeg tiggede mig<br />

til på gaden eller hos min mor. Til slut handlede<br />

det kun om at holde abstinenserne på<br />

afstand, fortæller Nalle og tilføjer:<br />

- Jeg håbede sådan set hele tiden, at det<br />

ville ende med en overdosis.<br />

- Alt gik i stykker omkring<br />

mig. Jeg mistede tænderne,<br />

vennerne, min stolthed<br />

og selvrespekten.<br />

Som narkoman kan du ikke<br />

holde fast på noget.<br />

Alt drejer sig kun om dig selv.<br />

Mens Nalle levede på gaden, var han ikke<br />

kun hjemløs, men også fredløs. Han gled uden<br />

for samfundet og dermed også uden for den<br />

beskyttelse, som de fleste mennesker nyder<br />

godt af, når trusler og vold bliver en del af<br />

hverdagen. Han husker især én narkohandler,<br />

der terroriserede ham.<br />

- Fyren blev ved med at kræve penge af mig<br />

og truede mig med et jagtgevær. Jeg burde nok<br />

have sat mig op mod ham. For selvom jeg kun<br />

vejede 56 kilo, kunne jeg godt slå en proper <br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 17


næve. Men jeg er ikke den voldelige type. Jeg<br />

går hellere min vej.<br />

stemmen fra 60'erne<br />

For at forstå, hvorfor det gik skævt for Nalle,<br />

skal tiden skrues en del år tilbage.<br />

I 60'erne var han her, dér og alle vegne. Han<br />

blev kaldt Odenses svar på Little Richard, og<br />

hans borgerlige navn, Roland Sørensen, blev<br />

hurtigt udskiftet og kendt som Rock Nalle. I<br />

1967 var han lige så populær som Elvis Presley<br />

(ifølge en læserafstemning på Ekstra Bladet).<br />

Og i 1978 toppede han hitlisten med 'Goe’<br />

gamle fru Olsen'. To år senere blev 'Amanda'<br />

med tekst af Kim Larsen årets mest solgte<br />

danske single.<br />

Men så traf han en fatal beslutning.<br />

Nalle, der altid havde været ekstremt glad<br />

for mad, åd sig simpelthen en pukkel til. Til<br />

slut var han bred som et garageanlæg. Vejede<br />

147 kilo og var flov over sig selv.<br />

- For at slippe af med de mange ekstra kilo<br />

indvilgede jeg i at få foretaget en slankeoperation.<br />

Desværre gik det grueligt galt. Jeg kom<br />

til at døje helt vildt med smerter og begyndte<br />

at tage Ketogan (smertestillende morfinpræparat<br />

på recept, red.) for at dulme det. Det<br />

var starten på mit liv som narkoman, forklarer<br />

han.<br />

Da stofferne overtog hans liv, forsvandt<br />

musikken. Eller rettere: Han fortrængte den.<br />

Savnet var der hele tiden, men han kunne ikke<br />

holde ud at blive mindet om sit tidligere liv<br />

som rockstjerne.<br />

Nalle skråede konsekvent over på den<br />

anden side af gaden, hvis der strømmede toner<br />

ud af et åbent vindue. Han undgik butikker<br />

med muzak og skruede ned for lyden, hvis<br />

radioen spillede rock.<br />

- Det gjorde for ondt at lytte til. Indimellem<br />

forsøgte folk på værtshusene at lokke mig til<br />

at give et af mine gamle numre for et par skillinger.<br />

Og når jeg virkelig var på røven, gjorde<br />

jeg det, men jeg ville helst være fri. Folk troede,<br />

at de skulle have et billigt grin. Men det<br />

sjove var, at jeg aldrig mistede stemmen.<br />

Hvis Nalle gjorde sig umage, kunne han<br />

synge ligesom i gamle dage. Han var ikke bare<br />

18 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

- Jeg har genfundet mine rødder, som er i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at synge i den 'toneart'.<br />

- Indimellem forsøgte folk<br />

på værtshusene at lokke mig<br />

til at give et af mine gamle<br />

numre for et par skillinger.<br />

Og når jeg virkelig var<br />

på røven, gjorde jeg det,<br />

men jeg ville helst være fri.<br />

gøglerens abe, der stod i sin lænke og gjorde<br />

sig til. Når han ville, kunne han stadig få folk<br />

til at lytte.<br />

- Men dengang skænkede jeg det ikke en<br />

tanke, at jeg måske kunne gøre comeback en<br />

dag. Jeg var for langt ude, siger Nalle, som<br />

husker, hvordan han kunne se sig selv i spejlet<br />

og tænke:<br />

- Det er sgu ikke så mærkeligt, at Roland<br />

Sørensen er endt i den her suppedas, men<br />

hvordan er det gået til, at selveste Rock Nalle<br />

er det?<br />

- Alt gik i stykker omkring mig. Jeg mistede<br />

tænderne, vennerne, min stolthed og selvrespekten.<br />

Som narkoman kan du ikke holde


- Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet til at opsøge behandlingscenteret.<br />

Men jeg var nok klar over, at det var eneste chance for at overleve.<br />

Det var ikke noget med, at jeg havde 'set lyset' eller noget andet religiøst.<br />

fast på noget. Alt drejer sig kun om dig selv.<br />

I starten brød jeg mig ikke om at tigge, men<br />

efterhånden flyttede grænserne sig. Jeg blev<br />

ligeglad med alt, fortæller Nalle.<br />

redningen<br />

To ting blev hans redning: Egeborg Behandlingscenter<br />

og ikke mindst Jette Sørensen,<br />

hans nuværende kone, der er 12 år yngre end<br />

Nalle og altid har været vild med hans stemme.<br />

Hun kom til en af hans første koncerter,<br />

da han var stoffri, og oplevede en helt anden<br />

mand end ham, hun havde set strejfe rundt i<br />

Odenses gader.<br />

- Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt overskuddet<br />

til at opsøge behandlingscenteret. Men<br />

jeg var nok klar over, at det var eneste chance<br />

for at overleve. Det var ikke noget med, at jeg<br />

havde 'set lyset' eller noget andet religiøst,<br />

siger han.<br />

Efter et års behandling følte han sig rustet<br />

til at vende tilbage til Odense. Han flyttede<br />

ind hos Jette, og sammen gik de i gang med at<br />

forvandle den tilgroede have foran rækkehuset<br />

til en japansk oase.<br />

Havearbejdet er en form for terapi, der hjælper<br />

Nalle til at kunne føle værdien i de nære<br />

ting. Da der kom orden på hans tilværelse,<br />

genfandt han hurtigt glæden ved musikken<br />

og har i sin høje alder fået et solidt comeback.<br />

Blandt andet har han to gange vundet en Danish<br />

Music Award for Årets Blues-udgivelse.<br />

Aktuelt er han ude med en samling bluesnumre<br />

og har i foråret fået både engle og<br />

odenseanere til at synge med i 'Rocktemplet' i<br />

Vollsmose Kirke, hvor han ud over de aktuelle<br />

bluesnumre gav prøver på de gamle ørehængere<br />

fra Elvis, Little Richard og Jerry Lee Lewis.<br />

På trods af sine 68 år har Nalle ingen planer<br />

om at lade sig pensionere.<br />

- Jeg har genfundet mine rødder, som er<br />

i bluesmusikken. Det er 100 procent mig at<br />

synge i den 'toneart', siger Nalle, som godt ved,<br />

at han er privilegeret over at være undsluppet<br />

gaden.<br />

Mange af hans bekendte fra dengang er<br />

døde i dag. Resten hutler sig stadig igennem.<br />

Nalle ser ikke bort eller går over på den anden<br />

side, når han møder dem inde i Odense.<br />

Men han tænker sit:<br />

- Godt, at det ikke er mig! |<br />

Nalle har spillet sammen<br />

med mange af<br />

de helt store, her er<br />

han sammen med et<br />

af idolerne, James<br />

Brown, også kaldet<br />

The Godfather of<br />

Soul. De to mødtes<br />

efter en koncert i<br />

Danmark.<br />

foto Nalles scrapbog<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 19


UTOPi eLLer VirkeLiGHeD?<br />

konference om hjemløsestrategien<br />

fra brugerperspektiv<br />

Kan hjemløshed løses ved at give folk en bolig?<br />

Hvad med alle de regninger, der kommer væltende, når man får egen hoveddør med<br />

tilhørende brevsprække?<br />

Hvordan får man styr på tilværelsen igen efter et liv som hjemløs?<br />

SBH og SAND sætter fokus på hjemløsestrategien – set fra de hjemløses synspunkt.<br />

DAGeNS proGrAm<br />

09.30 Ankomst, indskrivning, kaffe mv.<br />

10.00 Åbning ved SAND og SBH<br />

10.15 Brugererfaringer: I egen bolig – og hva’ så?<br />

Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND<br />

11.00 Kan det overhovedet hænge sammen?<br />

Økonomi v. Gustav Juul, Luksusfælden (TV3).<br />

Med udgangspunkt i forskellige cases gennemgår<br />

Gustav Juul, kendt fra tv-programmet<br />

Luksusfælden, økonomien for fire tidligere og<br />

nuværende hjemløse.<br />

11.30 Hjemløshed i fremtiden – hvor er vi på vej<br />

hen? V. fremtidsforsker Uffe Paludan.<br />

Ordstyrer: Ole Skou, SAND<br />

12.30 Frokostpause: Sandwich og øl/vand<br />

13.15 Intentioner for hjemløseområdet – socialordførere<br />

fra en række partier fremlægger<br />

deres politik for hjemløseområdet.<br />

Ordstyrer: Ask Svejstrup, SAND<br />

14.30 Spørgsmål fra salen<br />

15.00 Afrunding og tak for i dag<br />

20 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

Konferencen finder sted tirsdag, den 30. august<br />

kl. 9.30 – 15.00 på Borups Højskole,<br />

Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K.<br />

h u s fo r bi<br />

TIlmelDING: www.sbh-boformer.dk<br />

prIS: 600,- kr.<br />

TIlmelDINGSFrIST: den 23. august<br />

Ved tilmelding efter denne dato opkræves et<br />

administrations gebyr på 250,- kr.<br />

YDerlIGere oplYSNINGer:<br />

Thomas Søndberg, SBH på tlf.76 25 67 70<br />

Ole Skou, SAND på tlf. 40 73 35 37


I efteråret 2010 fulgte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> Allan i seks måneder. Nu kan <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s<br />

læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Foto Holger Erik Henriksen<br />

Følg Allan i to døgn, og<br />

giv et bidrag til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Oplev Allans to første døgn som gadehjemløs<br />

– og støt <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> med klingende mønt.<br />

af thomas hye-knudsen<br />

'Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved<br />

Flintholm Station.'<br />

Sådan lyder den allerførste sms-besked fra <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-sælgeren Allan. I løbet<br />

af de næste 48 timer vil du modtage yderligere syv sms’er fra ham, hvis du sender<br />

beskeden ’SP HUSFORBI’ til 1277. Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over<br />

telefonregningen, og overskuddet går direkte til <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>.<br />

Herefter modtager du en sms-besked fra nr. 1277, hvor du skal svare ’SP JA’<br />

på den modtagne besked og trykke på SEND. Dermed bekræfter du, at der bliver<br />

trukket 20 kr. + din almindelige SMS-takst fra din telefonregning. Der er ingen<br />

fortrydelsesret.<br />

Efterfølgende vil du modtage en bekræftelse og en orientering om, at du<br />

modtager den første besked dagen efter – kl. 8.45. De tre resterende beskeder på<br />

Allans første dag som gadehjemløs kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen<br />

og om aftenen. Samme mønster gentager sig dagen efter.<br />

Ud over at støtte <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> får du et helt unikt indblik i Allans oplevelser, da<br />

han i efteråret 2010 blev sat på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis.<br />

SMS-dagbogen skildrer Allans daglige udfordringer, som de udspillede sig da<br />

gaden pludselig blev hans hjem – i efteråret 2010.<br />

SMS-dagbogen og indsamlingen sker i samarbejde med <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> og SMS Press.<br />

Se mere på husforbi.dk og smspress.dk.<br />

HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 21


super sommerfest på sundholm<br />

Igen i år blænder Sundholm op for deres årlige sommerfest,<br />

hvor alle er velkomne.<br />

Ud over musikalsk underholdning med blandt andet Linda Andrews og<br />

Band, er hele området spækket med aktiviteter:<br />

Guidede ture i Sundholm-byen, gallerier, byhaver og by-bier.<br />

Ingen bør snyde sig selv for den fest – og så er der jo også Sundholms<br />

berømte kaffe & kage.<br />

Det hele foregår 30. august.<br />

Festen er åben for alle fra klokken 13-17.<br />

Sundholmsvej 36 i København<br />

Det er gratis – og alle er velkomne.<br />

hye<br />

Ekstraordinær<br />

generalforsamling<br />

i Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

TID: Onsdag d. 17. august <strong>2011</strong> klokken 11.00<br />

STED: Den Sociale Højskole i Odense,<br />

Tolderlundsvej 5.<br />

DAGSORDEN:<br />

Vedtægtsændring omkring bestyrelsens<br />

sammensætning og indførelse af to-årige<br />

valgperioder.<br />

Se mere på:<br />

http://www.husforbi.dk/media/GF 17 aug.pdf<br />

h u s fo r bi INDKALDELSE<br />

Ordinær<br />

generalforsamling<br />

i Foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

TID: Onsdag d. 21. september <strong>2011</strong> kl. 11.00<br />

STED: <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sekretariat,<br />

Bragesgade 10b, København N<br />

DAGSORDEN: Ifølge vedtægterne<br />

Se indkaldelse og dagsorden på:<br />

http://www.husforbi.dk/media/GF 21 sep.pdf<br />

h u s fo r bi INDKALDELSE<br />

22 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

| debat |<br />

Hvem må sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>?<br />

Jeg havde i dag en snak her i Aalborg med en mand, der samler ind<br />

for en anden organisation.<br />

Han påstod, at han havde kendskab til en <strong>Hus</strong><strong>Forbi</strong>-sælger, der<br />

havde et ordinært job. Jeg nægtede simpelthen at tro, at det kunne<br />

være rigtigt. Men han holdt fast.<br />

Hvis det er rigtigt, så er der måske for lidt styr på, hvem der sælger<br />

bladet. Hvis det ikke er rigtigt, og det vælger jeg at tro på, så vil jeg<br />

gerne have det bekræftet. Så vil jeg henvende mig til vedkomne, næste<br />

gang jeg ser ham og bede ham om at lade være med at sprede den<br />

slags ukorrektheder, da det skader en virkelig god sag.<br />

Jeg køber altid jeres blad, når jeg kommer forbi en sælger, og<br />

jeg læser det med stor glæde, men også med beskæmmelse over, at<br />

Danmark er så 'fattigt', at vi ikke har råd til at sørge bedre for vores<br />

hjemløse.<br />

Der står flere og flere udlændinge med bladet her i Aalborg. Hvordan<br />

kan det være, at det er meget sjældent, at jeg ser en grønlænder<br />

som sælger? Der er ellers mange af dem, der har et meget sølle liv.<br />

Jeg har med stor interesse læst jeres artikel i juli nummeret om<br />

projektet i Kolding. Det er et meget flot projekt.<br />

Birte Vartoft, Aalborg<br />

kære birte<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har i dag 744 aktive sælgere af avisen over hele landet.<br />

Sælgerne har mange forskellige bevæggrunde og motiver for at<br />

sælge avisen. Men når en sælger får udstedt sælgerkort, underskriver<br />

vedkommende samtidig en kontrakt. (Se www.husforbi.dk/media/<br />

kontrakt/regler_for_saelgere.pdf). Ved sin underskrift erklærer<br />

sælgeren blandt andet, at hun er hjemløs, tidligere hjemløs eller<br />

tilhører gruppen af socialt udsatte. Nogle sælgere har kun indtægten<br />

fra avisen at leve for, andre får kontanthjælp eller pension, men kan<br />

have så massive økonomiske problemer, at deres liv ikke kan hænge<br />

sammen uden indtægten fra avissalg. Det er dokumenteret af CASA,<br />

at avissalget forebygger tiggeri og kriminalitet, som for nogle sælgere<br />

har været triste alternativer tidligere. <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> baserer sig på et gensidigt<br />

tillidsforhold mellem foreningen <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, avisen, sælgerne og<br />

køberne. Om der måtte være sælgere blandt de 744, som skulle vise<br />

sig at have andet arbejde, ved vi i realiteten ikke. Dog skal siges, at<br />

det kræver rimeligt meget mandsmod at stille sig på gaden og sælge<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, hvis man ikke er i alvorlig nød – og dermed socialt udsat.<br />

I forhold til dit spørgsmål om grønlandske sælgere så har <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

flere, dog flest i København. Vi gør ikke nogen særlig indsats for at<br />

rekruttere nye sælgere. Men antallet af grønlandske sælgere i København<br />

er vokset, primært fordi de har inspireret hinanden.<br />

Rasmus Wexøe Kristensen, daglig leder, <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

bliv opdateret dagligt via facebook<br />

her finder du daglige nyhedsopdateringer og kan<br />

deltage i debatter om fattigdom og hjemløshed.<br />

søg på ’hus forbi’.<br />

på www.husforbi.dk er der nyheder og masser<br />

af interessant læsestof om os, vores sælgere og<br />

kommende arrangementer.


| debat |<br />

Drop de meningsløse<br />

’jobsamtaler’<br />

Socialforvaltningens gadeplansmedarbejdere bruger tid og kræfter på at<br />

få de allersvageste ledige til at møde op til de lovpligtige ’jobsamtaler’ i<br />

Jobcentret. Beskæftigelsesforvaltningens jobkonsulenter bruger tid på<br />

samtalerne, som er meningsløse, fordi de allersvageste ikke har en kinamands<br />

chance for at komme i job.<br />

Og allervigtigst – de allersvageste borgere – som typisk er misbrugere,<br />

svært psykisk syge eller hjemløse, bliver de store tabere og ryger måske<br />

helt ud af systemet og fortsætter livet under samfundets radar. Konklusion:<br />

’Jobsamtaler’ med de allersvageste borgere er en tab-tab-situation.<br />

Det tjener hverken borgerne, de hårdt prøvede kommunale medarbejdere<br />

eller alle os andre skatteborgere.<br />

Derfor kan det undre, at Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) farer<br />

i flint, når Københavns Kommune helt snusfornuftigt vil flytte samtalerne<br />

fra Beskæftigelsesforvaltningen til Socialforvaltningen. I Socialforvaltningen<br />

kan samtalerne blive en integreret del af den sociale indsats, som<br />

selvfølgelig har til formål at bringe borgeren så meget på højkant, at de<br />

kan klare et job eller noget, der minder om det. At overlade samtalerne<br />

til Socialforvaltningens folk vil give en større fleksibilitet, da samtalerne<br />

så for eksempel kan afholdes i borgerens hjem eller på det herberg eller<br />

værested, hvor borgeren kommer. Og den, der afholder samtalen, er så<br />

ikke en jobkonsulent, men en socialrådgiver, støttekontaktperson, hjemmevejleder<br />

eller boligrådgiver. Og det er en fordel, at samtalen sker med<br />

en person, der i forvejen kender borgerens sociale problemstillinger.<br />

Hvis borgeren flytter sig, så der kommer et jobperspektiv inden for<br />

rækkevidde, ja så skal vedkommende naturligvis tilbage i folden hos<br />

Jobcentret.<br />

Beskæftigelsesministeren forsøger at gøre forslaget fra København til<br />

en neddrosling af indsatsen over for de svageste. Men det er jo det stik<br />

modsatte. Det er en styrket social indsats for de allersvageste i København,<br />

og det er klart, at der selvfølgelig skal tilføres penge til den sociale<br />

indsats, for at den bliver en realitet.<br />

Sagen er jo nærmere, at de rådighedssamtaler, som kommunerne er<br />

pålagt at foretage med denne gruppe borgere, er meningsløse. Der er<br />

meget få eksempler på, at det har resulteret i job. Selv ikke under den<br />

mest forrygende højkonjunktur for tre-fire år siden. Og når ministeren taler<br />

for, at Københavns Kommune ikke blot skal holde jobsamtaler, men også<br />

tilbyde aktivering til borgere i matchgruppe 3, så tyder noget på, at hun<br />

har misforstået sin egen lovgivning. Match 3'erne er nemlig defineret som<br />

midlertidigt passive og karakteriseret ved, at de har så alvorlige problemer,<br />

at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i aktivering. Derfor er det at<br />

fordreje tingene fuldstændigt, når hun bringer aktivering på tale.<br />

I stedet for at se på hvad der gavner de allersvageste borgere, stiller<br />

Inger Støjberg spørgsmålstegn ved, om ordningen er lovlig. Og hun kan<br />

ikke skjule, at det håber hun ikke, den er, for intet kunne være så herligt<br />

for en borgerlig minister at tage den røde Københavns Kommune i et<br />

lovbrud kort tid før et valg. Vi og vore jurister mener selvfølgelig, at det, vi<br />

ønsker at gøre i København, kan gøres inden for lovens grænser. Skulle det<br />

modsatte være tilfældet, retter vi ind. Desværre til skade for de allersvageste<br />

i København.<br />

Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelsesborgmester,<br />

Mikkel Warming (El.), socialborgmester<br />

og Henrik Appel Esbensen (S), medlem af Borgerrepræsentationen<br />

i Københavns Kommune.<br />

(<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> har forgæves forsøgt at få beskæftigelsesministeren til at svare<br />

på kritikken, men det har ikke været muligt).<br />

Snapshots<br />

fra Skagen<br />

til Gedser<br />

Jeg har ofte købt en <strong>Hus</strong><strong>Forbi</strong>avis<br />

i Fåborg af denne flinke<br />

mand, som jeg fik lov at tage et<br />

billede af. Altid i godt humør og<br />

venlig, så han har da også fået<br />

en kop kaf’ en gang imellem,<br />

når han har stået foran Føtex i<br />

Fåborg.<br />

Jeg kunne godt tænke mig,<br />

at I bringer mindre billeder af<br />

sælgere - ikke store artikler - når de arbejder i marken. Jeg er helt sikker<br />

på, at det også vil glæde sælgerne meget!<br />

Venlig hilsen Johann, en viking fra sy’fyn’<br />

sVAr<br />

kære JohAnn<br />

Tak for det dejlige billede og den gode idé. Som du kan se, er jeg vikar på<br />

redaktørposten, men jeg vil gå videre med din forespørgsel, så den måske<br />

kan blive omsat til virkelighed fremadrettet. Jeg synes dog, at din idé - og<br />

billedet – fortjener at blive afprøvet i virkeligheden. Måske andre købere<br />

kunne lade sig inspirere til små snapshots. Og jeg er helt enig med dig i,<br />

at sælgerne helt sikkert vil blive glade. <strong>Hus</strong>k dog altid at få sælgerens tilladelse<br />

til at blive fotograferet.<br />

Thomas Hye-Knudsen, vikarierende redaktør på <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Tag på tur med <strong>Hus</strong><br />

<strong>Forbi</strong>-sælgeren Henrik<br />

Som <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>-læser kan<br />

man nu komme med sælgeren<br />

Henrik på en helt<br />

speciel cykeltur gennem<br />

Nørrebro via det indre København<br />

og Christianshavn.<br />

Undervejs fortæller Henrik<br />

om det liv, han har levet, og<br />

om de mange steder i København, der har betydet noget<br />

helt særligt for ham.<br />

foto Holger Erik Henriksen<br />

NU OGSÅ AFTEN-TURE<br />

PRIS og VaRIgHED: 20 kr. pr. deltager for ca. halvanden times rundtur.<br />

MøDEStED: <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>, Bragesgade 10b, Nørrebro. Mødetid: alle<br />

dage kl. 13.<br />

NYt: torsdag – lørdag er der også mulighed for aftenture fra kl.<br />

17.30<br />

BooKINg: tlf. 52 73 92 72. (ingen SMS-bestilling)<br />

HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 23


Når liv<br />

skal leves<br />

på 2x4 meter<br />

Når hjemmet kun er på 8,5<br />

kvadratmeter, er det godt,<br />

at der er højt til loftet. Og det er<br />

der – på Kollegiet på Gammel Køge<br />

Landevej, som fungerer som hjem<br />

for 148 hjemløse mænd, der laver<br />

gangfis, hygger, drikker øl og ryger.<br />

De lever livet i tætpakkede<br />

værelser, men mange vil ikke<br />

flytte, før de bliver båret ud<br />

– med fødderne forrest.<br />

af birgitte ellemann höegh<br />

foto holger erik henriksen<br />

24 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

peder kensgaard, 62 år, værelse 214<br />

Har boet på Kollegiet i cirka 14 år.<br />

Er beboerrådsformand.<br />

hvorfor flyttede du ind?<br />

På grund af de sædvanlige problemer.<br />

Jeg boede sammen med en kvinde,<br />

hvor det ikke gik, så stod jeg tilbage<br />

alene og faldt i vandet, og det var<br />

ikke nemt for mig som gammel typograf.<br />

Der gik for meget spiritus i den.<br />

hvad synes du om at bo her?<br />

Jeg kan godt lide det. Her er et godt<br />

sammenhold.<br />

Mangler man et eller andet – øl<br />

eller penge – så er der altid én, der<br />

kan låne. Måske bare nogle tomme<br />

flasker. Og så er der altid nogen, der<br />

kan noget med deres hænder, for<br />

eksempel lappe min cykel.<br />

Jeg ville ikke egne mig til at


komme ud et nyt sted. De steder, de kan henvise<br />

til, er ikke lige så hyggelige, og så er det begrænset,<br />

hvad man har råd til. (Det koster 2750 kroner<br />

om måneden at bo på Kollegiet, red.).<br />

hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />

på kollegiet?<br />

De to år, hvor vi lavede revy. Der var virkelig samarbejde,<br />

og det var hamrende sjovt. Det handlede<br />

om dét, der skete på Kollegiet med medarbej-<br />

derne, som vi drillede. Jeg var med til at skrive<br />

tekster og var også skuespiller.<br />

hvad har du tidligere lavet?<br />

Arbejdet som typograf på små trykkerier og<br />

været bartender, mens jeg boede her og gennem<br />

otte år, men stoppede for fire år siden på grund<br />

af et overfald.<br />

hvad interesserer du dig for i dag?<br />

Jeg kan godt lide at cykle – for eksempel ud på<br />

Langelinje og kigge på krydstogtskibe. Derudover<br />

læser jeg krimibøger, ser tennis, cykelløb i<br />

fjernsynet og hører radio. Jeg keder mig ikke.<br />

hvordan ser du din fremtid?<br />

Jeg vil blive her. Rent arbejdsmæssigt har jeg<br />

mistet lysten. Min ryg er ikke, som den skal være,<br />

og som typograf kan jeg ikke de nye teknikker. <br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 25


Jeg tror, jeg ender med at<br />

blive båret ud med fødderne<br />

først, lyder det gennemgående<br />

svar fra en stor del<br />

af de 148 mænd, der er bosat på<br />

Kollegiet på Gammel Køge Landevej,<br />

når man spørger dem, hvordan<br />

de forestiller sig deres fraflytning<br />

en gang i fremtiden skal foregå.<br />

Alderspræsidenten har boet her<br />

i 21 år, og der er mange beboere,<br />

der nærmer sig rekorden. For de<br />

fleste bliver med tiden ret så glade<br />

for deres 8,5 kvadratmeter store<br />

værelser, som de af forskellige<br />

årsager er flyttet ind på. De holder<br />

af fællesskabet, føler sig trygge<br />

ved, at der er mennesker omkring<br />

dem, og så lyder det fra dem alle<br />

sammen, at de synes, personalet er<br />

nogle rigtig dejlige mennesker.<br />

De fleste beboere kommer fra<br />

hjemløshed. Nogle har været inde<br />

og vende på andre midlertidige<br />

boformer – herberger og forsorgs-<br />

26 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

hjem forinden, andre kommer direkte<br />

fra gaden. Fælles for dem alle<br />

er, at der er et eller andet, der er<br />

gået skævt i livet, så de har måttet<br />

rykke teltpælene op og er havnet<br />

netop her, hvor ingen tvinger dem<br />

til at flytte.<br />

som i 1950<br />

På en torsdag formiddag er der<br />

stille på gangene, man kan slet<br />

ikke fornemme, at der bor så<br />

mange mænd med så forskellige<br />

temperamenter på et og samme<br />

sted. De fleste beboere er faktisk<br />

hjemme, men alt ånder fred og ro.<br />

Og det er mere reglen end undtagelsen.<br />

<strong>Hus</strong>et har en stemning over sig,<br />

som er man havnet i en tidslomme<br />

tilbage i 1950’erne – og det er heller<br />

ikke helt forkert, for der er ikke<br />

renoveret synderligt meget, siden<br />

dengang bygningerne blev opført<br />

som et ungdoms- og arbejderkol-<br />

dennis lindhøj, 33 år, værelse 219<br />

har boet på kollegiets herbergs-del i 14 dage. kollegiets<br />

herbergs-del er midlertidige boliger, hvor man efter<br />

loven kun kan opholde sig i tre måneder, indtil der er<br />

fundet mere permanente løsninger på boligproblemet.<br />

hvorfor flyttede du ind?<br />

Jeg kommer fra forsorgshjemmet Toften i Slagelse og tog til København<br />

for at søge arbejde. Jeg har haft et kokainmisbrug, der<br />

ødelage det gode liv med kæreste, datter, hjem og job, og har<br />

siden da boet på en del forsorgshjem. Jeg kom ud af fængsel for<br />

fem år siden pga. en mild voldsdom og blev afruset, mens jeg<br />

sad inde. Jeg har alt, hvad jeg ejer med mig, og ankom med en<br />

rejsetrolley og en rygsæk. Jeg har solgt alle mine ting i Den Blå<br />

Avis undtagen min dvd-afspiller, som jeg ikke vil af med.<br />

hvad synes du om at bo her?<br />

Her er meget støj, og man kan hele tiden høre de tomme og<br />

fyldte flasker klirre. Her er mere larm på herbergsdelen end i<br />

de faste boliger. Det minder om et fængsel, bare på en mildere<br />

måde. Man skal gøre, hvad man bliver bedt om.<br />

hvad har du tidligere lavet?<br />

Jeg har arbejdet som salgsmanager i de sidste ti år for blandt<br />

andet Viasat og Falck og var i øvrigt med i Popstar i 2002 - det<br />

år Jon vandt.<br />

hvad interesserer du dig for i dag?<br />

Jeg skriver sangtekster og laver foreningsarbejde for SAND<br />

(de hjemløses landsorganisation, red.), og regner med at starte<br />

med et job som telefonsælger for så at rykke videre i en organisation.<br />

hvordan ser du din fremtid?<br />

Jeg vil gerne have et job og så bruge det her sted som mit<br />

soveværelse. Lave noget mad og se lidt tv. Nu handler det om<br />

’Dennis’ og om at få styr på tingene.<br />

legium i 1959. I 1973 blev rammen<br />

lavet om til et kollegium for<br />

hjemløse, og i dag er to værelser på<br />

hver gang nedlagt til fordel for et<br />

fælleskøkken, der fra gang til gang<br />

er mere eller mindre velforsynet.<br />

Et af de mere velassorterede køkkener<br />

har en flaskeåbner i en snor<br />

i lampen over spisebordet, der står<br />

salt, peber og ketchup på en reol<br />

– og fem tomme vodkaflasker – og<br />

så er der en mikroovn, hæklede<br />

grydelapper på en knage samt en<br />

fotokopi af en pin-up-pige på en<br />

skabslåge. På opslagstavlen er der<br />

hængt en informativ besked op:<br />

'Sådan bruges viskestykket: <strong>Hus</strong>k<br />

at vaske tallerkener, glas, knive<br />

og gafler osv. af med sæbe, før du<br />

bruger viskestykket …' – for ja,<br />

det er jo mænd, vi har med at gøre.<br />

Inde på værelserne er det<br />

oprindelige skrå skrivebord stadig<br />

fastgjort i væggen, og der hænger<br />

en brandalarm med et telefonrør,<br />

der ligner de gamle sorte telefonrør,<br />

vi kender fra vores farmors<br />

hjem. Dem kan beboerne gribe ud<br />

efter for at melde brand. Derudover<br />

huser hvert rum en briks,<br />

en skrivebordsstol, en reol og en<br />

håndvask med et spejl over. Toilet<br />

og bad finder man på gangen.<br />

Nogle af værelserne har haft den<br />

samme beboer i op imod 20 år.<br />

Her er væggenes oprindelig<br />

grønne farve blevet en kende falmede.<br />

Renovering foretages efter<br />

behov, men nedvaskning af vægge<br />

sker kun, når et værelse får ny<br />

beboer. Beboerne passer selv deres<br />

værelser, og derfor er rengøring et<br />

temperamentsspørgsmål. På gangene<br />

hænger broderede billeder,<br />

oliemalerier og en enkel gang har<br />

sort/hvid fotokunst med nogle<br />

smukke nøgne træer.<br />

En del døre står åbne, og man<br />

forbavses over, hvor meget liv der<br />

kan udspille sig på 8,5 kvadrat


meter, som både skal fungere som<br />

soveværelse, arbejdsværelse og<br />

stue. Kikker man indenfor, sidder<br />

folk og ser fjernsyn. Nogle grønlændere<br />

er samlet i et tæt røgfyldt<br />

rum, hvor de sidder og lytter til<br />

grønlandsk musik og ryger en<br />

fed. I værelset ved siden af sidder<br />

to fyre klistret til en computerskærm,<br />

og i et tredje sidder<br />

en beboer ved sit skrivebord og<br />

lægger kabale. Kollegiet har også<br />

mere private beboere, der sjældent<br />

åbner døren på vid gab. Heller ikke<br />

når de forlader deres værelser. 'Nej<br />

tak, du,' lyder det fra en beboer, da<br />

vi spørger, om han har lyst til at<br />

invitere inden for til en snak.<br />

Og så huser hvert værelse<br />

naturligvis også et menneske med<br />

en lang og spændende livshistorie,<br />

der har budt på arbejdsliv, kvinder,<br />

børn, indvandring, rejser, opture<br />

og nedture, drømme - et hav af<br />

oplevelser, som giver lyst til, at<br />

man sætter sig ned og lytter efter<br />

i timer. Selv er beboerne godt<br />

tilfredse med, at her er så mange<br />

forskellige mænd, 'for her er altid<br />

én, der kan et eller andet med sine<br />

hænder, som kan være til hjælp for<br />

en af os andre' lyder det.<br />

I foyeren hænger et skilt med<br />

ugens menu: mandag: laks, tirsdag:<br />

culottesteg, onsdag: smørrebrød,<br />

torsdag: kåldolmer, fredag: overraskelse.<br />

Der er faste spisetider i<br />

caféen, som en del beboere benytter<br />

sig af. Derudover har de et fællesrum<br />

i kælderen, som de kalder<br />

for Kaffestuen. Den er brugerstyret,<br />

og her kommer det faste slæng<br />

og drikker kaffe, sludrer og ryger<br />

cigaretter, og til spørgsmålet om<br />

de ikke savner nogle kvindelige<br />

medbeboere, lyder svaret: 'Nej tak,<br />

det giver alt for meget ballade og<br />

jalousi'. Kvinder må gerne komme<br />

på Kollegiet, og de, der har kærester,<br />

kan have dem sovende højst<br />

tre-fire nætter i træk. Kaffeklubben<br />

er senere på dagen rykket ud i<br />

søren roed<br />

Kollegiets urtehave, hvor der også<br />

dyrkes humle på flaske. Et telt står<br />

slået op ved noget krat. Her sover<br />

en af beboerne, når han ikke magter<br />

at være indendørs.<br />

rangorden<br />

Kollegiets personale tæller blot 16<br />

mand, men en masse frivillige er<br />

tilknyttet. De frivillige er engageret<br />

til at varetage forskellige<br />

aktiviteter og tilbud, som beboerne<br />

kan trække på. Her er et fodboldhold,<br />

et løbehold, bowlinghold,<br />

gratis massage, besøgsvenner,<br />

gældsrådgivning, og indimellem<br />

holdes der bankoaftener og forårs-<br />

og efterårsfester i festsalen med<br />

klaver og scene. <strong>Hus</strong>et inviterer<br />

også på fisketure og andre ture ud<br />

i det danske land for at komme lidt<br />

væk fra de gængse rammer.<br />

Når personalet går hjem klokken<br />

18.00 eller holder helt fri<br />

i weekenderne, træder rådighedsvagternes<br />

forpligtelser til.<br />

er rådighedsvagt med pligt til at være til<br />

rådighed for kollegiets beboere hver tredje<br />

weekend. en weekendtjans, der deles med to<br />

andre børnefamilier. søren har boet her i ti<br />

år med sin kone, rachel, der er skolelærer, og<br />

deres to børn, rebekka på ti år og Zakarias på<br />

otte år. han underviser i musik og læser teologi<br />

på københavns universitet, men holder<br />

pause fra studiet.<br />

hvorfor flyttede i ind på kollegiet?<br />

Jeg havde hørt om det gennem nogle bekendte,<br />

der boede her. Og så er det en billig bolig på 105<br />

kvadratmeter.<br />

hvad synes du om at bo her?<br />

Lige for tiden og som oftest er vi glade. Vi tænker<br />

det mere som et bosted med en forpligtigelse end<br />

som et arbejde. Det er vigtigt for vores trivsel, at<br />

der er ro og orden, og det er her oftest. Det er<br />

mest beboerne, der passer beboerne. Og så har vi<br />

kontakt til de to andre børnefamilier, der bor her<br />

med samme vilkår som os. Vi hjælper hinanden og<br />

har ingen bekymring over, at børnene løber ned i<br />

haven. Vi føler os trygge, og det bunder i erfaring.<br />

Det kræver lidt gefühl at få en fornemmelse af<br />

beboerne.<br />

hvad går jeres forpligtelser ud på?<br />

Vi har rådighedsvagter hver tredje uge, hvor vi skal<br />

være på matriklen. Indimellem skal vi lukke beboere<br />

ind, som har glemt deres nøgler. Vi lukker op til<br />

værelser, når naboerne bekymrer sig om andre<br />

beboere, som de ikke har set eller hørt fra i nogle<br />

dage. Indimellem ringer vi efter ambulance eller<br />

politi, hvis det er nødvendigt. Men det er sjældent.<br />

Her bor nemlig tre familier i nogle<br />

lejligheder i tre hjørner af huset.<br />

Familier med børn, der på skift<br />

skal være på matriklen, hvis der<br />

bliver behov for hjælp til beboerne<br />

i weekenderne. Det kan være, de<br />

skal låse op for en beboer, der har<br />

glemt sine nøgler eller ringe efter<br />

en ambulance eller politiet.<br />

Men ifølge forstander Nikolaj<br />

Olsen, klarer beboerne sig selv om<br />

aftenerne. De har deres rangorden,<br />

hvor de selv lukker deres kontroverser<br />

og drillerier ned. <strong>Hus</strong>ets ro<br />

og orden beror på den samhørighed,<br />

der er mellem beboerne på<br />

tværs af gangene. Og umiddelbart<br />

kan det godt se ud som en umulig<br />

opgave at få et hus, hvor der bor<br />

148 mænd, til at fungere med så<br />

lidt personale, men det fungerer<br />

faktisk godt, fortæller han. |<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 27


frank ring blaase, 64 år, værelse 138<br />

har boet på kollegiet i 18 år.<br />

hvorfor flyttede du ind?<br />

Jeg boede på Mændenes Hjem i Istedgade i<br />

København, og så var der én, der prikkede mig på<br />

skulderen og sagde: 'Skal du ikke ud af røret?'.<br />

Det var et tilbud.<br />

hvad synes du om at bo her?<br />

Jeg er glad. Personalet er søde, rare og venlige.<br />

Der er en god ånd herude. Og de andre beboere<br />

skal have et ’tital’, selvom der indimellem er<br />

panik. Men det går.<br />

28 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

hvad har gjort mest indtryk på dig?<br />

En tur til Kronborg. Jeg har et lidt specielt navn,<br />

og kustoden fortalte, at Kronborg engang brændte<br />

ned (1629, red.). Og ham, der havde restaureret<br />

det, hed Blaase. En af de andre beboere fra Kollegiet<br />

fandt så ud af, at jeg kom fra en familie, der<br />

var baroner.<br />

Og så blev jeg rigtig glad, da jeg fik fast<br />

adresse her, og min dejlige datter fandt mig her<br />

via folkeregisteret, efter jeg var flyttet ind. Hun er<br />

32 år i dag og kommer og besøger mig indimellem.<br />

hvad har du tidligere lavet?<br />

Jeg er udlært finmekaniker og har arbejdet i et<br />

firma i 14 år. Jeg har også været gulvlægger og<br />

arbejdet hist og pist som altmuligmand.<br />

hvad interesserer du dig for i dag?<br />

Jeg laver mange sjove ting. Holder øje med de<br />

andre rødder – ser, om de opfører sig ordentligt.<br />

Og så er jeg flagmand, når der er børne- eller<br />

runde fødselsdage.<br />

hvordan ser du din fremtid?<br />

Jeg har sagt det før: 'med fusserne først ud'. Jeg<br />

kan lide at være her, ellers havde jeg pakket min<br />

kuffert for længst. Jeg skal sgu’ ingen steder<br />

hen.


o søgaard jensen, 46 år, værelse 142<br />

har boet på kollegiet i et år.<br />

hvorfor flyttede du ind?<br />

Jeg boede på Mændenes Hjem i Istedgade i København<br />

og blev tvunget til at flytte videre.<br />

hvad synes du om at bo her?<br />

Her er udmærket. Man har kontakt til personalet.<br />

De hjælper én hele tiden, og så er her jo en<br />

rådighedsvagt om natten. Det giver fred og ro.<br />

Og så er jeg glad for de andre beboere og har tit<br />

fuldt hus. Jeg har en kæreste, som kommer her<br />

og sover indimellem.<br />

hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />

på kollegiet?<br />

Nogle af turene. Vi har lige været på Vestsjælland<br />

ved Gavnø Slot og i Roskilde Havn.<br />

hvad har du tidligere lavet?<br />

Været soldat, arbejdet i et tivoli som karruselfører,<br />

arbejdet som jord- og betonarbejder og gået<br />

på landevejen i to år.<br />

hvad interesserer du dig for i dag?<br />

Cigaretter og øl. Det er dét, det mest går med.<br />

Det starter med kaffe, og så kommer øllene på<br />

bordet.<br />

hvordan ser du din fremtid?<br />

Jeg er indstillet til en lejlighed. Det vil være<br />

dejligt at komme til at bo for sig selv og ikke tage<br />

hensyn til 147 andre mennesker, men man må jo<br />

sætte tæring efter næring. Måske vil jeg gerne<br />

arbejde som jord- og betonarbejder igen.<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 29


volker neumann, 67 år, værelse 246<br />

har boet på kollegiet i 20 år<br />

hvorfor flyttede du ind?<br />

Jeg var hjemløs og havde nogle problemer, der<br />

gjorde, at jeg flyttede hu-hej fra Jylland uden at<br />

vide, hvor jeg skulle arbejde og bo. Først fik jeg<br />

et værelse på herberget Himmelekspressen, siden<br />

boede jeg på Kofoeds Skole. Her var der dengang<br />

mellem fire og seks mand om at dele et værelse,<br />

og det var ikke sagen. Så hørte jeg om Kollegiet<br />

og rykkede hertil.<br />

hvad synes du om at bo her?<br />

Størrelsen på værelset er ikke lige sagen, men<br />

jeg synes fællesskabet på gangen er glimrende.<br />

Det vil jeg ikke undvære. Jeg har en kæreste inde<br />

30 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

i byen, som jeg har kontakt med og kommer på<br />

den måde lidt herfra.<br />

hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />

på kollegiet?<br />

Hjælpsomheden. Især omkring den 5. maj, hvor<br />

jeg fik en blodprop i hjertet og en beboer ringede<br />

til alarmcentralen. Havde han ikke hjulpet, havde<br />

jeg ikke levet i dag. Vi holder øje med hinanden.<br />

hvad har du tidligere lavet?<br />

Jeg er oprindelig vinavler og vinkyper fra Tyskland.<br />

Jeg kom til Danmark på grund af en kæreste og<br />

blev senere gift og fik børn med hende. I Danmark<br />

har jeg arbejdet som vinkyper, og efterfølgende<br />

i produktionen i et glasfirma. Og jeg har haft job<br />

i DSBs rangértjeneste. Da jeg boede på Himmelekspressen<br />

arbejdede jeg i et kemikaliefirma og på<br />

Kofoeds Skole som rengøringsassistent.<br />

hvad interesserer du dig for i dag?<br />

Så vidt jeg kan overkomme det, tager jeg på en<br />

del togrejser herhjemme og i Skåne. Jeg elsker at<br />

køre med tog, hvad enten det er modelbanetog<br />

eller den rigtige jernbane. Og så samler jeg på billeder<br />

af tog og har selv et Rocco-modeltog.<br />

hvordan ser du din fremtid?<br />

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal flytte pga.<br />

de venskaber jeg har. Jeg regner med, at jeg først<br />

flytter den dag, de bærer mig ud – med fødderne<br />

først.


kristian abelsen, 64 år, værelse 135<br />

har boet på kollegiet i fire år.<br />

hvorfor flyttede du ind?<br />

Jeg har boet her tidligere og kendte stedet. Jeg<br />

var i en periode på halvandet år i Grønland, hvor<br />

jeg arbejdede som lærer, men fik dårligt hjerte.<br />

Jeg flyttede til Danmark igen for at være i nærheden<br />

af et stort sygehus.<br />

hvad synes du om at bo her?<br />

Jeg føler mig tryg. Jeg har fået tilbudt lejlighed<br />

tre gange, men har sagt nej tak, for jeg vil hellere<br />

være her, hvor der er nogen, der kan hjælpe mig.<br />

Jeg laver mad selv og spiser med nogle andre i<br />

køkkenet, men i dag skal jeg i caféen og have<br />

kåldolmer.<br />

hvad har gjort mest indtryk på dig i dine år<br />

på kollegiet?<br />

Vi tager på nogle ture, og det er dejligt at komme<br />

lidt væk herfra.<br />

hvad har du tidligere lavet?<br />

Jeg er oprindeligt uddannet skolelærer i matematik<br />

og fysik og har en bachelorgrad i Offentlig<br />

Forvaltning og Økonomi. Jeg har arbejdet i Grønlands<br />

Hjemmestyre, hvor jeg lavede økonomiske<br />

analyser. Som skolelærer har jeg både arbejdet i<br />

Danmark og i Grønland.<br />

hvad interesserer du dig for i dag?<br />

Spiller kort og spil på min computer. Og så er jeg<br />

mest sammen med de andre grønlændere. Vi har<br />

samme sprog, spiser indimellem grønlandsk mad<br />

og snakker om Grønland.<br />

hvordan ser du din fremtid?<br />

Jeg tror, jeg vil blive her, for her føler jeg mig<br />

tryg på grund af de forbandede blodpropper i<br />

hjertet.<br />

HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 31


3 ?<br />

hvad bruger du pengene til?<br />

Til de nødvendige ting, jeg skal købe - et par øl<br />

om aftenen, mine cigaretter og til at fylde op i<br />

mit køleskab.<br />

hvad fik du at spise i går?<br />

Jeg lavede sandwich hjemme og varmede noget<br />

ris op fra den forrige dag. Jeg har ikke noget<br />

problem med madlavning, og det er jeg meget<br />

taknemmelig for.<br />

hvad drømmer du om?<br />

Jeg vil bare elske at have de samme forhold<br />

som andre mennesker, at blive godt integreret,<br />

så jeg kan forstå kulturen og lære mere dansk.<br />

Få en chance i livet – bare have, hvad jeg fortjener<br />

og ikke mere end det.<br />

32 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang<br />

sælger nr. 4796<br />

Taki<br />

| ny hus forbi-sælger |<br />

af birgitte ellemann höegh<br />

foto randi bastholm<br />

Taki sidder på sit klubværelse i Sønderborg. Her har han boet i de sidste fem år<br />

– siden han flyttede til Danmark. Værelset er på 16 kvadratmeter og spartansk<br />

indrettet med seng, tøjskab, skrivebord, tv, ovn og komfur – det, han mener, han<br />

har brug for. Gulvet er lidt af en skibakke med en hældning på 12 centimeter. Der<br />

mangler udsugning, og varmen fungerer ikke ordentligt. Men når man kun tjener<br />

4.400 kroner om måneden og ikke får anden hjælp, så har han ikke råd til at flytte.<br />

Taki er på vej ud at hjælpe en vens kæreste med at hente kattegrus, da det<br />

er for tungt for hende. Derefter skal han ned på Kirkens Korshærs varmestue<br />

og spise et måltid mad og tale med en af medarbejderne, som han har et godt<br />

forhold til. Siden skal han i gågaden i Sønderborg og sælge <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>. Taki taler<br />

godt dansk, men slår hele tiden over i engelsk, som han er mere sikker i.<br />

- Jeg fik mit sælgerkort for et år siden, men begyndte først for to måneder<br />

siden, fordi jeg var meget genert og ikke rigtigt turde komme ud. Men jeg fik<br />

støtte og rådgivning af Randi – en af medarbejderne i varmestuen. Hun har virkelig<br />

hjulpet mig psykologisk. Jeg er meget overrasket over resultaterne – og her<br />

taler jeg ikke kun om pengene. Jeg oplever en stor accept fra købernes side.<br />

Taki kom til Danmark for fem år siden fra Piræus – havnebyen i udkanten af<br />

Athen – hvor han efterlod sine forældre og søskende. Her har han haft arbejde i<br />

turistbranchen – som maler, tjener og som bartender.<br />

- Jeg kom til Sønderborg, fordi jeg havde læst en annonce i en avis, hvor<br />

man søgte en køkkenassistent til en restaurant. Men da jeg kom hertil, fandt jeg<br />

ud af, at jobbet var sort, og det ville jeg ikke være med til. Jeg er også blevet<br />

tilbudt arbejde hos en boligudlejer, men jeg er skuffet over, at alle kun ville<br />

ansætte mig for sorte penge. Jeg er dygtig, arbejdsvillig og alt andet end doven,<br />

så jeg synes, at det har været uretfærdigt, at jeg har skullet kæmpe så hårdt for<br />

et anstændigt job. Han har dog haft job i et malerfirma, som hjalp ham med at<br />

få sygesikringsbevis, men hans sidste ansættelse var på en fabrik, hvor han følte<br />

sig mobbet ud på grund af sine græske rødder.<br />

- Hjælpen fra kommunen stoppede, fordi jeg selv sagde jobbet op.<br />

Taki begyndte at arbejde frivilligt for Kirkens Korshær, og efter et år begyndte<br />

han at få løn for arbejdet. Taki – har malet og tapetseret varmestuen.<br />

Han vasker gulve, pudser vinduer, laver havearbejde og kører bil – og får 2.200<br />

kroner om måneden.<br />

- Det har jeg kunnet klare mig for, fordi jeg har levet spartansk, økonomiseret<br />

med shampoo og tandpasta, fået tøj og ting fra Kirkens Korshær. Og så har jeg<br />

fået hjælp fra en masse mennesker, der har været der for mig.<br />

Efter at Taki er begyndt at sælge aviser, er månedsbudgettet cirka blevet<br />

fordoblet. Han ville bare ønske, at problemerne med hans udlejer ville forsvinde,<br />

og drømmer om et nyt og bedre liv.<br />

- Det vigtigste for mig er, at mennesker stoler på mig. Og så kan jeg rigtig godt<br />

lide, når nogen beder mig om hjælp, lige som jeg er taknemmelig for at få hjælp<br />

fra andre. |<br />

hver måned spørger<br />

vi en nystartet sælger,<br />

hvad der fik ham/hende<br />

i gang med at sælge<br />

hus forbi. hus forbi<br />

har i dag 744 sælgere<br />

spredt ud over hele<br />

Danmark.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!