12 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang
i ungdommens røde kors gør flere tusinde unge en indsats for udsatte grupper. Én af dem er 28-årige Johanne Pontoppidan tuxen, der er med i netværket for studerende fanger. hun sørger for støtte og opbakning til indsatte i Vridsløselille, der bruger fængselsopholdet til at blive klogere. af trine kit Jensen foto flemming schiller 'Hvorfor gør du egentlig det her?' Sådan lød det allerførste spørgsmål fra fangerne, da Johanne Pontoppidan Tuxen begyndte som frivillig studiestøtte i Statsfængslet i Vridsløselille. Og netop de indsattes undren er en del af forklaringen på, hvorfor hun gerne stiller op. - Symbolværdien er vigtig. For i fængslerne har man en ofte at gøre med mennesker, der ikke nødvendigvis er vant til, at man gør noget for dem uden at skulle have noget igen, siger hun. Johanne Tuxen er cand.public i journalistik, kriminologi og socialpsykiatri. Hun arbejder som freelancejournalist og gik ikke og ledte efter en ekstra tjans som frivillig, men da hun via en ven fik kendskab til Netværket for Studerende Fanger, var hun dog straks solgt. - Projektet rammer lige ned i alt dét, jeg interesser mig for, og det er sindssygt vigtigt, at indsatte med lyst til tage en uddannelse kan få Frivillig blandt fanger støtte og opbakning til at klare det, siger hun. Med en uddannelse har de indsatte fanger større chancer for at bryde den kriminelle løbebane, når de har afsonet deres straf. Men i fængslerne er der ingen undervisning og støtte til selvstuderende på HF- eller universitetsniveau. Det får mange til miste motivationen og tvivle på, om de overhovedet kan gennemføre, og derfor er Netværket For Studerende Fanger blevet til. isoleret fra verden De frivillige i netværket er såkaldte studiestøtter i fag, som de i kraft af deres uddannelse har viden om. Johanne er studiestøtte i samfundsfag på HF, og et lille halvt års tid har hun hver mandag taget turen til Vridsløselille for at hjælpe fire indsatte med at få deres enkeltfagseksamen. Selv uden for murene kan selvstudier være en stor mundfuld, og de halvanden time om ugen har Johanne blandt andet brugt på at hjælpe dem med at strukturere læsningen og få talt om stoffet. - Det kan være svært at disciplinere sig selv til at læse et helt års pensum op helt alene, specielt hvis man ikke har siddet på skolebænken i mange år, siger hun. De indsatte har til hver gang haft lektier for og er på skift blevet bedt om at holde oplæg, så de kunne forberede sig på eksamenssituatio- - De har haft tusinde spørgsmål, og jeg har mødt nogle store personligheder. Johanne Tuxen, frivillig studiestøtte nen og øve sig i at bruge fagtermer i stedet for fængselsjargon. Johanne har også selv holdt oplæg, og en journalistkollega har været forbi for at fortælle om EU. I fængslet er der stærkt begrænset adgang til computere og internet, så ud over at se nyheder på tv har de indsatte meget få muligheder for at skaffe sig informationer om, hvad der foregår i det omkringliggende samfund. For at give dem indsigt i, hvad de forskel- HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 13