August 2011 - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

Regeringens svar på stats- underskud: 400 kroner mindre udbetalt i kontanthjælp 150.000 danskere risikerer at miste 400 kroner om måneden, indtil de har betalt deres gæld, som stammer fra togbøder, medielicens og p-bøder. kontant- og starthjælpsmodtagere bliver ikke undtaget. flere skubbes ud i social deroute, frygter eksperter. af kathrine schmeichel Mange kontanthjælpsmodtagere vil snart kunne opleve, at der står 400 kroner mindre på deres konto hver måned. Det sker, når en ny bekendtgørelse – der er i høring til 10. august – med stor sandsynlighed træder i kraft i sensommeren 2011. Bekendtgørelsen, der omfatter al slags gæld til det offentlige, er et brud med hidtidig inddrivelsespraksis. SKAT får nemlig mulighed for at trække 400 kroner om måneden fra alle, som har gæld til DSB, DR eller har gamle parkeringsbøder – selvom de er på kontanthjælp, og uden at man vurderer deres betalingsevne eller skeler til, om de betaler af på anden gæld. Dog er der den ventil, at borgeren skriftligt skal varsles, 14 dage før SKAT foretager 'særskilt lønindeholdelse', som den nye form for gældsinddrivelse hedder. Det skulle give borgeren mulighed for at klage over afgørelsen. I regeringens 'Handleplan på inddrivelsesområdet' står der blandt andet, at 'disse særlige restance-arter har det tilfælles, at de udgør manglende betaling for en afgrænset og konkret offentlig ydelse, hvor manglende betaling er 'amoralsk', og som derfor bør afvikles, uanset om skyldnerens betalingsevne efter tabeltrækket i forvejen er udnyttet til afvikling af anden og bedre stillet offentlig gæld.' 1600 kroner at leve for I sit høringssvar til den nye bekendtgørelse siger Rådet for Socialt Udsatte, at særskilt lønin- 4 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang deholdelse udgør en risiko for at skubbe socialt udsatte mennesker ud over kanten: 'Et beløb på 400 kroner månedligt er måske i mange almindelige danskeres øjne et mindre beløb. For op mod halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne vil beløbet udgøre mellem 10 og 20 procent af deres månedlige rådighedsbeløb. Halvdelen af modtagere af de laveste kontanthjælpsydelser har et rådighedsbeløb på under 2.000 kroner om måneden.' Rådet mener også, at det er uansvarligt, at myndighederne hverken foretager en vurdering af betalingsevnen, eller tager hensyn til, at man afdrager på anden gæld, ligesom det finder det betænkeligt, at trækket på de 400 kroner kan ske uden varsel, hvis kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af sociale ydelser ikke er tilmeldt folkeregisteret med en postadresse. straffeekspedition Indsigelserne fra Rådet for Socialt Udsatte bakkes op af flere organisationer inden for det sociale område. Ole Skou, socialjurist i SAND, de hjemløses landsorganisation, siger: - Forslaget er for mig at se en straffeekspedition, der tager udgangspunkt i en småborgerlig moral om, at man ikke transporterer sig gratis med det offentlige, og at man betaler sin licens. Men faktum er, at de hjemløse slet ikke har råd til at betale de tårnhøje priser på bus og tog, når de skal rundt i byen. Skatteministeren har tidligere udtalt, at det ikke giver mening at holde fast i gæld, der ikke kan inddrives. Men i stedet for at hjælpe de hjemløse ud af fattigdomsfælden, ændrer han i en bekendtgørelse, så gælden kan inddrives uanset konsekvenserne. Regeringen burde hellere skabe en realistisk mulighed for at gældssanere hjemløse og så give de dokumenterbart hjemløse mulighed for et gratis bus-togkort og fritage dem for licens. Ole Skou forventer at få 'en storm af henvendelser fra hjemløse', hvis den nye bekendtgørelse træder i kraft. - Næsten alle hjemløse har den slags gæld – specielt de gadehjemløse, der slet ikke får besked, fordi de bor under busk nummer 3, og som får et chok, hvis bekendtgørelsen får virkning. Det gælder selvfølgelig også alle dem, der har 'rudekuvert-fobi' (mennesker, som har så massive problemer, at de er holdt op med at reagere på strømmen af rudekuverter, red). signalpolitik Line Barfod, socialpolitisk ordfører i Enhedslisten, er heller ikke begejstret for statens udvidede mulighed for at inddrive gæld til det offentlige. - Den nye lov er med til at forværre situationen for de svagest stillede og dermed fastholde folk i fattigdom. Men frem for at gå efter dem, der har mindst, burde regeringen ansætte flere folk til at inddrive gæld hos de store skyldnere, der tjener meget. Line Barfod mener, at der er tale om signalpolitik, hvor regeringen forsøger at sige, at den gør noget for at hente de mange penge, staten har til gode. - Men inddrivelse af 400 kroner per måned hos en stor del af de mennesker, som vil blive berørt, gør ingen forskel i statsbudgettet. I stedet vil de blive sat i en slags gældsfængsel, hvor de vil få mindre råd til at betale deres udgifter, fordi staten tager en stor andel af deres rådighedsbeløb, som for en kontanthjælpsmodtager nemt kan svare til en uges madbudget, siger hun. 200 millioner kroner årligt Hus Forbi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Peter Kristensen (V). Han henviser i stedet til Venstres skatteordfører Mads Rørvig. Han er ikke uventet uenig med Line Barfod. - Som medlem af Folketinget er Line Barfod også nødt til at forholde sig til, at Rigsrevisionen har kritiseret Folketinget for, at statsgælden på 80 milliarder kroner er alt for stor. Derfor er vi nødt til at tage yderligere initiativer for at få krævet flere penge ind fra alle dem, der har gæld til det offentlige. Selvfølgelig skal det kunne ske i forskellige tempi, alt efter hvordan folks privatøkonomiske situation er. Men vi skal lægge et snit et eller andet sted. Og jeg synes, det er fint, at vi har lagt niveauet på 400 kroner, og at man så også bliver varslet, siger han. Ifølge chefkonsulent i SKAT's inddrivelsesenhed, Merete Norup, vil den særskilte lønindeholdelse potentielt berøre 150.000 mennesker og skaffe staten en forventet indtægt på 200 millioner kroner om året. |
Social gældssanering flopper Et forsøg på at eftergive offentlig gæld til 28.000 socialt udsatte for godt en milliard kroner er kuldsejlet. I løbet af tre år har 461 personer søgt – kun 167 personer har fået gældssanering i forsøgsordningen. af thomas hye-knudsen Hvad der var tænkt som en økonomisk håndsrækning og et incitament til at komme i gang med en uddannelse eller få et arbejde for 28.000 håbløst forgældede og langvarige kontanthjælpsmodtagere er slået fejl. Selvom der efter planen stadig er et år tilbage af forsøgsordningen, bliver den ikke forlænget. Det viser et notat fra Skatteministeriet til Folketingets socialudvalg. Godt hjulpet af pres fra blandt andet Rådet for Socialt Udsatte var der i 2005 stort politisk fokus på at forsøge at fjerne én af de væsentligste barrierer, som flere undersøgelser har vist står i vejen for de udsatte gruppers motivation til at komme i arbejde. Nemlig den gæld, som mange har oparbejdet gennem mange år på kontanthjælp. Mindst 28.000 mennesker var på daværende tidspunkt ifølge Socialministeriet og Skatteministeriet så forgældede, at de ikke økonomisk ville få noget ud af forsøgsordningen at påtage sig et arbejde. Gammel skattegæld, skyldigt børnebidrag, biblioteks- og DSB-bøder ville nemlig kunne indeholdes i lønnen, hvis de fik arbejde i stedet for kontanthjælp. mikroskopisk effekt I forsøgsordningen, der trådte i kraft i januar 2007, blev målgruppens samlede gæld til det offentlige anslået til godt en milliard kroner. Og i lighed med mange almindelige gældssaneringer blev gælden fra starten nedskrevet til 10 procent. Da det blev anslået, at målgruppens samlede gæld til det offentlige var på godt en milliard kroner, blev der afsat 100 millioner kroner – eller 10 procent. Hvis man for eksempel skyldte 200.000 kroner, skulle man kun afdrage 20.000 kroner over fire år, hvis man ellers opfyldte betingelserne om enten at have påbegyndt uddannelse eller fundet sig et job og så i øvrigt havde været på kontanthjælp i sammenlagt tre år inden for de sidste fire år. | Der blev afsat 100 millioner kroner i forsøgspuljen til gældssanering. 167 kontanthjælpsmodtagere har fået bevilget i alt knap to millioner kroner til at afvikle deres gæld. Blandt kreditorerne har kommunerne høstet flest penge, nemlig 664.000 kroner. SU-Styrelsen og gammel studiegæld tegnede sig for godt 600.000 kroner, mens SKAT selv fik 587.000 kr. Licensgæld til DR stod for 68.000 kroner, mens DSB og Metro/Service måtte nøjes med godt 29.000 kroner. Måske ikke overraskende tegner København, Aarhus og Aalborg sig for de fleste af pengene. I den modsatte ende af skalaen virker det påfaldende, at Lolland Kommune kun har indkasseret 360 kroner i betragtning af kommunens store andel af kontanthjælpsmodtagere. Kun Ballerup Kommune nøjedes med mindre, nemlig 50 kroner, som de nu har fået i kommunekassen. Der var ingen ansøgninger fra Gentofte. 'Gadens Konger' af Holger E. Henriksen er en enestående mulighed for at få indblik i et miljø, som ellers er lukket land for udenforstående. En fremragende og bevægende fotobog, der måske kan være med til at røre endog frostbidte hjerner og skabe debat. (Carsten Güllich-Nørby, lektørudtalelse) Gadens Konger koster 159,- kr. Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk, eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet + porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto: 0040001697. Husk at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig. Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. KoNtaKt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund,Lyngby og Hørsholm Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26 eller mail: c.lous@get2net.dk HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | 5
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 8 august 2011 15.
Page 3: | indhold | 4 ÷ 400 kr. 9 22 32 no
Page 7 and 8: Dén smøg kan jeg da godt undvære
Page 9 and 10: store kommuner vil lempe rigide akt
Page 11 and 12: Frivilligt socialt arbejde er i væ
Page 13 and 14: i ungdommens røde kors gør flere
Page 15 and 16: | kommentar | Frivillighedsårets p
Page 17 and 18: Hvis disse rynker kunne tale - Det
Page 19 and 20: - Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt o
Page 21 and 22: I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi
Page 23 and 24: | debat | Drop de meningsløse ’j
Page 25 and 26: komme ud et nyt sted. De steder, de
Page 27 and 28: meter, som både skal fungere som s
Page 29 and 30: o søgaard jensen, 46 år, værelse
Page 31 and 32: kristian abelsen, 64 år, værelse

August 2011 - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?