August 2011 - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

- Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik efter planen et par måneder, men nu ryger jeg 20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del af projektet og kan til enhver tid vende tilbage. Anders Grønning 36-årige Anders Grønning skodder smøgen. Det har han gjort rigtigt mange gange før. Han var 12 år, da han tændte sin første cigaret, og det var også der omkring, han drak sin første øl. - Jeg har jo ’altid’ røget og havde egentligt aldrig tænkt at stoppe med det, men efter at jeg kom ud af mit alkoholmisbrug for lidt over et år siden, fik jeg mod på at prøve, fortæller Anders. ny livsstil Forsøget på at kvitte smøgerne er der rigtigt mange socialt udsatte i Fredericia, der har haft mod på. 65 borgere fra misbrugscentret og socialpsykiatrien har nemlig deltaget i rygestopforløb eller fået individuel vejledning, og selvom der ikke er ret mange af dem, der nu er helt røgfrie, så ryger de fleste brugere færre cigaretter nu, end før de kom med i projektet. Samtidig kan flere af dem, der skal motivere og inspirere, nemlig medarbejderne, nu kalde sig eksrygere. Anders fik individuel vejledning af en af de tre rygestopinstruktører, der er tilknyttet projektet. Hans motivation var et forsøg på at ændre livsstil. -Jeg ville lave nogle ting om i mit liv. Jeg ved jo godt, hvor usundt det er for mig at ryge, og jeg tænkte meget over mit forbrug. Hver ryger-døden overhaler stoffer og alkohol Halvdelen af alle rygere dør af følgesygdomme af rygningen. Blandt socialt udsatte er andelen af rygere tre til fire gange højere end i befolkningen generelt. Og det medvirker stærkt til den sociale ulighed i sundhed. Socialt udsatte mennesker har i forvejen langt større risiko for sygdom og for at dø tidligt, og på grund af blandt andet dårligere levevilkår slår rygningens skadevirkninger endnu stærkere igennem hos dem. Amerikansk forskning viser, at flere misbrugere af hårde stoffer og alkohol dør af rygning end af deres primære misbrug. Det er forholdsvis let for kommunerne at give tilbud om rygestop til den 8 | HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang gang jeg tændte en smøg, tænkte jeg, 'den kan jeg da godt undvære', fortæller Anders, som de sidste mange år har røget 20 hjemmerullede om dagen. noget at tygge på Efter det første møde, hvor Anders' motivation og målsætning blev diskuteret, gik rygestopinstruktør og ’kursist’ på apoteket efter nikotintyggegummi og -plaster. Nikotinerstatning gør det nemlig nemmere at gennemføre og holde fast i rygestoppet. Det gælder især for socialt udsatte rygere, der ofte er meget afhængige. Derfor tilbyder Fredericia Kommune gratis nikotinerstatning i tre måneder til dem, der går i gang med at forsøge. - Vi kan ikke bare komme og sige, at vi gerne vil have tyggegummi og plaster udleveret. Vi skal engagere os og mødes til en snak hver uge om, hvordan det går, og hvad der skal ske fremover, fortæller Anders og understreger, at beslutningen om at deltage i projekt rygestop blev noget nemmere, da han hørte, at han ikke selv skulle betale noget for tyggegummi eller plaster de første tre måneder. Anders mål var beskedent, ifølge ham selv. - Jeg lagde mildt ud. Jeg var motiveret for at sætte mit forbrug ned, men jeg var ikke så motiveret for at stoppe 100 procent. Derfor startede jeg med at sige, at jeg ville ryge 19 i stedet for 20 smøger om dagen. ingen moralprædiken Han smiler. Han ved godt, at det ikke lyder af meget, men når man de sidste 24 år har været vant til at tænde den ene smøg efter den anden, så er det meget, når en af dem mangler. Alligevel gik der ikke lang tid før han røg endnu mindre. - Lige pludselig røg jeg ’kun’ 15 om dagen. For Anders var det en kæmpe hjælp, at han havde sin rygestopinstruktør lige i nærheden, hvis han manglede opbakning. - Jeg ved, at hun har troet på mig hele tiden, og det er noget af det vigtigste for mig. Lige så vigtigt er det, at hun ikke prædiker eller mister troen på, at det kan lade sig gøre, hvis man falder i. Og det gjorde Anders. - Jeg er tilbage, hvor jeg startede. Det gik efter planen et par måneder, men nu ryger jeg 20 cigaretter om dagen igen. Jeg er stadig en del af projektet og kan til enhver tid vende tilbage. Jeg har også stadig noget nikotintyggegummi derhjemme, men lige nu vil jeg bare gerne have lov til at ryge mine smøger, siger han og rejser sig fra stolen. Han skal ud under markisen. | brede befolkning, men der er usikkerhed om, hvordan man bedst kan støtte de mest udsatte rygere. Erfaringer fra udlandet viser, at det er muligt at inddrage socialt udsatte i rygeafvænning med rimelige resultater, men der er stort behov for metodeudvikling og dokumentation på området. Og behov for mere systematisk erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af kommunerne. 14.000 danskere dør hvert år som følge af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Kilde: Røgfrihed for alle
store kommuner vil lempe rigide aktiveringsregler Københavns Kommune har besluttet at stoppe jobsamtaler med misbrugere, psykisk syge og handicappede. I stedet bliver de henvist til Socialforvaltningen. Den københavnske beslutning vinder gehør i Aalborg, Aarhus og Esbjerg. I Esbjerg går både den konservative Henrik Vallø og Venstres Jesper Frost Rasmussen imod regeringen og beskæftigelsesminister Inger Støjbergs holdning om, at de skal aktiveres som andre kontanthjælpsmodtagere. De to borgerlige politikere støtter, at kommunen undersøger, om Esbjerg kan bruge samme fremgangsmåde. - De svageste ledige som for eksempel misbrugere eller hjemløse er ofte nødt til at få løst deres primære problemer, før det giver mening at tale om at komme i arbejde, siger de ifølge Dagbladet Arbejderen til P4 Esbjerg. hye h u s fo r bi Prostituerede mangler socialfaglig støtte Rådet for Socialt Udsatte fastslår i en ny rapport om socialt udsatte prostitueredes møde med systemet, at der er brug for en langt mere tværgående, socialfaglig indsats, hvis de prostituerede skal hjælpes ud af prostitutionen. Undersøgelsen viser, at hverken de prostituerede kvinder eller deres behandlere anser prostitution som et hovedproblem i kvindernes liv. Der er mange andre ting, som fylder meget mere i deres hverdag. For eksempel stofmisbrug, økonomi, ensomhed og forhold til familie og børn. Undersøgelsen viser også, at mange misbrugsbehandlere er bange for at tale med kvinderne om prostitution, fordi de ikke vil prikke til ubehagelige oplevelser. Relationen mellem behandler og kvinde går forud, mener mange behandlere. De prostituerede oplever heller ikke, at de sociale tilbud, der eksisterer, er relevante tilbud. Jann Sjursen, der er formand for rådet, mener, at regeringen og Folketinget bliver nødt til at tænke i nye baner og prioritere initiativer, der kan afhjælpe de komplekse problemer, kvinderne har. En af måderne er at give kvinderne én gennemgående støtte- og kontaktperson og målrette en tværfaglig indsats, så der tages hånd om de sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, kvinderne har, siger han i en kommentar til rapporten. hye hus forbi fremlejer erhvervslokaler hus forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i bragesgade 10b, 2200 københavn n til overtagelse straks: ■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms ■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms. Ud over foranstående leje betales p.t.: ■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år ■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab ■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år. Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis. Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale. lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på nørrebro med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker og rekreative områder. billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk vm i gadefodbold på web-tv Har du adgang til en pc med en rimelig netforbindelse, har du mulighed for at følge det danske hjemløselandsholds kampe, når de fra den 21.-28. august deltager i Homeless World Cup. Turneringen finder sted i Paris, og skulle du være i nærheden, skal du bare gå efter Eiffeltårnet. De 400 kampe, som skal afvikles før finalen, spilles på Champs de Mars. Du kan finde mere information på www.homelessworldcup.org. Danmark sluttede sidste år på en noget skuffende 31. plads ud af 48 hold, så det kan næsten kun gå fremad. Det betyder meget for drengene, hvis I kikker med, så giv dem al den støtte, de kan få. hye Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller rasmus@husforbi.dk HUS FORBI | nr. 8 august 2011 | 15. årgang | 9
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 8 august 2011 15.
Page 3 and 4: | indhold | 4 ÷ 400 kr. 9 22 32 no
Page 5 and 6: Social gældssanering flopper Et fo
Page 7: Dén smøg kan jeg da godt undvære
Page 11 and 12: Frivilligt socialt arbejde er i væ
Page 13 and 14: i ungdommens røde kors gør flere
Page 15 and 16: | kommentar | Frivillighedsårets p
Page 17 and 18: Hvis disse rynker kunne tale - Det
Page 19 and 20: - Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt o
Page 21 and 22: I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi
Page 23 and 24: | debat | Drop de meningsløse ’j
Page 25 and 26: komme ud et nyt sted. De steder, de
Page 27 and 28: meter, som både skal fungere som s
Page 29 and 30: o søgaard jensen, 46 år, værelse
Page 31 and 32: kristian abelsen, 64 år, værelse

August 2011 - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?