August 2011 - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

ingen opbakning til social værnepligt for unge et kontroversielt forslag om at forpligte unge til frivilligt socialt arbejde som en form for social værnepligt, bliver skudt ned af både socialdemokratiet og Venstre. af trine kit Jensen Indfør social værnepligt for unge. Det vil skabe større sammenhængskraft og bidrage til at få velfærdsopgaverne løst i en tid med knap økonomi. Sådan lyder et forslag fra Henrik Jensen, historiker og lektor på RUC, Institut for Kultur og Identitet. Tanken luftede han - De unge kunne for eksempel løse omsorgsopgaver, der ikke kræver særlige forudsætninger eller faglig ekspertise, og på den måde hjælpe blandt andet ældre og socialt udsatte. Henrik Jensen, historiker og lektor på RUC. Forfatter til bogen 'Det ordentlige menneske', 2009 første gang i bogen 'Det ordentlige menneske' fra 2009, og som oplægsholder på kommunaldirektørernes landsmøde i maj i år slog han igen til lyd for idéen. Det samme har en kommunal praktiker, social- og arbejdsmarkedschef i Randers Kommune Knud Aarup, der for nylig udgav bogen 'Frivillighedens Velfærdssamfund'. I hans model skal alle unge udføre velfærdstjeneste i fire måneder. Tanken er, at der oprettes 15.000-20.000 særlige stillinger i offentlige institutioner eller projekter, der årligt besættes på skift af tre unge. Dette betyder ekstra hænder til de trængte institutioner, og samtidig skal det 10 | HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang give de unge større forståelse og ansvarsfølelse over for velfærdssamfundet, er en af hans pointer. De skal modtage løn svarende til SU for deres indsats. Henrik Jensen har ikke en grydeklar model for, hvordan den sociale værnepligt skal skrues sammen, men behovet er han ikke i tvivl om. - Generationerne og de forskellige sociale lag lever i dag adskilt uden ret meget kontakt med hinanden, og man kan se mit forslag som et forsøg på at øge integrationen i samfundet, siger Henrik Jensen. indsats i nærmiljøet I lighed med Knud Aarup peger Henrik Jensen på, at velfærdssamfundet i disse år står over for så store økonomiske udfordringer, som kun kan løftes med et øget frivilligt engagement. Han mener, at den sociale værnepligt – før vi ved af det – kan blive en simpel nødvendighed. - Da jeg skrev min bog, var finanskrisen kun lige gået i gang. Nu tegner det til at blive noget mere langvarigt, og med risiko for radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet kan levere, er der - Nu tegner finanskrisen til at blive mere langvarig, og med risiko for radikale indgreb i, hvad velfærdssamfundet kan levere, er der brug for, at vi tænker alternativt. Henrik Jensen - Det skal være et valg, den unge selv tager og ikke et krav. Socialordfører Anne Mette Winther Christiansen (V) brug for, at vi tænker alternativt. Velfærd er ikke alene et statsanliggende, men også den enkeltes ansvar, siger han. Selvom 1,9 millioner danskere i dag udfører frivilligt arbejde, vil Henrik Jensen gerne give de unge et lille puf og nogle rammer, som trangen til at gøre en forskel kan udfolde sig i. Han forestiller sig, at alle unge i alderen 18-22 år skal bidrage med et halvt års samfundstjeneste, evt. splittet op på flere perioder, så den ikke kolliderer med job eller uddannelse – og måske med et lille, symbolsk vederlag som tak for indsatsen. - De unge kunne for eksempel løse omsorgsopgaver, der ikke kræver særlige forudsætninger eller faglig ekspertise, og på den måde hjælpe andt andet ældre og socialt udsatte. Indsatsen skal forankres i lokalmiljøet, som på den måde bliver styrket. Det skal med andre ord være noget, der foregår, hvor de unge bor – i forhold til de mennesker, som bor der, siger han. Politikere siger nej Socialminister Benedikte Kiær (C) søsatte sidste år en civilsamfundsstrategi, der skal fremme aktivt medborgerskab og styrke det frivillige sociale arbejde. Men hun har meldt ud, at 'det skal være frivilligt at yde en frivillig indsats'. Den holdning deler Venstres socialordfører på Chris- tiansborg, Anne-Mette Winther Christiansen. Bliver der tale om en obligatorisk ordning, frygter hun, at nogle vil gå til opgaverne med en negativ indstilling, som ingen kan være tjent med. - Det skal være et valg, den unge selv tager og ikke et krav, siger Anne-Mette Winther Christiansen. Socialordfører Mette Frederiksen (S) kalder tanken sympatisk, men også hun siger nej. - Styrken i det frivillige sociale arbejde er, at det er frivilligt. At de mennesker, der yder en indsats, selv har besluttet sig for, at de gerne vil gøre noget, der gavner. Fjerner man den drivkraft og lægger det i faste rammer, vil - Styrken i det frivillige sociale arbejde er, at det er frivilligt. Socialordfører Mette Frederiksen (S) det ødelægge for meget, siger hun. Trods den politiske skepsis og de pædagogiske udfordringer, er Henrik Jensen stadig overbevist om, at den sociale værnepligt har potentiale. - Det kan godt være, at nogen vil sige: 'Det gider jeg sgu' ikke'. Men jeg bilder mig ind, at der blandt unge generelt er et undertrykt behov for at blive forpligtede. De vil gerne gøre en indsats, men for mange kan det virke uoverskueligt at komme i gang, og her kunne social værnepligt være en hjælp, fastholder han. |
Frivilligt socialt arbejde er i vækst Stadig flere danskere vælger at engagere sig i frivilligt arbejde, og indsatsen på det sociale område stiger mest markant. Det viser en rapport fra Socialministeriet, der også tegner et billede af, hvem de frivillige er, og hvad der driver dem til at gøre en forskel. af trine kit Jensen Det myldrer med frivillige over det ganske land. Mere end 1.900.000 danskere – eller fire ud af 10 – stillede sidste år op i en god sags tjeneste uden at få løn for indsatsen, og det er flere end nogensinde før. Tilbage i 2004 var det således kun tre ud af 10, der arbejdede frivilligt. - Vi vidste godt, at der var en fremgang. Men det kom som en overraskelse, at stigningen var så stor, og at næsten to millioner danskere i 2010 var engageret i at hjælpe andre end sig selv og de nærmeste, siger Ole Christian Madsen, konsulent på Center for frivilligt socialt arbejde. Han er medforfatter til en årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark, bestilt af Socialministeriet. Rapporten gør status på et område, som regeringen med den såkaldte civilsamfundsstrategi satser stort på, og den frivillige sektor anno 2010 belyses fra mange forskellige vinkler. Der er flest aktive inden for kultur, fritid og idræt, men det sociale område ligger lige i hælene. Ifølge undersøgelsen arbejder knap 18 procent af danskerne frivilligt på det sociale felt, og det er her, væksten lige nu er størst. Det forklares blandt andet med, at der i offentligheden er sat fokus på betydningen af at gøre en frivillig indsats, og at sociale organisationer og foreninger, der trækker på frivillige, har påtaget sig et større ansvar for velfærdssamfundets udfordringer. danmark i førertrøjen Nye tal fra EU-agenturet Eurofound viser, at næsten halvdelen, nemlig hele 45 procent, af alle danskere udfører en eller anden form for fri- - Organisationerne er meget innovative og reagerer lynhurtigt med nye tilbud, når de ser et behov, som det offentlige system ikke tilgodeser. Det giver plads til flere frivillige. Samtidig er organisationerne i dag dygtigere til at få fat i de frivillige og tilpasse sig deres ønsker, for eksempel ved at give dem mulighed for at hjælpe til 'ad hoc', så de ikke føler sig forpligtede til mere, end de kan overskue i en travl hverdag, siger Ole Christian Madsen. Ud over at flere engagerer sig i frivilligt socialt arbejde, bruger den enkelte også flere timer, og de frivillige er ofte engageret i mere end én organisation. Omregnet til årsværk svarer danskernes frivillige indsats til mere end 200.000 fuldtidsstillinger. mange motiver Generelt er der flest mænd, som arbejder frivilligt. Men på det sociale område er det kvinderne, der har førertrøjen på, og her er det de ældre og de yngre årgange, der fylder mest. - Unge er typisk interesseret i at lave verden om og melder sig derfor som frivillige i sociale eller humanitære organisationer, siger Ole Christian Madsen. Ser man på alle former for frivilligt arbejde, er de 30-49-årige mest aktive. Men i de år, hvor danskerne har børn, er indsatsen ofte koncentreret om for eksempel idræt og andre fritidsaktiviteter eller aktiviteter i forbindelse med børnenes skolegang. - Det handler om, hvor man er villigt og ulønnet arbejde. Vi bliver dog åndet lige i nakken af vores nordiske naboer i både Sverige og Finland. De ligger på anden og tred- i sin livscyklus, men når børnene er flyttet hjemmefra, skifter mange til frivilligt arbejde på det sociale område, siger han. Rapporten afdækker også, hvad der driver de frivilliges engagement i de sociale og humanitære organisationer. Og motiverne spænder fra behov for fællesskab til social indignation. Halvdelen er blevet personligt opfordret. 36 procent oplyser, at det er interessen for området eller en pårørendes situation, der har spillet en rolle for deres frivillige engagement, mens 22 procent er drevet af indignation, hvor de reagerer på urimelige forhold eller uretfærdighed. Også andre faktorer spiller dog ind. Hele 45 procent oplyser for eksempel, at de har tid tilovers, og samme procentdel svarer, at de gerne vil være med i et fællesskab. ikke 'amatører' Frivillige i sociale organisationer er også blevet spurgt, om de har særlig viden eller specifikke faglige kompetencer inden for det felt, de arbejder på som frivillige. Og svarene på det spørgsmål dementerer forestillingen om en flok 'glade amatører', hvis indsats alene er drevet af et stort, varmt hjerte, der banker for samfundets svageste. Godt 80 procent siger nemlig ja til, at de har særlig viden eller kompetencer på det sociale område – enten erhvervet via deres uddannelse, via nuværende eller tidligere jobs eller gennem frivilligt arbejde et andet sted. jepladsen med henholdsvis 43 og 44 procent, der arbejder frivilligt. Gennemsnittet for hele EU ligger helt nede på 20 procent. Dermed Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at de deltager i introduktionskurser og andre former for forløb, der giver støtte, vejledning og klæder dem på til arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at det er den veluddannede del af befolkningen, der er mest tilbøjelig til at arbejde frivilligt, og det billede har ikke ændret sig. Rapportens interviewundersøgelse viser nemlig, at engagementet stiger i takt med uddannelsesniveauet. Kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og efterlønnere, som på papiret har tid nok, er paradoksalt nok den gruppe, der udfører mindst frivilligt arbejde. Rapporten afdækker ikke årsagerne, men Frivilligrådet, der består af repræsentanter for en lang række humanitære og sociale organisationer, peger på stive og uoverskuelige regelsæt, hvis man laver frivilligt arbejde, mens man får arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, seniorydelse og overgangsydelse. Nogle former for frivilligt arbejde medfører nemlig træk i dagpenge. - Det tænder en 'gul' lampe, så vi må have afklaret, om der er – eller ikke er – et problem med reglerne på det her område, siger Ole Christian Madsen. Rapporten om den frivillige indsats i 2010 vil de kommende år blive fulgt op af nye rapporter. Idéen bag udgivelsen er at synliggøre den frivillige indsats, indsamle viden og følge udviklingstendenserne på feltet. | laver vi altså over dobbelt så meget frivilligt arbejde som gennemsnittet for hele Europa. hye HUS FORBI | nr. 8 august <strong>2011</strong> | 15. årgang | 11
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 8 august 2011 15.
Page 3 and 4: | indhold | 4 ÷ 400 kr. 9 22 32 no
Page 5 and 6: Social gældssanering flopper Et fo
Page 7 and 8: Dén smøg kan jeg da godt undvære
Page 9: store kommuner vil lempe rigide akt
Page 13 and 14: i ungdommens røde kors gør flere
Page 15 and 16: | kommentar | Frivillighedsårets p
Page 17 and 18: Hvis disse rynker kunne tale - Det
Page 19 and 20: - Jeg ved ikke, hvordan jeg fandt o
Page 21 and 22: I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi
Page 23 and 24: | debat | Drop de meningsløse ’j
Page 25 and 26: komme ud et nyt sted. De steder, de
Page 27 and 28: meter, som både skal fungere som s
Page 29 and 30: o søgaard jensen, 46 år, værelse
Page 31 and 32: kristian abelsen, 64 år, værelse

August 2011 - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?