August 2011 - Hus Forbi

Hvis
disse rynker
kunne tale
- Det er et nådesløst
liv. Hårdere end nogen
kan forestille sig,
siger Rock Nalle om
sine mange år på gaden
som narkoman.
Den rynkede rullesten
var 15 år i helvede,
men kom igennem og
nægter nu at lade sig
pensionere.
af niels ole Qvist
foto morten nøhr mortensen
Det vil kræve mere end én ansigtsbehandling
og et par kilo rynkecreme at få Rock Nalle til
at se yngre ud.
Der skal nok nærmere et entreprenørfirma
til.
Men det generer ham ikke, at ansigtet
ligner bagsiden af Månen. Som han siger, så
har han gjort sig rigelig fortjent til hvert ar og
hver eneste fure.
- I 15 år levede jeg som hjemløs i Odense.
Det er et nådesløst liv. Hårdere end noget menneske
kan forestille sig. Jeg sov på banegården.
Hutlede, tiggede og bedrog mig gennem
dagene. Juleaften fiskede jeg en bolle op fra
containeren ved sygehuset og spiste den. På
det tidspunkt var alt ligegyldigt. Jeg kunne
lige så godt gøre en ende på det, fortæller han.
Da Hus Forbi møder Nalle i hans rækkehus
i udkanten af Odense er det en af årets første
forårsdage. Han går udenfor i haven for at ryge
en cigaret og stirrer op på den blanke himmel.
Han taler gerne om fortiden. Om de sorte
pletter. Og om hvordan han fandt tilbage til
livet og musikscenen i håbet om, at andre kan
lære af hans erfaringer. Først og fremmest er
han glad for, det er slut med de hvileløse vandringer
i Odenses gader, hvor han måtte stille
sulten ved at rode i skraldespande.
- Jeg er lykkelig for, at jeg er ude af stofhelvedet
og fik et nyt liv. Mens jeg var afhængig
af heroin, gjorde jeg ALT for at overleve. De
første par gange var det fedt, fordi junken gav
mig et utroligt kick. Men herefter var det bare
én lang, desperat jagt på næste rus. Jeg brugte
utrolige summer på det. Penge, jeg tiggede mig
til på gaden eller hos min mor. Til slut handlede
det kun om at holde abstinenserne på
afstand, fortæller Nalle og tilføjer:
- Jeg håbede sådan set hele tiden, at det
ville ende med en overdosis.
- Alt gik i stykker omkring
mig. Jeg mistede tænderne,
vennerne, min stolthed
og selvrespekten.
Som narkoman kan du ikke
holde fast på noget.
Alt drejer sig kun om dig selv.
Mens Nalle levede på gaden, var han ikke
kun hjemløs, men også fredløs. Han gled uden
for samfundet og dermed også uden for den
beskyttelse, som de fleste mennesker nyder
godt af, når trusler og vold bliver en del af
hverdagen. Han husker især én narkohandler,
der terroriserede ham.
- Fyren blev ved med at kræve penge af mig
og truede mig med et jagtgevær. Jeg burde nok
have sat mig op mod ham. For selvom jeg kun
vejede 56 kilo, kunne jeg godt slå en proper
HUS FORBI | nr. 8 august | 15. årgang | 17