Psykolog Nyt - Elbo

› PRAKSISOVERENSKOMST
bedre med end
Praksisoverenskomsten kritiseres, men sikrer psykologerne indflydelse og en vigtig
placering i sundhedssystemet. Alternativet er ringere sundhedstilbud på markedsvilkår.
P
sykologbehandling er som bekendt en del af det offentlige
sundhedstilbud til danskerne. På det liberale område sker
det under praksisoverenskomsten og bekendtgørelsen om
psykologhjælp, populært kaldet ydernummerordningen.
Indimellem rejser spørgsmålet sig, hvorfor Dansk Psykolog
Forening nu på 17. år har en overenskomst med Danske Regioner
om psykologbehandling. Hvad betyder den, og hvilke fordele
og ulemper afstedkommer en sådan aftale? Hvordan spiller
overenskomsten ind på sundhedspolitikken, på psykologstanden
og på de omfattede psykologers vilkår?
Sådanne spørgsmål har altid relevans, men føles lige nu særligt
påtrængende. Aktualiteten har med de seneste overenskomster
at gøre og med den standende debat om psykologernes vilkår
inden for og uden for ydernummerordningen.
Ikke mindst til støtte for debatten er der behov for, at medlemmerne
kender rammerne for området, og at der også skabes
forståelse for, at foreningen forhandler og på anden vis agerer
inden for grænser, vi ikke er ene om at sætte. For hvis Dansk
Psykolog Forening var ene om at bestemme, så tilbuddet til danskerne
helt anderledes ud. Der er meget ’politik’ i dette stof, men
også en portion tekniske realiteter, der nemt forsvinder i debatten.
Hvad er praksisoverenskomsten?
Praksisoverenskomsten (ydernummerordningen) er anderledes
end de traditionelle overenskomster. De offentlige overenskomster
regulerer alle væsentlige løn- og ansættelsesvilkår for de
ansatte psykologer – løn, pension, arbejdstid, ferie, barsel osv.
– og begrænser derved ledelsens ret til at lede og fordele arbej-
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 13 | 2012
det. Bag de offentlige overenskomster er såkaldte hovedaftaler
og regler for fx forligsmandens indgriben i forbindelse med
konflikter på arbejdsmarkedet i form af strejke, blokade og lockout.
Dette kaldes den kollektive arbejdsret.
Praksisoverenskomsten bygger ikke på samme måde på den
kollektive arbejdsret, men er en aftale mellem to selvstændige
parter: Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner. Der gælder
ikke nogen hovedaftale med strejkeret mv. De selvstændige
psykologer kan ikke strejke, men kan vælge at stå af ordningen.
De selvstændige psykologer på overenskomsten er heller ikke i
gængs forstand ansat af regionerne. Praksisoverenskomsten
regulerer ikke arbejdstid, pension, ferie og meget andet. Dog
regulerer praksisoverenskomsten visse andre forhold for de omfattede
psykologer, eksempelvis honorarstørrelse, praksisformer,
kvalitet og efteruddannelse, og hvordan man kommer ind på
ordningen.
På enkelte områder ligner praksisoverenskomsten altså alligevel
lidt en traditionel overenskomst.
Hvem er omfattet?
Praksisoverenskomsten er ikke ene om at regulere psykolog-ordningen
i privat praksis. Psykologordningen baserer sig på bekendtgørelsen
om psykologhjælp, udstedt af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse.
Via bekendtgørelsen har Folketinget vedtaget, hvilken type
psykologbehandling der ydes offentligt tilskud til, dvs. de nu 11
kategorier. Det er også bekendtgørelsen, som fastlægger antallet
af konsultationer – de maksimalt 12, henholdsvis 24 gange (for
depression og angst).