Styrk børns evne til at undre sig. BUPL Børn&Unge

38
fagbøger
BØRN&UNGE | NR. 07 | 11. april 2013
’Sociale netværkssider –
som tekst og kontekst’
af Erika Zimmer Brandt,
Jette Koefod, Malene
Charlotte Larsen, Kirsten
Lund, Rafaelle Orlandi,
Anne Petersen og Henny
Dalsgaard Stouby. Forlaget
Via Systime, 187 sider,
vejl. pris 195 kroner.
’Barnets lærende hjerne
– Børneneuropsykologi,
kognition og neuropædagogik’
af Helle Kjærgaard,
Bente Støvring og Aase
Tromborg. Forlaget Frydenlund,
280 sider, vejl.
pris 349 kroner.
’Flerkulturelle rødder
– styrker og udfordringer
ved en flerkulturel
opvækst’ af Maria
Christensen og Svend
Løbner Madsen. Dansk
Psykologiske Forlag,
200 sider, vejl. pris 278
kroner.
’Læringsrum’ af Rune
Fjord Jensen og Bodil
Hovaldt Bøjer. Akademisk
forlag, 160 sider,
vejl. pris 269 kroner.
Af Vibeke Bye Jensen
Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger.
Antologien samler relevant forskning om børn og unges brug af sociale netværkssider
og skitserer pædagogiske handlemuligheder. Danske børn og unge er tidlige
og flittige brugere af online sociale netværk som Facebook. De sampler og remixer
tekster og billeder, deler indsigt i hinandens on- og offlineliv. De konstruerer
identitet, praktiserer venskab og deler viden. Disse nye rammer for identitetsskabelse,
socialitet og vidensudveksling udfordrer skoler og daginstitutioner. Bogen
er relevant til undervisning på pædagog- og læreruddannelsen, men vil også være
relevant for alle, som ønsker at optimere viden om børns og unges brug af sociale
netværkssider.
Inklusion er det nye buzzword. Daginstitutioner og skoler skal kunne rumme
alle typer af børn. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner får en opdateret viden om
børnenes kognitive funktioner og en grundlæggende indsigt i, hvor forskellige
forudsætninger for læring er. I bogen gennemgår de tre neuropsykologer barnets
hjerne og dens udvikling. Fokus er både på de ’almindelige’ børn og på de børn,
hvis læring og udvikling forløber anderledes end forventet. Bogen bygger bro
mellem den moderne hjerneforskning, kognitions- og neuropsykologien samt den
praktiske pædagogik. Barnets udvikling gennemgås fra fødslen til det 18. år, og
teori kombineres med cases og forfatternes praktiske erfaringer.
Flerkulturelle børn kan udvikle en særlig personlighedstype, der både har styrker
og svagheder. Til styrkerne hører, at de typisk er robuste, sociale og omstillingsparate.
Til svaghederne hører, at mange er usikre, rastløse og tøvende med at
forpligte sig. Bogen kortlægger, hvilke faktorer – kulturelle og psykologiske – der
spiller ind i dannelsen af den nye personlighedstype. Pointerne illustreres gennem
interview med mennesker, der har oplevet kulturskift og kulturchok på egen krop,
blandt andre minister Manu Sareen, standupkomiker Omar Marzouk, folketingspolitiker
Özlem Cekic og sanger og musiker Isam B.
Bogen handler om, hvad omgivelserne betyder for, at børn har det godt. Den
beskriver, hvordan man kan skabe stor forandring, hvis man tænker rum og indretning
med i det pædagogiske arbejde. Bogen er fyldt med sjove og inspirerende
idéer og øvelser, som pædagogen selv kan lave sammen med børnene. Der sættes
fokus på vigtigheden af at inddrage alle sanser for at gøre det muligt at udnytte
det fulde potentiale i forhold til børns udvikling. Forfatterne håber at kunne inspirere
til, hvordan man kan inkludere den fysiske indretning i læringssituationen.
Hvor kommer aprilsnarren egentlig fra?
For nogle mennesker er 1. april en festdag.
Her kan de lyve, næsten lige så tosset de
vil. Blot det ikke er ondskabsfuldt. Fra kl. 00.01
1. april skal man være særligt opmærksom på
ikke at blive offer for løgnhalsenes store dag.
Men hvorfra kommer traditionen med at
give løgnen frie tøjler den dag?
Det har videnskab.dk undersøgt ved at
spørge Else Marie Kofod, der er overarkivar
ved Det Kongelige Bibliotek og leder af Dansk
Folkemindesamling. Hun forsker i traditioner
og folkeskikke og ved en masse om danskernes
mere eller mindre sære vaner – også aprilsnarren.
»Det med at narre hinanden den 1. april
i Europa kender vi helt tilbage fra omkring
1600-tallet,« siger Else Marie Kofod til videnskab.dk.
»Man gækkede eller narrede én til at løbe
april – det vil sige at løbe et ærinde, hente et
eller andet eller se på et eller andet, som ikke
eksisterede,« siger hun.
Men traditionen går endnu længere tilbage
end 400 år.
I Indien har man i årtusinder fejret Holifestivalen
omkring slutningen af marts, og
der var det også traditionen at sende folk ud
på falske ærinder.
»Hvis folk hoppede på løgnen, så var de en
Holi-nar,« fortæller overarkivaren.
Særligt journalister, som normalt bestræber
sig på at komme så tæt på sandheden som muligt,
lyver lystigt 1. april. I år var ingen undtagelse.
Her er pluk af mediernes narrestreger:
BT skrev, at en indisk guru var hidkaldt for
at løsne spændingerne mellem topforhandlerne
fra Kommunernes Landsforening og
Lærerforeningen. Poltiken skrev, at danske
meteorologer skal have længere uddannelse,
så deres forudsigelser bliver bedre. HER&NU
skrev, at den nye James Bond-film skal optages
på Oslo-båden. DRP4 skrev, at det udskældte
hestekød øger sexlysten. TV2.dk skrev, at ulven
nu er set i Aarhus.
tegneserie
Og spillehjemmesiden lotto24.dk skrev, at
man kunne vinde en adoption. ’Vi sørger for,
at dit barn bliver leveret sikkert til din dør’,
skrev firmaet, som dog også skrev, at der ingen
returret var.
Du finder aprilsnarrene 2013 på hjemmesiden
godpaaske.dk.
SØB
MAJKATTEn ER TRuET
Hvis man er lidt ældre, kan man formentlig
huske, at der findes én drilletradition mere i
Danmark: 1. maj kan man blive udnævnt til majkat
eller majmånedskat, hvis man hopper på et
drilleri. Men majkatten er en truet dyreart. Den
bruges ikke ret meget længere, formentlig fordi
aprilsnarren har haft så stor gennemslagskraft
og også findes i andre lande . På engelsk – og en
masse andre sprog – hedder aprilsnar april fool.
På fransk hedder det poisson d’avril.
39