Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

matiske reaktioner. Den ekstreme stressituation, som en incestuøs op- levelse er, påvirker den enkelte på mange funktionsniveauer. Nyere under- søgelser Van der Kolk, 1996) viser, at 80% af misbrugte børn har et disorgani- seret tilknytningsmønster, hvilket inkluderer uforudsigelige forandringer i måden, det misbrugte barn nærmer sig eller undgår sin mor på. Det bety- der, at de temperamentsmæssige dispositioner, der medvirker til, at regu- lere barnets motiver, behov og emotioner, kombineret med den alders- svarende, udviklingsmæssige tilpasning, er begrænset. En nedsat kapacitet på dette område kan øge ofrets sårbarhed for psykopatologiske problemer, såfremt det senere udsættes for traumatiske begivenheder (ibid). En anden konsekvens er, at det misbrugte barn kommer til at føle sig betydningsløs og inkompetent med lavt selvværd til følge (Holmes, 2001). 80% er et meget højt tal og en nærmere uddybning af, hvad dette mere speci- fikt inkluderer kunne eventuelt bidrage til et mere nuanceret perspektiv. Blandt andet om der findes andre årsager til den disorganiserede tilknyt- ning. Sammenholdt med dette høje tal viser 59,4% af deltagerne i den danske undersøgelse sig at være uenige i, at de har gode egenskaber og 47,8% giver udtryk for, at de ønsker mere selvrespekt (Incestcenter Fyn, 2002). Hos voksne kan følelsen, af at være uelsket, svag og uberegnelig, give sig udslag i social isolation og manglende intime relationer, hvor det hos børn viser sig i deres leg. Mindre børn kan være generte, indesluttede og mindre fleksible i deres leg; De vover sig måske ikke væk fra de voksne, eller de optræder voldsomme og skræmmende overfor andre børn. Deres evne til at forhandle og indgå aftaler om leg, intimitet og konkurrence er forrin- get, og deres udviklingsniveau kan være skadet. Ofte er incestramte børn forsigtige med at knytte sig til andre mennesker, på grund af angsten for at blive gjort fortræd, at blive skuffet eller afvist. Og de kan have vanske- ligheder med, at fungere i sociale sammenhænge. Deres evne til at tolke og tage emotionelle signaler fra omverdenen til sig er påvirket således, at deres adfærd kan komme til at påkalde sig opmærksomhed. Forståelsen af hvad der er rigtigt og forkert, samt grænserne mellem acceptabel og uacceptabel adfærd, er udvisket hvilket senere hen kan resultere i alvorlige voldshandlinger (Dyregrov, 1997). 24
Van der Kolk (1996, 1996 a) henviser til flere studier, der peger på direkte forbindelse mellem seksuelt misbrug i barndommen og senere tendenser til at ”gøre andre til sit offer”. Ofte viser kriminelle sig, at have en historie præget af fysisk og/eller psykisk misbrug. Et studie med 34 seksuelt mis- handlede drenge viste, at stofmisbrug og ungdomskriminalitet samt en kriminel adfærd prægede drengene få år efter, at den seksuelle udnyttelse var startet. Lewis et al. (1988) undersøgte 14 unge, dømt for mord i USA, og fandt, at de 12 var misbrugt fysisk på brutal vis og 5 misbrugt homosek- suelt af slægtninge. Endvidere konkluderes det, at den krænkendes alder har betydning – desto højere alder, jo mere grænseoverskridende bliver oplevelsen for ofret (Borchgrevink & Christie, 1991; Yüksel, 2000; Talbot et al. 2000; Finkelhor 1981,; Finkelhor et al., 1990; Briere & Runtz, 1988 a,b). Dette hersker der generelt enighed om, hvorimod betydningen af barnets alder ved incestens start skaber større uenighed. Nogle mener at jo ældre barnet er, des mere traumatisk bliver oplevelsen. Baggrunden for denne holdning er, at den incestramte dels vil være viden- de om det unormale i et seksuelt misbrug, dels kender omgivelsernes holdning til krænkelse og måske også samfundets håndtering af den type sager. Samtidig bliver den incestramte bevidst om den udnyttelse, ved- kommende er udsat for. Den modsatte holdning, at det er de yngste børn der traumatiseres mest beror på, at de ikke er i stand til at give udtryk for deres angst og i stedet forsøger at beskytte sig ved, at trække sig ind i sig selv følelsesmæssigt (Holmes, 2001; Schechter, 2002; Van der Kolk, 1996). Dette kan få katastrofale følger for den incestramtes personlighedsstruktur, idet udviklingen som barn og ung forstyrres i alvorlig grad. Det traumatiserede individ kommer til at befinde sig i et konfliktfyldt forhold til sig selv og omverdenen. På den ene side oplever det en tilbagetrækning, emotionel stivnen og manglende im- pulskontrol samtidig med, at det på andre udviklingsmæssige områder oplever en højere grad af modenhed. Kognitivt, internaliseres de traumeba- serede skemaer således, at opfattelsen af sig selv og omverdenen for- vrænges. Den konflikt, der opstår i ofret, kan være med til at skabe en dis- tance i forholdet til venner og kammerater (Van der Kolk, 1996; Dyregrov, 1996). 25
Page 1 and 2: 1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4: Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6: Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8: dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10: Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12: lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14: ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16: Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18: lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20: findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22: ligt indlagte patienter, med depres
Page 23: es videre til næste generation. Te
Page 27 and 28: foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30: emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32: andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34: I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36: Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38: på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53 and 54: se og manifeste for psykiske mønst
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76:
Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78:
Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80:
Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82:
markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84:
Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86:
mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88:
narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90:
Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92:
tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94:
de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96:
mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98:
en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100:
mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102:
sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104:
11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106:
Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108:
forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110:
Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?