Klik her - Incestcenter Fyn

Når jeg vælger at sammenholde undersøgelsens frekvenser med to norm-
udvalg skyldes det, at der i det etablerede psykiatriske behandlingssys-
tem overvejende diagnostiseres på baggrund af prototyper, når eventuelle
psykopatologiske lidelser bestemmes (Millon & Everly, 1985). Hensigten med,
også, at inddrage MCMI-III er at give et helhedsbillede af klienten, hvor
den enkeltes mangfoldighed integreres i personlighedstypen.
Endvidere er ideen med dette materiale at undersøge (jvf side 5), hvorvidt
den terapi der tilbydes incestofrene har effekt, hvilket måles ved en re-
testning efter 6 måneders terapeutisk intervention. Til det formål er det
nødvendigt med en sammenligningsgruppe, der ikke modtager interven-
tion, men ellers er så overensstemmende som mulig, hvilket gruppen af
hustruvoldsofre er.
Sammenligningsgruppen samt Millons normudvalg
Det empiriske materiale for kontrolgruppen består af 54 kvinder, hvor den
yngste er 18 år og den ældste 63 år med en gennemsnitsalder på 35,3 år.
Kvinderne er rekrutteret via 22 krisecentre for voldsramte kvinder i Dan-
mark, geografisk fordelt på 5 forskellige steder i landet. Kvinderne har alle
udfyldt MCMI-III spørgeskemaet samt et ark med demografiske spørgsmål.
Af disse fremgår det, at kvinderne har levet i et voldeligt forhold/ægteskab
4,6 år med en variationsgrad fra 14 dage til 15,5 år. 90% af ofrene har
børn med et gennemsnit på 1,8 barn. Uddannelsesniveauet er ikke under-
søgt, 35,2% har svaret ja til at være udearbejdende, mod 53,7% der har
svaret nej til samme spørgsmål. 2 er studerende, 1 er i jobtræning og 2 er
førtidspensionister (Gunneskov, 2002).
I undersøgelsen af incestofre anvendes BR-scores dels fra sammenlig-
ningsgruppen dels fra Millon’s normudvalg (Millon, 1997). De to grupper
anvendes som polariteter til at sammenligne BR-scores hos incestofrene.
BR-scores fra sammenligningsgruppen anvendes både ved cut-off scores
75 og 85. Mil-lons patientgruppe anvendes som normtal på MCMI-III
skalaerne ved cut-off scores 85, der viser den enkeltes personligheds-
mønstre og ved en højere forekomst indikerer tegn på en personligheds-
forstyrrelse.
74