Klik her - Incestcenter Fyn

eller negative erfaringer blandt ofrene i forhold til at blive taget alvorlig og
kunne påvirke omgivelserne. Testen med Rotters ”Locus of control” viser,
at 57,4% af incetofrene mener de har kontrol med de begivenheder de ud-
sættes for i livet, mens 42,6% føler sig uden kontrol. De sidste faktorer
kan være indikator for lav selvfølelse og lavt selvværd.
Af korrelationsmatricen fremgår det at der er en overvægt af negative sig-
nifikante korrelationer, hvilket betyder, at høje scores på personligheds-
mønstre og kliniske syndromer indebærer lave scores på basale antagelser
om verden. Hovedparten af de signifikante negative korrelationer knytter
sig til selvværdsskalaen, hvilket kan tolkes i retning af, at selvværd og
selvværsfølelse er påvirket i højere grad hos ofrene end de øvrige an-
tagelser om verden. Denne antagelse understøttes af, at 59,5% af incest-
ofrene er uenige i, at de besidder gode egenskaber, og 15,9% er stærkt
uenig i denne antagelse. Tilfredsheden med egne egenskaber er testet
med Rosenbergs Self Esteem Scale, og viser endvidere at 23,2% af incest-
ofrene, er enige i, at de har gode egenskaber, mens kun 1,4% er stærkt
enige. I samme test er selvrespekten blandt incestofrene undersøgt, og
her giver 47,8% udtryk for et stort ønske om større selvrespekt. 37,7%
ønsker mere selvrespekt, mens 14,5% er uenige i dette ønske.
HTQ-IV, som via de tre hovedsymptomer kan anvendes i en vurdering af
traumer og følgesygdomme, samt hvorvidt ofret lider af PTSD, viser at
den relative forekomsten af symptomer er nogenlunde jævnt fordelt. Den
totale score af symptomer viser en relativ hyppighed blandt incestofrene
på 2,7% (88,9:31 items). Heraf udgør subskalaen for undgående symp-
tomer den højeste relative forekomst på 3,4% (23,64:7) efterfulgt af
symptomet vagtsomhed, der udgør en relativ hyppighed på 3,2%
(16,31:5). De invaderende symptomer forekommer med en relativ hyp-
pighed på 2,7% (10,95:4) hos undersøgelsesdeltagerne.
Den totale HTQ score viser signifikante korrelationer mellem såvel kliniske
personlighedsmønstre, personlighedspatologi, kliniske syndromer samt
svær klinisk syndrom. Ses der på korrelationerne mellem de enkelte
subskalaer og MCMI-III-skalaerne, er det vanskeligere at se ovenfor-
nævnte tendenser til sammenhæng. Kun subskalaen undgående symp-
90