Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

eller negative erfaringer blandt ofrene i forhold til at blive taget alvorlig og kunne påvirke omgivelserne. Testen med Rotters ”Locus of control” viser, at 57,4% af incetofrene mener de har kontrol med de begivenheder de ud- sættes for i livet, mens 42,6% føler sig uden kontrol. De sidste faktorer kan være indikator for lav selvfølelse og lavt selvværd. Af korrelationsmatricen fremgår det at der er en overvægt af negative signifikante korrelationer, hvilket betyder, at høje scores på personligheds- mønstre og kliniske syndromer indebærer lave scores på basale antagelser om verden. Hovedparten af de signifikante negative korrelationer knytter sig til selvværdsskalaen, hvilket kan tolkes i retning af, at selvværd og selvværsfølelse er påvirket i højere grad hos ofrene end de øvrige antagelser om verden. Denne antagelse understøttes af, at 59,5% af incestofrene er uenige i, at de besidder gode egenskaber, og 15,9% er stærkt uenig i denne antagelse. Tilfredsheden med egne egenskaber er testet med Rosenbergs Self Esteem Scale, og viser endvidere at 23,2% af incestofrene, er enige i, at de har gode egenskaber, mens kun 1,4% er stærkt enige. I samme test er selvrespekten blandt incestofrene undersøgt, og <strong>her</strong> giver 47,8% udtryk for et stort ønske om større selvrespekt. 37,7% ønsker mere selvrespekt, mens 14,5% er uenige i dette ønske. HTQ-IV, som via de tre hovedsymptomer kan anvendes i en vurdering af traumer og følgesygdomme, samt hvorvidt ofret lider af PTSD, viser at den relative forekomsten af symptomer er nogenlunde jævnt fordelt. Den totale score af symptomer viser en relativ hyppighed blandt incestofrene på 2,7% (88,9:31 items). Heraf udgør subskalaen for undgående symptomer den højeste relative forekomst på 3,4% (23,64:7) efterfulgt af symptomet vagtsomhed, der udgør en relativ hyppighed på 3,2% (16,31:5). De invaderende symptomer forekommer med en relativ hyppighed på 2,7% (10,95:4) hos undersøgelsesdeltagerne. Den totale HTQ score viser signifikante korrelationer mellem såvel kliniske personlighedsmønstre, personlighedspatologi, kliniske syndromer samt svær klinisk syndrom. Ses der på korrelationerne mellem de enkelte subskalaer og MCMI-III-skalaerne, er det vanskeligere at se ovenfor- nævnte tendenser til sammenhæng. Kun subskalaen undgående symp- 90
tomer viser signifikante positive korrelationer mellem personligheds- møstrene skizoid, ængstelig/udvigende og masochistisk samt det patolo- giske personlighedsmønster skizotypal. Endvidere negativ signifikant kor- relation med det histrioniske personlighedsmønster. Testen af incestofre, med HTQ alene, viser, at 86% af undersøgelsesdeltagerne opfylder de tre kernekriterier for PTSD-diagnosen. Den samme tydelighed kan ikke ses på baggrund af korrelationerne hvilket indikerer, at der bør vises tilbagehol- denhed ved fortolkning af HTQ-skalaerne i forhold til MCMI-III. Resultatet af CSQ viser at incestofrene anvender alle former for mestring, men den emotionelle mestringsstil lidt oftere end de øvrige. På baggrund af den relative hyppighed for CSQ og subskalaerne er forskellen på de enkelte mestringsstrategier ikke stor. Den rationelle mestring viser en relativ hyppighed på (24,69:11=2,2%). For de øvrige subskalaer er den relative hyppighed for emotionel mestring (25,08:10=2,5%), for undgående mestring (21,72:10=2,2%) og for distancerende mestring ses en relativ hyppighed på (10,35:6=1,7%). Ud fra dataanalysen korrelerer den emotionelle mestring positivt signifikant med syndromerne somatoform og dystym forstyrrelse samt svær depression og negativt signifikant med personlighedsmønstrene histrionisk og narcissistisk, hvilket virker sandsynligt sammenholdt med Millons forstå- else af personlighedsprototyper og kliniske syndromer. Både den histrioniske og narcissistiske personlighedstype er optaget af magt og prestige og har vanskeligt ved at forholde sig til svaghed, underlegenhed og afhæn- gighed. I forhold til korrelationsanalysen viser det sig ved at den følelses- mæssige mestring bliver svagere, jo tydeligere de histrioniske og narcissistiske personlighedstræk bliver og vice versa. Ligeledes øges de somato- forme og dystyme symptomer i takt med den emotionelle mestringsstil, hvilket også gør sig gældende for den svære depression. Roger, Jarvis & Najarian (1993) peger netop på en tendens til, at kvinder oftere anvender emotionel og undgående mestring, men der er ikke fundet statistisk signifikans <strong>her</strong>for. Endvidere bør nævnes, at der findes et højt positivt signifi- kansniveau (.58:p=
Page 1 and 2:
1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4:
Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6:
Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8:
dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10:
Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12:
lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14:
ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16:
Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18:
lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20:
findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22:
ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24:
es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26:
Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27 and 28:
foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30:
emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32:
andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34:
I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36:
Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38:
på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53 and 54: se og manifeste for psykiske mønst
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76: Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80: Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82: markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84: Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86: mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88: narcissisme (-.32:p=
Page 89: Negativ signifikans ses, både for
Page 93 and 94: de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96: mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98: en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100: mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102: sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104: 11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106: Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108: forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110: Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?