Klik her - Incestcenter Fyn

det efterlades alene med fremmede. Usikkert tilknyttet/modstræbende,
hvor barnet er meget ked af det ved separation fra sin mor. Det mangler
eksplorativ adfærd, og når barnets mor vender, tilbage er det vanskeligt at
trøste. Reaktionen er en blanding af kontaktsøgen og kontaktmodstand på
samme tid. Den sidste kategori omfatter utrygge/desorganiserede børn,
der er prægede af usikkerhed. Efter fravær af moderen er deres adfærd
ved genforeningen præget af forvirring og modsatrettethed (Berk, 1997; Rutter
& Rutter, 1997).
Selvet.
I løbet af 1970’erne udviklede Kohut, og andre, paradigmer, der adskilte
sig fra objektrelations-teoretikerne. Med en ny skoledannelse, selvpsyko-
logien, nedtones drifter og instinkters betydning for dannelsen af selvet, og
i stedet betones en udvikingsmodel, hvor psykologiske behov ses som ad-
skilte fra biologiske behov (Johnson, 1991). Kohut (1990) taler om kerneselvet,
”det inderste selv”, som et resultat af det samspil, der har udviklet sig
mellem barnets medfødte potentialer og miljøet (Kohut, 1990 pp 130-131).
Kohut definerer kerneselvet som en ”basis for vor følelse af at være et uaf-
hængigt centrum for initiativ og sansning, integreret med vore mest cen-
trale ambitioner og idealer og med vores oplevelse af, at krop og psyke
danner en enhed i tid og rum” (Kohut, 1990 pp 130). Kohuts definition kan for-
stås som en sammenhængende psykisk konfiguration, der skaber et cen-
trum for personligheden (Diderichsen, 1999), og som hermed bliver bestem-
mende for vores oplevelser, handlinger og væremåde (Kohut, 1990).
Kohuts teorier er baseret på hans arbejde med narcissistiske personlig-
hedsforstyrrede. Ifølge Kohut (1990) er den sunde selvudvikling forankret i
empati fra selvobjekter, der er en nødvendighed for at udvikle selvet i
barndommen, konsolidere selvet i ungdommen og opretholde det resten af
livet. Psykiske lidelser skal hos Kohut forstås som en forstyrrelse i udvik-
lingen af det bipolære selv, som består af to grundlæggende narcissistis-
ke strukturer, hvor imellem der opstår et spændingsfelt, der, for ethvert
menneske, varer hele livet (ibid, pp 131). Den ene pol, den grandiose-ekshibi-
tionistiske, rummer ambitioner, der er grundlaget for selvbilledet og selv-
op-evelsen. Den anden pol er en idealiseringspol, det idealiserede for-
45