Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

niske grupper. De undersøgelser, der foretages i den kliniske psykologi, er mellem de hèr forekommende klientgrupper, hvilket betyder, at resulta- terne ikke uden videre er anvendelige i normalbefolkningen (Brun & Knudsen 1998). En anden variabel er, at symptomer i voksenlivet kan hidrøre fra dys- funktionelle familiedynamikker og er dermed ikke kun en direkte følge af incesten (Briere & Runtz, 1988 a). Anvendeligheden af psykologiske undersøgelser beror på, om de er forank- ret i en teoretisk forståelsesramme eller ej, og dermed om det afføder teoretisk viden. Det er især diagnoserne borderline personlighedsforstyrrelse (Mortensen, 2001; Nielsen & Treppendahl, 1996) og posttraumatisk stress syndrom (Nielsen & Treppendahl, 1996; Finkelhor, 1986; Zlotnick et al. 2001; Elklit 2002), der bliver forbundet med incestuøse barndomstraumer. Relationen mellem incest og borderline personlighedsforstyrrelse er meget kompleks. Ingen af de undersøgelser, der <strong>her</strong> er anvendt, viser et entydigt forhold mellem et seksuelt traume og en alvorlig personlighedsforstyrrelse. Endvidere afspej- ler de to diagnoser det teoretiske skisma, forståelsen af incest befinder sig i. Borderline personlighedsforstyrrelsen søges opfattet ud fra en udviklings- teoretisk tilgang og PTSD fra den traumeteoretiske. Det springende punkt i de forskellige tilgange er, at traumeteorien ønsker at fastholde fokus på det oprindelige traume, frem for at personligheden diagnostiseres som patologisk, hvilket er tilfældet ved den udviklingsteo- retiske tilgang (Nielsen & Treppendahl, 1996). Der er dog generelt bred enighed om, at disse diagnoser ikke, hverken sammen eller hver for sig, kan rum- me alle incestramte og de tidligere nævnte observerede variationer med hensyn til diagnostiske træk, er med til at understrege denne komplek- sitet. Incest, som traume, relation eller udviklingsskade vil altid ramme en personlighed, hvilket betyder, at reaktionen på overgrebet og den senere psykopatologi ikke kun afhænger af kvantiteten ved traumet, men også af den kvalitet der er i ofrets tidligere udviklingshistorie (Nielsen & Treppendahl, 1996). Elklit (2002) konkluderer, at incestuøse barndomstraumer hos kvinder i vid udstrækning kan forklares ud fra socioemotionelle faktorer, hvilket under- støttes af de nævnte udenlandske undersøgelser. De mange kognitive og 28
emotionelle psykologiske variabler, der er beskrevet, viser hvor kompleks og stressbelastende seksuelt misbrug, er for ofret. Forskningens hidtidige forsøg på at knytte incest til allerede eksisterende diagnoser tyder på, at der ikke på nuværende tidspunkt findes et bestemt incestsyndrom, der er anvendelig i diagnostiseringen af incestramte. Tera- peutisk set vil det betyde, at udgangspunktet enten er i en allerede eksisterende diagnose, f.eks. depression eller misbrug eller i en deskriptiv vur- dering af kvindens ego og ressourcer i forhold til den traumatiske hændel- se. Jeg mener dog ikke, at de to vinkler udelukker hinanden - jvf. DSM 6 , der opererer med flere samtidige diagnoser (akse 1+2). Tværtimod vil diagnostiske overvejelser, der omfatter incestofrets aktuelle problemer, og forstår kvindens vanskeligheder som udtryk for traumatiske aspekter ved incesten og som udtryk for ofrets personlighedsstruktur, kunne give et mere varieret ”billede” af ofret. I det følgende ses incesten i relation til traumebegrebet, og beskrives på et deskriptivt plan. 4. Traumebegrebet og traumatisering Traume, er et gammelt græsk begreb, der oprindeligt betyder ”sår”. I psykologien anvendes begrebet traume om en ”stærk psykisk påvirkning med skadelige følger fx ved chok, forskrækkelse o.l” (Hansen et al., 1997). Indsnævres det til krisepsykologien, anvendes begrebet om ”forskellige livsbegivenheder, som har karakter af rædselsfremkaldende døds- eller tilintetgørelsesoplevelser,…som livstruende sygdomme, incest eller natur- katastrofer” (Thrane & Elklit, 2002). At et menneske påvirkes, og får ar på sjælen efter voldsomme livstruende oplevelser, er ikke noget, der først er opstået i moderne tid, men at tale om en ”psykotraumatisering” i forhold til kriser er forholdsvis nyt. I 1960’erne dukkede der et nyt arbejdsfelt op indenfor psykologien, krise- psykologi, som havde det sigte, at støtte mennesker der havde været udsat for voldsomme livsbegivenheder. Krisepsykologien har hverken me- ningskerne eller en teoretisk basis, og inddrager ikke psykologiske pro- 6 For en diagnostisk klassifikation henvises til American Psychiatric Association (1987): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. 29
Page 1 and 2: 1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4: Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6: Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8: dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10: Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12: lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14: ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16: Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18: lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20: findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22: ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24: es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26: Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27: foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 31 and 32: andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34: I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36: Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38: på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53 and 54: se og manifeste for psykiske mønst
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76: Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80:
Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82:
markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84:
Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86:
mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88:
narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90:
Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92:
tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94:
de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96:
mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98:
en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100:
mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102:
sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104:
11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106:
Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108:
forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110:
Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?