Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

ter i personligheden. Den skadede selvstruktur er præget af fragmentering og viser sig i den narcissistiske personlighedsstruktur som en tilstand, der kan forstås såvel psykologisk som kulturel (Lowen, 1983). På det individuelle plan ses tilstanden som en karakterforstyrrelse, karakteriseret ved en optagethed af den måde, individet fremtræder på, frem for af sine følelser. Dette kommer til udtryk ved en benægten af de følelser, der strider mod individets selvbillede. Adfærden er præget af en stræben efter magt og kontrol hvorved, handlingerne bliver manipulerende og forførende. Narcis- sisten har fokus på egne interesser og selvudtryk i form af selvstændighed, værdighed og integritet (Mortensen, 2001; Lowen, 1983). På det kulturelle plan viser narcissismen sig i form af tab af menneskelige værdier. Der mangler engagement i forhold til anden, konteksten og livs- kvaliteten. Den traumatiserede kan opleve sig selv, andre og relationen dem imellem, som splittet i sort-hvide fragmenter, hvor det kan være vanskeligt at opbygge et helstøbt billede af sig selv, andre og verden (Lowen, 1983; Sørensen & Elklit, 2002). Ud fra en psykodynamisk forståelse kan de skader på selvet, som et seksuelt misbrugt individ trues af, bringe ofret i en psykisk tilstand, der op- leves som en eksistentiel trussel. Grundantagelsen om at the self is worthy (Janoff-Bulman 1992) skades. Barnet vil forsøge at give det incestuøse overgreb mening og bearbejde det emotionelt, men angsten for at miste kontakten til krænkeren kan påvirke bearbejdningen med skader på selvet til følge. Disse kan opstå ved, at barnet bebrejder sig selv, søger at finde fejl hos sig selv, ja, bliver den part i voksen-barn relationen, som er forkert. Det onde risikerer at blive internaliseret i barnet (Boe & Christie, 1992, Nielsen & Treppendahl, 1996), og konsekvensen af de svigtende relationer kan give anled- ning til tvivl og mistro til andre mennesker, som kan medføre angst for det uventede, skyldfølelse og identitetsforvirring (Johansen 1984). Sidstnævnte opstår bl.a. ved, at barnet isolerer sig i forhold til omverdenen og muligheden for, at spejle sig i det omkringliggende samfund eller identificere sig med andre, begrænses. Endvidere kan det medføre en manglende evne til at knytte sig følelsesmæssigt til andre. Som kompensa- tion udvikles et falsk selv, hvor individet ubevidst søger at få omgivelserne til at opfylde uopfyldte behov (Sørensen & Elklit, 2002; Johansen, 1984). 54
Incestofret vil, i sin hemmeligholdelse af det incestuøse forhold, opleve sig selv som uvirkelig. Det kan ikke betro sig til nogen, og de relationer, som barnet indgår i, har ikke maksimal værdi, idet en del af barnet vil være skjult og kan ikke afsløres for omverdenen. Barnet vil afspalte den del af sit liv, som incesten omhandler, da det er for smertefuldt og dermed også en del af sig selv (Nielsen & Treppendahl, 1996a; Boe & Christie, 1992). Hvor det, ved andre traumatiske begivenheder er muligt at anvende fortrængning som forsvarsmekanisme, er smerten ved seksuelle overgreb så voldsom, at en opsplitning af begivenhederne er nødvendig som overlevelsesstrategi (ibid). En af konsekvenserne kan være, at individet benytter sig af dissociation, hvilket kan vise sig som psykodynamiske, adfærdsmæssige problemer samt have psykosociale konsekvenser på et patologisk niveau. Det kan være vanskeligt at adskille patologisk dissociation fra den dissociations- form, der karakteriserer den menneskelige ”fantasi” og forestilling generelt (Putnam, 1993). Dissociation følger barnets udvikling således, at den udvik- lingsmæssige periode, barnet befinder sig i, når overgrebet finder sted, har betydning for bearbejdningsprocessen og dermed for den mening, barnet tillægger hændelsen (Wenar, 1994). Ved seksuelt misbrug kan individet skades i sin personlighedsstruktur, på sin psykiske struktur samt de kapaciteter, der er nødvendige for at kunne reagere adækvat i forskellige relationer (Sørensen & Elklit, 2002). Fra et tilknyt- ningsperspektiv vil individet bringes i en konfliktsituation, når der er uover- ensstemmelse mellem barnets egne umiddelbare sansninger, og sansninger det har ”fået lov tll” at være bevidste om. Her spiller kommunikation samt måden, hvorpå den foregår i familien en rolle. En ”naturlig” reaktion vil være at skjule forholdet for omgivelserne, idet en afsløring af overgrebet kan få katastrofale følger i barnets verden. Denne angstskabende tanke afspejler sig i ambivalens hos ofret. På den ene side er ønsket om, at det incestuøse forhold skal stoppe, og på den anden side er de nærmest uoverstigelige konsekvenser, en afsløring vil medføre (Boe & Christie, 1992). Resultatet er, at den misbrugte kommer til at leve på en løgn, hvor det at fortælle sandheden bliver amoralsk. Individets moralske sans 55
Page 1 and 2:
1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4: Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6: Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8: dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10: Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12: lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14: ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16: Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18: lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20: findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22: ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24: es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26: Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27 and 28: foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30: emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32: andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34: I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36: Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38: på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53: se og manifeste for psykiske mønst
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76: Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80: Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82: markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84: Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86: mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88: narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90: Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92: tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94: de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96: mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98: en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100: mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102: sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104: 11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106:
Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108:
forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110:
Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?