Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

Når jeg vælger at sammenholde undersøgelsens frekvenser med to normudvalg skyldes det, at der i det etablerede psykiatriske behandlingssys- tem overvejende diagnostiseres på baggrund af prototyper, når eventuelle psykopatologiske lidelser bestemmes (Millon & Everly, 1985). Hensigten med, også, at inddrage MCMI-III er at give et helhedsbillede af klienten, hvor den enkeltes mangfoldighed integreres i personlighedstypen. Endvidere er ideen med dette materiale at undersøge (jvf side 5), hvorvidt den terapi der tilbydes incestofrene har effekt, hvilket måles ved en re- testning efter 6 måneders terapeutisk intervention. Til det formål er det nødvendigt med en sammenligningsgruppe, der ikke modtager intervention, men ellers er så overensstemmende som mulig, hvilket gruppen af hustruvoldsofre er. Sammenligningsgruppen samt Millons normudvalg Det empiriske materiale for kontrolgruppen består af 54 kvinder, hvor den yngste er 18 år og den ældste 63 år med en gennemsnitsalder på 35,3 år. Kvinderne er rekrutteret via 22 krisecentre for voldsramte kvinder i Dan- mark, geografisk fordelt på 5 forskellige steder i landet. Kvinderne har alle udfyldt MCMI-III spørgeskemaet samt et ark med demografiske spørgsmål. Af disse fremgår det, at kvinderne har levet i et voldeligt forhold/ægteskab 4,6 år med en variationsgrad fra 14 dage til 15,5 år. 90% af ofrene har børn med et gennemsnit på 1,8 barn. Uddannelsesniveauet er ikke under- søgt, 35,2% har svaret ja til at være udearbejdende, mod 53,7% der har svaret nej til samme spørgsmål. 2 er studerende, 1 er i jobtræning og 2 er førtidspensionister (Gunneskov, 2002). I undersøgelsen af incestofre anvendes BR-scores dels fra sammenligningsgruppen dels fra Millon’s normudvalg (Millon, 1997). De to grupper anvendes som polariteter til at sammenligne BR-scores hos incestofrene. BR-scores fra sammenligningsgruppen anvendes både ved cut-off scores 75 og 85. Mil-lons patientgruppe anvendes som normtal på MCMI-III skalaerne ved cut-off scores 85, der viser den enkeltes personligheds- mønstre og ved en højere forekomst indikerer tegn på en personligheds- forstyrrelse. 74
Det har ikke været muligt at komme i besiddelse af tallene for Millons normudvalg ved en cut-off 75, hvilket ville være det optimale. Derfor har jeg valgt at benytte sammenligningsgruppen, som normudvalg, ved begge frekvenser af BR scores, idet jeg finder det anvendeligt at analysere og sammenligne to grupper af ofre, der begge formodes at være traumatiserede. I det følgende er materialet baseret på 106 spørgeskemaer, idet både 1. og 2. gangsbesvarelserne fra <strong>Incestcenter</strong> <strong>Fyn</strong> er medtaget i denne analyse af incestofre. Dette influerer ikke på behandlingen af data, idet grundsubstansen er overensstemmende og alle informationer anvendes i sammenhænge og strukturer i materialet. Forekomst af personlighedsmønstre hos incestofre og normudvalg Ved at sammenholde resultatet af de procentvise frekvenser fra under- søgelsen (N=106) med sammenligningsgruppen af hustruvoldsofre og Mil- lons kliniske normudvalg ved BR score 85 (jf. Tabel 6), ses der en højere forekomst af personlighedsforstyrrelser hos incestofrene end hos de to sam- menligningsgrupper for mere end halvdelen af MCMI-III skalaerne. Den procentvise hyppighed er højest for det depressive, det dependente og det ængstelig/undvigende personlighedsmønster der forekommer godt en halv gang oftere (henholdsvis 1,3; 1,6 og 1,7 gange) hos incestofrene end hos sammenligningsgruppen og henholdsvis 3; 4,5 og 3 gange oftere end hos Millons patientgruppe. Det masochistiske personlighedsmønster er ligeledes fremtrædende repræsenteret ved en procentvis hyppighed på 25,5%, hvilket betyder at mønsteret forekommer mere end dobbelt så tit blandt incestofrene som hos Millons patienter (9,9%). Derimod er person- lighedsforstyrrelsen mere udbredt hos gruppen af hustruvoldsofre, hvor prævalensen er på 40,7%. Det passiv-aggressive og skizoide personlig- hedsmønster forekommer en halv gang oftere i forhold til begge udvalg. Det histrioniske, antisociale og aggressive personlighedsmønster er repræsenteret ved få undersøgelsesdeltagere, henholdsvis 2, 3 og 4 per- soner og dermed en lav procentvis frekvens. Det histrioniske mønster er ikke repræsenteret hos sammenligningsgruppen, men forekommer hos 75
Page 1 and 2:
1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4:
Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6:
Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8:
dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10:
Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12:
lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14:
ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16:
Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18:
lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20:
findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22:
ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24: es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26: Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27 and 28: foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30: emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32: andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34: I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36: Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38: på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53 and 54: se og manifeste for psykiske mønst
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80: Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82: markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84: Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86: mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88: narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90: Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92: tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94: de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96: mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98: en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100: mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102: sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104: 11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106: Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108: forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110: Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?