Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

led i en visitationssamtale. Det empiriske materiale samt computersco- ringsprogrammet er venligst udlånt af lektor, cand.psych. Ask Elklit, Aar- hus Universitet og <strong>Incestcenter</strong> <strong>Fyn</strong>. Den følgende tabel (Tabel 1), viser en opstilling over de skalaer, der an- vendes i MCMI-III. Den er grupperet med 14 personlighedsmønstre og 10 kliniske syndromer, der skelner mellem akutte kliniske forstyrrelser (akse I i DSM IV) og vedvarende personlighedsforstyrrelser (akse II i DSM IV). Ved at score de 24 kliniske skalaer dannes der et fundament, hvorpå den enkelte klients personlighedsprofil kan fortolkes. Det materiale, der fremkommer, illu- strerer samspillet mellem vedvarende karakteriologiske personligheds- mønstre og aktuelle kliniske syndromer (Millon, 1997). Tabel 1 viser opstilling over MCMI-III skalaer og deres inddeling i diagnostiske kategorier, samt det antal udsagn (items) der indgår til beregning af råscores for hver enkelt. Skala Validitet & Modificerende indeks Kliniske personlighedsmønstre. Svær personlig- hedspatologi Kliniske syndromer Psykotiske syndromer V X Y Z 1 2A 2B 3 4 5 6a 6B 7 8A 8B S C P A H N D B T R SS CC PP Diagnostisk kategori Validitet Åbenhed Social ønskværdighed Selvforringelsestendens Skizoid Ængstelig/undvigende Depressiv Dependent Histrionisk Narcissistisk Antisocial Aggressiv (sadistisk) Tvangspræget Passiv-aggressiv Masochistisk Skizotypal Borderline Paranoid Angsttilstande Somatoform Manisk forstyrrelse Dystym forstyrrelse Alkoholafhængighed Stof- og medicinafhængighed PTSD Tankeforstyrrelser Svær depression Vrangforestillinger Items 3 175 - - 16 16 15 16 17 24 17 20 17 16 15 16 16 17 14 12 13 14 15 14 16 17 17 13 62
De forskellige skalaer optælles og konverteres til baserate scores (BR-scores), der er et pointsystem, som reflekterer hyppigheden og prævalensen på de forskellige personlighedsmønstre og kliniske syndromer i MCMI-III’s normudvalg, som bygger på kliniske personlighedsvurderinger (Millon, 1997). MCMI- III er i stand til at udvælge den procentvise fordeling af undersøgelsesdel- tagerne, som reelt har den eller de egenskaber, der undersøges for. De kliniske syndromers normudvalg (akse I) følger kriterierne for DSM-IV, og personlighedsmønstrene (akse II) har såvel DSM IV som Millon’s personlig- hedsteori som grundlag (ibid, pp 90). BR-scores angives indenfor en række- vidde på 0–115, hvor en BR-scoring på 60–74 repræsenterer 50 percen- tilen for alle personer, som den mest udbredte i en klinisk population. BR-scores på 75–84 repræsenterer cut-off scores for, at personligheds- mønstret eller syndromet er til stede som træk hos den enkelte klient og BR scores 85-115 viser, at syndromet eller personlighedsmønstret er frem- trædende hos undersøgelsesdeltageren (Millon, 1997 pp 59-61). For at perspektivere klientens symptomtilstand og personlighedsmønster til psykologiske og sociale forhold inddrages variabler fra nogle af under- søgelsens øvrige tests, som er følgende: Revised Adult Attachment scale, World Assumption Scale, Harvard Trauma Questionnaire, Coping Style Questionnaire, Locus of Control Scale samt Rosenbergs Self-esteem Scale. Andre undersøgelsestests Revised Adult Attachment Scale (RAAS), er et måleredskab til at vurdere den enkeltes tilknytning på. Skemaet er udarbejdet af Collins & Read (1990), Collins (1996) og er baseret på Bowlbys tilknytningsteorier. Hazan & Shaver (Collins & Read, 1990) har videreudviklet tilknytningsteorien samt Ainsworth et al.’s typologiske bearbejdning af denne, som grundlag for en forståelse af voksnes nære relationer. Inkluderet i dette er kvali- teten af kærlighedsrelationer og -erfaringer. Resultatet er tre kategorier af tilknytningsdimensioner, ”secure”, ”avoidant” og ”anxious-ambivalent” (Colins, 1996). På baggrund af disse konstrueres fire tilknytningsmønstre, ”sik- ker-, ængstelig-, afvisende- samt overinvolveret tilknytning”. Selve testen, 63
Page 1 and 2:
1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4:
Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6:
Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8:
dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10:
Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12: lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14: ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16: Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18: lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20: findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22: ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24: es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26: Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27 and 28: foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30: emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32: andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34: I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36: Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38: på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53 and 54: se og manifeste for psykiske mønst
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61: instrument til kortlægning af pers
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76: Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80: Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82: markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84: Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86: mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88: narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90: Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92: tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94: de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96: mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98: en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100: mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102: sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104: 11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106: Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108: forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110: Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?