Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

(Millon, & Everly, 1985). En forklaring på dette undersøgelsesresultat kan være relateret til begrebet ”indlært hjælpeløshed”, hvor individet forventer ne- gative oplevelser, som det ikke kan beskytte sig imod (Rosenhan & Seligman, 1995). Et fænomen, der også knytter sig til voldsramte kvinder (German,1990). For incestofrene viser det sig som magtesløshed i forhold til, at de ikke føler, at de har kontrol over eget liv. I Millon’s personlighedsteori er hjælpeløshed, magtesløshed og føjelighed karaktertræk, som ved den dependente personlighedsprototype, ses på et deskriptivt funktions- og strukturniveau (jvf side 53), tillige med et behov for tilknytning til andre. Denne afhængighed kan, hos incestofrene, ses i sammenhæng med, at 85% af dem ønsker, at de havde mere selvrespekt (jvf side 90). Teorien om tillært hjælpeløshed antager, at følelsen af hjælpe- løshed kan indlæres i barndommen gennem erfaringer med manglende mulighed for kontrol mellem individets handlinger og en positiv respons på dette. På denne baggrund tolker jeg indlært hjælpeløshed hos incestofre som knyttet til den dependente personlighedsforstyrrelse. Ovenstående analyse kunne indikere en konstellation ud fra Millons personlighedsteori, hvor dependens ses som det dominerende træk i en per- sonlighedskonstellation med det depressive, ænstelig/undvigende og ma- sochistiske mønster. Personlighedsmønstret ænstelig/undvigende viste sig også som markant i undersøgelsesresultaterne og synes, ud fra personlighedskonfigurations deskriptive funktions- og strukturniveau, at passe på incestofrene. Det deskriptive funktionsniveau analyseres som: sky med markante mønstre af tilbagetrækning og hæmning i sociale relationer samt isolationstendens. Personlighedens deskriptive strukturniveau analyseres som: distræt, vagt- som, ængstelig og forstyrret. Den ængstelig/undvigende personlighedskonfiguration kommer til udtryk i korrelationsanalysen med HTQ, der korrelerer på subskalaen undgående med personlighedsmønstret skizoid (skala1), ængstelig/undvigende (skala 2A), masochistisk (skala 8B) og skizotypal (skala SS) på et positivt signifi- kansniveau. Den skizoide personlighedsprototype er præget af de samme 98
mønstre for tilbagetrækning som den ængstelig/undvigende type. Hvor der, hos den skizoide, ses et indskrænket udtryk for følelser i interperso- nelle relationer, er den ængstelig/undvigende personlighedsprototype præ- get af utilstrækkelighed og mindreværd samt en høj grad af sensitivitet for negativ vurdering (Millon & Everly, 1985). Dette kommer til udtryk hos incestofret via en følelse af utilstrækkelighed, der, målt på Rosenbergs Self-este- em Scale, viser, at 75% af incestofrene er utilfredse med egne egenskab- er, hvilket tyder på en stor utilstrækkelighedsfølelse hos undersøgelses- deltagerne. Undersøgelsens resultater understøttes af scoringerne på MCMI-III modifi- ceringsindekset (jvf side 72). De høje scoringer ved selvforringelsestendens (skala Z) og de lave scoringer på social ønskværdighed (skala Y) i forhold til normudvalget, indikerer incestofrenes ambivalens og usikkerhed. Den totale score for HTQ viser yderligere signifikant korrelation med svær klinisk depression, depression, PTSD og dystym forstyrrelse. Runtz (1988), konkluderer, i sin undersøgelse af seksuelt misbrugte universitetsstude- rende kvinder, der er testet med Hopkins Symptom Checklist, at en sek- suel viktimisering ofte traumatiserer ofret. Dette synes at understøtte resultaterne af HTQ-korrelationerne hos incestofrene. En yderligere støtte til dette findes i HTQ-testen, der viser en meget høj forekomst af PTSD. 86% af ofrene, på <strong>Incestcenter</strong> <strong>Fyn</strong>, lider af PTSD, hvilket kan ses i sam- menhæng med ofrenes personlighed. Schnurr et al. (1999), beskriver, at temperament og tidlige udviklingsmæssige erfaringer fører til forskellige strukturelle og dynamiske processer i udviklingen af individets personlighed. Endvidere har tilknytningen, og dermed den enkeltes behov for kontakt i forbindelse med traumatiske hændelser, betydning for, hvordan en ”pretraumatic personality relates to posttraumatic outcome” (Schnurr et al, 1999, pp 198). Et studie foretaget af Schnurr et al. (1999), der tester krigsve- teraner og ofre for civile traumer med MMPI, viser at mennesker med PTSD er karakteriseret ved en øget forekomst af social introvension, inter- personel hypersensitivitet, få eller manglende meningsfulde sociale relationer, afhængighed, irritabilitet, vagtsomhed og en følelse af krænkelse. Karakteristika der alle optræder hos incestofre. Der findes ikke evidens for, at personligheden er en risikofaktor for PTSD, men Schnurr et al. konklu- 99
Page 1 and 2:
1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4:
Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6:
Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8:
dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10:
Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12:
lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14:
ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16:
Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18:
lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20:
findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22:
ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24:
es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26:
Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27 and 28:
foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30:
emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32:
andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34:
I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36:
Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38:
på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40:
mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42:
anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44:
soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46:
det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53 and 54: se og manifeste for psykiske mønst
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76: Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80: Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82: markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84: Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86: mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88: narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90: Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92: tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94: de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96: mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97: en sammenhæng mellem angst og depr
Page 101 and 102: sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104: 11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106: Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108: forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110: Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?