Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

For de svære kliniske syndromer er mønstret det samme. Tankeforstyrrel- ser er lige udbredt hos incestofre og sammenligningsgruppe (16,9% vs 18,5%). Svær depression ses hos en procentvis stor gruppe på 38,7% mod en dobbelt så stor gruppe af hustruvoldsofre, der lider af svær depression (79,6%). Den procentvise hyppighed af vrangforestillinger er seksdoblet hos sammenligningsgruppen i forhold til incestofrene, mod en fire gange så høj hyppighed ved cut-off 85. (7,5% vs 26,3%). Opsummering af dataanalyse I en sammenligning af frekvenser, mellem mine undersøgelsesdeltagere og de to normudvalg, kan graden af BR scores på de enkelte MCMI-III skalaer vurderes og betydningen af disse tolkes. I forhold til sammenligningsgruppen af hustruvoldsofre og Millons kliniske normudvalg (85-115) scorer un- dersøgelsesgruppen af incestofre højere på de fleste MCMI-III skalaer. Dette tyder på, at der, i udsnittene for kliniske personlighedsmønstre og kliniske symptomtilstande, er et stort udvalg af ofre for incest, hvor fre- kvensen af mønstre er fremtrædende i en grad, der kan tolkes således, at disse kvinder er dårligt fungerende med mange problemer på grund af deres traumatiske oplevelser. Det patologiske mønster, der viser sig hos ofrene, er fremtrædende nok til at kunne kaldes en personlighedslidelse (Millon, 1997), og Som følge <strong>her</strong>af kan deres funktionsevne på andre områder være påvirket. Ses der på udsnittet af incestofre ved en cut-off score 75 er den procentvise score for hovedparten af skalaerne lavere hos incestofrene end hos gruppen af hustruvoldsofre. Dette positive resultat kunne umiddelbart tyde på, at en gruppe af incestofrene i forhold til personlighedstræk er mindre traumatiserede end en gruppe af hustruvoldsofre. Dette virker mindre sandsynligt sammenholdt med resultaterne ved cut-off 85. En tolkning kan være at de høje scores, der ses ved gruppen af hustruvoldsofre, er udtryk for den akutte tilstand de befinder sig i sammenholdt med gruppen af incestofre, hvis forløb generelt strækker sig over en længere årrække. Denne tidsfaktor kan ligeleds have betydning i forhold til den procentvis højere frekvens af personlighedslidelser der ses hos incestofrene. De mest 80
markante personlighedsmønstre er dependent, depressiv, passiv-aggressiv og masochistisk samt den patologiske borderline lidelse. Sammenstillingen af de to udsnit, ved en cut-off 75 og 85, viser for de kliniske personlighedsmønstre, at der sker en udligning af personlighedsfor- styrrelser mellem gruppen af incestofre og hustruvoldsofre, således at det samme mønster tegner sig hos de to grupper. Dette indikerer en sam- menhæng, som understøttes af German (1990), der gør opmærksom på en del fællestræk mellem voksne incestofre og voldsramte kvinders sociale og psykologiske tilstand. German henviser til Walkers undersøgelse af ”battered women” (1984), der finder, at 48% af en gruppe på 400 voldsramte kvinder har været udsat for incest i barndommen. Walker frem- sætter <strong>her</strong> en hypotese om at misbrug, i de tidlige år af et barns opvækst, påvirker dets evne til at tilegne sig sociale færdigheder. Endvidere peger German (1990) på sammenfald mellem de to grupper i forhold til hemmelig- holdelse af de krænkelser ofret udsættes for, tilpasning i form af mistillid til omverdenen og undgåelse af intimitet samt en påvirkning af selvets værdi. Der ses tendens til tilbagetrækning og afsløring af ofrets ”hemmelighed” udsættes nogle gange i årevis. Endvidere ses skyld som en følelse der er tæt knyttet til ofrets ansvar for at holde familien intakt (German,1990). For symptomtilstandenes vedkommende er angst det kliniske syndrom, der repræsenteres af flest incestofre. 86% af deltagere ved en cut-off score >75 og 74% af deltagere ved en score >85. Herudover markerer dystyme forstyr-relser og PTSD sig. Ved BR score 75 og 85 er alle tre svære kliniske syndromer fremtrædende, med en fordobling af præva- lensen i forhold til Millons kliniske norm og med svær depression som det mest markante syndrom. En sammenlægning af den procentvise hyppighed for både incestofre og hustruvoldsofre i de to udsnit viser det samme mønster som det, der ses ved en cut-off score 85. Det betyder, at incestofrene, set i relation til symptomer, ikke er så påvirkede af deres traumer som gruppen af hustruvoldsofre. Frekvenshyppighed samt procentandel af undersøgelsesdeltagere over- stiger langt deltagerantallet, hvilket indikerer, at det enkelte incestoffer er 81
Page 1 and 2:
1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4:
Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6:
Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8:
dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10:
Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12:
lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14:
ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16:
Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18:
lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20:
findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22:
ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24:
es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26:
Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27 and 28:
foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30: emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32: andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34: I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36: Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38: på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51 and 52: ligheden af ambivalente problemer i
Page 53 and 54: se og manifeste for psykiske mønst
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76: Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79: Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 83 and 84: Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86: mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88: narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90: Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92: tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94: de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96: mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98: en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100: mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102: sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104: 11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106: Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108: forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110: Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?