Klik her - Incestcenter Fyn

More documents

Recommendations

Info

C) Borderline personlighedslidelse, er karakteriseret som et syndrom på de milde tilstande, dependente, histrioniske eller passiv-aggressive personlig- hedslidelser, men mere kraftfuld i sit udtryk. Er uberegnelige, ustabile, for- årsager splitting og styres ofte af manglende impulskontrol overfor vrede og negative følelser. Ofte præget af selvdestruktiv adfærd (ibid). P) Paranoid personlighedslidelse, er karakteriseret ved mistillid i forholdet til omgivelserne og særdeles vagtsom overfor en devaluering af selv’et. Vanskeligheder på det interpersonelle niveau tolkes som ondskab, fjendt- lighed eller et komplot. Fastlåst og entydig følelsesmæssigt set (ibid). For at sammenfatte de nævnte teorier om personlighedens dannelse og funktion vil jeg forsøge at relatere dem til incestofrets personlighed. Personligheden hos incestofret Ud fra en psykoanalytisk forståelse, er personligheden jeg’ets forestilling om sig selv. Ifølge Freuds psykoseksuelle driftsteori, er dette først gælden- de for piger efter, at de som følge af deres erkendelse af kønsforskelle, pigernes penismisundelse versus drengenes kastrationsangst, har gennem- levet den psykologiske konflikt med hensyn til kønsidentitet. Den manglende trussel om kastration for pigernes vedkommende resulterer, ifølge Freud, i en svagere etablering af over-jeg’et (Mortensen, 2001). Dette medfø- rer, at kvinder udvikler en lavere moral end mænd, en følelse af mindre- værd samt skinsyge. Mennesket opfattes, som værende i sine drifters vold og netop det, at blive overvældet af sine egne drifter, afstedkommer ifølge Freud angst. Det han kalder traumatisk angst (Freud, 1993). Denne tankegang indebærer, at barnet selv er hovedansvarlig for sin udvikling i kraft af sit medfødte potentiale, og de voksnes handlinger anses kun for at have ringe betydning. Freuds syn på seksualitet kan betragtes som delvist kulturelt betinget. Dels var synet på seksualitet i hans samtid strengt, og dels blev begrebet opfattet mere enkelt end i dag. Kvinder var generelt mere afhæn- gige af deres fædre og ægtefælle end i dag. Med udgangspunkt i en psykodynamisk forståelse, der opfatter barnets tid- ligste oplevelser og erfaringer som essentielle for personlighedens dannel- 52
se og manifeste for psykiske mønstre i voksenlivet, er der med ovenstå- ende opfattelse meget tidligt i incestofrets liv skabt en risiko for, at det en- der som offer. Dette gælder også i objektrelations- og tilknytningsteori hvor personligheden udvikles i en symbiotisk relation mellem barnet og dets nære omsorgsperson. Sker der i dette møde en traumatisering af selvet, - det vil ifølge objektrelationsteorierne sige en afvigelse, som skyl- des, at de indre billeder af objekterne fordrejes permanet (Mortensen, 2001), frem for en imødekommelse af individets behov så, der opnås sammen- hæng og mening, - trues selvet af tomhedsfølelse og fragmentering (Mortensen, 2001). Skadernes omfang kan være varierende og årsagerne til fragmenteringen ligeledes. Stern (1991) peger på, at der i relation til udviklingen af kerneselvet hører særlige former for angst. Hvis oplevelsen af sammenhæng trues, kan det medføre en angst for fragmentering og hvis oplevelsen af kontrol over egne følelser trues, kan det resultere i lammelse af individets handlekraft og vilje. Angsten bliver <strong>her</strong>med en reaktion på situationer og hændelser, hvor selvoplevelsen trues. Klein (Mortensen, 2001; Stein, 1990) kobler fragmentering med projektiv identi- fikation, en ubevidst manipulation af følelser, behov og impulser over- vejende af negativ karakter, der projiceres over i omsorgspersonen (ibid), og mener disse tilsammen skaber konfusion. En tilstand hun betegner som den mest smertelige, og som udgør størst psykisk fare, idet den kan ses som en del af en skizofren tilstand. Klein mener også, at konfusionen resulterer i en manglende evne til at vælge et objekt at identificere sig med samt elske (Stein, 1990) et vilkår, der kan være gældende for nogle incestofre. Reagerer modtageren af det projicerede derimod modent og konstruktivt, er der mulighed for hjælp. I selvpsykologisk forståelse peger Kohut (1990) på den “infantile omnipo- tens“ og understreger vigtigheden af et barns grandiose syn på sig selv, som det er udviklet gennem en ansvarsfuld omsorg eller, det han kalder empatisk forældreomsorg. De narcissistiske forestillinger, som barnet udvikler gennem sit samvær med forældrene, omdannes hen ad vejen til modne objektrelationer, der integreres som sunde og nødvendige elemen- 53
Page 1 and 2: 1. Indledning Seksuelle overgreb p
Page 3 and 4: Efter at have læst meget af litter
Page 5 and 6: Centrale områder i disse kvinders
Page 7 and 8: dragelse af objektrelationer betyde
Page 9 and 10: Den seksuelle handling Når man kig
Page 11 and 12: lignes med en voldtægt eller er de
Page 13 and 14: ofre beretter om trauma i ekstrem g
Page 15 and 16: Forekomst blandt psykiatriske patie
Page 17 and 18: lende social støtte, periodisk ell
Page 19 and 20: findes en sammenhæng mellem øget
Page 21 and 22: ligt indlagte patienter, med depres
Page 23 and 24: es videre til næste generation. Te
Page 25 and 26: Van der Kolk (1996, 1996 a) henvise
Page 27 and 28: foretaget på Incestcenter Fyn vise
Page 29 and 30: emotionelle psykologiske variabler,
Page 31 and 32: andet lys. PTSD 9 bliver en legitim
Page 33 and 34: I arbejdet med traumatiserede er de
Page 35 and 36: Som nævnt tidligere er promiskuite
Page 37 and 38: på det, eller forstår, hvad det s
Page 39 and 40: mig efter, at have snittet sig op a
Page 41 and 42: anvendelse af begrebet er afhængig
Page 43 and 44: soner, påvirker dets personligheds
Page 45 and 46: det efterlades alene med fremmede.
Page 47 and 48: I modsætning til Freuds psykoanlyt
Page 49 and 50: parentes, og dernæst for de 3 pato
Page 51: ligheden af ambivalente problemer i
Page 55 and 56: Incestofret vil, i sin hemmelighold
Page 57 and 58: individets dominerende, manifeste p
Page 59 and 60: en ”carry-over effekt” (Zachari
Page 61 and 62: instrument til kortlægning af pers
Page 63 and 64: De forskellige skalaer optælles og
Page 65 and 66: Coping Styles Questionnaire (CSQ),
Page 67 and 68: snit, standardafvigelse samt minimu
Page 69 and 70: Ud fra de demografiske oplysninger,
Page 71 and 72: af kvinder, der som barn har opleve
Page 73 and 74: 3,8% og 1,9%, hvilket er væsentlig
Page 75 and 76: Det har ikke været muligt at komme
Page 77 and 78: Vendes blikket mod forekomsten af p
Page 79 and 80: Svære Kliniske syndromer kliniske
Page 81 and 82: markante personlighedsmønstre er d
Page 83 and 84: Dataanalyse af interne korrelatione
Page 85 and 86: mig til dette speciale, dels debute
Page 87 and 88: narcissisme (-.32:p=
Page 89 and 90: Negativ signifikans ses, både for
Page 91 and 92: tomer viser signifikante positive k
Page 93 and 94: de ældste. Denne personlighedstype
Page 95 and 96: mønstre hos incestofre, der kan me
Page 97 and 98: en sammenhæng mellem angst og depr
Page 99 and 100: mønstre for tilbagetrækning som d
Page 101 and 102: sonlighedsmønstre hos incestofrene
Page 103 and 104:
11. Opfølgningsundersøgelse Ved h
Page 105 and 106:
Tabel 9 viser undersøgelsens proce
Page 107 and 108:
forstyrrelse med 3,3% henholdsvis 2
Page 109 and 110:
Undersøgelsesresultaterne tyder p
show all

Klik her - Incestcenter Fyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?