Klar besked om stress

Klar besked om stress
Bo Netterstrøm
© 1997 Aschehoug Dansk Forlag A/S
Omslagslayout: Rie Hendriksen
Omslagsillustration: Kim Lessél
Øvrige illustrationer: Niels Bach
Klar besked
om stress
Klar besked
om stress
Bo Netterstrøm
Aschehoug

Grafisk opsætning: Grafisk Værk
Forlagsredaktion: Henrik Wraa
ISBN 87 11 12488-1
Gengivelse eller anden reproduktion er
ikke tilladt, medmindre der foreligger
skriftlig tilladelse fra Aschehoug A/S.
Indhold
Kapitel 1
Hvordan viser stress sig? ....................... 9
Kapitel 2
Hvad er stress? .............................. 19
Kapitel 3
Hvem får stress? ............................... 29
Kapitel 4
Hvorfor får vi stress? ......................... 47
Kapitel 5
Er stress farligt? ............................. 65
Kapitel 6
Stress på arbejdspladsen ....................... 73
Kapitel 7
Håndtering af stress .......................... 95
Kapitel 8
Behandling af stress .......................... 119
Kapitel 9
Stress i fremtiden ............................ 133
Referencer ..................................... 137
Her kan du læse mere: ........................... 139
Ordliste ........................................ 141
Stikordsregister ................................ 143

Forord
Hvorfor skrive en bog om stress? Blandt andet fordi der ikke findes en samlet
beskrivelse af stress på dansk. Leder man på biblioteket, kan man finde
oversættelser af mere eller mindre lødige amerikanske bøger – oftest mere end ti år
gamle, der alle er skrevet »the american way«, dvs. udelukkende med udgangspunkt i,
hvordan det enkelte menneske selv løser sit stressproblem – uanset det samfund, der
omgiver en. Denne din egen lykkes smed filosofi fungerer ikke for mange mennesker,
og derfor er der brug for en bog, der fortæller om stress både som samfundsproblem
og som det individuelle problem, mange mennesker føler.
I arbejdsmiljøsammenhænge er der skrevet flere udmærkede bøger om stress. Men mit
formål med denne bog har været at beskrive stress, ikke bare som et resultat af et
dårligt psykisk arbejdsmiljø, men også som et resultat af vores samlede levevilkår.
Der er ikke nogen endegyldig sandhed, når det drejer sig om stress. Læger,
psykologer, socialrådgivere, dyrefysiologer og mange andre har såvel i teori som i
praksis forskellige måder at forvalte den viden, de nu har. Og denne bog foregiver
heller ikke at levere sandheden.
Baggrunden for bogen er 20 års studier af forskellige befolkningsgruppers stress. I
1977 påbegyndte jeg sammen med psykologen Peter Laursen en omfattende undersøgelse
af buschauffører i København, Odense og Århus. Den undersøgelse lærte os, at
grundlaget for at undersøge stress var yderst mangelfuldt. Siden er der sket en
enorm udvikling og i Danmark har især sociologen Tage Søndergård Kristensen
bidraget til udvikling af de begreber, jeg i dag betjener mig af. Han gennemførte i
1970- og 80-erne omfattende undersøgelser af de brancher, der især var belastende,
og hvor de ansatte havde stress. Sammen har vi senere foretaget undersøgelser ved
Befolkningsundersøgelserne i Glostrup og i området omkring Rigshospitalet,
Østerbroundersøgelsen. Begge steder har det vist sig, at stress har en stor
betydning for helbredet. Samtidig har det stået os klart, at en række tidligere
forskningsresultater på grund af deres kvalitet måtte revurderes. Derfor vil man i
denne bog savne nogle af de dogmer, der stadig florerer, når man taler om stress.
Jeg har bestræbt mig på at beskrive facts, og for den, der vil søge yderligere
viden, er der forslag til videre læsning bagest i bogen.
Stress har mennesker altid oplevet. Det er nu blevet mere måleligt, også set med
videnskabens øjne. Man kan gøre noget ved sin stress, så derfor denne bog.
Bo Netterstrøm

Kapitel 1
Hvordan viser stress sig?
John skulle op i historie til studentereksamen. Det var det sidste fag, og
han skulle have mindst 8, for at hans gennemsnit blev 9,1. Det var kravet,
hvis han skulle ind på lægestudiet. Hele den foregående dag havde han læst,
men jo mere han læste, des mindre overblik syntes han, at han fik. Han følte
sig forvirret, nærmest glemsom, og blev irriteret på sine søskende, og i nat
havde han kørt rundt i sengen og var vågnet ustandseligt. Her til morgen
havde han kvalme og ingen appetit. Da han nærmede sig skolen, fik han
hjertebanken og ondt i maven. Han blev nærmest svimmel, da han endelig sad
ved det grønne bord, men klarede sig hakkende og stammende gennem eksamen og
fik sit 8-tal. Han var stresset i en kortvarig belastet situation, og to
timer senere syntes John, at verden så lys og lykkelig ud.
Et andet eksempel:
Christian og Bodils 2-årige datter Signe blev i løbet af vinteren tiltagende
træt og bleg og blev indlagt på den lokale børneafdeling. Her konstaterede
man, at Signe havde leukæmi. Lægerne forklarede Christian og Bodil, at
udsigterne til helbredelse var små for den form for leukæmi, men at hun
ville blive behandlet medicinsk. Bodil græd og var fortvivlet, Christian
reagerede ved at trække sig ind i sig selv. Bodil kunne ikke forstå
Christians reaktion og bebrejdede sig selv, at hun ikke var gået til læge
med Signe tidligere. Sit arbejde som sekretær kunne hun slet ikke klare. Hun
blev uligevægtig og græd over det mindste. Hun følte, at hun frøs konstant,
og om natten sov hun dårligt. Hun fik nu hyppigt blærebetændelse, hvilket
hun aldrig tidligere havde haft. Christian blev tiltagende irritabel, fik
tit ondt i maven, følte ingen appetit og tabte sig. På kontoret var han
ukoncentreret, glemte, hvad han skulle, og kom op at skændes med kollegerne.
Efter et halvt års behandling meddelte lægerne en skønne dag, at
behandlingen så ud til at have været effektiv. Signe blev erklæret rask, men
det tog flere måneder, før Christian og Bodil fungerede som før. De havde
begge været i en længerevarende krise, dog med vidt forskellige symptomer.
Et tredje eksempel:
Kirsten var sagsbehandler i en socialforvaltning. Hun var 58 år og havde
været ansat der i 24 år. I løbet af de sidste par år syntes Kirsten, at
arbejdet var blevet mere og mere belastende. Antallet af sager var efter
nogle afdelingssammenlægninger øget, klienterne, syntes hun, var blevet mere

urimelige. Der var for nylig indført PC-ere på alle kontorerne, for at gøre
arbejdet lettere. Kirsten havde aldrig før haft med computere at gøre og
følte slet ikke, at hun kunne komme til at lære at bruge en sådan. Hun sov
dårligt om natten og vågnede tidligt om morgenen og tænkte på de sager, hun
skulle nå i løbet af dagen. Hendes cigaretforbrug steg, og for at falde i
søvn om aftenen begyndte hun at drikke portvin. Kollegerne syntes, at hun
var blevet tiltagende gnaven og opfarende. Hun isolerede sig også mere,
orkede ikke at tale med de andre. Hendes læge konstaterede et forhøjet
blodtryk og mente, at hun havde fået en depression. Hun blev sygemeldt.
Kirstens chancer for at få et godt arbejdsliv igen syntes små. Kirsten var i
en kronisk stresset tiltand, der medførte både helbredsmæssige og sociale
konsekvenser.
I det første eksempel oplevede John en akut stress-situation, som han kun havde
symptomer på i kort tid. Bodil og Christian oplevede et betydeligt længere forløb.
I det tredje var Kirsten i en længerevarende stresstilstand. Deres udgangspunkt og
enden på historien var vidt forskellig. Alligevel havde de mange symptomer
tilfælles og oplevede alle, at de var stressede.
Stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være
både fysisk og psykisk. Stressreaktionerne i kroppen er organismens forsøg på at få
os til at overleve. Ved en operation eller ved en ulykke, hvor man f.eks. får sår
eller knoglebrud, bliver organismen stresset. Hormoner, det sympatiske nervesystem
og immunforsvar stimuleres for at kompensere for den skade, operationen eller
ulykken medfører i form af vævs- og væsketab og blødning. Resultatet bliver, at
organismen i løbet af nogle dage fungerer som før. Kun når belastningen har en
tilstrækkelig styrke eller er længerevarende, opstår egentlig sygdom som følge af
stress.
På tilsvarende måde reagerer organismen også ved en svær psykisk påvirkning, som vi
så det i eksemplerne med John, Bodil, Christian og Kirsten. De havde alle en række
symptomer på stress, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige.
Fysiske symptomer
Vi kender alle fornemmelsen af indre uro, rysten på hænderne, koldsved på panden og
hjertebanken, når vi bliver udsat for en forskrækkelse eller en anden voldsom
begivenhed. Dette er typiske stress-symptomer. Disse symptomer er resultatet af en
stimulering af det sympatiske nervesystem, hvorved adrenalin frigøres i større
mængder fra binyremarven. Blodtrykket og pulsen stiger, de små blodkar i huden
trækker sig sammen, så vi bliver blege, og pupillerne bliver store. Mange fryser og
føler, at tæer og hænder bliver kolde, når de bliver stressede. Vejrtrækningen
stimuleres også, og der kan opstå en tilstand med akut følelse af åndenød, såkaldt

hyperventilation, der resulterer i kramper i fingre pga. for lavt kuldioxidindhold
i blodet.
Ved længerevarende stress afløses en del af disse symptomer ofte af problemer med
fordøjelsen, man får ondt i maven, fordi tarmene bliver irriterede og trækker sig
krampagtigt sammen. Mange føler, at de skal på toilettet ustandseligt, og det kan
knibe med at holde på vandet. Lysten til sex svinder, og evnen til at sove igennem
om natten bliver dårligere. Man kan få hovedpine forårsaget af det høje blodtryk
eller hyppigere pga. muskelspændinger i nakke og skuldre. Når man føler sig
belastet, slapper man ikke af og spænder musklerne. I det hele taget oplever man
smerter stærkere, når man er stresset.
Stress påvirker også appetitten. Nogle reagerer med nedsat appetit, og ved
længerevarende stress kan der ligefrem være tale om vægttab.
En række sygdomme kan forværres af stress. Personer med forhøjet blodtryk vil få en
forværring. Ved iskæmisk hjertesygdom (åreforkalkning i hjertet), hvor hjertets
kranspulsårer jo er forsnævrede, vil det øgede krav, der stilles til hjertets
pumpeevne, kunne medføre smerter i hjertet på grund af iltmangel i hjertet, såkaldt
angina pectoris.
Astmapatienter oplever ofte, at de får en akut forværring af deres astma, når de
udsættes for større belastninger. Årsagen til dette er ikke helt klarlagt.
Sukkersyge forværres også ligesom migræne og visse former for epilepsi. På grund af
det nedsatte immunforsvar vil personer med kroniske infektioner få en opblussen af
infektionen, og dette er måske grunden til, at folk med tendens til mavesår kan få
tilbagefald og mavesmerter specielt ved længere tids belastning. Det har vist sig,
at mavesår skyldes en infektion i mavesækken, en infektion, mange er i stand til at
holde nede, så den ikke giver symptomer, selv om man har bakterierne i mavesækken.
Endelig oplever mange mennesker med kroniske sygdomme som f.eks. psoriasis og
leddegigt en forværring ved stress.
Psykiske symptomer
Organismens stressrespons er i meget høj grad bestemt af, hvordan vi oplever og
bearbejder en given belastning. Hvis vi reagerer lystbetonet på belastningen,
bliver vi ikke stressede. Vi kan blive opgearede og anspændte, men det er ikke det
samme som stress.
Den psykiske reaktion ved stress er karakteriseret af en kombination af anspændthed
og ulyst, som vist på figuren, hvor andre psykiske tilstande er vist i relation til
disse to reaktionsmønstre.
Irritabilitet, uro og rastløshed er oftest de første psykiske symptomer ved stress.
Afhængigt af, hvordan ens psyke ellers er, optræder aggressivitet, angst eller,
hvis man hurtigt opgiver, udmattethed. Træthed er et hovedsymptom ved stress, og
ofte følger hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det kan blive så grelt, at en

stresstilstand vanskeligt kan skelnes fra en hjerneskadetilstand. Mange bliver også
mere eller mindre drænet for følelser. De kan ikke mobilisere følelser, de bliver
uengagerede og kan helt ændre personlighed.
Adfærdsmæssige reaktioner
Ved oplevelsen af stress griber mange til brug af stimulanser. Et øget forbrug af
kaffe, tobak og alkohol er de almindeligste reaktionsmønstre. Brug af angstdæmpende
og beroligende medicin såsom benzodiazipiner (Stesolid mfl.) er udbredt. Mere
relevant, når man betænker de fysiologiske reaktioner ved stress, er brug af
såkaldte beta-blokkere, lægemidler, der hæmmer det sympatiske nervesystem. Mange
foredragsholdere har lært det fif at tage en beta-blokker, før de skal på podiet.
Tendens til relativt umotiverede vredesudbrud, mistro, aggressivitet, glemsomhed og
dårlig nattesøvn er adfærdsmæssige hovedsymptomer på stress.
På arbejdspladsen vil stress ofte medføre en påvirkning af samarbejdsrelationerne.
Aftaler holdes ikke, møder aflyses, opgaverne bliver udført overfladisk, og den
pågældende bliver fåmælt og indesluttet. Et stigende sygefravær anvendes af mange
og er tit et signal om , at der er noget galt.
Checkliste for stress-symptomer
Hvor stresset er du?
Hvorledes har væsentlige forhold forandret sig gennem det sidste år?
Giv fra 0 til 5 point ved hvert spørgsmål. Ved de spørgsmål, hvor tingene er så
gode, som de kan være, eller måske har forandret sig til det bedre, giver du 0
point. Ved spørgsmål, hvor tingene har forandret sig til det meget værre, giver du
5 point. Hvis det ligger imellem, giver du 1-4 point.
1. Bliver du let træt?
Er du snarere udmattet end energisk?
2. Irriterer folk, du kender, dig ved
at fortælle dig, at »du ser ikke så godt ud for tiden«?
3. Arbejder du hårdere og
hårdere og opnår mindre og mindre? ...........
4. Bliver du stadig mere kynisk og uengageret? ..
5. Bliver du ofte grebet af en
tristhed, du ikke kan forklare? ..............
6. Glemmer du ofte aftaler? .....................
7. Bliver du stadig mere irritabel og opfarende?

8. Ser du nære venner og familie mindre
end før? .....................................
9. Har du for travlt til at nå at
ringe til folk eller skrive julekort? ........
10. Lider du af fysiske småskavanker
såsom hovedpine, forkølelsessymptomer
eller lignende? ..............................
11. Er glæde en sjælden ting for dig? ............
12. Føler du dig desorienteret,
når dagens aktiviteter er slut? ..............
13. Er det muligt for dig at le
og lave vittigheder om dig selv? .............
14. Forekommer sex dig mere besværligt,
end det er umagen værd? ......................
15. Har du meget lidt at sige andre? .............
Total score ..................................
0-25 Du har det fint
26-35 Der er nogle ting, du skal være opmærksom på
36-50 Du er stresset, tal med dine nærmeste om det
51-65 Du er så stresset, at du bør søge lægehjælp
65+ Dit helbred er i fare
Hvad er stress?
Kapitel 2
Ordet stress kommer af det latinske stringere, at stramme eller snøre til. Begrebet
anvendes på flere forskellige måder. Nogle taler om, at de udsættes for stress,
andre, at de oplever stress, og atter andre, at de har stress. I det første
tilfælde er der tale om, at man betegner den påvirkning, man er udsat for, som
stress. Det er på den måde, ingeniører bruger begrebet. De taler om, at en bro er
udsat for stress, når den er ved at falde sammen. Den anden måde at bruge ordet på
har også været almindelig i mange år. Mange psykologer mener, at forudsætningen
for, at en påvirkning giver stress er, at den opleves belastende. Der er altså tale
om, at påvirkningen skal bearbejdes i hjernen og føles ubehagelig, før
stresstilstanden opstår.

Det har imidlertid vist sig, at stress kan opstå, også uden at den person, der
belastes, oplever belastningen som ubehagelig. Mange mennesker fornægter
ubehagelige oplevelser og er sig ikke bevidst, at en belastning faktisk belaster
dem. Derfor er det mere formålstjenligt at definere stress blot som en belastningstilstand,
uanset om den opleves ubehagelig eller ej.
Stress er altså en tilstand, man befinder sig i, når man belastes. Vi skal senere
komme ind på, hvilke belastninger, der kan være tale om, og hvilke faktorer, der
har betydning for, om en given belastning medfører stress.
Stressens fædre
En forløber til stressbegrebet blev introduceret i 1935 af den amerikanske fysiolog
Cannon, der beskrev de fysiologiske reaktioner, der udspiller sig, når dyr udsættes
for en psykisk belastning som f.eks. fare ved angreb fra et andet dyr. De
fysiologiske reaktioner, Cannon beskrev, er karakteriseret af en aktivering af det
sympatiske nervesystem med øgning af puls og blodtryk til følge samt en øget
produktion af binyremarvhormonet adrenalin og nervehormonet noradrenalin. Det
sympatiske nervesystem er den ene halvdel af det autonome nervesystem – den del af
nervesystemet, vi ikke har kontrol over med vores vilje – det selvregulerende
nervesystem. Den anden halvdel kaldes det parasympatiske nervesystem og aktiveres,
når vi slapper af, spiser eller sover. Det sympatiske nervesystems reaktioner er
hensigtsmæssige i en truende situation, idet de øger kroppens parathed til fysisk
udfoldelse – til kamp eller flugt. Cannon kaldte reaktionerne »Fight/flightreaktionen«.
Virkningerne af de to dele af det autonome nervesystem er skitseret nedenfor.
Selve betegnelsen stress i en biologisk sammenhæng blev første gang introduceret
året efter af den canadiske læge Hans Selye. Ved at iagttage patienter på
sygehuset, hvor han arbejdede, fik han det indtryk, at de til trods for at lide af
vidt forskellige sygdomme havde mange reaktioner, som var ens. Han noterede sig
blandt andet, at patienternes ansigtsudtryk lignede hinanden meget, hvadenten
patienten havde brækket benet eller fået en blodprop i hjertet. Han kaldte
udtrykket i ansigtet for »lige blevet syg-syndrom«. Han havde samtidig lejlighed
til at arbejde eksperimentelt med dyr, især rotter, som han på forskellig måde
kunne stresse ved at belaste dem. Herved kunne han måle kropslige reaktioner, som
f.eks. ændringer i hormonindhold i blodet og følgesygdomme til belastningen. På
baggrund af disse undersøgelser udviklede Selye teorien om eksistensen af et
»Generelt Adaptations Syndrom«, der opstår ved længerevarende belastninger, især
karakteriseret af en stimulering af hypofyse og binyrebarken og dermed udskillelse
af hormonet kortisol. Det Generelle Adaptations Syndrom beskrev Selye som bestående
af flere faser. Ved udsættelse for en belastning, det være sig fysisk eller
psykisk, reagerer organismen med en alarmreaktion, hvor alle ressourcer sættes ind
på at klare belastningen. Herefter kommer en modstandsfase, hvor organismen har

vanskeligt ved at klare belastningen, og hvis denne fortsætter, indtræder
udmattelsesfasen med sammenbrud og sygdom til følge.
En række undersøgelser dokumenterede i de følgende år, at stress medfører et
netværk af fysiologiske reaktioner – det såkaldte stressrespons – der på længere
sigt kan virke sygdomsfremkaldende. Det har endvidere vist sig, at både Cannon og
Selye havde ret, idet både det sympatiske nervesystem og hypofyse-binyrebarkaksen
aktiveres ved en stresstilstand.
De nyeste stressteorier går således ud på, at stressresponset fra det sympatiske
nervesystem er det dominerende, så længe organismen befinder sig i en
kampsituation. Opgives kampen, bliver det parasympatiske nervesystem og hypofysebinyrebarkaksen
dominerende. Det er denne sidste fysiologiske reaktionsform, der er
fremherskende ved en længerevarende stresstilstand. Man kan sige, at Cannon beskrev
det akutte stressrespons og Selyes alarmfase, medens Seley beskrev det mere
kroniske stressrespons.
Hormoner og nervesystemets rolle ved stress
De hormoner, der her er omtalt, produceres i binyrer og hjerne. Der er et nært
samspil mellem disse organer. Binyremarven kan betragtes som en del af
nervesystemet, hvor bl.a. noradrenalin og adrenalin produceres. Ved
stresspåvirkning aktiveres både hormoner og nervesystem, og der er et intenst
samspil mellem disse to. De hormoner, der især er tale om, er hormoner, der er med
til at frigøre energi eller på anden måde er med til at øge individets muligheder
for at bruge fysisk styrke, f.eks. til at kæmpe. Samtidig aktiveres det sympatiske
nervesystem, der bl.a. medfører en stigning i blodtryk og puls, således at hjertet
bedre bliver i stand til at sende de mængder blod ud, der skal bruges i musklerne
til det fysiske arbejde. Imidlertid kan denne reaktion på den ydre belastning
modificeres betydeligt ved hjernens mellemkomst. Hjernen bearbejder det stimulus
eller den påvirkning, personen er udsat for. Stressresponsets styrke, altså
hormonændringer og nervesystemsændringer, er delvist afhængig af, hvorledes
påvirkningen opfattes.
Kortisol dannes i binyrebarken. Produktionen er størst om morgenen og falder i
løbet af dagen. Ved udsættelse for en belastning stiger produktionen. Selv det at
stå op om morgenen medfører en stor stigning i produktionen. Denne reaktion er en
del af det såkaldte stressrespons og kan anvendes til at vurdere, om det enkelte
menneske reagerer normalt på en belastning. Man har hos dyr iagttaget, at
længerevarende belastning efterhånden udtrætter stressresponset. Den længerevarende
belastning medfører, at produktionen af kortisol efter længe at have været stor,
ikke reagerer med en stigning på yderligere belastning. Organismens
reguleringsmekanismer er blevet sløvet af det vedvarende høje kortisolniveau i
blodet.

I en ny svensk undersøgelse har man undersøgt stressresponset hos svenskere og
litauere. Udgangspunktet for undersøgelsen var det forhold, at hjertesygeligheden i
Litauen i flere år havde været markant højere end i Sverige. Forekomsten af de
faktorer, man normalt forbinder med en øget risiko for hjertesygdom, specielt
blodprop i hjertet, var den samme blandt de undersøgte fra de to lande. Det drejede
sig om højt kolesterol i blodet, højt blodtryk og rygning. Når de undersøgte
udsattes for tre forskellige belastninger såsom regneopgaver, en vredeprovokerende
test og kulde, reagerede litauerne med et meget svagere stressrespons end
svenskerne. Til gengæld lå deres indhold af kortisol i blodet på et konstant højere
niveau end svenskernes. Ved en række psykologiske prøver afsløredes det, at
litauerne i højere grad end svenskerne var depressive med tegn på en form for
udbrændthed. Fortolkningen af denne undersøgelse kunne være, at de belastende
levevilkår, litauerne oplever sammenlignet med svenskere, medfører en kronisk
stresstilstand med øget hjertedødelighed til følge. Man kunne sige, at de
undersøgte litauere befandt sig i modstandsfasen i Selyesk forstand.
Immunforsvaret
Både kortisol og adrenalin påvirker vores forsvar over for infektioner.
Ved sygdomme som leddegigt, bindevævssygdomme og astma anvendes kortisollignende
lægemidler som f.eks. prednison, og det er en gammel erfaring, at
infektionsrisikoen derved øges.
Der er et intenst samspil mellem hormoner, det autonome nervesystem og
immunforsvaret. De hvide blodlegemer, der medvirker ved bekæmpelse af infektioner,
de såkaldte »natural killer cells« og visse lymfocytter (andre hvide blodlegemer),
aktiveres, når vi udsættes for en belastning. Det er bl.a. undersøgt hos
faldskærmsudspringere, der jo naturligt nok i minutterne op til og under selve
udspringet føler en voldsom psykisk belastning. Adrenalinproduktionen stiger
kraftigt, og samtidigt øges koncentrationen af de infektionsbekæmpende celler.
Varer belastningen imidlertid flere timer, falder antallet af disse celler i
blodet, og der ses en stigning i koncentrationen af celler, der hæmmer de
infektionsbekæmpende. Blokerer man aktiviteten i det sympatiske nervesystem og
dermed adrenalinproduktionen, hæmmes immunforsvarets reaktion på belastningen.
Foruden celler medvirker en række såkaldte immunglobuliner i infektionsbekæmpelsen.
Disse kan måles i spyt og blod, og ved hjælp af gentagne spyt- og blodprøver kan
immunforsvarets reaktion på belastning vurderes. I flere amerikanske undersøgelser
er det vist, at produktionen af disse immunglobuliner falder ved vedvarende
belastning.
De fleste kender den følelse at føle sig lettere sløj, have ondt i halsen og snue
efter lang tids belastning f.eks. meget arbejde eller psykiske belastende
begivenheder såsom dødsfald blandt pårørende. Årsagen er den hæmning af

immunforsvaret, der finder sted i disse situationer. Et elegant, men noget uetisk
forsøg på at vise, at immunforsvaret faktisk hæmmes ved psykisk belastning, er for
nylig gennemført. Her indpodede man forkølelsesvirus i frivillige forsøgspersoner.
Forsøgspersonerne skulle herefter registrere belastninger hjemme og på arbejdet.
Man målte herefter i den følgende periode infektionens sværhedsgrad ved at optælle
antallet af lommetørklæder, den enkelte forsøgsperson havde anvendt. Der fandtes en
klar sammenhæng mellem en høj belastning, specielt på arbejdet, og antallet af
brugte lommetørklæder.
Andre fysiologiske stressreaktioner
Der sker en lang række andre fysiologiske reaktioner i kroppen, når man udsættes
for belastning. Fælles for disse er, at der er tale om stofskifteprocesser, der
tilsigter at frigøre energi til brug for organismen, når den udsættes for stress.
Der er tale om de såkaldte katabole stofskifteprocesser, hvorved større molekyler
nedbrydes til mindre, hvorved der frigøres energi. Nogle undersøgelser anskueliggør
dette.
Først en undersøgelse, hvor en gruppe studerende, der læste medicin, er fulgt.
Gruppen blev delt i to, en, der skulle til vintereksamen i december/januar og en,
der ikke skulle til eksamen før næste sommer. Man målte blodsukkerniveauet over
flere uger, før og efter eksamen. Blodsukkeret var højere hos eksamensgruppen, men
faldt ned på samme niveau som hos ikke-eksamensgruppen. Undersøgelsen viste, at
blodsukkeret ved eksamenssituationen var højere, og tolker man eksamen som en
stressbelastning, støtter denne undersøgelse antagelsen af, at man ved en
belastning får øget blodsukkerniveau. Andre undersøgelser af eksamenssituationer
har vist en stigning af kolesterol i blodet hos eleverne, uden at
kalorieindtagelsen øgedes.
En tilsvarende mobilisering af energi er demonstreret hos amerikanske revisorer,
der op til dead-lines skulle aflevere regnskaber, og som fik målt deres
serumkolesterol. Kolesterolindholdet i blodet steg op til dead-lines. Den samme
gruppe revisorer fik desuden målt koagulationstid, og man så, at koagulationstiden
faldt. Det vil sige, at blodets evne til at størkne forøgedes i stressperioden.
Endvidere viser en række undersøgelser, at blodtrykket hos grupper med belastende
arbejde, som f.eks. chauffører stiger mere hos disse end hos andre. Det er specielt
bemærkelsesværdigt, at belastningens resultat, altså blodtryksstigningen, holder
sig lang tid efter arbejdets ophør.
Hvad betyder dette for organismen?
Den energifrigørelse, som finder sted ved belastning på længere sigt, betyder en
nedbrydning af væv og dermed øget sårbarhed for sygdom.

Mere specifikt øger adrenalin blodkarrenes evne til at indbygge kolesterol i
blodkarrenes vægge, idet der opstår en skade i karvæggene ved højt adrenalinniveau
i blodet. Kortisol har lignende virkninger. Dette betyder alt andet lige en øget
tendens til åreforkalkning, som vi ser det hos patienter med højt kortisolindhold i
blodet pga. en kortisolproducerende svulst (Cushings syndrom). Forhøjet blodtryk
øger ligeledes tendensen til åreforkalkning.
Man taler om det metaboliske syndrom som det samlede billede, der opstår som følge
af længerevarende stress. Dette er en tilstand, hvor insulins evne til at føre
glukose (druesukker) ind i cellerne er nedsat (insulinresistens), og hvor der sker
en øget produktion af stresshormoner. Risikoen for udvikling af sukkersyge
(»gammelmandssukkersyge«) øges herved.
Endvidere øges blodets størkningsevne, og det er vist, at blodpladernes evne til at
klæbe sammen øges, når man udsættes for stress.
Alt andet lige betyder dette en øget risiko for blodpropper, idet dannelse af
thromber (propper) i blodkarrene øges ved thrombocytaggregationen (blodpladerne
klistrer sammen). Tilsvarende øges risikoen for blodprop i hjertet pga. den øgede
åreforkalkning i hjertets kar.
Hvem får stress?
Kapitel 3
Eva er 27 år og enlig mor til to drenge på henholdsvis 7 og 5 år. Faderen
forlod familien, da den mindste var 1 år. Eva har siden arbejdet på en
plastvirksomhed, hvor hun pakker plastemner. I starten var hun glad for
jobbet, specielt syntes hun, at arbejdskollegerne var flinke, og de havde et
godt sammenhold. Virksomheden er indenfor det sidste år blevet fusioneret
med en større, hvilket har betydet nye arbejdsledere, som hun ikke har et så
godt forhold til som de tidligere. Samtidig er akkorden sat op.
Gennem det sidste halve års tid har Eva følt sig mere og mere træt i løbet
af arbejdsugen. Weekenderne går nu udelukkende med at slappe af og prøve at
være noget for hendes drenge. Den ældste er netop begyndt i skole og har
visse adfærdsproblemer. Klasselæreren har meddelt Eva, at han skal til
psykolog. Eva synes efterhånden kun, at dagligdagen går med at overleve,
idet hun skal op kl. 6 om morgenen for at nå at sende børnene i henholdsvis
skole og børnehave og nå på arbejde til kl. 7.30.

Eftermiddagen går med at købe ind, hente børnene, få lavet mad, og efter
opvasken har hun tit fundet sig selv sovende foran fjernsynet, efter børnene
er lagt i seng. Hun er begyndt at sove dårligt om natten, og lægen har
ordineret hende nogle sovepiller. Hun kommer aldrig ud om aftenen, andet end
en enkelt gang lørdag aften med en veninde, hvis hun kan få sin mor til at
passe børnene.
På dette tidspunkt føler Eva sig ofte deprimeret. Hun er begyndt at få
smerter i nakke og skuldre, smerter hun tilskriver arbejdet, og hun føler
egentlig kun glæde ved tilværelsen, fordi hun har børnene.
Imidlertid får veninden hende med på en udenlandsrejse, hvor hun møder
Henrik, der er automekaniker. De begynder at komme sammen, og efter et halvt
års tid flytter de sammen i en ny lejlighed. Livet ser nu noget lysere ud,
og den slidsomme hverdag med børn, arbejde, madlavning mv., som hun selv
tidligere klarede alene, deles de nu om. Eva har ikke længere brug for
sovepiller, og efter et års tid skifter hun arbejdsfunktion på virksomheden,
og hendes nakke- og skuldersmerter forsvinder. Hun begynder nu at deltage
aktivt i fagligt arbejde og venter til efteråret sit 3. barn. Denne gang
sammen med Henrik.
De krav, der blev stillet til Eva førhen, blev hun efter mødet med Henrik bedre i
stand til at klare samtidigt med, at de mindskedes ved arbejdsdeling i familien.
Kravene til hende var simpelthen alt for store. Var Evas liv som enlig mor fortsat
uforandret, var hun givetvis gradvist røget ind i en nedslidningssituation, der
kunne have medført førtidspensionering allerede før 40-års-alderen.
Benny er 52 år og buschauffør i København. Han har tidligere kørt trolleybus
og husker fra dengang, hvorledes man kunne mødes med kollegerne på endestationen
i Hellerup.
Efter trolleyvognenes nedlæggelse har han kørt bus på en fast rute gennem
den indre by og ofte holdt sine pauser ved endestationerne alene. Trafikken
er blevet mere og mere intens i den indre by, og Benny synes, at han har
tiltagende problemer med at håndtere vrede og af og til berusede passagerer.
Idet hele taget synes han, at passagererne er blevet mere »besværlige«.
Benny er gift med Gerda, og deres to piger er flyttet hjemmefra. Gerda
oplever ofte Benny som træt og initiativløs, når han kommer fra arbejde. Han
har i mange år ikke haft nogle regelmæssige fritidsinteresser, idet
skifteholdsarbejdet gjorde f.eks. aftenskole og lign. umuligt at deltage i.
Når tilstanden har gået ham mest på, har han taget sig et par sygedage for
ligesom at komme ovenpå igen.

En dag hører han om et selvstyreprojekt, hvor buschaufførerne selv skal
tilrettelægge bussens drift. Han søger straks ud til selvstyreruten og
bliver antaget. Nu får han regelmæssig arbejdstid, hver morgen og formiddag,
og selv om han skal arbejde hver anden weekend, føler han de nye
arbejdstider som et stort fremskridt.
Samtidig bliver ruten tilrettelagt således, at han kan holde pauser på
garageanlægget de fleste dage, hvor han pga. sine faste arbejdstider møder
de samme kolleger hver dag. Det længe nærede ønske om at gå på aftenskole
bliver nu opfyldt, idet alle aftener er frie nu.
Erfaringsmæssigt ville en buschauffør som Benny have gået på førtidspension eller
måske efterløn før pensionsalderen. Den isolerede arbejdssituation,
skifteholdsarbejdet og voldstruslerne gjorde buschaufførarbejdet endnu mere
belastende, end det var i forvejen. Det øgede sociale samvær på arbejdspladsen,
følelsen af indflydelse på sin arbejdssituation og undgåelse af skiftende
arbejdstider gav ham ny energi. De krav, buschaufførarbejdet stiller, er delvist
blevet kompenseret med den sociale støtte på arbejdspladsen og det øgede engagement
i fritiden.
Kaj er afdelingsleder i et forsikringsselskab. Han har altid været i
forsikringsbranchen og er nu 43 år. Selskabet er fusioneret med et andet og
større selskab, og de første fyringer af mellemledere har fundet sted. Kaj
ved ikke, om det bliver hans tur. Ved normal arbejdstids ophør stempler han
ud, men nogle dage går han tilbage til arbejdet for at være sikker på, at
det arbejde, han tror, der forventes af ham, er gjort til næste dag. Dette
usynlige overarbejde griber mere og mere om sig. Han ved også, at nogle af
kollegerne gør det. Efter fusioneringen er der indført et nyt edb-system,
som han synes, han har svært ved at sætte sig ind i. Kaj har fornemmelsen
af, at det nærmest forventes, at han kan systemet uden at have været på
kursus. Han tør ikke tale med sin overordnede om problemet, da han
forventer, at dette vil øge hans risiko for fyring.
Kajs kone Lisbeth ser efterhånden sin mand mere og mere udslidt for hver
dag, han kommer hjem, efterhånden senere og senere på aftenen. Da han også
begynder at tage weekenderne i brug, synes hun, at det bliver for meget.
Ægteskabeligt er det gået dårligt det sidste års tid, og en dag meddeler hun
ham, at hun vil prøve at bo lidt for sig selv. Dette slår Kaj fuldstændig
ud, og en morgen vågner han med kraftige brystsmerter og bliver indlagt med
et blodprop i hjertet (hjerteinfarkt). Han kommer sig rimeligt hurtigt, men
da han møder på arbejdet igen, bliver han kaldt op til ledelsen, der
meddeler ham, at man pga. indskrænkninger i firmaet bliver nødt til at fyre
ham.

Lisbeth, der har besøgt ham, da han var indlagt på hospitalet, bor stadig
for sig selv og synes efterhånden, at det er en ganske rar tilværelse ikke
at se på den udslidte Kaj hver aften. Hun prøver dog at give det en chance,
og da Kaj har gået hjemme i nogen tid og vænnet sig til arbejdsløsheden,
bliver de enige om at genoptage samlivet.
Kaj har store selvbebrejdelser, men efter 12 psykologsamtaler, som hans læge
har henvist ham til, bliver hans efterhånden noget ramponerede selvværd
langsomt genoprettet. Han beslutter sig herefter for at tage nogle
kvalificerende edb-kurser, og det lykkes ham efter et års tid at få arbejde
i et mindre forsikringsselskab i en lavere rangerende stilling end den, han
tidligere har haft.
Kajs blodprop var udløst af den store arbejdsmængde kombineret med det psykiske
traume, han fik, da Lisbeth ville forlade ham. En væsentlig årsag til, at han kom
på fode igen rent psykisk var, at Lisbeth flyttede tilbage, og at han fik justeret
sit arbejdsliv til et niveau, han kunne magte.
Bent er 40 år og har været lærer i 15 år. Han har siden han blev uddannet
fra seminariet været ansat på en kommuneskole i Københavns omegn. De første
år syntes han, det var spændende at være lærer, men i de sidste par år har
han gradvist syntes, at jobbet er blevet mere og mere anstrengende. Han er
samtidig blevet initiativløs. Han orker ikke at gøre noget ved huset
derhjemme og vil hellere sidde og se fjernsyn end dyrke udadrettede
aktiviteter. Han vågner op tidligt om morgenen og tænker med frygt på at gå
på arbejde. Appetitten er blevet dårlig, og han har tabt sig. De sidste par
år har han haft en klasse, nu 9. kl., hvor han har haft tiltagende
vanskeligt ved at holde disciplin. Klassen har 28 elever, og en del af dem
er voldelige og ganske uefterrettelige. Han har forsøgt at drøfte det med
sin inspektør, men denne har altid travlt og siger bare, at han må få det
bedste ud af situationen. Til sidst går han til lægen, der undersøger ham.
Han finder normale forhold, bortset fra let forhøjet blodtryk. Han bliver
henvist til samtaleterapi med en psykolog. Efter nogle samtaler bestemmer
han sig til at tage videreuddannelse på lærerhøjskolen. Den manglende
selvfølelse, han efterhånden har haft, retter sig herefter, og han bliver
mere bevidst om sine grænser og tager mere vare på sig selv. Efter et år på
lærerhøjskolen får han en ny klasse og synes nu igen, at det er sjovt at
være lærer.
Bent havde ikke kontrol over situationen. Lærergerningen blev meningsløs for ham.
Hans tidligere engagement var ved at gå fløjten. Ved at videreuddanne sig og lære
at sætte sig realistiske mål for sit arbejde, undgik han at blive udbrændt som
lærer.

Stress i samfundet
De fleste har en klar fornemmelse af, at stress er udbredt i den danske befolkning.
Men hvor hyppigt stress forekommer og hvem, der især rammes, ved man ikke så meget
om. Da der ikke findes noget entydigt mål for stress, er man henvist til anvende
forekomsten af symptomer på stress som målestok.
I en undersøgelse i 1972 spurgte Socialforskningsinstituttet 10.000 LO-arbejdere om
blandt andet symptomer på stress (1). Man spurgte bl.a. om hyppig hovedpine,
søvnbesvær, uoverkommelighedsfølelse og om ofte at føle sig stresset. Halvdelen
havde mindst et symptom på stress og 16% 3 eller flere. Ser man fordelingen af
disse svar på køn og alder, ser billedet således ud:
Kvinderne angav således hyppigere end mændene stress-symptomer.
Disse stress-symptomer sås hyppigst hos dem med den laveste indtægt og hos dem, der
havde skifteholdsarbejde. Medlemmer af skotøjsarbejderforbundet, tjenerforbundet,
keramisk forbund og nærings- og nydelsesmiddelarbejderforbundet havde hyppigst
angivet stress-symptomer. Medlemmer af postforbundet, hospitalslaboranterne og
privatbanefunktionærerne havde færrest stress-symptomer.
Det mest slående ved denne LO-undersøgelse var påvisningen af en sammenhæng mellem
stress-symptomer og lønform. LO-arbejdere, der arbejdede på akkord, især på såkaldt
tidsstuderet akkord, havde klart flere stress-symptomer end dem, der havde timeløn.
I en undersøgelse af buschauffører i København, Odense og Århus fandtes i 1978, at
buschaufførerne angav stress-symptomer dobbelt så hyppigt som gennemsnittet af LOmedlemmerne.
I en tilsvarende stor undersøgelse af knap 6.000 lønmodtagere i 1989-90 foretaget
af Socialforskningsinstituttet og Arbejdsmiljøinstituttet fandtes følgende billede,
når der blev spurgt om stress-symptomer (2):
Her var der ikke nogen klar alderssammenhæng, som der jo heller ikke var i LOundersøgelsen.
Til gengæld var der helt klart visse brancher, hvor de ansatte havde
hyppigere symptomer end andre. Topscoreren var tekstil- og beklædningsbranchen
fulgt af rengøring, begge kvindebrancher. Øvrige brancher, der lå højt, var stenog
glasindustrien og social- og sundhedsvæsnet. Blandt dem, der lå lavest, var det
grønne område og bygge- og anlægsområdet – typiske mandebrancher.
Da spørgsmålene ikke er de samme i de to undersøgelser, kan man på basis af disse
ikke sige noget om, hvorvidt stress-symptomer er blevet hyppigere eller mindre
udbredte siden 1972.

I Østerbroundersøgelsen fra 1981 angav 18% af de adspurgte i den erhvervsaktive
alder, at de var stressede nogle gange om ugen, og 10%, at de var stressede hver
dag.
I undersøgelsen Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 finder DIKE ( Dansk Institut
for Klinisk Epidemiologi) følgende, når et bredt udsnit af danskere er spurgt om
psykisk velbefindende i dagligdagen (3):
Undersøgelsen viser, at det dog er en ret stor del af befolkningen, der anfører
symptomer på, at de er belastede. Også i denne undersøgelse angiver kvinder
hyppigere symptomer end mænd.
Disse undersøgelser viser altså, at omkring en femtedel af den danske befolkning
næsten dagligt har symptomer på stress, og at symptomerne er hyppigst blandt
ufaglærte og blandt kvinder.
Er der en personlighedstype, der bliver særligt stresset?
I 1950-erne udviklede de amerikanske læger Rosenman og Friedman begrebet » coronary
prone behaviour«. Dette begreb kan oversættes til »blodproprisiko adfærd«. De havde
lagt mærke til, at de patienter med blodprop i hjertet, de mødte på det hospital,
hvor de arbejdede, i deres adfærd adskilte sig fra andre patienter. Patienterne var
ambitiøse, fortravlede, havde svært ved at slappe af, og fremtrådte ofte aggressivt
og fjendtligt. Denne personlighedstype kaldte Rosenman og Friedman type-A. Type-Badfærd
blev derimod karakteriseret som en adfærd præget af tålmodighed,
afslappethed, humor og ikke konkurrencepræget som type-A-adfærden.
I løbet af de følgende år undersøgte man derefter, om personer med type-A havde en
større risiko for at få blodprop i hjertet end type-B personer. Det viste sig
faktisk delvist at være tilfældet. Ved at videreudvikle de spørgeskemaer, man
brugte til at karakterisere de to adfærdstyper, har det imidlertid vist sig, at det
især er, i hvor høj grad man er på vagt eller fjendtligt indstillet over for andre
mennesker, der har betydning. Den amerikanske forsker Redford Williams har på
baggrund af forskningen omkring type-A udviklet denne erfaring til et egentligt
instrument til at måle graden af denne form for fjendtlighed eller »hostility«, som
han benævner den (4). Medens type-A forskningen ikke viste klare resultater i
Europa, ser det ud til af »hostility«-forskningen gør det. I Danmark er det
konstateret i Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, at personer med høj grad af
fjendtlighed har en øget risiko for at få blodprop i hjertet. Denne
personlighedstype, mener man, håndterer den belastning, han udsættes for, på en
uhensigtsmæssig måde – en måde, der medfører stress. Fjendtlighed måles normalt ved
en række spørgsmål, der måler mistro, vrede og aggression
Williams har opstillet en checkliste til at måle graden af fjendtlighed.
Kapitel 4

Hvorfor får vi stress?
Indtil dette kapitel er alene ordet belastning anvendt som årsag til stress. Vi
skal nu se på, hvilke typer belastninger – stressorer – vi idag ved, kan medføre
stress. Når det drejer sig om voldsomme begivenheder som krig og naturkatastrofer,
har der i mange år været enighed om, at her var belastningerne så voldsomme, at de
symptomer, de udsatte udviste, måtte være stressforårsagede. Svære psykiske
lidelser er kendt hos søfolk under krigen, der konstant var i risiko for at blive
ramt af et ubådsmissil, det såkaldte krigssejlersyndrom. Det stress, som KZfangerne
i de tyske koncentrationslejre oplevede, medførte en demenslignende
tilstand, bl.a. beskrevet i en dansk disputats af Henrik Nielsen (5). Selv
krigsfanger, der har oplevet få måneders internering, har udviklet svære symptomer.
Jordskælv og krigshandlinger, sidst i forbindelse med Golfkrigen har haft
dokumenteret effekt på dødeligheden af hjertesygdomme. I Israel påvistes en forøget
forekomst af blodprop i hjertet hos dem, der under Golfkrigen var bosat i områder,
der var udsat for truslen fra Saddam Husseins Scudmissiler.
Nu er denne bogs hovedsigte stress i dagligdagen, den form for stress, mange
mennesker oplever, en stress, der overvejende er udløst af psykiske faktorer.
Derfor vil det følgende fokusere på de psykiske stressorer, der er relevante.
Allerede i sidste århundrede konstaterede man efter obduktion af døde efter store
ildebrande, at disse havde sår i mavesækken, som man ser det ved mavesår. Disse
mavesår blev siden det mål, man brugte i dyreforsøg, når man skulle vurdere graden
af stress forårsaget af en given belastning. Det er vanskeligt at vurdere eller
måle en given belastnings størrelse, når det drejer sig om mennesker. Derfor har
dyreforsøg været en væsentlig kilde til vor forståelse af, hvilke stressorer, der
har betydning for udvikling af stress også hos mennesker.
Stressorer hos mus
Det mest elegante af de dyreforsøg, der er foretaget til belysning af, hvilke
påvirkninger, der medfører og hæmmer stress, er foretaget på mus. En efterhånden
velkendt metode var tidligere at tælle antallet af mavesår i maveslimhinden på forsøgsdyrene
som udtryk for, hvor stressede dyrene havde været i en given situation.
Man anvendte en forsøgsopstilling, hvor en mus var anbragt i et bur, i hvis bund
der kunne tilføres elektrisk strøm, så man kunne give musene elektriske stød. Man
varierede strømmens styrke og antallet af stød over de mange timer, forsøgene stod
på, og modificede andre forhold. Når forsøget var tilendebragt, taltes antallet af
læsioner i maveslimhinden hos de aflivede mus.
Ved den første serie forsøg fik musene stød et vist antal gange, og antallet af
mavesår var afhængig af, hvor mange stød musene havde fået. Man kan sige, at
størrelsen af de påvirkninger eller krav, der stilledes til musene, var bestemmende
for graden af stress.

Ved den næste serie forsøg var der installeret en ringeklokke i buret, der
aktiveredes kort før hvert elektrisk stød. Herved fik musene en advarsel om, at der
var et stød i vente, og kunne således forberede sig herpå. Ved obduktionerne
fandtes færre mavesår end ved første forsøg. Forudsigelighed reducerede altså den
sygsdomsfremkaldende effekt.
Ved den tredie serie forsøg var der installeret en afbryderknap, som musen kunne
påvirke og derved nedsætte el-stødenes varighed. Ved på denne måde at kunne
kontrollere den belastning, der fandt sted ved det at få el-stød, reduceredes
antallet af mavesår.
Ved den fjerde serie forsøg var der, foruden afbryderknappen, installeret en lyd,
der blev sat i gang ved aktivering af afbryderknappen. Herved fik musene et signal
om, at el-stødet var forhindret, og denne feed-back reducerede yderligere antallet
af mavesår.
Hævede man imidlertid antallet af el-stød eller gjorde dem stærkere, således at
belastningen øgedes trods afbryderknap og responslyd, steg antallet af mavesår. Når
belastningen eller kravene til musen oversteg dens handlemuligheder, øgedes
stressresponset. Der var altså her tale om en overbelastning.
Lignende forsøg er foretaget af biologen Knud Erik Heller, der som effektmål ikke
anvendte mavesårslæsioner, men foruden adfærdsobservationer havde mulighed for at
måle hjernens indhold af forskellige hormoner, herunder adrenalin, noradrenalin,
dopamin og serotonin (6).
Ved Heller’s undersøgelser af mus fandtes som noget centralt, at varigheden af
forsøget havde stor betydning for, hvor stressede musene blev. Ved kort tids
belastning observerede han, at musene blev aggressive og nysgerrige for
tilsyneladende at gøre noget ved den belastning, de var udsat for. Adrenalin og dopamin-koncentrationen
i hjernen steg ved korttidsforsøgene, hvorimod han ved
langtidsforsøgene observerede, at musene efterhånden blev mere frygtsomme og
tilbageholdende, som om de havde givet op, og hjernens indhold af serotonin steg.
Musene reagerede altså først med aktivering af det sympatiske nervesystem en
»fight/flight«- reaktion, hvorefter de gik over i en mere defensiv reaktionsform.
En anden markant observation var, at de dominante, altså de toneangivende hanner
(mus lever ligesom mange andre dyr i hierarkier) viste hormonreaktioner som ved
korttidsbelastningen, mens de subdominante (underordnede) hanner og hunnerne
udviste reaktioner svarende til langtidsbelastning.
Effekten af belastningen var således afhængig af såvel varigheden som det enkelte
dyrs ressourcer.

Stressorer hos aber
Går vi højere op i dyreriget til bavianer og andre aber, ses samme reaktioner, når
man påvirker deres indbyrdes hierarki. Disse reaktioner er indgående beskrevet af
den amerikanske neurofysiolog Sapolsky (7). Normalt har dominante bavianhanner lavt
kortisolniveau i blodet, lavt blodtryk og relativt mange hvide blodlegemer. De
subdominante derimod højere kortisolindhold, højere blodtryk og færre hvide
blodlegemer, hvilket alt andet lige gør dem mere sårbare. Når de udsættes for en
belastning, ses stærkere stressrespons med forøget kortisol, stigning af blodtryk
og fald af de hvide blodlegemers antal hos de dominante, men af kortere varighed
end hos de subdominante. Hos andre aber har man målt graden af åreforkalkning i
arterievæggene som udtryk for et langvarigt stress-respons. Det viser sig her, at
når man ændrer ved hierarkiet og f.eks. tager en dominant han ud af dette, bliver
de subdominante over en lang periode yderst stressede, indtil en ny hierarkisk
orden har fundet sit leje. Samtidig øges graden af åreforkalkning hos aberne.
Undersøgelserne af bavianer viste, at de mindst stressede bavianer var dem, som
kunne skelne mellem, hvad der var farligt og ufarligt, altså kunne sortere kravene
og vurdere deres relevans. Samtidigt mindskedes stressbelastningen hos dem, der tog
sagen i egen hånd, f.eks. ved at agere på en given fare ved at gå til angreb. Man
kan sige, de havde kontrol over situationen. Når en kamp med en anden bavian havde
fundet sted, udviste de bavianer, der vidste, hvornår de har tabt eller vundet,
mindst stressrespons. Hvis en overvundet bavian havde muligheder for at afreagere
på andre (benytte sig af den sociale støtte, der ligger i dette), reagerede den med
mindre stressreaktion.
Stressorer hos mennesker
Fra dyreforsøgene ved vi altså, at binyremarv- og binyrebarkhormonerne adrenalin og
kortisol produceres i større mængder, når dyrene bliver udsat for en belastning.
Denne fysiologiske reaktion er hensigtsmæssig, idet organismen herved bliver i
stand til at yde sit fysisk optimale. Varer tilstanden imidlertid ved, så vi, at
musene efterhånden blev frygtsomme og tilbageholdende, og deres hormonmønster
ændrede sig. Hormonniveauerne og nervesystemets reaktioner viste sig også at være
afhængige af, hvorledes situationerne tackledes, og hvorledes mulighederne var
herfor. Noget tilsvarende ses hos mennesker, hvilket kan illustreres med følgende
undersøgelser:
I en undersøgelse fulgte man forældre til børn, der havde leukæmi. Man vurderede
deres reaktionsmønster på børnenes sygdom, både når det gik godt, og når det gik
skidt. Ved behandling af leukæmi i 1970-erne, hvorfra undersøgelsen stammer, kunne
man i længere perioder få midlertidig helbredelse, hvor barnet havde det godt, men
hvor der pludseligt kunne opstå tilbagefald trods den medicinske behandling.
Samtidigt med at man målte forældrenes psykiske reaktionsmønster, målte man deres
udskillelse af kortisol i urinen. En gruppe forældre benægtede, at deres børns

tilstand var alvorlig, idet de reagerede med en afvisning af, at barnet kunne dø.
En anden gruppe reagerede mere naturligt med udtalt sorg og fortvivlelse. Den
sidste gruppe havde øget udskillelse af kortisol i urinen under barnets
sygdomsperiode. Efter barnets død normaliseredes kortisoludskillelsen hos de
reagerende forældre relativt hurtigt, hvorimod benægternes kortisoludskillelse i
lange tider lå stærkt forhøjet. Den manglende tackling af situationen betød altså,
at kortisoludskillelsen samlet var forhøjet set i forhold til de forældre, der
tacklede deres situation mere normalt.
En tredje gruppe deltog i undersøgelsen. Det drejede sig om forældre, der mente, at
deres børns sygdom var Guds vilje. Disse forældre udviste den laveste
kortisoludskillelse. Det meningsfulde i situationen medførte således det laveste
stressrespons.
Der er også konstateret sammenhæng mellem psykisk belastning og
adrenalinproduktionen hos mennesker. Hos EDB-arbejdere viste en svensk undersøgelse
således, at udskillelse af adrenalin, såvel på arbejde som hjemme, var højere end
hos en tilsvarende kontrolgruppe uden EDB-arbejde. Højest var udskillelsen ved
afbrydelser i arbejdet pgr. af problemer med EDB-maskineriet. EDB-folkene havde i
sådanne situationer ikke noget at tage sig til, hvilket medførte en yderligere
adrenalinstigning. I den samme undersøgelse viste man, at overarbejde medførte
yderligere høj udskillelse af adrenalin.
I Stockholm medførte en gennemgribende trafiksanering med indførelse af busbaner og
andre tiltag, der lettede bussens vej gennem byen på visse ruter, lavere produktion
af stresshormoner hos buschaufførerne. Kravene til chaufførerne var blevet mindre.
En lang række undersøgelser har vist, at psykisk belastning medfører øget risiko
for sygdom. Oftest har det imidlertid vist sig svært at måle, hvilken type
belastning, der er ansvarlig for den øgede risiko for sygdom.
En af de danske undersøgelser på området er lavet på slagterier, hvor man ved hjælp
af omfattende spørgeskemaer kunne karakterisere de ansattes belastning (8). Man
talte om høje krav, når de ansatte angav højt tempo og lav kontrol, som blev
defineret som manglende muligheder for at påvirke arbejdssituationen, når man stod
ved samlebåndet.
Slagteriarbejderne blev opdelt i tre grupper: Dem, der angav høje krav og lav
kontrol; dem, der angav middelkrav og middelkontrol; og dem, der angav lave krav og
høj kontrol. Man ser på figuren, at de med høje krav og lav kontrol, både hvad
angår indtagelse af smertemedicin, forekomst af sygefravær – hyppige rygsmerter og
høj ulykkesrate, ligger over de øvrige grupper. Der er en faldende tendens med
faldende samlet belastning.

En mere objektiv måde at vurdere belastningen på var aflønningsformen. Det viste
sig da også, at sygefraværet og ulykkesraten var højest hos de akkordlønnede og
lavest hos de timelønnede med bonuslønnede liggende mellem de 2 grupper.
En anden form for belastning er den, buschaufføren er udsat for, når han kører sin
bus, nemlig trafikintensiteten, som det blev beskrevet i undersøgelse af
stresshormoner hos chaufførerne i Stockholm. Ved en undersøgelse af buschauffører i
København havde man mulighed for at følge dødeligheden over en 7-årig periode
blandt disse. Samtidig havde buschaufførerne selv klassificeret deres rute,
eftersom trafikbelastningen forekom at være høj eller lav. Der fandtes en klar
sammenhæng mellem høj trafiktæthed, dvs. høje krav og udvikling af blodprop i
hjertet i løbet af en 7-årig periode. Derimod fandtes der ingen sammenhæng mellem
buschaufførernes angivelse af oplevet belastning ved arbejdet og blodprop i
hjertet.
Krav-kontrolmodellen
Disse undersøgelser er inspireret af den såkaldte krav-kontrol model, der er
udviklet af den amerikanske arkitekt Robert Karasek og den svenske stressforsker
Töres Theorell (9). Krav-kontrol modellen opererer med to hoveddimensioner: Krav
(demands) og kontrol (decision latitude). Kontrol-dimensionen består af to
underdimensioner, indflydelse (decision authority) og kvalifikationskrav (skill
discretion).
Ved at kombinere de to hoveddimensioner fås fire belastningstilstande. De, der er
udsat for høje krav og har høj grad af kontrol med situationen benævnes aktive,
kombinationen høje krav og lav kontrol belastet ( på engelsk strain), lave krav og
høj kontrol for afslappet og både lave krav og lav kontrol for passiv. Jo mere man
bevæger sig opad til højre i figuren jo mere belastet bliver man, jo mere strain
udsættes man for. Bevæger man sig derimod opad til venstre følger man aktivitetsdiagonalen.
Karaseks oprindelige ide med modellen var, at den skulle kunne
forudsige spændende og udviklende jobs og ikke sygdom, som den kom til.
Modellen er da også videreudviklet ved netop at lægge vægt på kontroldimensionens
kvalifikationskrav som et positivt element. Følges aktivitetsdiagonalen opnår man
en udvikling baseret på den erfaring, man får ved at bruge sine kvalifikationer.
Denne udvikling kan både det enkelte menneske, men også de omgivelser, den
organisation, som vedkommende befinder sig i, opnå. Man taler nu om det udviklende
arbejde og den lærende organisation som faktorer, der modvirker stress. Kendetegnet
ved disse begreber er netop en bevægen sig ud ad aktivitetsdiagonalen og ikke ad
straindiagonalen.
Modellen har vist sig værdifuld, dels fordi den er så enkel, dels fordi den har
vist sig anvendelig på en række områder. Som vi så ved slagteriundersøgelsen, er

der en klar sammenhæng mellem at være belastet, dvs. være udsat for både høje krav
og lav kontrol, og sygdom.
De krav, der stilles i arbejdssituationen, er af vidt forskellig art. Kravene til
slagteriarbejderen er bestemt af akkorden, altså rent kvantitative krav. Jo højere
akkord, des større krav. Er der tale om en gruppeakkord, kan den enkelte
slagteriarbejder ikke selv regulere sit arbejdstempo, hvorimod han ved
enkeltmandsakkord selv har nogen grad af kontrol med arbejdstempoet. Er der derimod
tale om timeløn, er muligheden for at bestemme tempoet selv større, og graden af
kontrol er større.
For den kontoransatte med serviceopgaver er kravene mere kvalitative. Det er selve
kvaliteten af det arbejde, der udføres, der er afgørende for produktiviteten på
længere sigt. Men servicefagene kommer i disse år mere og mere til at ligne
produktionsvirksomheder, hvad angår kvantitative krav. Visse bankmedarbejdere
f.eks. skal omsætte for så og så meget årligt for at leve op til de præstationsmål,
der er sat. Konkurrencen inden for servicesektoren øger de kvantitative krav til
medarbejderne med stigende belastning til følge. Indflydelsen på arbejdssituationen
og mulighederne for personlig udvikling bliver derfor de strenge, der kan spilles
på, hvis arbejdet skal gøres mindre belastende. Som det vil blive beskrevet i
Kapitel 6, kan det faktisk lade sig gøre at kompensere for den belastning, som
kravene medfører, ved at øge graden af kontrol for den enkelte. På denne måde føres
medarbejderne fra en situation karakteriseret af strain over mod en situation
karakteriseret af aktivitet.
Krav-kontrolmodellens dimensioner passer godt ind i den psykologiske beskrivelse af
stress. Vi har set, hvordan strain medfører stress. På samme måde kan de øvrige
elementer i den psykologiske stress model beskrevet i Kapitel 1 indpasses i kravkontrolmodellen.
Aktivitet medfører glæde, afslappethed hvile og passivitet
kedsomhed.
Som modificerende faktor for den belastning, der kan medføre stress, har man i de
senere år fundet, at den sociale støtte, der kan opnås såvel i arbejdssituationen
som hjemme, har stor betydning. Personer med social støtte har mindre risiko for
udvikling af stressbetinget sygdom (10). Det er her væsentligt, om der foruden et
socialt netværk også i praksis er tale om en reel støtte til at håndtere en given
psykosocial belastning.
Et oplagt eksempel på betydningen af social støttes betydning for helbredet er den
manglende sociale støtte for de efterladte ved en ægtefælles død. I en større
engelsk undersøgelse fandt man således, at dødeligheden i de første 6 mdr. efter at
være blevet enkemand var forhøjet med 40%. Specielt kredsløbssygdomme som blodprop
i hjertet bidrog til denne overdødelighed. Ved at måle det sociale netværk har man

i amerikanske undersøgelser kunnet demonstrere, at dødeligheden af hjertesygdomme
er lavest i de grupper, der har det mest udviklede sociale netværk.
I en dansk undersøgelse af lokomotivførere fandt man, at den del af
lokomotivførerne, der kører lyntog, har betydeligt færre stress-symptomer end andre
lokomotivførere. I lyntog skal der på grund af hastigheden være 2 førere i
førerrummet i modsætning til de øvrige lokomotiver, der er enmandsbetjente.
Analogien til muse-forsøgene er her, at de mus, der fik feedback, havde mindre
risiko for at udvikle mavesår end de øvrige.
Ved Østerbroundersøgelserne på Rigshospitalet har man for nylig gennemført en
afprøvning af krav-kontrol modellen suppleret med faktorer som netop social støtte,
sociale relationer, konflikter på arbejdet, tryghed og tilfredshed (11). Her
fandtes en klar sammenhæng mellem strain og symptomer på hjertesygdom. Der fandtes
også en sammenhæng mellem strain og den samlede risiko for hjertesygdom målt ved
risikofaktorerne fedme, tobaksforbrug, blodtryk og fedtstoffer i blodet. Høj
ugentlig arbejdstid fandtes også at være en risikofaktor for hjertesygdom.
Endvidere fandtes bl.a. at lav grad af tryghed (et udtryk for forudsigelighed)
havde sammenhæng med overvægt, alkoholforbrug, manglende motion i fritiden, forbrug
af mavesårs- og smertestillende medicin, søvnbesvær og lavt selvvurderet helbred.
Søvnbesvær, som jo er et klassisk stress-symptom, havde en klar sammenhæng med høje
krav, få sociale relationer, konflikter og arbejdsutilfredshed.
Andre stressorer
Skifteholdsarbejde har vist sig at være en stressprovokerende faktor. Årsagen er,
at man ved arbejde om natten ændrer sin døgnrytme i løbet af tre til fire dage. Det
betyder, at stofskifteprocesserne, legemstemperaturen og det autonome nervesystem i
denne periode ikke fungerer med de døgnvariationer, de normalt udviser.
Legemstemperaturens døgnrytme f.eks. affladiges, så temperaturen i
omstillingsperioden ligger på 37,5 og ikke som normalt på 37,0 om morgenen og 37,5
om aftenen. Fordøjelsen påvirkes, og stresshormonniveauerne stiger. Det er påvist,
at LDL-kolesterolnivauet i blodet stiger hos natarbejdere. Forekomsten af iskæmisk
hjertesygdom og mavesår er som følge heraf da også fundet forhøjet hos
skifteholdsarbejdere.
Fysiske faktorer såsom kulde og støj har også en stressprovokerende effekt. Det er
velkendt, at udsættelse for støj medfører blodtryksstigning, og det er påvist, at
befolkningsgrupper, der bor i områder med høj trafikstøj, har højere forekomst af
hjertesygdom, højere blodtryk og indtager mere nervemedicin end andre.

Operation og smertetilstande medfører også stress. Efter en større operation i
bughulen f.eks. galdestensoperation er organismen 5-7 dage om at nå tilbage til sit
udgangspunkt mht. hormonal ligevægt.
En sammenfatning af vor nuværende viden om stressorer fremgår af figuren.
Modellen skal læses således. Stressorerne registreres i hjernen, hvor de
bearbejdes. Effekten af stressorerne på graden af stress og udvikling af sygdom
afhænger af den enkeltes ressourcer og den måde stressorerne håndteres.
Ressourcerne er bestemt af arv, konstitution, personlighed, det sociale netværk og
af mulighederne for kontrol, forudsigelighed og om stressorerne opfattes som
meningsfulde.
De samlede ressourcer er bestemmende for vores muligheder for at håndtere
stressorerne. Det vi bevidst eller ubevidst foretager os, når vi bliver udsat for
en belastning, kaldes coping.
Lad os se lidt på de enkelte dele af modellen.
Ressource
Arv
Vi er fra naturens hånd meget forskellige mht., hvordan vores organisme reagerer på
en stressor. Nogle mennesker har f.eks. en arvelig disposition til at reagere med
en meget kraftig blodtryksstigning i belastede situationer. Udsætter man f.eks.
sådanne personer for svære regneopgaver og ovenikøbet generer dem under
opgaveløsningen, stiger blodtrykket til meget højere værdier end hos personer uden
denne arvelige disposition.
Konstitution
Effekten af en stressor vil i høj grad være afhængig af, i hvilken fysisk og
psykisk form man er. Er man i forvejen åreforkalket, er riskoen for at få en
blodprop ved længere tids stress langt større end ellers. Asiater har pga. kosten
lavt serumkolesterol og udvikler derfor åreforkalkning i ringe grad på trods af
højt stressniveau. Er man i forvejen psykisk uligevægtig, er risikoen for at få
psykiske og adfærdsmæssige symptomer naturligvis forøget.
Personlighed
Ved sådanne forsøg er det især personer med høj grad af fjendtlighed, som beskrevet
Kapitel 3, der reagerer med kraftig blodtryksstigning. Det har også vist sig, at
personer med høj grad af fjendtlighed ved længerevarende belastning som f.eks.
stressende arbejdsforhold får en større stigning i blodsukkeret end andre. Den
stræbsomme, konkurrenceprægede type-A person producerer mere adrenalin end den mere
flegmatiske type-B person, når de udsættes for den samme belastning.

Kontrol
Muligheden for at gøre sin indflydelse gældende og at bruge sine evner, så der sker
en personlig udvikling, er nøglebegreber i forståelsen af, hvordan effekten af
stressorer modificeres. At kunne bestemme over sit liv og udnytte sine ressourcer
optimalt giver en kontrol over tilværelsen, så man ikke stresses. I museforsøgene
så vi, at mulighederne for at afbryde de elektriske stød nedsatte stressresponset.
Et eksempel på en stressor fra dagligdagen er den støj, vi udsættes for fra
trafikken. Vi har ingen mulighed for at gøre noget ved den, og det har da også vist
sig, at forekomsten af stressbetingede sygdomme og symptomer er større i områder
med høj trafikstøj end i andre områder.
Forudsigelighed
For at blive ved eksemplet støj, kender vi alle den forskrækkelse, en uvarslet høj
lyd kan medføre. Pulsen og blodtrykket stiger, og vi kan mærke, at vi kommer til at
svede og bliver anspændte. Reaktionen er helt anderledes, hvis det er en selv, der
forårsager støjen. De andres kanonslag gør en forskrækket, sine egne nyder man.
Meningsfuldhed
Piloten, der fører sit fly, lader sig ikke påvirke væsentligt af den støj, maskinen
producerer. For ham er den meningsfuld. Den fortæller ham, at motorerne arbejder.
Han ville snarere lade sig påvirke, hvis støjen pludselig forsvandt. Derimod
generes mange mennesker af støj fra flymotorer, der jo ikke har den samme mening
for dem.
Socialt netværk
Vi ved alle, hvor rart det er at kunne læsse af på andre i belastede situationer.
Blot det at kunne fortælle om en ubehagelig hændelse til andre, bevirker, at
ubehaget mindskes. En væsentlig effekt af akut kriseterapi efter svære ulykker er
netop at give den ulykkesramte lejlighed til at fortælle, hvad der skete for derved
at få styr på situationen.
Håndtering
Coping
Det, vi foretager os for at undgå stress, kaldes coping. Der findes ikke noget godt
dansk ord for begrebet coping. Det nærmeste man vel kan komme det, er ordene
tackling eller mestring. At tackle en situation betyder nærmest, at man håndterer
den. Med at mestre situationen menes i daglig tale noget positivt, at klare den.
Der ligger imidlertid ikke noget værdiladet i begrebet coping. Man kan »cope«
positivt og negativt, med succes og med fiasko, alt efter resultatet af den coping,
der foretages. Håndtering er måske den bedste måde at oversætte coping på.

Coping kan defineres som de mentale og/eller de adfærdsmæssige reaktioner, der har
til formål at forebygge, mildne eller afbøde en stresstilstand.
Disse reaktioner kan rettes mod såvel de stressfremkaldende faktorer,
påvirkningerne som mod effekten af disse – symptomer eller egentlig sygdom.
Man taler om copingstrategier, dvs. måder, hvorpå man reagerer på stress. De kan
være bevidste eller ubevidste. F.eks. kan man bevidst søge at undgå en situation,
man ved normalt vil give en stress. Men mange reagerer tillige ubevidst på stress
f.eks ved at ryge mere eller ved at lægge låg på deres frustration over tingenes
tilstand – begge negative copingstrategier. I kapitel 6 og 7 er forskellige
copingstrategier omtalt.
Alle disse modificerende faktorer, der udgør vores ressourcer og muligheder for
coping, påvirker, hvordan vores hjerne opfatter og reagerer på stressoren. Et
kraftigt stressrespons fra hjernen vil medføre en kraftig fysiologisk reaktion, men
denne reaktion påvirkes også af ressourcerne og af, i hvor høj grad copingen er
lykkedes.
Endelig vil især coping og konstitution være af betydning for om stress-symptomerne
og de fysiologiske reaktioner fører til egentlig sygdom.

Er stress farligt?
Kapitel 5
Stress er organismens svar på en belastning – en stressor – og har til formål at
beskytte os ved at gøre organismen kampklar, i stand til at yde sit yderste. Vi
oplever dagligt stressede situationer af minutter til få timers varighed og er i
stand til rent fysiologisk at vende tilbage til vores udgangspunkt efter kort tid.
Man mærker oftest, at man bliver stresset, tager sine forholdsregler ved coping,
hvorefter man slapper af eller prøver at dulme anspændtheden og ulysten.
Akut stress
Kun hvis stressoren er overordentlig kraftig eller påvirker en over måneder og år,
opstår der en risiko for udvikling af egentlig sygdom på grund af stress. Som nævnt
tidligere kan voldsomme begivenheder medføre så udtalt stress, at akut sygdom
opstår. Det vil især gå ud over mennesker, der i forvejen lider af kroniske
sygdomme såsom astma, hjertesygdom, blodtryksforøgelse mfl. Mange dødsfald opstår i
tilknytning til store sindsbevægelser.
Jeg har selv for nylig ved en konfirmation oplevet, at konfirmandens far
umiddelbart efter at have holdt en stærkt følelsesladet tale til sønnen faldt om
med hjertestop hen over bordet. Faderen havde i ugerne op til konfirmationen været
både arbejdspresset og meget nervøs for, hvordan selve konfirmationen ville
forløbe. Han havde tidligere fået målt sit blodtryk, og lægen havde sagt, at han
burde tage den mere med ro. Egentlige symptomer på hjertesygdom havde han ikke haft
tidligere.

Historien endte dog rimeligt godt. Faderen fik straks hjertemassage og mund-tilmund
kunstigt åndedræt, blev bragt på sygehuset og vågnede noget forvirret op den
næste morgen. Det konstateredes, at han havde fået en blodprop i hjertet, og han
fik 3 måneder senere foretaget en by-pass operation på grund af udtalt forkalkning
i hjertets kranspulsårer. Han er nu igen i arbejde, hvor han tager den mere med ro,
han har tabt sig og er holdt op med at ryge.
Kriser
Voldsomme akutte begivenheder såsom uhelbredelig sygdom hos en selv eller nærmeste,
dødsfald i familien, psykiske overgreb og vold kan medføre en krisetilstand. Angst
er et hovedsymptom ved en krise, men kriser kan have mange udtryk med f.eks.
depression, smerter og rastløshed som væsentlige symptomer. En krise har normalt et
forløb, der gennemgås i løbet af højst måneder. Den første fase, chokfasen, er ofte
domineret af frygt, frygt for gentagelse af den situation, der udløste krisen. Et
voldtægtsoffer eller en mor, der har mistet sit barn, vil i den første tid leve i
frygt for henholdsvis en bestemt type mænd, eller for at der skal ske de øvrige
børn noget. I chokfasen isolerer man sig ofte, man handler mekanisk og er
uimodtagelig overfor nyt. Til tider kan chokfasen udvikle sig til en egentlig
psykotisk tilstand.
Herefter følger efter dage eller få uger en reaktionsfase ofte kendetegnet ved
irritabilitet og modstand mod forandring. Der kan være tale om egentlig sorg,
depressive sindsstemninger, følelse af smerte og skyldfølelse. I denne fase nås
»bunden«, men herefter vil der komme en reparationsfase, hvor den kriseramte
begynder at blive mere udadvendt, og hvor en egentlig bearbejdelse af tilstanden
kan blive effektiv. Den sidste fase, nyorienteringsfasen, varer livet ud og kan hos
nogen udvikle sig til en mere velfungerende tilstand end den, den kriseramte
befandt sig i før. Man taler om at komme styrket ud af en krise. For andre vil den
voldsomme oplevelse, der medførte krisen, imidlertid have sat sig så kraftige spor,
at man kommer svækket ud af krisen og får en kronisk sygdom, det såkaldte
posttraumatiske stress-syndrom.
Posttraumatisk stress-syndrom
Dette er karakteriseret af en tilstand udløst af en traumatisk begivenhed som
beskrevet under kriser, hvor den voldsomme begivenhed bliver ved med at melde sig i
den pågældendes bevidsthed. Der kan forekomme mareridt, dårlig søvnkvalitet, og
tilstanden kan blive invaliderende. Den pågældende får ofte de samme symptomer som
ved den oprindelige begivenhed, når der opleves noget, der minder om begivenheden.
Man undgår alt, hvad der kunne minde en om begivenheden, og kan blive ganske
handlingslammet i dette forsøg på at beskytte sig. Mange forbliver irritable,
opgearede og rastløse, og det er karakteristisk, at det sociale og arbejdsmæssige
liv smuldrer.

Krigssejler- og KZ-syndromet er varianter af det posttraumatiske stress-syndrom, og
det er spørgsmålet, om ikke en betydelig del af de soldater og andre, der sendes
til krigszoner, løber en betydelig risiko for at udvikle posttraumatisk stress-syndrom.
Tilstanden forudsætter formentlig en vis psykisk sårbarhed for at kunne opstå.
Således viste en undersøgelse af elektroførere på de københavnske S-tog, at en
tredjedel af elektroførerne havde oplevet at køre over en person, der havde kastet
sig ud foran S-toget. Ved disse hændelser må elektroføreren ofte selv deltage i
oprydningsarbejdet og medvirke ved at samle afskårne legemsdele fra den oftest
dræbte sammen. Selv om en del elektroførere har oplevet adskillige sådanne
tilfælde, er det kun få, der udvikler en kronisk psykisk tilstand efterfølgende.
Det posttraumatiske stress-syndrom anerkendes som den eneste sygdom forårsaget af
stress som erstatningsberettiget i henhold til arbejdsskadeforsikringslovgivningen.
Udbrændthed
Det såkaldte udbrændthedssyndrom har et særligt forløb (12). Udbrændthed er en
fremadskridende tilstand, hvor en tidligere engageret, professionel person, som
yder service overfor andre mennesker, mister engagementet i arbejdet som følge af
arbejdsbetinget stress. Der sker hos den udbrændte en følelsesmæssig udmattelse, en
personlighedsændring med negative holdninger overfor andre. Den udbrændtes
effektivitet falder, og ydelsernes kvalitet falder.
Symptomer på udbrændthed:
– Emotionel udmattelse
Tab af følelsesmæssige ressourcer
Uengageret i personrelationer
Træthed
– Depersonalisering
Kynisme
Følelseskulde
Negative holdninger overfor andre
– Reduceret præstationsevne
Negativ selvvurdering
Slår ikke til i forhold til egne forventninger
Hjælpeløshed
Det har vist sig, at ansatte i undervisnings-, social- og sundhedssektoren,
fængselspersonale og andre grupper, hvis arbejde er relateret til andre mennesker,
har en særlig risiko for at udvikle udbrændthed. Disse gruppers arbejde indebærer
ofte krav om at kunne leve sig ind i et andet menneskes situation og yde en

professionel bistand ud fra en forståelse heraf. Der er i dette arbejde endvidere
ofte focus på problemer. Kontrollen over arbejdsbetingelserne både hvad kvalitet og
kvantitet angår er ofte begrænset. Ofte er der ikke den tid til rådighed, den
ansatte føler er tilstrækkelig for at nå et behandlingsmæssigt resultat. Kravene er
ofte modsatrettede og ofte ikke veldefinerede.
Risikoen for udbrændthed øges, når udsigten til helbredelse for patienten eller en
udvikling i positiv retning for klienten er ringe. Desuden øges risikoen, når
forholdet mellem ansat og klient er dårligt. Hvis den ansatte er usikker på sin
rolle overfor klienten og ikke kan arbejde professionelt, men i for høj grad
investerer sine personlige følelser i forholdet, forstærkes risikoen for
udbrændthed yderligere.
Karoshi
En særlig japansk variant af stress er det såkaldte Karoshi-begreb. Mange japanske
mænd investerer utroligt mange kræfter både kvalitativt som kvantitativt i deres
arbejde. De har ofte flere timers transporttid med toget daglig. Arbejdstiden
overstiger ofte 10 timer dagligt og det er flere steder et princip, at man ikke
forlader arbejdspladsen, før man er færdig med den opgave, der skulle løses den
dag. Færdes man i Tokyo, vil man se, hvorledes de store kontorkomplekser først
begynder at blive tømt for ansatte ved 22-tiden. Togene er morgen og sent aften
fyldt med sovende kontoransatte.
Japanerne har normalt haft den laveste dødelighed af hjertekarsygdomme i verden.
Men i de senere år har man konstateret en stigende hyppighed af forhøjet blodtryk,
apoplexi og blodprop i hjertet, især inden for gruppen af funktionærer i serviceog
kontorfag. Endvidere er der set tiltagende mange tilfælde af pludselig død hos
relativt unge mænd. Dette sidste fænomen kaldes Karoshi. Efter intensiv udforskning
af fænomenet mener man nu, at Karoshi-dødsfaldene skyldes langvarigt stress som
følge af lang tids arbejdsbelastning. Dødsårsagen menes oftest at have været
hjerterytmeforstyrrelser. Det japanske institut for folkesundhedsvidenskab har som
følge heraf udsendt en checkliste i et forsøg på at vende udviklingen. Denne
checkliste indeholder en række spørgsmål om arbejdsforhold, levevaner og fysisk
formåen. Man råder nu til at ryge mindre end 30 cigaretter om dagen, undgå alkohol
og stort kaffeforbrug, nedsætte forbruget af kød, arbejde mindre end 10 timer
daglig, undgå arbejde i ferier og gå regelmæssigt til læge.
Karakteren af denne rådgivning siger noget om, hvor hårdt visse grupper belastes i
deres arbejde i Japan, og hvilke adfærdsmæssige reaktioner, man betjener sig af.
Hjertekarsygdomme
Det har i mange år været kendt, at hjertekarsygdomme forekommer hyppigst blandt
ufaglærte arbejdere, og at hyppigheden falder med stigende social status. Ser man
imidlertid på hvilke faggrupper, der især rammes af disse sygdomme, er det

karakteristisk, at det især drejer sig om faggrupper, hvor man er chauffør,
arbejder på skiftehold, har monotont tempoarbejde eller er tilknyttet hotel- og
restaurationsbranchen. Nyere undersøgelser har vist, at det at være chauffør
udløser et højt stressrespons, og at stressresponset er højere, jo tættere
trafikken er. Overhyppigheden blandt skifteholdsarbejdere kan delvis forklares ved
de døgnrytmeændringer, der tidligere er beskrevet. Der er for tiden undersøgelser i
gang for at belyse stressresponset hos personer med monotont tempoarbejde.
Forholdene indenfor hotel-og restaurationsbranchen er ikke undersøgt i denne
sammenhæng.
I en disputats fra 1993 har jeg selv konkluderet, at psykiske arbejdsmiljøfaktorer
såsom høje krav og lav grad af kontrol i arbejdssituationen medfører en
risikoforøgelse for udvikling af iskæmisk hjertesygdom med en faktor 2 – et tal,
der ligger på linie med risikoforøgelsen ved moderat tobaksforbrug (13).
For at illustrere problemets omfang er der i slutningen af 1980-erne foretaget en
beregning af, hvor mange dødsfald af hjertekarsygdomme, der kunne undgås i Danmark,
hvis stressorerne tempoarbejde, skifteholdsarbejde og støj helt blev elimimeret på
danske arbejdspladser (14). Det drejer sig om knap 1000 dødsfald årligt før 70-års
alderen.
Dette svarer til en femtedel af hjertedødsfaldene i denne aldersgruppe.
Iskæmisk hjertesygdom har dog mange årsager, der ofte virker sammen. Således er et
vist højt niveau af kolesterol i blodet nødvendigt for at kunne forårsage den
åreforkalkning af hjertets kranspulsårer, der medfører sygdommen.
Forhøjet blodtryk provokeres af stress. Især personer med arvelig disposition til
forhøjet blodtryk er i risiko. Hos disse mennesker ser man en betydeligt kraftigere
blodtryksstigning ved akut stress end hos personer uden denne disposition.
Stressprovokerede sygdomme
Man har i mange år talt om psykosomatiske sygdomme, som er sygdomme, der er
påvirkelige at psykiske påvirkninger. Begrebet burde forlades, da alle sygdomme
formentlig påvirkes i større eller mindre grad af det samspil af hormoner,
nervesystem og immunapparat, der stimuleres af de signaler, vores hjerne får fra
omgivelserne. Mavesår er et eksempel på, hvad man har kaldt en psykosomatisk
sygdom, men som omtalt i Kapitel 1 er stress ikke årsagen til mavesår, kun
medvirkende faktor. Dette gælder en del andre sygdomme, hvor forløbet af sygdommen
tilsyneladende er påvirkelig af psykiske faktorer som f.eks. omsorg.
Det har været diskuteret om udvikling af kræft kunne fremskyndes af stress, men der
er endnu ikke holdbart videnskabeligt grundlag for dette. Derimod ser det ud til,

at overlevelsen ved visse kræftsygdomme kan forbedres, hvis kræftpatienten oplever
høj grad af omsorg og social støtte.
Eksempler på mere almindeligt forekommende sygdomme, der især er påvirkelige af
psykiske forhold herunder stress, er følgende:
Iskæmisk hjertesygdom
Forhøjet blodtryk
Apoplexi
Migræne
Mavesår
Tyktarmskatar
Astma
Høfeber
Allergi i det hele taget
Leddegigt
Smertetilstande i det hele taget
Psoriasis
Kroniske infektioner
Depression
Psykiske lidelser i det hele taget
Kapitel 6
Stress på arbejdspladsen
På arbejdspladsen er der en lang række forhold, der kan medvirke til udvikling af
stress. Selve den måde, arbejdet tilrettelægges på, kan medføre stress pga for
store krav til de ansatte, manglende mulighed for at bruge sine evner og have
indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen samt muligheder for social støtte.
Manglende meningsfuldhed i arbejdet og uforudsigelighed, således at man ikke ved,
hvad næste dag vil bringe, kan også bidrage til udvikling af stress.
Tryghed i ansættelsen er en væsentlig stress-forebyggende faktor.
Arbejdsstedet kan også være indrettet på en måde, så støjniveauet kan virke
stressende. Arbejdsopgaverne kan være for simple, således at der mere er tale om
monotont arbejde. Der kan være trusler om vold eller chikane, og skiftende
arbejdstider, specielt natarbejde, kan bidrage til stress.

Muligheden for at håndtere stress på arbejdspladsen afhænger af hvilke
stressprovokerende faktorer, der karakteriserer den enkelte arbejdsplads.
For at nedsætte de krav, der stilles, kan der være tale om at ændre
arbejdshastigheden, gå ned i arbejdstempo, holde selvvalgte pauser eller måske
ændre arbejdsmetode eller skifte arbejdsopgave.
En større grad af kontrol over arbejdssituationen kan opnås ved at diskutere
arbejdet med kolleger og ledelsen og deltage i det faglige arbejde på
arbejdspladsen. Disse måder at håndtere stress på arbejdspladsen på, giver også
større mening og forudsigelighed i arbejdet.
Mere negative måder at håndtere stress på kan være at indtage en mere instrumentel
holdning til arbejdet, det vil sige blot udføre det arbejde, der nu engang bliver
pålagt en uden at engagere sig i det. En yndet måde at håndtere sin stress på er at
melde sig syg, når man synes, at det bliver for meget, og helt at forlade
arbejdspladsen, sige op, er den mest negative måde at reagere på.
Strejkevåbnet er ofte blevet brugt i forbindelse med psykiske arbejdsbelastninger.
Trusler om fyring, øgning af arbejdstempo eller arbejdstid har mange steder ført
til strejker eller obstruktion af arbejdet.
Nogle vælger at kompensere for et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved at kaste sig
over mere interessante fritidsbeskæftigelser, andre øger forbruget af stimulanser
som tobak og alkohol, evt. suppleret med medicinforbrug af f.eks. nerve- eller
sovepiller.
Regulering af det psykiske arbejdsmiljø
Stress-faktorerne i arbejdslivet bliver reguleret på flere forskellige niveauer.
Der er tale om såvel formelle som uformelle reguleringsmekanismer, som spiller
sammen.
Markedsmekanismernes frie spil
I en tid med stor arbejdsløshed er der en tendens til, at det psykiske arbejdsmiljø
forværres. Forventningerne til produktiviteten vil oftest øges, og mulighederne for
arbejdstagerne for at opnå tilfredsstillende overenskomster og samarbejdsaftaler,
der tilgodeser det psykiske arbejdsmiljø, er mindre end i perioder med mangel på
arbejdskraft.
Især indenfor områder, hvor der er tale om direkte nedskæringer i antallet af
ansatte, ser man denne udvikling. I brancher, hvor der regelmæssigt finder
fyringsrunder sted, som f.eks. indenfor bank- og forsikringsverdenen, er der mange
eksempler på, at de ansatte lader sig stresse mere og mere. Frygten for fyring kan

i nogle tilfælde få groteske følger. Et eksempel herpå er såkaldt usynligt
overarbejde, hvor den ansatte stempler ud for derefter at vende tilbage til
arbejdet for at give indtryk af en større præstation, end det faktisk var muligt
indenfor den normale arbejdstid. Derved ønsker den ansatte at give indtryk af, at
han eller hun faktisk når mere end kollegerne og derved måske nedsætter sin egen
risiko for fyring ved den næste fusionering.
Indførelsen af edb finder mange steder sted, uden at de ansatte får en
tilstrækkelig uddannelse i at anvende den nye teknologi. En del ældre arbejdstagere
har vanskeligt ved at tilegne sig de software-programmer, der indføres på
virksomheden. Det skaber et øget pres på den enkelte at skulle opkvalificere sin
kunnen indenfor dette nye område. Når edb-teknologien herefter anvendes som
argument for nedskæringer i antallet af medarbejdere på arbejdspladsen, øges
kravene således oftest dramatisk.
I enkelte kommuner har man nedskåret antallet af sagsbehandlere til mindre end
halvdelen med den begrundelse, at edb-teknologien nu kan gøre sagsbehandlingen
hurtigere.
Den statslige regulering
Arbejdstilsynet er den myndighed, der har til opgave at overvåge, om
arbejdsmiljøloven og dens intentioner overholdes på de danske arbejdspladser.
Indtil for få år siden havde man ikke fra Arbejdstilsynets side nogen systematisk
arbejdsmetode i forbindelse med overvågning af det psykiske arbejdsmiljø. Dansk
Arbejdsgiverforening havde haft held til at fastholde det standpunkt, at psykisk
arbejdsmiljø var aftalestof og derfor ikke hørte under arbejdsmiljøloven.
Da Arbejdstilsynets arbejde reguleres af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets
parter, havde den statslige tilsynsmyndighed således ikke nogen muligheder for at
agere på området, når den ene part satte sig imod dette.
I arbejdsmiljøloven slås det ellers fast, at »arbejdsmiljøet skal være
sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt«.
Desuden er det specificeret, at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges fuldt
forsvarligt, samt at der skal sikres et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I
bekendtgørelsen om arbejdets udførelse fastslås bl.a.: »Arbejdet skal i alle led
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis
og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan
have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed«.
Imidlertid lykkedes det i 1995 at få skabt nogle nye rammer for Arbejdstilsynets
arbejde vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsministeren havde nedsat et

udvalg med det formål at udarbejde forslag til, hvordan Arbejdstilsynets rolle og
metodeanvendelse kunne indrettes overfor andre aktørers roller på området.
Dansk Arbejdsgiverforening var repræsenteret i dette udvalg, hvor man enedes om
følgende:
Man definerede de stress-provokerende faktorer som såkaldte psykosociale
risikofaktorer. Disse blev opdelt i to grupper alt efter deres årsag. Den ene
gruppe er karakteriseret ved direkte eller indirekte at være knyttet til den
enkeltes arbejdssituation og har især udspring i arbejdsprocessen i de
arbejdsmetoder, der anvendes, eller de fysiske rammer. Denne gruppe kom til at
omfatte:
– Arbejdsstedets indretning, støj og temperatur.
– Ensidigt, gentaget arbejde.
– Voldsrisiko.
– Alenearbejde
– Skiftearbejde.
– Stor arbejdsmængde, hvor denne har mere end
ren midlertidig karakter.
– Arbejdet med mennesker under særlige vilkår.
På disse områder kan Arbejdstilsynet nu gå ind i en konkret sag på en virksomhed og
foranledige sagen løst. Det hedder sig, at Arbejdstilsynet i første omgang skal
hjælpe virksomheden med at afdække årsagssammenhængene samt problemernes alvor og
omfang. Hvis der foreligger en alvorlig helbredsrisiko, kan Arbejdstilsynet
herefter give påbud om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at forholdene undersøges
til bunds. Endvidere kan Arbejdstilsynet give vejledning om løsningsmuligheder.
Arbejdstilsynet kan således ikke give et påbud om en konkret løsning, f.eks. kræve
antallet af ansatte øget eller arbejdsmængden formindsket.
Den anden hovedgruppe omfatter psykosociale problemer, der har direkte baggrund i
ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden. Det drejer sig om:
– Løn- og pensionsforhold samt avancement- og uddannelsesforhold.
– Graden af medindflydelse på ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden.
– Job-usikkerhed, f.eks. ved nedskæringer på virksomheden, chikane, mobning eller
konflikter mellem kolleger.
Indenfor disse områder kan Arbejdstilsynet ikke foretage konkret sagsbehandling,
med mindre der foreligger en velbegrundet mistanke om en sundhedsmæssig risiko i
forbindelse med de nævnte forhold.

Den mest anvendte metode i forbindelse med regulering af det psykiske arbejdsmiljø
er, at Arbejdstilsynet beder virksomheden om at foretage en undersøgelse af
forholdene, evt. samtidig med et påbud om, at særligt sagkyndige personer, f.eks.
et konsulentfirma, inddrages i løsningen af problemerne.
Det faglige system
Samarbejdsaftaler og overenskomster er nok de faktorer, der har den største
betydning for udvikling af stress på arbejdspladsen. Akkordens størrelse, det
forhold om man har akkord eller timeløn, om man arbejder alene, hvordan
skifteholdstilrettelæggelsen er, tryghedsaftale mv. er alle forhold, der reguleres
ved aftaler, og som tidligere beskrevet har den største betydning for udvikling af
stress.
Ofte vil der være modstrid mellem hensynet til indtjening og hensynet til stressprovokerende
faktorer på arbejdspladsen. Eksempelvis vil en øget akkord give mere i
lønningsposen, men tilsvarende mere stress. Undersøgelserne fra slagterierne er et
godt eksempel herpå.
Mange fagforeninger accepterer i disse år en øgning af arbejdstiden, sågar helt op
til 12 timer pr. skift, til trods for at dette øger det stress, de ansatte udsættes
for.
Et eksempel på at de ansatte er gået imod deres faglige organisation i sådanne
sager, er strejkerne på slagteriet i Ringsted først i l990’erne. Her havde de
faglige organisationer indgået en aftalt om 12-timers drift, hvilket de ansatte
efter en strejke fik ændret til tidligere tiders 8-timers drift.
Håndtering af stress på arbejdspladsen
De handlemuligheder, der findes på en arbejdsplads for at undgå stress, er således
bestemt af både overenskomster og samarbejdsaftaler, men også den
virksomhedskultur, der hersker på den pågældende virksomhed. Det er således
afgørende, hvorledes man taler til hinanden på virksomheden, hvordan forholdet er
mellem over- og underordnede, helt ned til det personlige plan. Det er derfor
væsentligt, at man ved løsning af stressproblemer på virksomheden gør sig klart på
hvilket niveau, årsagerne skal findes.
Man kan tale om tre niveauer:
– den ansatte
– personalegruppen
– organisationen
Den ansatte

De væsentligste stress-provokerende faktorer, som den ansatte selv kan forholde sig
til, er
Krav, der bruger de samme ressourcer
Selvom man som ansat har et speciale, et område, man især er skrap til, er det
vigtigt at søge at udvikle sig professionelt. Det giver en større muligheder for at
få nye opgaver og mindre sårbarhed overfor ændringer i arbejdspladsens
arbejdsområder.
Specialister har det med at brænde ud og føle, at arbejdet bliver trivielt med
årene. En hjemmehjælper, der har et godt tag på svært syge klienter, må således
ikke vedblive med at have sådanne klienter. Omgang med mere velfungerende ældre vil
bidrage til at øge perspektivet i denne type arbejde.
Rolle, der bruger en både personligt og professionelt
Klient- og patientarbejde vil ofte tære på de personlige ressourcer. Men også
sælgere, forskere og andre, der lever sig ind i deres arbejde bør standse op en
gang imellem og se på sig selv, deres arbejde og øvrige liv for at undgå, at
arbejdet bliver en for altdominerende faktor. Samtaler med kolleger og familien om
den vægtning arbejdet har i forhold til privatlivet er vigtigt.
Ringe kollegastøtte eller lederstøtte
Man må her ofte selv tage initiativet til at få den nødvendige støtte i sit
arbejde. Forlang en samtale med den nærmeste overordnede en gang imellem og prøv at
tale med de nærmeste kolleger ikke blot om arbejdet, men om almindelige, dagligdags
ting. Et godt indbyrdes kendskab til hinanden virker befordrende i situationer,
hvor man har brug for opmuntring og støtte.
Isoleret og alenearbejde
Vanskeligt at håndtere på egen hånd, men foreslå ledelsen formelle muligheder for
at mødes regelmæssigt med kolleger.
Uklare mål eller afgrænsning af opgaven
En klar målbeskrivelse for hvad, der skal laves og til hvilken tid, er en stor
hjælp til at undgå stress. Afkræv ledelsen en klar tilkendegivelse af, hvad den
forventer eller opstil selv, hvad du mener, der skal nås og forelæg det for
ledelsen. Det er rart at vide, hvor mange enheder, der forventes produceret, eller
om det forventes, at patienten på sygehuset bliver selvhjulpen igen.
Uoverensstemmelse mellem mål og hvad der kan lade sig gøre
Her er der tale om et kernepunkt for udvikling af stress. En buschauffør kan f.eks.
ofte ikke både betjene passagererne ordentligt, overholde færdselsloven og holde
køretiderne på en gang. En socialrådgiver kan ikke både nå hundrede klientsager og
sørge for, at hovedparten af klienterne kommer i arbejde igen.

Derfor må man fra starten gøre sig sine og arbejdspladsens mål klart. Når man
herefter ikke det aftalte, er der da et grundlag for at diskutere målene og evt.
ændre dem i overensstemmelse med, hvad der kan lade sig gøre.
Uklarhed om rollefordeling
Man skal vide, hvilken rolle man selv har, og hvad kolleger og foresattes roller
er. Uklarhed om hvem, der gør hvad, skaber splid. Faste aftaler herom er vigtige og
bør foretages på dertil bestemte møder i personalegruppen.
Manglende uddannelse eller forkert udnyttelse af uddannelse
Indførelsen af ny teknologi er det bedste eksempel på, hvorledes manglende
uddannelse kan skabe stress. Ældre medarbejdere har ofte ikke forudsætningerne for
at sætte sig ind i computerprogrammer og bliver ofte sorteper i sådanne
situationer. Det er helt rimeligt at anføre overfor sine foresatte, at man har et
problem pga. manglende uddannelse inden for den opgave, der skal løses.
Manglende mulighed for at deltage i planlægning og prioritering
Blot følelsen af at have været inddraget i beslutningsprocessen, når der planlægges
for fremtiden, giver de fleste en identitetsfølelse med arbejdspladsen. Denne
identitetsfølelse eller korpsånd får mange til at klare langt større opgaver, end
de ellers ville have kunnet.
Disse punkter kan anvendes som en checkliste, når den enkelte skal prøve at
indkredse, hvad der forårsager den stressprovokerende situation.
Personalegruppen
Indbyrdes blandt de ansatte vil stressprovokerende situationer især opstå, hvis der
er uklarhed om rollefordeling, sagt med andre ord om »hvem der laver hvad«. Også
her vil en skæv rollefordeling, således at nogle hele tiden bruger de samme
ressourcer, ikke får ordentlig kollegastøtte eller må arbejde alene, være væsentlig
for udvikling af stress.
Personalegruppen har som ingen andre mulighed for at beskrive, hvor skoen trykker.
Gennem de ansattes viden om arbejdsopgaverne, medarbejdernes personlige ressourcer,
virksomhedens mål og den virksomhedskultur, der er på arbejdspladsen, kan
personalegruppen stille diagnosen i den pågældende afdeling. Samtidig kan
personalegruppen ved at arbejde som et team bidrage til udvikling af virksomhedens
samlede ressourcer.
Vigtigst er beskrivelsen af målene på arbejdspladsen. Tidsterminer, producerede
enheder og hvem der laver hvad, er basalt. Herudover er en gennemgang af
samarbejdsrelationerne vigtig. Roser og opmuntrer vi hinanden? Forstår vi, hvad vi
siger til hinanden? Planlægger vi arbejdet ordentligt? Det er spørgsmål, der bør
stilles i gruppen.

Opstår der så en konflikt i personalegruppen, er det vigtigt, at den bliver
behandlet systematisk, og at den bliver løst hurtigt. Uafklarede konflikter
medfører stress.
Organisationen
På det mere formelle plan spiller overenskomster og samarbejdsaftaler en større
rolle. Enhver virksomhed bør i detaljer have kortlagt, hvorledes det psykiske
arbejdsmiljø er på virksomheden for derved at kunne gribe ind og regulere, når der
er tegn på, at ansatte oplever for høj grad af stress. Faldende produktivitet og
øget sygefravær vil være de første tegn herpå.
Her kan et samarbejdsudvalg eller sikkerhedsorganisationen beskrive arbejdspladsens
psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med en arbejdspladsvurdering, der bør omfatte i
det mindste følgende forhold:
Tempo
Aflønningssystemet er den vigtigste faktor i styring af tempoet i arbejdet. Det er
tidligere beskrevet, at akkordarbejde medfører mere stress end timelønsarbejde.
Derfor bør det altid overvejes, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at afskaffe
akkordarbejde, hvor det findes. Især gruppeakkorder er belastende, da den enkelte
medarbejder paces frem af de andre ofte yngre medarbejdere. Højt sygefravær og
tidlig nedslidning er ofte resultatet af akkordarbejde i industrien. Det kan derfor
anbefales, at man forsøger at indføre fast aflønning og måler, om ikke den samlede
produktivitet fastholdes herefter, når sygefravær og personalegennemtræk
medinddrages i vurderingen.
Overarbejde
I tilfælde af hyppigt overarbejde på en virksomhed bør sikkerheds- og
samarbejdsorganisationen fastlægge regler for varsling af overarbejde og indføre
lofter for omfanget. Tilbagevendende overarbejde må medføre en diskussion om
ansættelse af flere medarbejdere.
Deadlines
Selv den bedste planlægning kan ikke modvirke, at der opstår problemer med at
overholde deadlines. Problematikken er her ofte, at de medarbejdere, der udfører
det konkrete arbejde, de, der ved, hvor skoen trykker, ikke har været inddraget i
planlægningen. Udvikling af teams, der selv planlægger og udfører arbejdet kan være
løsningen herpå. Herved udnyttes medarbejdernes ressourcer mere optimalt, og man
udvikler en »lærende organisation.
Skifteholdsarbejde
Det normale treskiftearbejde med en uges dagarbejde, en uges aften- og en uges
natarbejde giver specielt i natturnus mange mennesker store problemer, som

eskrevet i kapitel 4. Den efterhånden veldokumenterede stresseffekt af
skifteholdsarbejde nedsættes ved følgende tiltag:
1. Formindsk fast natarbejde
2. Reducer antallet af nætter i træk
3. Undgå korte intervaller mellem to vagter
4. Planlæg med flest mulige frie weekends
5. Overvej kortere natskift
6. Rotér med uret (dag, aften, nat)
7. Begynd ikke morgenvagten for tidligt
8. Tillad mulighed for individuel flexibilitet
9. Informer i god tid om den lagte skifteplan
Overvågnings-/maskinstyret arbejde
Jobudvidelse eller jobberigelse er her kodeordene for at undgå stress.
Tryghed i ansættelsen
Her er der tale om et område, der normalt reguleres af overenskomster.
Samarbejdsaftaler på den enkelte virksomhed med klare regler for, hvilke kriterier,
der skal anvendes ved afskedigelser, må være en af samarbejdsudvalgets fornemmeste
opgaver at få i stand. Er det »sidst ansat – først fyret«? Er det de ældste, der
skal ud, eller hvilke regler gælder? Danmark har Europarekord i utryghed i
ansættelsen – en skamplet for fagbevægelsen.
Rollekonflikt
En beskrivelse af hver medarbejders job foreligger mange steder i industrien. Men i
mange servicevirksomheder og i det offentlige hersker der blandt medarbejderne ofte
tvivl om, hvilken kompetence den enkelte har. En jobfunktionsbeskrivelse for hvert
enkelt job bør derfor foreligge.
Medarbejdersamtaler, hvor hver enkelt regelmæssigt drøfter sine arbejdsforhold med
den nærmeste foresatte, er et nyttigt instrument til at skabe klarhed for begge
parter om, hvad der forventes.
Alenearbejde
Ved visse typer arbejde er alenearbejde uundgåeligt, men der kan skabes muligheder
for, at den enkelte ansatte regelmæssigt mødes med kolleger. I tilfældet linie 166,
der beskrives senere, lykkedes det at tilrettelægge pauserne, således at buschaufførerne
dagligt havde mulighed for at mødes med kolleger. Hjemmeplejen er et andet
eksempel, hvor den enkelte hjemmehjælper ofte arbejder alene ude hos klienterne.
Her har man i flere kommuner ændret arbejdsgangene, så grupper af hjemmehjælpere
mødes dagligt for at diskutere de oplevelser og stressfaktorer, de har mødt i deres
arbejde.

Mulighed for at kunne tilkalde hjælp via telefon eller alarmsystem i tilfælde af
uhåndterlige situationer bør være obligatorisk for alle med alenearbejde.
Voldsrisiko
Denne stressor er blevet af tiltagende betydning. Flere og flere
institutionsansatte og ansatte indenfor servicefag oplever trusler om vold fra
patienter, klienter, kunder og helt fremmede.
På arbejdspladser, hvor der er en voldsrisiko, bør man have et forebyggelsessystem,
der indeholder følgende elementer:
1) System for identifikation af problemerne, herunder hvor volden opstår og under
hvilke forhold.
2) Let adgang til hjælp for den voldsramte, således at den ansatte kan føle sig
hjulpet umiddelbart i forbindelse med voldssituationen.
3) En mulighed for professionel behandling i sværere tilfælde inden for få dage.
4) Undervisning af de ansatte i at håndtere voldssituationer, herunder, hvorledes
de undgås.
5) Gennemførelse af almindelige, velgennemtænkte forebyggelsestiltag, så de er
synlige for alle.
6) Klare regler for forretningsgangen ved håndtering af voldsepisoder.
7) Synlig støtte fra topledelsen.
Specielle arbejdsopgaver
Når der er tale om arbejde med andre mennesker, såsom klienter, patienter mv.
stilles der særlige krav til forebyggelsestiltagene på organisationsplan.
En nøje vurdering af forholdet mellem arbejdsmængde og ressourcer er vigtig.
Sammensætningen af patient- eller klientgruppen er her bestemmende faktor. Ændres
denne, må ressourcerne revurderes. Der stilles store krav til planlægningen, og
ledelsen bør kunne vurdere den enkelte medarbejders ressourcer i forhold til
opgaverne. Her er også en nøje beskrivelse af jobfunktioner vigtig. Specielt skal
det være klart for den ansatte, hvornår der må skrides ind overfor klienten, eller
i hvor høj grad man skal indleve sig i patientens lidelser.
Ledelsens synlighed
I al moderne stressmanagement er de signaler virksomhedsledelsen udsender af
uvurderlig betydning. Ledelsen skal udstråle kompetence, handlekraft og indføling
med medarbejdernes problemer. Ledelsen skal informere om de mål, virksomheden har
stillet sig og de mål, medarbejderne forventes at opnå. Vigtigst er det, at
ledelsen selv handler, som den forventer, at medarbejderne gør det.

Det kan godt lade sig gøre
Historien om PROJEKT SELVSTYRE PÅ LINIE 166
Et enestående eksempel på, hvordan man ved at ændre på arbejdets organisering kan
reducere stress og øge velværet på arbejdspladsen, er gennemført blandt
buschauffører.
Bus Danmark besluttede at gennemføre et forsøg med selvstyre på én busrute – linie
166, der havde rute kørende fra Glostrup til Hellerup i Københavns omegn. Forsøget
startede den 27. maj 1994.
Linie 166 var en gennemsnitlig rute både med hensyn til antallet af chauffører og
trafiktæthed. Der blev i princippet kun formuleret to betingelser fra starten: 1)
de kontraktlige forpligtelser overfor administrationsselskabet HT skulle
overholdes, med mindre der kunne indgås separate aftaler om ændringer og
dispensationer. 2) Chaufførerne skulle drive linien for det samme beløb, som det
ville have kostet, hvis linien havde fortsat på almindelige betingelser.
Køretiderne og ruteføringen måtte ikke ændres.
Økonomi
Budgettet blev på 11 mio. kr. og skulle hvile i sig selv. Disse 11 mio. kr. skulle
dække løn til chauffører, vedligeholdelse af busser, reparationer som man købte sig
til på værksted, brændstof og andre forhold af betydning for driften. Indkøb af nye
busser indgik ikke i dette budget. Chaufførerne kunne disponere frit indenfor
budgettet.
Ledelsesform
Man valgte den ledelsesform, at buschaufførerne på demokratisk vis ved stormøder
hver tredie måned dels valgte 4 driftschauffører, dels traf beslutninger om alt
vedrørende busdriften. Driftchaufførernes opgave var at stå for en daglig
tilrettelæggelse af busdriften, herunder indkaldelse af løse chauffører,
kommunikation med Bus Danmark, regnskabsførelse mv.
Driftchaufførerne skulle normalt arbejde 3½ time med at køre bus efterfulgt af
driftopgaver i den resterende arbejdstid. Der var således ikke nogen egentligt
overordnede blandt chaufførerne i linie 166, idet stormøderne hver tredie måned
kunne vælge nye driftchauffører.
Derudover blev der nedsat 8 arbejdsgrupper, der skulle arbejde parallelt med
driftchaufførerne, men tage sig af begrænsede områder som f.eks.
turnustilrettelæggelse, reklamer og busindretning, værksted og vedligeholdelse,
passager-service og information, køretider, ruteplan, pressekontakt, personalepleje
og uniformer.

Arbejdstidstilrettelæggelse
Arbejdstidstilrettelæggelsen fandt sted ud fra chaufførernes ønsker. Samtlige
chauffører meddelte på hvilke tider, de især ønskede at arbejde, og det viste sig,
at det var muligt at få dækket hele busdriften ud fra de ønsker, chaufførerne
havde. 12 valgte rullende skift mod uret med start sent og i de følgende dage
tidligere og tidligere arbejdstidsbegyndelse. De øvrige 17 valgte fast turnus. 5
løse chaufførers arbejdstid blev ikke skemalagt.
Fælles for alle blev, at man arbejdede lørdag-søndag hver anden weekend.
Efterhånden som der skete en merindtjening som følge af nedsat sygefravær,
besparelser i driften mv., blev det muligt at ansætte 2 chauffører ekstra, hvilket
medførte, at længden af pauserne kunne øges. Hvor man tidligere havde haft 15-20
minutters pauser, blev disse nu som oftest op mod 40 minutter, alt inkluderet i
arbejdstiden. Den samlede arbejdstid svinger fra dag til dag, men er gennemsnitligt
knap 37 timer om ugen, den typiske arbejdsdag på godt 7 timer.
Forhold vedrørende busserne
Chaufførerne fik nu mulighed for at indrette chaufførsædet og buskabinen på en
anden måde. Man har opsat kaffeautomat og telefon til passagererne, og de
ergonomiske forhold for chaufførerne er blevet forbedret.
Ved at køre hensigtsmæssigt har der kunne opnås en besparelse på brændstoffet, og
antallet af skader på busserne skal være gået ned. Chaufførerne betaler for
vedligeholdelse og reparation på et nærliggende værksted, også disse udgifter
angives at være gået ned.
Sociale forhold
Driften blev tilrettelagt således, at pauserne kunne holdes på garageanlægget.
Dette betyder, at den enkelte chauffør i sine pauser har mulighed for at tale med
sine kolleger, der holder pause på samme tidspunkt. Tidligere holdtes pauserne
f.eks. ved endestationerne, hvor chaufføren oftest var alene.
Stormøderne gav mulighed for drøftelse af allehånde problemer i gruppen. 2½ år
efter projektets start kommer alle chauffører stadig til møderne hver tredie måned.
Alle forhold vedrørende personalepolitik blev også henlagt til selvstyregruppen.
Man indførte en aftale om, at chauffører, der ikke overholdt mødetider og i det
hele taget misligholdt de kollegiale forpligtelser, ville få en mundtlig eller
skriftlig påtale, evt. med fyring til følge. Det sidstnævnte er dog ikke sket.
Sygemeldinger administredes ligeledes af selvstyregruppen, og der indførtes regler
om varighedsattest ved langtidssygefravær og samtale med driftchaufførerne ved
længerevarende sygefravær.

Der indførtes endvidere den regel, at ønsker om fridage skulle imødekommes. Ønsker
om ferie skulle ligeledes imødekommes.
Hvordan gik det så?
Budgetterne er blevet holdt. Det har ovenikøbet været sådan, at man har kunne spare
ca. ½ mio. kr., således at man for dette beløb kunne ansætte yderligere 2
chauffører. Denne besparelse har dels været resultat af mindre omkostninger ved
vedligeholdelse og reparation af busser, dels nedsatte omkostninger i form af bøder
over uregelmæssigheder i driften, som driftselskabet normalt skal betale til HT’s
administrationsselskab.
Endelige medførte en ændret beregning af driftsydelserne og et fald i sygefraværet,
at man efterhånden kun undtagelsesvis tog en bus ud af sit forløb pga. sygdom hos
en chauffør. Ved starten var sygefraværet 15 dage pr. år i gennemsnit. 1 år efter
var det faldet til 8,9 dage, og 2½ år efter til godt 6 dage. Det øgede sociale
sammenhold medførte endvidere, at en chauffør havde større motivation for at
springe til, når der var forfald hos en kollega.
Konklusionen er, at der har været relativ stor tilfredshed med såvel projektet,
arbejdets organisering, og indflydelse som driftchauffører. Projektet er et forsøg
på at indføre en ny organisationsstruktur fra neden med en høj grad af overdragelse
af kompetence til chaufførerne selv. Man kan sige, at projektet er demokrati på
arbejdspladsen i dets yderste konsekvens. Det centrale i projektet har været, at
chaufførerne har fået kontrol over deres arbejdssituation gennem øget indflydelse
på arbejdets tilrettelæggelse og en vis kvalificering gennem den kompetence, de er
blevet tildelt. Endvidere har den sociale dimension med støtte på arbejdspladsen
fra kollegerne ved gennemførelse af længere pauser med mulighed for socialt samvær,
været væsentlig. Disse forhold må antages at virke som en slags afbødende
foranstaltninger i forhold til de krav, som buschaufførarbejde ellers medfører.
Selve det at køre bus med de krav, det medfører med passagerkontakt, køretider,
trafiktæthed mv., har der ikke kunnet ændres meget ved i projektet.

Kapitel 7
Håndtering af stress
Vi kan ikke undgå at blive stressede. Vi lever alle med stress – bliver stressede
daglig. Men vi kan blive bedre til at håndtere det stress, vi oplever, så
belastende situationer medfører mindre stress, og øge vor modstandskraft over den
helbredsskadende effekt af stress.
1. Undgå, at belastende situationer medfører stress
Vi kan ikke undgå stressprovokerende situationer, men vi kan lære at blive bedre
til at håndtere disse. Ved at bruge forskellige værktøjer kan vi dygtiggøre os i at
reagere hensigtsmæssigt på stressprovokerende situationer.
Lad os tage nogle eksempler.
Situation 1
Du ser en morgen, at din teenage-søn nu igen har smidt sit vasketøj på gulvet i sit
værelse i stedet for, som du ofte har sagt til ham, at putte det i snavsetøjskurven
i kælderen. Du råber højt, at han nu ikke får lov til at gå ud i aften, når han
ikke kan holde orden på sit værelse. Drengen bliver sur, går sin vej og smækker med
døren. Nu bliver du ked af det, situationen er ude af kontrol, fordi du ved ikke,
hvornår han kommer hjem igen.
Situation 2
På vej til arbejde standser du foran et fodgængerfelt for at lade en fodgænger
passere. I det samme begynder bilisten bagved at tude i hornet, og da I kører
videre, overhaler han dig og giver dig fingeren. Du bliver rasende og forsøger at
forfølge ham. Det første du gør, da du kommer på kontoret, er at smække med døren
og uden at sige godmorgen påpege over for din sekretær, at hun nu igen ikke har
nået at sende referater ud fra mødet i går. Først lidt efter indser du det
urimelige i situationen og giver sekretæren en undskyldning.
Situation 3
Din chef lader dig forstå, at du må arbejde over den dag. Du bliver sur, men
spørger ikke om hvorfor, og du mærker, at du resten af dagen får mere og mere ondt
i maven. Om aftenen, da du endelig når hjem, og den øvrige del af familien har
spist, brokker du dig over, at maden ikke er ordentlig varm.
Situation 4

Da du endelig ser den sene TV-avis, vises en optagelse af et tilfælde af
utilsløret narkosalg på Istedgade samtidigt med at speakeren meddeler, at politiet
ikke havde tænkt sig at gribe ind. Den nat kniber det for dig at falde i søvn, og
om morgenen føler du dig stadig udtalt træt.
I den første situation følte du dig påvirket af, at sønnen trods talrige
irettesættelser stadig lod sit snavsede tøj flyde. Du kunne have påtalt det, og det
ville have været i orden, men dit toneleje og truslen om sanktioner gjorde, at
situationen kom ud af din kontrol. En dagligdags, bagatelagtig episode var blevet
til et problem, som du stadig var påvirket af, da episode 2 indtraf. Du burde have
indset, at selv om du havde »retten på din side«, havde du ikke umiddelbart noget
effektivt at stille op over for sønnens laden tøjet flyde. Jo, måske ved ikke at
have indrettet dig således, at tøjet skulle bringes ned i kælderen hver gang. En
snavsetøjskurv på værelset eller andre tiltag kunne måske forebygge gentagelser.
Du burde altså enten have kommunikeret klart eller ladet som ingenting og rettet på
forholdene siden.
Den anden situation havde måske forløbet anderledes, hvis episode 1 ikke havde
fundet sted forinden. Man kan spørge, om du ikke blot skulle have ignoreret den
anden bilist. Herregud, han var vel også stresset. Hvis du havde indset dette med
det samme, havde du ikke forfulgt bilisten, og du havde været i stand til at sige
ordentligt godmorgen til din sekretær. Nu fik du skyldfølelse og bidrog til et
dårligt psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads.
Hvorfor spurgte du ikke chefen om, hvorfor det arbejde netop skulle laves den
aften. Dermed havde du kommunikeret klart. I stedet stimuleredes din mavesæk til at
producere mere mavesyre, og familiens i forvejen matte stemning fik endnu en tak
nedad.
Du kan selvfølgelig godt tillade dig at blive ophidset over, at politiet ikke
anholdt den narkohandler, du så på TV. Men din vrede hjælper hverken dig selv eller
narkoproblemet. Så hvis du ikke har et vældigt godt forslag til politikerne, så lad
være med at lade det påvirke dig i længere tid. Tænk på noget andet, gør noget
andet og lad være med at tage en øl ekstra pga. det, du så. Eller involver dig i
kriminalpræventivt arbejde. Ellers bliver du yderligere stresset.
Hele forløbet kan stilles op i et skema efter følgende model.
Kommuniker klart
I situation 3 var klar kommunikation den copingstrategi, der ville have haft den
største effekt. Med andre ord den handling, der i størst grad ville nedsætte
risikoen for stress. Ved at lægge låg på og ikke stille sin utilfredshed til skue

over for chefen, bringer man sig i en stresset situation. En stresset situation
opstår også ved ikke at få ændret på beslutningen om overarbejde og ved at
spekulere på, at det ikke blev forsøgt. Endelig virker selve overarbejdet
stressudløsende. Nu var det jo ikke sikkert, at chefens beslutning stod til at
ændre, men et forsøg herpå ville dog have forebygget de efterfølgende
spekulationer.
Ved klar kommunikation kan en række simple forholdsregler anbefales.
1. Anvend et enkelt udsagn. Ofte er det nok. F.eks. »Undskyld mig, jeg vil gerne
vide, hvorfor dette arbejde ikke kan vente til i morgen?«
2. Beskriv, hvorfor du er utilfreds eller har ubehag. Det er vigtigt, at det der
søges ændret, beskrives specifikt. F.eks. »Jeg er træt i dag og mener godt, at
jeg kan nå det i morgen«.
Undgå brug af udtalelser som »det er altid/aldrig mig«.
Og selv om man er i dårligt humør, er det en god ide at anvende en blidere tone,
end man måske egentlig har lyst til.
3. Tag hensyn. Indføling er godt især, hvis ens anmodning ellers kan genere
modparten. Derfor er det klogt at begynde med en bemærkning om, at man skam godt
forstår modpartens synspunkt. F.eks. »jeg kan godt se, at der er meget travlt på
kontoret for tiden, men...«
4. Udtryk dine følelser. Det er i orden at gøre rede for sine følelser. Sig du er
skuffet, når du er det, og få din modpart til at hjælpe med at komme over den
følelse ved at ændre på det forhold, der medførte konflikten.
5. Ved løftebrud er det vigtigt, at det bliver beskrevet, hvad der var blevet
lovet, hvad modparten har gjort, og hvad du ønsker.
6. Gør rede for de konsekvenser, du ser, hvis ikke din anmodning følges.
7. Vær opmærksom på dit kropssprog. Dine bevægelser, kropsholdning, hvordan du
sidder eller står, alt betyder utroligt meget for, hvorledes det, du siger,
bliver modtaget. Der skal være overensstemmelse mellem ord og fysisk fremtoning.
Stadig påvirket af situationen
Gennemgå stresshåndteringsdiagrammet endnu en gang. Overvej om situationen
fortjener din opmærksomhed, om du føler, der er en god grund til at bruge energi på
den, og/eller om du har en relevant reaktionsmåde.
Hvis du svarer nej til et af disse spørgsmål, så prøv at overbevise dig selv om, at
du ikke er påvirket af situationen.

Hvis dette ikke lykkes, må du anvende en af disse strategier:
Tænk på noget andet
Det lyder let nok, men kan være svært nok endda. Afhængig af situationen kan du
råbe, mumle eller tænke: »Stop«. Blot det at råbe stop og bevidst give sig til at
tænke på andre ting, kan få situationen ud af systemet. Lykkes det, så sig tak til
dig selv bagefter. » Dygtig dreng, du kunne jo godt!«.
Gør noget andet
Forlang »Time out« af dig selv. Foretag dig noget andet, læs en bog, se TV, tal med
nogen, løb en tur. Blot gør noget andet. Og husk at give dig selv et skulderklap,
hvis strategien lykkes.

Tag det humoristisk
Det er lettere sagt end gjort. Men prøv at overdrive betydningen af situationen for
at sætte den i det rette perspektiv. Et godt grin giver en rar følelse, og dermed
er stresset væk.
Tal med andre om det
Denne metode nedsætter det stress, situationen kunne udløse. Blot det, at du får
formuleret, hvad situationen handler om, virker stressreducerende. Teknikken kendes
fra akut kriseterapi, hvor der er tale om meget voldsomme begivenheder, der skal
gennemdrøftes (debriefing).
Slap af
Brug en af de afslapningsøvelser, der er beskrevet i næste kapitel.
Så vil den indre uro, du føler, forsvinde. Eller gå en tur med hunden.
Mediter
Meditation kan både bruges i situationer, der kan udvikle sig til at blive
stressprovokerende, og til egentlig behandling af stress. Ved meditation afledes
man, samtidigt med at det fysiologiske stressrespons hæmmes. Man kommer på andre
tanker, og puls, blodtryk og nervesystem finder et roligere leje.
Meditationsteknikker er beskrevet i kapitlet om behandling.
Yoga
En ideel måde at koble af på. Beskrevet i næste kapitel.
Løb en tur
Enhver fysisk udfoldelse får dig til at tænke på noget andet, og du er ikke længere
påvirket af en mere ligegyldig situtation.
Pas på alkohol-tobaksforbruget
En af de væsentligste årsager til, at stress er sundhedsskadelig, er jo, at
nervesystemet ved en stresstilstand er gearet til, at man kan yde mest muligt.
Blodtrykket, pulsen, niveauet af adrenalin og andre hormoner stiger, og jo mere du
tænker på situationen, der gav dig stress, jo mere forstærkes stresstilstanden. Nok
dumler en øl eller en smøg her og nu, men flere af slagsen vil forstærke denne
tilstand, da dine tanker koncentreres om situationen. Alkohol og tobak stimulerer
hjernen, og du opnår den modsatte effekt af meditation. Derimod vil fysisk
anstrengelse få hjernen til at koble af. Så et godt middel mod den ophidselse, som
en belastende situation kan bringe en i, er en løbetur.
Stress logbog
Er man i en situation, hvor man dagligt udsættes for begivenheder, der føles
stressende, kan man med fordel anvende en stresslogbog. En stresslogbog er blot et

hæfte, en notesblok eller lignende, hvor stressprovokerende episoder noteres efter
følgende skema:
Hvornår: Skriv dato og tid.
Hvad skete: Beskriv hvor, hvad du lavede, og hvad
der skete.
Tanker: Hvad tænkte du?
Følelser: Hvad følte du?
Handling: Hvad gjorde du?
Optagethed: Hvor betydningsfuld var situationen for dig?
Herefter kan du, når dagen er omme, gennemgå episoderne ved at følge
stresshåndteringsskemaet. Det vil hjælpe dig til at tænke i de baner,
stresshåndteringskemaet anviser, og derved medvirke til, at du i lignende
situationer handler relevant og derved nedsætter risikoen for, at situationen
bliver stressprovokerende. At notere hændelserne efter dette skema vil også hjælpe
en til at bedømme situationen mere realistisk og gøre sig selv klart, hvilke
følelser og tanker situationen giver anledning til. Endelig kan stresslogbogen
senere være af værdi, når man skal vurdere, om du faktisk har gjort fremskridt i
din håndtering af stress.
2. Styrke modstandskraften over for stress
Grunden til, at man bliver syg af længere tids stress er, at organismens
stofskifte, nervesystem og immunapparat påvirkes. Man kommer i en legemlig
ubalance, hvorved åreforkalkningsprocesser accelererer, og modtageligheden for
infektioner øges. Det har vist sig, at de, der reagerer med den kraftigste stigning
af puls og blodtryk på stress, får de fleste kroniske skadevirkninger af stress.
Derfor er en af de vigtigste måder at styrke modstandskraften over for stress at
holde sig i fysisk god form. At være i fysisk god form betyder blandt andet, at organismens
reaktion på en stressprovokerende situation bliver mere behersket, end
den ellers ville have været. Blodtrykket stiger mindre, pulsen bliver ikke så høj
og produktionen af stresshormonerne ikke så stor.
En god fysisk form er karakteriseret af en god kondition, dvs. at evnen til at
optage ilt i kroppen er stor. Man kan optræne denne evne ved at dyrke motion. Det
er sådan set lige meget hvilken form for motion, der er tale om, blot det er
motion, der indebærer såkaldt dynamisk arbejde – i modsætning til statisk arbejde.
Dynamisk arbejde er fysisk udfoldelse, hvor flere større muskelgrupper bruges
afvekslende, således at de bliver iltforbrugende. Løb, boldspil, svømning og
cykling er eksempler på motionsaktivitet, der er dynamisk. Ved disse former for
motion spændes og afslappes de store muskler, der bruges regelmæssigt, og de får
derved mulighed for at optage mere ilt. Ved dynamisk arbejde øges det systoliske
blodtryk, så hjertet trænes til at kunne pumpe mere blod ud ved hvert hjerteslag.

Ved statisk arbejde derimod bruges de samme muskler i længere tid. De er spændte,
er trukket sammen, så ilttilførslen til musklerne bliver hæmmet. Musklerne bruger
herefter det såkaldte anaerobe stofskifte, stofskifte uden brug af ilt. Det er det
vi mærker, når musklerne »syrer til«, bliver udmattede. Vægtløftning og træning ved
brug af motionsmaskiner er eksempler på motion, hvor der især anvendes statisk
arbejde. Ved en sådan træningsform øges konditionen kun lidt, og hjertet trænes
ikke på samme måde som ved dynamisk arbejde.
Hvor meget motion skal der til?
Der skal egentlig ikke så meget til, før der sker en effekt af motion med dynamisk
arbejde. Ved at motionere 3-4 timer ugentligt, hvor pulsen ligger over 70% af det
maksimale, fås en trækningseffekt, der styrker ens modstandskraft over for stress.
Dette opnås ved at løbe en tur hver morgen, cykle 6 km til og fra arbejdet eller
regelmæssigt at deltage i organiseret sportsudøvelse. Det gælder blot om at komme
til at svede og blive let forpustet en halv time dagligt.
Overdreven motionsudøvelse har paradoksalt nok en skadelig effekt, når det drejer
sig om modstandskraften over for stress. Det er påvist, at elitesoldater har en
øget risiko for infektioner i de perioder, hvor de træner hårdt. Der er her tale om
mange timers træning hver dag. Generelt kan det ikke anbefales at træne mere, end
hvad man normalt gør før et maratonløb. Og selve maratonløbet må anses for at være
sundhedsskadeligt. De færreste gennemfører dog flere maratonløb årligt.
Social støtte
For at en stressprovokerende situation faktisk medfører stress, er det afgørende om
den handlemåde, den copingstrategi, der anvendes, har den forventede effekt. Den
coping, der foretages af den enkelte, kan falde negativt ud. Her er det, at det
sociale netværk spiller en rolle. Ved at diskutere den belastning, man er udsat for
med andre, får man mulighed for at vælge de bedste copingstrategier. Råd og
vejledning fra ens nærmeste eller kolleger på arbejdspladsen kommer på denne måde
til at virke som en slags stødpude, en buffer, overfor den belastning, man udsættes
for.
Det er derfor vigtigt, at man i alle livets forhold forsøger at alliere sig med
andre, således at man kan trække på andres ressourcer, når man kommer i
stressprovokerende situationer. Det har vist sig, at blot det at kunne tale med en
anden om sin situation f.eks. ved svær sygdom eller andre voldsommere begivenheder
øger chancen for komme hurtigere igennem forløbet. F.eks. halveres
hjerteinfarktpatienters risiko for at få en ny blodprop, hvis de har mulighed blot
for at ringe og tale med en sygeplejerske om sygdommen, efter at de er blevet
udskrevet. Selv anskaffelsen af et kæledyr har en positiv effekt.

Det er uklart, hvorfor social støtte har så stor effekt. En del af forklaringen
ligger nok i, at man føler sig mere tryg med et godt socialt netværk, hvor man kan
tale om sine problemer. Desuden undgår man ofte brug af mere uhensigtsmæssige
copingstrategier, såsom overdreven indtagelse af nydelsesmidler, når man kan læsse
af på andre.
3. Indrette sig og påvirke omgivelserne
Jo bedre man passer ind i det omgivende miljø, jo mindre stress udsættes man for,
og jo mindre oplever man stress. Amerikanske stressforskere har kaldt denne
betragtningsmåde »Person-environment fit«. Der ligger heri, at både miljøet og den
enkelte skal tilpasse sig hinanden. Det kan i sagens natur være svært at påvirke
omgivelserne så meget, at de faktisk passer til en. Snarere bliver det en selv, der
skal ændres for at undgå stress.
Man kan sige, at det gælder om at indrette sig, så omgivelserne passer til en i
videst mulig udstrækning. Herefter må man så justere sin egen adfærd efter
forholdene. Man skal med andre ord undgå at bringe sig i en situation, hvor man
ikke har kontrol over tingene, ikke kan forudsige, hvad der sandsynligvis sker i
den nærmeste fremtid, og prøve at stille overkommelige krav til sig selv og andre,
samtidig skal tilværelsen give en et indhold – en mening.
Alt for mange mennesker sætter alene ved deres alt for høje forbrug sig selv og
deres familie i en konstant stressprovokerende situation. De krav til fast, høj
indtægt, som købet af det alt for dyre hus eller bil stiller, påvirker mange
familier mere, end de aner. Når så samtidigt fyringsrunder selv indenfor etablerede
brancher såsom bankverdenen og DSB bliver almindelige, kan det meget let gå udover
den forudsigelighed, der burde være til stede for familien Danmark. Et manglende
værdisæt er for mange mennesker blevet det almindelige. Vi har ikke noget at slås
for i dagligdagen, der er kun få sager, vi brænder for. Roligansbevægelsen eller
måske snarere fanklubber inden for sportsverdenen, er et godt udtryk for, at man
forsøger at sætte noget andet i stedet for de værdier, der ikke opleves i
dagligdagen. Når arbejdspladsen eller familien ikke giver en meningsfuld
tilværelse, giver et tilhørsforhold til f.eks. Brøndbys supporters mere mening og
en klar social funktion. Gruppedannelse er både indenfor dyreverdenen og for os
mennesker et forsøg på at undgå stress. At blive medlem af en selskabelig forening,
et kirkesamfund eller at være Hells Angel er dybest set et forsøg på for den
enkelte at opnå det bedste »Person-environment fit«.
Selv i situationer, hvor vi burde kunne tilrettelægge vort liv, så det blev mindst
stresset, laver vi elementære fejl. Jeg husker således tydeligt, når familien tog
på sommerferie, da børnene var små. Det var stress de første dage, der ville noget,
og det var stress, vi selv havde bedt om. For det første kunne det ikke gå stærkt
nok med at komme afsted. Fredag eftermiddag, køre hele natten for at nå til det

forjættede land ved Middelhavet. De krav, min kone og jeg stillede til os selv, var
alt for store. Godt nok havde vi bestilt færgebilletter, men der hørte forudsigeligheden
også op. Med trætte børn på bagsædet måtte vi ofte bruge timer på at
finde et overnatningssted, vi syntes, vi kunne betale. Og når vi nåede frem til
campingpladserne ved Middelhavet, var der ofte optaget. Trætheden og frustrationen
over, at alt ikke var så rosenrødt, kom til at slide mere og mere på de voksnes
indbyrdes forhold, så den sociale støtte efterhånden kunne ligge på et lille sted.
Det viste sig endvidere ofte, at min kones og mine egne forventninger til, hvad vi
skulle nå at se og gøre på en sådan ferie, ikke var de samme. Hvor jeg gerne ville
ud i naturen, foretrak min kone kulturseværdigheder og byer med deres fristelser.
Så selve meningen med ferien – udover selvfølgelig at stresse af, var bestemt ikke
klar.
Set ud fra et stressforebyggende perspektiv ville en charterrejse med alt betalt
hjemme fra have været at foretrække. Det stiller nu en gang større krav til
økonomien og er ikke så »sjovt« som campinglivets glæder.
Hvordan kan du selv indrette dit liv,
så du forebygger stress?
Tænk over, hvad du egentlig vil med livet. Har det en mening. Hvilke områder
prioriterer du mest, din familie, dit arbejde, din sport?
Har du indrettet dig, så du kan overskue, hvad der kan ske i fremtiden. Er der en
vis grad af forudsigelighed og kontrol i din tilværelse. Har du mulighed for selv
at bestemme på væsentlige områder i din dagligdag. Har du opbygget et socialt
netværk, som kan hjælpe dig, når du har brug for det. Er de krav, der stilles til
dig, for store, så du bør gøre noget ved det.
Det kan lyde lidt svulstigt, men det er præcis, hvad der skal tages fat i, hvis man
vil nedbringe graden af stress. Man kan ikke være lykkelig og kronisk stresset på
en gang.
De teknikker, der er beskrevet nedenfor, kan hjælpe dig til et mindre stresset liv.
Lær dine stress-symptomer at kende
Din familie og dine arbejdskammerater bemærker oftest din stress, før du selv gør
det. Det er vigtigt at få håndteret situationen, før de fysiske, psykiske og
adfærdsmæssige symptomer påvirker dig og dine omgivelser for meget. Derfor er det
fornuftigt selv at kunne mærke, hvornår du bliver stresset.
1. Lær at tage din puls enten på håndleddet eller på halsen. Noter hvad den er på
en god dag, hvor du har det rigtigt godt. Hvis den ligger mere end 10 slag i
minuttet højere over flere dage, er det tegn på stress.

2. Har du tendens til forhøjet blodtryk, bør du måle dit blodtryk dagligt. Der
findes nu billige, automatiske blodtryksmålere, der er nemme at håndtere. Er du
stresset, vil det stige.
3. Læg mærke til dit tobaks- og alkoholforbrug. Det har en tendens til at stige,
når man er stresset.
4. Vågner du »for tidligt«, eller kan du ikke falde i søvn om aftenen, kan det også
være et tegn på stress.
5. Gennemgå stress-symptomerne i Kapitel 1 og prøv at vurdere, hvilke, der passer
på dig.
Sæt dig nogle klare mål
Lav en liste over de ting, du vil nå inden for det næste halve år, en liste for de
næste 10 år og en for resten af livet. Begynd med listen for det næste halve år.
Listerne skal indeholde følgende punkter:
1. Din familie. Hvad skal der ske i familien? Fødselsdage, børnenes skolegang, din
ægtefælles job, huset, haven, svigermor, ja, beskriv det hele, så du har et
klart overblik. Prioriter, hvad du skal nå.
2. Dine venner. Hvem vil du gerne se oftere, hvem vil du gerne lære at kende og
hvad med naboen.
3. Dit arbejde. Er det tilfredsstillende, eller skulle du finde dig et andet job.
Arbejder du for meget eller måske for lidt. Hvilken stilling stiler du mod, og
er det realistisk. Vend tilbage til Kapitel 6 og gennemgå punkterne, som den
ansatte kan gøre noget ved for at forbedre sit psykiske arbejdsmiljø.
4. Din økonomi. Er familiens indtjening stor nok til det forbrug, I har, eller skal
I justere ved at forsøge at tjene mere eller ved at sætte forbruget ned? Vær
især realistisk med dette punkt.
5. Din fysiske form. Kunne den ikke være bedre? Indpas tid til at forbedre formen.
4 timer om ugen er fint.
6. Dit psykiske velbefindende. Er der ikke nye interesser, du kunne tage op, eller
kunne du ikke gøre noget mere ved dem, du allerede har. Se på fugle eller lær et
nyt sprog. Se noget mindre fjernsyn og høre musik i stedet eller læse en bog. Er
det en rejse, du trænger til eller blot mere tid til dig selv. Det kan være, at
meditation eller yoga ville øge dit psykiske velbefindende.

Diskuter listen med din familie og lyt til, hvad de siger. Vær realistisk mht.
tiden, så du ikke booker dig for meget op.
Strukturer din tid
Det er typisk for den stressede, at flere ting bliver gjort på samme tid, og at
frustrationen over de ting, der ikke blev nået, er stor. Time managing kalder
amerikanerne det at strukturere sin tid. Der er produceret time managers,
kalendere, specielt designet til formålet. De kan være nyttige for den meget
travle, men det kan sagtens gøres uden.
De lister, der blev lavet ovenfor, kan struktureres, så man får en egentlig
tidsplan. I det daglige er det især relevant med tidsplaner på arbejdet. Lav en for
hver uge og en for hver dag. Om ikke andet, så hav den i hovedet. Husk pauser og
lad være at lave tidplanen for snæver.
1. Lav en prioritering af, hvad du skal nå.
2. Uddeleger så meget du kan. Du behøver vel ikke at lave alting selv.
3. Indfør arbejdsrutiner for dig selv, det letter arbejdet.
4. Lær at sige »nej«. Lad ikke din tidsplan blive ødelagt af, hvad andre ikke kan
nå.
5. Gør tingene, som du har planlagt dem, lad være med at udskyde dem til i morgen.
6. Gør en ting ad gangen. Ellers mister du koncentrationen om opgaverne.

7. Lad være med at være for perfektionistisk.
Lad andre hjælpe til
Lad være med at tro, at du er den eneste, der kan lave tingene rigtigt. Dine børn
kan godt slå græsset, vaske op og gøre indkøb. Der er ingen grund til, at de blot
sidder og ser fjernsyn, medens du står for indkøb, madlavning og skal arrangere
moster Tulles fødselsdag, når du kommer træt hjem fra arbejdet kl.17. Dine kolleger
er måske ikke så dygtige som dig, men de kunne måske blive det, hvis du overdrog
nogle af dine opgaver til dem. Det kan være svært at uddelegere. Ofte er det, fordi
man er bange for, at de andre laver fejl, har for meget at lave, at de får kredit
for det, du kunne have gjort, eller fordi du synes, at du nu gør tingene hurtigst.
Tænk på følgende, når du uddelegerer:
1. Hvem har tid og kan påtage sig opgaven.
2. Giv klare instruktioner, så alle ved, hvad der forventes.
3. Vær sikker på, at opgaven er blevet forstået.
4. Vær parat til at hjælpe, hvis der bliver brug for det.
5. Lad være med at blande dig, før du bliver bedt om det.
6. Ros og anerkendelse er vigtig.
Undgå fortravlethed
Travlhed er ikke det samme som stress. Men en fortravlet måde at arbejde på
medfører, at man mister overblikket og bliver stresset. Type-A-adfærd,
karakteriseret af konkurrencelyst, følelse af tidnød, fjendtlighed og glædesløs
stræben er et godt eksempel på en fortravlet adfærd. Personer med type-A-adfærd
løber en større risiko for at udvikle stress end andre. I USA har man udviklet
egentlig behandling af denne adfærd, hvor man ved psykoterapi søger at ændre den
fortravledes måde at handle på. Grundelementerne i denne behandling er følgende:
1. Sæt tempoet ned. I alt hvad du foretager dig, gør det langsommere. Gå
langsommere, spis langsommere og følg det tidsskema, du har sat dig.
2. Planlæg dine pauser. Gå tur i et kvarters tid efter frokost og brug 5 minutter
flere gange om dagen til en afslapningsøvelse eller meditation.
3. Gør en ting ad gangen og koncentrer dig om det.
4. Hæng ikke i en klokkestreng. Tag uret af noget af dagen og i weekenden. Prøv at
komme for sent ind imellem.
5. Interesser dig for andet end dit arbejde. Dyrk en hobby.

6. Prøv at lytte til, hvad andre har at sige. Lad være med
at afbryde andre. En klog mand har sagt, at grunden til vi har to ører og kun
en mund er, at vi skal lytte mere og tale mindre.
7. Styr din aggressivitet og fjendtlighed. Gennemgå checklisten i kapitel 3 og se,
hvor du bør sætte ind.
8. Lad være med at lade dig irritere af bagateller. Gennemgå
stresshåndteringsskemaet på side 99.
9. Du behøver ikke altid at vinde. Når du spiller et spil med dine børn, skal du
glæde dig over samværet, ikke over muligheden for at vinde.
10. Tænk over, hvorfor du har travlt. Er det overhovedet nødvendigt?
»Life is what´s going on, while you’r busy making other plans« som John Lennon
udtrykte det.

Fordyb dig
Hos den stressede er det den venstre hjernehalvdel, der dominerer. Det er her
logisk og analytisk tænkning foregår, og hvor ord sættes på vores tanker. Ved at
koncentrere sig om en ting ad gangen stimuleres den højre hjernehalvdel, hvor
kreativitet og fantasi hører til. Buddistiske munke har udviklet teknikker, der
ligesom meditation så at sige kobler vores venstre hjernehalvdel fra og derved
nedsætter hjernens oplevelse af stress.
1. Prøv at gå en tur, hvor du hele tiden har koncentrationen rettet mod dine
fødder. Du vil opleve, at blot det at gå er noget enestående.
2. Riv en dag ud af kalenderen, hvor du prøver at koncentrere dig 100% om, hvad du
laver. Hvis du vasker op, koncentrer dig om hver krumme, hver gaffel, se på den
og fornem den.
3. Riv en anden dag ud af kalenderen og lav ingenting.
Tænk på hvad som helst, men lad alle opgaver
ligge.
4. Når telefonen ringer, træk vejret dybt og roligt et par gange og tænk på, hvad
du laver nu, før du tager telefonen.
Tænk positivt
Vend tilbage til kapitel 3 og se på de udsagn, hvor du scorede point. Vurder om du
ikke i de situationer kunne være mere positiv. At reagere med mistro, vrede og
aggressivitet skaber oftest kun dårlige vibrationer. Positiv tænkning kan også
bruges som mental træning i situationer, hvor man normalt føler sig stresset. Et
typisk eksempel er, når man skal til eksamen eller holde en tale, det være sig til
drengens konfirmation eller til en større forsamling.
1. Vær godt forberedt.
2. Sig til dig selv, at det kommer til at gå godt.
3. Forestil dig situationen på forhånd og gennemgå,
hvordan det lykkes dig at klare dig med bravour.
4. Når du er igang, koncentrer dig om at gøre, som du har forestillet dig.
5. Sig »slap af« til dig selv.
6. Mærk din vejrtrækning.
7. Accepter, at du er nervøs.

8. Ros dig selv bagefter.
Styrk dine relationer
Dette punkt er måske det vigtigste, når man skal undgå stress. For mange mennesker
er det at have et fællesskab med arbejdskollegerne den væsentligste grund til, at
de klarer selv meget belastende arbejdsforhold. At have et tæt forhold til familie
og venner betyder også, at man har mulighed for at læsse sorger og bekymringer af.
Andres erfaringer og råd er med til at udvikle dig som menneske. Vær opmærksom på
følgende:
1. Kommuniker klart. Blad om på side 99 og prøv at forholde dig til de 7 punkter.
2. Vis din fanilie og venner, at du holder af dem. Send et postkort, når du er på
ferie, husk fødselsdage, lad dem mærke, at de kommer dig ved.
3. Vis fortrolighed og loyalitet.

4. Giv mere ros end ris.
5. Dyrk de interesser, I har tilfælles, og accepter forskelle i synspunkter og mål.
6. Brug mere tid sammen med dine børn. Det kan ikke siges for tit.

Kapitel 8
Behandling af stress
I det foregående kapitel blev beskrevet en række teknikker, der kan anvendes til at
håndtere stress med i dagligdagen. Er man i en længerevarende krisesituation eller
måske i en kronisk stresstilstand, er disse teknikker ikke altid nok, og de kan
være svære at komme igang med. Her kommer egentlig behandling ind i billedet.
Behandlingen af stress retter sig mod den anspændthed og ulyst, der karakteriserer
den stressede person. Fysiologisk gælder det om at påvirke det autonome
nervesystem, så stimuleringen af den sympatiske del af dette system nedsættes. At
vende ulyst til lyst er ofte en følge af denne behandling.
Motion
Det kan derfor synes ejendommeligt, at motion virker som en god behandling af
stress. Ved motion stimulerer man jo netop sit sympatiske nervesystem. Men den
fysiske udfoldelse kanaliserer adrenalinet til musklerne bort fra hjerne, nyrer og
hjerte, hvor det kun kan gøre skade. Den efterfølgende afslappelse bliver så meget
desto større. Samtidig med den fysiske udfoldelse producerer hjernen morfinlignende
stoffer, de såkaldte endomorfiner, der virker smertelindrende og får humøret til at
stige. Man taler om »runner’s high« om den fornemmelse, mange løbere føler, når de
har passeret de første 5 km. Motion virker således både som en kur imod stress og
som en styrkelse af forsvaret mod stress, som omtalt i kapitel 7.

Afslapningsøvelser
Er man nu ikke til løbeture eller anden fysiske krævende aktivitet, er der dog
andre lige så gode behandlingsmetoder for stress.
Simple afslapningsøvelser er den simpleste stressbehandling. Disse kan foretages
stående og siddende, afhængig af personlighedstype. Er du en meget følsom person,
vil du have størst glæde af en siddende stilling med øjnene lukkede. Er du mindre
påvirkelig, bør du starte med den stående stilling med åbne øjne.
Der findes mange varianter af afslapningsøvelser. Den ene kan være ligeså god som
den anden. Det afhænger af ens temperament, hvilken man synes er bedst. Prøv at
låne et par lydbånd på biblioteket og lad instruktøren på båndet føre dig igennem
øvelserne. Man mærker hurtigt effekten.
Sådanne afslapningsøvelser skal du gennemgå før øvelser i mental træning,
meditation og yoga.
Mental træning
Denne terapiform bruges især af sportsfolk og andre, der skal yde deres ypperste
inden for kort tid. Mental træning kan både anvendes som en forebyggende øvelse og
som egentlig behandling. Principperne bygger på afspænding, koncentration og
visualisering, dvs forestillingsøvelser. Man starter med afslapning og forsætter
med visualisering, ved at man koncentrerer sig om den situation, man vil undgå at
blive stresset i. Det kan være en tenniskamp, hvor man er bange for det syvende
parti eller en højdespringskonkurrence, hvor man plejer, at rive ned ved 170 cm.
Ved under dyb koncentration at forestille sig, hvordan det lykkes at vinde syvende
parti eller komme over 170 cm, kan man opbygge en så stor selvtillid, at det
faktisk lykkes at undgå gummiarm eller -ben.
At mental træning med anvendelse af visualisering faktisk virker, er påvist i en
undersøgelse ved svenske domstole. Her lod man dommere og administrativt personale
gennemgå visualiseringsøvelser gennem et år. Man opdelte det administrative
personale i 2 grupper, en gruppe, der gennemgik øvelser, og en anden uden disse
øvelser. Deltagerne skulle vælge to billeder af situationer, de følte belastende.
Herefter skulle de 3 gange daglig i få minutter forestille sig, hvordan de tacklede
situationerne. Man målte ved hjælp af spørgeskemaer den enkeltes følelse af stress
i dagligdagen før og efter forsøget. Det viste sig, at de, der havde anvendt
visualiseringsøvelserne, efter et år angav betydelig lavere stressfølelse end de
øvrige.
Også ved mental træning kan det anbefales, at man anskaffer sig et bånd med
instruktion. Instruktørens lettere hypnotiserende stemme medvirker til, at man
kommer i den rette stemning.

Som eksempel på, hvordan det kan gøres, beskrives her den såkaldte tyngdeøvelse.
Under øvelsen vil et roligt og blødt stykke musik understøtte øvelsen.
Først laves afslapningsøvelser i et par minutter. Det drejer sig her om at få en
rolig vejrtrækning gennem næsen og føle sig veltilpas. Nogle mennesker bliver de
første gange, de prøver sådanne øvelser urolige eller utilpasse. Det er, fordi de
ikke er vant til at opleve sådan en ro, og det gør dem utrygge. I sådanne
situationer skal man afbryde øvelsen og forsøge igen på et tidspunkt, hvor man
føler sig bedre tilpas. Efterhånden vil de fleste opleve velværet efter øvelsen, og
ubehaget ved starten af øvelsen forsvinder herved.
Herefter gennemføres afspændingsøvelsen på følgende måde:
Samme type øvelse kan gennemføres med fokusering på varme i kroppen, hjerteslagets
rytme og åndedrættet.
Ved visualisering fokuserer du i stedet på situationer, hvor du gerne vil klare dig
bedre. Du forestiller dig f.eks., hvordan det lykkes at komme over 170 cm i
højdespring, at besvare spørgsmålene til eksamen, eller hvad der nu ellers ligger
af udfordringer foran dig. Gentager du sådanne visualiseringsøvelser flere gange
dagligt i længere tid, vil du i den givne situation i højere grad føle, at du kan
klare den. Du bilder dig ind, at du kan, og den positive måde at se på situationen
medfører ofte, at det lykkes.
Meditation
Teknikken ved meditation er simpel. Der er ikke noget mystisk og østerlandsk ved
meditation. Dog findes der en omfattende litteratur om meditation og en række
forskellige skoler med hver deres teknikker. Fælles er dog, at man under
meditationen svækker sin årvågenhed og opmærksomhed over for omgivelserne og
koncentrerer sig om en følelse eller oplevelse.
Herved skifter det autonome nervesystem langsomt over fra at være domineret af
stimulation af den sympatiske del til at være domineret af den parasympatiske del.
Dvs. at kroppen kommer i en rolig fase præget af langsom puls, lavt blodtryk og
nedsat alarmberedskab.
Yoga
Yoga har vist sig at være en af de mest effektive metoder til påvirkning af det
sympatiske nervesystem. Det autonome nervesystem er defineret som det, der ligger
uden for viljens kontrol, men det har faktisk vist sig, at man ved yoga-øvelser kan
påvirke puls og blodtryk. Der foreligger videnskabelig dokumentation for, at
øvelserne har effekt på udskillelsen af stresshormoner (15). Ved at gennemføre de

nedenfor beskrevne yoga-øvelser hos hjemmehjælpere, rengøringsassistenter og bankpersonale
har man ved en finsk undersøgelse kunne dokumentere en effekt på nakkeog
skuldersmerter, alment velbefindende og adrenalinudskillelse.
Et andet element i yoga er strækøvelser. Ligesom de foregående beskrevne øvelser
kan det i stressede perioder anbefales at gennemføre øvelserne 3 gange om dagen. Et
par klassiske yogaøvelser er vist på figuren. Øvelser gennemføres 2 gange. Det kan
dog anbefales, at man deltager i et yogakursus, før man selv giver sig i kast med
daglige øvelser. En del af øvelserne kræver en ordentlig instruktion. Et lydbånd
eller en video kan være tilstrækkeligt for nogle.

Skal du gå til lægen?
Der findes ikke en enkelt test, der kan fortælle, om man har stress. Nu er stress
jo heller ikke nogen sygdom, men symptomerne kan dog være så udtalte, at man kan
tale om en sygelig tilstand. Der er gjort talrige forsøg på at måle hormoner i blod
og urin for derved at vurdere, om der forelå en stresstilstand. Som det tidligere
har været omtalt, er den helbredsmæssige effekt af stress især betinget af
varigheden af stresstilstanden. Her kommer enkeltmålinger af hormoner til kort.
Undersøgelsen af litauere og svenskere omtalt i Kapitel 2 antydede dog, at måling
af stressresponset efter en provokationstest måske kan anvendes, men dette er ikke
undersøgt til bunds. Udskillelsen af hormoner er endvidere så afhængig af
undersøgelsesomstændighederne, at resultaterne er svære at fortolke. Fysisk
aktivitet før prøvetagningen, menstruationscyklus, tidspunkt på dagen er nogle af
de faktorer, der vanskeliggør anvendelsen af hormoner i stressdiagnostikken.
Man må derfor støtte sig på de symptomer, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige,
som foreligger. Ved en sådan vurdering må anden årsag til symptomerne udelukkes. En
stresset person med højt blodtryk skal undersøges for andre årsager til
blodtryksforhøjelsen, som f.eks. nyresygdom. En træt og uligevægtig person med
vægttab må undersøges for andre årsager til disse symptomer. Kræft og kroniske
infektioner kan f.eks. give de samme symptomer. Man må først være sikker på, at den
pågældende ikke fejler noget andet og herefter vurdere, om de symptomer den
pågældende har, er forenelige med stress.
Profesionel behandling af stress
Når man får ondt i armen af at skure gulv, er behandlingen at holde op med at skure
gulv. Så forsvinder smerterne i armen efter nogen tid. Smerterne skal fortælle en,
at armen belastes af gulvskuringen, og at man derfor bør holde op, hvis ikke armen
skal tage skade. Sådan er det også med stress. Føler man sig stresset, skal man
gøre noget ved den situation, der medfører stress.
Bliver man ved med at skure gulv dag efter dag, kan smerterne blive kroniske, også
selv om man ikke skurer gulv længere. Sådan er det også med stress. Udsættes man
for en belastning, der medfører stress dag ud og dag ind, vil mange få kroniske
stress-symptomer og egentlig stressbetinget sygdom, der kan være vanskelig at
behandle.
Den lægelige og psykologiske behandling retter sig derfor i første række mod
stressorerne. Den professionelle vil kunne tale med sin stressede patient om de
livsomstændigheder, der giver anledning til stresstilstanden. Det kan være
økonomiske problemer, stort arbejdspres, natarbejde, alvorlig sygdom i familien og
mange andre af de tidligere nævnte stressorer. Det væsentligste er først at få
identificeret de mulige stressorer. Herefter må den stressede i samråd med lægen
overveje, hvilke forholdsregler, der kan komme på tale.

Når det drejer sig om mere eksistentielle forhold, der medfører stress, såsom
dødsfald, ægteskabelige kriser mv, kan kriseterapi være nødvendig. Drejer det sig
derimod om forhold på arbejdspladsen, må patienten påvirkes til at søge problemet
løst ved egen eller ved kollegers hjælp. Ofte kan blot en påvisning af og en
bevidstgørelse af, at ens symptomer skyldes stress som følge af arbejdet, styrke en
til at kunne foretage sig det nødvendige.
Lægen og psykologen kan også rådgive om de copingstrategier, de handlemåder, der er
nødvendige for at komme ud af stresstilstanden. I kapitel 6 og 7 er givet
anvisninger herpå.
Medicinsk behandling
I et længerevarende forløb med massive stress-symptomer kan egentlig medicinsk
behandling komme på tale. Den stressede kan være så opkørt og udmattet af
belastningen, at det er nødvendigt at hjælpe den stressede med medicin, der dæmper
symptomerne, for at vedkommende overhovedet kan fungere.
Nervemedicin
Her griber mange til såkaldte anxiolytika af typen diazepam (Stesolid mfl.). Disse
præparater virker angstdæmpende, man føler, at man bliver roligere og sover bedre
om natten. Denne virkning kan medvirke til, at den stressede bedre kan komme sin
belastende situation til livs. Normalt bør man, når det drejer sig om stress, ikke
tage denne form for medicin i mere end få uger. Man skal være opmærksom på, at
disse lægemidler kan virke vanedannende og give abstinenser, når man holder op med
at tage dem. Samtidigt kan de virke så sløvende, at den energi, der skal til for at
ændre situationen, ikke er tilstede. Derfor må indtagelsen af sådanne lægemidler
altid ske i samråd med den læge, der iøvrigt søger at behandle en for stress.
Det er vigtigt for den stressede at få en ordentlig nattesøvn. Søvnløshed er et
hyppigt symptom ved stress, så anvendelsen af sovemedicin kan være nødvendig. Her
bør man anvende de nye typer sovemedicin, der ikke giver »hang over«, dvs. er ude
af kroppen næste morgen, så man er frisk og ikke også skal slås med effekten af
medicinen den følgende dag.
Endelig har en gruppe nye lægemidler, de såkaldte lykkepiller (Fontex, Cipramil
mfl.), holdt deres indtog i stressbehandlingen. Disse lægemidler påvirker
stofskiftet af serotonin i hjernen, og som vi så hos mus ved langtidsstress,
spiller serotonin netop en rolle her. Det er indtil videre helt uafklaret, om disse
lægemidler hjælper den stressede. I første række er de tænkt som antidepressive
midler. Virkningen sætter først ind efter flere ugers behandling, så disse
lægemidler må reserveres til særligt svære tilfælde af stress, hvor der har
udviklet sig en egentlig depressiv tilstand. Igen må det dog understreges, at
medicinsk behandling aldrig må stå alene ved behandling af stress. Fjernelse af
årsagerne til stresstilstanden er behandlingens hovedformål.

Beta-blokkere
Ved akut stress anvender nogle beta-blokkere, lægemidler, der lægger en dæmper på
det sympatiske nervesystem. Blodtryk og puls vil da falde og stigningen i blodtryk
og puls i den akutte stressituation blive mindre. Til gengæld kan midlerne forværre
en i forvejen bestående astma, og personer med sukkersyge vil have sværere ved at
føle et begyndende insulinchok. Så også anvendelse af disse midler kræver tæt
lægekontakt. Bivirkningerne kan være træthed, svimmelhed ved lavt blodtryk, følelse
af kolde fingre og tæer og nedsat potens.
Nogle tager beta-blokkere, før de skal ud i en stresset situation, som f.eks.
eksamen eller holde foredrag. Det er nu ikke nogen særlig god ide, da betablokkerne
også lægger en dæmper på den øgede hjerneaktivitet, som stress og dermed
det sympatiske nervesystem giver anledning til.
Beta-blokkere er derimod velegnede til behandling af stressbetinget højt blodtryk.
Forværring af kronisk sygdom
Nu er stress jo ingen sygdom i sig selv, men da en række sygdomme kan forværres af
stress, er det væsentligt, at lægen er opmærksom på, om en forværring af f.eks. et
højt blodtryk kunne skyldes belastende livsomstændigheder. Mange læger
undervurderer psykiske belastningers betydning for forekomsten af højt blodtryk,
hjertesygdom, mavesmerter mv. Man bør derfor selv tænke på, om ikke en forværring
af en kronisk sygdom kunne skyldes stress. Samtaleterapi har her en stor plads i
den lægelige behandling. Det viser sig ofte, at behandling af forhøjet blodtryk kan
ophøre efter nogen tid, når stressbelastningen svinder. Mange mennesker har dog et
blodtryk, der let bliver for højt, og de vil kunne have glæde af at følge
blodtrykket ved målinger hjemme med de nye, automatiske blodtryksapparater.
Astmapatienter er oftest klar over, at stressede situationer kan udløse et
astmaanfald. Det er vigtigt at være optimalt behandlet og have sin astmaspray med,
hvis man har astma og har risiko for at blive udsat for voldsomme begivenheder.

På samme måde oplever sukkersygepatienten også, at insulinbehovet stiger i
belastende perioder. For mange andre kroniske sygdomme kan der ske en stressudløst
forværring. Det gælder bla. de sygdomme, der er nævnt i slutningen af kapitel 5.

Stress i fremtiden
Kapitel 9
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at vi bliver mindre stressede i
fremtiden. Samfundet bliver mere og mere komplekst, det bliver sværere og sværere
at overskue dagligdagen. Udviklingen går hurtigere i dag, og forudsigeligheden af,
hvad fremtiden vil bringe, mindskes. Det komplekse og uoverskuelige kan gøre, at
den enkelte mister kontrollen over sit liv og får svært ved at se det meningsfulde
i tilværelsen.
På arbejdsmarkedet har man konkrete tal for, hvordan det er gået de sidste få år.
DIKEs undersøgelser dokumenterer, at de psykosociale arbejdsforhold er blevet
forværrede. Således oplevede 50% af danskerne et eller flere negative psykosociale
arbejdsforhold i 1987, og denne andel steg til 56% i 1994. Det var især angivelsen
af ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver og føle, at arbejdstempoet var for højt,
der tegnede sig for denne stigning. Endvidere var det især funktionærgruppen, der
oplevede en øgning i arbejdspresset. Mere positiv har udviklingen været mht.
muligheden for at deltage i arbejdstilrettelæggelsen og for at have mere varieret
arbejde. Den andel af danskerne, der oplevede dette, steg et par procent i løbet af
de syv år.
Denne udvikling afspejler den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet, men også at der
fra virksomhedernes side gøres forsøg på at inddrage medarbejderne i
beslutningsprocesserne vedrørende arbejdets organisering. Mange virksomhedsledere
har lært, at produktiviteten kan øges ved at give medarbejderne større indflydelse
på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.
Danmark er sammen med Holland det land i EU med den laveste gennemsnitlige
arbejdstid. Samtidig oplever danskerne flest af alle EU-borgere det største
tidspres i arbejdet.
Arbejdstidsnedsættelsen har medført, at vi skal løbe hurtigere. For hurtigt for
mange.
Den gryende erkendelse inden for især visse dele af industrien af, at
stressforebyggelse nedsætter sygefravær og personaleomsætning, vil om få år vokse
til en stadig større interesse for stressforebyggelse. Men hvis samfundet skal
bidrage til forebyggelse af stress, må der ske en omdefinering af, hvad det er vi
vil med samfundet. Vi behøver en velfærdsideologi, som ikke bare tager hensyn til
årsindkomst, skattetryk og eksportoverskud, men som tager hensyn til vores fysiske
og psykiske sundhed. Det man kunne kalde livskvalitet. Ligesom man idag kræver, at

produktionen skal være miljømæssig forsvarlig, bør det ved ny lovgivning,
overenskomster og anden form for regulering af vores livsomstændigheder være et
krav, at befolkningens psykosociale miljø tilgodeses. Ellers kan vi ikke nedbringe
omfanget af stress i samfundet.
Overenskomsterne er et godt eksempel på, at alt for meget drejer sig om kroner og
ører. Flere undersøgelser inden for FTF- og LO-området har ellers vist, at disse
forbunds medlemmer prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø højere end løn. Den
succes orlovsordingerne fik, er det bedste eksempel herpå. Tusindvis af
småbørnsfamilier har, trods en betragtelig lønnedgang, i en periode haft mulighed
for at øge deres livskvalitet ved at kunne være hjemme. Andre tiltag som at gøre
arbejdsmarkedet mere fleksibelt med øgede muligheder for skånejobs og gradvis
afgang fra arbejdsmarkedet vil have den samme effekt. De unges vanskeligheder ved
at komme ind på arbejdsmarkedet nedsætter ligeledes livskvaliteten for store dele
af hele årgange. Afskaffelsen af sabbatordningerne er det bedste signal om, at
poltikerne prioriterer den økonomiske udvikling langt højere end hensynet til den
mulighed for menneskelig udvikling, disse ordningerne bidrog til.
Vi poster milliarder af kroner i at behandle stressforårsagede og stressprovokerede
sygdomme som hjertekarsygdomme, mavesår, nervøse lidelser mv. Vi burde i højere
grad investere i at nedbringe de belastninger, der medfører stress.
Den svenske stressforsker Lennart Levi har beskrevet problemstillingen med følgende
billede (16):
Der går en bro over en flod – »livsvejen« – med mange huller og uden rækværk. Dette
bevirker, at mange mennesker falder i vandet. Mange kan ikke svømme, og for at
redde dem har samfundet ansat livreddere til at få de druknende op på land igen.
Hvis livredderne ikke får alle op, og nogle synker, står et hold dykkere parat til
at bjærge de druknende og forsøge genoplivning med anvendelse af alt
tilrådighedstående udstyr.
Selvfølgelig behøver vi livreddere og dykkere, siger Levi. Men samfundet må også
satse på at
– reparere broen
– sætte rækværk op og advarselsskilte
– informere om farerne ved dybt vand
– lære folk at svømme og at kunne redde dem, der ikke kan

Referencer
1. Arbejdsmiljøundersøgelsen, Rapport nr. 2, Arbejdsmiljøgruppen af 1972,
København 1974
2. Ørhede E, Nord-Larsen M, Burr H, Nielsen J. Lønmodtagernes arbejdsmiljø 1990
bind 2, Arbejdsmiljøfondet, København 1992
3. Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen HC, Nielsen GA. Sundhed og
sygelighed i Danmark 1994, DIKE, København 1994
4. Williams R og Williams V. Anger Kills. HarperPerennial, New York 1994
5. Nielsen H. Dødelighed og invaliditet blandt danske modstandsfolk deporteret til
nazistiske koncentrationslejre. Disputats. FADLs Forlag, København 1986
6. Heller KE. Adfærdsmæssige stressreaktioner. Disputats. Eget forlag, København
1985
7. Sapolsky RM. Why zebras don’t get ulcers. Freeman and Company, New York 1993
8. Kristensen TS. Arbejdsmiljø, stress og helbred i den danske slagteribranche.
Disputats. FADLs Forlag, København 1994
9. Karasek R og Theorell T. Healthy work. Basic Books, Inc., Publishers, New York
1990
10. Olsen O. Socialt netværk. Stressforskningsrapport. Institut för psykosocial
miljömedicin, Stockholms Universitet, Stockholm 1989
11. Netterstrøm B, Kristensen TS, Møller L, Jensen G, Schnohr P. Psykisk
arbejdsmiljø og helbred, Arbejdsmiljøfondet, København 1996
12. Maslach C. Burnout – Udbrændthed som prisen for pleje og ansvar. Hans Reitzels
Forlag, København 1989
13. Netterstrøm B. Psykosocial arbejdsbelastning og iskæmisk hjertesygdom.
Disputats, Lægeforeningens forlag, København 1993
14. Olsen O og Kristensen TS. Hjerte/karsygdomme og arbejdsmiljø. Hvor stor
betydning har arbejdsmiljøet for hjerte/karsygdommene i Danmark?
Arbejdsmiljøfondet, København 1988

15. Toivanen H. Occupational Stress in Working Women and the Benefits of Relaxation
Training. Disputats. Kuopio University Publications D. Medical Sciences 54,
Kuopio 1994
16. Levi L. Stress och hälsa. Skandias serie Vår hälsa. Stockholm 1993
Her kan du læse mere:
1. Holstein B, Iversen L, Kristensen TS. Medicinsk Sociologi. FADLs Forlag,
København 1996.
En grundig beskrivelse af samfundsmæssige årsager til sygdom. Er lærebog for
medicinstuderende i faget.
2. Mirdal G. Psykosomatik. Sårbarhed, stress og sygdom. Munksgaard, København
1991.
En gennemgang af sygdom set udfra et psykologisk perspektiv.
3. Graversen J. Psykisk arbejdsmiljø.
Den nyeste opdatering af regler og praksis inden for det psykiske arbejdsmiljø.
4. HK-kommunal. Psykisk arbejdsmiljø. HK, København 1996.
En arbejdsbog, der egner sig til en personalegruppe.
5. Dencker K. Psykisk arbejdsmiljø på sygehusene. Lederens rolle i det psykiske
arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøfondet, Købehavn 1996.
En praktisk bog til brug for sikkerhedsorganisationerne på sygehuse.
6. Hjerteforeningen. Psykologisk hjælp efter blodproppen, København 1993.
Praktiske råd om psykisk hjælp til hjertepatienten.
7. Davidsen-Nielsen M, Leick N. Den nødvendige smerte – om sorg, sorgterapi og
kriseintervention. Munksgaard, København 1992.
En grundig indføring i kriser og deres behandling.
Stikordsregister
Ordliste
Adrenalin: Binyremarvhormon, populært kaldet
kamphormon

Anabole hormoner: Hormoner der opbygger væv og
organer
Autonome nervesystem: Den del af nervesystemet vi
ikke selv har kontrol over
Coping: Håndtering af en stress-situation
Katabole hormoner: Hormoner der virker vævsnedbrydende og derved frigør energi
Kortisol: Binyrebarkhormon, populært kaldet stresshormon
Noradrenalin: Hormon dannet i nervesystemet. Bruges bla. i det sympatiske
nervesystem
Parasympatiske nervesystem: Den del af det sympatiske nervesystem der aktiveres,
når vi slapper af
Stressor: Belastning der medfører stress
Stressrespons: Kroppens fysiologiske reaktion på en stressor
Sympatiske nervesystem: Den del af nervesystemet
der gør kroppen kampklar
Testoteron: Mandligt kønshormon
Stikordregister
10 gode råd til den stressede 117
abeforsøg 51
adfærdmæssige kendetegn 13, 16ff
adredalin 20, 22, 24, 26, 53, 62
afslapningsøvelser 120
akkord 35, 57, 84
alarmreaktion 21
alkohol 102
arbejdsmiljøloven 75
arv 61
autonome nervesystem 20
behandling af stress 119 ff
benzodiazipiner 16

eroligende medicin 16
beta-blokkere 16, 131
binyrebark 22, 53
binyremarv 22, 53
binyremarvhormon 20, 53
blodprop 27, 33, 38, 66
blodtryk 26, 71
Cannon 19
checkliste for fjendtlighed 38
checkliste til konfliktløsning 83
checkliste for stress-symptomer 16
coping 61, 63 ff, 95ff
coronary prone behaviour 37
diagram til stresshåndtering 99
fagforeninger 78
feed-back 50
forebyggelse af stress 108
forudsigelighed 49, 63
Friedman 37
fysiske kendetegn 12, 14ff, 25, 72
Generelt Adaptions Syndrom 21
Heller 50
hjertekarsygdomme 70
hormoner 22ff
hvide blodlegemer 23
håndtering 61, 63 ff, 79, 95ff
immunforsvar 23, 104
immunglobuliner 24
iskæmisk hjertesygdom 71
Karasek 56
karoshi 69
katabole stofskifteprocesser 25
kolestorol 25
konstitution 62
kontrol 56, 62, 73, 107
kortisol 21, 22, 26, 53
krav-kontrolmodellen 56ff

kriser 66
kz-syndrom 47
lykkepiller 130
lægebesøg 127
mavesår 47, 72
medicin 129
meditation 102, 124 ff
meningsfuldhed 63
mental træning 122
metaboliske syndrom 26
modstandsfase 21
modstandskraft 104
motion 104, 119
museforsøg 48
nervemedicin 130
nervesystem 20, 22
noradrenalin 20, 22
parasympatiske nervesystem 20
personlighed 62
positiv tænkning 114
posttraumatisk stress-syndrom 67
projekt selvstyre på linie 166 89
psykisk arbejdsmiljø 74ff
psykiske lidelser 47
psykiske kendetegn 12, 15ff
Rosenman 37
rygning 102
Selye 21
skifteholdsarbejde 31, 57, 70, 73
slogans for arbejdsledere 93
socialt netværk 63, 105, 108
stofskifte 25
stress logbog 103
stresshyppighed 35
stressor 65, 129
stressrespons 21, 64
sukkersyge 27
sympatiske nervesystem 20, 22, 125

Theorell 56
tobak 102
type-A-adfærd 37, 112
type-B-adfærd 37
udbrændthed 68
udmattelsesfase 21
visualisering 124
Williams 38
yoga 126