Klar besked om stress

immunforsvaret, der finder sted i disse situationer. Et elegant, men noget uetisk
forsøg på at vise, at immunforsvaret faktisk hæmmes ved psykisk belastning, er for
nylig gennemført. Her indpodede man forkølelsesvirus i frivillige forsøgspersoner.
Forsøgspersonerne skulle herefter registrere belastninger hjemme og på arbejdet.
Man målte herefter i den følgende periode infektionens sværhedsgrad ved at optælle
antallet af lommetørklæder, den enkelte forsøgsperson havde anvendt. Der fandtes en
klar sammenhæng mellem en høj belastning, specielt på arbejdet, og antallet af
brugte lommetørklæder.
Andre fysiologiske stressreaktioner
Der sker en lang række andre fysiologiske reaktioner i kroppen, når man udsættes
for belastning. Fælles for disse er, at der er tale om stofskifteprocesser, der
tilsigter at frigøre energi til brug for organismen, når den udsættes for stress.
Der er tale om de såkaldte katabole stofskifteprocesser, hvorved større molekyler
nedbrydes til mindre, hvorved der frigøres energi. Nogle undersøgelser anskueliggør
dette.
Først en undersøgelse, hvor en gruppe studerende, der læste medicin, er fulgt.
Gruppen blev delt i to, en, der skulle til vintereksamen i december/januar og en,
der ikke skulle til eksamen før næste sommer. Man målte blodsukkerniveauet over
flere uger, før og efter eksamen. Blodsukkeret var højere hos eksamensgruppen, men
faldt ned på samme niveau som hos ikke-eksamensgruppen. Undersøgelsen viste, at
blodsukkeret ved eksamenssituationen var højere, og tolker man eksamen som en
stressbelastning, støtter denne undersøgelse antagelsen af, at man ved en
belastning får øget blodsukkerniveau. Andre undersøgelser af eksamenssituationer
har vist en stigning af kolesterol i blodet hos eleverne, uden at
kalorieindtagelsen øgedes.
En tilsvarende mobilisering af energi er demonstreret hos amerikanske revisorer,
der op til dead-lines skulle aflevere regnskaber, og som fik målt deres
serumkolesterol. Kolesterolindholdet i blodet steg op til dead-lines. Den samme
gruppe revisorer fik desuden målt koagulationstid, og man så, at koagulationstiden
faldt. Det vil sige, at blodets evne til at størkne forøgedes i stressperioden.
Endvidere viser en række undersøgelser, at blodtrykket hos grupper med belastende
arbejde, som f.eks. chauffører stiger mere hos disse end hos andre. Det er specielt
bemærkelsesværdigt, at belastningens resultat, altså blodtryksstigningen, holder
sig lang tid efter arbejdets ophør.
Hvad betyder dette for organismen?
Den energifrigørelse, som finder sted ved belastning på længere sigt, betyder en
nedbrydning af væv og dermed øget sårbarhed for sygdom.