Klar besked om stress

Hvorfor får vi stress?
Indtil dette kapitel er alene ordet belastning anvendt som årsag til stress. Vi
skal nu se på, hvilke typer belastninger – stressorer – vi idag ved, kan medføre
stress. Når det drejer sig om voldsomme begivenheder som krig og naturkatastrofer,
har der i mange år været enighed om, at her var belastningerne så voldsomme, at de
symptomer, de udsatte udviste, måtte være stressforårsagede. Svære psykiske
lidelser er kendt hos søfolk under krigen, der konstant var i risiko for at blive
ramt af et ubådsmissil, det såkaldte krigssejlersyndrom. Det stress, som KZfangerne
i de tyske koncentrationslejre oplevede, medførte en demenslignende
tilstand, bl.a. beskrevet i en dansk disputats af Henrik Nielsen (5). Selv
krigsfanger, der har oplevet få måneders internering, har udviklet svære symptomer.
Jordskælv og krigshandlinger, sidst i forbindelse med Golfkrigen har haft
dokumenteret effekt på dødeligheden af hjertesygdomme. I Israel påvistes en forøget
forekomst af blodprop i hjertet hos dem, der under Golfkrigen var bosat i områder,
der var udsat for truslen fra Saddam Husseins Scudmissiler.
Nu er denne bogs hovedsigte stress i dagligdagen, den form for stress, mange
mennesker oplever, en stress, der overvejende er udløst af psykiske faktorer.
Derfor vil det følgende fokusere på de psykiske stressorer, der er relevante.
Allerede i sidste århundrede konstaterede man efter obduktion af døde efter store
ildebrande, at disse havde sår i mavesækken, som man ser det ved mavesår. Disse
mavesår blev siden det mål, man brugte i dyreforsøg, når man skulle vurdere graden
af stress forårsaget af en given belastning. Det er vanskeligt at vurdere eller
måle en given belastnings størrelse, når det drejer sig om mennesker. Derfor har
dyreforsøg været en væsentlig kilde til vor forståelse af, hvilke stressorer, der
har betydning for udvikling af stress også hos mennesker.
Stressorer hos mus
Det mest elegante af de dyreforsøg, der er foretaget til belysning af, hvilke
påvirkninger, der medfører og hæmmer stress, er foretaget på mus. En efterhånden
velkendt metode var tidligere at tælle antallet af mavesår i maveslimhinden på forsøgsdyrene
som udtryk for, hvor stressede dyrene havde været i en given situation.
Man anvendte en forsøgsopstilling, hvor en mus var anbragt i et bur, i hvis bund
der kunne tilføres elektrisk strøm, så man kunne give musene elektriske stød. Man
varierede strømmens styrke og antallet af stød over de mange timer, forsøgene stod
på, og modificede andre forhold. Når forsøget var tilendebragt, taltes antallet af
læsioner i maveslimhinden hos de aflivede mus.
Ved den første serie forsøg fik musene stød et vist antal gange, og antallet af
mavesår var afhængig af, hvor mange stød musene havde fået. Man kan sige, at
størrelsen af de påvirkninger eller krav, der stilledes til musene, var bestemmende
for graden af stress.