Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1 Hvordan viser stress sig? John skulle op i historie til studentereksamen. Det var det sidste fag, og han skulle have mindst 8, for at hans gennemsnit blev 9,1. Det var kravet, hvis han skulle ind på lægestudiet. Hele den foregående dag havde han læst, men jo mere han læste, des mindre overblik syntes han, at han fik. Han følte sig forvirret, nærmest glemsom, og blev irriteret på sine søskende, og i nat havde han kørt rundt i sengen og var vågnet ustandseligt. Her til morgen havde han kvalme og ingen appetit. Da han nærmede sig skolen, fik han hjertebanken og ondt i maven. Han blev nærmest svimmel, da han endelig sad ved det grønne bord, men klarede sig hakkende og stammende gennem eksamen og fik sit 8-tal. Han var stresset i en kortvarig belastet situation, og to timer senere syntes John, at verden så lys og lykkelig ud. Et andet eksempel: Christian og Bodils 2-årige datter Signe blev i løbet af vinteren tiltagende træt og bleg og blev indlagt på den lokale børneafdeling. Her konstaterede man, at Signe havde leukæmi. Lægerne forklarede Christian og Bodil, at udsigterne til helbredelse var små for den form for leukæmi, men at hun ville blive behandlet medicinsk. Bodil græd og var fortvivlet, Christian reagerede ved at trække sig ind i sig selv. Bodil kunne ikke forstå Christians reaktion og bebrejdede sig selv, at hun ikke var gået til læge med Signe tidligere. Sit arbejde som sekretær kunne hun slet ikke klare. Hun blev uligevægtig og græd over det mindste. Hun følte, at hun frøs konstant, og om natten sov hun dårligt. Hun fik nu hyppigt blærebetændelse, hvilket hun aldrig tidligere havde haft. Christian blev tiltagende irritabel, fik tit ondt i maven, følte ingen appetit og tabte sig. På kontoret var han ukoncentreret, glemte, hvad han skulle, og kom op at skændes med kollegerne. Efter et halvt års behandling meddelte lægerne en skønne dag, at behandlingen så ud til at have været effektiv. Signe blev erklæret rask, men det tog flere måneder, før Christian og Bodil fungerede som før. De havde begge været i en længerevarende krise, dog med vidt forskellige symptomer. Et tredje eksempel: Kirsten var sagsbehandler i en socialforvaltning. Hun var 58 år og havde været ansat der i 24 år. I løbet af de sidste par år syntes Kirsten, at arbejdet var blevet mere og mere belastende. Antallet af sager var efter nogle afdelingssammenlægninger øget, klienterne, syntes hun, var blevet mere
urimelige. Der var for nylig indført PC-ere på alle kontorerne, for at gøre arbejdet lettere. Kirsten havde aldrig før haft med computere at gøre og følte slet ikke, at hun kunne komme til at lære at bruge en sådan. Hun sov dårligt om natten og vågnede tidligt om morgenen og tænkte på de sager, hun skulle nå i løbet af dagen. Hendes cigaretforbrug steg, og for at falde i søvn om aftenen begyndte hun at drikke portvin. Kollegerne syntes, at hun var blevet tiltagende gnaven og opfarende. Hun isolerede sig også mere, orkede ikke at tale med de andre. Hendes læge konstaterede et forhøjet blodtryk og mente, at hun havde fået en depression. Hun blev sygemeldt. Kirstens chancer for at få et godt arbejdsliv igen syntes små. Kirsten var i en kronisk stresset tiltand, der medførte både helbredsmæssige og sociale konsekvenser. I det første eksempel oplevede John en akut stress-situation, som han kun havde symptomer på i kort tid. Bodil og Christian oplevede et betydeligt længere forløb. I det tredje var Kirsten i en længerevarende stresstilstand. Deres udgangspunkt og enden på historien var vidt forskellig. Alligevel havde de mange symptomer tilfælles og oplevede alle, at de var stressede. Stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være både fysisk og psykisk. Stressreaktionerne i kroppen er organismens forsøg på at få os til at overleve. Ved en operation eller ved en ulykke, hvor man f.eks. får sår eller knoglebrud, bliver organismen stresset. Hormoner, det sympatiske nervesystem og immunforsvar stimuleres for at kompensere for den skade, operationen eller ulykken medfører i form af vævs- og væsketab og blødning. Resultatet bliver, at organismen i løbet af nogle dage fungerer som før. Kun når belastningen har en tilstrækkelig styrke eller er længerevarende, opstår egentlig sygdom som følge af stress. På tilsvarende måde reagerer organismen også ved en svær psykisk påvirkning, som vi så det i eksemplerne med John, Bodil, Christian og Kirsten. De havde alle en række symptomer på stress, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Fysiske symptomer Vi kender alle fornemmelsen af indre uro, rysten på hænderne, koldsved på panden og hjertebanken, når vi bliver udsat for en forskrækkelse eller en anden voldsom begivenhed. Dette er typiske stress-symptomer. Disse symptomer er resultatet af en stimulering af det sympatiske nervesystem, hvorved adrenalin frigøres i større mængder fra binyremarven. Blodtrykket og pulsen stiger, de små blodkar i huden trækker sig sammen, så vi bliver blege, og pupillerne bliver store. Mange fryser og føler, at tæer og hænder bliver kolde, når de bliver stressede. Vejrtrækningen stimuleres også, og der kan opstå en tilstand med akut følelse af åndenød, såkaldt
Page 1 and 2: Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3: Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 7 and 8: stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10: Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12: I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14: Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16: En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18: Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56:
forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58:
Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60:
6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62:
8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64:
Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66:
Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67 and 68:
Skal du gå til lægen? Der findes
Page 69 and 70:
Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 71 and 72:
Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 73 and 74:
Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76:
Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78:
kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller
show all

Klar besked om stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?