Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

produktionen skal være miljømæssig forsvarlig, bør det ved ny lovgivning, overenskomster og anden form for regulering af vores livsomstændigheder være et krav, at befolkningens psykosociale miljø tilgodeses. Ellers kan vi ikke nedbringe omfanget af stress i samfundet. Overenskomsterne er et godt eksempel på, at alt for meget drejer sig om kroner og ører. Flere undersøgelser inden for FTF- og LO-området har ellers vist, at disse forbunds medlemmer prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø højere end løn. Den succes orlovsordingerne fik, er det bedste eksempel herpå. Tusindvis af småbørnsfamilier har, trods en betragtelig lønnedgang, i en periode haft mulighed for at øge deres livskvalitet ved at kunne være hjemme. Andre tiltag som at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt med øgede muligheder for skånejobs og gradvis afgang fra arbejdsmarkedet vil have den samme effekt. De unges vanskeligheder ved at komme ind på arbejdsmarkedet nedsætter ligeledes livskvaliteten for store dele af hele årgange. Afskaffelsen af sabbatordningerne er det bedste signal om, at poltikerne prioriterer den økonomiske udvikling langt højere end hensynet til den mulighed for menneskelig udvikling, disse ordningerne bidrog til. Vi poster milliarder af kroner i at behandle stressforårsagede og stressprovokerede sygdomme som hjertekarsygdomme, mavesår, nervøse lidelser mv. Vi burde i højere grad investere i at nedbringe de belastninger, der medfører stress. Den svenske stressforsker Lennart Levi har beskrevet problemstillingen med følgende billede (16): Der går en bro over en flod – »livsvejen« – med mange huller og uden rækværk. Dette bevirker, at mange mennesker falder i vandet. Mange kan ikke svømme, og for at redde dem har samfundet ansat livreddere til at få de druknende op på land igen. Hvis livredderne ikke får alle op, og nogle synker, står et hold dykkere parat til at bjærge de druknende og forsøge genoplivning med anvendelse af alt tilrådighedstående udstyr. Selvfølgelig behøver vi livreddere og dykkere, siger Levi. Men samfundet må også satse på at – reparere broen – sætte rækværk op og advarselsskilte – informere om farerne ved dybt vand – lære folk at svømme og at kunne redde dem, der ikke kan
Referencer 1. Arbejdsmiljøundersøgelsen, Rapport nr. 2, Arbejdsmiljøgruppen af 1972, København 1974 2. Ørhede E, Nord-Larsen M, Burr H, Nielsen J. Lønmodtagernes arbejdsmiljø 1990 bind 2, Arbejdsmiljøfondet, København 1992 3. Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen HC, Nielsen GA. Sundhed og sygelighed i Danmark 1994, DIKE, København 1994 4. Williams R og Williams V. Anger Kills. HarperPerennial, New York 1994 5. Nielsen H. Dødelighed og invaliditet blandt danske modstandsfolk deporteret til nazistiske koncentrationslejre. Disputats. FADLs Forlag, København 1986 6. Heller KE. Adfærdsmæssige stressreaktioner. Disputats. Eget forlag, København 1985 7. Sapolsky RM. Why zebras don’t get ulcers. Freeman and Company, New York 1993 8. Kristensen TS. Arbejdsmiljø, stress og helbred i den danske slagteribranche. Disputats. FADLs Forlag, København 1994 9. Karasek R og Theorell T. Healthy work. Basic Books, Inc., Publishers, New York 1990 10. Olsen O. Socialt netværk. Stressforskningsrapport. Institut för psykosocial miljömedicin, Stockholms Universitet, Stockholm 1989 11. Netterstrøm B, Kristensen TS, Møller L, Jensen G, Schnohr P. Psykisk arbejdsmiljø og helbred, Arbejdsmiljøfondet, København 1996 12. Maslach C. Burnout – Udbrændthed som prisen for pleje og ansvar. Hans Reitzels Forlag, København 1989 13. Netterstrøm B. Psykosocial arbejdsbelastning og iskæmisk hjertesygdom. Disputats, Lægeforeningens forlag, København 1993 14. Olsen O og Kristensen TS. Hjerte/karsygdomme og arbejdsmiljø. Hvor stor betydning har arbejdsmiljøet for hjerte/karsygdommene i Danmark? Arbejdsmiljøfondet, København 1988
Page 1 and 2:
Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4:
Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6:
urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8:
stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10:
Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12:
I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14:
Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16:
En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18:
Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20:
Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67 and 68: Skal du gå til lægen? Der findes
Page 69 and 70: Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 71: Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 75 and 76: Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78: kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller
show all

Klar besked om stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?