På samme måde oplever sukkersygepatienten også, at insulinbehovet stiger i belastende perioder. For mange andre kroniske sygd<strong>om</strong>me kan der ske en <strong>stress</strong>udløst forværring. Det gælder bla. de sygd<strong>om</strong>me, der er nævnt i slutningen af kapitel 5.
Stress i fremtiden Kapitel 9 Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at vi bliver mindre <strong>stress</strong>ede i fremtiden. Samfundet bliver mere og mere k<strong>om</strong>plekst, det bliver sværere og sværere at overskue dagligdagen. Udviklingen går hurtigere i dag, og forudsigeligheden af, hvad fremtiden vil bringe, mindskes. Det k<strong>om</strong>plekse og uoverskuelige kan gøre, at den enkelte mister kontrollen over sit liv og får svært ved at se det meningsfulde i tilværelsen. På arbejdsmarkedet har man konkrete tal for, hvordan det er gået de sidste få år. DIKEs undersøgelser dokumenterer, at de psykosociale arbejdsforhold er blevet forværrede. Således oplevede 50% af danskerne et eller flere negative psykosociale arbejdsforhold i 1987, og denne andel steg til 56% i 1994. Det var især angivelsen af ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver og føle, at arbejdstempoet var for højt, der tegnede sig for denne stigning. Endvidere var det især funktionærgruppen, der oplevede en øgning i arbejdspresset. Mere positiv har udviklingen været mht. muligheden for at deltage i arbejdstilrettelæggelsen og for at have mere varieret arbejde. Den andel af danskerne, der oplevede dette, steg et par procent i løbet af de syv år. Denne udvikling afspejler den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet, men også at der fra virks<strong>om</strong>hedernes side gøres forsøg på at inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne vedrørende arbejdets organisering. Mange virks<strong>om</strong>hedsledere har lært, at produktiviteten kan øges ved at give medarbejderne større indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Danmark er sammen med Holland det land i EU med den laveste gennemsnitlige arbejdstid. Samtidig oplever danskerne flest af alle EU-borgere det største tidspres i arbejdet. Arbejdstidsnedsættelsen har medført, at vi skal løbe hurtigere. For hurtigt for mange. Den gryende erkendelse inden for især visse dele af industrien af, at <strong>stress</strong>forebyggelse nedsætter sygefravær og personale<strong>om</strong>sætning, vil <strong>om</strong> få år vokse til en stadig større interesse for <strong>stress</strong>forebyggelse. Men hvis samfundet skal bidrage til forebyggelse af <strong>stress</strong>, må der ske en <strong>om</strong>definering af, hvad det er vi vil med samfundet. Vi behøver en velfærdsideologi, s<strong>om</strong> ikke bare tager hensyn til årsindk<strong>om</strong>st, skattetryk og eksportoverskud, men s<strong>om</strong> tager hensyn til vores fysiske og psykiske sundhed. Det man kunne kalde livskvalitet. Liges<strong>om</strong> man idag kræver, at