Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

På samme måde oplever sukkersygepatienten også, at insulinbehovet stiger i belastende perioder. For mange andre kroniske sygdomme kan der ske en stressudløst forværring. Det gælder bla. de sygdomme, der er nævnt i slutningen af kapitel 5.
Stress i fremtiden Kapitel 9 Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at vi bliver mindre stressede i fremtiden. Samfundet bliver mere og mere komplekst, det bliver sværere og sværere at overskue dagligdagen. Udviklingen går hurtigere i dag, og forudsigeligheden af, hvad fremtiden vil bringe, mindskes. Det komplekse og uoverskuelige kan gøre, at den enkelte mister kontrollen over sit liv og får svært ved at se det meningsfulde i tilværelsen. På arbejdsmarkedet har man konkrete tal for, hvordan det er gået de sidste få år. DIKEs undersøgelser dokumenterer, at de psykosociale arbejdsforhold er blevet forværrede. Således oplevede 50% af danskerne et eller flere negative psykosociale arbejdsforhold i 1987, og denne andel steg til 56% i 1994. Det var især angivelsen af ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver og føle, at arbejdstempoet var for højt, der tegnede sig for denne stigning. Endvidere var det især funktionærgruppen, der oplevede en øgning i arbejdspresset. Mere positiv har udviklingen været mht. muligheden for at deltage i arbejdstilrettelæggelsen og for at have mere varieret arbejde. Den andel af danskerne, der oplevede dette, steg et par procent i løbet af de syv år. Denne udvikling afspejler den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet, men også at der fra virksomhedernes side gøres forsøg på at inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne vedrørende arbejdets organisering. Mange virksomhedsledere har lært, at produktiviteten kan øges ved at give medarbejderne større indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Danmark er sammen med Holland det land i EU med den laveste gennemsnitlige arbejdstid. Samtidig oplever danskerne flest af alle EU-borgere det største tidspres i arbejdet. Arbejdstidsnedsættelsen har medført, at vi skal løbe hurtigere. For hurtigt for mange. Den gryende erkendelse inden for især visse dele af industrien af, at stressforebyggelse nedsætter sygefravær og personaleomsætning, vil om få år vokse til en stadig større interesse for stressforebyggelse. Men hvis samfundet skal bidrage til forebyggelse af stress, må der ske en omdefinering af, hvad det er vi vil med samfundet. Vi behøver en velfærdsideologi, som ikke bare tager hensyn til årsindkomst, skattetryk og eksportoverskud, men som tager hensyn til vores fysiske og psykiske sundhed. Det man kunne kalde livskvalitet. Ligesom man idag kræver, at
Page 1 and 2:
Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4:
Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6:
urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8:
stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10:
Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12:
I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14:
Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16:
En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18:
Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67 and 68: Skal du gå til lægen? Der findes
Page 69: Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 73 and 74: Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76: Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78: kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller
show all

Klar besked om stress

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?