Klar besked om stress

karakteristisk, at det især drejer sig om faggrupper, hvor man er chauffør,
arbejder på skiftehold, har monotont tempoarbejde eller er tilknyttet hotel- og
restaurationsbranchen. Nyere undersøgelser har vist, at det at være chauffør
udløser et højt stressrespons, og at stressresponset er højere, jo tættere
trafikken er. Overhyppigheden blandt skifteholdsarbejdere kan delvis forklares ved
de døgnrytmeændringer, der tidligere er beskrevet. Der er for tiden undersøgelser i
gang for at belyse stressresponset hos personer med monotont tempoarbejde.
Forholdene indenfor hotel-og restaurationsbranchen er ikke undersøgt i denne
sammenhæng.
I en disputats fra 1993 har jeg selv konkluderet, at psykiske arbejdsmiljøfaktorer
såsom høje krav og lav grad af kontrol i arbejdssituationen medfører en
risikoforøgelse for udvikling af iskæmisk hjertesygdom med en faktor 2 – et tal,
der ligger på linie med risikoforøgelsen ved moderat tobaksforbrug (13).
For at illustrere problemets omfang er der i slutningen af 1980-erne foretaget en
beregning af, hvor mange dødsfald af hjertekarsygdomme, der kunne undgås i Danmark,
hvis stressorerne tempoarbejde, skifteholdsarbejde og støj helt blev elimimeret på
danske arbejdspladser (14). Det drejer sig om knap 1000 dødsfald årligt før 70-års
alderen.
Dette svarer til en femtedel af hjertedødsfaldene i denne aldersgruppe.
Iskæmisk hjertesygdom har dog mange årsager, der ofte virker sammen. Således er et
vist højt niveau af kolesterol i blodet nødvendigt for at kunne forårsage den
åreforkalkning af hjertets kranspulsårer, der medfører sygdommen.
Forhøjet blodtryk provokeres af stress. Især personer med arvelig disposition til
forhøjet blodtryk er i risiko. Hos disse mennesker ser man en betydeligt kraftigere
blodtryksstigning ved akut stress end hos personer uden denne disposition.
Stressprovokerede sygdomme
Man har i mange år talt om psykosomatiske sygdomme, som er sygdomme, der er
påvirkelige at psykiske påvirkninger. Begrebet burde forlades, da alle sygdomme
formentlig påvirkes i større eller mindre grad af det samspil af hormoner,
nervesystem og immunapparat, der stimuleres af de signaler, vores hjerne får fra
omgivelserne. Mavesår er et eksempel på, hvad man har kaldt en psykosomatisk
sygdom, men som omtalt i Kapitel 1 er stress ikke årsagen til mavesår, kun
medvirkende faktor. Dette gælder en del andre sygdomme, hvor forløbet af sygdommen
tilsyneladende er påvirkelig af psykiske faktorer som f.eks. omsorg.
Det har været diskuteret om udvikling af kræft kunne fremskyndes af stress, men der
er endnu ikke holdbart videnskabeligt grundlag for dette. Derimod ser det ud til,