Klar besked om stress

Stress i fremtiden
Kapitel 9
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at vi bliver mindre stressede i
fremtiden. Samfundet bliver mere og mere komplekst, det bliver sværere og sværere
at overskue dagligdagen. Udviklingen går hurtigere i dag, og forudsigeligheden af,
hvad fremtiden vil bringe, mindskes. Det komplekse og uoverskuelige kan gøre, at
den enkelte mister kontrollen over sit liv og får svært ved at se det meningsfulde
i tilværelsen.
På arbejdsmarkedet har man konkrete tal for, hvordan det er gået de sidste få år.
DIKEs undersøgelser dokumenterer, at de psykosociale arbejdsforhold er blevet
forværrede. Således oplevede 50% af danskerne et eller flere negative psykosociale
arbejdsforhold i 1987, og denne andel steg til 56% i 1994. Det var især angivelsen
af ikke at kunne nå sine arbejdsopgaver og føle, at arbejdstempoet var for højt,
der tegnede sig for denne stigning. Endvidere var det især funktionærgruppen, der
oplevede en øgning i arbejdspresset. Mere positiv har udviklingen været mht.
muligheden for at deltage i arbejdstilrettelæggelsen og for at have mere varieret
arbejde. Den andel af danskerne, der oplevede dette, steg et par procent i løbet af
de syv år.
Denne udvikling afspejler den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet, men også at der
fra virksomhedernes side gøres forsøg på at inddrage medarbejderne i
beslutningsprocesserne vedrørende arbejdets organisering. Mange virksomhedsledere
har lært, at produktiviteten kan øges ved at give medarbejderne større indflydelse
på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.
Danmark er sammen med Holland det land i EU med den laveste gennemsnitlige
arbejdstid. Samtidig oplever danskerne flest af alle EU-borgere det største
tidspres i arbejdet.
Arbejdstidsnedsættelsen har medført, at vi skal løbe hurtigere. For hurtigt for
mange.
Den gryende erkendelse inden for især visse dele af industrien af, at
stressforebyggelse nedsætter sygefravær og personaleomsætning, vil om få år vokse
til en stadig større interesse for stressforebyggelse. Men hvis samfundet skal
bidrage til forebyggelse af stress, må der ske en omdefinering af, hvad det er vi
vil med samfundet. Vi behøver en velfærdsideologi, som ikke bare tager hensyn til
årsindkomst, skattetryk og eksportoverskud, men som tager hensyn til vores fysiske
og psykiske sundhed. Det man kunne kalde livskvalitet. Ligesom man idag kræver, at