Klar besked om stress

2. Har du tendens til forhøjet blodtryk, bør du måle dit blodtryk dagligt. Der
findes nu billige, automatiske blodtryksmålere, der er nemme at håndtere. Er du
stresset, vil det stige.
3. Læg mærke til dit tobaks- og alkoholforbrug. Det har en tendens til at stige,
når man er stresset.
4. Vågner du »for tidligt«, eller kan du ikke falde i søvn om aftenen, kan det også
være et tegn på stress.
5. Gennemgå stress-symptomerne i Kapitel 1 og prøv at vurdere, hvilke, der passer
på dig.
Sæt dig nogle klare mål
Lav en liste over de ting, du vil nå inden for det næste halve år, en liste for de
næste 10 år og en for resten af livet. Begynd med listen for det næste halve år.
Listerne skal indeholde følgende punkter:
1. Din familie. Hvad skal der ske i familien? Fødselsdage, børnenes skolegang, din
ægtefælles job, huset, haven, svigermor, ja, beskriv det hele, så du har et
klart overblik. Prioriter, hvad du skal nå.
2. Dine venner. Hvem vil du gerne se oftere, hvem vil du gerne lære at kende og
hvad med naboen.
3. Dit arbejde. Er det tilfredsstillende, eller skulle du finde dig et andet job.
Arbejder du for meget eller måske for lidt. Hvilken stilling stiler du mod, og
er det realistisk. Vend tilbage til Kapitel 6 og gennemgå punkterne, som den
ansatte kan gøre noget ved for at forbedre sit psykiske arbejdsmiljø.
4. Din økonomi. Er familiens indtjening stor nok til det forbrug, I har, eller skal
I justere ved at forsøge at tjene mere eller ved at sætte forbruget ned? Vær
især realistisk med dette punkt.
5. Din fysiske form. Kunne den ikke være bedre? Indpas tid til at forbedre formen.
4 timer om ugen er fint.
6. Dit psykiske velbefindende. Er der ikke nye interesser, du kunne tage op, eller
kunne du ikke gøre noget mere ved dem, du allerede har. Se på fugle eller lær et
nyt sprog. Se noget mindre fjernsyn og høre musik i stedet eller læse en bog. Er
det en rejse, du trænger til eller blot mere tid til dig selv. Det kan være, at
meditation eller yoga ville øge dit psykiske velbefindende.