Klar besked om stress

der en klar sammenhæng mellem at være belastet, dvs. være udsat for både høje krav
og lav kontrol, og sygdom.
De krav, der stilles i arbejdssituationen, er af vidt forskellig art. Kravene til
slagteriarbejderen er bestemt af akkorden, altså rent kvantitative krav. Jo højere
akkord, des større krav. Er der tale om en gruppeakkord, kan den enkelte
slagteriarbejder ikke selv regulere sit arbejdstempo, hvorimod han ved
enkeltmandsakkord selv har nogen grad af kontrol med arbejdstempoet. Er der derimod
tale om timeløn, er muligheden for at bestemme tempoet selv større, og graden af
kontrol er større.
For den kontoransatte med serviceopgaver er kravene mere kvalitative. Det er selve
kvaliteten af det arbejde, der udføres, der er afgørende for produktiviteten på
længere sigt. Men servicefagene kommer i disse år mere og mere til at ligne
produktionsvirksomheder, hvad angår kvantitative krav. Visse bankmedarbejdere
f.eks. skal omsætte for så og så meget årligt for at leve op til de præstationsmål,
der er sat. Konkurrencen inden for servicesektoren øger de kvantitative krav til
medarbejderne med stigende belastning til følge. Indflydelsen på arbejdssituationen
og mulighederne for personlig udvikling bliver derfor de strenge, der kan spilles
på, hvis arbejdet skal gøres mindre belastende. Som det vil blive beskrevet i
Kapitel 6, kan det faktisk lade sig gøre at kompensere for den belastning, som
kravene medfører, ved at øge graden af kontrol for den enkelte. På denne måde føres
medarbejderne fra en situation karakteriseret af strain over mod en situation
karakteriseret af aktivitet.
Krav-kontrolmodellens dimensioner passer godt ind i den psykologiske beskrivelse af
stress. Vi har set, hvordan strain medfører stress. På samme måde kan de øvrige
elementer i den psykologiske stress model beskrevet i Kapitel 1 indpasses i kravkontrolmodellen.
Aktivitet medfører glæde, afslappethed hvile og passivitet
kedsomhed.
Som modificerende faktor for den belastning, der kan medføre stress, har man i de
senere år fundet, at den sociale støtte, der kan opnås såvel i arbejdssituationen
som hjemme, har stor betydning. Personer med social støtte har mindre risiko for
udvikling af stressbetinget sygdom (10). Det er her væsentligt, om der foruden et
socialt netværk også i praksis er tale om en reel støtte til at håndtere en given
psykosocial belastning.
Et oplagt eksempel på betydningen af social støttes betydning for helbredet er den
manglende sociale støtte for de efterladte ved en ægtefælles død. I en større
engelsk undersøgelse fandt man således, at dødeligheden i de første 6 mdr. efter at
være blevet enkemand var forhøjet med 40%. Specielt kredsløbssygdomme som blodprop
i hjertet bidrog til denne overdødelighed. Ved at måle det sociale netværk har man