Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

Lisbeth, der har besøgt ham, da han var indlagt på hospitalet, bor stadig for sig selv og synes efterhånden, at det er en ganske rar tilværelse ikke at se på den udslidte Kaj hver aften. Hun prøver dog at give det en chance, og da Kaj har gået hjemme i nogen tid og vænnet sig til arbejdsløsheden, bliver de enige om at genoptage samlivet. Kaj har store selvbebrejdelser, men efter 12 psykologsamtaler, som hans læge har henvist ham til, bliver hans efterhånden noget ramponerede selvværd langsomt genoprettet. Han beslutter sig herefter for at tage nogle kvalificerende edb-kurser, og det lykkes ham efter et års tid at få arbejde i et mindre forsikringsselskab i en lavere rangerende stilling end den, han tidligere har haft. Kajs blodprop var udløst af den store arbejdsmængde kombineret med det psykiske traume, han fik, da Lisbeth ville forlade ham. En væsentlig årsag til, at han kom på fode igen rent psykisk var, at Lisbeth flyttede tilbage, og at han fik justeret sit arbejdsliv til et niveau, han kunne magte. Bent er 40 år og har været lærer i 15 år. Han har siden han blev uddannet fra seminariet været ansat på en kommuneskole i Københavns omegn. De første år syntes han, det var spændende at være lærer, men i de sidste par år har han gradvist syntes, at jobbet er blevet mere og mere anstrengende. Han er samtidig blevet initiativløs. Han orker ikke at gøre noget ved huset derhjemme og vil hellere sidde og se fjernsyn end dyrke udadrettede aktiviteter. Han vågner op tidligt om morgenen og tænker med frygt på at gå på arbejde. Appetitten er blevet dårlig, og han har tabt sig. De sidste par år har han haft en klasse, nu 9. kl., hvor han har haft tiltagende vanskeligt ved at holde disciplin. Klassen har 28 elever, og en del af dem er voldelige og ganske uefterrettelige. Han har forsøgt at drøfte det med sin inspektør, men denne har altid travlt og siger bare, at han må få det bedste ud af situationen. Til sidst går han til lægen, der undersøger ham. Han finder normale forhold, bortset fra let forhøjet blodtryk. Han bliver henvist til samtaleterapi med en psykolog. Efter nogle samtaler bestemmer han sig til at tage videreuddannelse på lærerhøjskolen. Den manglende selvfølelse, han efterhånden har haft, retter sig herefter, og han bliver mere bevidst om sine grænser og tager mere vare på sig selv. Efter et år på lærerhøjskolen får han en ny klasse og synes nu igen, at det er sjovt at være lærer. Bent havde ikke kontrol over situationen. Lærergerningen blev meningsløs for ham. Hans tidligere engagement var ved at gå fløjten. Ved at videreuddanne sig og lære at sætte sig realistiske mål for sit arbejde, undgik han at blive udbrændt som lærer.
Stress i samfundet De fleste har en klar fornemmelse af, at stress er udbredt i den danske befolkning. Men hvor hyppigt stress forekommer og hvem, der især rammes, ved man ikke så meget om. Da der ikke findes noget entydigt mål for stress, er man henvist til anvende forekomsten af symptomer på stress som målestok. I en undersøgelse i 1972 spurgte Socialforskningsinstituttet 10.000 LO-arbejdere om blandt andet symptomer på stress (1). Man spurgte bl.a. om hyppig hovedpine, søvnbesvær, uoverkommelighedsfølelse og om ofte at føle sig stresset. Halvdelen havde mindst et symptom på stress og 16% 3 eller flere. Ser man fordelingen af disse svar på køn og alder, ser billedet således ud: Kvinderne angav således hyppigere end mændene stress-symptomer. Disse stress-symptomer sås hyppigst hos dem med den laveste indtægt og hos dem, der havde skifteholdsarbejde. Medlemmer af skotøjsarbejderforbundet, tjenerforbundet, keramisk forbund og nærings- og nydelsesmiddelarbejderforbundet havde hyppigst angivet stress-symptomer. Medlemmer af postforbundet, hospitalslaboranterne og privatbanefunktionærerne havde færrest stress-symptomer. Det mest slående ved denne LO-undersøgelse var påvisningen af en sammenhæng mellem stress-symptomer og lønform. LO-arbejdere, der arbejdede på akkord, især på såkaldt tidsstuderet akkord, havde klart flere stress-symptomer end dem, der havde timeløn. I en undersøgelse af buschauffører i København, Odense og Århus fandtes i 1978, at buschaufførerne angav stress-symptomer dobbelt så hyppigt som gennemsnittet af LOmedlemmerne. I en tilsvarende stor undersøgelse af knap 6.000 lønmodtagere i 1989-90 foretaget af Socialforskningsinstituttet og Arbejdsmiljøinstituttet fandtes følgende billede, når der blev spurgt om stress-symptomer (2): Her var der ikke nogen klar alderssammenhæng, som der jo heller ikke var i LOundersøgelsen. Til gengæld var der helt klart visse brancher, hvor de ansatte havde hyppigere symptomer end andre. Topscoreren var tekstil- og beklædningsbranchen fulgt af rengøring, begge kvindebrancher. Øvrige brancher, der lå højt, var stenog glasindustrien og social- og sundhedsvæsnet. Blandt dem, der lå lavest, var det grønne område og bygge- og anlægsområdet – typiske mandebrancher. Da spørgsmålene ikke er de samme i de to undersøgelser, kan man på basis af disse ikke sige noget om, hvorvidt stress-symptomer er blevet hyppigere eller mindre udbredte siden 1972.
Page 1 and 2: Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4: Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6: urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8: stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10: Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12: I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14: Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15: En dag hører han om et selvstyrepr
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67 and 68:
Skal du gå til lægen? Der findes
Page 69 and 70:
Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 71 and 72:
Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 73 and 74:
Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76:
Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78:
kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller
show all

Klar besked om stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?