Klar besked om stress

En mere objektiv måde at vurdere belastningen på var aflønningsformen. Det viste
sig da også, at sygefraværet og ulykkesraten var højest hos de akkordlønnede og
lavest hos de timelønnede med bonuslønnede liggende mellem de 2 grupper.
En anden form for belastning er den, buschaufføren er udsat for, når han kører sin
bus, nemlig trafikintensiteten, som det blev beskrevet i undersøgelse af
stresshormoner hos chaufførerne i Stockholm. Ved en undersøgelse af buschauffører i
København havde man mulighed for at følge dødeligheden over en 7-årig periode
blandt disse. Samtidig havde buschaufførerne selv klassificeret deres rute,
eftersom trafikbelastningen forekom at være høj eller lav. Der fandtes en klar
sammenhæng mellem høj trafiktæthed, dvs. høje krav og udvikling af blodprop i
hjertet i løbet af en 7-årig periode. Derimod fandtes der ingen sammenhæng mellem
buschaufførernes angivelse af oplevet belastning ved arbejdet og blodprop i
hjertet.
Krav-kontrolmodellen
Disse undersøgelser er inspireret af den såkaldte krav-kontrol model, der er
udviklet af den amerikanske arkitekt Robert Karasek og den svenske stressforsker
Töres Theorell (9). Krav-kontrol modellen opererer med to hoveddimensioner: Krav
(demands) og kontrol (decision latitude). Kontrol-dimensionen består af to
underdimensioner, indflydelse (decision authority) og kvalifikationskrav (skill
discretion).
Ved at kombinere de to hoveddimensioner fås fire belastningstilstande. De, der er
udsat for høje krav og har høj grad af kontrol med situationen benævnes aktive,
kombinationen høje krav og lav kontrol belastet ( på engelsk strain), lave krav og
høj kontrol for afslappet og både lave krav og lav kontrol for passiv. Jo mere man
bevæger sig opad til højre i figuren jo mere belastet bliver man, jo mere strain
udsættes man for. Bevæger man sig derimod opad til venstre følger man aktivitetsdiagonalen.
Karaseks oprindelige ide med modellen var, at den skulle kunne
forudsige spændende og udviklende jobs og ikke sygdom, som den kom til.
Modellen er da også videreudviklet ved netop at lægge vægt på kontroldimensionens
kvalifikationskrav som et positivt element. Følges aktivitetsdiagonalen opnår man
en udvikling baseret på den erfaring, man får ved at bruge sine kvalifikationer.
Denne udvikling kan både det enkelte menneske, men også de omgivelser, den
organisation, som vedkommende befinder sig i, opnå. Man taler nu om det udviklende
arbejde og den lærende organisation som faktorer, der modvirker stress. Kendetegnet
ved disse begreber er netop en bevægen sig ud ad aktivitetsdiagonalen og ikke ad
straindiagonalen.
Modellen har vist sig værdifuld, dels fordi den er så enkel, dels fordi den har
vist sig anvendelig på en række områder. Som vi så ved slagteriundersøgelsen, er