Klar besked om stress

i nogle tilfælde få groteske følger. Et eksempel herpå er såkaldt usynligt
overarbejde, hvor den ansatte stempler ud for derefter at vende tilbage til
arbejdet for at give indtryk af en større præstation, end det faktisk var muligt
indenfor den normale arbejdstid. Derved ønsker den ansatte at give indtryk af, at
han eller hun faktisk når mere end kollegerne og derved måske nedsætter sin egen
risiko for fyring ved den næste fusionering.
Indførelsen af edb finder mange steder sted, uden at de ansatte får en
tilstrækkelig uddannelse i at anvende den nye teknologi. En del ældre arbejdstagere
har vanskeligt ved at tilegne sig de software-programmer, der indføres på
virksomheden. Det skaber et øget pres på den enkelte at skulle opkvalificere sin
kunnen indenfor dette nye område. Når edb-teknologien herefter anvendes som
argument for nedskæringer i antallet af medarbejdere på arbejdspladsen, øges
kravene således oftest dramatisk.
I enkelte kommuner har man nedskåret antallet af sagsbehandlere til mindre end
halvdelen med den begrundelse, at edb-teknologien nu kan gøre sagsbehandlingen
hurtigere.
Den statslige regulering
Arbejdstilsynet er den myndighed, der har til opgave at overvåge, om
arbejdsmiljøloven og dens intentioner overholdes på de danske arbejdspladser.
Indtil for få år siden havde man ikke fra Arbejdstilsynets side nogen systematisk
arbejdsmetode i forbindelse med overvågning af det psykiske arbejdsmiljø. Dansk
Arbejdsgiverforening havde haft held til at fastholde det standpunkt, at psykisk
arbejdsmiljø var aftalestof og derfor ikke hørte under arbejdsmiljøloven.
Da Arbejdstilsynets arbejde reguleres af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets
parter, havde den statslige tilsynsmyndighed således ikke nogen muligheder for at
agere på området, når den ene part satte sig imod dette.
I arbejdsmiljøloven slås det ellers fast, at »arbejdsmiljøet skal være
sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt«.
Desuden er det specificeret, at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges fuldt
forsvarligt, samt at der skal sikres et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I
bekendtgørelsen om arbejdets udførelse fastslås bl.a.: »Arbejdet skal i alle led
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis
og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan
have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed«.
Imidlertid lykkedes det i 1995 at få skabt nogle nye rammer for Arbejdstilsynets
arbejde vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsministeren havde nedsat et