Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

Historien endte dog rimeligt godt. Faderen fik straks hjertemassage og mund-tilmund kunstigt åndedræt, blev bragt på sygehuset og vågnede noget forvirret op den næste morgen. Det konstateredes, at han havde fået en blodprop i hjertet, og han fik 3 måneder senere foretaget en by-pass operation på grund af udtalt forkalkning i hjertets kranspulsårer. Han er nu igen i arbejde, hvor han tager den mere med ro, han har tabt sig og er holdt op med at ryge. Kriser Voldsomme akutte begivenheder såsom uhelbredelig sygdom hos en selv eller nærmeste, dødsfald i familien, psykiske overgreb og vold kan medføre en krisetilstand. Angst er et hovedsymptom ved en krise, men kriser kan have mange udtryk med f.eks. depression, smerter og rastløshed som væsentlige symptomer. En krise har normalt et forløb, der gennemgås i løbet af højst måneder. Den første fase, chokfasen, er ofte domineret af frygt, frygt for gentagelse af den situation, der udløste krisen. Et voldtægtsoffer eller en mor, der har mistet sit barn, vil i den første tid leve i frygt for henholdsvis en bestemt type mænd, eller for at der skal ske de øvrige børn noget. I chokfasen isolerer man sig ofte, man handler mekanisk og er uimodtagelig overfor nyt. Til tider kan chokfasen udvikle sig til en egentlig psykotisk tilstand. Herefter følger efter dage eller få uger en reaktionsfase ofte kendetegnet ved irritabilitet og modstand mod forandring. Der kan være tale om egentlig sorg, depressive sindsstemninger, følelse af smerte og skyldfølelse. I denne fase nås »bunden«, men herefter vil der komme en reparationsfase, hvor den kriseramte begynder at blive mere udadvendt, og hvor en egentlig bearbejdelse af tilstanden kan blive effektiv. Den sidste fase, nyorienteringsfasen, varer livet ud og kan hos nogen udvikle sig til en mere velfungerende tilstand end den, den kriseramte befandt sig i før. Man taler om at komme styrket ud af en krise. For andre vil den voldsomme oplevelse, der medførte krisen, imidlertid have sat sig så kraftige spor, at man kommer svækket ud af krisen og får en kronisk sygdom, det såkaldte posttraumatiske stress-syndrom. Posttraumatisk stress-syndrom Dette er karakteriseret af en tilstand udløst af en traumatisk begivenhed som beskrevet under kriser, hvor den voldsomme begivenhed bliver ved med at melde sig i den pågældendes bevidsthed. Der kan forekomme mareridt, dårlig søvnkvalitet, og tilstanden kan blive invaliderende. Den pågældende får ofte de samme symptomer som ved den oprindelige begivenhed, når der opleves noget, der minder om begivenheden. Man undgår alt, hvad der kunne minde en om begivenheden, og kan blive ganske handlingslammet i dette forsøg på at beskytte sig. Mange forbliver irritable, opgearede og rastløse, og det er karakteristisk, at det sociale og arbejdsmæssige liv smuldrer.
Krigssejler- og KZ-syndromet er varianter af det posttraumatiske stress-syndrom, og det er spørgsmålet, om ikke en betydelig del af de soldater og andre, der sendes til krigszoner, løber en betydelig risiko for at udvikle posttraumatisk stress-syndrom. Tilstanden forudsætter formentlig en vis psykisk sårbarhed for at kunne opstå. Således viste en undersøgelse af elektroførere på de københavnske S-tog, at en tredjedel af elektroførerne havde oplevet at køre over en person, der havde kastet sig ud foran S-toget. Ved disse hændelser må elektroføreren ofte selv deltage i oprydningsarbejdet og medvirke ved at samle afskårne legemsdele fra den oftest dræbte sammen. Selv om en del elektroførere har oplevet adskillige sådanne tilfælde, er det kun få, der udvikler en kronisk psykisk tilstand efterfølgende. Det posttraumatiske stress-syndrom anerkendes som den eneste sygdom forårsaget af stress som erstatningsberettiget i henhold til arbejdsskadeforsikringslovgivningen. Udbrændthed Det såkaldte udbrændthedssyndrom har et særligt forløb (12). Udbrændthed er en fremadskridende tilstand, hvor en tidligere engageret, professionel person, som yder service overfor andre mennesker, mister engagementet i arbejdet som følge af arbejdsbetinget stress. Der sker hos den udbrændte en følelsesmæssig udmattelse, en personlighedsændring med negative holdninger overfor andre. Den udbrændtes effektivitet falder, og ydelsernes kvalitet falder. Symptomer på udbrændthed: – Emotionel udmattelse Tab af følelsesmæssige ressourcer Uengageret i personrelationer Træthed – Depersonalisering Kynisme Følelseskulde Negative holdninger overfor andre – Reduceret præstationsevne Negativ selvvurdering Slår ikke til i forhold til egne forventninger Hjælpeløshed Det har vist sig, at ansatte i undervisnings-, social- og sundhedssektoren, fængselspersonale og andre grupper, hvis arbejde er relateret til andre mennesker, har en særlig risiko for at udvikle udbrændthed. Disse gruppers arbejde indebærer ofte krav om at kunne leve sig ind i et andet menneskes situation og yde en
Page 1 and 2: Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4: Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6: urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8: stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10: Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12: I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14: Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16: En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18: Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67 and 68: Skal du gå til lægen? Der findes
Page 69 and 70: Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 71 and 72: Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 73 and 74: Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76: Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78: kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller

Klar besked om stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?