Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

nedenfor beskrevne yoga-øvelser hos hjemmehjælpere, rengøringsassistenter og bankpersonale har man ved en finsk undersøgelse kunne dokumentere en effekt på nakkeog skuldersmerter, alment velbefindende og adrenalinudskillelse. Et andet element i yoga er strækøvelser. Ligesom de foregående beskrevne øvelser kan det i stressede perioder anbefales at gennemføre øvelserne 3 gange om dagen. Et par klassiske yogaøvelser er vist på figuren. Øvelser gennemføres 2 gange. Det kan dog anbefales, at man deltager i et yogakursus, før man selv giver sig i kast med daglige øvelser. En del af øvelserne kræver en ordentlig instruktion. Et lydbånd eller en video kan være tilstrækkeligt for nogle.
Skal du gå til lægen? Der findes ikke en enkelt test, der kan fortælle, om man har stress. Nu er stress jo heller ikke nogen sygdom, men symptomerne kan dog være så udtalte, at man kan tale om en sygelig tilstand. Der er gjort talrige forsøg på at måle hormoner i blod og urin for derved at vurdere, om der forelå en stresstilstand. Som det tidligere har været omtalt, er den helbredsmæssige effekt af stress især betinget af varigheden af stresstilstanden. Her kommer enkeltmålinger af hormoner til kort. Undersøgelsen af litauere og svenskere omtalt i Kapitel 2 antydede dog, at måling af stressresponset efter en provokationstest måske kan anvendes, men dette er ikke undersøgt til bunds. Udskillelsen af hormoner er endvidere så afhængig af undersøgelsesomstændighederne, at resultaterne er svære at fortolke. Fysisk aktivitet før prøvetagningen, menstruationscyklus, tidspunkt på dagen er nogle af de faktorer, der vanskeliggør anvendelsen af hormoner i stressdiagnostikken. Man må derfor støtte sig på de symptomer, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige, som foreligger. Ved en sådan vurdering må anden årsag til symptomerne udelukkes. En stresset person med højt blodtryk skal undersøges for andre årsager til blodtryksforhøjelsen, som f.eks. nyresygdom. En træt og uligevægtig person med vægttab må undersøges for andre årsager til disse symptomer. Kræft og kroniske infektioner kan f.eks. give de samme symptomer. Man må først være sikker på, at den pågældende ikke fejler noget andet og herefter vurdere, om de symptomer den pågældende har, er forenelige med stress. Profesionel behandling af stress Når man får ondt i armen af at skure gulv, er behandlingen at holde op med at skure gulv. Så forsvinder smerterne i armen efter nogen tid. Smerterne skal fortælle en, at armen belastes af gulvskuringen, og at man derfor bør holde op, hvis ikke armen skal tage skade. Sådan er det også med stress. Føler man sig stresset, skal man gøre noget ved den situation, der medfører stress. Bliver man ved med at skure gulv dag efter dag, kan smerterne blive kroniske, også selv om man ikke skurer gulv længere. Sådan er det også med stress. Udsættes man for en belastning, der medfører stress dag ud og dag ind, vil mange få kroniske stress-symptomer og egentlig stressbetinget sygdom, der kan være vanskelig at behandle. Den lægelige og psykologiske behandling retter sig derfor i første række mod stressorerne. Den professionelle vil kunne tale med sin stressede patient om de livsomstændigheder, der giver anledning til stresstilstanden. Det kan være økonomiske problemer, stort arbejdspres, natarbejde, alvorlig sygdom i familien og mange andre af de tidligere nævnte stressorer. Det væsentligste er først at få identificeret de mulige stressorer. Herefter må den stressede i samråd med lægen overveje, hvilke forholdsregler, der kan komme på tale.
Page 1 and 2:
Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4:
Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6:
urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8:
stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10:
Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12:
I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14:
Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16: En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18: Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33 and 34: karakteristisk, at det især drejer
Page 35 and 36: Muligheden for at håndtere stress
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 69 and 70: Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 71 and 72: Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 73 and 74: Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76: Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78: kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller
show all

Klar besked om stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?