Klar besked om stress

tilstand var alvorlig, idet de reagerede med en afvisning af, at barnet kunne dø.
En anden gruppe reagerede mere naturligt med udtalt sorg og fortvivlelse. Den
sidste gruppe havde øget udskillelse af kortisol i urinen under barnets
sygdomsperiode. Efter barnets død normaliseredes kortisoludskillelsen hos de
reagerende forældre relativt hurtigt, hvorimod benægternes kortisoludskillelse i
lange tider lå stærkt forhøjet. Den manglende tackling af situationen betød altså,
at kortisoludskillelsen samlet var forhøjet set i forhold til de forældre, der
tacklede deres situation mere normalt.
En tredje gruppe deltog i undersøgelsen. Det drejede sig om forældre, der mente, at
deres børns sygdom var Guds vilje. Disse forældre udviste den laveste
kortisoludskillelse. Det meningsfulde i situationen medførte således det laveste
stressrespons.
Der er også konstateret sammenhæng mellem psykisk belastning og
adrenalinproduktionen hos mennesker. Hos EDB-arbejdere viste en svensk undersøgelse
således, at udskillelse af adrenalin, såvel på arbejde som hjemme, var højere end
hos en tilsvarende kontrolgruppe uden EDB-arbejde. Højest var udskillelsen ved
afbrydelser i arbejdet pgr. af problemer med EDB-maskineriet. EDB-folkene havde i
sådanne situationer ikke noget at tage sig til, hvilket medførte en yderligere
adrenalinstigning. I den samme undersøgelse viste man, at overarbejde medførte
yderligere høj udskillelse af adrenalin.
I Stockholm medførte en gennemgribende trafiksanering med indførelse af busbaner og
andre tiltag, der lettede bussens vej gennem byen på visse ruter, lavere produktion
af stresshormoner hos buschaufførerne. Kravene til chaufførerne var blevet mindre.
En lang række undersøgelser har vist, at psykisk belastning medfører øget risiko
for sygdom. Oftest har det imidlertid vist sig svært at måle, hvilken type
belastning, der er ansvarlig for den øgede risiko for sygdom.
En af de danske undersøgelser på området er lavet på slagterier, hvor man ved hjælp
af omfattende spørgeskemaer kunne karakterisere de ansattes belastning (8). Man
talte om høje krav, når de ansatte angav højt tempo og lav kontrol, som blev
defineret som manglende muligheder for at påvirke arbejdssituationen, når man stod
ved samlebåndet.
Slagteriarbejderne blev opdelt i tre grupper: Dem, der angav høje krav og lav
kontrol; dem, der angav middelkrav og middelkontrol; og dem, der angav lave krav og
høj kontrol. Man ser på figuren, at de med høje krav og lav kontrol, både hvad
angår indtagelse af smertemedicin, forekomst af sygefravær – hyppige rygsmerter og
høj ulykkesrate, ligger over de øvrige grupper. Der er en faldende tendens med
faldende samlet belastning.