Klar besked om stress

More documents

Recommendations

Info

at overlevelsen ved visse kræftsygdomme kan forbedres, hvis kræftpatienten oplever høj grad af omsorg og social støtte. Eksempler på mere almindeligt forekommende sygdomme, der især er påvirkelige af psykiske forhold herunder stress, er følgende: Iskæmisk hjertesygdom Forhøjet blodtryk Apoplexi Migræne Mavesår Tyktarmskatar Astma Høfeber Allergi i det hele taget Leddegigt Smertetilstande i det hele taget Psoriasis Kroniske infektioner Depression Psykiske lidelser i det hele taget Kapitel 6 Stress på arbejdspladsen På arbejdspladsen er der en lang række forhold, der kan medvirke til udvikling af stress. Selve den måde, arbejdet tilrettelægges på, kan medføre stress pga for store krav til de ansatte, manglende mulighed for at bruge sine evner og have indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen samt muligheder for social støtte. Manglende meningsfuldhed i arbejdet og uforudsigelighed, således at man ikke ved, hvad næste dag vil bringe, kan også bidrage til udvikling af stress. Tryghed i ansættelsen er en væsentlig stress-forebyggende faktor. Arbejdsstedet kan også være indrettet på en måde, så støjniveauet kan virke stressende. Arbejdsopgaverne kan være for simple, således at der mere er tale om monotont arbejde. Der kan være trusler om vold eller chikane, og skiftende arbejdstider, specielt natarbejde, kan bidrage til stress.
Muligheden for at håndtere stress på arbejdspladsen afhænger af hvilke stressprovokerende faktorer, der karakteriserer den enkelte arbejdsplads. For at nedsætte de krav, der stilles, kan der være tale om at ændre arbejdshastigheden, gå ned i arbejdstempo, holde selvvalgte pauser eller måske ændre arbejdsmetode eller skifte arbejdsopgave. En større grad af kontrol over arbejdssituationen kan opnås ved at diskutere arbejdet med kolleger og ledelsen og deltage i det faglige arbejde på arbejdspladsen. Disse måder at håndtere stress på arbejdspladsen på, giver også større mening og forudsigelighed i arbejdet. Mere negative måder at håndtere stress på kan være at indtage en mere instrumentel holdning til arbejdet, det vil sige blot udføre det arbejde, der nu engang bliver pålagt en uden at engagere sig i det. En yndet måde at håndtere sin stress på er at melde sig syg, når man synes, at det bliver for meget, og helt at forlade arbejdspladsen, sige op, er den mest negative måde at reagere på. Strejkevåbnet er ofte blevet brugt i forbindelse med psykiske arbejdsbelastninger. Trusler om fyring, øgning af arbejdstempo eller arbejdstid har mange steder ført til strejker eller obstruktion af arbejdet. Nogle vælger at kompensere for et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved at kaste sig over mere interessante fritidsbeskæftigelser, andre øger forbruget af stimulanser som tobak og alkohol, evt. suppleret med medicinforbrug af f.eks. nerve- eller sovepiller. Regulering af det psykiske arbejdsmiljø Stress-faktorerne i arbejdslivet bliver reguleret på flere forskellige niveauer. Der er tale om såvel formelle som uformelle reguleringsmekanismer, som spiller sammen. Markedsmekanismernes frie spil I en tid med stor arbejdsløshed er der en tendens til, at det psykiske arbejdsmiljø forværres. Forventningerne til produktiviteten vil oftest øges, og mulighederne for arbejdstagerne for at opnå tilfredsstillende overenskomster og samarbejdsaftaler, der tilgodeser det psykiske arbejdsmiljø, er mindre end i perioder med mangel på arbejdskraft. Især indenfor områder, hvor der er tale om direkte nedskæringer i antallet af ansatte, ser man denne udvikling. I brancher, hvor der regelmæssigt finder fyringsrunder sted, som f.eks. indenfor bank- og forsikringsverdenen, er der mange eksempler på, at de ansatte lader sig stresse mere og mere. Frygten for fyring kan
Page 1 and 2: Klar besked om stress Bo Netterstr
Page 3 and 4: Forord Hvorfor skrive en bog om str
Page 5 and 6: urimelige. Der var for nylig indfø
Page 7 and 8: stresstilstand vanskeligt kan skeln
Page 9 and 10: Det har imidlertid vist sig, at str
Page 11 and 12: I en ny svensk undersøgelse har ma
Page 13 and 14: Mere specifikt øger adrenalin blod
Page 15 and 16: En dag hører han om et selvstyrepr
Page 17 and 18: Stress i samfundet De fleste har en
Page 19 and 20: Hvorfor får vi stress? Indtil dett
Page 21 and 22: Stressorer hos aber Går vi højere
Page 23 and 24: En mere objektiv måde at vurdere b
Page 25 and 26: i amerikanske undersøgelser kunnet
Page 27 and 28: Kontrol Muligheden for at gøre sin
Page 29 and 30: Er stress farligt? Kapitel 5 Stress
Page 31 and 32: Krigssejler- og KZ-syndromet er var
Page 33: karakteristisk, at det især drejer
Page 37 and 38: udvalg med det formål at udarbejde
Page 39 and 40: De væsentligste stress-provokerend
Page 41 and 42: Opstår der så en konflikt i perso
Page 43 and 44: Mulighed for at kunne tilkalde hjæ
Page 45 and 46: Arbejdstidstilrettelæggelse Arbejd
Page 47 and 48: Kapitel 7 Håndtering af stress Vi
Page 49 and 50: over for chefen, bringer man sig i
Page 51 and 52: Tag det humoristisk Det er lettere
Page 53 and 54: Ved statisk arbejde derimod bruges
Page 55 and 56: forjættede land ved Middelhavet. D
Page 57 and 58: Diskuter listen med din familie og
Page 59 and 60: 6. Prøv at lytte til, hvad andre h
Page 61 and 62: 8. Ros dig selv bagefter. Styrk din
Page 63 and 64: Kapitel 8 Behandling af stress I de
Page 65 and 66: Som eksempel på, hvordan det kan g
Page 67 and 68: Skal du gå til lægen? Der findes
Page 69 and 70: Beta-blokkere Ved akut stress anven
Page 71 and 72: Stress i fremtiden Kapitel 9 Umidde
Page 73 and 74: Referencer 1. Arbejdsmiljøundersø
Page 75 and 76: Anabole hormoner: Hormoner der opby
Page 77 and 78: kriser 66 kz-syndrom 47 lykkepiller

Klar besked om stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?